Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Nobelpris

Nobelpris

Nobelprisen er en hæderspris, der uddeles årligt på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december, og i henhold til dennes testamentariske bestemmelse. Først gang prisen blev uddelt var i 1901. Prismodtagerne i fysik og kemi vælges af Kungliga vetenskapsakademiens nobelkommitté, i fysiologi og medicin af Karolinska institutets nobelkommitté, i litteratur af Svenska akademiens nobelkommitté, og Nobels fredspris af Norske Stortings Nobelkomité. Til disse priser, som alle tages af Nobel-stiftelsens midler, kom 1968 den af Sveriges Riksbank indstiftede Nobel-pris i økonomi, som ligeledes uddeles hvert år af Vetenskapsakademien. Følgende danskere har gennem årene modtaget Nobel-prisen:
- Niels Ryberg Finsen 1903 i fysiologi og medicin for sine forsøg med lys i sygdomsbehandling
- Fredrik Bajer fredsprisen 1908 sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson som påskønnelse af deres arbejde i fredssagens tjeneste
- Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup 1917 i litteratur
- August Krogh 1920 i fysiologi og medicin for undersøgelserne af kapillærernes fysiologi
- Niels Bohr 1922 i fysik for sine afhandlinger om de såkaldte Bohrs postulater
- Johannes Fibiger 1926 i fysiologi og medicin for at have påvist, at cancer kan fremkaldes eksperimentelt
- Henrik Dam 1943 i fysiologi og medicin (sammen med amerikaneren Edward Adelbert Doisy) for opdagelsen af vitamin K
- Johannes V. Jensen 1944 i litteratur
- Aage Bohr, sammen med Ben Roy Mottelson, i fysik 1975
- Niels K. Jerne 1984 i fysiologi og medicin sammen med vesttyskeren George J. S. Köhler og argentineren Cesar Millstein for deres arbejde med teorier vedrørende kroppens immunsystem og opdagelsen af princippet for produktion af monoklonale modstandsstoffer
- Jens Christian Skou 1997 i kemi (sammen med amerikaneren Paul D. Boyer og briten John E. Walker) for sin opdagelse af den såkaldte natriumpumpe, der styrer ionbalancen i levende celler. Alle Nobelpris-modtagere i de enkelte discipliner findes i følgende artikler:
- Nobelprisen i fysik
- Nobelprisen i kemi
- Nobelprisen i fysiologi eller medicin
- Nobelprisen i litteratur
- Nobels fredspris
- Nobelprisen i økonomi

Ekstern henvisning


- [http://www.nobel.se/ Nobelfondens websted] Kategori:Hædersbevisninger Kategori:Tidslinje ja:ノーベル賞 ko:노벨상 simple:Nobel Prize th:รางวัลโนเบล zh-min-nan:Nobel Chióng

10. december

10. december er dag 344 i året i den gregorianske kalender (dag 345 i skudår). Der er 21 dage tilbage af året. Kategori:Dage i december ja:12月10日 ko:12월 10일 ms:10 Disember simple:December 10 th:10 ธันวาคม

1901

Begivenheder
- Den kontroversielle svenske rytterstatue i kæmpeformat af feltherren Magnus Stenbock som druknede de sidste dansk-skånske forhåbninger om en genforening i blod i slaget ved Helsingborg, som peger udfordrende mod vest mod Kronborg og søsterbyen Helsingør, rejses i Helsingborg. De lokale skånske fagforeninger beslutter at boykotte Stenbockfesten, men bliver fordømt af Hjalmar Branting i Stockholm for deres tiltag.
- Deuntzers Venstreregering udnævnes og parlamentarismen indføres dermed i Danmark.
- Australien får status som Commonwealth.
- Nobelprisen uddeles for første gang.
- 1. februar - Folketælling i Kongeriget Danmark samt på Grønland og Færøerne.
- 13. april - Den internationale Domstol i Haag oprettes.
- 25. maj - Norge indfører som det første land i Europa valgret for kvinder.
- 24. juni - Frilandsmuseet ved Lyngby indvies.
- 7. september - I Peking, Kina afsluttes officielt Bokser-opstanden
- 13. oktober - Flere steder i Rusland kommer det til sammenstød mellem sultne mennesker og politiet. Født
- 18. juni - Torkil Lauritzen, dansk skuespiller. Død 1979.
- 4. august - Louis Armstrong, amerikansk jazzmusiker.
- 5. december - Werner Heisenberg, tysk fysiker. Modtog Nobelprisen i fysik i 1932.
- 5. december - Walt Disney, amerikansk tegnefilmsproducent. Dødsfald
- 1. januar - Sophus Schandorph, dansk forfatter
- 22. januar - Dronning Victoria dør 82 år gammel.
- 27. januar - Giuseppe Verdi, italiensk komponist.
- 19. september - McKinley, USA's 25. præsident dør efter attentat. Han efterfølges af Theodore Roosevelt. Nobelprisen
- Fysik - Wilhelm Röntgen, Tyskland. Opdagede røntgenstråling.
- Kemi - Jacobus Henricus van 't Hoff
- Medicin - Emil von Behring, Tyskland. (Serumterapi.)
- Litteratur - Sully Prudhomme
- Fred - Jean Henri Dunant (Schweiz), stifter af Røde Kors og initiativtager til Geneve konventionen. : Frédéric Passy (Frankrig), stifter og præsident for Societe Française pour l'arbitrage entre nations. Sport
- Musik
- Film
- Bøger
- 01 ja:1901年 ko:1901년 ms:1901 simple:1901 th:พ.ศ. 2444

Niels Ryberg Finsen

Niels Ryberg Finsen (15. december 1860 - 24. september 1904) var en dansk læge født på Færøerne (af islandsk slægt). Han blev student i Reykjavik i 1882 og tog medicinsk embedseksamen fra Københavns Universitet i 1890, i 1898 blev han professor i medicin. Finsen studerede lysets virkning på huden. I 1893 offentliggjorde han sin første artikel Om Lysets Indvirkninger paa Huden, der i 1896 efterfulgtes af Om Anvendelse i Medicinen af koncentrerede kemiske Lysstraaler, hvori han beskriver lysbehandling af hudtuberkulose. Samme år oprettede han i København Finsens medicinske Lysinstitut (i daglig tale Finseninstituttet). I 1903 modtog Finsen nobelprisen i medicin for sin behandling af lupus vulgaris (hudtuberkulose) med lys. Finsen, Niels Ryberg Finsen, Niels Ryberg Finsen, Niels Ryberg Finsen, Niels Ryberg

