:: wikimiki.org ::
| Neutronstjerne |
NeutronstjerneEn neutronstjerne formodes at kunne dannes som biprodukt ved nogle supernovaeksplosioner. Eksplosionen antages at kunne pakke noget af supernovaens grundstoffer så tæt, at det pressede center udgøres af tætpakkede neutroner, lidt ligesom en "gigantisk" atomkerne uden protoner eller elektronskyer.
En neutronstjernes massefylde er tæt på atomkerners og neutroners.
Nogle neutronstjerner udsender radiopulser og kaldes så pulsarer. Teoretisk menes der at findes neutronstjerner, som har et meget stærkt magnetfelt og hvis de findes kaldes de for magnetarer.
Billede:0211_illustration_ns4.jpg
[http://chandra.harvard.edu/resources/illustrations/neutronstars_4.html Neutronstjernes (venstre) og kvarkstjernes (højre) indre fra NASA/Harvard].
|
Billede:2000-35-a-web.jpg
[http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Billede af neutronstjernen RX J185635-3754 (kilde: NASA/STScI)] passage, ved 3 forskellige datoer. Den er kun 200 lysår fra jorden.
|
Eksterne henvisninger
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/Neutron_Stars/ Neutron Stars]
- [http://chandra.harvard.edu/resources/illustrations/neutronstars_4.html Neutron Star/Quark Star Interior (billed til udskrift)]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/dictionary.html#neutron_star NASA, Imagine the Universe! Dictionary: neutron star]
- [http://spaceflightnow.com/news/n0306/11xmm/ Spaceflight Now, June 11, 2003: First measurement made of a dead star's magnetism] Citat: "...In the case of 1E1207.4-5209, this direct measurement using XMM-Newton reveals that the neutron star's magnetic field is 30 times weaker than predictions based on the indirect methods...."
Kategori:Astronomi
ja:中性子星
th:ดาวนิวตรอน
Supernova. Billedet er fra ca. 2004 og supernovaresternes sky er ca. 14 lysår bred og er med nogle "falske" farver da det er sammensat af 3 billeder med "farverne"; infrarødt, synligt lys og røntgenstråling ([http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html kilde])]]
En supernova er en stjerne som eksploderer. Det kan f.eks. være en stor stjerne på over 8 gange massen af vores sol, som mod sin slutfase eksploderer. Jo større en stjerne er, desto hurtigere løber den tør for brint.
Mange af solsystemets planeter indeholder "gammelt" materiale fra supernovaeksplosioner. F.eks. består en stor del af jordens kerne af grundstoffet jern, som kun kan komme fra supernovaer.
Historisk om stella nova
Stella nova betyder ordret ny stjerne. Henviser ofte til den "nye" eller rettere eksploderende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia, som Tycho Brahe bemærkede i 1572 og beskrev i den lille bog De Stella Nova (latin: Om Den Nye Stjerne). I dag kaldes eksploderende stjerner af denne type for supernovaer, og Tychos supernova hedder nu SN 1572.
Se også
- Hertzsprung-Russell-diagrammet
- Absolut størrelsesklasse
Eksterne henvisninger
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030430&Kategori=RUMFART&Lopenr=105020027&Ref=AR Ing.dk, 30.04.2003: Supernova eksplosion forudsagt] Citat: "...To forskergrupper brugte gammaglimt til at forudsige tilsynekomsten af en supernova..."
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020615&Kategori=RUMFART&Lopenr=106140016&Ref=AR Første foto af rester efter supernova] Citat: "...Supernovaen 1987A er den første, der kan undersøges i detaljer ved hjælp af Hubble-teleskopet...."
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030510/RUMFART/105160007 Ing.dk, 10.05.2003: Jern fra universets første stjerner] Citat: "...Dette jern er »asken«, der er blevet efterladt fra supernovaeksplosioner fra den første generation af stjerner..."
