:: wikimiki.org ::
| Nobels Fredspris |
Nobels fredsprisVinderen af Nobels fredspris vælges af den norske Nobelkomité; de øvrige prisvindere vælges af de svenske akademiske institutioner.
(Se også Nobelprisen).
Prismodtagere:
; 1901 : Jean Henri Dunant (Schweiz), stifter af Røde Kors og initiativtager til Geneve konventionen. : Frédéric Passy (Frankrig), stifter og præsident for Societe Française pour l'arbitrage entre nations.
; 1902 : Élie Ducommun (Schweiz) og Charles Albert Gobat, æresformænd for det Permanente Internationale Fredsbureau i Bern.
; 1903 : Sir William Randal Cremer (Storbritannien), sekretær for International Arbitration League.
; 1904 : Institut De Droit International (Gent, Belgien).
; 1905 : Baronesse Bertha Sophie Felicitas von Suttner, født grevinde Kinsky von Chinic und Tettau (Østrig), forfatter, præsident for det Permanente Internationale Fredsbureau.
; 1906 : Theodore Roosevelt (USA), amerikansk præsident, for skabelsen af fredstraktaten i den russisk-japanske krig.
; 1907 : Ernesto Teodoro Moneta (Italien), præsident for Lombard League of Peace. : Louis Renault (Frankrig), professor i international jura.
; 1908 : Klas Pontus Arnoldson (Sverige), stifter af Swedish Peace and Arbitration League. : Fredrik Bajer (Danmark), præsident for Permanent International Peace Bureau.
; 1909 : Auguste Marie François Beernaert (Belgien), medlem af Cour Internationale d'Arbitrage. : Paul Henribenjamin Balluet D'estournelles De Constant, Baron De Constant De Rebecque (Frankrig), stifter og præsident for den franske parlamentariske gruppe for international arbitration. Stifter af Comité de défense des intérêts nationaux et de conciliation internationale
; 1910 : Internationale Fredsbureau (Bureau International Permanent de la Paix / Permanent International Peace Bureau), Bern, Schweiz.
; 1911 : Tobias Michael Carel Asser (Holland), initiativtager til International Conferences of Private Law i Haag: Alfred Hermann Fried (Østrig), stifter af Die Waffen Nieder.
; 1912 : Elihu Root (USA), for initiativ til forskellige arbitraton-aftaler.
; 1913 : Henri La Fontaine (Belgien), præsident for Permanent International Peace Bureau.
; 1914-1916 : Ikke uddelt.
; 1917 : Det Internationale Røde Kors, Geneve, Schweiz.
; 1918 : Ikke uddelt.
; 1919 : Woodrow Wilson (USA) for grundlæggelsen af Folkeforbundet.
; 1920 : Léon Victor Auguste Bourgeois, præsident for Folkeforbundet.
; 1921 : Hjalmar Branting (Sverige), statsminister, Svensk delegeret til Folkeforbundet. : Christian Lous Lange (Norge), Generalsekretær for Inter-Parliamentary Union
; 1922 : Fridtjof Nansen (Norge), Norsk delegeret til Folkeforbundet, initiativtager til Nansenpas for flygtninge.
; 1923-1924 : Ikke uddelt.
; 1925 : Sir Austen Chamberlain (Storbritannien) for Locarno Treaty. : Charles Gates Dawes (USA), formand for Allied Reparation Commission og initiativtager til Dawes Plan.
; 1926 : Artistide Briand (Frankrig) for Locarno Treaty og Briand-Kellogg Pagt. : Gustav Stresemann (Tyskland) for Locarno Treaty.
; 1927 : Ferdinand Buisson (Frankrig), stifter af og præsident for Menneskerettighedskommissionen. : Ludwig Quidde (Tyskland), delegeret til adskillige fredskonferencer.
; 1928 : Ikke uddelt.
; 1929 : Frank Billings Kellogg (USA) for Briand-Kellogg Pact.
; 1930 : Ærkebiskop Nathan Söderblom (Sverige), leder af den økumeniske bevægelse.
; 1931 : Jane Addams (USA), international præsident Women's International League for Peace and Freedom : Nicholas Murray Butler (USA) for promovering af Briand-Kellogg Pact.
; 1932 : Ikke uddelt.
; 1933 : Sir Norman Angell (Ralph Lane) (Storbritannien), forfatter, medlem af eksekutivkomiteen for Folkeforbundet og National Peace Council.
; 1934 : Arthur Henderson (Storbritannien), formand for Folkeforbundet Disarmament Conference
; 1935 : Carl von Ossietzky (Tyskland), pacifistisk journalist.
; 1936 : Carlos Saavedra Lamas (Argentina), præsident for Folkeforbundet og mægler i konflikten mellem Paraguay og Bolivia.
; 1937 : Viscount Cecil of Chelwood (Lord Edgar Algernon Robert Gascoyne Cecil), stifter og præsident for International Peace Campaign.
; 1938 : Nansen International Office For Refugees, Geneve, Schweiz.
; 1939-1943 : Ikke uddelt.
; 1944 : Det Internationale Røde Kors (tildelt efterfølgende i 1945).
; 1945 : Cordell Hull (USA) for initiativ til FN.
; 1946 : Emily Greene Balch (USA), international præsident for Women's International League for Peace and Freedom : John Raleigh Mott (USA), formand for International Missionary Council og præsident for World Alliance of Young Men's Christian Associations
; 1947 : The Friends Service Council (Storbritannien) and The American Friends Service Committee (USA), på vegne af Religious Society of Friends, også kendt som Quakers.
; 1948 : Ikke uddelt.
; 1949 : Lord John Boyd Orr of Brechin (Storbritannien), direktør General Food and Agricultural Organization, præsident National Peace Council, præsident World Union of Peace Organizations.
; 1950 : Ralph Bunche for mægling i Palæstina (1948).
; 1951 : Léon Jouhaux (Frankrig), præsident for International Committee of the European Council, vice præsident for International Confederation of Free Trade Unions, vice præsident for World Federation of Trade Unions, medlem af ILO Council, FN delegeret.
; 1952 : Albert Schweitzer (Frankrig) for grundlæggelsen af Lambarene Hospital i Gabon.
; 1953 : George Catlett Marshall (USA) for Marshallplanen.
; 1954 : FN's kontor for flygtninge.
; 1955-1956 : Ikke uddelt.