1903

Begivenheder


- Madsen-rekylgeværet konstrueres af V.H.O. Madsen, der på det tidspunkt var general og krigsminister. Geværet viste sig at være både effektivt og hurtigtskydende.
- 11. januar - Robert Storm Petersen debuterede som skuespiller på Casino.
- 21. januar - Den nye Langebro, der er en drejebro og forbinder København og Amager, åbnes for fodgængere. En måned senere åbnes den også for vognkørsel.
- 1. marts - Jens Jensen bliver Københavns første socialdemokratiske borgmester.
- 25. september - Ruten Gedser-Warnemünde åbnes.
- 2. november - USA's præsident Theodore Roosevelt sender krigsskibe til den nord-colombianske provins Panama for at sikre en løsrivelse fra Colombia, så man kan komme igang med at bygge Panamakanalen.
- 3. november Panama erklærer sig uafhængigt af Colombia.
- 21. november - Motoriserede busser begynder at erstatte hestedrevne vogne i Paris.
- 25. november - Bispebjerg Kirkegård i København indvies.
- 17. december - Brødrene Wright gennemfører historiens første flyvning i en motoriseret flyvemaskine tungere end luften

Født


- 10. januar - Jens August Schade - digter. Død 1978.
- 23. januar - Emil Hass Christensen, dansk skuespiller. (Død 1982).
- 20. februar - Randi Michelsen, dansk skuespiller. Død 1981.
- 30. august - Asbjørn Andersen, dansk skuespiller (dør 1978).
- 14. september - Bjarne Forchhammer, dansk skuespiller. (Død 1970).

Dødsfald


-

Nobelprisen


- Fysik - Antoine Henri Becquerel (1852-1908), Pierre Curie (1859-1906) & Marie Curie (1867-1934)
- Kemi - Svante August Arrhenius
- Medicin - Niels Ryberg Finsen, Danmark. (lysbehandling af hudsygdomme.)
- Litteratur - Bjørnstjerne Bjørnson
- Fred - Sir William Randal Cremer (Storbritannien), sekretær for International Arbitration League.

Sport


- 1. juli - 60 professionelle cykelryttere sætter sig i sadlerne, klar til det allerførste Tour de France løb.

Musik


-

Film


-

Bøger


- 03 ja:1903年 ko:1903년 ms:1903 simple:1903 th:พ.ศ. 2446

Fredrik Bajer

Fredrik Bajer (født 21. april 1837 i Vester Egede ved Næstved, død 22. januar 1922 i København) var en dansk forfatter, lærer og pacifistisk politiker som sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson modtog Nobels Fredspris i 1908. Præstesønnen Bajer var officer i den danske hær og kæmpede som løjtnant i krigen i 1864 mod Preussen og Østrig. I 1865 blev han hjemsendt og flyttede til København, hvor han blev lærer, oversætter og forfatter. Hans hustru, Mathilde Bajer (f. Schlüter), var medstifter af Dansk Kvindesamfund i 1871. I 1872 blev Bajer valgt til Folketinget for Det forenede Venstre, hvor han havde sæde indtil 1895. I 1891 var Bajer sammen med Henri Dunant initiativtager til det Internationale Fredskontor, som han var præsident for indtil 1907.

Eksterne henvisninger


- [http://www.fredsakademiet.dk/ordbog/bord/b3.htm Biografi hos Fredsakadamiet]
- [http://www.nobel.se/peace/laureates/1908/index.html Nobel-komitéen oplysninger om 1908-vinderne] (på engelsk) Bajer, Fredrik Bajer, Fredrik

1908

Begivenheder


- 14. januar - Teknologisk Institut bliver oprettet.
- 26. februar - Sverige fejrer 250-årsdagen for Roskildefreden med militærparader, takkegudstjenester og almindelig flagning. Den danske minister i Stockholm forlader byen under fejringen.
- 8. september - Tidligere justitsminister, gehejmekonferensråd Peter Alberti melder sig selv til politiet for bedrageri og falskneri for 15 millioner kr
- 1. oktober - Den første Ford T model produceres i Detroit. Verdens mest populære bil indtil fremkomsten af folkevognen.
- Oktober: Østrig annekterer officielt provinserne Bosnien og Herzegovina.

Født


- 27. marts - K. A. Jensen, dansk kemiker.
- 5. april - Herbert von Karajan, østrigsk dirigent.
- 20. april - Lionel Hampton, amerikansk jazzmusiker (vibrafon).
- 31. maj - Sigfred Johansen, dansk skuespiller. Død 1953.
- 30. september - David Oistrakh, ukrainsk violinist.
- 16. oktober - Enver Hoxha, albansk kommunistleder. Han dør i 1985.
- 22. oktober - Ole Monty, dansk skuespiller. Død 1977.
- 10. december - Olivier Messiaen, fransk komponist og organist.

Dødsfald


- 14. januar - Holger Drachmann - digter og maler (61 år)
- 1. februar - Carlos I af Portugal (myrdet)
- 23. februar - Carl Ewald, forfatter.
- 6. april - Vilhelm Lassen, dansk finansminister.
- 24. juni - Grover Cleveland, tidl. amerikansk præsident.
- 5. juli - Jonas Lie, norsk forfatter.
- 21. juli - Nikolaj Rimskij-Korsakov, russisk komponist.

Nobelprisen


- Fysik - Gabriel Lippmann, Frankrig. Fotografisk reproduktion af farver.
- Kemi - Ernest Rutherford
- Medicin - Ilya Ilyich Mechnikov, Paul Ehrlich
- Litteratur - Rudolf Christoph Eucken
- Fred - Klas Pontus Arnoldson (Sverige), stifter af Swedish Peace and Arbitration League. : Fredrik Bajer (Danmark), præsident for Permanent International Peace Bureau.

Sport


- Sommer-OL afholdes i London i Det Forenede Kongerige.

Musik


-

Film


-

Bøger


- 08 ja:1908年 ko:1908년 ms:1908 simple:1908 th:พ.ศ. 2451

Karl Gjellerup

Karl Adolph Gjellerup (født 2. juni 1857 i Roholte ved Præstø, død 13. oktober 1919 i Klotzsche ved Dresden) var en dansk forfatter som med Henrik Pontoppidan delte Nobelprisen i litteratur i 1917.

Ekstern henvisning


- [http://www.nobel.se/literature/laureates/1917/gjellerup-autobio.html Autobiografi i Nobels e-Museum] (på engelsk) Gjellerup, Karl Adolph Gjellerup, Karl Adolph

August Krogh

August Krogh (15. november 1874, Grenå – 13. september 1949, København) var en dansk zoolog og fysiolog. Gift 24. marts 1905 med Marie Krogh. Krogh voksede op i Grenå og blev uddannet fra Københavns Universitet, hvor han i 1916 blev professor i dyrefysiologi. Han satte bl.a arbejdet med forbedring af insulinfremstilling i Danmark i gang, hvilket førte til oprettelsen i 1924 af Nordisk Insulinlaboratorium. Han blev tildelt Nobelprisen i medicin i 1920 for opdagelsen af den kapillarmotoriske regulationsmekanisme. I 1945 blev han Grenås første æresborger i forbindelse med byens 500-års jubilæum som købstad.

