:: wikimiki.org ::

Nitrogen

Nitrogen

Kvælstof (eller nitrogen) er et grundstof med atomnummer 7 i det periodiske system. Symbol N. Det er en farveløs gas, der bl.a. findes i Jordens atmosfære som frie N₂-molekyler. Disse udgør 78 % af atmosfæren. molekyle Kvælstof (nitrogen) optræder i en række forbindelser, som har betydning for de økologiske processer i større eller mindre grad:
- Kvælstof (molekylært)
- Nitrat
- Nitrit
- Ammoniak
- Ammonium
- Urea
- Kvælstofoxid
- Lattergas
- Aminosyre
- Peptid
- Protein

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050705230743.htm 2005-07-07, Sciencedaily: University Of Oregon Chemists Discover New Way To Fix Nitrogen] Citat: "...University of Oregon chemists have produced ammonia from nitrogen at room temperature under normal atmospheric pressure, marking a significant step toward achieving one of chemistry's coveted goals..." Kategori:Grundstoffer ja:窒素 ko:질소 simple:Nitrogen th:ไนโตรเจน

Grundstof

Et grundstof består udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe. Vand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H₂O), så vand er ikke et grundstof. Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Alle grundstoffer har deres eget, unikke, kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og Natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor Na hedder "sodium".

Se også

- Grundstoffer efter atomnummer
- Bombastium

Kilder/Henvisninger

- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger

- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/6 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements] Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 - which was also discovered at the German lab - should be known as darmstadtium (Ds)..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/672-1.html Number 672 #1, February 2, 2004, AIP: Element 115 Has Been Discovered] Citat: "...The long lifetime observed for element 115 suggests that physicists might be getting closer to the "island of stability,"..."
- ja:元素 ko:화학 원소 ms:Unsur kimia simple:Element th:ธาตุเคมี

Det periodiske system

Det periodiske system er et system, der ordner de ikke-ioniserede grundstof-atomer efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler.

Se også

- isotop, kemi, molekyle, grundstoffer efter atomnummer. Periodiske system
- Periodiske system als:Periodensystem ja:周期表 ko:주기율표 ms:Jadual berkala simple:Periodic table th:ตารางธาตุ

Gas

Slangbetegnelse for at sige noget sjovt til andre: "at tage gas på nogen".

Gasform

Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand/stof, et materiale eller grundstof kan have. Når et stof er på gasform, er dets atomer ikke bundet til hinanden og kan bevæge sig helt frit i forhold til hinanden. Hvis en gas varmes meget op og sættes under et højt tryk, frigøres de mindst bundne elektroner fra atomerne og stoffet er på plasmaformen. Et tændt lysstofrørs gasser er på plasmaform.

Andre betydninger

Ordet "Gas" bliver også anvendt som kortform for:
- naturgas (metan, propan, butan)
- bygas
- Lattergas
- Narkosegasser
- Acetylen
- Kemisk krigsgas.

Se også

- Idealgasligning
- Luft
- Fast form
- Væske
- Flydende form
- Plasma ja:気体 ko:기체 ms:Gas simple:Gas th:แก๊ส

Molekyle

I kemi er et molekyle en sammensætning af to eller flere atomer. For eksempel er vand (H₂O) et molekyle, der består af 2 hydrogenatomer og 1 oxygenatom. Et molekyle er karakteriseret ved, at alle atomerne i molekylet er bundet sammen ved hjælp af kovalente bindinger, dvs. at atomerne deler et eller flere elektronpar imellem sig, i modsætning til salte, der kun hænger sammen ved hjælp af elektrostatiske kræfter (ion-ion-tiltrækning). Kategori:Kemi als:Molekül ja:分子 ko:분자 simple:Molecule th:โมเลกุล

Nitrat

Nitrat er et kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren. De kaldes også med en gammel betegnelse for salpeter. Det fælles for dem er, at de spaltes i en metalion og en nitration ved opløsning i vand. Nitrat er altså i virkeligheden et andet navn for nitrationen. Den beskrives kemisk ved formlen NO₃^÷ Nitrat optages og omsættes af planterne, hvor det bliver brugt i opbygningen af klorofyl og aminosyrer. Ionen kan også bruges af bakterier i jorden, som udnytter den kemiske energi, der frigives ved omdannelse til nitrit (denitrifikation). Hverken nitrat eller nitrit kan bindes i jorden, så begge dele vil følge vandbevægelsen. Undervejs kan nitrit dog omdannes til luftformigt kvælstof af bakterier, der skaffer sig energi på den måde. Processen er tidkrævende, så højtliggende grundvand er ikke beskyttet mod kvælstofforurening. Hovedparten af de kvælstofholdige kunstgødninger indeholder nitrat som kvælstofkilde. Det gælder også de såkaldte NPK-gødninger. Salpetergødninger:
- Ammoniumnitrat
- Kalkammon-salpeter
- Kalksalpeter - Norgesalpeter
- Kalisalpeter
- Magnesiumsalpeter

