:: wikimiki.org ::
| Nobels Fredspris |
Nobels fredsprisVinderen af Nobels fredspris vælges af den norske Nobelkomité; de øvrige prisvindere vælges af de svenske akademiske institutioner.
(Se også Nobelprisen).
Prismodtagere:
; 1901 : Jean Henri Dunant (Schweiz), stifter af Røde Kors og initiativtager til Geneve konventionen. : Frédéric Passy (Frankrig), stifter og præsident for Societe Française pour l'arbitrage entre nations.
; 1902 : Élie Ducommun (Schweiz) og Charles Albert Gobat, æresformænd for det Permanente Internationale Fredsbureau i Bern.
; 1903 : Sir William Randal Cremer (Storbritannien), sekretær for International Arbitration League.
; 1904 : Institut De Droit International (Gent, Belgien).
; 1905 : Baronesse Bertha Sophie Felicitas von Suttner, født grevinde Kinsky von Chinic und Tettau (Østrig), forfatter, præsident for det Permanente Internationale Fredsbureau.
; 1906 : Theodore Roosevelt (USA), amerikansk præsident, for skabelsen af fredstraktaten i den russisk-japanske krig.
; 1907 : Ernesto Teodoro Moneta (Italien), præsident for Lombard League of Peace. : Louis Renault (Frankrig), professor i international jura.
; 1908 : Klas Pontus Arnoldson (Sverige), stifter af Swedish Peace and Arbitration League. : Fredrik Bajer (Danmark), præsident for Permanent International Peace Bureau.
; 1909 : Auguste Marie François Beernaert (Belgien), medlem af Cour Internationale d'Arbitrage. : Paul Henribenjamin Balluet D'estournelles De Constant, Baron De Constant De Rebecque (Frankrig), stifter og præsident for den franske parlamentariske gruppe for international arbitration. Stifter af Comité de défense des intérêts nationaux et de conciliation internationale
; 1910 : Internationale Fredsbureau (Bureau International Permanent de la Paix / Permanent International Peace Bureau), Bern, Schweiz.
; 1911 : Tobias Michael Carel Asser (Holland), initiativtager til International Conferences of Private Law i Haag: Alfred Hermann Fried (Østrig), stifter af Die Waffen Nieder.
; 1912 : Elihu Root (USA), for initiativ til forskellige arbitraton-aftaler.
; 1913 : Henri La Fontaine (Belgien), præsident for Permanent International Peace Bureau.
; 1914-1916 : Ikke uddelt.
; 1917 : Det Internationale Røde Kors, Geneve, Schweiz.
; 1918 : Ikke uddelt.
; 1919 : Woodrow Wilson (USA) for grundlæggelsen af Folkeforbundet.
; 1920 : Léon Victor Auguste Bourgeois, præsident for Folkeforbundet.
; 1921 : Hjalmar Branting (Sverige), statsminister, Svensk delegeret til Folkeforbundet. : Christian Lous Lange (Norge), Generalsekretær for Inter-Parliamentary Union
; 1922 : Fridtjof Nansen (Norge), Norsk delegeret til Folkeforbundet, initiativtager til Nansenpas for flygtninge.
; 1923-1924 : Ikke uddelt.
; 1925 : Sir Austen Chamberlain (Storbritannien) for Locarno Treaty. : Charles Gates Dawes (USA), formand for Allied Reparation Commission og initiativtager til Dawes Plan.
; 1926 : Artistide Briand (Frankrig) for Locarno Treaty og Briand-Kellogg Pagt. : Gustav Stresemann (Tyskland) for Locarno Treaty.
; 1927 : Ferdinand Buisson (Frankrig), stifter af og præsident for Menneskerettighedskommissionen. : Ludwig Quidde (Tyskland), delegeret til adskillige fredskonferencer.
; 1928 : Ikke uddelt.
; 1929 : Frank Billings Kellogg (USA) for Briand-Kellogg Pact.
; 1930 : Ærkebiskop Nathan Söderblom (Sverige), leder af den økumeniske bevægelse.
; 1931 : Jane Addams (USA), international præsident Women's International League for Peace and Freedom : Nicholas Murray Butler (USA) for promovering af Briand-Kellogg Pact.