Eksterne henvisninger


- [http://www.nobel.se/medicine/laureates/1920/krogh-bio.html Biografi på engelsk]
- [http://lokalarkiver.dk/grenaa/minnesmaerker/mindesmaerke_29.htm Mindeplade for August Krogh ved fødehjemmet i Grenå] Krogh, August Krogh, August

1920

Begivenheder


- Postgirosystemet i Danmark træder i kraft.
- 9. januar - De Samvirkende Fagforbund (datidens navn for LO) rejser krav om indførelse af sommerferie.
- 10. januar - På initiativ af den amerikanske præsident Woodrow Wilson trådte Folkeforbundets statutter i kraft.
- 14. marts - Ved en folkeafstemning bliver Sønderjylland/Nordslesvig atter dansk, mens Sydslesvig og Holsten forbliver tysk.
- 26. august - Det 19. forfatningstillæg bliver en del af USA's forfatning. Herved får kvinder stemmeret i hele USA.
- 1. september - Frankrig overtager styret i Libanon som mandatområde under Folkeforbundet.
- 5. december - Efter en folkeafstemning vender Konstantin I tilbage til Grækenland efter landflygtighed.
- Første lov om danske folkebiblioteker vedtaget i Folketinget.

Født


- 2. Januar - Isaac Asimov
- 5. januar - Arturo Benedetti Michelangeli, italiensk pianist.
- 20. januar - Federico Fellini, italiensk filminstruktør
- 12. februar - William Rosenberg, dansk skuespiller
- 7. april - Ravi Shankar, indisk sitarspiller og komponist.
- 2. maj - Preben Neergaard, dansk skuespiller. Død 1990.
- 9. maj - Richard Adams, engelsk forfatter til bl.a. Kaninbjerget.
- 21. juli - Isaac Stern, russisk-amerikansk violinist.
- 28. juli - Preben Mahrt, dansk skuespiller. Død 1989.
- 1. september - Buster Larsen. Dansk skuespiller. Død 1993
- 18. december - Ingálvur av Reyni, færøsk kunstner. Død 2005.

Dødsfald


-

Nobelprisen


- Fysik, Charles Edouard Guillaume
- Kemi, Walther Hermann Nernst
- Medicin - August Krogh
- Litteratur - Knut Hamsun
- Fred, Léon Victor Auguste Bourgeois, præsident for Folkeforbundet.

Sport


- Sommer-OL afholdes i Antwerpen i Belgien.

Musik


-

Film


-

Bøger


- 20 ja:1920年 ko:1920년 ms:1920 simple:1920 th:พ.ศ. 2463

1922

Begivenheder


- Ægypten ophører med at være et protektorat under Storbritannien.
- 1. januar - I Vancouver begynder man at køre i højre side af vejen.
- 11. januar - Insulin blev anvendt for første gang på et menneske.
- 8. maj - Damhusmordet i København, ét af årtiets kriminalmysterier.
- 5. november - Howard Carter opdager indgangen til Tut Ankh Amons grav i Kongernes Dal nær Luxor, Ægypten.

Født


- 3. januar - Morten Nielsen, digter.
- 13. juli - Anker Jørgensen, tidligere dansk statsminister.
- 19. juni - Aage Niels Bohr, dansk fysiker.
- 27. oktober - Poul Bundgaard, sanger - og siden skuespiller.
- 26. november - Charles M. Schulz, amerikansk tegneserieproducent (Radiserne)

Dødsfald


-

Nobelprisen


- Fysik - Niels Bohr
- Kemi - Francis William Aston
- Medicin - Archibald Vivian Hill , Otto Fritz Meyerhof
- Litteratur - Jacinto Benavente
- Fred - Fridtjof Nansen (Norge), Norsk delegeret til Folkeforbundet, initiativtager til Nansenpas for flygtninge.

Sport


-

Musik


- 24. januar - Uropførelse af Carl Nielsens 5. symfoni i København under komponistens ledelse.

Film


-

Bøger


- De vestlige veje - Jacob Paludan (debut)
- Enetaler (digte) - Otto Gelsted
- Mirakler (digte) og Påfuglefjeren (digte) - Tom Kristensen 22 ja:1922年 ko:1922년 ms:1922 simple:1922 th:พ.ศ. 2465

Johannes Fibiger

Johannes Fibiger (født 23. april 1867– død 30. januar 1928) var en dansk læge og professor i patologisk anatomi ved Københavns Universitet. Han modtog i 1926 Nobelprisen i medicin for sine studier over kræftsvulster hos rotter.

Ekstern henvisning

[http://bmj.bmjjournals.com/cgi/content/full/317/7167/1243 "The controlled clinical trial turns 100 years: Fibiger's trial of serum treatment of diphtheria" (1998)] Fibiger, Johannes Fibiger, Johannes

Henrik Carl Peter Dam

Henrik Dam (Carl Peter Henrik Dam) (21. februar 1895 - 18. april 1976), dansk biokemiker som sammen med amerikaneren Edward Adelbert Doisy modtog Nobelprisen i medicin i 1943 for opdagelsen af k-vitaminet. I 1941 blev han udnævnt til professor ved Polyteknisk Læreanstalt, det nuværende Danmarks Tekniske Universitet.

Eksterne henvisninger


- [http://www.biokemi.org/biozoom/2001_1/bz_0101k.htm Henrik Dam - nobelpristager og ernæringsforsker] - Artikel af Helge Kragh i bladet BioZoom.
- [http://www.stenomuseet.dk/saerud/nobel-dam.htm Carl Peter Henrik Dam] - Biografi fra Steno Museets hjemmeside
- [http://www.nobel.se/medicine/laureates/1943/dam-bio.html Henrik Dam - Biography] - Engelsksproget Nobel-bibliografi Dam, Henrik Carl Peter Dam, Henrik Carl Peter

1944

Begivenheder 2. verdenskrig

Januar


- 4. januar - Kaj Munk bliver dræbt af nazisympatisører.
- 6. januar - Sovjetiske tropper går ind i det tysk besatte Polen.
- 8. januar - Kaj Munk begraves på Vedersø kirkegård, under stor folkelig deltagelse.
- 10. januar - Den tyske besættelsesmagt i Danmark udfører den første kontrasabotage, da studenterforeningen i København sprænges i luften. Der er rejst tvivl herom - se Diskussion.
- 27. januar - Tyskernes 880 døgn lange belejring af Leningrad i Sovjetunionen afsluttes.
- 31. januar - Den tyske besættelsesmagt øver schalburgtage mod Palladiums filmatelier i Hellerup. Det skete blandt andet fordi danskerne demonstrativt boykottede biografer, der spillede tyske film.

