:: wikimiki.org ::
| Miranda (måne) |
Miranda (måne)
Miranda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 16. februar 1948 af Gerard P. Kuiper, og har navn efter Prosperos datter i William Shakespeares skuespil The Tempest. Månen Miranda kendes desuden også under betegnelsen Uranus V.
De hidtil eneste nærbilleder af Miranda stammer fra rumsonden Voyager II's forbiflyvning i januar 1986: På dette tidspunkt vendte Miranda sin sydlige halvkugle mod Solen, så det er kun denne del af månen der er blevet observeret fra nært hold.
Mirandas overflade
Overfladen på Miranda består formodentlig mest af vand-is, mens månens indre udgøres af silikat-klippemateriale og organiske forbindelser, herunder metan. Overfladen gennemskæres af enorme kløfter der sine steder er 20 kilometer dybe, og imellem kløfterne ses ujævnt terræn der bærer præg af intens geologisk aktivitet tidligere i Mirandas historie. Man finder også furede strukturer som muligvis skyldes "varm" is der er presset op fra månens indre.
geologis
Man går ud fra at tidevandskræfter er energikilden til al denne geologiske aktivitet. En anden teori, som dog ikke regnes for særlig sandsynlig, forklarer de dramatiske landskaber på Miranda med et stort meteornedslag på et tidspunkt i månens historie.
Mirandas omløbsbane omkring Uranus hælder mere end 4 grader i forhold til Uranus' ækvator, hvilket er overraskende højt for en måne der "færdes" tæt på Uranus — sådanne "nære måners" omløbsbane bliver normalt "trukket" ind imod planetens ækvatorplan. En mulig forklaring kan være, at Miranda tidligere har haft en anden bane, som bragte den tre gange rundt om Uranus på den tid Umbriel foretog ét omløb. I så fald har Umbriels tiltrækningskraft bidraget til de tidevandskræfter der påvirker Miranda og dens aktive indre.
ja:ミランダ (衛星)
PlanetEn planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter.
De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)
Se også
- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
Kategori:Astronomi
Kategori:DK5 52.43
als:Planet
ja:惑星
ko:행성
ms:Planet
simple:Planet
th:ดาวเคราะห์
zh-min-nan:He̍k-chheⁿ
1948
Begivenheder
- 1. januar - British Railways nationaliseres.
- 4. januar - Burma bliver en selvstændig stat.
- 13. januar - Danskerne holder op med at skrive almindelige navneord med stort.
- 14. maj - Israel selvstændig stat efter FN afstemning.
- 1. juni - Rygeforbud i danske biografer blev indført ved Justitsministeriets bekendtgørelse af 24. maj 1948.
Bekendtgørelsen titel er : Bekendtgørelse om Forbud mod Tobaksrygning i Biografteatre mv. og trådte i kraft 1. juni 1948.
- 4. september - Dronning Wilhelmina af Nederland abdicerer til fordel for sin datter Juliana.
- 10. december - FN's generalforsamling vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.
Født
- 19. februar - Tony Iommi, engelsk heavy metal guitarist.
- 16. maj - Jesper Christensen, dansk skuespiller
- 17. maj - Esper Hagen (søn af Paul Hagen), dansk skuespiller
- 5. oktober - Den irske politiker og leder af partiet Sinn Feins Gerry Adams fødes.
- 13. oktober - Nusrat Fateh Ali Khan, pakistansk sanger.
- 9. november - Bille August, filminstruktør.
Dødsfald
- 30. januar - Mahatma Gandhi, indisk politiker, død efter attentat.
- 31. august - Janus Djurhuus, færøsk digter.
- Fysik - Patrick Blackett
- Kemi - Arne Wilhelm Kaurin Tiselius
- Medicin - Paul Hermann Müller
- Litteratur - Thomas Stearns Eliot
- Fred - Ingen uddeling.
Sport
- Sommer OL afholdes i London, England for første gang siden 1936.
- Det danske fodboldlandshold vinder bronzemedalje ved OL i London.
Musik
-
Film
- Hr. Petit, dansk film.
- Hvor er far?, dansk film.
- I de lyse nætter, dansk film.
- Kristinus Bergman, dansk film.
- Mens porten var lukket, dansk film.
- Penge som græs, dansk film.
- Støt står den danske sømand, dansk film.
- Tre år efter, dansk film.
Bøger
-
48
als:1948
ja:1948年
ko:1948년
ms:1948
simple:1948
th:พ.ศ. 2491
William Shakespeare
William Shakespeare (født April 1564, døbt 26. april 1564, død 23. april 1616 (efter den julianske kalender, 3. maj efter den gregorianske)) bliver betegnet som den største forfatter det engelske sprog har set. Som skuespilforfatter skrev han ikke blot nogle af de mest kraftfulde tragedier, men også mange komedier. Han skrev også digte.