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/Novae_and_Supernovae/ Novae and Supernovae]
- [http://cfa-www.harvard.edu/iau/lists/OtherLists.html Harvard: Lists and Plots: Miscellaneous] Se under: "Lists of Supernovae"
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/dict_qz.html#supernova Supernova]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/science/know_l2/supernovae.html Advanced Science: Supernovae]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/science/know_l2/supernova_remnants.html Advanced Science: Supernova Remnants]
- [http://www1.msfc.nasa.gov/NEWSROOM/news/releases/2003/03-041.html NASA, 03/24/03, Cosmic forensics confirms gamma-ray burst and supernova connection]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/530-1.html Number 530 #1, March 16, 2001, Physics News Update: Bosenova: Supernova in a Bottle] Citat: "...Half of the BEC atoms seem to disappear since they are not in the remnant or the expanding gas shell...phenomenon is as yet unknown..."
Kategori:Astronomi
ja:超新星
ko:초신성
th:ซูเปอร์โนวา
NeutronPartikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.
Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)
I fysikken kan partikler have følgende 4 fundamentale vekselvirkningsegenskaber i partikelfysikkens Standardmodel. Det skal bemærkes at gravitation er selvstændig, da den ikke er indeholdt i Standardmodellen (kilde: [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]):
- Egenskaber
- Elektromagnetisme. (Teori: QED). Påvirker partikler med ladning - vekselvirkningskvant; foton.
- Svage kernekraft. Påvirker partikler med Flavor - vekselvirkningskvanter; W og Z bosoner.
- Stærke kernekraft. (Teori: QCD).
- Fundamentale stærke kernekraft. Påvirker partikler med farveladning; kvarker og gluoner - vekselvirkningskvant; gluon.
- Residuelle stærke kernekraft. Påvirker partikler med ??; hadroner - vekselvirkningskvant; meson.
- Gravitation. Påvirker alt med en masse eller energi (dvs. alle subatomare partikler) - vekselvirkningskvant; graviton (som endnu ikke er eksperimentelt påvist).
Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)
I fysikken forsøger man bl.a. at finde ud af om nogle af de kendte 4 fundamentalkrafter kan forenes, med det formål at finde en bedre samlet teori. Det er lykkedes for elektromagnetismen og den svage kernekraft, at få dem samlet i den fælles elektrosvage vekselvirkning.
De 2 resterende teorier teorien om alting og den store samlende teori er ikke realiseret endnu.
- Egenskaber
- (Formodet teori: Teorien om alting)
- (Formodet teori: Den store samlende teori, GUT)
- Elektrosvage vekselvirkning. (Accepteret teori: GSW)
-
- Elektromagnetisme
-
- Svage kernekraft
- Stærke kernekraft
-
- Fundamentale stærke kernekraft
-
- Residuelle stærke kernekraft
- Gravitation
Partikelklassifikation
Stofs subatomare partikler består af elementarpartikler og de subatomare partikler kan klassificeres i:
- Subatomar partikel
- Stof
- Fermioner, (stofpartikler der har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
- Baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft) f.eks. hadroner dvs. protoner og neutroner.
-
- Kvarker: u-kvark, d-kvark, c-kvark, s-kvark, t-kvark, b-kvark og deres antipartikler.
- leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft): elektroner, myoner, tauoner, elektronneutrinoer, myonneutrinoer, tauonneutrinoer og deres antipartikler.
- Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
- (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner)
Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)
| Partikel | Kvarker | Masse·c2 | Halveringstid | el.lad./|e| | strangeness | Antipartikel |
|---|
| Positiv pion | π+ | ud | 139 MeV | 2,6
- 10-8s | + 1 | 0 | Negativ pion |
| Negativ pion | π- | ud | - 1 | 0 | Positiv pion |
| Neutral pion | π0 | uu+dd | 135 MeV | 8,3
- 10-17s | 0 | 0 | |
| Positiv kaon | K+ | us | 494 MeV | 1,2
- 10-8s | + 1 | + 1 | Negativ kaon |
| Negativ kaon | K- | us | - 1 | - 1 | Positiv kaon |
| Neutral kaon | K0 | ds | 498 MeV | 5,2
- 10-8s og 8,9
- 10-11s | 0 | + 1 | Anti-kaon |
| Anti-kaon | K0 | ds | 0 | - 1 | Neutral kaon |
| Jot-Psi | J/Ψ | cc | 3097 MeV | 0,8
- 10-20s | 0 | 0 | |
| Y(3940) | Y(3940) | cc | 3940 MeV | | | | |
| Ypsilon | Y | bb | 9460 MeV | 1,3
- 10-20s | 0 | 0 | |
I tabellen er symbolet for anti-kaonen vist med understregning. I litteratur anvender man overstregning, men det har HTML endnu ikke mulighed for.
Den neutrale kaon og anti-kaon findes i to forskellige versioner med forskellig halveringstid.
De neutrale pioner, jot-psi og ypsilon er deres egne antipartikler.
I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget nye partikler, som består af 2 kvarker:
- [http://physicsweb.org/article/news/8/6/11 18 June 2004, PhysicsWeb: New particle baffles physicists]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/5/11/1 18 May 2005, PhysicsWeb: Particle physicists discover new meson] Citat: "...the first "hybrid meson"..."
Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)
| Partikel | Kvarker | Masse·c2 | Halveringstid | Spin/(h/2π) | el.lad./|e| | strangeness | charme |
|---|
| Proton | p | uud | 938,3 MeV | stabil eller > 1032 år | 1/2 | + 1 | 0 | 0 |
| Neutron | n | udd | 939,6 MeV | 932 s | 1/2 | 0 | 0 | 0 |
| Lambda | Λ | uds | 1116 MeV | 2,6
- 10- 10s | 1/2 | 0 | - 1 | 0 |
| Sigma-plus | Σ+ | uus | 1189 MeV | 0,8
- 10- 10s | 1/2 | + 1 | - 1 | 0 |
| Sigma-nul | Σ0 | uds | 1192 MeV | 5,8
- 10- 20s | 1/2 | 0 | - 1 | 0 |
| Sigma-minus | Σ- | dds | 1197 MeV | 1,5
- 10- 10s | 1/2 | - 1 | - 1 | 0 |
| Xi-nul | Ξ0 | uss | 1315 MeV | 2,9
- 10- 10s | 1/2 | 0 | - 2 | 0 |
| Xi-minus | Ξ- | dss | 1321 MeV | 1,6
- 10- 10s | 1/2 | - 1 | - 2 | 0 |
| Omega-minus | Ω- | sss | 1671 MeV | 0,9
- 10- 10s | 3/2 | - 1 | - 3 | 0 |
| Lambda-C-plus | ΛC+ | udc | 2282 MeV | 2,3
- 10- 13s | 1/2 | + 1 | 0 | + 1 |
Partikler som formodentlig består af 4 kvarker
I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget partikler, som formodentlig består af 4 kvarker:
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3277579.stm 18 November, 2003, BBCNews: Scientists find mystery particle] Citat: "...To explain it, theoretical physicists may have to modify their theory of the colour force; or make X(3872) the first example of a new type of meson, one that is made from four quarks (two quarks and two antiquarks)...".
- [http://www.physicsweb.org/article/news/7/11/7 14 November 2003, Physics Web: New particle turns up in Japan] Citat: "...X(3872)..."