; 1932 : Ikke uddelt.
; 1933 : Sir Norman Angell (Ralph Lane) (Storbritannien), forfatter, medlem af eksekutivkomiteen for Folkeforbundet og National Peace Council.
; 1934 : Arthur Henderson (Storbritannien), formand for Folkeforbundet Disarmament Conference
; 1935 : Carl von Ossietzky (Tyskland), pacifistisk journalist.
; 1936 : Carlos Saavedra Lamas (Argentina), præsident for Folkeforbundet og mægler i konflikten mellem Paraguay og Bolivia.
; 1937 : Viscount Cecil of Chelwood (Lord Edgar Algernon Robert Gascoyne Cecil), stifter og præsident for International Peace Campaign.
; 1938 : Nansen International Office For Refugees, Geneve, Schweiz.
; 1939-1943 : Ikke uddelt.
; 1944 : Det Internationale Røde Kors (tildelt efterfølgende i 1945).
; 1945 : Cordell Hull (USA) for initiativ til FN.
; 1946 : Emily Greene Balch (USA), international præsident for Women's International League for Peace and Freedom : John Raleigh Mott (USA), formand for International Missionary Council og præsident for World Alliance of Young Men's Christian Associations
; 1947 : The Friends Service Council (Storbritannien) and The American Friends Service Committee (USA), på vegne af Religious Society of Friends, også kendt som Quakers.
; 1948 : Ikke uddelt.
; 1949 : Lord John Boyd Orr of Brechin (Storbritannien), direktør General Food and Agricultural Organization, præsident National Peace Council, præsident World Union of Peace Organizations.
; 1950 : Ralph Bunche for mægling i Palæstina (1948).
; 1951 : Léon Jouhaux (Frankrig), præsident for International Committee of the European Council, vice præsident for International Confederation of Free Trade Unions, vice præsident for World Federation of Trade Unions, medlem af ILO Council, FN delegeret.
; 1952 : Albert Schweitzer (Frankrig) for grundlæggelsen af Lambarene Hospital i Gabon.
; 1953 : George Catlett Marshall (USA) for Marshallplanen.
; 1954 : FN's kontor for flygtninge.
; 1955-1956 : Ikke uddelt.
; 1957 : Lester Bowles Pearson (Canada), præsident for den 7. FN-samling.
; 1958 : George Henri Pire (Belgien), leder af l'Europe du Coeur au Service du Monde, en hjælpeorganisation for flygtninge.
; 1959 : Philip J. Noel-Baker (Storbritannien), for hans livslange arbejde for international fred og samarbejde.
; 1960 : Albert John Lutuli (Sydafrika), præsident for ANC (African National Congress).
; 1961 : Dag Hammarskjöld (Sverige), generalsekretær for FN (tildelt efter hans død).
; 1962 : Linus Carl Pauling (USA) for sin kampagne mod atomvåbenforsøg.
; 1963 : Røde Kors, Geneve, Schweiz. : League of Red Cross Societies, Geneve.
; 1964 : Martin Luther King Jr (USA), borgerrettighedsforkæmper.
; 1965 : United Nation's Children's Fund (UNICEF)
; 1966-1967 : Ikke uddelt.
; 1968 : René Cassin (Frankrig), præsident for den europæiske menneskerettighedsdomstol.
; 1969 : International Labour Organization (I.L.O.), Geneve.
; 1970 : Norman Borlaug (USA), for forskning på International Maize and Wheat Improvement Center.
; 1971 : Willy Brandt (Tyskland), for Vesttyskland's Østpolitik, med en ny attitude overfor Østeuropa og Østtyskland.
; 1972 : Ikke uddelt.
; 1973 : Henry A. Kissinger (USA) og Le Duc Tho (Vietnam, afvist) for den vietnamesiske fredsaftale.
; 1974 : Séan Mac Bride (Irland), præsident for International Peace Bureau og FN's kommission for Namibia. : Eisaku Sato (Japan), premierminister.
; 1975 : Andrei Dmitrievich Sakharov (Sovjetunionen) for hans kampagne for menneskerettigheder.