Biografi
Vor viden om Shakespeares liv er ret begrænset i betragtning af hans berømmelse. Han fødtes og døde i byen Stratford-on-Avon som søn af en selvejerbonde og forretningsmand. Faderen synes at være gået fallit på et tidligt tidspunkt, og en række af Shakespeares ungdomsår (de "tabte år") er ganske ukendte for os. Han giftede sig 1582 med Anne Hathaway (1556-1623) med hvem han fik tre børn. Fra 1592 virkede han i London, først som skuespiller, derefter som forfatter og meddirektør ved Globe-teatret (1599-1613). Han fik en betydelig social position, blev grundejer og trak sig af ukendte grunde tilbage til hjembyen 1613. Flere mere eller mindre underbyggede teorier om hans privatliv og tidlige år er blevet fremsat (f. eks. at han har været uddannet jurist eller lærer). Man har ofte ved at nærlæse hans skuespil og digte søgt at finde biografiske oplysninger, men resultaterne har været usikre.
Værker
Shakespeare skrev i alt 34 skuespil (37 hvis 1. og 2. del af visse stykker medregnes) mellem 1585 og 1613. Der hersker en del usikkerhed om tilblivelsestidspunktet, generelt placeres komedierne først i hans produktion, de fleste tragedier efter 1600 samt romancerne (eventyrspillene) i årene o. 1610. De deles ofte i tragedie og komedier, andre fininddeler dem i historiske skuespil med engelsk eller antikt emne. Blandt hans kendteste er Romeo og Julie, Macbeth, Kong Lear og Hamlet.
Foruden skuespillene skrev han en række fortællende digte The Rape of Lucrece (Lucretias Voldførelse), The Passionate Pilgrim, Venus and Adonis, A Lover's Complaint og Phoenix and the Turtle. Endelig skrev han 154 sonetter, små digte med filosofisk indhold, følelsestilkendegivelser eller lyrisk naturstemning.
Skuespillene efter kategori
De danske udgaver er udkommet under (til tider meget) forskelligt oversatte titler med forskellige stavemåder. Her er valgt dem, som synes at have bredest opbakning på tværs af udgaverne. Det formodede tilblivelsesår er angivet i parentes.
- Tragedierne
- Titus Andronicus (1593)
- Romeo og Julie (1595)
- Julius Cæsar (1599)
- Hamlet (1601)
- Troilus og Cressida (1602)
- Othello (1604)
- Macbeth (ca. 1605-06)
- Kong Lear (ca. 1605-06)
- Timon fra Athen (ca. 1605-08)
- Antonius og Cleopatra (1607)
- Coriolanus (1608)
- Komedierne
- Tvillingerne også kaldet Forvekslinger
- De to herrer fra Verona (1594)
- Trold kan tæmmes (ca. 1594-98)
- En skærsommernatsdrøm (1595)
- Købmanden i Venedig (1596)
- Stor ståhej for ingenting (ca. 1598-99)
- Som man behager (1599)
- Helligtrekongersaften (ca. 1600-01)
- De lystige koner i Windsor (ca. 1600-01)
- Når enden er god (1602)
- Lige for lige (1604)
- Kærlighedens kværulanter
- Perikles (ca. 1606-08)
- Cymbeline (1610)
- Stormen (ca. 1610-11)
- Vintereventyret (1611)
- De to ædle slægtninge (ca. 1610 - regnes blandt apokryferne)
- Historiefortællingerne
- Henrik VI, del 1 (1590-92)
- Henrik VI, del 2 (1590-92)
- Henrik VI, del 3 (1590-92)
- Richard III (1592)
- Kong Johan (1594)
- Richard II (1596)
- Henrik IV, del 1 (1597)
- Henrik IV, del 2 (1597)
- Henrik V (1599)
- Henrik VIII (ca. 1613)
Visse shakespeareforskere foretrækker desuden at dele komedierne ind i komedier og romancer. Romancerne omfatter så Cymbeline, Vintereventyret, Perikles, og Stormen.
Shakespeare var teatermand, og han skrev sine dramatiske værker alene med opførelse for øje. Han var ikke interesseret i deres udgivelse på tryk; de vigtigste trykte udgaver er besørget af andre, dels i digterens levetid, dels efter hans død. Da Shakespeares originale manuskripter med meget få undtagelser er gået tabt, og da trykkene indeholder mere eller mindre åbenbare korruptioner af teksten, er det en vanskelig og stadig fortsat opgave for tekstkritikerne at etablere en pålidelig tekst.
Indholdet af skuespillene
Næsten alle Shakespeares skuespil bygger på andres værker, enten dramatiseringer af fortællinger eller omarbejdelse af ældre skuespil. Imidlertid omformer han dem som regel så radikalt, at de må anses for originale værker. Han overholder hverken handlingens, tidens eller stedets enhed, lader ofte dramatiske scener (mord, selvmord, slag) foregå direkte for øjnene af tilskuerne og lader scener skifte uanset antallet af personer på scenen. Ofte indfletter han desuden tragiske monologer i komedierne eller komiske indslag i tragedierne, hvilket ofte nuancerer stykkernes tone. Replikkerne er ofte skrevet i blankvers.
