:: wikimiki.org ::

Neil Armstrong

Neil Armstrong

Neil Armstrong
Astronautprofil
Udvælgelsesdato:	1962
Rang:	Chefpilot
Tilbagetrækningsdato:	1969
Rumflyvningstid:	8/14:10
Rumflyvninger
Gemini 8, Apollo 11

Neil Alden Armstrong (født 5. august 1930), amerikansk astronaut, som blev det første menneske, der betrådte månen (21. juli 1969, Apollo 11). Amstrong blev født i Wapakoneta, Ohio og gjorde tjeneste i Koreakrigen som jagerpilot. Han blev herefter civil testpilot for NASA og fløj raketflyet X-15. Armstrong blev udvalgt til astronaut i 1962. Han var kommandopilot på Gemini 8 i marts 1966, hvor den første sammenkobling mellem to rumskibe lykkedes. I 1968 var han chefpilot for reservebesætningen til Apollo 8. I 1969 var han chefpilot på Apollo 11, den første månelanding. På vej ned mod månens overflade den 20. juli 1969 måtte Armstrong overtage styringen af månelandingsfartøjet Ørnen for at undgå en landing i et klippefyldt område. Hans første ord fra Månen var: "Houston, her er Stilhedens Base. Ørnen er landet". Kl. 03.56.20 den 21. juli 1969 trådte Armstrong ned på Månens overflade og udtalte: :That's one small step for [a] man, one giant leap for mankind. :"Det er kun et lille skridt for mennesket, et kæmpeskridt for menneskeheden." Efter månelandingen forlod han NASA og blev professor i ingeniørvidenskab på universitetet i Cincinnati. Han blev af præsident Ronald Reagan udpeget til medlem (næstformand) i Rogers-kommissionen, der skulle undersøge ulykken med rumfærgen Challenger. Armstrong, Neil Armstrong, Neil ja:ニール・アームストロング simple:Neil Armstrong th:นีล อาร์มสตรอง

1969

Begivenheder

- 1. januar - Et regulativ ved forsvaret bestemmer, at alle værnepligtige fremover skal tiltales med navn i stedet for nummer.
- 3. februar - Yassir Arafat bliver af Den palæstinensiske nationalkongres, udnævnt til leder af PLO.
- 20. juli - lander Apollo 11 på Månen.
- 21. juli - Neil Armstrong betræder som det første menneske Månens overflade. Se: Månelanding.
- 22. oktober - Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) aflytningscentral under Københavns Universitet i Kejsergade afsløres.
- 16. december - Dødsstraffen bliver afskaffet i Storbritannien.

Fødsler

- 7. juni - Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark.

Dødsfald

- 2. januar - Julius Bomholt, forhenværende kulturminister. 72 år.
- 19. maj - Coleman Hawkins, amerikansk jazzmusiker (tenorsaxofon). 64 år.

Nobelprisen

- Fysik - Murray Gell-Mann
- Kemi - Derek H. R. Barton, Odd Hassel
- Medicin - Max Delbrück, Alfred D. Hershey, Salvador E. Luria
- Litteratur - Samuel Beckett
- Fred - International Labour Organization (I.L.O.), Geneve.
- Økonomi - Ragnar Anton Kittil Frisch, Jan Tinbergen

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 16-Storbritannien 16. USA beholder trofæet.

Musik

Film

Bøger

- 69 ja:1969年 ko:1969년 ms:1969 simple:1969 th:พ.ศ. 2512

Apollo 11

Apollo 11
Emblem
250px
Statistik
Navn:	Apollo 11
Kaldenavn:	Kommandomodul: Columbia Månelandingsfartøj: Eagle (Ørnen)
Besætning:	3
Affyring:	16. juli, 1969 13:32 UTC Kennedy Space Center LC 39A
Månelandning:	20. juli, 1969 20:17:40 UTC 1,1 N, 23,8 Ø Mare Tranquillitatis (Stilhedens hav)
Månevandring:	2,5 timer
Tid på Månens overflade:	21,6 timer
Landing:	24. juli, 1969 16:50:35 UTC 13° 19 min N, 169° 9 min V
Varighed:	8 dage, 3 timer 16,58 minuter

Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding. Det var den femte bemandede mission i Apollo-programmet. :Det er kun et lille skridt for mennesket, et kæmpespring for menneskeheden. - Neil Armstrong Armstrong blev det første menneske, der betrådte Månen, fulgt af Aldrin. Collins forblev i kredsløb om Månen.

