:: wikimiki.org ::

Nereid

Nereid

Nereid er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 1. maj 1949 af Gerard P. Kuiper. Den er opkaldt efter nereiderne, hav-nymferne fra fra den græske mytologi. Månen Nereid kendes desuden også under betegnelsen Neptun II (II er romertallet for 2). Indtil man i 2002 og 2003 opdagede 5 nye Neptun-måner, havde Nereid den største baneradius blandt de kendte måner omkring Neptun: Gennemsnitsafstanden mellem Nereid og Neptun er godt 5½ million kilometer, men da dens omløbsbane er stærk excentrisk, dvs. meget "langstrakt", varierer denne afstand mellem 1,35 og godt 9,6 milloner kilometer — det er den mest langstrakte omløbsbane for nogen kendt naturlig måne i Solsystemet.
Nereids usædvanlige omløbsbane lader ane at månen muligvis er en småplanet eller et legeme fra Kuiper-bæltet der engang er blevet "indfanget" i kredsløb om Neptun. En anden mulighed er, at Nereid blev kraftigt forstyrret da Neptuns største måne Triton blev "indfanget" i et lukket kredsløb om Neptun. Da rumsonden Voyager II fløj forbi Neptun og dens måner i 1989, kom den aldrig tæt nok på Nereid til at tage detaljerede nærbilleder; billederne af Nereid viser ingen overfladedetaljer, kun at der er tale om en irregulær ("kartoffelformet") klode. Kategori:Neptuns måner

Planet

En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter. De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)

Se også

- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen

Eksterne henvisninger

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter] Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.43 als:Planet ja:惑星 ko:행성 ms:Planet simple:Planet th:ดาวเคราะห์ zh-min-nan:He̍k-chheⁿ

Neptun (planet)

Neptun er den ottende, og ind imellem den niende, planet i vores solsystem, talt fra Solen: Den blev set første gang i 1612, men det var først den 23. september 1846 — 234 år senere — at man opdagede at der var tale om en planet i vores solsystem.

Neptuns og Plutos baner

Planeten Pluto, der normalt er den niende planet talt fra Solen, har en lidt "langstrakt" (excentrisk; ellipse-formet) omløbsbane, som ind imellem bringer Pluto indenfor Neptuns omløbsbane. I tyve ud af de godt 248 år det tager Pluto at fuldføre ét af sine omløb omkring Solen, er Neptun den niende planet, og Pluto nr. 8.

Fysiske egenskaber

Neptun er den yderste af solsystemets fire store gas-giganter, og som de øvrige gasplaneter (Jupiter, Saturn og Uranus) har Neptun ikke nogen fast overflade ligesom Solsystemets fire inderste planeter (Merkur, Venus, Jorden og Mars).

Atmosfære

Selv om Neptun ligner Uranus på mange punkter, er der stor forskel på de to planeters atmosfærer: Mens Uranus er en næsten ensfarvet, blå klode uden tydelig overflade, udviser Neptuns atmosfære meget mere varierede træk. Atmosfæren består af brint, helium og lidt metan — det er metanen der giver Neptun dens udprægede blå farve. Som noget helt unikt blandt gas-giganterne, højtliggende hvide skyer der kaster skygger på det ugennemsigtige, blå skydække længere nede i atmosfæren. På Neptun finder man også Den store mørke plet; et mørkt, ellipseformet område på størrelse med Jorden: Denne plet forsvandt i 1994, men siden hen dukkede en ny, mørk plet op i dens sted. På grund af den enorme afstand til Solen, ca. 4½ milliard kilometer, er den yderste del af Neptuns atmosfære ekstremt kold; 55 Kelvin, eller −218 °C, men temperaturen stiger jo længere ind i Neptun-atmosfæren. Man formoder at det er overskydende varme fra dengang Neptun og det øvrige solsystem blev skabt af sammenfaldende materiale; varme der ganske langsomt tabes som stråling ud i det omgivende rum. I Neptuns atmosfære finder man solsystemets hurtigste vinde; op mod 2000 kilometer i timen, og man mener at drivkraften bag dette blæsevejr er den varme der "siver" ud af Neptuns indre.

Neptuns indre

Indvendigt minder Neptun om Uranus: Der er sandsynligvis en kerne af smeltet metal og klippemateriale, omgivet af en blanding af klippemateriale, vand, ammoniak og metan. Den yderste del af atmosfæren består mest af brint og helium, mens koncentrationen af metan, ammoniak og vand stiger med dybden.
Et sted mellem 5000 og 10 000 kilometer fra den synlige "overflade" overgår stoffet fra luftform til flydende form.
Ved at sammenligne Neptuns rotationstid og fladtrykthed har man fundet frem til, at stoffet i Neptun ikke er så tæt koncentreret omkring kernen som det er i Uranus.

Neptuns magnetfelt

Neptun ligner også Uranus med hensyn til magnetfeltet: Neptuns magnetfelt har en akse der hælder 47 grader i forhold til planetens rotationsakse. Magnetfeltet er "forskudt" i forhold til planetens centrum; feltets "midtpunkt" ligger omtrent halvvejs mellem planetens centrum og et punkt på den synlige overflade.

Opdagelse

Selv om Neptun først "formelt" blev opdaget i midten af det 19. århundrede, er den faktisk blevet observeret flere gange før — længe før endda...