Når skuespillene er blevet så berømte, skyldes det uden tvivl, at Shakespeare ofte tager store problemer og livsspørgsmål op. I nogle skildres magtmenneskets kamp og fald (Richard III, Macbeth), i andre jalousiens ødelæggende virkning (Othello), utaknemmelighedens følger (Kong Lear) eller uforsonlighedens magt over ung kærlighed (Romeo og Julie). I sine komedier tager han som regel parti for livsglæden mod puritanismen og begrænsningen, men uden at hylde en hæmningsløs livsudfoldelse. Selv i det antisemitisk prægede Købmanden i Venedig mærkes en vis objektivitet, skurken Shylock fordømmes for sin mangel på evne til tilgivelse, men man ser også baggrunden for hans holdning. Hamlet, det måske berømteste stykke, er også ét af de mest omdebatterede, det kan både vise en ung mands reaktion på fordærvede omgivelser, et menneskes fatale fremturen i blodhævn eller dets handlingslammelse og tvivl.
Skuespillene har mange gode kvinderoller og i det hele taget har kvinderne en mere fremtrædede og nuanceret placering end i f. eks. det samtidige spanske teater. Som bekendt disponerede Shakespeare ikke over skuespillerinder; kvinderollerne udførtes i samtiden af drenge (skuespillerelever).At kvinderoller blev opført af drenge kommer også til syne i at trods rollernes store vægt blev de opført uden den store monolog.
Apokryfer og ophavsret
Der har været forsket intenst i spørgsmålet, om Shakespeare har skrevet andre værker end de nævnte samt om hans ophavsret til værkerne. Adskillige anonyme skuespil fra Elizabeth-tiden har været tilskrevet Shakespeare på grund af stilistisk lighed eller simpelt hen traditioner for, at han var forfatteren. Disse såkaldte Shakespeare-apokryfer omfatter bl.a. Sir Thomas More, Kong Edward III, A Yorkshire Tragedy, The Two Noble Kinsmen (De to ædle Slægtninge, se ovenfor) samt mere end 30 andre. De fleste er afvist som usandsynlige, men forskning i stil og skrift kunne tyde på, at Sir Thomas More og Edward III har haft ham som medforfatter. Omvendt kan en del digte fra de anerkendte Shakespeare-skuespil være forfattet af kolleger. En meget populær, men aldrig accepteret teori går ud på, at filosoffen og politikeren Francis Bacon var forfatteren til alle Shakespeares værker. Baggrunden for teorierne har til dels været, at man ikke tilskrev skuespilleren Shakespeare tilstrækkelig lærdom og boglig dannelse til at kunne udtrykke sig så formfuldendt.
Danske Shakespeareoversættelser
Interessen for Shakespeare begyndte for alvor med romantikken, men de første oversættelser var ofte mangelfulde eller forvanskede, da teatrene ofte fandt hans sprog vulgært og indholdet anstødeligt. Et eksempel på sådan forvanskning af Macbeth se [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=foersom2002010101]
Blandt de vigtigste oversættelser kan nævnes:
- Edvard Lembcke: William Shakespeare: Samlede Skuespil (1861-73). - Første danske oversættelse af samtlige dramatiske værker, meget populær trods sprogligt ukorrekte detaljer.
- V. Østerberg: William Shakespeare: Dramatiske værker (1958) - Omfatter kun en del af skuespillene, men nævnes ofte som mest korrekt oversat. Af samme oversætter desuden: Wiliam Shakespeare: Sonetter (1944).
- Anne Chaplin Hansen: William Shakespeare. Samlede værker (1975-78, nyeste udg. 2001)
Shakespeare, William
Shakespeare, William
ja:ウィリアム・シェイクスピア
ko:윌리엄 셰익스피어
ms:William Shakespeare
simple:William Shakespeare
th:วิลเลียม เชกสเปียร์
RumsondeEn rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj. En rumsonde kan vende tilbage til jorden, hvis den er programmeret til det, men kan også være på en envejs-mission f. eks. Voyager-sonderne, som er på vej ud af vores solsystem efter at have besøgt de fleste planeter.
Kategori:Astronomi
Kategori:Rumfartøjer
Kategori:Ubemandede fartøjer
1986
Begivenheder
- 1. januar - Spanien og Portugal bliver medlemmer af EU.
- 2. januar - Halleys komet kan ses på himlen. Næste gang bliver i år 2062.
- 5. januar - I en prædiken i Hanstholm kaldte pastor Inge-Lise Wagner politiet for ”uniformerede mordere”.
- 15. januar - I USA fejrer man den første Martin Luther King-dag.
- 28. januar - rumfærgen Challenger eksploderer under opsendelse.
- 28. februar - den svenske statsminister Olof Palme udsættes for et skudattentat på vej hjem fra biografen og dør efterfølgende. Eneste vidne er hans kone.
- 11. februar - menneskerettighedsaktivist Anatoly Scharansky forlader Sovjetunionen efter sin løsladelse.
- 24. marts - Pet Shop Boys udgiver deres første album Please.
- 26. april - Tjernobyl eksploderer og udløser radioaktiv forurening over store områder af Sovjetunionen og det øvrige nordlige Europa.
- 1. maj - Skibsbevaringsfonden bliver stiftet.
- 10. oktober - Chefen for det vesttyske udenrigsministeriums politiske afdeling bliver skudt ned og dræbt uden for sit hjem i Bonn. Rote Armee Fraktion tog ansvaret for mordet
- oktober - Firkløverregeringen søsætter kartoffelkuren i Danmark for at fremme opsparing og mindske gæld.
Født
-
Dødsfald
- 4. januar - Phil Lynott (Thin Lizzy) døde af lever- og nyresvigt, 33 år.
