Neon

Neon er et grundstof og samtidig en ædelgas. Kemisk betegnelse: Ne Smeltepunkt: -248,6 Kogepunkt: -246,1 Massefylde: 1,2/246
- Atomvægt: 20,18 Atomnummer: 10 Jonisationsenergi: 21,6eV Elektronkonfiguration: 2,8 Opdaget af Ramsay & Travers, 1898 Atm.: 20,1797, Massefylde

Neon fremlæggelse

Neon er luftart, den er gennemsigtigt, den lugter og smager ikke af noget. Neon er opkaldt efter neos som er græsk og betyder ny. Der er ikke meget neon på jorden, der er kun en årlig produktion på 1 ton, det lyder af meget men det er det ikke, hvis man kikker på fluor er der en årlig produktion på 2400 ton. Men i hele universet er neon det tredje mest hyppige grundstof efter hydrogen og helium. Neonlys er ofte opbygget af de såkaldte neonrør, det er glasrør fyldt med den farveløse luftart neon. Når der sendes strøm gennem røret udsender neon atomerne orange-rødt lys. I lysreklamer med andre farver er det ikke neon, der udsender farven. En blå farve dannes ved at hælde en smule kviksølv i røret. Lidt af kviksølvet fordamper, og det er kviksølv atomerne der udsender den blå farve. Kviksølv bruges også til de grønne lysreklamer, men her bruger man gule glasrør. Når det blå udsendes gennem de gule glasrør får man grøn. I 1910 fik man den første lysreklame med neon og i 1920-erne var neonlys i brug over hele verdenen. Neon er ikke skadeligt for mennesker. Når man skal fremstille et kg neon skal man bruge 88 ton luft. Neon har desuden ingen biologisk funktion. Neon kan udvindes af luften med en Lindemaskine. Når luft sammenpresses, stiger temperaturen. Omvendt vil temperaturen falde, når luften må udvide sig. Hvis man fjerner den varme, der frigives ved sammenpresning, og derpå lader luftarten udvide sig igen, vil luftarten få en lavere temperatur, end den oprindelig havde. Lindemaskinen gentager denne proces – sammenpresning, afkøling og udvidelse - mange gange. Efter mange gentagelser bliver temperaturen så lav, at luftarten fortætter og bliver til væske. Ved langsom opvarmning af den flydende luft fordamper først neon, derpå nitrogen og så oxygen. Herved kan de enkelte luftarter opsamles. Kategori:Grundstoffer

Neon

er et grundstof, som der kan bruges i lysrør og lignende. ja:ネオン ko:네온 ms:Neon th:นีออน

Grundstof

Et grundstof består udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe. Vand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H₂O), så vand er ikke et grundstof. Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Alle grundstoffer har deres eget, unikke, kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og Natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor Na hedder "sodium".

Se også

- Grundstoffer efter atomnummer
- Bombastium

Kilder/Henvisninger

- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger

- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/6 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements] Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 - which was also discovered at the German lab - should be known as darmstadtium (Ds)..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/672-1.html Number 672 #1, February 2, 2004, AIP: Element 115 Has Been Discovered] Citat: "...The long lifetime observed for element 115 suggests that physicists might be getting closer to the "island of stability,"..."
- ja:元素 ko:화학 원소 ms:Unsur kimia simple:Element th:ธาตุเคมี

Ædelgas

Ædelgasserne eller de ædle gasser udgør en kemisk serie bestående af grundstofferne i gruppe 18 (ældre skrivemåde: VIII eller VIIIA) i det periodiske system, d.v.s. grundstofferne helium, neon, argon, krypton, xenon og radon. Navnet ædelgas bunder i det faktum, at disse gasser, ligesom det gængse syn på "ædelhed", blot "sidder" uden at gøre noget, og undlader at reagere med de "almindelige" grundstoffer. Ædelgasserne blev tidligere kaldt for de inerte gasser ("ikke-reaktive gasser"), men dette udtryk er ikke længere helt korrekt, da man har vist, at nogle af ædelgasserne kan indgå i kemiske reaktioner. Netop på grund af ædelgassernes manglende reaktivitet blev deres eksistens først opdaget, da eksistensen af helium blev udledt hypotetisk ud fra en spektrografisk analyse af solen og senere bevist, da helium blev isoleret af William Ramsay.