Februar


- 15. februar - Benediktinerklostret Monte Cassino (grundlagt 529) bliver totalt ødelagt af amerikanske bombefly.

Marts


- 4. marts - Første bombninger af Berlin ved dagslys.
- 11. marts - Medlemmerne af Hvidstengruppen arresteres.
- 15. marts - Andet forsøg på at tage Monte Cassino begynder.
- 17. marts - Aalborg Stiftstidende rammes af schalburgtage.
- 18. marts - Englænderne smider 3000 tons bomber under et luftangreb på Hamborg.

April

Maj

Juni


- 4. juni - De allieredes styrker går ind i Italiens hovedstad Rom, der forinden var blevet erklæret for "åben by".
- 6. juni - D-dagen og dermed starten på Vesteuropas befrielse indledes i Normandiet.
- 10. juni - Landsbyen Oradour-sur-Glane bliver udslettet af SS-enheder. 642 indbyggere myrdes.
- 12. juni - Den første V1 bombe affyres af Tyskland mod Storbritannien. Frem til august affyres ialt 2.400. Storbritannien har ikke noget forsvar mod disse raketter.
- 22. juni - Det lykkes sabotagegrupperne BOPA, Holger Danske og Korps Aagesen at sprænge Danmarks eneste våbenfabrik, Riffelsyndikatet (Dansk Industri Syndikat), i luften. 120 mand forklædt som arbejdere bragte 400 kg trotyl forbi 60-70 vagter til fabrikken i Københavns Frihavn. Tyskerne blev rasende og henrettede ved skydning 8 tidligere arresterede sabotører. Fabrikken kom ikke i brug igen under krigen.
- 24. juni - Den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen" ødelægger om aftenen Tivoli, som et modsvar til blandt andet bombningen af Riffelsyndikatet tidligere på måneden. Som vanligt (det var formålet) blev skylden lagt på danske modstandsgrupper. Befolkningen troede dog aldrig på det.
- 25. juni - Den tyske Rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, indfører spærretid og mødeforbud mellem kl. 20.00 og 05.00. Det var mere end københavnerne ville finde sig i, og førte snart til Folkestrejken.
- 29. juni - Otte medlemmer af modstandsgruppen Hvidsten-gruppen henrettes i Ryvangen i København af den tyske besættelsesmagt.

Juli


- 1. juli - 44 lande deltager i Bretton Woods konferencen, USA for at skabe grundlag for den økomomiske udvikling efter 2. verdenskrig.
- 20. juli - Attentat på Adolf Hitler i førerhovedkvarteret i Rastenburg.

August


- 4. august - Anne Frank bliver fundet af Gestapo i sit skjul i Amsterdam.
- 25. august - De tyske besættelsestropper i Paris overgiver sig.
- 26. august - General Charles de Gaulle holder sit indtog i det befriede Paris.

September


- 4. september - Allierede styrker befrier de belgiske byer Antwerpen og Bruxelles.
- 8. september - Sovjetiske styrker besætter Bulgarien uden at møde modstand.
- 8. september - Den forbedrede V2 raket affyres fra området omkring Haag mod London for første gang.
- 19. september - Tyskerne arresterer det danske politi. Cirka 2.000 betjente sendes til koncentrationslejren Buchenwald ved Weimar i Tyskland. Kampe på Amalienborg Slotsplads mellem dansk politi og tyske marinere. Palæforvalter kaptajn C.O. Schlichtkrull bliver såret.

Oktober


- 8. oktober - Den tyske terrorgruppe Petergruppen begår et bombeattentat mod Jyllandsekspressen nord for Hobro. 10 blev dræbt og 40 såret.
- 20. oktober - Beograd bliver befriet af partisaner og sovjetiske styrker.
- 31. oktober - Royal Air Force bomber (med 24 Mosquito-fly) Gestapohovedkvarteret i Århus. Gestapohovedkvarteret blev fuldstændigt ødelagt ved denne præcisionsbombning. De fleste arkiver brændte, og cirka 100 tyskere og nogle få danskere blev dræbt.

November


- 9. november - Forretningsstrøget Vestergade i Odense ødelægges ved sprængning af den tyske Petergruppen. Denne terrorgruppe havde en forkærlighed for forretningsstrøg i de større danske provinsbyer.
- 11. november - Den tyske terrorgruppe Petergruppen raserer forretningsgaden Bispensgade i Aalborg ved flere sprængninger.
- 12. november - Det tyske slagskib Tirpitz sænkes.
- 17. november - Med stor koldblodighed stjæler en gruppe sabotører 1.000 maskinpistoler fra Hærens Geværfabrik på Amager, og bringer dem væk i lastbiler. De undslap tyskerne efter at Langebro gik op bag dem.
- 28. november - De første allierede forsyninger når frem til Antwerpen ad søvejen.

December


- 16. december - Den tyske Ardenneroffensiven mislykkes.

Begivenheder øvrige


- 2. maj - En nyudviklet nødration til skibbrudne, bestående udelukkende af tabletter, præsenteres af den amerikanske flådes forskningsinstitut.
- 8. juni - Howard Walter Florey meddeler, at man i USA og Storbritannien har gjort forsøg med kunstig fremstilling af penicillin.
- 17. juni - Efter en folkeafstemning proklameres Republikken Island. Island havde dermed ophævet Forbundsloven, og gjort sig selv selvstændig. Dagen fejres i Island som nationaldag.
- 7. august - Howard Hathaway Aiken tager Mark I i anvendelse på Harvard Universitet. Mark I blev forløberen for de senere EDB-anlæg.
- 25. september - Alexandria-protokollen om arabisk enhed vedtages i Alexandria mellem Irak, Transjordanien, Syrien, Libanon, Ægypten, Saudi Arabien og Yemen.
- 18. december - Fonden bag Cavling-prisen indstiftes.