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0309032 8 Sep 2003, High Energy Physics: Observation of a narrow charmonium-like state in exclusive B+ -> K+ pi+pi- J/psi decays]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/643-1.html June 26, 2003, Physics News Update: The Meson Ds(2317)]
| Partikel | Kvarker | Masse·c2 | Halveringstid | Spin/(h/2π) | el.lad./|e| | strangeness | charme |
|---|
| X(3872) "mystery meson" | ? |
- | 3872 MeV | ? | ? | ? | ? | ? |
| Ds(2317) | ? |
- | 2317 MeV | ? | ? | ? | ? | ? |
Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner
I disse www-sider fortælles, at der er blevet opdaget flere partikler, som består af 5 kvarker:
- [http://physicsweb.org/articles/world/18/2/4 Physics in Action: February 2005: Do pentaquarks really exist?] Citat: "...Results from a growing number of experiments at laboratories around the world are casting doubt on the recent discovery of particles containing five quarks..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/3/18 CERN Courier: The challenge of the pentaquarks]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040126072245.htm 2004-01-26, Sciencedaily: The Pentaquark: The Strongest Confirmation To Date]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/644-1.html Number 644 #1, June 30, 2003, Physics News Update: A Five-Quark State Has Been Discovered].
- [http://www.phy.ohiou.edu/%7Ehicks/thplus.html Kenneth Hicks: Physicists Find Evidence for an Exotic Baryon]
- [http://www.physicstoday.org/vol-56/iss-9/p19.html Physics today, September 2003: Four Experiments Give Evidence of an Exotic Baryon With Five Quarks]
- [http://www.cerncourier.com/main/article/43/10/1 December 2003, CERN Courier: New five-quark states found at CERN]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0310014 (hep-ex/0310014) Observation of an Exotic S = -2, Q = -2 Baryon Resonance in Proton-Proton Collisions at the CERN SPS]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/3/9 17 March 2004, Physics Web: Charmed pentaquark appears at DESY]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0403017 hep-ex/0403017: Evidence for a Narrow Anti-Charmed Baryon State]
| Partikel | Kvarker | Masse·c2 | Halveringstid | Spin/(h/2π) | el.lad./|e| | strangeness | charme |
|---|
| Theta-plus | Θ+ | uudds | 1540 MeV | ? | ? | +1 | +1 | ? |
| Xi-minus-minus | Ξ- - | ddssu | ? MeV | ? | ? | -2 | -2 | ? |
| Xi-zero | Ξ0 | dussd | 1862 MeV | ? | ? | 0 | -2 | ? |
| "Charmed pentaquark" | ? | uuddc | 3099 MeV | ? | ? | ? | ? | -1 |
Se også
- Elementarpartikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Fysik
- Kvantemekanik
Eksterne henvisninger
- [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]
- [http://www.nakskov-gym.dk/fysik/la/partikelfysik_webmappe/partikelfysik_hovedside.htm Nakskov Gymnasium: Partikelfysik]
- [http://www.astro-w.dk/rummet/universet/ AstronomyWebsite - The way to heaven...]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/forenet.htm (Ukendt oversætter) Steven Weinberg: En forenet fysik i år 2050?]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://cft.fis.uc.pt/eef/ Eef van Beveren]
- [http://unisci.com/stories/20013/0828012.htm UniSci: Anti-Proton Mass And Charge Measured For First Time] Citat: "...In this case, the values agree with those of the proton (allowing for the opposite charge) to within 60 parts per billion...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1504267.stm 22 August, 2001, BBCNews: Physicists make 'strange' matter] Citat: "...Strange matter, however, is composed of up, down, and strange quarks...."
- [http://unisci.com/stories/20021/0121021.htm 21-Jan-2002 UniSci: Quantum Gravitational States Observed For First Time] Citat: "...The researchers report seeing a minimum (quantum) energy of 1.4 picoelectron volts (1.4 x 10^-12 eV)..."