Ædelgassernes fysiske egenskaber

Ædelgasserne er de eneste grundstoffer, der optræder i naturen som frie enkeltatomer; alle andre grundstoffer optræder som molekyler eller ioner (for eksempel brommolekylet Br₂ eller bromidionen Br^-). Ædelgasserne har en meget svag interatomar tiltrækningskraft, hvilket resulterer i, at deres smeltepunkter og kogepunkter er meget lave.

Ædelgassernes kemiske egenskaber

Ædelgasserne har alle en fyldt ydre elektronskal og har derfor svært ved at danne kemiske forbindelser. Reaktiviteten stiger ganske svagt ned gennem serien i takt med, at atomerne bliver større. I 1962 lykkedes det for Neil Bartlett, mens han arbejdede på University of British Columbia, at få Xenon til at reagere med fluor og danne forbindelserne XeF₂, XeF₄ og XeF₆. Radon kan reagere med Fluor og danne radonfluorid, RaF. Krypton kan danne forbindelsen KrF₂. I 2002 blev det opdaget, at uran kan danne molekyler med argon, krypton og xenon. Dette antyder, at ædelgasser også kan danne kemiske forbindelser med andre metaller.

Yderligere information

- Pressemeddelelse (på engelsk) fra Ohio State University om uranforbindelser med ædelgasser: http://www.osu.edu/researchnews/archive/noblegas.htm Kategori:Grundstoffer ja:希ガス ko:비활성 기체 ms:Gas nadir th:ก๊าซมีตระกูล

Massefylde

Massefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang. Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³. Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra vands overfladespænding. Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.

Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser

Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:

Astronomiske massefylder

Se også

- Gramvægt
- Massetæthed

Kilder/referencer

- [http://www.duffieldtimber.com/glossary.html Duffield Timber - wood importer and sawmiller]
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- [http://www.lenntech.com/Chem-physical-resistance-data-fibres.htm Chemical & Physical Resistance Data for Fibres]
- [http://hypertextbook.com/facts/ The Physics Factbook] f.eks.:
- [http://hypertextbook.com/facts/1999/KatrinaJones.shtml Density of Concrete]
- [http://hypertextbook.com/facts/2000/ShirleyLam.shtml Density of Wood]
- [http://www.natural-stone.com/stonesearch.html natural-stone.com], [http://www.natural-stone.com/stonetips.htm Stonetips]
- [http://www.moerchscan.dk/tekspec.htm Lava Pimpsten]
- [http://www.norrareal.stockholm.se/anslagstavla/instiutioner/kemi/grundamne.htm Norra Real Kemi Institutionen: Grundämnen] (størrelsesordensfejl for gasformerne)
- [http://www.cet.sunderland.ac.uk/webedit/allweb/news/Philosophy_of_Science/PIRT2002/londres2002-2.doc COLLAPSING STARS (doc)] Atomkernemassefylde.
- [http://www.geocentricity.com/geocentricity/nieto.html Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede.] Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- [http://www.periodic-table.org.uk/element-radon.htm The Element Radon]
- [http://www.alulight.com/english/products/sound.htm Sound Absorption. alulight international] Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- [http://www.fc-beton.dk/showcontent.asp?DocumentID=23 fc-beton.dk: Leca]

Ekstern henvisning

- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen] Kategori:Klassisk mekanik ms:Ketumpatan ja:密度

Kategori:Grundstoffer

Denne kategori indeholder grundstof og grundstof-omhandlende/karakteriserende artikler. Kategori:Kemi ja:Category:元素 ko:분류:화학 원소 simple:Category:Chemical elements th:Category:ธาตุเคมี

Template:LingueEuropee

Categoria:Template di navigazione

luxury hotel prague doda Dorota Rabczewska gry strategiczne w�adys�awowo pokoje

:: RELATED NEWS ::

Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (June 28, 1712 – July 2, 1778) was a Franco-Swiss philosopher, writer, political theorist, and self-taught Read More...

Simon Pinnington
Simon Pinnington (born 1973 in Cheltenham, England) is a British composer.

Education and professional accomplishments

In 1995, following two years of study at Coventry Centre for the Performing Arts, he joined the degree course at Brooklyn band Type O Negative. The title was originally going to be The Dream Is Dead, but was supposedly changed because it suggested that the band may finally be calling it quits. There aren't any "soundscape" tracks on Life is Killing Me, but there is a brief instrumental track titled Drunk in Paris. The band covers the song Angry Inch from the off