; 1976 : Betty Williams og Mairead Corrigan, stiftere af Bevægelsen for fred i Nordirland (senere omdøbt til Community of Peace People).
; 1977 : Amnesty International, London (hovedstad), Storbritannien.
; 1978 : Mohamed Anwar El Sadat (Ægypten) og Menachem Begin (Israel) for fredsforhandlingerne mellem Ægypten og Israel.
; 1979 : Mother Teresa (Indien).
; 1980 : Adolfo Perez Esquivel (Argentina), menneskerettighedsleder.
; 1981 : FN's kontor for flygninge.
; 1982 : Alva Myrdal (Sverige) og Alfonso García Robles (Mexico), delegerede ved FN's samling for afvæbning.
; 1983 : Lech Wałęsa (Polen), stifter af Solidarność (da. Solidaritet) og menneskerettighedsforkæmper.
; 1984 : Biskop Desmond Mpilo Tutu (Sydafrika) for sit arbejdet imod apartheid.
; 1985 : International Physicians for the Prevention of Nuclear War, Boston, USA.
; 1986 : Elie Wiesel (USA).
; 1987 : Oscar Arias Sanchez (Costa Rica) for igangsættelsen af fredsforhandlinger i Centralamerika.
; 1988 : FN's fredsbevarende styrker, New York, USA.
; 1989 : Tenzin Gyatso, den 14. Dalai Lama.
; 1990 : Mikhail Sergeyevich Gorbachev (Sovjetunionen) for hjælp til afslutningen af den kolde krig.
; 1991 : Aung San Suu Kyi (Burma), oppositionsleder og menneskerettighedsforkæmper.
; 1992 : Rigoberta Menchú Tum (Guatemala), for arbejde for menneskerettigheder, specielt for oprindelige folkeslag.
; 1993 : Nelson Mandela (Sydafrika) og Frederik Willem De Klerk (Sydafrika).
; 1994 : Yasser Arafat (Palæstina), Shimon Peres (Israel) og Yitzhak Rabin (Israel).
; 1995 : Joseph Rotblat (Polen/Storbritannien) og Pugwash konferencen om videnskab og verdenshandel, for deres arbejde imod atomare våben.
; 1996 : Carlos Felipe Ximenes Belo (Østtimor) og Jose Ramos-Horta (Østtimor) for deres arbejde mod en retfærdig og fredelig løsning på Østtimor-konflikten.
; 1997 : International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og Jody Williams (VVAF) for deres arbejde med at få indført et forbud mod personellandminer.
; 1998 : John Hume (Storbritannien) og David Trimble (Storbritannien) for deres arbejde for en fredelig løsning på konflikten i Nordirland.
; 1999 : Læger uden Grænser, Bruxelles, Belgien.
; 2000 : Kim Dae Jung (Sydkorea) for hans arbejde for demokrati og menneskerettigheder, og specielt for fred og genoptagelse af normale forbindelser med Nordkorea.
; 2001 : Forenede Nationer og deres generalsekretær Kofi Annan (Ghana)
; 2002 : Jimmy Carter (USA) - tidligere amerikansk præsident, for hans årtier af vedvarende arbejde for at finde fredelige løsninger på internationale konflikter, fremme af demokrati og menneskerettigheder og for at fremme økonomisk og social udvikling.
; 2003 : Shirin Ebadi for hendes indsats for demokrati og menneskerettigheder. Hun har især fokuseret på rettighederne for kvinder og børn.
; 2004 : Wangari Maathai for hendes bidrag til "at fremme en økologisk bæredygtig social, økonomisk og kulturel udvikling i Kenya og Afrika.
; 2005 : Det internationale atomenergiagentur (IAEA) og dets formand Mohamed ElBaradei.
De øvrige nobelpriser
- Fysik
- Kemi
- Medicin
- Litteratur
- Økonomi
Eksterne henvisninger
- Den officielle liste: http://www.nobel.se/peace/laureates/index.html
- Det norske Nobel Institut: http://www.nobel.no/
Kategori:Tidslinje
ja:ノーベル平和賞
ko:노벨 평화상
zh-min-nan:Nobel Hô-pêng Chióng
Nobelpris
Nobelprisen er en hæderspris, der uddeles årligt på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december, og i henhold til dennes testamentariske bestemmelse. Først gang prisen blev uddelt var i 1901.