Højdepunkter

- Den 20. juli blev månelandingsfartøjet, kaldet Ørnen, skilt fra kommandosektionen Colombia på Månens bagside. Collins forblev i Columbia mens Ørnen med Armstrong og Aldrin ombord påbegyndte månelandingen.
- Efter en omhyggelig kontrol blev landingsmotoren på Ørnen tændt og nedstigningen begyndte. Under landingen bemærkede astronauterne at det planlagte landingssted var mere klippefyldt end forventet. Armstrong overtog derfor kontrollen og styrede månelandingsfartøjet ned på et mere jævnt terræn, senere kendt som Stilhedens base.
- Den 21. juli kl. 03.56.20 dansk tid, seks en halv time efter landingen, steg Armstrong ned på Månens overflade og udtalte de berømte ord: "Det er kun et lille skridt for mennesket, et kæmpespring for menneskeheden."
- Efter 21 timer og 36 minutter på månens overflade, blev startraketten på Ørnen tændt og de to astronauter vendte tilbage til Columbia medbringende 22 kg månesten. Astronauterne vendte tilbage til Jorden den 24. juli og blev modtaget som helte.

Missionen i tal

- Masse:
- Affyring: 2.923.387 kg
- Rumfartøj: 46.678 kg
- CSM-masse: 30.320 kg, heraf CM 5.960 kg og SM 24.360 kg
- LM-masse: 16.448 kg , heraf landingsdel 11.463 kg og returdelen 4.985 kg
- Jordkredsløb: halvandet kredsløb før turen mod Månen, knap et på tilbagetur
- Månekredsløb: 31

Besætning

- Neil Armstrong, kommandopilot
- Michael Collins, kommandomodulpilot
- Buzz Aldrin, pilot på månelandingsfartøj

Efterskrift

Buzz Aldrin Kommandomodulet er udstillet på National Air and Space Museum, Washington DC Månelandingsmodulet blev afkastet den 21. juli, 1969. Nedstyrtningsstedet på Månen er ukendt.

Eksterne henvisninger

- [http://www.hq.nasa.gov/alsj/frame.html NASA: Apollo Lunar Surface Journal] (på engelsk)
- [http://www.astronautix.com/flights/apollo11.htm Apollo 11 entry in Encyclopedia Astronautica] (på engelsk)
- [http://astrogeology.usgs.gov/Projects/LunarAtlas/maps/images/AP11tv.jpg Map of activities on Lunar surface for Apollo 11] (på engelsk)
- [http://www.abc.net.au/science/moon/computer.htm Description of The Lunar Module Computer] (på engelsk)

Fulgte efter :
Apollo 10

Apollo-programmet

Fulgt af :
Apollo 12

Kategori:Apollo-programmet ja:アポロ11号 ko:아폴로 11호

5. august

5. august er dag 217 i året i den gregorianske kalender (dag 218 i skudår). Der er 148 dage tilbage af året. 05 ja:8月5日 ko:8월 5일 simple:August 5 th:5 สิงหาคม

1930

Begivenheder

- Ensilering opfindes af den finske biokemiker Artturi Virtanen.
- 28. marts – Konstantinopel får officielt navnet Istanbul
- Planeten Pluto opdages af den amerikanske astronom Clyde Tombaugh
- Jetmotoren opfindes af Frank Whittle
- 5. April Mahatma Gandhi i Indien, udviser civil ulydighed ved at anføre en march til havet for at bryde det engelske saltmonopol
- 30. juni - De franske besættelsesstyrker forlader Rhinlandet.