- 4. januar - Christopher Isherwood - engelsk forfatter. 81 år.
- 28. januar - besætningen på rumfærgen Challenger: Francis R. Scobee, Michael J. Smith, Judy Resnick, Ellison Onizuka, Ronald McNair, Greg Jarvis, Christa McAuliffe.
- 11. februar - Frank Herbert, science fiction forfatter.
- 28. februar - Olof Palme, Sveriges statsminister.
- 9. maj - Tenzing Norgay, nepalesisk (sherpa) bjergbestiger. Besteg Mount Everest i 1953.
- 14. juni - Jorge Luis Borges, argentinsk forfatter.
- 20. august - Milton Acorn, canadisk poet, forfatter og skuespilsforfatter.
- 31. august - Henry Moore, skulptør.
- 28. december - Andrei Tarkovsky, russisk filminstruktør.
Sport
- Argentina vinder VM i fodbold i Mexico.
- Commonwealth legene afholdes i Edinburgh i Skotland.
- 10. januar - Gert Bo Jakobsen bliver Europamester i professionel letvægtsboksning, da han i Randers besejrer den regerende mester Rene Weller på en teknisk knockout (øjenskade) i 8. omgang.
- 26. januar - Super Bowl XX Chicago Bears (46) besejrer New England Patriots (10).
- Fysik - Ernst Ruska, Gerd Binnig, Heinrich Rohrer
- Kemi - Dudley R Herschbach, Yuan T Lee, John C Polanyi
- Medicin - Stanley Cohen, Rita Levi-Montalcini
- Litteratur - Wole Soyinka
- Fred - Elie Wiesel
- Økonomi - James Buchanan Jr
86
als:1986
ja:1986年
ko:1986년
ms:1986
simple:1986
th:พ.ศ. 2529
Solen
med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]]
Solen er stjernen i vores solsystem, som jorden og andre planeter kredser omkring i henhold til Einsteins almene relativitetsteori.
Solen
| almene relativitetsteori |
|
| Observationsdata |
|---|
| Gnsnt. afstand fra Jorden |
149.600.000 km |
| Lysstyrke (V) |
-26,8m |
| Absolute magnitude |
4,8m |
| Karakteristika: Fysik |
|---|
| Diameter |
1.392.000 km |
| Relativ diameter (dS/dE) |
109 |
| Overfladeareal |
6,09 × 1012 km2 |
| Volume |
1,41 × 1027 m3 |
| Masse |
(1,988.43 ± 0,000.03) × 1030
kg |
| Masse relateret til Jorden |
333.400 |
| Massefylde |
1411 kg m-3 |
| Massefylde relateret til Jorden |
0,26 |
| Massefylde relateret til vand |
1,409 |
| Tyngdeacc. ved overfladen |
274 m s-2 |
| Relative surface gravity |
27,9 g |
| Overfladetemperatur |
5780 K |
| Temperatur i korona |
5 × 106 K |
| Luminositet (LS) |
3,827 × 1026 J s-1 |
| Karakteristika: Banedata |
|---|
| Omdrejningstid: | |
| Ved ækvator: |
27dage 6timer 36minutter |
| Ved 30° breddegrad: |
28dage 4timer 48minutter |
| Ved 60° breddegrad: |
30dage 19timer 12minutter |
| Ved 75° breddegrad: |
31dage 19timer 12minutter |
| Omløbstid omkring galaksens centrum |
2,2 × 108 år |
| Karakteristika: Fotosfæren |
|---|
| Hydrogen |
73,46 % |
| Helium |
24,85 % |
| Oxygen |
0,77 % |
| Carbon |
0,29 % |
| Jern |
0,16 % |
| Neon |
0,12 % |
| Nitrogen |
0,09 % |
| Silicium |
0,07 % |
| Magnesium |
0,05 % |
| Svovl |
0,04 % |
Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden.
Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm.
Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.
Se også
- tidevand
- solplet
- Bisol
- Halo
Kilder/referencer
- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..."
Kategori:Astronomi
Kategori:Solsystem
Kategori:DK5 52.42
als:Sonne
ja:太陽
ko:태양
ms:Matahari
simple:Sun
th:ดวงอาทิตย์
zh-min-nan:Ji̍t-thâu
Vand
Vand er et kemisk stof, som er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét molekyle vand er sammensat af to brintatomer og ét iltatom. Vand findes næsten overalt på jorden, og det er nødvendigt for alle kendte livsformer. Ca. 70% af jordens overflade er dækket af vand.
Oversigt
Vand i fast form kaldes (vand-)is. Vand i gasform hedder (vand-)damp. Temperaturenhederne (tidligere °Celsius, nu Kelvin) er fastlagt ud fra vands TRIPLE PUNKT: 273,16 K (= 0,01 °C) og 611,2 Pa, som er den temperatur og det tryk, hvor vand kan findes i alle tre former også kaldet faser (is, vand og damp) samtidigt.
Ved temperaturer højere end 647 K og et tryk større end 22.064 Mpa vil en samling vandmolekyler gå over i en superkritisk tilstand, hvor det er muligt at ændre temperatur og tryk, så man går fra væskeformigt til dampformigt vand uden en faseovergang. Det er altså ikke klart hvor grænsen mellem væskeformigt og dampformigt vand går over det kritiske punkt.