Prismodtagerne i fysik og kemi vælges af Kungliga vetenskapsakademiens nobelkommitté, i fysiologi og medicin af Karolinska institutets nobelkommitté, i litteratur af Svenska akademiens nobelkommitté, og Nobels fredspris af Norske Stortings Nobelkomité. Til disse priser, som alle tages af Nobel-stiftelsens midler, kom 1968 den af Sveriges Riksbank indstiftede Nobel-pris i økonomi, som ligeledes uddeles hvert år af Vetenskapsakademien.
Følgende danskere har gennem årene modtaget Nobel-prisen:
- Niels Ryberg Finsen 1903 i fysiologi og medicin for sine forsøg med lys i sygdomsbehandling
- Fredrik Bajer fredsprisen 1908 sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson som påskønnelse af deres arbejde i fredssagens tjeneste
- Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup 1917 i litteratur
- August Krogh 1920 i fysiologi og medicin for undersøgelserne af kapillærernes fysiologi
- Niels Bohr 1922 i fysik for sine afhandlinger om de såkaldte Bohrs postulater
- Johannes Fibiger 1926 i fysiologi og medicin for at have påvist, at cancer kan fremkaldes eksperimentelt
- Henrik Dam 1943 i fysiologi og medicin (sammen med amerikaneren Edward Adelbert Doisy) for opdagelsen af vitamin K
- Johannes V. Jensen 1944 i litteratur
- Aage Bohr, sammen med Ben Roy Mottelson, i fysik 1975
- Niels K. Jerne 1984 i fysiologi og medicin sammen med vesttyskeren George J. S. Köhler og argentineren Cesar Millstein for deres arbejde med teorier vedrørende kroppens immunsystem og opdagelsen af princippet for produktion af monoklonale modstandsstoffer
- Jens Christian Skou 1997 i kemi (sammen med amerikaneren Paul D. Boyer og briten John E. Walker) for sin opdagelse af den såkaldte natriumpumpe, der styrer ionbalancen i levende celler.
Alle Nobelpris-modtagere i de enkelte discipliner findes i følgende artikler:
- Nobelprisen i fysik
- Nobelprisen i kemi
- Nobelprisen i fysiologi eller medicin
- Nobelprisen i litteratur
- Nobels fredspris
- Nobelprisen i økonomi
Ekstern henvisning
- [http://www.nobel.se/ Nobelfondens websted]
Kategori:Hædersbevisninger
Kategori:Tidslinje
ja:ノーベル賞
ko:노벨상
simple:Nobel Prize
th:รางวัลโนเบล
zh-min-nan:Nobel Chióng
1901
Begivenheder
- Den kontroversielle svenske rytterstatue i kæmpeformat af feltherren Magnus Stenbock som druknede de sidste dansk-skånske forhåbninger om en genforening i blod i slaget ved Helsingborg, som peger udfordrende mod vest mod Kronborg og søsterbyen Helsingør, rejses i Helsingborg. De lokale skånske fagforeninger beslutter at boykotte Stenbockfesten, men bliver fordømt af Hjalmar Branting i Stockholm for deres tiltag.
- Deuntzers Venstreregering udnævnes og parlamentarismen indføres dermed i Danmark.
- Australien får status som Commonwealth.
- Nobelprisen uddeles for første gang.
- 1. februar - Folketælling i Kongeriget Danmark samt på Grønland og Færøerne.
- 13. april - Den internationale Domstol i Haag oprettes.
- 25. maj - Norge indfører som det første land i Europa valgret for kvinder.
- 24. juni - Frilandsmuseet ved Lyngby indvies.
- 7. september - I Peking, Kina afsluttes officielt Bokser-opstanden
- 13. oktober - Flere steder i Rusland kommer det til sammenstød mellem sultne mennesker og politiet.
Født
- 18. juni - Torkil Lauritzen, dansk skuespiller. Død 1979.