Født

- 27. juni - Carl Scharnberg, dansk forfatter
- 3. juli - Carlos Kleiber, østrigsk-argentinsk dirigent.
- 15. juli - Jacques Derrida, fransk filosof.
- 5. august - Neil Armstrong, amerikansk astronaut, første mand på Månen
- 7. september - Baudouin I, konge af Belgien 1951 - 1993
- 5. oktober - Pavel Popovitsj, sovjetisk kosmonaut

Dødsfald

- 6. marts - Alfred von Tirpitz, tysk admiral og tidl. marineminister.
- 22. april - Jeppe Aakjær, dansk forfatter.
- 19. december - J.C. Christensen, tidl. dansk regeringschef.

Nobelprisen

- Fysik - Sir C.Raman
- Kemi - Hans Fischer
- Medicin - Karl Landsteiner
- Litteratur - Sinclair Lewis
- Fred - Ærkebiskop Nathan Söderblom (Sverige), leder af den økumeniske bevægelse.

Sport

- Uruguay vinder verdensmesterskabet i fodbold

Musik

Film

- Den blå engel, tysk film.
- Eskimo, dansk film.

Bøger

- Hærværk - Tom Kristensen 30 ja:1930年 ko:1930년 ms:1930 simple:1930 th:พ.ศ. 2473

21. juli

21. juli er dag 202 i året i den gregorianske kalender (dag 203 i skudår). Der er 163 dage tilbage af året. Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender. Kategori:Dage i juli ja:7月21日 ko:7월 21일 simple:July 21 th:21 กรกฎาคม

1969

Begivenheder

Fødsler

- 7. juni - Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark.

Dødsfald

- 2. januar - Julius Bomholt, forhenværende kulturminister. 72 år.
- 19. maj - Coleman Hawkins, amerikansk jazzmusiker (tenorsaxofon). 64 år.

Nobelprisen

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 16-Storbritannien 16. USA beholder trofæet.

Musik

Film

Bøger

- 69 ja:1969年 ko:1969년 ms:1969 simple:1969 th:พ.ศ. 2512

Apollo 11

Apollo 11
Emblem
250px
Statistik
Navn:	Apollo 11
Kaldenavn:	Kommandomodul: Columbia Månelandingsfartøj: Eagle (Ørnen)
Besætning:	3
Affyring:	16. juli, 1969 13:32 UTC Kennedy Space Center LC 39A
Månelandning:	20. juli, 1969 20:17:40 UTC 1,1 N, 23,8 Ø Mare Tranquillitatis (Stilhedens hav)
Månevandring:	2,5 timer
Tid på Månens overflade:	21,6 timer
Landing:	24. juli, 1969 16:50:35 UTC 13° 19 min N, 169° 9 min V
Varighed:	8 dage, 3 timer 16,58 minuter

Højdepunkter

Missionen i tal

Besætning

- Neil Armstrong, kommandopilot
- Michael Collins, kommandomodulpilot
- Buzz Aldrin, pilot på månelandingsfartøj

Efterskrift

Buzz Aldrin Kommandomodulet er udstillet på National Air and Space Museum, Washington DC Månelandingsmodulet blev afkastet den 21. juli, 1969. Nedstyrtningsstedet på Månen er ukendt.

Eksterne henvisninger

Fulgte efter :
Apollo 10

Apollo-programmet

Fulgt af :
Apollo 12

Kategori:Apollo-programmet ja:アポロ11号 ko:아폴로 11호

Ohio

Ohio er en stat i USA. Columbus er statens hovedstad og folkerigeste by. Ohio blev optaget som USA's 17. stat 1. marts 1803. Kategori:Delstater i USA ja:オハイオ州 ko:오하이오 주 simple:Ohio th:มลรัฐโอไฮโอ

NASA

NASA står for National Aeronautical & Space Administration, og er det amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Historie

NASA's forgænger var National Advisory Committee on Aeronautics (NACA), som blev dannet i 1915 for at fremme forskningen inden for luftfart i USA. I 1959 blev NACA reorganiseret og fik kontrol med selve rumprogrammet, som tidligere var blevet udført af forskellige dele af militæret.