Galilei tolker Neptun som en stjerne

På nogle af Galileo Galileis tegninger og kort over himlen kan man se, at han observerede Neptun den 27. december 1612 og den 27. januar året efter. På grund af Jordens egen bevægelse vil alle planeter udenfor Jordens omløbsbane på visse tider af året synes at stoppe op, bevæge sig "baglæns" (i retrograd retning) i nogle dage, for derefter at genoptage deres sædvanlige bevægelse i forhold til fjerne stjerner i baggrunden. Og da Galileo så Neptun i december 1612, var den netop "stoppet op" og på vej til at bevæge sig baglæns, så da den tilsyneladende ikke havde flyttet sig, gættede han på at det var en fjern stjerne. Havde Galilei set Neptun på et andet og mindre "uheldigt" tidspunkt, ville han efter al sandsynlighed have erkendt at der var tale om en planet — og så havde han fået æren for opdagelsen.

Forstyrrelser i Uranus' bane

Der skulle gå mere end 230 år før Neptuns sande identitet blev afsløret. I 1821 udgav Alexis Bouvard nogle tabeller med data om Uranus' omløbsbane omkring Solen; tal der kan bruges til at forudsige hvornår Uranus er hvor på himlen. Men inden længe var der overraskende store forskelle på Uranus' faktiske position på himlen, og den position den "burde" have ifølge Bouvards oplysninger — Bouvard gættede på at der måtte være et eller andet stort, tungt himmellegeme i nærheden af Uranus, hvis tyngdekraft trækker den væk fra den forudsagte bane.

Banen beregnes

I 1843 regnede John Couch Adams på de observerede afvigelser i Uranus-banen, og bestemte omløbsbanen for Bouvards hypotetiske planet. Adams sendte sine resultater til Sir George Airy, som skrev tilbage til Adams for at få en uddybende forklaring. Adams udarbejdede en kladde til et svar til Airy, men fik aldrig sendt det afsted. Tre år efter Adams fik Urbain Le Verrier, uafhængigt af Adams, samme idé med at beregne omløbsbanen for Bouvards formodede planet. Ligesom Adams havde Le Verrier ikke meget held med at engagere sine astronom-"kolleger" i jagten på den ottende planet i solsystemet. Men samme år fik John Herschel overtalt James Challis til at lede efter mulige planeter dér hvor beregningerne forudsage der skulle være en. Challis indledte "eftersøgningen" i 1846, og i mellemtiden havde Le Verrier overtalt Johann Gottfried Galle til også at lede efter planeten. Galle fandt Neptun, indenfor én grad fra den position Le Verrier havde forudsagt, og cirka 10 grader fra Adams' position. Senere måtte Challis erkende, at han faktisk havde observeret den "nye" planet før, men på grund af sin afslappede indstilling til sit arbejde opdagede han ikke at der var tale om en ny planet.

Diskussion om opdageren

Efter opdagelsen brød et nationalistisk skænderi ud om hvem der havde æren for opdagelsen, men efterhånden blev man enige om et kompromis hvor Adams og Le Verrier samlet blev krediteret for opdagelsen.
Siden hen er der på Royal Greenwich Observatory dukket nogle gamle dokumenter op, som visse historikere tolker derhen at Adams ikke fortjener helt samme andel af æren for opdagelsen af Neptun, som Le Verrier.

Navngivning

Lige efter opdagelsen blev Neptun blot omtalt som "planeten uden for Uranus" eller "Le Verriers planet". Galle kom med det første navneforslag, nemlig Janus. I England foreslog Challis at kalde planeten Oceanus; passende for et søfartsfolk. François Arago i Frankrig foreslog navnet "Leverrier", men det forslag mødte kraftig modstand uden for Frankrig. I franske almanakker blev Uranus kaldt for Herschel, og den nye for Leverrier. Det var Le Verrier selv der foreslog det navn der bruges i dag, og det forslag blev bakket op af Friedrich von Struve. Inden længe blev Neptun det internationalt anerkendte navn for den nye planet. Navnet stammer fra den romerske mytologi, hvor Neptun er havets gud; svarende til Poseidon i den græske mytologi. Dette navnevalg passer sammen med navnene på de dengang kendte planeter, som alle havde fået deres navne tilbage i antikken.

Neptuns planetringe

Neptun har et system af meget tynde, mørke planetringe, hvis kemiske sammensætning man ikke kender. De har en besynderlig "klumpet" struktur; man ved ikke hvad "klumperne" skyldes, men tyngdekraften fra små hyrdemåner i nærheden af ringene kunne forklare fænomenet. Da man i midten af 1980'erne studerede ringene ved at observere stjerner der blev "formørket" af Neptun og dens ringe, tydede resultaterne på at ringene ikke omgiver hele planeten, men er opdelt i separate "buer", afbrudt af "stoffrie" mellemrum. Det endelige bevis for Neprtuns ringsystem kom, da rumsonden Voyager II fløj forbi Neptun og dens måner i 1989: Billederne som Voyager sendte hjem, viste adskillige utydelige ringe. Tilstedeværelsen af "mellemrum" der deler ringene op i separate "buer" er lidt svært at forklare, fordi mekanikkens regler tvinger materialet i en planetring til at fordele sig jævnt hele vejen rundt i løbet af kort tid. Det er muligvis Neptun-månen Galatea der med sin tyngdekraft "fastholder" buerne. Nye observationer fra 2005 tyder på at Neptun-ringene er meget ustabile; en af ringene kan muligvis forsvinde på så kort tid som 100 år. Denne erkendelse kuldkaster mange eksisterende teorier omkring Neptuns ringe.