Født


- 1. januar - Daimi Gentle - sangerinde og komedienne fra Esbjerg.
- 9. januar - Jimmy Page, engelsk bluesrock-guitarist.
- 10. januar - Helle Ryslinge, filminstruktør.
- 12. januar - Joe Frazier - amerikansk sværvægtsbokser.
- 8. februar - Aage Haugland, operasanger.
- 16. februar - Ole Thisted, journalist.
- 22. februar - Benny Hansen, dansk skuespiller. Død 1998.
- 23. februar - John Sandford, amerikansk journalist og spændingsforfatter.
- 1. marts - Roger Daltrey, sanger - The Who 1964-84, i Hammersmith, England.
- 1. marts - Tróndur Patursson, maler og billedhugger.
- 2. marts - Leif Segerstam, komponist og dirigent.
- 6. marts - Kiri Te Kanawa, newzealandsk sopran.
- 6. marts - David Glimour, medlem af 'Pink Floyd'.
- 26. marts - Diana Ross, amerikansk sanger (The Supremes).
- 4. juni - Eddie Skoller, entertainer.
- 21. juni - Ray Davies, sanger og sangskriver (The Kinks).
- 24. juni - Jeff Beck (Geoff Arnold Beck), guitarist, sanger - blandt andet The Yardbirds og The Honeydrippers, i Surrey, England.
- 12. september - Barry White amerikansk producer og sanger.
- 13. september - Peter Cetera, sanger og sangskriver - medlem af "Chicago" 1967-85), i Chicago, USA.
- 25. september - Michael Douglas, skuespiller i New Brunswick, New Jersey, USA.
- 29. oktober - Vita Andersen, forfatterinde.
- 31. oktober - Kirsten Vaupel, sangerinde.
- 13. november - Jesper Klein, skuespiller.
- 17. november - Danny DeVito, skuespiller.
- 18. november - Suzanne Brøgger, forfatter.

Dødsfald


- 4. januar - Kaj Munk, digter, falder som offer for et tysk "clearing-mord".
- 23. januar - Edvard Munch, norsk maler. 80 år.
- 31. juli - Antoine de Saint-Exupéry, fransk forfatter (Den lille prins).
- 5. marts - Rudolf Harbig, tysk verdensrekordløber falder under kampene ved Kijev.
- Glenn Miller, født 1904, amerikansk orkesterleder og musiker; han dør ved en flyulykke.

Nobelprisen


- Fysik - Isidor Isaac Rabi
- Kemi - Otto Hahn
- Medicin - Joseph Erlanger, Herbert Spencer Gasser
- Litteratur - Johannes V. Jensen
- Fred - Det Internationale Røde Kors (tildelt efterfølgende i 1945).

Sport


- 12. februar - William Smith sætter ny verdensrekord i 200 meter crawl (svømning) i tiden 2:06,2.
- 13. april - Alan Ford sætter ny verdensrekord i 100 meter crawl i tiden 55,9 sekunder.
- 23. april - Gisela Grass forbedrer sin tidligere verdensrekord i 100 meter brystsvømning med tiden 1:19,4.
- 7. juli - Gunder Hägg sætter verdensrekord i 1.500 meter løb med tiden 3:43,0 minutter.
- 14. august - Nina Dumbadse sætter ny verdensrekord i diskokast med en længde på 49,88 meter.
- 25. august - Viljo Heino sætter ny verdensrekord i 10.000 meter løb med tiden 29:35,4.
- Danmarksmestre, fodbold, herrer: BK Frem.
- Vinder af det årlige Ermelundsløb bliver Alf Olesen, KIF.

Musik


-

Film


- 23. januar - Den danske film Biskoppen instrueret af Emanuel Gregers og med Ib Schønberg i hovedrollen har premiere.
- 23. september - Den amerikanske film Arsenik og gamle kniplinger instrueret af Frank Capra og med Gary Grant i hovedrollen har premiere.
- 15. december - Helmut Käutners film Grosse Freiheit, som er forbudt i Tyskland, har premiere i Prag.
- Bedstemor går amok, dansk film.
- Besættelse, dansk film.
- Biskoppen, dansk film. (Se under 23. januar).
- De tre skolekammerater, dansk film.
- Det bødes der for, dansk film.
- Det kære København, dansk film.
- Det store ansvar, dansk film.
- Elly Petersen, dansk film.
- Familien Gelinde, dansk film.
- Frihed, lighed og Louise, dansk film.
- Guds mærkelige veje, dansk film.
- Lev livet let, dansk film.
- Mit liv er musik, dansk film.
- Mordets melodi, dansk film.
- Otte akkorder, dansk film.
- Spurve under taget, dansk film.
- Teatertosset, dansk film.
- To som elsker hinanden, dansk film.

Bøger


-

Øvrig Kunst


- 18. marts - I Schweiz bliver udstillingen i Basel Konkret kunst årets vigtigste kunstbegivenhed.
- 26. december - Tennessee Williams har sin første store teatersucces med stykket Glasmenageriet opført på Civic Theatre i Chicago. 44 ja:1944年 ko:1944년 ms:1944 simple:1944 th:พ.ศ. 2487

Aage Bohr

Aage Niels Bohr (født 19. juni 1922 i København) er en dansk fysiker; søn af Niels Bohr. Professor ved Københavns Universitet 1956-92; bestyrer af Niels Bohr Institutet 1963-70; direktør for NORDITA 1975-81. Har især arbejdet med tilstande i atomkernerne, hvor energien er fordelt på mange nukleoner (kollektive tilstande). Talrige hædersbevisninger, blandt andre H.C. Ørsted-medaljen i 1970, Nobelprisen i fysik i 1975 og Ole Rømer-Medaillen i 1976, de to sidste sammen med Ben Roy Mottelson. De to forskeres hovedværk er Nuclear Structure 1-2 (1969 og 1975). Ophold på Princeton University sidst i 1940'erne. Bohr, Åge Bohr, Åge

Ben Roy Mottelson

Ben Roy Mottelson (født 9. juli 1926 i Chicago) er en amerikansk-dansk fysiker. Han har samarbejdet med Aage Bohr, og deres teoretiske arbejde med beskrivelsen af atomkernens struktur blev belønnet med en nobelpris i 1975. Mottelson, Ben Mottelson, Ben Mottelson, Ben