Vandflade er en samlet betegnelse af
- vandveje - f.eks.
- verdenshav (ocean)
- hav
- sø
- vandløb - f.eks. (flod, å, bæk, kanal...)
- vådområde - f.eks. - grøft, dam, vandhul
- eller lignende. Se vandreserve vedrørende ferskvandsforsyning. Se også strand, færge, havn, havneanlæg.
Kemikere omtaler ofte i spøg vand som dihydrogen monoxid eller DHMO (se www.dhmo.org/ http://www.dhmo.org/), der er det systematiske navn for dette molekyle i det kemiske fagsprog. Det sker især parodier på kemisk forskning, som kræver denne “dødelige kemiske forbindelse” forbudt. IUPAC-navnet er oxidan, men det bruges sjældent.
Vands dipolære karakter
Et vigtigt træk ved vand er dets polære karakter. Vandmolekylet danner en vinkel med brintatomerne for enden af benene og iltatomet ved vinkelspidsen. Da ilt har en højere elektronegativitet end brint, får iltenden af molekylet en negativ ladning i forhold til brintenden. Et molekyle med sådan en forskel i ladning kaldes en dipol. Den samme forskel gør, at vandmolekylerne tiltrækker hinanden (de forholdsvis positive brintender tiltrækkes af de forholdsvis negative iltender) og andre polære molekyler. Denne tiltrækning er kendt som brintbinding. Vand kan betragtes som et polymer af vandmolekyler.
Den forholdsvis svage tiltrækning (set i forhold til de kovalente bindinger inden i vandmolekylet selv) medfører fysiske egenskaber f.eks. et meget højt kogepunkt, da der kræves en hel del varmenergi for at bryde brintbindingerne mellem molekylerne. Svovl er grundstoffet lige neden under ilt i det periodiske system, men dets tilsvarende forbindelse, svovlbrinte (brintsulfid, H2S), har ikke brintbindinger, og selv om stoffet har dobbelt så høj en molekylvægt som vand, optræder det som gas ved stuetemperatur. Den ekstra binding mellem vandmolekylerne giver desuden vand en høj varmekapacitet.
Derudover giver brintbindingerne vand en usædvanlig reaktion, når det fryser. Væsken bliver - som hos de fleste andre materialer - mere tung med faldende temperatur. Men i modsætning til de fleste andre stoffer medfører brintbindingerne, at molekylerne under den omflytning, der sker for at mindske deres energi ved afkøling tæt på frysepunktet, i stedet danner en struktur, der faktisk er lettere: derfor kan den faste form, is, flyde på vand. Mens de fleste andre stoffer krymper ved overgang til fast form, udvider vand sig, når det størkner. Flydende vand har sin største tæthed (vægt) ved en temperatur på 4 °C. Det har en interessant konsekvens for vandlevende væsner ved vintertide. Vand, som afkøles ved overfladen, bliver tungere og synker ned. Det fremkalder konvektionsstrømme, der afkøler hele vandmassen, men når vandets temperatur kommer under 4 °C, bliver vandet på overfladen lettere og flyder ovenpå som et lag, der til sidst danner is. Da den nedadgående konvektionsstrømning af koldt vand blokeres, når skiftet i vægt finder sted, vil enhver større vandmasse, der fryser til om vinteren, have hovedparten af sit vand i flydende form ved 4 °C neden under isoverfladen.
Dette gør det muligt for fisk og andre dyr at overleve under isen. Det er i øvrigt også ét af de vigtigste eksempler på de fint afpassede fysiske egenskaber, som understøtter liv på Jorden. Det bruges som begrundelse for det antropo-kosmologiske princip.
En yderligere konsekvens er, at is smelter, når den kommer under tilstrækkeligt tryk.
Vand som opløsningsmiddel
Vand er også et godt opløsningsmiddel på grund af dets polaritet. Når en forbindelse i ionform eller polær form blandes med vand, bliver den omgivet af vandmolekyler. Deres relativt ringe størrelse tillader typisk mange vandmolekyler at samle sig om ét molekyle af det opløste stof. De delvis negative dipoler i vandet tiltrækkes af de positivt ladede dele af stoffet og omvendt for de positive dipoler.
I almindelighed kan ioniserede og polære stoffer som f.eks. syrer, alkoholer og salte let opløses i vand, modsat ikke-polære stoffer som fedtstoffer og olier. De ikke-polære molekyler samles i vandet, da det er energimæssigt mere fordelagtigt for vandmolekylerne at bindes til hinanden ved brintbindinger snarere end at danne van der Waals-forbindelser med ikke-polære molekyler.
Et eksempel på et ioniseret stof er bordsalt (natriumklorid, NaCl); stoffet deles i Na+-kationer og Cl--anioner, der begge omgives af vandmolekyler. Derefter kan ionerne let flyttes fra deres krystalgitter ud i opløsningen. Et eksempel på et ikke-ioniseret stof er sukker. Vand-dipolerne knyttes ved hjælp af brintbindinger til dipolære områder af sukkermolekylet og tillader at det føres ud i opløsningen.