Neptuns måner

Neptun har 13 kendte måner; for en samlet oversigt, se artiklen Neptuns måner. Den største af Neptuns måner, Triton, blev opdaget af William Lassell blot 17 dage efter opdagelsen af selve Neptun. En anden Neptun-måne, Nereid, har en omløbsbane der udviser den største excentricitet i hele solsystemet. Indtil Voyager II fløj forbi Neptun og dens måner, kendte man kun disse to måner, men Voyagers billeder føjede seks nye måner til listen. Siden da, i 2002 og 2003, har man fra observatorier her på Jorden opdaget yderligere fem små, irregulære ("kartoffelformede") måner omkring Neptun. Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 ja:海王星 ko:해왕성 ms:Neptun simple:Neptune (planet) th:ดาวเนปจูน

Måne

En måne er et større objekt i kredsløb om en planet. Solsystemets planeter og måner: # Merkur (ingen måner) # Venus (ingen måner) # Jorden #
- Månen # Mars #
- Phobos #
- Deimos # Jupiter #
- Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe #
- Io #
- Europa #
- Ganymedes #
- Callisto #
- Leda, Himalia, Lysithea, Elara, Ananke, Carme, Pasiphae og Sinope # Saturn #
- Pan og Atlas #
- Prometheus og Pandora #
- Epimetheus #
- Janus #
- Mimas #
- Enceladus #
- Tethys, Telesto og Calypso #
- Dione og Helene #
- Rhea #
- Titan #
- Hyperion #
- Iapetus #
- Phoebe # Uranus #
- Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Belinda og Puck #
- Miranda #
- Ariel #
- Umbriel #
- Titania #
- Oberon #
- Uranus XVI og Uranus XVII #
- Uranus XVIII # Neptun #
- Naiad, Thalassa, Despina og Galatea #
- Larissa #
- Proteus #
- Triton #
- Nereid # Pluto #
- Charon

Eksterne henvisninger

- [http://www.maecker-web.de/moon/ Moon Phases]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk] Kategori:Astronomi Kategori:Måner Kategori:DK5 52.43 th:ดาวบริวาร

1949

Begivenheder

- 4. april - USA, Canada og en række lande i Vesteuropa danner NATO som modspil til den sovjettiske magtopbygning i Østeuropa.
- 1. oktober - Folkerepublikken Kina dannes med Mao Tse Tung som formand.
- 16. oktober Den græske borgerkrig mellem kongetro regeringsstyrker og den kommunistiske guerilla slutter.

Født

- 10. januar - Linda Lovelace - amerikansk pornostjerne med kultstatus. Død 2002
- 10. januar - George Foreman - amerikansk sværvægtsbokser
- 11. januar - Daryl Braithwaite, sanger i Melbourne, Australien.
- 14. januar - Ann-Mari Max Hansen, skuespillerinde.
- 16. januar - Anne Øland - dansk pianist
- 16. januar - Torben Winther - tidl. dansk herrehåndboldlandsholdstræner
- 19. januar Robert Palmer, sanger. Død 2003
- 26. februar - Elizabeth George - amerikansk forfatter af kriminalromaner
- 2. april - Emmylou Harris, country og western sanger.
- 10. maj - Kirsten Olesen, skuespiller
- 12. maj - Michael Bundesen, sanger
- 14. juni - Jimmy Lea, violinist, bassist, pianist i det britiske glam rock band Slade
- 22. juni - Meryl Streep, amerikansk skuespillerinde.
- 14. august Morten Olsen, Dansk fodboldlandstræner
- 13. november - Whoopi Goldberg, skuespiller, Oscar-vinder.
- 24. november - Erwin Neutzsky-Wulff, forfatter
- 15. december - Kim Schumacher, farverig radio- og TV-vært, fødes på Nørrebro i København. Han dør den 12. juni 1990 på Frederiksberg.

Dødsfald

- 10. juni - Sigrid Undset, norsk forfatter (Kristin Lavransdatter). 67 år.
- 13. september - August Krogh dansk zoolog og fysiolog

Nobelprisen

- Fysik - Hideki Yukawa
- Kemi - William F. Giauque
- Medicin -
- Litteratur - William Faulkner
- Fred - John Boyd Orr

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 7-Storbritannien 5

Musik

Film

- Den stjålne minister, dansk film.
- Det gælder os alle, dansk film.
- Det hændte i København, dansk film.
- For frihed og ret, dansk film.
- John og Irene, dansk film.
- Kampen mod uretten, dansk film.
- Lejlighed til leje, dansk film.
- Palle alene i verden, dansk film.
- Vi vil ha' et barn, dansk film.

Bøger

- 1984 - George Orwell 49 ja:1949年 ko:1949년 ms:1949 simple:1949 th:พ.ศ. 2492

Nereide

Se også månen Nereid. ---- En nereide er i græsk mytologi datter af Nereus ja:ネレイデス

Romertal

Romertal er et talsystem, som stammer fra Etruskerne ([http://www.mysteriousetruscans.com/language.html se kilde 1]), og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver. Talsystemet er ældre end det romerske alfabet.