Se også

- Guano - Chilesalpeter
- Mursalpeter
- Krudt

Ammoniak

Ammoniak
Sumformel:	N H₃
Stofgruppe:	Base
Fysiske egenskaber
Molvægt:	17 g/mol
Massefylde:	771 mg/cm³ (0 °C)
Smeltepunkt:	-77,4 ° C (101,3 kPa)
Kogepunkt:	-33,35 ° C (101,3 kPa)
Identitetsnummer
CAS-nummer:	1336-21-6

Ammoniak er en kemisk forbindelse mellem kvælstof (N) og brint (H). Ammoniak har den kemiske formel NH₃, og det er en giftig, basisk og derfor ætsende luftart, som er skadelig eller dræbende for både dyr og planter. Ved opløsning i vand eller ved reaktion med en syre, omdannes ammoniak straks til ammonium (NH₄⁺). Det er dette forhold, der gør, at man kan bruge ammoniak i landbruget. Ved nedfældning af den flydende ammoniak bliver der dannet ammonium, der kan bruges som gødning af planterne. Ammoniumionen indgår i ammoniumklorid der anvendes som smagsstof i salmiaklakrids. Ammonium fra ammoniumchlorid er ugiftigt hvis det indtages, idet leveren omsætter forbindelsen til urinstof.

Se også

- Ammoniakvand
- Gylle
- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper Kategori:Kemiske forbindelser ja:アンモニア ms:Ammonia simple:Ammonia

Urea

Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH₂)₂CO. Urea er et affaldsprodukt fra dyrenes nedbrydning af proteiner (kvælstofstofskifte). Det udskilles i opløst form med urinen. Deraf det ældre navn "urinstof". Fuglene er i stand til at udskille urea i fast form med ekskrementerne, hvor det ses som det hvide i fugleklatten. Da urea hurtigt omdannes til ammoniak og videre til ammonium, giver fugleklatter ødelæggelser i lakken på biler. Urea bruges som en meget koncentreret kvælstofgødning, men da mange bakterier bruger enzymet urease, sker der hurtigt en omdannelse til ammoniak. Det giver et kvælstoftab, hvis gødningen ikke er nedfældet i jorden. Det samme kan opleves, når man bruger urea som tøsalt i stedet for kogsalt. Så vil urea omdannes til ammoniak på skosålerne og sprede en skarp "staldlugt" i hjemmet. Urea var det første organiske stof, der blev fremstillet syntetisk kun ud fra uorganiske forbindelser under laboratorieforhold og uden for levende organismer. Det blev indledningen til en udforskning af de organiske stoffers kemi.

Se også

- Creatinin
- Justus von Liebig
- N-balance
- Organisk kemi
- Urat
- Urin
- Urinsyre ja:尿素

Kvælstofoxid

Kvælstofoxid
Sumformel:	N O
Stofgruppe:	Kvælstofilte
Farve:	Farveløs gas
Fysiske egenskaber
Molvægt	30,0061 g/mol
Massefylde:	1,3 g/cm³ (-160 °C)
Smeltepunkt:	-164 ° C (101,325 kPa)
Kogepunkt:	-152 ° C (101,325 kPa)

Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart. Molekylet er et såkaldt frit radikal, og er således meget reaktivt og ustabilt: I almindelig luft reagerer det hurtigt med ilten i luften og danner kvælstofdioxid.

Miljøforhold

Ved forbrændinger ved høje temperaturer i atmosfærisk luft (herunder i kraftværker og bilmotorer) dannes kvælstofoxid som biprodukt. I atmosfæren reagerer det med vand og danner salpetersyre, som indgår i den såkaldte syreregn.
Kvælstofoxid bidrager til nedbrydningen af det ozonlag i atmosfæren, som beskytter livet på Jorden mod Solens ultraviolette lys.