1975

Begivenheder


- Den spanske hær forlader Spansk Vestsahara. Saharaui Republikken (RASD) opstår. Marokko invaderer det tidligere Spansk vestsahara.
- 1. januar - John N. Mitchell, H. R. Haldeman, John D. Ehrlichman erklæres skyldige i dækningen over Watergate og modtager en dom på fra 30 måneder til 8 års fængsel den 21. februar.
- 1. januar - Skuespilleren Charlie Chaplin bliver adlet.
- 7. januar - Phnom Penh falder i Vietnamkrigen.
- 9. januar Folketingsvalg i Danmark.
- 10. januar - 10 sømænd omkommer da den polske trawler Brda forliser i Hanstholm Havn.
- 11. februar - Margaret Thatcher vinder over Edward Heath i den interne dyst for lederskabet over det engelske konservative parti.
- 17. april - Pol Pot udnævner den "Demokratiske repubik Kampuchea" i Cambodia og bliver dets premierminister (1975-1979).
- 30. april - Vietnamkrigen ender med kommunisternes overtagelse af Saigon. Syd-Vietnam overgiver sig betingelsesløst.
- 15. maj - Det amerikanske handelsskib Mayaguez, beslaglagt af cambodianske styrker, undsættes af amerikanske flåde- og marinetropper. 38 dør.
- 30. maj - ESA, den europæiske rumorganisation, oprettes
- 15. juli - Apollo og Sojuz rumskibene letter før det amerikansk-sovjetiske møde i rummet.
- 5. september - Præsident Gerald Ford overlever et attentat i Sacramento i Californien.
- 22. september - Præsident Gerald Ford overlever endnu et attentat. Attentatpersonen var igen en kvinde.
- 11. november - Angola opnår uafhængighed fra Portugal.
- 22. november - Gough Whitlam træder tilbage som premierminister i Australien.
- 22. november - Prins Juan Carlos udnævnes til konge af Spanien
- 25. november - Surinam opnår uafhængighed fra Holland.
- 28. november - Østtimor opnår uafhængihed fra Portugal.
- 7. december - Øst-Timor invaderes af Indonesien.
- 21. december - Terrorister stormer hotel i Wien, hvor OPEC holder møde, og tager 11 arabiske olieministre som gidsler. To vagtmænd omkommer under skudveksling.

Født


- 27. januar - Bill Walsh, filmproducent og forfatter.
- 11. februar - Chuck Watanabe, kajakroer.
- 2. maj - David Beckham, engelsk fodboldspiller.
- 27. maj - Jamie Oliver, engelsk mesterkok
- 4. juni - Angelina Jolie, amerikansk skuespillerinde.
- 7. juni - Allen Iverson, amerikansk basketballspiller.
- 25. juni - Vladimir Kramnik, russisk skakspiller.
- 7. august - Charlize Theron, sydafrikansk skuespiller.
- 12. oktober - Marion Jones, amerikansk sprinter.
- 30. december - Tiger Woods, amerikansk golfspiller.

Dødsfald


- 17. april - Sarvepalli Radhakrishnan, Indiens præsident 1962-1967.
- 8. juli - Ole Dixon, dansk skuespiller. (Fødes 1935).
- 29. juli - James Blish, amerikansk sciencefiction-forfatter.
- 9. august - Dmitrij Sjostakovitj, 68 år, russisk komponist.
- 24. august - Eamon De Valera, irsk politiker og patriot.
- 27. august - Haile Selassie, kejser af Etiopien (fødes 1892).
- 20. november - Francisco Franco, spansk diktator.
- 29. november - Graham Hill, britisk racerkører.

Sport


- 3. maj - FA Cup finale - Fulham F.C. 0 - 2 West Ham United F.C.. Spilles på Wembley Stadion foran 100,000 tilskuere.
- 12. januar - Super Bowl IX Pittsburgh Steelers (16) vinder over Minnesota Vikings (6).
- Ryder Cup, golf - USA 21-Storbritannien og Irland 11

Nobelprisen


- Fysik - Aage Niels Bohr, Ben Roy Mottelson, Leo James Rainwater
- Kemi - John Warcup Cornforth, Vladimir Prelog
- Medicin - David Baltimore, Renato Dulbecco, Howard Martin Temin
- Litteratur - Eugenio Montale
- Fred - Andrei Dmitrievich Sakharov
- Økonomi - Leonid Kantorovich, Tjalling Koopmans 75 ja:1975年 ko:1975년 ms:1975 simple:1975 th:พ.ศ. 2518

Niels K. Jerne

Niels Kaj Jerne (født 23. december 1911 i London, død 7. oktober 1994 i Castillon-du-Gard i Frankrig) var en dansk/britisk/svensk immunolog. Han modtog Nobelprisen i Medicin og Fysiologi i 1984.

Ekstern henvisning


- [http://www.nobel.se/medicine/laureates/1984/jerne-autobio.html Niels K. Jerne] - kort autobiografi på engelsk Jerne, Niels K.

Jens Christian Skou

Jens Christian Skou (født 8. oktober 1918 i Lemvig) er en dansk fysiolog. Uddannet som mediciner ved Københavns Universitet. Tog 1945 den medicinske doktorgrad ved Aarhus Universitet, hvor han 1963 blev professor i fysiologi; var 1978-88 professor i biofysik ved samme universitet. Har især arbejdet med cellemembraners evne til at transportere stoffer ind i eller ud af cellen. Offentliggjorde i 1957 sin første artikel om natrium-kalium-pumpen (Na+,K+-ATPase) og fik 1997 Nobelprisen i kemi for opdagelsen af denne pumpe. Medlem af blandt andre Videnskabernes Selskab. Udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet i 1986.

Ekstern henvisning


- [http://www.darc.dtu.dk/nbo/nakpump.htm Pressemeddelelse fra 15. oktober 1997] Skou, Jens Christian Skou, Jens Christian

1997

Begivenheder


- 17. januar - Israel overdrager sit militære hovedkvarter i Hebron til palestinenserne, og 30 års israelsk besæt­telse af Vestbredden er hermed afsluttet.
- 17. januar - En domstol i Irland bevilger den første skilsmisse i det katolske lands historie.
- 26. december - Voldsomt jordskælv i Assisi, Italien

Født


-

Dødsfald


- 1. august - Svjatoslav Richter, ukrainsk pianist.
- 16. august - Nusrat Fateh Ali Khan, pakistansk sanger.
- 31. august - Diana Spencer - tidl. prinsesse i det engelske kongehus
- 5. september - Mother Teresa - albansk missionær og helgen
- 13. oktober - John Denver - amerikansk countrysanger

Musik


- Den danske popgruppe Aqua hitter overalt, og bliver tilmed et stort hit i udlandet.
- Danske Infernal slår igennem på scenen med singlen Sorti de L'enfer.