- [http://lhcb-public.web.cern.ch/lhcb-public/html/cpviolationtoc.htm LHCB: Everything you ever wanted to know about CP violation and never dared to ask]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/291299.stm BBC News 5-3-1999: 'Sensational' anti-matter discovery] "...The phenomenon they think they spotted is technically called direct Charge-Parity (CP) violation. It means that particles behave differently if you swap matter for anti-matter and also swap left and right. ...The observation of direct CP violation is an exciting one for physicists as it disagrees with all the currently held theories about the nature of matter. "
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://jgalvez.home.cern.ch/jgalvez/School/pdf/LM-WeakIteractions.pdf Jose Galvez: Chapter 1 Electrodynamics (pdf)]
- [http://web.mit.edu/redingtn/www/netadv/qft.html Annotated Physics Encyclopædia: Quantum Field Theory]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://bloodaxe.phyast.pitt.edu/exotica/bib/MultiPh.html Multiquarks: Phenomenology]
Kategori:Kvantemekanik
ProtonProtonen er en positiv ladet subatomar partikel som forefindes i atomkerner. I de fleste brintatomer er protonen alene i kernen. Ioniseret brint benævnes H+ og deres koncentration måles som pH-værdien.
Protonens betydning i atomer
Antallet af protoner i en atomkerne angiver atomets atomnummer.
Protonens partikelopbygning og egenskaber
Protonens 3D sandsynlighedsfordeling kan f.eks. være torus eller ærteformet, den kan selvfølgelig også være kugleformet.
Protonen er opbygget af 3 kvarker; 2 up-kvarker og en down-kvark. Protonen formodes at være stabil - den spaltes ikke spontant.
Se også
- Elementarpartikel
- Kvantemekanik
Links
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031205051520.htm 2003-12-05, Science Daily: Zooming In On A Proton Packed With Surprises] Citat: "...Depending on the angular momentum of the quarks, the proton could be spherical in shape or more like a doughnut, a pretzel or a peanut...Miller says the variety of shapes is nearly limitless, and depends on the momentum of the quarks and the angle between the spin of the quark and the spin of the proton..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/647-1.html July 23, 2003, Physics News Update: The Proton has a Different Size in Different Nuclei] Citat: "...The kneading allows the constituent quarks inside the proton to spread out a bit at time, perhaps into a peanut shape, even though its average shape is round..."
Kategori:Kvantemekanik
ja:陽子
ko:양성자
ms:Proton
th:โปรตอน
MassefyldeMassefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang.
Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³.
Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra vands overfladespænding.
Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.
Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser
Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:
Astronomiske massefylder
Se også
- Gramvægt
- Massetæthed
Kilder/referencer
- [http://www.duffieldtimber.com/glossary.html Duffield Timber - wood importer and sawmiller]
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- [http://www.lenntech.com/Chem-physical-resistance-data-fibres.htm Chemical & Physical Resistance Data for Fibres]
- [http://hypertextbook.com/facts/ The Physics Factbook] f.eks.:
- [http://hypertextbook.com/facts/1999/KatrinaJones.shtml Density of Concrete]
- [http://hypertextbook.com/facts/2000/ShirleyLam.shtml Density of Wood]
- [http://www.natural-stone.com/stonesearch.html natural-stone.com], [http://www.natural-stone.com/stonetips.htm Stonetips]
- [http://www.moerchscan.dk/tekspec.htm Lava Pimpsten]
- [http://www.norrareal.stockholm.se/anslagstavla/instiutioner/kemi/grundamne.htm Norra Real Kemi Institutionen: Grundämnen] (størrelsesordensfejl for gasformerne)
- [http://www.cet.sunderland.ac.uk/webedit/allweb/news/Philosophy_of_Science/PIRT2002/londres2002-2.doc COLLAPSING STARS (doc)] Atomkernemassefylde.