; 1957 : Lester Bowles Pearson (Canada), præsident for den 7. FN-samling.
; 1958 : George Henri Pire (Belgien), leder af l'Europe du Coeur au Service du Monde, en hjælpeorganisation for flygtninge.
; 1959 : Philip J. Noel-Baker (Storbritannien), for hans livslange arbejde for international fred og samarbejde.
; 1960 : Albert John Lutuli (Sydafrika), præsident for ANC (African National Congress).
; 1961 : Dag Hammarskjöld (Sverige), generalsekretær for FN (tildelt efter hans død).
; 1962 : Linus Carl Pauling (USA) for sin kampagne mod atomvåbenforsøg.
; 1963 : Røde Kors, Geneve, Schweiz. : League of Red Cross Societies, Geneve.
; 1964 : Martin Luther King Jr (USA), borgerrettighedsforkæmper.
; 1965 : United Nation's Children's Fund (UNICEF)
; 1966-1967 : Ikke uddelt.
; 1968 : René Cassin (Frankrig), præsident for den europæiske menneskerettighedsdomstol.
; 1969 : International Labour Organization (I.L.O.), Geneve.
; 1970 : Norman Borlaug (USA), for forskning på International Maize and Wheat Improvement Center.
; 1971 : Willy Brandt (Tyskland), for Vesttyskland's Østpolitik, med en ny attitude overfor Østeuropa og Østtyskland.
; 1972 : Ikke uddelt.
; 1973 : Henry A. Kissinger (USA) og Le Duc Tho (Vietnam, afvist) for den vietnamesiske fredsaftale.
; 1974 : Séan Mac Bride (Irland), præsident for International Peace Bureau og FN's kommission for Namibia. : Eisaku Sato (Japan), premierminister.
; 1975 : Andrei Dmitrievich Sakharov (Sovjetunionen) for hans kampagne for menneskerettigheder.
; 1976 : Betty Williams og Mairead Corrigan, stiftere af Bevægelsen for fred i Nordirland (senere omdøbt til Community of Peace People).
; 1977 : Amnesty International, London (hovedstad), Storbritannien.
; 1978 : Mohamed Anwar El Sadat (Ægypten) og Menachem Begin (Israel) for fredsforhandlingerne mellem Ægypten og Israel.
; 1979 : Mother Teresa (Indien).
; 1980 : Adolfo Perez Esquivel (Argentina), menneskerettighedsleder.
; 1981 : FN's kontor for flygninge.
; 1982 : Alva Myrdal (Sverige) og Alfonso García Robles (Mexico), delegerede ved FN's samling for afvæbning.
; 1983 : Lech Wałęsa (Polen), stifter af Solidarność (da. Solidaritet) og menneskerettighedsforkæmper.
; 1984 : Biskop Desmond Mpilo Tutu (Sydafrika) for sit arbejdet imod apartheid.
; 1985 : International Physicians for the Prevention of Nuclear War, Boston, USA.
; 1986 : Elie Wiesel (USA).
; 1987 : Oscar Arias Sanchez (Costa Rica) for igangsættelsen af fredsforhandlinger i Centralamerika.
; 1988 : FN's fredsbevarende styrker, New York, USA.
; 1989 : Tenzin Gyatso, den 14. Dalai Lama.
; 1990 : Mikhail Sergeyevich Gorbachev (Sovjetunionen) for hjælp til afslutningen af den kolde krig.
; 1991 : Aung San Suu Kyi (Burma), oppositionsleder og menneskerettighedsforkæmper.
; 1992 : Rigoberta Menchú Tum (Guatemala), for arbejde for menneskerettigheder, specielt for oprindelige folkeslag.
; 1993 : Nelson Mandela (Sydafrika) og Frederik Willem De Klerk (Sydafrika).
; 1994 : Yasser Arafat (Palæstina), Shimon Peres (Israel) og Yitzhak Rabin (Israel).
; 1995 : Joseph Rotblat (Polen/Storbritannien) og Pugwash konferencen om videnskab og verdenshandel, for deres arbejde imod atomare våben.
; 1996 : Carlos Felipe Ximenes Belo (Østtimor) og Jose Ramos-Horta (Østtimor) for deres arbejde mod en retfærdig og fredelig løsning på Østtimor-konflikten.
; 1997 : International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og Jody Williams (VVAF) for deres arbejde med at få indført et forbud mod personellandminer.
; 1998 : John Hume (Storbritannien) og David Trimble (Storbritannien) for deres arbejde for en fredelig løsning på konflikten i Nordirland.
; 1999 : Læger uden Grænser, Bruxelles, Belgien.
; 2000 : Kim Dae Jung (Sydkorea) for hans arbejde for demokrati og menneskerettigheder, og specielt for fred og genoptagelse af normale forbindelser med Nordkorea.
; 2001 : Forenede Nationer og deres generalsekretær Kofi Annan (Ghana)
; 2002 : Jimmy Carter (USA) - tidligere amerikansk præsident, for hans årtier af vedvarende arbejde for at finde fredelige løsninger på internationale konflikter, fremme af demokrati og menneskerettigheder og for at fremme økonomisk og social udvikling.
; 2003 : Shirin Ebadi for hendes indsats for demokrati og menneskerettigheder. Hun har især fokuseret på rettighederne for kvinder og børn.
; 2004 : Wangari Maathai for hendes bidrag til "at fremme en økologisk bæredygtig social, økonomisk og kulturel udvikling i Kenya og Afrika.
; 2005 : Det internationale atomenergiagentur (IAEA) og dets formand Mohamed ElBaradei.
De øvrige nobelpriser
- Fysik
- Kemi
- Medicin
- Litteratur
- Økonomi
Eksterne henvisninger
- Den officielle liste: http://www.nobel.se/peace/laureates/index.html
- Det norske Nobel Institut: http://www.nobel.no/
Kategori:Tidslinje
ja:ノーベル平和賞
ko:노벨 평화상
zh-min-nan:Nobel Hô-pêng Chióng
Nobelpris
Nobelprisen er en hæderspris, der uddeles årligt på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december, og i henhold til dennes testamentariske bestemmelse. Først gang prisen blev uddelt var i 1901.