- 4. august - Louis Armstrong, amerikansk jazzmusiker.
- 5. december - Werner Heisenberg, tysk fysiker. Modtog Nobelprisen i fysik i 1932.
- 5. december - Walt Disney, amerikansk tegnefilmsproducent.
Dødsfald
- 1. januar - Sophus Schandorph, dansk forfatter
- 22. januar - Dronning Victoria dør 82 år gammel.
- 27. januar - Giuseppe Verdi, italiensk komponist.
- 19. september - McKinley, USA's 25. præsident dør efter attentat. Han efterfølges af Theodore Roosevelt.
Nobelprisen
- Fysik - Wilhelm Röntgen, Tyskland. Opdagede røntgenstråling.
- Kemi - Jacobus Henricus van 't Hoff
- Medicin - Emil von Behring, Tyskland. (Serumterapi.)
- Litteratur - Sully Prudhomme
- Fred - Jean Henri Dunant (Schweiz), stifter af Røde Kors og initiativtager til Geneve konventionen. : Frédéric Passy (Frankrig), stifter og præsident for Societe Française pour l'arbitrage entre nations.
Sport
-
Musik
-
Film
-
Bøger
-
01
ja:1901年
ko:1901년
ms:1901
simple:1901
th:พ.ศ. 2444
Røde Kors
Den internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelse (ofte blot kaldet Røde Kors) er verdens største humanitære bevægelse. Den findes i 181 lande og har 200 millioner medlemmer. Organisationen har sit navn fra symbolet det røde kors, som er en inversion af det svejtiske flag og altså ikke i sig selv forbundet med kristendom. Alligevel har man valgt at benytte den røde halvmåne som symbol i muslimske lande.
Bevægelsen består af tre enheder:
- 181 nationale foreninger
- Den internationale Røde Kors-komité
- Det internationale forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneforeninger
Bevægelsen har følgende grundprincipper: humanitet, neutralitet, selvstændighed, frivillighed, enhed og universalitet. Bevægelsen er religiøst og politisk uafhængig og tager aldrig parti med eller mod nogen af de indblandede parter i en krig eller konflikt - Røde Kors sørger blot for de individer, som bliver ramt af katastrofer.
Historie
krig
I 1859 så den unge svejtser og bankier Henry Dunant en slagmark i Solferino med døende og sårede, og begyndte med frivillige kvinder i området at forsøge en organiseret hjælp til de trængende. Disse erfaringer fik ham til at arbejde for, at det han oplevede dengang ikke skulle gentage sig, og han tog derfor initiativ til en international konference, hvor fjorten lande deltog, i sin hjemby, Genève. I 1864 blev den første Genève-konvention vedtaget og samtidig blev der dannet en forening for at organisere frivillige hjælpearbejdere: Røde Kors.
Anerkendte symboler
Genève-konvention
Genève-konvention
Genève-konvention
Ud over det røde kors og den røde halvmåne, er også et symbol med en rød løve og sol anerkendt som officielt symbol. Røde Løve og Sol blev brugt i Iran i perioden 1924-1980 og selv om Iran efter shahens fald er gået over til at bruge røde halvmåne forbeholder de sig retten til at bruge løven og solen - hvorfor det stadig er anderkendt.
Genève-konventionen af 1929 anerkendte Røde Kors, Røde Halvmåne og Røde Løve og Sol som de eneste officielle emblemer for bevægelsen. Dette blev bekræftet ved en diplomatisk konference i 1949, og bevægelsen har ikke godkendt nye symboler siden.
Ikke-anerkendte symboler
Siam (nu Thailand) ytrede ønske om at få godkendt en rød flamme som symbol, Afghanistan en rød moské. Indien har arbejdet for at få godkendt et rødt svastika og Zimbabwe har arbejdet for godkendelse af en rød stjerne. Røde Kors har indtil videre stået fast på ikke at godkende flere symboler for ikke at udvande symbolernes betydning.
I Kasakhstan og Eritrera har de lokale organisationer også problemer med at få godkendt deres nationale organisationer, idet de har ønsket at bruge Røde Kors og Røde Halvmåne sammen i et symbol.