Vandets evne til at opløse stoffer er afgørende i biologiske sammenhænge, da mange stofskifteprocesser kun kan foregå i opløsning (f.eks. reaktionerne i cytoplasmaet og i blodet).
Sammenhængsevne og overfladespænding
Brintbindingerne giver vandet en stor sammenhængsevne og derfor også en høj overfladespænding. Dette ses klart, når små mængder vand anbringes på en overflade, der ikke kan opløses, og vandet samler sig i dråber. Denne egenskab er vigtig for vandets transport op gennem vedkarrene i planternes stængler. De stærke bindinger mellem molekylerne holder vandsøjlen sammen og udligner trykforskelle gennem sugekraften, der er fremkaldt af fordampning fra plantens overflade. Andre væsker med en lavere overfladespænding ville have tilbøjelighed til at blive revet fra hinanden, hvad der kunne fremkalde vakuum eller luftlommer og gøre transport i vedkarrene umulig.
Ledeevne
Rent vand er i virkeligheden isolerende, dvs. at det ikke leder elektrisk strøm særligt godt. Da vand er så effektivt et opløsningsmiddel, indeholder det oftest nogle stoffer i opløsning, som regel salte. Hvis vand har den slags urenheder i sig, er det derimod en god leder for elektrisk strøm.
Elektrolyse
Vand skilles i sine to bestanddele, brint og ilt, når en elektrisk strøm passerer gennem det. Processen kaldes elektrolyse. Vandmolekyler dissocierer naturligt i H+- og OH--ioner, der trækkes hen mod henholdsvis katoden og anoden. Ved katoden optager to H+ ioner hver en elektron og danner H2 gas (brint). Ved anoden samles fire OH--ioner og frigiver dels O2 gas (ilt), molekylært vand og fire elektroner. Gasserne bobler op mod overfladen og kan samles op der.
Reaktion
Kemisk set er vand amfoterisk: det er i stand til at virke både som syre og base. Ved et pH på 7 (neutral) er koncentrationen af hydroxyd-ioner (OH-) lig med mængden af hydronium- (H3O+) og brintioner (H+) tilsammen. Hvis denne ligevægt forskydes, bliver vandet surt (højere koncentration af hydronium- og brintioner) eller basisk (højere koncentration af hydroxidioner).
I teorien har rent vand et pH på 7, men i virkeligheden er det svært at skaffe helt rent vand. Når vand har kontakt til luft i bare et kort stykke tid, opløser det CO2 og danner en fortyndet kulsyre. Det medfører en pH-sænkning ned til ca. 5,7.
Vandrensning
Renset vand bruges til mange industrielle formal, men også i husholdningen. Mennesker har brug for vand, som ikke indeholder alt for meget salt eller andre urenheder. De almindeligste urenheder omfatter kemikalier og skadelige bakterier. Nogle slags opløste stoffer er acceptable eller tilmed ønskværdige for fremhævelse af smagen. Vand, som er egnet til drikkebrug, kaldes drikkevand.
Seks gængse metoder til rensning af vand er:
- Filtrering, hvor vandet passerer en si med tilstrækkeligt fin maskestørrelse. Selv om filtrering ikke renser vand, kan det være et nødvendigt første skridt for at undgå, at partikler forhindrer den egentlige rensning.
- Kogning, hvor vandet bringes i kog længe nok til, at mikroorganismer er uskadeliggjort eller dræbt. Kogning kan også udskille ”"hårdhed"” i vandet ved at kalk udfældes som kedelsten. Metoden fjerner dog ikke andre mineralske stoffer fra vandet.
- Filtrering med aktivt kul (se trækul). Det er den mest brugte metode til rensning af vand i husholdninger og akvarier.
- Destillation, hvor vandet bringes i dampform ved kogning, hvorefter dampen fortættes under afkøling. På denne måde kan man levere næsten helt rent vand (99,9%), men enkelte stoffer vil dog følge med vanddampen og fortættes sammen med den. Se alkohol.
- Omvendt osmose er en metode, hvor man udnytter en såkaldt halvgennemtrængelig hinde (semipermeabel membran). Ved normal osmose vil vandet af egen kraft bevæge sig gennem hinden i retning fra den svageste til den stærkeste koncentration af opløste stoffer. Ved omvendt osmose sætter man den forurenede vandmængde under et tryk, der er stærkt nok til at presse vandet i modsat retning. Hinden bruges altså som et filter.
- Demineralisering, som er en proces, hvor vandet passerer et filter med harpiksagtige stoffer, der binder metalioner. På den måde kan man fremstille store mængder af blødt, om end ikke helt rent vand.
Vandspild
Man spilder vand, når man bruger det unødvendigt eller i hvert fald i unødvendige mængder. Det er f.eks. vandspild at lade rent regnvand løbe ud i kloaksystemerne. Det er også spild, når man skyller toilettet ud med mere end den nødvendige mængde vand.
Mytologi
Vand er ét af kelternes tre grundelementer: vand, jord og ild. Det er også ét af de fire klassiske elementer: jord, vand, luft og ild, og det er ét af de fem kinesiske grundelementer: vand, luft, ild, træ og metal.