Prismodtagerne i fysik og kemi vælges af Kungliga vetenskapsakademiens nobelkommitté, i fysiologi og medicin af Karolinska institutets nobelkommitté, i litteratur af Svenska akademiens nobelkommitté, og Nobels fredspris af Norske Stortings Nobelkomité. Til disse priser, som alle tages af Nobel-stiftelsens midler, kom 1968 den af Sveriges Riksbank indstiftede Nobel-pris i økonomi, som ligeledes uddeles hvert år af Vetenskapsakademien.
Følgende danskere har gennem årene modtaget Nobel-prisen:
- Niels Ryberg Finsen 1903 i fysiologi og medicin for sine forsøg med lys i sygdomsbehandling
- Fredrik Bajer fredsprisen 1908 sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson som påskønnelse af deres arbejde i fredssagens tjeneste
- Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup 1917 i litteratur
- August Krogh 1920 i fysiologi og medicin for undersøgelserne af kapillærernes fysiologi
- Niels Bohr 1922 i fysik for sine afhandlinger om de såkaldte Bohrs postulater
- Johannes Fibiger 1926 i fysiologi og medicin for at have påvist, at cancer kan fremkaldes eksperimentelt
- Henrik Dam 1943 i fysiologi og medicin (sammen med amerikaneren Edward Adelbert Doisy) for opdagelsen af vitamin K
- Johannes V. Jensen 1944 i litteratur
- Aage Bohr, sammen med Ben Roy Mottelson, i fysik 1975
- Niels K. Jerne 1984 i fysiologi og medicin sammen med vesttyskeren George J. S. Köhler og argentineren Cesar Millstein for deres arbejde med teorier vedrørende kroppens immunsystem og opdagelsen af princippet for produktion af monoklonale modstandsstoffer
- Jens Christian Skou 1997 i kemi (sammen med amerikaneren Paul D. Boyer og briten John E. Walker) for sin opdagelse af den såkaldte natriumpumpe, der styrer ionbalancen i levende celler.
Alle Nobelpris-modtagere i de enkelte discipliner findes i følgende artikler:
- Nobelprisen i fysik
- Nobelprisen i kemi
- Nobelprisen i fysiologi eller medicin
- Nobelprisen i litteratur
- Nobels fredspris
- Nobelprisen i økonomi
Ekstern henvisning
- [http://www.nobel.se/ Nobelfondens websted]
Kategori:Hædersbevisninger
Kategori:Tidslinje
ja:ノーベル賞
ko:노벨상
simple:Nobel Prize
th:รางวัลโนเบล
zh-min-nan:Nobel Chióng
1901
Begivenheder
- Den kontroversielle svenske rytterstatue i kæmpeformat af feltherren Magnus Stenbock som druknede de sidste dansk-skånske forhåbninger om en genforening i blod i slaget ved Helsingborg, som peger udfordrende mod vest mod Kronborg og søsterbyen Helsingør, rejses i Helsingborg. De lokale skånske fagforeninger beslutter at boykotte Stenbockfesten, men bliver fordømt af Hjalmar Branting i Stockholm for deres tiltag.
- Deuntzers Venstreregering udnævnes og parlamentarismen indføres dermed i Danmark.
- Australien får status som Commonwealth.
- Nobelprisen uddeles for første gang.
- 1. februar - Folketælling i Kongeriget Danmark samt på Grønland og Færøerne.
- 13. april - Den internationale Domstol i Haag oprettes.
- 25. maj - Norge indfører som det første land i Europa valgret for kvinder.
- 24. juni - Frilandsmuseet ved Lyngby indvies.
- 7. september - I Peking, Kina afsluttes officielt Bokser-opstanden
- 13. oktober - Flere steder i Rusland kommer det til sammenstød mellem sultne mennesker og politiet.
Født
- 18. juni - Torkil Lauritzen, dansk skuespiller. Død 1979.
- 4. august - Louis Armstrong, amerikansk jazzmusiker.
- 5. december - Werner Heisenberg, tysk fysiker. Modtog Nobelprisen i fysik i 1932.
- 5. december - Walt Disney, amerikansk tegnefilmsproducent.
Dødsfald
- 1. januar - Sophus Schandorph, dansk forfatter
- 22. januar - Dronning Victoria dør 82 år gammel.
- 27. januar - Giuseppe Verdi, italiensk komponist.
- 19. september - McKinley, USA's 25. præsident dør efter attentat. Han efterfølges af Theodore Roosevelt.
Nobelprisen
- Fysik - Wilhelm Röntgen, Tyskland. Opdagede røntgenstråling.
- Kemi - Jacobus Henricus van 't Hoff
- Medicin - Emil von Behring, Tyskland. (Serumterapi.)
- Litteratur - Sully Prudhomme
- Fred - Jean Henri Dunant (Schweiz), stifter af Røde Kors og initiativtager til Geneve konventionen. : Frédéric Passy (Frankrig), stifter og præsident for Societe Française pour l'arbitrage entre nations.
Sport
-
Musik
-
Film
-
Bøger
-
01
ja:1901年
ko:1901년
ms:1901
simple:1901
th:พ.ศ. 2444
SchweizSchweiz eller Svejts som det også kan staves, er et lille land omgivet af nabolandene Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig og Liechtenstein. For at undgå identificering med et af landets fire sprog bruges desuden også det latinske navn Confœderatio Helvetica.
Schweiz er en føderation af republikker, kaldet kantoner, opstået som et forbund (Edsforbundet) indenfor det Hellige Romerske Rige og de facto uafhængigt fra 1500-tallet. Formelt opnås selvstændigheden først med Westfalske Fred. Gennemført politik med streng neutralitet, hvilket bl. a. førte til at landet stod udenfor FN i meget lang tid, selvom de var med i flere af dettes underorganisationer. Har ikke officielt været i krig siden selvstændigheden, men var alligevel involveret i Napoleonskrigene som fransk lydstat. Samme neutralitet er baggrund for, at en række internationale organisationer har hovedkvarter her, eksempelvis det Internationale Røde Kors og den Olympiske Komité.
Olympiske Komité
Den sidste kanton i Schweiz overgav sig, efter Forbundsdomstolen havde grebet ind, og gav kvinderne stemmeret i 1990. Hovedstad er Bern, største by Zürich, FN-kvarteret er i Geneve. Fransk, tysk, italiensk og rætoromansk er alle officielle sprog i Schweiz. Landet er kendt for ski, mysli og alpehornet.