Missioner

- Bemandede rummissioner
- Apollo
- Gemini
- Discovery
- Mercury
- Skylab
- Ubemandede rummissioner
- Mariner
- MESSENGER
- Mars Global Surveyor
- Cassini-Huygens
- Spirit
- Opportunity ja:アメリカ航空宇宙局 ko:미국항공우주국 simple:NASA th:องค์การนาซา

1968

Begivenheder

- 2. januar - Verdens første hjertetransplantation blev udført.
- 3. januar - Tandlægen Philip Blaiberg fik foretaget verdens første vellykkede hjertetransplantation, der blev udført af den sydafrikanske læge Christian Barnard. Han døde dog et halvt år efter.
- 5. januar - Alexander Dubcek blev generalsekretær for det tjekkoslovakiske kommunistparti.
- 11. januar - Sverige indfører moms.
- 13. januar - Arveprins Knuds søn, Ingolf, gifter sig borgerligt med isenkræmmer Terneys datter Inge fra Lyngby og mister dermed arveretten til den danske trone.
- 15. januar - Sovjetunionen opsender det bemandede Sojuz 5 luftfartøj.
- 15. januar - En orkanagtig storm over Danmark koster 9 mennesker livet.
- 4. april - Martin Luther King myrdes.
- maj: Langvarige studenteruroligheder får støtte fra arbejdere og tjenestemænd. Uroen får præsident Charles de Gaulle til at søge beskyttelse og støtte hos de franske hærenheder i Tyskland. Opstanden falder sammen, da de kommunistiske fagforeninger indgår et kompromis med regeringen.
- 24. juni Kronprins Frederik døbes i Holmens Kirke
- 11. oktober - Den første af de 14 Olsen Banden-film, af makkerparret Erik Balling og Henning Bahs har premiere. Den sidste er fra 1998
- 22. november - The Beatles udgiver deres "Hvide Album" med titlen "The Beatles".

Født

- 30. marts - Celine Dion
- 5. april - Mette Lisby - stand-up komiker, skuespiller
- 26. maj - Kronprins Frederik fødes.
- 28. maj - Kylie Minogue, australsk sangerinde.
- 22. november - Sidse Babett Knudsen, dansk skuespiller.

Dødsfald

- 21. februar - Gunnar Lauring, dansk skuespiller. Født 1905.
- 20. marts - Carl Th. Dreyer, filminstruktør. 79 år.
- 27. marts - Jurij Gagarin, sovjetisk kosmonaut omkom ved en flyveulykke ved Moskva.
- 4. april - Martin Luther King, amerikansk borgerrettighedsforkæmper.
- 7. april - Jim Clark, skotsk racerkører.
- 29. juni - Hans Egede Budtz, dansk skuespiller. Født 1889.
- 19. oktober - Hans Kurt, dansk sanger og skuespiller. Født 1909.
- 9. november - Jan Johansson, svensk jazzpianist (Jazz på svenska) og komponist (Pippi Langstrømpe) omkom ved en bilulykke.
- 20. december - John Steinbeck, amerikansk forfatter. 66 år.

Sport

Nobelprisen

- Fysik - Luis W. Alvarez
- Kemi - Lars Onsager
- Medicin - Robert W. Holley, Gobind Khorana og Marshall W. Nirenberg, USA. (Den genetiske kode.)
- Litteratur - Yasunari Kawabata
- Fred - René Cassin

Bøger

- 68 ja:1968年 ko:1968년 ms:1968 simple:1968 th:พ.ศ. 2511

1969

Begivenheder

Fødsler

- 7. juni - Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark.

Dødsfald

- 2. januar - Julius Bomholt, forhenværende kulturminister. 72 år.
- 19. maj - Coleman Hawkins, amerikansk jazzmusiker (tenorsaxofon). 64 år.