Baggrund

Det etruskiske/romerske talsystem dominerede i Europa i næsten 2.000 år. Imidlertid er romertal svære at håndtere, og matematiske beregninger blev generelt foretaget på en "abacus" af græsk abax = "bræt" eller "regnebræt". Før det Hindu-Arabiske talsystem blev taget i brug, optalte, adderede og subtraherede folk med en abacus - en forløber for vore dages regnemaskine, sandsynligvis opfundet af de gamle sumerere i Mesopotamien. Grækerne og romerne brugte småsten eller metalskiver som tælleværk. De flyttede disse på afmærkede brætter for at løse matematiske problemer. Senere blev tælleskiverne trukket på strenge monteret i en ramme. De tidlige abacus'er havde ti tælleskiver pr. streng. Den moderne udgave har en delelinje. Tælleskiver over linjen tæller fem; dem under, en. Det er unødvendigt at håndtere tællere større end fem i værdi. Gennem tiden har det mere bekvemme titalsystem, der opererer med nulfunktionen (dvs. de "arabiske tal") erstattet romertal. I dag bruges romertal til at angive årstal på monumenter og grundsten samt i regentnumre (eksempelvis Frederik IX). De kan også bruges til at nummerere indledningssider i bøger, bindnummer for bøger i flere bind, og timerne på ure. De bruges også til at angive "take-nummeret" på et klaptræ forud for en filmoptagelse.

Regler for romertal

Syv bogstaver betegner tallene i det romerske system: :I=1 :V=5 :X=10 :L=50 :C=100 (Centum) :D=500 :M=1000 (Mille)
- Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra det store: IV = 5 - 1 = 4
- Hvis et lille tal skrives efter et stort tal lægges tallet til det store: VI = 5 + 1 = 6
- Der må kun stå ét lille tal foran et større tal.
- Der må højst stå tre ens tegn efter hinanden.
- En streg over et tegn tilkendegiver multiplikation med 1.000: V = 5.000 De største mulige romertal med de 7 grundtal henholdsvis uden og med tusindmultiplikator er: :MMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 4.998 og :MMMDDDCCCLLLXXXVVVIIIMMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 5.002.998 Øvrige bogstaver har også været anvendt til at betegne beløb. For eksempel: :O=11 :F=40 :R=80 :Y=150 :H=200 :K=250 :G=400 :Q=500 :N=900 :Z=2000 :P=400 eller 4000 Der foruden har der en gang eksisteret et tegn, der minder om et sammensat CD, (en cirkel med en lodret diagonal) for 1000. Derfor skrives 500 som en halv cirkel = D.

Romertal fra 1 til 109

P Bemærk at nul ikke findes:

	I	II	III	IV	V	VI	VII	VIII	IX
X	XI	XII	XIII	XIV	XV	XVI	XVII	XVIII	XIX
XX	XXI	XXII	XXIII	XXIV	XXV	XXVI	XXVII	XXVIII	XXIX
XXX	XXXI	XXXII	XXXIII	XXXIV	XXXV	XXXVI	XXXII	XXXVIII	XXXIX
XL	XLI	XLII	XLIII	XLIV	VL	XLVI	XLVII	XLVIII	IL
L	LI	LII	LIII	LIV	LV	LVI	LVII	LVIII	LIX
LX	LXI	LXII	LXIII	LXIV	LXV	LXVI	LXVII	LXVIII	LXIX
LXX	LXXI	LXXII	LXXIII	LXXIV	LXXV	LXXVI	LXXVII	LXXVIII	LXXIX
LXXX	LXXXI	LXXXII	LXXXIII	LXXXIV	LXXXV	LXXXVI	LXXXVII	LXXXVIII	LXXXIX
XC	XCI	XCII	XCIII	XCIV	VC	XCVI	XCVII	XCVIII	IC
C	CI	CII	CIII	CIV	CV	CVI	CVII	CVIII	CIX

Kuriosum

Når romertal anvendes på ure, skrives 4 normalt som IIII, ikke som ovenfor IV.

Eksterne henvisninger

- [http://www.mysteriousetruscans.com/language.html Kilde 1: mysteriousetruscans.com: Etruscan Language] Citat: "...The Germanic Runes (the Futharc) are now thought to derive from the Northern Etruscan alphabet, a fact which supports the existence of a vast Etruscan trading network...The Etruscan numbers were represented by the symbols shown above, and were used very much in the same style as Roman numerals. The very term "Roman numerals" is a misnomer, since the prototype number system was originally Etruscan..."
- [http://www.saack.dk/romertal.shtml http://www.saack.dk/romertal.shtml] Nederst på denne side er der en lommeregner, der kan konvertere romertal til arabertal, og omvendt. Kategori:Antikken ja:ローマ数字 ko:로마 숫자 th:เลขโรมัน