Se også
- Verdens lande
Kategori:Europæiske lande
-
Kategori:Schweiz
Kategori:Europarådet
Kategori:Indlandsstater
als:Schweiz
ja:スイス
ko:스위스
ms:Switzerland
simple:Switzerland
th:ประเทศสวิตเซอร์แลนด์
zh-min-nan:Sūi-se
Geneve konventionenGeneve-konventionen (som faktisk er fire konventioner og to tillægsprotokoller) angiver alment gældende retningslinjer som alle krigsførende skal følge.
Overskrifter for de 4 konventioner er følgende:
Konvention I
:Om forbedring af forholdene for de sårede og syge i væbnede styrker i felten. Fastsætter regler for beskyttelse af militært personel, som bliver såret eller syg...
Konvention II
:Om forbedring af forholdene for de sårede, syge og skibbrudne medlemmer af marinen. Udvider beskyttelsen for sårede, syge og skibbrudne medlemmer af søstridsmagten.
Konvention III
:Som angår behandlingen af krigsfanger. Opregner krigsfangers rettigheder.
Konvention IV
:Som angår beskyttelse af civilbefolkning i krigstid.
Protokol I
:Tillæg til Geneve-konventionerne af 12. august 1949, der angår beskyttelsen af ofre for internationale væbnede konflikter. Udvider beskyttelsen for ofre for krigshandlinger mod racistiske regimer og for befrielseskrige.
Protokol II
:Tillæg til Geneve-konventionerne af 12. august 1949, der angår beskyttelsen af ofre for ikke-internationale væbnede konfliker. Udvider beskyttelsen for ofre for interne konflikter, hvor en væbnet opposition kontrollerer tilstrækkeligt territorium til at udføre vedvarende militære operationer.
Frankrig
Frankrig betyder frankernes rige.
Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig.
Frankrig er verdens næststørste producent af atomkraft-el, næstefter USA.
76% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs næststørste religion er islam, som praktiseres af ca. 5%. Dernæst er der ca. 2% protestanter og ca. 1% jøder.
Nationalkammeret i Frankrig består af 577 medlemmer og senatet har 317 medlemmer.
Frankrig har en nationaldag, Bastilledag.
Franske forfattere har fået Nobels Litteraturpris 12 gange.
Kendte franske byer:
- Paris (hovedstad)
- Bordeaux
- Cannes
- Chinon
- Lille
- Lyon
- Marseille
- Nantes
- Nice
- Strasbourg
- Toulouse
Franske regioner
Frankrig har 26 regioner og 95 departementer (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Af disse ligger 4 undenfor det europæiske Frankrig. Disse kaldes Départements d'outre-mer (DOM) det vil sige oversøiske departementer.
- Alsace
- Aquitaine
- Auvergne
- Basse-Normandie
- Bourgogne
- Bretagne
- Centre
- Champagne-Ardenne
- Corse (Korsika)
- Franche-Comté
- Haute-Normandie
- Île-de-France
- Languedoc-Roussillon
- Limousin
- Lorraine
- Midi-Pyrénées
- Nord-Pas-de-Calais
- Pays de la Loire
- Picardie
- Poitou-Charentes
- Provence-Alpes-Côte d'Azur
- Rhône-Alpes
- Départements d'outre-mer (DOM)
(Oversøiske departementer), disse er både en region og et departement.
- Fransk Guyana
- Guadeloupe
- Martinique
- Réunion
Frankrigs historie
- Pre-historisk tid (- 200 f.Kr)
- 950.000 f.Kr. - 80.000 f.Kr.: Homo Erectus
- 80.000 f.Kr. - 30.000 f.Kr.: Neanderthal
- 33.000 f.Kr. - 10.000 f.Kr.: Homo Sapiens - Cro Magnon
- 28.000 f.Kr. - Cro Magnon: Indgravering i ben, muligvis af månefaser, fundet i Blanchard.
- 4.000 f.Kr. - 2.500 f.Kr.: Neolitiske revolution: Mennesket begynder at blive bofaste.
- 2.500 f.Kr. - 50 f.Kr.: Keltisk dominans i Gallien.
- Antikken (200 f.Kr. - 481 e.Kr.)
- 58 - 51 f.Kr.: Cesars galliske krige.
- 52 f.Kr. Lutetia bliver grundlagt (det senere Paris).
- 43 e.Kr. Lugdunum (Lyon) bliver gallernes hovedstad.
- 2. århundrede e.Kr.: Romerne bringer kristendommen til gallerne.
- 485 - 511 e.Kr. Clovis I, merovingisk konge over frankerne.
- Middelalderen (481 - 1453)
- 637: Dagobert I, den sidste merovingiske konge.
- 732: Charles Martel besejrer muslimerne ved Poitiers, standser en arabisk invasion.
- 751: Pepin II (den korte) bliver konge over frankerne.
- 755: Frankerne beskytter kirken mod Lombarderne og grundlægger "De pavelige stater".
- 768-814: Karl den Store(Charlemagne) regerer som konge over frankerne.
- 800: Karl den Store bliver af pave Leo 3.Leo III kronet som Hellig Romersk Kejser.
- 814-840:Louis le Pious efterfølger Karl den Store krones som kejser.
- 843:Verdun traktaten deler det carolingiske rige.
- 910:Klosteret i Cluny grundlægges.
- 1095:Pave Urban 2.Urban II opfordrer til det første korstog.
- 1066:Wilhelm af Normandiet invaderer England.
- 1120:Katedralen i St.Denis.Dette markerer fødslen af gotisk arkitektur.
- 1209:Pave Innocent 3.Innocent III starter det Albigensiske korstog i Syd-Frankrig.
- 1305-1378:Avignon er paveby.
- 1337-1443:Hundretårs krigen.
- 1453:Englænderne forlader Frankrig (med undtagelse af Calais).
- Renæssancen (1453 - 1598)
- 1464:Det første franske postsystem bliver oprettet af kongen.
- 1494-1559:De italienske krige: Frankrig og Østrig kæmper om italienske territorier.
- 1515:François I krones.
- 1519: Leonardo da Vinci dør i Frankrig.
- 1562-1598: Religionskrigene.
- 1572: St.Batolomæus massakren på protestanter i Paris.
- 1589-1593:Henri IV bliver den første bourbonske konge og konverterer til katolicismen.
- 1598: Henri IV afslutter religionskrigene med Nantes edictet.
- Grand Siecle (1598 - 1715)
- 1608: Quebec bliver grundlagt.
- 1617: Louis XIII bliver kronet som 17 årig.