Israel har i årtier, indtil videre forgæves, også prøvet at få anerkendt dets nationale symbol, den røde davidsstjerne, på linje med det røde kors og røde halvmåne. Men for nuværende er det kun accepteret i Israel og bruges af den israelske organisation Magen David Adom. Magen David Adom er - netop fordi man ikke benytter et autoriseret symbol - ikke medlem af det internationale forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneforeninger, men deltager som observatør.
Fremtidige symboler
For fremtiden er det besluttet at en nyt symbol, en rød krystal, skal anerkendes og bruges i situationer, hvor korset eller halvmånen ikke anses for passende symboler.
Se også
- Dansk Røde Kors, den danske nationale forening
- Den internationale Røde Kors-komité (ICRC), vogteren af Røde Kors-principperne og Geneve-konventionen
- Det internationale forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneforeninger (IFRC), sammenslutning af alle nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-foreninger
- Det røde kors, symbolet
Eksterne henvisninger
- [http://www.redcross.int/ International Red Cross and Red Crescent Movement]
- [http://www.icrc.org Den internasjonale Røde Kors-komiteen]
- [http://www.redcross.dk Dansk Røde Kors]
- [http://www.rodekors.no Norges Røde Kors]
- [http://www.redcross.se Svenska Röda Korset]
Kategori:Internationale organisationer
Kategori:Røde Kors
ja:赤十字社
th:กาชาด
1903
Begivenheder
- Madsen-rekylgeværet konstrueres af V.H.O. Madsen, der på det tidspunkt var general og krigsminister. Geværet viste sig at være både effektivt og hurtigtskydende.
- 11. januar - Robert Storm Petersen debuterede som skuespiller på Casino.
- 21. januar - Den nye Langebro, der er en drejebro og forbinder København og Amager, åbnes for fodgængere. En måned senere åbnes den også for vognkørsel.
- 1. marts - Jens Jensen bliver Københavns første socialdemokratiske borgmester.
- 25. september - Ruten Gedser-Warnemünde åbnes.
- 2. november - USA's præsident Theodore Roosevelt sender krigsskibe til den nord-colombianske provins Panama for at sikre en løsrivelse fra Colombia, så man kan komme igang med at bygge Panamakanalen.
- 3. november Panama erklærer sig uafhængigt af Colombia.
- 21. november - Motoriserede busser begynder at erstatte hestedrevne vogne i Paris.
- 25. november - Bispebjerg Kirkegård i København indvies.
- 17. december - Brødrene Wright gennemfører historiens første flyvning i en motoriseret flyvemaskine tungere end luften
Født
- 10. januar - Jens August Schade - digter. Død 1978.
- 23. januar - Emil Hass Christensen, dansk skuespiller. (Død 1982).
- 20. februar - Randi Michelsen, dansk skuespiller. Død 1981.
- 30. august - Asbjørn Andersen, dansk skuespiller (dør 1978).
- 14. september - Bjarne Forchhammer, dansk skuespiller. (Død 1970).
Dødsfald
-
- Fysik - Antoine Henri Becquerel (1852-1908), Pierre Curie (1859-1906) & Marie Curie (1867-1934)
- Kemi - Svante August Arrhenius
- Medicin - Niels Ryberg Finsen, Danmark. (lysbehandling af hudsygdomme.)
- Litteratur - Bjørnstjerne Bjørnson
- Fred - Sir William Randal Cremer (Storbritannien), sekretær for International Arbitration League.
Sport
- 1. juli - 60 professionelle cykelryttere sætter sig i sadlerne, klar til det allerførste Tour de France løb.
Musik
-
Film
-
Bøger
-
03
ja:1903年
ko:1903년
ms:1903
simple:1903
th:พ.ศ. 2446
StorbritannienDenne artikel handler om det geografiske begreb Storbritannien som ofte forveksles med staten Det Forenede Kongerige.
----
Storbritannien er geografisk set en ø som ligger i Atlanterhavet vest for kontinentet Europa. Storbritannien udgør det største sammenhængende område i Det Forenede Kongerige.