2002

Begivenheder

- Den indiske guru Sai Baba beskyldes i et DR tv-program for fusk og svindel.
- Forbudet mod engangsemballage ophæves af den danske miljøminister Hans Christian Schmidt. Dåseøl og sodavandsdåser indføres herefter.
- Middelgrundsfortet sælges til en københavnsk investor.
- Kancellihuset på Fredensborg Slot bliver kronprins Frederiks fremtidige bolig.
- Michael Carøe turnerer med showet back in business.
- Iran får sine egne religiøst korrekte Barbiedukker.
- Prins Harry indrømmer at have røget hash og drukket spiritus som mindreårig.
- Hillerød kommune indfører som den første forsøg med middagslur for sine medarbejdere.
- Yves Saint-Laurent trækker sig tilbage fra modeverden.
- Ota Solgryn garanterer at deres produkt er fri for stråforkorter efter et drastisk fald i salget.
- Den amerikanske militærbase Guantanamo på Cuba bliver destinationen for krigsfanger fra Afghanistan.
- Cykeltaxaen får sin debut i København.
- I Reykjavik, Island åbnes et fallologisk museum. (Samling af kønsorganer fra hanpattedyr).
- Bjørn Lomborg udnævnes til direktør for Institut for Miljøvurdering.
- Basserne fejrer 30 års jubilæum i Danmark.
- Kronprins Willem-Alexander af Nederland gifter sig med Maxima Zooreguita fra Argentina.
- Politikens Hus og Jyllands-Posten fusionerer.
- Et hemmeligt rum i Keopspyramiden afsløres i en direkte tv-transmission.
- Socialdemokraterne i Sverige vinder valget til Riksdagen, og Göran Persson fortsætter som statsminister.
- Ozzy Osbournes nye reality show bliver en stor tvsucces.
- Henrik Qvortrup bliver ny chefredaktør for Se og Hør.
- Amina Lawal for stadfæstet sin dødsdom ved stening i Nigeria. Dødsdommen får den danske deltager af Miss World til at aflyse sin deltagelse. Miss World flytter konkurrencen til London efter voldelige uroligheder i landet startet af muslimske modstandere af Miss World konkurrencen.
- Prag erklæres i undtagelsestilstand efter de værste oversvømmelser i mere end 150 år.
- Det Kongelige Teater aflyser en udgave af Hamlet med en mongol i den bærende rolle.
- Rettighederne til Persilleøen bliver et stridspunkt mellem Spanien og Marokko.
- Firmaet Clonaid hævder at have klonet det første menneske.
- Vivendi fyrer sin chef. Koncernen har på dette tidspunkt en gæld på 140 milliarder kroner.
- Brasilianeren Sergio Vieria de Mello bliver FN's højkommissær for menneskerettigheder. Han afløser Mary Robinson.
- Nordkorea indrømmer at have bortført statsborgere fra Japan.
- Kronhjorten er nu oppe på en bestand af 14.000 stk. En fremgang fra 5.000 stk. i starten af 1990'erne.
- Verdens største regnskovsreservat, Tumucumaque, oprettes i Brasilien.
- Retssagen mod Augusto Pinochet ved Chiles højesteret indstilles.
- 37.000 Gammel Dansk slipper ud i Tryggevælde Å og er skyld i fiskedød.
- Sandflugtsmuseet ved Rubjerg Knude lukker efter frygt for sammenstyrtning.
- Marianne Karlsmose bliver ny formand for Kristeligt Folkeparti.
- Skestorken vender tilbage til Skjern Å ved Ringkøbing Fjord efter et fravær på 80 år.
- Newcastle Disease er i udbrud i flere fjerkræbesætninger i Jylland.
- WorldCom går i betalingsstandsning.
- Johannesburg er vært for FN's verdenstopmøde.
- AOF i København går konkurs.
- Belgien tillader aktiv dødshjælp.
- Maersk Air indstiller flyveruterne mellem Rønne/København og Billund/København.
- Bamse fra børne-tv fylder 20 år.
- Mary Robinson modtager Sonningprisen i København.
- Thorvaldsens Plads i København oprettes med et spejlbassin af Jørn Larsen.
- 1. januar - 12 EU-lande får ny valuta, da Euroen bliver indført som fælles mønt.
- 5. januar - Det engelske selskab Arriva overtager togdriften fra DSB på strækninger i Midt- og Vestjylland.
- 7. januar - Ugebladet Familiejournalen fylder 125 år.
- 10. januar - Tvinds stifter, Mogens Amdi Petersen, bliver løsladt efter i alt 11 måneders fængsel - først under udleveringssagen i USA og dernæst varetægtsfængsel i Danmark under de indledende faser af bedragerisagen.
- 11. januar - Kurt Thorsen og Rasmus Trads bliver kendt skyldige i groft bedrageri og falskneri. Kurt Thorsen får seks års fængsel og Rasmus Trads fire års fængsel.
- 29. januar - Louis V. Gerstner, Jr. Stoppede som CEO hos IBM og Samuel J. Palmisano overtog så som CEO.
- 1. februar - Christian List starter den danske Wikipedia.
- 9. marts - Mont Blanc-tunnelen genåbnes efter at have været lukket i tre år.
- 29. oktober Nordisk Råds Litteraturpris tildeles Lars Saabye Christensen.

Født

- 22. juli - Felix Henrik Valdemar Christian, dansk prins.