Sundhed og sygdom

Kvælstofoxid er et vigtigt signalmolekyle i mange pattedyr, herunder mennesket - og indtager som sådant lidt af en særstilling ved at være gasformigt ved de i kroppen herskende tryk- og temperaturforhold.
Celler på indersiden af blodkar bruger signalet til at give den glatte muskulatur omkring blodkarret "besked" på at slappe af og derved forøge blodgennemstrømningen. En tilsvarende signalmekanisme regulerer erektionen af penis, og det er her, potensmidlet Viagra giber ind, og samme mekanisme ligger bag virkningen af hjertemedicin som nitroglycerin og amylnitrat, der omsættes til kvælstofoxid. Makrofager, celler der rammende beskrives som "immunforsvarets skraldemænd", producerer nitrogenoxid og bruger det til at dræbe indtrængende bakterier med. Ved alvorlige infektioner kan denne mekanisme give bagslag, idét der produceres så meget muskelafslappende nitrogenoxid at blodtrykket falder faretruende. Kvælstofoxid bruges også af nerveceller som en neurotransmitter. I modsætning til andre neurotransmittere som kun passerer synapsespalter, kan kvælstofoxid fra én nervecelle brede sig til flere andre nærliggende celler, uafhængigt af de "normale" signalveje over synapsespalterne.

Medicinhistorie

Opdagelsen af nitrogenmonoxids biologiske funktioner i 1980'erne kom som en komplet overraskelse og forårsagede et vist røre. NO blev døbt "Årets molekyle" i 1992 af tidsskriftet Science, og der blev stiftet et Nitrogenmonoxid-Selskab samt skabt et videnskabeligt tidsskrift som kun beskæftiger sig med NO. Nobelprisen i medicin og fysiologi blev i 1998 givet til Ferid Murad, Robert F. Furchgott og Louis Ignarro for opdagelsen af signalstof-egenskaberne ved NO. Det skønnes at der årligt publiceres omkring 3000 videnskabelige artikler om nitrogenmonoxids biologiske roller.

Se også

- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper Kategori:Kemiske forbindelser ja:一酸化窒素

Lattergas

Dinitrogenoxid
Synonymer:	Kvælstofforilte, Lattergas
Sumformel:	N₂O
Stofgruppe:	Kvælstofilte
Farve:	Farveløs gas
Fysiske egenskaber
Molvægt	44,0128 g/mol
Massefylde	1,977 g/cm³ (101,325 kPa)
Smeltepunkt:	-90,8 ° C (101,325 kPa)
Kogepunkt:	-88,5 ° C (101,325 kPa)

Dinitrogenoxid kendes også som lattergas eller kvælstofforilte, og ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er det en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt. Navnet "lattergas" skyldes den virkning denne gas har på mennesker der inhalerer den, og den bruges også som bedøvelsesmiddel, især af tandlæger. Gassen virker også som drivhusgas.

Tekniske anvendelser

Dinitrogenoxid bruges som
- Bedøvelsesmiddel
- Drivgas til fødevarer på "spraydåse", f.eks. flødeskum
- Iltningsmiddel for stempelmotorer: Dinitrogenoxid leverer merer ilt til motorens forbrænding pr. rumfangsenhed end atmosfærisk luft.

Sundhed og sygdom

Ved indånding forårsager dinitrogenoxid den føromtalte ufølsomhed overfor smerte, samt eufori, svimmelhed og i visse tilfælde en svagt afrodisisk virning. Større doser over kort tid kan desuden medføre mild kvalme eller blivende svimmelhed. Gassen i sig selv er ugiftig, men kan fortrænge den nødvendige ilt i indåndingsluften og derigennem føre til kvælning.
Længere tids brug i større mængder er forbundet med symptomer der minder om mangel på B12-vitamin; blodmangel og skader på nervesystemet.

Dinitrogenoxid som rusmiddel

Der findes eksempler på misbrug af dinitrogenoxid som et rusmiddel, hvilket er en af årsagerne til at gassen udfases til fordel for andre bedøvelsesmidler. I ca. 30 stater i USA er det forbudt at bruge dinitrogenoxid for dets euforiske virkninger. I visse subkulturer bruges gassen som euforiserende stof på linje med lim og organiske opløsningsmidler.

Historisk

Lattergassen blev første gang beskrevet af Joseph Priestley i 1772. Syntesen på det tidspunkt foregik efter formlen: 2NO + H₂O + Fe -> N₂O + Fe(OH)₂ I 1790'erne eksperimenterede Humphry Davy sammen med nogle venner (herunder digterne Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey) med at inhalere gassen. De opdagede hurtigt at dinitrogenoxid virker sløvende på smertesansen uden at personen mister bevistheden helt, og siden blev stoffet brugt som bedøvelsesmiddel.