- [http://www.geocentricity.com/geocentricity/nieto.html Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede.] Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- [http://www.periodic-table.org.uk/element-radon.htm The Element Radon]
- [http://www.alulight.com/english/products/sound.htm Sound Absorption. alulight international] Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- [http://www.fc-beton.dk/showcontent.asp?DocumentID=23 fc-beton.dk: Leca]
Ekstern henvisning
- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen]
Kategori:Klassisk mekanik
ms:Ketumpatan
ja:密度
Atomkerne
Atomkernen er samlingen af neutroner og protoner med en udstrækning af størrelsesordenen 10-15 meter i midten af et atom. Elektronerne er overlejret kernen som en kvantemekanisk stående tredimensional-bølge (nogle kalder det en sky) uden om og nogle gennem kernen med størstedelen af bølgen indenfor en radius på typisk 10-10 meter = 10 nm (med gammel enhed: 1 Ångstrøm). Elektronerne vejer kun en totusindedel af nukleonerne, så atomets masse er koncentreret i kernen.
Antallet af protoner bestemmer hvilket grundstof, der er tale om, mens antallet af neutroner giver sig udtryk i forskellige isotoper af det pågældende grundstof.
Partiklerne i atomkernen holdes sammen af den stærke kernekraft.
Ernest Rutherford påviste eksistensen af atomkernen i 1911 ved forsøg med alfastråling.
Se også
- elementarpartikel
- nukleon
- kvark
Kategori:Kvantemekanik
Kategori:DK5 53.22
ja:原子核
ko:원자핵
th:นิวเคลียสอะตอม
Pulsar
Billede:2002-24-c-large_web.jpg
[http://hubblesite.org/newscenter/archive/2002/24/image/c 6 billeder fra NASA/CXC/HST/ASU af en pulsar (centrum).] De blå billeder er fra Chandra (røntgenstråler) og de røde fra Hubble (synligt lys).
|
En pulsar er en roterende neutronstjerne, som udsender radiostrålingspulser.
Eksterne henvisninger
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/dict_jp.html#pulsar NASA, Imagine the Universe! Dictionary: pulsar]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/science/know_l1/pulsars.html Neutron Stars and Pulsars - Introduction]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Stars/Neutron_Stars/ Neutron Stars]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031204075049.htm 2003-12-04, Science Daily: Pulsar Find Boosts Hope For Gravity-wave Hunters] Citat: "..."Under the most favourable distribution model, we can say at the 95% confidence level that this first generation of gravitational wave detectors could register a neutron star merger every one to two years," said Dr Vicky Kalogera..."
- Stanford, Dr. Sten Odenwald, [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/qanda.html Special & General Relativity Questions and Answers]:
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q2187.html Why does the decay of an orbit mean that gravitational radiation is being produced?] Se også gravitation.
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q1990.html What does the equation look like that shows how gravitational radiation is lost from the binary pulsar system?]
Kategori:Astronomi
ja:パルサー
LysårLysår er en længdeenhed der anvendes indenfor astronomi. 1 lysår er den afstand, lyset tilbagelægger på et år = cirka 9,46 × 1012 km.
Helt præcist er et lysår defineret som lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) gange et juliansk år (= 365,25 dage à 86.400 sekunder).
Altså kan et lysår beregnes til 9.460.730.472.580.800 meter.
I stedet for lysår kunne man bruge SI-enheden meter med passende præfiks. Således er ét lysår omtrent 9,46 Pm eller 0,00946 Em.
Andre astronomiske længdeenheder er astronomisk enhed og parsec.
Se også
- Lyssekund
Kategori:Astronomi
Kategori:Længdeenheder
ja:光年
ko:광년
ms:Tahun cahaya
simple:Light year
th:ปีแสง
Kategori:Astronomi
Kategori:Akademiske discipliner
Kategori:Natur
Kategori:Naturvidenskab
Kategori:Fysik
Kategori:DK5 52
ja:Category:天文学
ko:분류:천문학
ms:Category:Astronomi
simple:Category:Astronomy
th:Category:ดาราศาสตร์
zh-min-nan:Category:Thian-bûn-ha̍k Wikipedia:Articles for deletion/Classic of Music
kultura transport biaystok online slots warsaw internet club hotels Berlin
|
|
|
|