- 1624: Kardinal Richelieu bliver første minister.
- 1642: Blaise Pascal opfinder "Pascalinen" - en automatisk regnemaskine.
- 1643: Louis XIV bliver konge, med Mazarin som første minister.
- 1682: Det kongelige hof flytter til Versailles.
- 1685: Louis XIV tilbagekalder Nantes edictet.
- 1715: Louis XIV dør og efterfølges af Louis XV.
- Revolutionen (1715 - 1804)
- 1762: Rosseaus sociale kontrakt.
- 1769: Napoleon BonaparteBonaparte fødes i Ajaccio på Korsika(Corse).
- 1774: Louis XVI bliver konge.
- 1778-1783: Frankrig støtter den amerikanske revolution.
- 1789: Den franske revolution. Stormen på Bastillien.
- 1792: Louis XVI anklages og dømmes for forræderi. Monarkiet ophæves.
- 1793: Louis XVI og Dronning Marie Antoinette guillotineres i Paris.
- 1794: Robespierre bliver væltet. Terror regimet slutter.
- Napoleon Bonapartestiden (1804 - 1870)
- 1796: Napoleon Bonaparte bliver bliver gift med Rose de Beauharnais (den kommende kejserinde Joséphine).
- 1799: Franskmanden Robert opfinder en papir fremstillings maskine.
- 1799: Franske soldater finder Rosetta-stenen.
- 1799: General Bonaparte "invaderer" Paris.
- 1803-1815: Napoleonskrigene udvider det franske emperie.
- 1804: Napoleon Bonaparte kroner sig selv som Kejser Napoleon Bonaparte I
- 1808: Napoleon Bonaparte grundlægger det franske militær akademi Saint Cyr.
- 1809: Napoleon Bonaparte bliver skilt fra Joséphine.
- 2. april 1810: Napoleon Bonaparte bliver gift med Marie-Louise.
- 1811: Marie-Louise Bonaparte føder en søn.
- 1812: Napoleon Bonaparte invaderer Rusland.
- Okt 1812: Napoleon Bonaparte trækker sig tilbage fra Moskva.
- 1814: Napoleon Bonaparte abdicerer og sendes i eksil på Elba.
- Maj 1814: Louis XVIII vender tilbage til Paris fra sit eksil i England.
- Jan 1815: Napoleon Bonaparte går i land i Golfe-Juan ved Cannes.
- Mar 1815: Louis XVIII flygter til Belgien.
- Mar 1815: Napoleon Bonaparte indtager Paris, hvorpå hans "100 dages styre" starter.
- Jun 1815: Napoleon Bonaparte bliver slået af Wellington i slaget ved Waterloo.
- Jul 1815: Napoleon Bonaparte bliver deporteret til Sankt Helena i syd-atlanten.
- 1821: Napoleon Bonaparte dør på Sankt Helena.
- 1827: Nicéphore Niépce og Daguerrelaver verdens første fotografi.
- 1852: Napoleon Bonapartes nevø krones som Kejser Napoleon Bonaparte III.
- 1853: Haussmann redesigner Paris.
- 1854: Bourseul bygger en eksperimental telefon.
- 19. århundrede
- 1870-1871: Den fransk-tyske krig.
- 1871: Den tredje republik.
- 1889: Eiffel Tårnet bliver bygget til Verdensudstillingen.
- 1895: Lumière brødrene bygger et bærbart film kamera.
- 1898-1906: Dreyfus affæren udstiller den franske hær som anti-semitisk.
- 20. århundrede
- 1907: Lumière brødrene opfinder farve fotografiet.
- 1914-1918: Første verdenskrig.
- 1919: Versailles traktaten underskrives.
- 1929-1939: Depressionen.
- 1939: Frankrig erklærer krig mod Tyskland.
- 1940: Tyskerne invaderer Paris.
- 1940: Adolf Hitler overfører liget af Napoleon Bonapartes søn (Napoleon Bonaparte II) til "Les Invalides", hvor han blivver begravet ved siden af sin far.
- 1944-1945: D-Dag, allieret sejr over Tyskland. De Gaulle grundlægger den fjerde republik.
- 1946-1954: Krig i Indokina.
- 1954-1958: Krig i Algeriet.
- 1958: De Gaulle grundlægger den femte republik.
- 1968: General strejke og studenter optøjer i Paris.
Se også
- Rivieraen
- Franske regenter
- Fransk madlavning
- Franske ord og vendinger
Eksterne link
- [http://www.biblioweb.org/-MERIMEE-Prosper-.html Biblioweb : Franske forfattere] (fransk)
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
-
zh-min-nan:Hoat-kok]
[[af:Frankryk]]
[[als:Frankreich
fiu-vro:Prantsusmaa
ja:フランス
ko:프랑스
ms:Perancis
simple:France
th:ประเทศฝรั่งเศส
zh-min-nan:Hoat-kok
1902
Begivenheder
- Den berømte Solvogn fra ældre bronzealder bliver fundet under pløjning i Trundholm Mose ved Nykøbing Sjælland.
- Danskeren Valdemar Poulsen opfinder Poulsen-buen, en generator for kontinuerlige højfrekvente svingninger, dvs. en radiosender.
- 1. januar - Sundby Hospital på Amager tages i brug.
- 19. maj - Boerkrigen ender med freden i Vereeniging.
- Cuba opnår sin fulde selvstændighed.
- På Frederiksberg stifter arkitekten og søndagsskolelæreren Holger Tornøe Frivilligt Drenge Forbund, FDF.
Født
- 4. februar Charles Lindberg, amerikansk pilot, først til at flyve solo over Atlanten; han dør i 1974.
- 10. februar - Per Buckhøj, dansk skuespiller (død 1964).
- 27. februar - John Steinbeck, amerikansk forfatter.
- 23. oktober - Ib Schønberg, skuespiller. Debuterer i 1922. Han medvirker i mere end 100 film. Dør 24. september 1955
Dødsfald
- 15. januar - Journalisten og politikeren Viggo Hørup dør, 60 år gammel.
- 26. marts Cecil Rhodes, britisk kolonipionér og tidl. premierminister i Kapkolonien.
- Den franske forfatter Emile Zola dør ved en ulykke af kulilteforgiftning i sin lejlighed i Paris, 62 år gammel.