Vandbehov
UNESCOs World Water Development Report (WWDR 2003) viser, at verden vil stå over for en hidtil uset mangel på drikkevand i løbet af de næste 20 år. Den mængde vand, der er til rådighed for hver enkelt, forudses at ville falde med 30%. Årsagerne er forurening, global opvarmning og politiske hindringer.
40% af verdens indbyggere har allerede i dag utilstrækkelige forsyninger til en minimal hygiejne. Mere end 2,2 millioner mennesker døde i 2000 af sygdomme, der skyldes indtagelse af forurenet drikkevand.
Fast vands (is) massefylde
En af de interessante egenskaber ved vand er at frossent vand (is) har en mindre massefylde end flydende vand. Vand er et af de få stoffer som har denne egenskab.
Det kan vises ved at putte en isterning ned i et glas vand. Her kan man som man sikkert tidligere har set, se at isterningen flyder op til vandoverfladen. Det er mest godt, men også lidt skidt.
Det gode ved isens mindre massefylde (vand udvider sig ved frysning) kombineret med flydende vands største massefylde ved ca. 4°C er, at vanddyr kan overleve om vinteren og ved polarhavene under isen. Isbjerge flyder også lige under vandoverfladen, netop pga. af den lavere massefylde.
Is er også en god varmeisolator, derfor vil vandet under isen være flydende selv ved streng frost over isen. Dette er også årsagen til at inuitter kan bo i iglooer. Iglooerne bygges dog af sne, da sneen isolerer bedre end is, fordi det er fyldt med lufthuller.
Ulempen ved is rumfangsudvidelse er, at vandrør med vand og andre vandbeholdere, springer hvis de udsættes for temperaturer under 0°C. Derfor skal man enten holde temperaturen på lidt over 0°C eller tømme alle rørene for vand.
Se også
- Dehydrering
- Ekstracellulærvæske
- Hydrografi
- Hydrologi
- Intracellulærvæske
- Lungeødem
- Nedbør
- Overhydrering
- Oversvømmelse
- Recipient
- Regn
- Spildevand
- Tungt vand
- Tørke
- Vandafledning
- Vandværk
- Vandvæsen
- Ødem
Eksterne henvisninger
- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen]
- http://www.worldwaterforum.org/
- http://www.unesco.org/water/wwap/
- http://unesdoc.unesco.org/images/0012/001295/129556e.pdf
- http://www.physics.adelaide.edu.au/%7Edkoks/Faq/General/hot_water.html ~ Kan varmt vand fryse hurtigere end koldt?
- [http://www.lsbu.ac.uk/water/ Water Structure and Behavior. Martin Chaplin] Citat: "...Liquid water...is the most remarkable substance...A number of explanations of the complex behavior of liquid water have been published, many quite recently..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040714085917.htm 2004-07-14, Sciencedaily: Some Of The Biggest Raindrops On Record Found In Both Clean And Dirty Air] Citat: "...The largest ones were at least 8 millimeters in diameter..."
- [http://www.dhmo.org/ En humorisitsk side om hvor farligt vand er]
Kategori:Kemi
Kategori:Sundhed
Kategori:Dagens artikel
als:Wasser
ja:水
ko:물
ms:Air
simple:Water
th:น้ำ
zh-min-nan:Chúi
KilometerKilometer (fork. km) er en sammensætning af SI-præfikset kilo og SI-enheden meter, og definerer en længdeenhed på tusind meter.
Kilometer er en ofte benyttet længdeenhed i forbindelse med større afstande på Jorden især i Europa.
Kategori:Grundlæggende SI-enheder
ja:キロメートル
zh-min-nan:Kong-lí
simple:Kilometre
th:กิโลเมตร
TidevandskraftTidevandskraft er i bund og grund den kraftpåvirkning der er til stede, når to store, tunge legemer kredser om hinanden, som fx Jorden og Månen.
Tidevandskraften
Tidevandskraften er en konsekvens af den almene newtonske kraftpåvirkning.
Newtonsk Mekanik
Isaac Newton opdagede populært sagt tyngdekraften og formulerede eftefølgende tre love om krafter, der i dag kendes som Newtons love. En kraft kan enten skubbe eller trække, i en bestemt retning og med en bestemt styrke (Hvilket betyder at en kraft er en vektor). Tyngdekraften er en trækkende kraft og kaldes også for massetiltrækning. Alle legemer og objekter har en tyndekraft, men det er objektets masse der bestemmer hvor stærk kraftpåvirkningen skal være.
Tidevandskraften
Tidevandskraften er et begreb der bedst kan illustreres ved et eksempel. Når Månen kredser omkring Jorden, har begge legemers tyngdekraft en indflydelse på hinanden. Grunden til at tidevandskraften har en mærkbar indflydelse er simpelthen at legemerne har en så stor diameter, at der er stærkere tyngdepåvirkning i den ene side af legemet og mindre tyngdepåvirkning i den anden. Hvis en måne er tilstrækkeligt tæt på sin planet (eller en planet på sin stjerne) kan det resultere i at månen (eller planeten) til sidst bliver revet fra hinanden. Dette er ved at ske for en Mars' måne Phobos.
En af teorierne om oprindelsen af det velkendte asteoridebælte mellem Mars og Jupiter er at alle disse asteroider engang var samlet som én stor planet. Men planeten befandt sig for tæt på Jupiter og blev til sidst revet i stykker af tidevandskraften. Dette er endnu ikke en bekræftet teori, men den er blandt de mere populære.