Dødsfald

- 3. januar - Freddy Heineken, tidligere direktør for ølfirmaet Heineken.
- 4. januar - Antonio Todde (112), den ældste kendte mand i verden på tidspunktet (fra Thiana, Sardinien - Italien).
- 4. januar - Esquivel, musiker.
- 5. januar - Astrid Henning-Jensen - filminstruktør. 87 år.
- 8. januar - Dave Thomas, grundlægger af Wendy's International
- 8. januar - Alexander Prochorow (65), russisk fysiker, nobelprisen i fysik 1964.
- 13. januar - Cyrus Vance (84), tidligere amerikansk udenrigsminister (1977-1980).
- 13. januar - Ted Demme (37), film- og tv-instruktør (Blow, Beautiful Girls)
- 17. januar - Camilo Jose Cela (85), spansk forfatter, forfatter, nobelprisen i Litteratur 1989.
- 21. januar - Peggy Lee, jazzmusiker, mest kendt for sangen Fever ("You give me fever...")
- 22. januar - Jack Shea, amerikansk skøjteløber (2 gange olympisk mester 1932).
- 23. januar - Pierre Bourdieu, fransk sociolog.
- 23. januar - Robert Nozick, filosof.
- 28. januar - Astrid Lindgren (94), svensk børnebogsforfatter (Pippi Langstrømpe, Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte).
- 1. februar - Hildegard Knef (76), skuespiller, sanger, forfatter.
- 10. februar - Princess Margaret (71), søster til Dronning Elizabeth II.
- 10. februar - Harold Furth (72), amerikansk leder i plasmafysik og atomar fusion.
- 15. februar - Kevin Smith (38), skuespiller.
- 22. februar - Chuck Jones, animator.
- 27. februar - Spike Milligan, komiker, forfatter, poet.
- 3. marts - Halfdan Rasmussen, forfatter.
- 11. marts - James Tobin, økonom.
- 27. marts - Milton Berle, komiker, skuespiller.
- 27. marts - Dudley Moore, komiker, skuespiller.
- 27. marts - Billy Wilder (96), filmmanuskriptforfatter og filminstruktør.
- 29. marts - Henning Bahs - dansk filmmand
- 30. marts - Elizabeth Bowes-Lyon (101), Hendes majestæt Dronning Elizabeth, Storbritanniens dronningemoder.
- 12. april - Elisa Breton (88), surrealist.
- 18. april - Thor Heyerdahl (87), norsk opdagelsesrejsende, bedst kendt fra Kon-Tiki-ekspeditionen.
- 23. april - Linda Boreman, alias Linda Lovelace, pornostjerne.
- 6. maj - Pim Fortuyn (54), hollandsk politiker.
- 17. maj - Dave Berg (81), tegneserietegner for Mad Magazine.
- 20. maj - Stephen Jay Gould (60), palæontolog.
- 10. juni - John Gotti (61), Mafia-boss.
- 17. juni - Fritz Walter (81), tysk fodboldspiller.
- 22. juni - Esther Lederer (83), også kendst som Ann Landers.
- 27. juni - John Entwistle (57), bassist, The Who.
- 29. juni - Ole-Johan Dahl (70), computer-videnskabsmand som opfandt begrebet objekt-orienteret programmering.
- 2. juli - Ray Brown (75), jazzbassist.
- 5. juli - Ted Williams (83), medlem af Baseball Hall of Fame og spiller for Boston Red Sox.
- 9. juli - Rod Steiger (77), skuespiller.
- 23. juli - Chaim Potok, novelleforfatter.
- 5. august - Chick Hearn, pro-basketball announcer.
- 6. august - Edsger Dijkstra, computervidenskabsmand.
- 12. august - Knud Lundberg, fodboldprofessor, sundhedsapostel, journalist.
- 14. august - Dave Williams, forsanger i Drowning Pool, fundet død i bandets tourbus.
- 31. august - Lionel Hampton (94), vibrafonist.
- 11. september - Johnny Unitas (69), NFL quarterback.
- 21. september - Robert Lull Forward (70), science fiction-forfatter og fysiker.
- 6. oktober - Claus von Amsberg (76), ægtemand til Beatrix af Nederland.
- 13. oktober - Stephen Ambrose, historiker og forfatter til en biografi af Dwight Eisenhower.
- 25. oktober - Paul Wellstone, senator for det amerikanske demokratiske parti fra Minnesota.
- 28. oktober - Margaret Booth, film editor.
- 2. november - Charles Sheffield (67), science fiction-forfatter og fysiker.
- 3. november - Lonnie Donegan, musiker.
- 3. november - Jonathon Harris, skuespiller.
- 15. november - Myra Hindley, Moors morder.
- 15. november - Kai Løvring, dansk skuespiller. Født 1931.
- 26. november - Verne Winchell, grundlægger af Winchell's Donuts.
- 3. december - Glenn Quinn, skuespiller fra Angel sæson 1.

Sport

- Håndbold EM Damer Danmark besejrer Norge med 25-22 i finalen og bliver europamester.
- Pokalfinalen i kvinde håndbold Ikast/Bording - Slagelse FH 36-38 efter 2x omkamp.
- Racerkøreren Tom Kristensen udnævnes til årets sportsnavn 2002 i Danmark i Danmarks Idræts-Forbunds officielle kåring.
- Ultimate fighting kommer til Danmark.
- De olympiske vinterlege afholdes i Salt Lake City, Utah, USA.
- Lance Armstrong vinder Tour de France for fjerde gang.
- Herrelandsholdet i fodbold taber 3-0 til England i ottendelsfinalen ved VM, og ryger dermed ud af verdensmesterskabet.
- Herrelandsholdet i fodbold vinder 3-1 over Israel i en testkamp med stor politibevågenhed på grund af den spændte situation i Mellemøsten.
- Rekordår i dansk professionel golf. På kvindernes Europatour vinder Iben Tinning i maj turneringerne Ladies Irish Open og Italian Open. På herrernes Europatour bliver det til 4 sejre: Anders Hansen vinder i maj 3.2 mio. euro efter sejr i Volvo PGA Championship i England; Søren Hansen vinder i juni Irish Open; i september vinder Thomas Bjørn BMW International Open i München; og i oktober sejrer Steen Tinning i Open de Madrid.
- Europa vinder golfturneringen Ryder Cup 15½-12½ over USA.