Nobelprisen

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 16-Storbritannien 16. USA beholder trofæet.

Musik

Film

Bøger

- 69 ja:1969年 ko:1969년 ms:1969 simple:1969 th:พ.ศ. 2512

Apollo 11

Apollo 11
Emblem
250px
Statistik
Navn:	Apollo 11
Kaldenavn:	Kommandomodul: Columbia Månelandingsfartøj: Eagle (Ørnen)
Besætning:	3
Affyring:	16. juli, 1969 13:32 UTC Kennedy Space Center LC 39A
Månelandning:	20. juli, 1969 20:17:40 UTC 1,1 N, 23,8 Ø Mare Tranquillitatis (Stilhedens hav)
Månevandring:	2,5 timer
Tid på Månens overflade:	21,6 timer
Landing:	24. juli, 1969 16:50:35 UTC 13° 19 min N, 169° 9 min V
Varighed:	8 dage, 3 timer 16,58 minuter

Højdepunkter

Missionen i tal

Besætning

- Neil Armstrong, kommandopilot
- Michael Collins, kommandomodulpilot
- Buzz Aldrin, pilot på månelandingsfartøj

Efterskrift

Buzz Aldrin Kommandomodulet er udstillet på National Air and Space Museum, Washington DC Månelandingsmodulet blev afkastet den 21. juli, 1969. Nedstyrtningsstedet på Månen er ukendt.

Eksterne henvisninger

Fulgte efter :
Apollo 10

Apollo-programmet

Fulgt af :
Apollo 12

Kategori:Apollo-programmet ja:アポロ11号 ko:아폴로 11호

20. juli

20. juli er dag 201 i året i den gregorianske kalender (dag 202 i skudår). Der er 164 dage tilbage af året. Kategori:Dage i juli ja:7月20日 ko:7월 20일 simple:July 20 th:20 กรกฎาคม

21. juli

1969

Begivenheder

Fødsler

- 7. juni - Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark.

Dødsfald

- 2. januar - Julius Bomholt, forhenværende kulturminister. 72 år.
- 19. maj - Coleman Hawkins, amerikansk jazzmusiker (tenorsaxofon). 64 år.

Nobelprisen

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 16-Storbritannien 16. USA beholder trofæet.

Musik

Film

Bøger

- 69 ja:1969年 ko:1969년 ms:1969 simple:1969 th:พ.ศ. 2512

Ronald Reagan

Ronald Reagan

Præsident nr.:	40
Præsidentperiode:	20. januar 1981 - 20. januar 1989
Afløste:	Jimmy Carter
Blev efterfulgt af:	George H.W. Bush
Fødselsdato:	Mandag, 6. februar 1911
Fødselssted:	Tampico, Illinois
Gift med:	Nancy Davis
Erhverv:	Skuespiller
Politisk parti:	Republikaner
Vicepræsident:	George H.W. Bush