Nobelprisen
- Fysik - Pieter Zeeman (1865-1943), Holland & Hendrik Antoon Lorentz (1853-1928), Holland
- Kemi - Hermann Emil Fischer
- Medicin - Ronald Ross
- Litteratur - Theodor Mommsen
- Fred - Élie Ducommun (Schweiz) og Charles Albert Gobat, æresformænd for det Permanente Internationale Fredskontor i Bern.
Sport
-
Musik
- 28. november - Saul og David uropføres i København under ledelse af Carl Nielsen selv.
- 1. december - Carl Nielsens 2. symfoni De fire Temperamenter uropføres i København af Det Kongelige Kapel under ledelse af komponisten selv.
Film
-
Bøger
-
02
ja:1902年
ko:1902년
ms:1902
simple:1902
th:พ.ศ. 2445
SchweizSchweiz eller Svejts som det også kan staves, er et lille land omgivet af nabolandene Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig og Liechtenstein. For at undgå identificering med et af landets fire sprog bruges desuden også det latinske navn Confœderatio Helvetica.
Schweiz er en føderation af republikker, kaldet kantoner, opstået som et forbund (Edsforbundet) indenfor det Hellige Romerske Rige og de facto uafhængigt fra 1500-tallet. Formelt opnås selvstændigheden først med Westfalske Fred. Gennemført politik med streng neutralitet, hvilket bl. a. førte til at landet stod udenfor FN i meget lang tid, selvom de var med i flere af dettes underorganisationer. Har ikke officielt været i krig siden selvstændigheden, men var alligevel involveret i Napoleonskrigene som fransk lydstat. Samme neutralitet er baggrund for, at en række internationale organisationer har hovedkvarter her, eksempelvis det Internationale Røde Kors og den Olympiske Komité.
Olympiske Komité
Den sidste kanton i Schweiz overgav sig, efter Forbundsdomstolen havde grebet ind, og gav kvinderne stemmeret i 1990. Hovedstad er Bern, største by Zürich, FN-kvarteret er i Geneve. Fransk, tysk, italiensk og rætoromansk er alle officielle sprog i Schweiz. Landet er kendt for ski, mysli og alpehornet.
Se også
- Verdens lande
Kategori:Europæiske lande
-
Kategori:Schweiz
Kategori:Europarådet
Kategori:Indlandsstater
als:Schweiz
ja:スイス
ko:스위스
ms:Switzerland
simple:Switzerland
th:ประเทศสวิตเซอร์แลนด์
zh-min-nan:Sūi-se
1904
Begivenheder
- Entente-aftalen mellem Storbritannien og Frankrig indgås.
- Russisk- Japansk krig; Varer til 1905 - om interesser i Korea
- 23. januar - Storbrand i Ålesund, Norge 10.000 bliver hjemløse.
- 6. december - Verdens første julemærke udsendes. Det sker i Danmark efter idé af postmester Einar Holbøll
- 27. oktober - I New York åbnes første del af undergrundsbanen .
Født
- 1. marts - Glenn Miller, amerikansk orkesterleder og musiker; han dør ved en flyulykke i 1944
- 12. juli - Pablo Neruda, chilensk digter.
- 21. august - Count Basie, amerikansk jazzmusiker.
- 5. september - Lili Heglund, dansk skuespiller. Død 1992.
- 2. oktober - Graham Greene, engelsk forfatter.
- 21. november - Coleman Hawkins, amerikansk jazzmusiker.
- 26. december - Alejo Carpentier, cubansk forfatter.
Dødsfald
- 1. maj - Antonin Dvorák, tjekkisk komponist. 62 år.
- 10. maj - Henry Morton Stanley, britisk-amerikansk opdagelsesrejsende.
- 14. juli - Paul Kruger, tidl. præsident i Transvaal.
- 2. juli - Anton Tjekhov, russisk forfatter af skuespil og noveller.
- 3. juli - Theodor Herzl, zionistisk pioner og visionær. Født 2. maj 1860
- Fysik - Lord Rayleigh (John William Strutt)
- Kemi - Sir William Ramsay
- Medicin - Ivan Petrovitj Pavlov
- Litteratur - Frédéric Mistral, José Echegaray y Eizaguirre
- Fred - Institut De Droit International (Gent, Belgien).
Sport
- Sommer-OL afholdes i St. Louis, Missouri i USA.
Musik
-
Film
-
Bøger
- 13. oktober Sigmund Freuds Fortolkning af drømme udgives.
- Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (sidste del).
Billede:Butoni_i_Cirkus_Beketow.jpg
Bemærk snørelivet og at rytteren på grund af kjolen sidder med begge ben på samme side af hesten.
04
ja:1904年
ko:1904년
ms:1904
simple:1904
th:พ.ศ. 2447
Gent
Gent eller Ghent er hovedstad i provinsen Østflandern i Belgien. I middelalderen var Gent en af de største europæiske byer, og var et af centrene i den flamske klædeproduktion, der aftog store mængder uld fra England. I dag ses sporene af den middelalderlige velstand i en række velbevarede middelalderlige bygninger.
Kejser Karl 5. var født i Gent.
Kategori:Belgiske byer
ja:ゲント
BelgienKongeriget Belgien er et lille vesteuropæisk land der grænser mod vest til Nordsøen, mod nord til Nederland, mod øst til Tyskland og Luxembourg, og mod syd til Frankrig. Belgien er en føderation der omfatter det nederlandsksprogede Flandern og det fransksprogede Wallonien. Landet opstod i 1830 da det afsplittede sig fra de nordlige Nederlande.
Historie
Uddybende artikel: Belgiens historie
Geografisk og kulturelt har Belgien i de sidste 2000 år ligget som en korsvej i Europa. Landet har oplevet en lang række af menneskevandringer og kulturer. Som et resultat heraf er Belgien i dag en af Europas smeltedigler med keltiske, tyske, franske, hollandske og spanske kulturpåvirkninger.
De først nævnte indbyggere i Belgien var belgerne. Dette folk nævnes også af Julius Cæsar. Efter at det romerske rige brød sammen tog frankerne over.
Ved arvedelingen efter Karl den Stores død kom området sammen med Nederlandene under hertugen af Burgund. Ved senere giftermål og arvedelinger endte fyrstendømmerne under spansk herredømme, indtil de protestantiske provinser opnåede uafhængighed i forbindelse med fredsslutningen i 1648 efter Trediveårskrigen. Fyrstendømmerne fulgte med den østrigske del, da det habsburgske rige blev delt, og der fulgte en periode under Østrigs overherredømme samt en kort årrække under Napoleon. Efter Napoleons afgang i 1815 blev Belgien genforenet med Nederlandene indtil den belgiske revolution i 1830, som blev starten på den uafhængige, belgiske stat.