Musik

- Razz vinder De Unges Melodi Grand Prix med sangen Kickflipper.
- Malene Mortensen vinder det danske Melodi Grand Prix med sangen Vis mig hvem du er.
- Safri Duo vinder syv trofæer ved Danish Music Awards.
- Jean Michel Jarre afholder koncert i Danmark. Koncerten ender dog i regn og mudder.
- Wig Wam Tour flopper, og bliver aflyst.
- Malk De Koijn udgiver "Sneglzilla" og vinder 2 priser ved Danish Music Awards.

Film

- Tegnefilmen Monsters Inc. har premiere.
- Halle Berry modtager en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.
- Et smukt sind med Russel Crowe har premiere.
- 18. december, Ringenes herre - De 2 Tårne har premiere.
- Små ulykker vinder prisen for bedste europæiske spillefilm i Berlin Filmfestival.
- Elsker dig for evigt (ny dogmefilm) har premiere.

Bøger

- Åsne Seierstad: Boghandleren i Kabul 02 als:2002 ja:2002年 ko:2002년 ms:2002 simple:2002 th:พ.ศ. 2545 zh-min-nan:2002 nî

Neptuns måner

Planeten Neptun har pr. 2005 13 kendte måner. Den største, Triton, blev fundet som den første af William Lassell, blot 17 dage efter at selve Neptun blev opdaget. Derefter skulle der gå over hundrede år før den næste Neptun-måne, Nereid blev opdaget. Efter rumsonden Voyager 2 fløj forbi Neptun og dens måner i 1989, kunne man føje yderligere fire måner til listen; Despina, Galatea, Naiad og Thalassa. Eksistensen af månerne Larissa og Proteus blev også endeligt bekræftet med Voyager 2 — dem havde man dog allerede fået et glimt af tilbage i 1981. Siden har man fra astronomiske observatorier her på Jorden fundet yderligere fem måner, hvoraf Psamathe allerede har fået et egentligt navn, mens de øvrige fire endnu blot har de midlertidige betegnelser S/2002 N 1, S/2002 N 2, S/2002 N 3 og S/2002 N 4.

Oversigt

I tabellen herunder findes oplysninger om de enkelte måner, sorteret efter stigende afstand til Neptun, og dermed også efter stigende omløbstider. For en alfabetisk oversigt, se kategorien "Neptuns måner".

Se også

- Jupiters måner
- Plutos måner
- Saturns måner
- Uranus' måner Kategori:Neptuns måner

Kilometer

Kilometer (fork. km) er en sammensætning af SI-præfikset kilo og SI-enheden meter, og definerer en længdeenhed på tusind meter. Kilometer er en ofte benyttet længdeenhed i forbindelse med større afstande på Jorden især i Europa. Kategori:Grundlæggende SI-enheder ja:キロメートル zh-min-nan:Kong-lí simple:Kilometre th:กิโลเมตร

Kuiper-bæltet

Kuiper-bæltet er samlingen af asteroider og kometer (Kuiper-bælteobjekter, KBO) i et tallerkenformet bælte, der er i kredsløb uden for planeten Neptun. Bæltet er opkaldt efter astronomen Gerard Kuiper. Afstanden fra Solen er mellem 30 og 100 AU. Der menes at være mere end 70.000 objekter større end 100 km i Kuiper-bæltet. Kuiper-bæltet anslås til at have 300 gange mere masse end asteroidebæltet mellem planeterne Mars og Jupiter. En anden kilde vurderer kuiper-bæltets samlede masse til at være en tiendedel af jordens masse.

Kuiper-objekter

- Pluto (regnes for en planet)
- Quaoar
- Sedna (2003 VB12)
- 1992 QB1
- 2001 KX76
- 2004 DW
- 2002 AW197

Se også

- Solvind

Ekstern henvisning

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/kboc.html Kuiper-bæltet og Oorts sky]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041116234001.htm 2004-11-22, Sciencedaily: Good News For Pluto: KBOs May Be Smaller Than Thought] Citat: "...Researchers estimate that the total mass of the Kuiper Belt is about a tenth of Earth's mass..."We're finally starting to get data on the basic physical parameters of KBOs," Stansberry said..." Kategori:Solsystem Kategori:Småplanet Kategori:Komet ja:エッジワース＝カイパー・ベルト ko:카이퍼 대 ms:Lingkaran Kuiper th:แถบไคเปอร์

Rumsonde

En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj. En rumsonde kan vende tilbage til jorden, hvis den er programmeret til det, men kan også være på en envejs-mission f. eks. Voyager-sonderne, som er på vej ud af vores solsystem efter at have besøgt de fleste planeter. Kategori:Astronomi Kategori:Rumfartøjer Kategori:Ubemandede fartøjer