Ronald Wilson Reagan (6. februar 1911 - 5. juni 2004 kl.: 22:09), skuespiller, republikaner, tidligere guvernør i Californien og USA's 40. præsident igennem to valgperioder fra 1981 til 1989. Da Ronald Reagan blev indsat som præsident den 20. januar 1981 var han 69 år og 349 dage, og dermed den ældste som nogensinde er valgt til præsident i USA, og han var få dage fra at blive 78 år da han forlod embedet. Han er også den længst levende præsident, han var således 93 år og 119 dage da han døde. Reagans politik var at genskabe USA's lederskab i verden ved at opruste, indtage en fast holdning over for Sovjetunionen, og ved at støtte lande og bevægelser der bekæmper kommunismen. Han fik tilnavnet "Teflonpræsidenten" fordi al kritik gled af ham. Inden han blev præsident nåede Reagan at blive valgt til guvernør i Californien. Han vandt valget med over en million flere stemmer end sin modstander. Han tiltråde den 2. januar 1967. En post han genvalgtes til i 1971 og holdt indtil 1975. Han forsøgte at blive republikanernes præsidentkandidat i såvel 1968 som 1976, og dermed var tredje gang lykkens gang, da det lykkedes i 1980, og 5. november 1980 vandt han også præsidentvalget over den siddende præsident Jimmy Carter. Da han skulle genvælges i 1984 slog han demokraten Walter Mondale ved at hente 59% af de afgivne stemmer. Som præsident mente Reagan at det ikke var nødvendigt at arbejde mere end tre til fire timer daglig, og dermed fik han også tid til at se mindst én gammel film daglig, noget han satte stor pris på. I sin anden præsidentperiode startede han nedrustningen af atomvåben, da han med Mikhail Gorbatjov i en serie af topmøder aftalte store nedrustningstraktater. Ifølge Gorbatjov var det dog ikke så meget Reagans fortjeneste som det var et krav fra indre kræfter i Sovjetunionen som var afgørende, men faktum er at de to aftalte og begyndte nedrustningen. I gennem hans tid som præsident voksede den amerikanske statsgæld til over 4.000 mia. dollars. Den 30. marts 1981 blev Ronald Reagan udsat for et attentat. Reagan var ved at forlade Washington Hilton Hotel, og imens han vinkende gik imod sin limousine blev han beskudt og ramt, men det lykkedes Secret Service-agenter at få ham ind i bilen og kørt på hospitalet. Attentatmanden var John Hinckley. "Honey, I forgot to duck" ("Skat, jeg glemte at dukke mig") sagde Ronald Reagan senere til sin kone Nancy. Reagan var søn af en arbejdsløs, fordrukken skomager, og han fik derfor kun en middeldårlig uddannelse på det lille Eureka University. Han blev derefter sportsjournalist på en radiostation, og senere skuespiller. Som skuespiller medvirkede Reagan i 53 film i sine 17 år i Hollywood, hvoraf flere var krigsfilm. Ronald Reagan opnåede ikke den store succes som skuespiller og kaldte sig selv for B-films-skuespiller. Han blev præsident for skuespillernes fagforening. Skuespillerkarrieren ebbede ud i midten af 1960'erne, og han blev tv-journalist. Han nød godt af sine erfaringer i mediebranchen, da han gik over som politiker. Ingen i verden var efter sigende bedre end Reagan til at levere en tale, når bare manuskriptet var i orden. Reagan var far til fire børn. To fik han med filmstjernen Jane Wyman som han giftede sig med i 1940, og som han blev skilt fra pga. hans politik da han jagtede kommunister. To fik han med Nancy Reagan, som også var tidligere filmskuespiller og som var blevet listet som kommunist i Reagans forsøg på at udrense kommunisterne fra Hollywood. Et af Reagans første job var som livredder, hvor han hævdede[?] at redde 77 mennesker, noget han selv til det sidste kunne huske at henvise til. Reagan døde i sit hus i Bel Air, Los Angeles, men hans hjerte bankede for hans ranch Rancho del Cielo.

Ekstern henvisning

- [http://www.dr.dk/nyheder/Udland/article.jhtml?articleID=175030 DR Nyheder - Ronald Reagan er død]
- [http://www.dr.dk/pubs/nyheder/html/nyheder/baggrund/tema1999/mur/tekster/personer/reagan.htm; DR - Portræt Ronald Reagan]
- [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=352 Myter om Ronald Reagan: Synspunkter fra 'det andet USA'] Websites, artikler og nekrologer på dansk og engelsk (Tidsskriftcentret.dk). Reagan, Ronald ja:ロナルド・レーガン ko:로널드 레이건 simple:Ronald Reagan th:โรนัลด์ เรแกน