Belgien blev invaderet 2 gange i det 20. århundrede. Først under den 1. verdenskrig og senere under den 2. verdenskrig. Dette på trods af, at de erklærede deres neutralitet op til begge krige. Efter den 2. verdenskrig opgav Belgien denne neutralitetspolitik og blev en del af NATO.
Der har traditionelt været større eller mindre rivaliseringer mellem flamlændere og walloner. Mens minedrift og sværindustri endnu var rentable, klarede den sydlige, wallonske, del af landet sig bedst, økonomisk set. Størstedelen af den belgiske befolkning er flamlændere, og med lukningen af miner og højovne i Wallonien er det blevet dem, der er de rigeste. Det har givet vind i sejlene til flamske (og senere også wallonske) bevægelser, der ønsker at splitte landet efter de sproglige tilhørsforhold.
Belgien har nydt godt af, at NATO og senere også EU valgte at lægge deres hovedkvarterer i Bruxelles. Det har gjort byen til et moderne administrationscentrum for politiske og økonomiske beslutningstagere fra hele Europa.
Regioner & provinser
Uddybende artikel: Belgiens regioner og provinser
Belgien er opdelt i tre føderale regioner; 2 regioner er hver inddelt i 5 provinser.
Belgiens regioner og provinser
Belgiens regioner og provinser
#Flandern, nederlandsksproget (nederlandsk Vlaanderen, fransk Flandre eller Flandres, tysk Flandern):
#
- Antwerpen
#
- Limburg
#
- Oost-Vlaanderen
#
- West-Vlaanderen
#
- Vlaams-Brabant
#Vallonien, fransksproget med tysk minoritet (fransk Wallonie, tysk Wallonien, nederlandsk Wallonië):
#
- Brabant Wallon
#
- Namur
#
- Liège
#
- Hainaut
#
- Luxembourg
#Hovedstadsregionen Bruxelles, tosproget fransk-nederlandsk (nederlandsk Brussels Hoofdstedelijk Gewest, fransk Région de Bruxelles-Capitale, tysk Region Brüssel-Hauptstadt).
Hver provins er yderligere opdelt i en række kommuner (nederlandsk gemeenten, fransk communes, tysk Gemeinden).
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Belgien
Kategori:Europarådet
als:Belgien
fiu-vro:Belgiä
ja:ベルギー
ko:벨기에
ms:Belgium
simple:Belgium
th:ประเทศเบลเยียม
zh-min-nan:Belgien
1906
Begivenheder
- Dreyfus-affæren afsluttes.
- 30. januar - Frederik 8. bestiger den danske trone.
- 18. april - Jordskælv i San Francisco, USA. 8,3 på Richter-skalaen. 452 omkomne.
- 12. september - Jacob Ellehammer foretager den første flyvning i Norden
- 16. oktober - Köpenick-affæren i Tyskland, svindleren Wilhelm Voigt ("kaptajnen fra Köpenick") beslaglægger Berlinforstaden Köpenicks kommunekasse forklædt som officer.
Født
- 15. januar - Aristotle Onassis, græsk skibsreder, fødes i Tyrkiet
- 30. januar - Per Gundmann, dansk skuespiller. (død 1967).
- 7. februar - Aisin-Gioro Pu Yi, Kinas sidste kejser. Han dør i 1967.
- 22. februar - Helge Kjærulff-Schmidt, dansk skuespiller. Død 1982.
- 25. september - Dmitrij Sjostakovitj, russisk komponist.
- 10. oktober - Leo Mathiesen, dansk musiker ("Take it easy"), som var med til at holde humøret oppe på den danske befolkning under den tyske besættelse, kendt for sin cigar. Han dør i 1969.
- 21. oktober - Beatrice Bonnesen, dansk skuespiller (død 1979).
- 30. oktober - Nino Farina, italiensk racerkører
- 19. december - Leonid Brezhnev, præsident og generalsekretær i Sovjetunionen fra 1964 til sin død i 1982.
- 23. december - Gunnar Sträng, tidligere svensk finansminister (død 1992).
- 31. december - Valsø Holm, dansk skuespiller. Død 1987.
Dødsfald
- 29. januar - Christian 9.
- 6. april - Alexander Kielland, norsk forfatter. 57 år.
- 23. maj - Henrik Ibsen
- Fysik - Sir Joseph John Thomson
- Kemi - Henri Moissan
- Medicin - Camillo Golgi, Santiago Ramón y Cajal (Nervesystemets opbygning.)
- Litteratur - Giosuè Carducci
- Fred - Theodore Roosevelt (USA), amerikansk præsident, for skabelsen af fredstraktaten i den russisk-japanske krig.
Sport
- Ved de olympiske mellemlege vinder Danmark 3 guldmedaljer, heraf en i fodbold.
Musik
-
Film
-
Bøger
-
06
ja:1906年
ko:1906년
ms:1906
simple:1906
th:พ.ศ. 2449
Theodore Roosevelt
Theodore 'Teddy' Roosevelt (27. oktober 1858 - 6. januar 1919), USA's 26. præsident 1901-1909 og i 1906 modtager af Nobels fredspris for sine bestræbelser for at afslutte den russisk-japanske krig. Theodore Roosevelt, en fjern slægtning til den senere demokratiske præsident Franklin D. Roosevelt, var kendt under navne som Teedie, Teddy og TR.
Theodore Roosevelt (TR) var den anden i en række af fire søskende. Som resultat af, at han stammede fra en velhavende nordstatsfamilie af hollandsk afstamning gik Roosevelt på Harvard og var op til flere gange på rejse i Europa. I Oktober 1880 giftede Roosevelt sig med Alice Hathaway Lee, en rigmandsdatter fra Boston. 14 februar 1884 dør Roosevelts moder, og to dage senere hans hustru i barselssengen. Roosevelt tilbragte herefter nogle år i det vilde Vesten i et forsøg på at skabe sig et nyt liv som kvægfarmer. Efter en katastrofal vinter, hvor al TR's kvæg døde, vendte han tilbage til sin barndomsby, hvor han opstillede til borgmesterposten, men tabte. Herefter giftede Roosevelt sig med Edith Kermit Carow, med hvem han fik fem børn. I 1887 vendte Roosevelt tilbage til amerikansk politik. Han helligede sig kommunalpolitikken, hvor han bekæmpede nepotisme og korruption i den offentlige administration. Roosevelts indsats gav pote og han avancerede til politikommisær i New York City. Her gjorde Roosevelt sig så bemærket, at præsident William McKinley gjorde ham til viceflådeminister i 1887.