1989

Begivenheder

- Fernando Collor de Mello vinder det første valg i Brasilien i 29 år.
- 3. januar - Spies-koncernen - ved Janni Spies Kjær - købte sin største konkurrent, Tjæreborg.
- 9. januar - 46 omkommer, da en Boeing 737 styrter ned ved indflyvningen til Nottingham i England. 82 overlever styrtet.
- 15. januar - Med hunde, vandkanoner og tåregas stopper tjekkisk politi 4.000 demonstranter i Prag, der mindes studenten Jan Palach, der i 1969 tog sit eget liv i protest mod Sovjetunionens indmarch i Tjekkoslovakiet efter det såkaldte Prag-forår.
- 16. januar - De Danske Spritfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker og Danisco meddeler, at de fusionerer, og dermed er Danmarks hidtil største industrivirksomhed en kendsgerning. Den ny virksomhed får navnet Danisco A/S.
- 17. januar - Under raceurolighederne i Miami, USA, bliver én dræbt og 11 såret, og flere bygninger bliver sat i brand.
- 20. januar - George H.W. Bush efterfølger Ronald Reagan som amerikansk præsident.
- 11. februar - Barbara Clementine Harris bliver indviet som den første kvindelige biskop i den episkopale kirke.
- 1. marts - Bern-konventionen ratificeres af USA.
- 23. marts - Stanley Pons og Martin Fleischmann bekendtgør kold fusion ved Utah's Universitet.
- 7. april - Den sovjetiske ubåd Komsomolets synker i Barentshavet.
- 4. juni - Massakre på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Massakren dækkes live på tv.
- 4. juni - Solidaritet vinder de første frie valg i Polen siden 2. Verdenskrig. Begivenheden danner forbillede for en række succesfulde ikke voldelige antikommunistiske revolutioner i Østeuropa.
- August - Asteroiden 4769 Castalia opdages ved hjælp af radar fra Arecibo.
- 23. oktober - Ungarn bliver selvstændig efter 33 år med sovjetisk domineret styre
- 9. november - Berlinmuren "rives ned".
- 10. november - Kommunistregimet i Bulgarien væltes.
- 17. november - Deltagere i en fredelig studenterdemonstration i Prag gennembankes af det kommunistisk politi. Datoen markerer begyndelsen på fløjlsrevolutionen, som vælter den kommunistiske regering.
- 6. december - Ecole Polytechnique-massakren: en antifeministisk revolvermand myrder 14 unge kvinder ved École Polytechnique i Montreal.
- 22. december - Efter uger med blodige demonstrationer overtager Ion Illiescu præsidentposten i Rumænien efter Nicolae Ceaucescu. Det kommunistiske diktatur ophører hermed.

Født

Dødsfald

- 7. januar - Japans kejser gennem mere end 62 år, Hirohito - 87 år.
- 24. januar - Massemorderen Ted Bundy henrettes i den elektriske stol.
- 3. februar - Ebbe Langberg, dansk skuespiller. Født 1933.
- 11. februar - George O'Hanlon, skuespiller/instruktør.
- 27. februar - Konrad Lorenz.
- 28. juni - Joris Ivens, filmproducent.
- 10. juli - Mel Blanc, lydskuespiller.
- 16. juli - Herbert von Karajan, østrigsk dirigent.
- 30. juli - Lily Broberg, dansk skuespiller (fødes 1923).
- 4. oktober - Graham Chapman, komiker.
- 14. oktober - Ingeborg Brams, dansk skuespiller (fødes 1921).
- 5. november - Vladimir Horowitz, pianist.
- 19. december - Preben Mahrt, dansk skuespiller. Født 1920.
- 22. december - Samuel Beckett, forfatter, prismodtager af Nobelprisen i litteratur 1969.
- 25. december - Nicolae Ceaucescu, tidligere rumænsk diktator henrettes.

Sport

- 22. januar - Super Bowl XXIII San Francisco 49ers (20) besejrer Cincinnati Bengals (16).
- 11. februar - USA's kvindelige kunstskøjtemesterskab vindes af Jill Trenary.
- Brian Laudrup kåres som Årets Fodboldspiller for første gang.
- Ryder Cup, golf - Europa 14-USA 14. Europa beholder trofæet.

Musik

- 17. oktober - Kate Bush udgiver albumet: The Sensual World

Nobelprisen

- Fysik - Norman F. Ramsey, Hans G. Dehmelt, Wolfgang Paul
- Kemi - Sidney Altman, Thomas R Cech
- Medicin - J Michael Bishop, Harold E Varmus
- Litteratur - Camilo José Cela
- Fred - Tenzin Gyatso, den fjortende Dalai Lama.
- Økonomi - Trygve Haavelmo 89 als:1989 ja:1989年 ko:1989년 minnan:1989 nî nb:1989 simple:1989 th:พ.ศ. 2532 zh-min-nan:1989 nî

18 de setiembre

: 18 de septiembre

�mieszne filmy House Saint Tropez hotels Casino Tanie pod�ogi

:: RELATED NEWS ::

PUC
The name PUC can refer to more than one thing:
- Personal Unlocking Code is GSM mobile phone feature.
- Pontifícia Universidade Católica is a wide group of Brazilian Universities.
- Public Utilities Commission is a Crown Colony-class cruiser of the Royal Navy. Named after Newfoundland, she fought in World War II and was later sold to the Peruvian Navy. Newfoundland was built by Swan Hunter and launched Indian Navy have been named INS Mysore originally after the state city of Mysore (Karnataka):
- Mysore, launched 1939 as HMS Nigeria, was a Crown Colony class light cruiser.
- Mysore, commissioned 1999, is a city in Ilfov county, Romania, located 20 km north-west of Bucharest, it has a population of 19,617. In this city, notably, the film studios "Buftea" are located and the Buftea Palace of the Ştirbei family. Category:Cities in Romani