Rogers-kommissionen

Rogers-kommissionen blev nedsat af USA's præsident Ronald Reagan den 3. februar 1986 med henblik på en uvildig undersøgelse af rumfærgen Challengers forlis den 28. januar 1986 kun 73 sekunder efter starten. Kommissionens formand blev den da 72-årige tidligere udenrigs- og justitsminister William P. Rogers. Herudover bestod kommissionen af:
- Neil A. Armstrong (næstformand)
- Sally Ride
- Chuck Yeager
- Rober W. Rummel
- Joseph Sutter
- Albert D. Wheelon
- David C. Acheson
- Arthur B. C. Walker
- Eugene E. Covert
- Richard P. Feynman
- Robert B. Hotz
- Donald J. Kutyna
- Alton G. Keel Challenger eksploderede på grund af en læk ved en O-ring i den højre løfteraket (SLB - Solid Rocket Booster). Flammerne der trængte ud af lækken, brændte sig vej ind i hovedbrændstoftanken og fik denne til at eksplodere. Kommissionen kunne fastslå at Challengers eksplosion skyldtes et teknisk uheld. Men man kunne fastslå meget mere end det. Banale systemfejl, sjusk, rivaliserende virksomhedskulturer, en politisk og økonomisk presset organisation bragte rumfærgen til fald.

Se også

Challenger - et teknisk uheld / Claus Jensen. Samleren 2003. - ISBN 87-568-1153-5

Rumfærge

NASAs rumfærge er det første genanvendelige rumfartøj og det første rumfartøj med mulighed for at fragte tunge satellitter såvel til som fra kredsløb om jorden. Hver rumfærge er designet til 100 opsendelser. En af de primære formål med programmet var at bygge og servicere en rumstation. Med den Internationale Rumstation (ISS) er dette nu en realitet. I modsætning til alle tidligere raketter til satellitopsendelse kan selve rumfærgen samt to løfteraketter genbruges. En stor brændstoftank kastes under opsendelsen og brænder op i atmosfæren.

Rumfærger:

- Testfartøj:
- Enterprise OV-101
- Rumfærger der er gået tabt ved ulykker:
- Challenger OV-99
- Columbia OV-102
- Rumfærger i brug:
- Discovery OV-103
- Atlantis OV-104
- Endeavour OV-105

Se også

- Buran (rumfærgeprojekt)
- Transport Kategori:Rumfartøjer
- ja:スペースシャトル

Kategori:Personer fra USA

USA Kategori:USA ja:Category:アメリカ合衆国の人物 ko:분류:미국 사람

Catégorie:936

Catégorie:Chronologie du Xe siècle Article principal : 936

sylwester gu Links pharmacy Casino Casino

:: RELATED NEWS ::

USS Palmer (DD-161)
USS Palmer (DD-161) was a Wickes-class destroyer in the United States Navy, later converted to a minesweeper and reclassifed as DMS-5. She was named for Rear Admiral James Shedden Palmer USN (1810–1867). Palmer was la

Andes Mountains
]] The Andes is a vast mountain system forming a continuous chain of highland along the western coast of South America. It is roughly 7000 km (4400 mi) long, 500 km (300 mi) wide in some parts (widest between 18° to 20° S latitude), and of an average height of about 4000 m (13,000 ft). The naval mines. With the construction of newer, more heavily armed and far-ranging destroyers, the need for the old flush deck destroyers in their designed role diminished. While a great many of those World War I authorized ships lay in reserve on both coasts of the United States, the U

Knight's Armament Company
Knight's Armament Company (KAC, also Knight's Manufacturing Company) is an American firearms and firearms parts manufacturer. It is owned by C. Reed Knight and based in Titusville, Florida (moved from old facility at Vero Beach, Florida). KAC is best known for producing the Rail Interface System (RIS

Essential Monet
Essential Monet is a book written by arts expert Vanessa Potts. It was published in 2003, by Bartagon Publishing of the United Kingdom. Its ISBN number is 0-75255-517-0. Essential Monet is a discussion book about the paintings of famed French artist Claude M

TasWireless
TasWireless is a group of wireless networking enthusiasts in Tasmania, Australia. Between them they have set up wireless community networks in both Hobart and Launceston. The group has gone through many names, tas.air, www.tas.air.net.au, TPAN (Tasmanian Public Airwave Network) and