USA gik omkring århundredeskiftet ind for en mere og mere imperialistisk linje, hvilket bl.a. udmøntede sig i et ønske om at bemægtige sig Det Caribiske Hav. Da cubanerne gjorde oprør mod det spanske styre, så USA sit snit til at virkeliggøre sine imperialistiske hensigter og valgte derfor at træde ind i striden på Cubas side. Dette resulterede i en krig mod Spanien i 1898. Her formåede Roosevelt at gøre sig bemærket ved at sørge for at komme til at stå i spidsen for kavaleriregimentet The Rough Riders, der under et dumdristigt forsøg stormede San Juan-højen på Cuba. Roosevelts optræden under Cubakrigen gav ham status som folkehelt, og det skaffede ham efterfølgende muligheden for at opstille og vinde guvernørposten for det republikanske parti i New York i 1899.
I 1900 blev Theodore Roosevelt opstillet som vicepræsident for William McKinley under dennes 2. periode. Da McKinley blev dræbt ved et attentat i 1901, blev Roosevelt USA's 26. præsident. Han var da 43 år gammel.
Som præsident videreførte Roosevelt den stormagtskurs, som var påbegyndt under forgængeren. Efter at have læst admiral Alfred T. Mahans bog, The Influence of Sea Power, blev Roosevelt en stor fortaler for en stærk flåde, og han blev efterfølgende foregangsmand for den moderne imperialistiske linje, som USA skulle komme til at følge.
Roosevelt iværksatte påbegyndelsen af Panama-kanalen og endvidere sørgede han for, at Kongressen stillede krav til kvaliteten inden for medicinal- og fødevareindustrien. En anden af Roosevelts bedrifter er også hans kamp for at sikre den amerikanske natur mod den fremadstormende industri. Han fik udvidet de fredede arealer i USA fra 50 til 190 millioner acres. I 1905 var Roosevelt mægler mellem Rusland og Japan i den russisk-japanske krig. Han løste opgaven, så begge parter kunne acceptere fredsaftalen. I 1906 mæglede han igen. Denne gang var det mellem Tyskland og Frankrig, der var røget i strid om Marokko.
Henimod slutningen af Roosevelts 2.periode arbejdede han på at få hans krigsmister William H. Taft nomineret til præsidentvalget i 1909. Det lykkkedes for Roosevelt og han trak sig herefter tilbage som præsident, men ikke fra den politiske scene.
Efter sin afgang i 1909 fortsatte Roosevelt med at spille en politisk rolle. Efter storvildtjagt i Afrika og en rundrejse i Europa vendte Roosevelt hjem til et USA, der under præsident Taft havde skiftet politisk kurs. Det var mere end Roosevelt kunne bære. Han stiftede Det Progressive Parti, også kaldet Bull Moose Partiet, og stillede op ved valget 1912 mod præsident Taft, men det afstedkom kun, at de begge tabte til demokraten Woodrow Wilson.
Sine senere år tilbragte han som ivrig fortaler for USA`s deltagelse i 1. Verdenskrig. 1914 tog TR på en ekspeditionstur til Brasilien, hvilket blev starten på enden for Roosevelt. En slem feber gjorde et tydeligt indhug i hans ellers ukuelige helbred, og et beskadiget ben gav også skår i glæden. Efter sin hjemkomst prøvede Roosevelt forgæves at overtale præsident Wilson til at lade ham ride i spidsen for en tro kopi af hans Rough Riders ved fronten på Europa's slagmarker, da USA i 1917 gik ind i 1. Verdenskrig.
6.januar 1919 dør Theodore Roosevelt af en blodprop.
Roosevelt, Theodore
Roosevelt, Theodore
ja:セオドア・ルーズベルト
ko:시어도어 루스벨트
simple:Theodore Roosevelt
1907
Begivenheder
- Spejderbevægelsen starter i England.
- 1. januar - Theodore Roosevelt sætter håndtryksrekord for statschefer ved at trykke 8.513 mennesker i hånden ved nytårsmodtagelsen i Det Hvide Hus.
- 11. januar - Optant-konventionen mellem Danmark og Tyskland blev indgået.
- 4. maj - Loven om indførelse af metersystemet i Danmark vedtages.
- 16. november - Oklahoma bliver optaget som USA's 46. stat.
- 28. november - Congo, der er kong Leopold 2. af Belgiens private ejendom får status af belgisk koloni. I traktaten garanteres Frankrig forkøbsret, i tilfælde af salg.
Født
- 2. april - Ellen Malberg, dansk skuespiller. (Død 1983).
- 12. maj - Katharine Hepburn, amerikansk skuespillerinde.
- 25. maj - Lilian Ellis, dansk skuespiller og danser. (Død 1951).
- 16. juli - Barbara Stanwyck, amerikansk skuespillerinde (Død 1990)
- 14. november - Astrid Lindgren, svensk forfatter af børnebøger. (Død 2002).
Dødsfald
- 4. september - Edvard Grieg, norsk komponist.
- ca. 25. november - Ludvig Mylius-Erichsen, dansk polarforsker. Dødsdatoen er uvis, da han døde under Danmark-ekspeditionen.
- Fysik - Albert Abraham Michelson
- Kemi - Eduard Buchner
- Medicin - Charles Louis Alphonse Laveran
- Litteratur - Rudyard Kipling
- Fred - Ernesto Teodoro Moneta (Italien), præsident for Lombard League of Peace. : Louis Renault (Frankrig), professor i international jura.
Sport
-
Musik
-
Film
-
Bøger
-
07
ja:1907年
ko:1907년
ms:1907
simple:1907
th:พ.ศ. 2450
ItalienItalien er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord, og Slovenien i øst. På grund af landets form kaldes det i folkemunde tit Europas støvle.
Italien var tidligere opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige, under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Italien omslutter to småstater:
- Vatikanstaten, der ligger i Rom
- | | |