Sport


- Ryder Cup, golf - Europa 14½-USA 13½

Nobelprisen


- Fysik - Steven Chu, Claude Cohen-Tannoudji, William D. Phillips
- Kemi - Paul D. Boyer, John E. Walker, Jens C. Skou
- Medicin - Stanley B. Prusiner
- Litteratur - Dario Fo
- Fred - International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og Jody Williams (VVAF) for deres arbejde med at få indført et forbud mod personellandminer.
- Økonomi - Robert Merton, Myron Scholes

Bøger


- 97 als:1997 ja:1997年 ko:1997년 ms:1997 simple:1997 th:พ.ศ. 2540

Nobelprisen i kemi

Nobelprisen i kemi uddeles, sammen med nobelprisen i fysik, af Videnskabsakademiet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901. Prismodtagere af Nobelprisen i kemi. :1901 Jacobus Henricus van 't Hoff :1902 Hermann Emil Fischer :1903 Svante August Arrhenius :1904 Sir William Ramsay :1905 Johann Friedrich Wilhelm Adolf von Baeyer :1906 Henri Moissan :1907 Eduard Buchner :1908 Ernest Rutherford :1909 Wilhelm Ostwald :1910 Otto Wallach :1911 Marie Sklodowska-Curie :1912 Victor Grignard, Paul Sabatier :1913 Alfred Werner :1914 Theodore William Richards :1915 Richard Martin Willstätter :1918 Fritz Haber :1920 Walther Hermann Nernst :1921 Frederick Soddy :1922 Francis William Aston :1923 Fritz Pregl :1925 Richard Adolf Zsigmondy :1926 Theodor Svedberg :1927 Heinrich Otto Wieland :1928 Adolf Otto Reinhold Windaus :1929 Arthur Harden, Hans Karl August Simon von Euler-Chelpin :1930 Hans Fischer :1931 Carl Bosch, Friedrich Bergius :1932 Irving Langmuir :1934 Harold Clayton Urey :1935 Frédéric Joliot, Irène Joliot-Curie :1936 Petrus (Peter) Josephus Wilhelmus Debye :1937 Walter Norman Haworth, Paul Karrer :1938 Richard Kuhn :1939 Adolf Friedrich Johann Butenandt, Leopold Ruzicka :1943 George de Hevesy :1944 Otto Hahn :1945 Artturi Ilmari Virtanen :1946 James Batcheller Sumner, John Howard Northrop, Wendell Meredith Stanley :1947 Sir Robert Robinson :1948 Arne Wilhelm Kaurin Tiselius :1949 William Francis Giauque :1950 Otto Paul Hermann Diels, Kurt Alder :1951 Edwin Mattison McMillan, Glenn Theodore Seaborg :1952 Archer John Porter Martin, Richard Laurence Millington Synge :1953 Hermann Staudinger :1954 Linus Carl Pauling :1955 Vincent du Vigneaud :1956 Sir Cyril Norman Hinshelwood, Nikolay Nikolaevich Semenov :1957 Lord Alexander R. Todd :1958 Frederick Sanger :1959 Jaroslav Heyrovsky :1960 Willard Frank Libby :1961 Melvin Calvin :1962 Max Ferdinand Perutz, John Cowdery Kendrew :1963 Karl Ziegler, Giulio Natta :1964 Dorothy Crowfoot Hodgkin :1965 Robert Burns Woodward :1966 Robert Sanderson Mulliken :1967 Manfred Eigen, Ronald George Wreyford Norrish, George Porter :1968 Lars Onsager :1969 Derek H. R. Barton, Odd Hassel :1970 Luis F. Leloir :1971 Gerhard Herzberg :1972 Christian B. Anfinsen, Stanford Moore, William H. Stein :1973 Ernst Otto Fischer, Geoffrey Wilkinson :1974 Paul J. Flory :1975 John Warcup Cornforth, Vladimir Prelog :1976 William Nunn Lipscomb, Jr. :1977 Ilya Prigogine :1978 Peter D. Mitchell :1979 Herbert C. Brown, Georg Wittig :1980 Paul Berg, Walter Gilbert, Frederick Sanger :1981 Kenichi Fukui, Roald Hoffmann :1982 Aaron Klug :1983 Henry Taube :1984 Robert Bruce Merrifield :1985 Herbert A. Hauptman, Jerome Karle :1986 Dudley R. Herschbach, Yuan T. Lee, John C. Polanyi :1987 Donald J. Cram, Jean-Marie Lehn, Charles J. Pedersen :1988 Johann Deisenhofer, Robert Huber, Hartmut Michel :1989 Sidney Altman, Thomas R. Cech :1990 Elias James Corey :1991 Richard R. Ernst :1992 Rudolph A. Marcus :1993 Kary B. Mullis, Michael Smith :1994 George A. Olah :1995 Paul J. Crutzen, Mario J. Molina, F. Sherwood Rowland :1996 Robert Curl, Sir Harold Kroto, Richard Smalley :1997 Paul D. Boyer, John E. Walker, Jens C. Skou :1998 Walter Kohn, John A. Pople :1999 Ahmed H. Zewail :2000 Alan J Heeger, Alan G MacDiarmid, Hideki Shirakawa :2001 William S. Knowles, Ryoji Noyori, K. Barry Sharpless :2002 Kurt Wüthrich, John B. Fenn, Koichi Tanaka :2003 Peter Agre og Roderick McKinnon De øvrige nobelpriser
- Fysik
- Medicin
- Litteratur
- Fred
- Økonomi

Kilde


- http://www.nobel.se/chemistry/laureates/index.html Kategori:Tidslinje ja:ノーベル化学賞 ko:노벨 화학상 zh-min-nan:Nobel Hòa-ha̍k Chióng