Kategori:Fysik
ÆkvatorÆkvator har flere betydninger:
- Geografisk ækvator
- Magnetisk ækvator – kurven gennem de steder på jorden, hvor en magnetnåls inklination er nul
- Himlens ækvator – storcirklen på himlen, vinkelret på verdensaksen
Umbriel (måne)
Umbriel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Navngivning
I 1852 foreslog Herschels søn John Herschel at kalde de fire Uranus-måner man kendte dengang, for Ariel, Oberon, Titania og Umbriel. William Lassell, som året forinden havde opdaget månerne Ariel og Umbriel, bakkede op om forslaget, ligesom han støttede John Herschels navneforslag vedrørende Saturn-måner og selv fulgte det ved at kalde den Saturn-måne han selv havde opdaget, for Hyperion.
Alle Uranus' måner er opkaldt efter skikkelser fra William Shakespeares og Alexander Popes værker. Umbriel har sit navn fra den "mørke, melankolske fe" i Popes The Rape of the Lock, og kendes desuden også under betegnelsen Uranus II.
Umbriels overflade
De hidtil eneste nærbilleder af Umbriel stammer fra rumsonden Voyager II's forbiflyvning i januar 1986: På dette tidspunkt vendte Umbriel sin sydlige halvkugle mod Solen, så dette område er det eneste af månen der er blevet studeret fra nært hold.
Umbriel har den mørkeste overflade blandt Uranus' måner; den tilbagekaster blot 21 % af det lys der falder på den. Den er ogå den mindst geologisk aktive. Umbriel består mest af vand-is, men indeholder også silikat-klippemateriale og frossen metan. Det meste af metan-isen findes på overfladen.
Et af de mest slående overfladetræk på Umbriel er Wunda; en stor ring af lyst materiale nær ækvator (ses allerøverst på billedet øverst i denne artikel). Man formoder at der er tale om et krater, men det er ikke sikkert.
Ikke så langt fra Wunda findes krateret Skynd (skråt nedenfor til højre i forhold til Wunda på billedet): Det er ikke omgivet af en lys ring som Wunda, men har til gengæld en lys forhøjning i midten.
ja:ウンブリエル
ContemplativesReligieuses cloîtrées, vouées essentiellement à la prière, à la méditation , en communion de l'âme avec Dieu.
Les principaux ordres contemplatifs sont les chartreux , les carmélites, les clarisses , etc.
Catégorie : Religion
Catégorie : Ordre religieux
zasony gu Links Reklama dieta Bramy garaowe
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Tamana District, Kumamoto
Tamana (玉名郡; -gun) is a district located in Kumamoto, Japan.
As of 2003, the district has an estimated population of 73,963 and the density of 271.15 persons per km². The total area is 272.78 km².
|
Pam Melroy
Pamela Ann Melroy (born 17 September 1961) is an American astronaut and veteran pilot of two space shuttle missions.
Melroy received a bachelor's degree in physics and astronomy from Wellesley College in 1983 while also earning her commiss
|
Kahoku, Kumamoto
Kahoku (鹿北町; -machi) is a town located in Kamoto District, Kumamoto, Japan.
As of 2003, the town has an estimated population of 5,065 and the density of 58.78 persons per Read More... |
Geumkwangaya
Geumgwan Gaya, also known as Bongaya (본가야, 本伽倻) (meaning the "original Gaya") was a major chiefdom of the Gaya confederacy. It is believed to have been located in modern-day Gimhae, South Gyeongsang, near the mouth of the Nakdong River. Aided by its strategic location, this kingdom played a dominant role in the regional affairs from the
|
Kikuka, Kumamoto
Kikuka (菊鹿町; -machi) is a town located in Kamoto District, Kumamoto, Japan.
As of 2003, the town has an estimated population of 7,402 and the density of 95.66 persons per Read More... |
Kamoto, Kumamoto
Kamoto (鹿本町; -machi) is a town located in Kamoto District, Kumamoto, Japan.
As of 2003, the town has an estimated population of 8,617 and the density of 488.77 persons per
|
Geumgwangaya
Geumgwan Gaya, also known as Bongaya (본가야, 本伽倻) (meaning the "original Gaya") was a major chiefdom of the Gaya confederacy. It is believed to have been located in modern-day Gimhae, South Gyeongsang, near the mouth of the Nakdong River. Aided by its strategic location, this kingdom played a dominant role in the regional affairs from the
|
Kao, Kumamoto
Kaō (鹿央町; -machi) is a town located in Kamoto District, Kumamoto, Japan.
As of 2003, the town has an estimated population of 5,099 and a density of 162.03 persons per
|
Jeffrey Ashby
Jeffrey Shears Ashby (born June 1954) is an American astronaut and a veteran of three space shuttle missions.
Ashby earned degrees in engineering and aviation from the University of Idaho and the University of Tennessee. As a test pilot in the Gaya confederacy. It is believed to have been located in modern-day Gimhae, South Gyeongsang, near the mouth of the Nakdong River. Aided by its strategic location, this kingdom played a dominant role in the regional affairs from the
|
|