Se også

- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper
- Narkosegas
- Universel anæstesi ja:亜酸化窒素

Protein

Proteiners bestanddele

Proteiner består af polypeptidkæder, som er opbygget af aminosyrer som er kovalent sammenbundet via peptidbindinger. Proteiner er opbygget fra et repertoire på 22 forskellige aminosyrer, der kaldes de proteinogene aminosyrer. Normalt ses kun 20 af dem. Proteiners opbygning beskrives på fire niveauer. Den primære struktur er rækkefølgen af aminosyrer. Den sekundære er mønstre, polypeptidkæden kan være foldet i. De kan enten være foldet i α-helix eller β-sheets, som holdes sammen af hydrogenbindinger, eller af β-turns. Den tertiære struktur er den måde, de domæner, der kommer af den sekundære stuktur, ligger rumligt. Den kan skyldes eksempelvis hydrogenbindinger, ionbindinger, svovlbroer og hydrofobe interaktionener. Et proteins kvartenære strukter er, når flere polypeptidkæder (subunits) sættes sammen til en multiunit. Udforskningen af proteiners opbygning gav Linus Pauling en Nobelpris.

Proteiner bl.a. som celle byggesten

Cellens byggesten er bl.a. de strukturelle proteiner, der fungerer som "mursten": kollagen og keratin i f.eks. insekters exo-skelet, hud, hår, uld, næb, hove, klove, kløer, horn og negle. Muskelfibre er bygget op blandt andet af strukturelle proteiner.

Enzymer: biologiske katalysatorer

Proteiner, der virker som katalysatorer, kaldes enzymer. De er vigtige, da mængden af de enkelte enzymer styrer, hvor hurtigt de forskellige biokemiske reaktioner forløber. Dermed styrer de f.eks. den enkelte celles stofskifte. Enzymers navn ender ofte på -ase, og fortæller om deres virkning. F.eks. virker enzymet alkohol dehydrogenase formelt var at fjerne hydrogen fra alkohol, og omdanne det til acetaldehyd. Der er dog undtagelser, som f.eks. papain fra papaya. Proteiner udgør den fundamentale del af de levende celler, og hvis et protein af den ene eller den anden grund er beskadiget eller slet ikke dannes, går det ud over den enkelte celles funktion.

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Biologi ja:蛋白質 ko:단백질 simple:Protein th:โปรตีน zh-min-nan:Nn̄g-pe̍h-chit

Kategori:Grundstoffer

Denne kategori indeholder grundstof og grundstof-omhandlende/karakteriserende artikler. Kategori:Kemi ja:Category:元素 ko:분류:화학 원소 simple:Category:Chemical elements th:Category:ธาตุเคมี

Teológia

Pojem

Teológia, podľa pôvodného pravopisu theologia (θεολογία) z gréckych slov θέος (Boh) a λόγος (slovo), je náuka o Bohu, bohoslovie. Veda, ktorej predmetom je náboženstvo sa však nazýva religionistika.

História pojmu

Pojem theologia je použitý v klasickej gréckej literatúre, v zmysle "pojednania o bohoch alebo kozmológia" (porov. Lidell and Scott's Greek-English Lexicon). Aristoteles rozdelil teoretickú filozofiu na matematiku, fyziku a teológiu, pričom teológia v jeho poňatí korešpondovala s metafyzikou, do ktorej Aristoteles zahrnul diskusiu o prirodzenosti božstva.

Rozdelenie teológie

Teológiu možno rozdeliť na mnoho odborov z rozličných hľadísk. Toto rozdelenie sa venuje akademickým odvetviam teológie v kresťanstve:
- biblická teológia -- zameriava sa na výskum a interpretáciu Biblie (biblická textová kritika, biblická exegéza, ...),
- dejiny teológie -- sa venujú výskumu náboženského alebo teologického myslenia
- patristická teológia – nazývaná aj patrológia či patristika, skúma obdobie cirkevných Otcov (do cca. roku 800),
- scholastická teológia – obdobie stredovekej „školskej“ teológie a jej druhej vlny v 16. storočí,
- cirkevné dejiny – alebo aj dejiny cirkvi, pojednávajú o cirkvi v jej historických súvislostiach,
- systematická teológia, dogmatická teológia či dogmatika -- sa snaží rozčleniť a systematizovať jednotlivé teologické koncepty,
- morálna teológia -- skúma teologické dôvody, prečo by mal človek konať dobro a nekonať zlo,
- špirituálna teológia -- sa venuje teologickému skúmaniu diela rôznych duchovných autorov a náboženských skupín či hnutí, modlitba,
- porovnávacia teológia -- sa venuje porovnávaniu jednotlivých tém mezi rôznymi náboženstvami,
- praktická teológia -- má za cieľ skúmať praktické uplatnenie teologických myšlienok, patrí tam napríklad:
- pastorálna teológia
- homiletika
- katechetika

Články a skupiny článkov z oblasti teológie a náboženstva vo Wikipédii

Pozri::Kategória:Náboženstvo a teológia
-

nadwaga WARSAW HOTELS Parkiet programy ebay

:: RELATED NEWS ::