Molvægt

Molvægt er en betegnelse for et givent stofs vægt pr. mol. Molvægt benyttes i naturvidenskab især indenfor kemi. Molvægt angives i g/mol. Kategori:Kemi

Mol (enhed)

Mol er en af de 7 grundlæggende SI-enheder. Mol er enheden for en mængde af genstande eller objekter og ville kunne anvendes ligesom SI-præfiksene, men anvendes faktisk til opgivelse af subatomar partikel- eller molekyle-mængder. Den fysiske og kemiske størrelse som måles i mol, hedder stofmængde. Ét mol er defineret som den mængde af et stof, der indeholder ligeså mange formelenheder (f.eks. molekyler eller atomer), som der er atomer i 12 g carbon-12 (¹²C-isotopen). Antallet af formelenheder pr. mol kaldes for Avogadros tal eller Avogadros konstant, og dette tal betegnes N_A og er tilnærmelsesvist: N_A = (6,02214 · 10²³)/mol Eksempler på "enheder" der kan opgives i mol:
- atomer
- molekyler
- ioner
- elektroner
- andre partikler Kategori:Grundlæggende SI-enheder ja:モル ko:몰

Naturvidenskab

Naturvidenskab er opbygning af naturvidenskabelige teorier. Naturvidenskabelige teorier har den egenskab at de er falsificerbare. Dvs. at de forudsiger konsekvenser der er objektivt observerbare, og at en modstrid mellem de forudsagte og faktisk observerede konsekvenser derfor betyder, at teorien kan konstateres at være fejlagtig. Ideelt set kan en naturvidenskabelig teori således falsificeres via forsøg. Visse naturvidenskabelige teorier beskæftiger sig dog med emner, hvis natur gør direkte forsøg vanskelige. Dette gælder f.eks. teorier som evolutionsteorien og teorien om kontinentalpladernes drift. I dette tilfælde lægges vægt på, at teorien forklarer alle observerede fakta. En naturvidenskabelig teori har form af en model (ofte matematisk), der tillader forudsigelser inden for teoriens gyldighedsområde. Naturvidenskaben beskæftiger sig således udelukkende med at beskrive konsekvensen af givne årsager. Naturvidenskabens mål er at reducere specifikke modeller til mere generelle modeller, dvs. at finde mere grundlæggende årsags-virknings sammenhænge. Naturvidenskaben søger således at give svar på hvordan verden er indrettet. Hvorfor verden er indrettet på denne måde ligger uden for naturvidenskabens område. Nogle mennesker søger svar på hvorfor-spørgsmålet gennem religion.

Se også

- biologi, datalogi, fysik, kemi, matematik, nanoteknologi, Danmarks kendte personer, Naturvidenskabsfolk.

Eksterne henvisninger

- [http://www.aktuelnat.au.dk/ Aktuel Naturvidenskab] Kategori:Videnskab Kategori:Naturvidenskab ja:自然科学 ko:자연과학 th:วิทยาศาสตร์ธรรมชาติ

Kemi

Kemi er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik der er læren om energiens forvandling. Kemi er også studiet af de basale atomare byggestene i naturen og hvordan de kan kombineres til at forme stoffer i fast fase, væske fase og gasfase, som former liv og alt andet vi kender. Kemien undersøger molekyler i alle aspekter fra deres dannelse, over deres vekselvirkninger, til den måde hvorpå de går i stykker.

For at læse om mange forskellige discipliner indenfor kemien se

- Det periodiske system
- Uorganisk kemi, inklusive faststofkemi, der studerer de basale principper bag mineralogi og materialelære
- Organisk kemi, der danner basis for biokemi og polymer-kemi
- Fysisk kemi, der blandt andet omfatter beregningskemi, kvantekemi og overfladekemi
- Analytisk kemi
- Miljøkemi
- Krystallografi

For nogle basale koncepter se

- Kinetik
- Termokemi
- Elektrokemi
- Kemisk binding
- Isomer
- Molekyle
- Kemisk reaktion
- Valens
- SI-enhed

Se også under de enkelte grundstoffer

- Grundstoffer efter atomnummer
- Grundstoffer (alfabetisk)

For en række kemiske forbindelser, se

- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper

Lidt om kemien

Atomteorien er en grundlæggende teori indenfor kemien. Teorien siger, at alt stof er dannet af en mængde meget små enheder kaldet atomer. En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er stofbevarelsesloven. Loven siger, at der ikke sker nogen målelig ændring i stofmængden under en almindelig kemisk reaktion. Overfladisk set betyder dette, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række kemiske reaktioner, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende. Massen vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet. Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af ioner og molekyler. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres iltatomer fra luften med kulstofatomer og brintatomer i træet), eller de kan reagere med lys og andre former for stråling (et fotografi dannes ved, at lys ændrer molekyler på en film). En af de tidlige opdagelser var, at atomerne næsten altid er kombineret med hinanden i et bestemt talforhold, hvilket har dannet grundlag for valensbegrebet. En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som kemisk ligevægt, termodynamik og kinetik. En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er kvantemekanikken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge.

Eksterne henvisninger

- [http://www.woodrow.org/teachers/chemistry/institutes/1992/ Kemiens historie] Kategori:Naturvidenskab Kategori:Kemi Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 54 als:Chemie ja:化学 ko:화학 ms:Kimia simple:Chemistry th:เคมี

Minority language

A minority language is a language spoken by a minority of the population of a country. In Europe and in some other parts of the world, like in Canada, minority languages are often defined by legislation and afforded some form of official support. Other terms that may be applied to minority languages are minoritised language, marginalised language, lesser-used language, immigrant language, regional language, indigenous language, primitive language, the people's language or language of the people, creole language, condemned language, undesirable language, 'prohibited language', unpatriotic language or subversive language (as opposed to national language), spoken language (vernacular), "signed language", "concrete language", written language, reading language, language still remembered and dead language, etc... Some minority languages are simultaneously also official languages, including the Irish language (Gaelic). Likewise, some national languages are minority languages, insofar as they are the national language of a stateless nation.

Controversy

Minority languages are occasionally marginalised within nations for a number of reasons. These include the small number of speakers, the decline in the number of speakers, and their occasional consideration as uncultured, primitive, or simple dialects when compared to the dominant language. They are also occasionally viewed as a threat, for example the rise of Celtic languages in the UK (Irish and Scottish Gaelic, Welsh and Cornish) is viewed by some to be support for separatism, thus as a threat to the political establishment. Immigrant minority languages are often also seen as a threat and as indicative of the non-integration of these communities. Both of these perceived threats are based on the notion of the exclusion of the majority language speakers. Often this is added to by political systems by not providing support (such as education and policing) in these languages. In Brazil there are many minority languages, for example, Guaraní, an Amerindian language, Riograndenser Hunsrückisch and Italian or Talian. In other words, some of these languages are native to the region or spoken by the region's indigenous peoples, others are the so-called immigrant languages. However, there is this belief amongst some of the Brazilian population and in the minds of some Brazilian intellectual circles that only Portuguese is really spoken in the land... that any other languages are insignificant, that is if they indeed do exist. Signed languages are often not recognized as true natural languages even though they are supported by extensive research. In the United States, for example, American Sign Language is the most used indigenous language yet almost the only indigenous language which lacks official government recognition.

Molvægt

Mol (enhed)

Naturvidenskab

Se også

Eksterne henvisninger

Kemi

For at læse om mange forskellige discipliner indenfor kemien se

For nogle basale koncepter se

Se også under de enkelte grundstoffer

For en række kemiske forbindelser, se

Lidt om kemien

Eksterne henvisninger

Minority language

Controversy

See also