Nobelprisen i fysiologi eller medicin

Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institut, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901. Prismodtagere af Nobelprisen i fysiologi eller medicin. :1901 Emil Adolf von Behring (Serumterapi.) :1902 Ronald Ross (Opdagelsen af hvordan malaria trænger ind i legemet.) :1903 Niels Ryberg Finsen (Lysbehandling af hudsygdomme.) :1904 Ivan Petrovich Pavlov (Fordøjelsens fysiologi.) :1905 Robert Koch (Tuberkuloseforskning.) :1906 Camillo Golgi, Santiago Ramón y Cajal (Nervesystemets opbygning.) :1907 Charles Louis Alphonse Laveran (Protozoers betydning for sygdom.) :1908 Ilya Ilyich Mechnikov, Paul Ehrlich (Immunsystemet.) :1909 Emil Theodor Kocher (Skjoldbruskkirtelens fysiologi, patologi og kirurgi.) :1910 Albrecht Kossel (Cellens kemi.) :1911 Allvar Gullstrand (Øjets brydning.) :1912 Alexis Carrel (Blodkarsammensyning og organtransplantation.) :1913 Charles Robert Richet (Anafylaksi.) :1914 Robert Bárány (Det indre øres ligevægtsapparat.) :1919 Jules Bordet (Immunsystemet.) :1920 Schack August Steenberg Krogh (Kapillærsystemets motoriske regulation.) :1922 Archibald Vivian Hill, Otto Fritz Meyerhof (Varmeproduktion i musklerne.), (Mælkesyrestofskifte i musklerne.) :1923 Frederick Grant Banting, John James Richard Macleod (Opdagelsen af insulin.) :1924 Willem Einthoven (Opdagelse af elektroardiogrammet.) :1926 Johannes Fibiger (Kræftforskning.) :1927 Julius Wagner-Jauregg (Malariapodning ved syfilis i nervesystemet.) :1928 Charles Jules Henri Nicolle (Plettyfus.) :1929 Christiaan Eijkman , Sir Frederick Gowland Hopkins (Opdagelse af Vitamin B1.) , (Opdagelsen af vækststimulerende vitaminer.) :1930 Karl Landsteiner (Blodtyper.) :1931 Otto Heinrich Warburg (Opdagelse af et åndedrætsenzym.) :1932 Sir Charles Scott Sherrington, Edgar Douglas Adrian (Nervecellens funktion.) :1933 Thomas Hunt Morgan (Kromosomernes betydning for nedarvning.) :1934 George Hoyt Whipple, George Richards Minot, William Parry Murphy (Leverbehandling mod blodmangel.) :1935 Hans Spemann (Fosterudvikling.) :1936 Sir Henry Hallett Dale, Otto Loewi (Kemisk overførsel af nerveimpulser.) :1937 Albert von Szent-Györgyi Nagyrapolt (Biologisk forbrænding.) :1938 Corneille Jean François Heymans (Vejrtrækningsregulation.) :1939 Gerhard Domagk (Prontosils antibakterielle virkning.) :1943 Henrik Dam, Edward Adelbert Doisy (Vitamin K's kemiske struktur.) :1944 Joseph Erlanger, Herbert Spencer Gasser (Nervefibres forskellige funktioner.) :1945 Sir Alexander Fleming, Ernst Boris Chain, Sir Howard Walter Florey (Opdagelse af penicillin og dets terapeutiske muligheder.) :1946 Hermann Joseph Muller (Dannelse af mutationer ved røntgenbestråling.) :1947 Carl Ferdinand Cori og Gerty Theresa, née Radnitz Cori, Bernardo Alberto Houssay (Glykosens nedbrydning.), (Hypofysehormoners betydning for sukkerstofskifte.) :1948 Paul Hermann Müller (DDT's muligheder.) :1949 Walter Rudolf Hess, Antonio Caetano De Abreu Freire Egas Moniz (Midthjernens funktion.), (Værdien af det hvide snit ved sindsygdomme.) :1950 Edward Calvin Kendall, Tadeus Reichstein, Philip Showalter Hench (Binyrebarkhormoner.) :1951 Max Theiler (Gul feber.) :1952 Selman Abraham Waksman (Opdagelse af streptomycin.) :1953 Hans Adolf Krebs, Fritz Albert Lipmann (Opdagelse af coenzymer og citronsyrecyklus betydning for sukkerstofskiftet.) :1954 John Franklin Enders, Thomas Huckle Weller, Frederick Chapman Robbins (Dyrkning af poliovirus.) :1955 Axel Hugo Theodor Theorell (Iltningsenzymers opbygning og virkning.) :1956 André Frédéric Cournand, Werner Forssmann, Dickinson W. Richards (Hjertekaterisation og kredsløbsforandringer.) :1957 Daniel Bovet (Kunstig kurare.) :1958 George Wells Beadle og Edward Lawrie Tatum, Joshua Lederberg (Genetisk regulation af kemiske processor.), (Genetisk rekombination.) :1959 Severo Ochoa, Arthur Kornberg (Kunstige nukleinsyrer.) :1960 Sir Frank Macfarlane Burnet, Peter Brian Medawar (Immunitet ved vævstransplation.) :1961 Georg von Békésy (Det indre øres funktioner.) :1962 Francis Harry Compton Crick, James Dewey Watson, Maurice Hugh Frederick Wilkins (DNAs molekylære opbygning.) :1963 Sir John Carew Eccles, Alan Lloyd Hodgkin, Andrew Fielding Huxley (Nerveledning langs nervefiberen.) :1964 Konrad Bloch, Feodor Lynen (Kolesterol- og fedtsyrestofskifte.) :1965 François Jacob, André Lwoff, Jacques Monod (Cellens regulationsmekanismer.) :1966 Peyton Rous, Charles Brenton Huggins (Kræftforskning.) :1967 Ragnar Granit, Haldan Keffer Hartline, George Wald (Kemiske og fysiologiske synsprocesser i øjet.) :1968 Robert W. Holley, Har Gobind Khorana, Marshall W. Nirenberg (Den genetiske kode.) :1969 Max Delbrück, Alfred D. Hershey, Salvador E. Luria (Virus og virussygdomme.) :1970 Sir Bernard Katz, Ulf von Euler, Julius Axelrod (Nerveledningens kemi.) :1971 Earl W. Sutherland, Jr. (Hormoners virkningsmekanisme.) :1972 Gerald M. Edelman, Rodney R. Porter (Antistoffers kemiske opbygning.) :1973 Karl von Frisch, Konrad Lorenz, Nikolaas Tinbergen (Dyrs adfærdsmønstre.) :1974 Albert Claude, Christian de Duve, George E. Palade (Cellens strukturelle og funktionelle opbygning.) :1975 David Baltimore, Renato Dulbecco, Howard Martin Temin (Kræftfremkaldende virus og cellens genetiske materiale.) :1976 Baruch S. Blumberg, D. Carleton Gajdusek (Infektionssygdommes opståen og spredning.) :1977 Roger Guillemin, Andrew V. Schally, Rosalyn Yalow (Immunulogisk målemetode og hypofysehormoner.) :1978 Werner Arber, Daniel Nathans, Hamilton O. Smith (DNA-spaltende enzymer.) :1979 Allan M. Cormack, Godfrey N. Hounsfield (CT-scanning.) :1980 Baruj Benacerraf, Jean Dausset, George D. Snell (Genetisk kontrol af immunreaktioner på fremmede stoffer.) :1981 Roger W. Sperry, David H. Hubel, Torsten N. Wiesel (Hjernens behandling af synsimpulser.) :1982 Sune K. Bergström, Bengt I. Samuelsson, John R. Vane (Prostaglandinernes biokemi og fysiologi.) :1983 Barbara McClintock (Bevægelige plantegener, der påvirker arveligheden.) :1984 Niels K. Jerne, Georges J.F. Köhler, César Milstein (Monoklonale antistoffer.) :1985 Michael S. Brown, Joseph L. Goldstein (Modtagemolekyler for kolesterol på celleoverfladen.) :1986 Stanley Cohen, Rita Levi-Montalcini (Cellens vækststoffer.) :1987 Susumu Tonegawa (Genetiske aspekter omkring antistoffer.) :1988 Sir James W. Black, Gertrude B. Elion, George H. Hitchings (Udvikling af nye lægemidler.) :1989 J. Michael Bishop, Harold E. Varmus (Kræftforskning.) :