Storbritannien, som er den største af de Britiske Øer, har et areal på 229.850 km².
Storbritannien forveksles ofte med det Forenede Kongerige, men i svensk og dansk sprogbrug anvendes benævnelsen Storbritannien synonymt for denne stat.
Se også:
- Engelske regenter
Eksterne henvisninger
- Europæiske Union, Europa-Kommissionen: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret – Vejledning i Udformning af EU-publikationer ? 7.1.1. Betegnelse og forkortelser]
Kategori:Britiske øer
Kategori:Storbritannien
ja:グレートブリテン島
ko:그레이트브리튼 섬
simple:Great Britain
1904
Begivenheder
- Entente-aftalen mellem Storbritannien og Frankrig indgås.
- Russisk- Japansk krig; Varer til 1905 - om interesser i Korea
- 23. januar - Storbrand i Ålesund, Norge 10.000 bliver hjemløse.
- 6. december - Verdens første julemærke udsendes. Det sker i Danmark efter idé af postmester Einar Holbøll
- 27. oktober - I New York åbnes første del af undergrundsbanen .
Født
- 1. marts - Glenn Miller, amerikansk orkesterleder og musiker; han dør ved en flyulykke i 1944
- 12. juli - Pablo Neruda, chilensk digter.
- 21. august - Count Basie, amerikansk jazzmusiker.
- 5. september - Lili Heglund, dansk skuespiller. Død 1992.
- 2. oktober - Graham Greene, engelsk forfatter.
- 21. november - Coleman Hawkins, amerikansk jazzmusiker.
- 26. december - Alejo Carpentier, cubansk forfatter.
Dødsfald
- 1. maj - Antonin Dvorák, tjekkisk komponist. 62 år.
- 10. maj - Henry Morton Stanley, britisk-amerikansk opdagelsesrejsende.
- 14. juli - Paul Kruger, tidl. præsident i Transvaal.
- 2. juli - Anton Tjekhov, russisk forfatter af skuespil og noveller.
- 3. juli - Theodor Herzl, zionistisk pioner og visionær. Født 2. maj 1860
- Fysik - Lord Rayleigh (John William Strutt)
- Kemi - Sir William Ramsay
- Medicin - Ivan Petrovitj Pavlov
- Litteratur - Frédéric Mistral, José Echegaray y Eizaguirre
- Fred - Institut De Droit International (Gent, Belgien).
Sport
- Sommer-OL afholdes i St. Louis, Missouri i USA.
Musik
-
Film
-
Bøger
- 13. oktober Sigmund Freuds Fortolkning af drømme udgives.
- Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (sidste del).
Billede:Butoni_i_Cirkus_Beketow.jpg
Bemærk snørelivet og at rytteren på grund af kjolen sidder med begge ben på samme side af hesten.
04
ja:1904年
ko:1904년
ms:1904
simple:1904
th:พ.ศ. 2447
Gent
Gent eller Ghent er hovedstad i provinsen Østflandern i Belgien. I middelalderen var Gent en af de største europæiske byer, og var et af centrene i den flamske klædeproduktion, der aftog store mængder uld fra England. I dag ses sporene af den middelalderlige velstand i en række velbevarede middelalderlige bygninger.
Kejser Karl 5. var født i Gent.
Kategori:Belgiske byer
ja:ゲント
1905
Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.
For Norge begynder et ny kapitel i historien som selvstændig stat, mens på Island begynder telekommunikationen med udlandet.
Begivenheder
- 2. januar - Den russiske besætning i Port Arthur overgav sig til japanerne. Admiral Rodestvenskij anmodede om forstærkninger hjemmefra.
- 5. januar - Danmarks første venstreregering bliver sprængt på grund af militærpolitisk uenighed.
- 22. januar - Massakre på en ubevæbnet arbejderdemonstration i St. Petersborg i Rusland; Den blodige søndag blever starten til en folkerejsning ledet af blandt andre Leon Bronstein, også kendt som Trotski.
- 17. marts - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om den fotoelektriske effekt hvor han forklarer kvantisering af lys.
- 18. april - Færøernes første kvindeblad kommer ud med titlen Oyggjarnar (Øerne) ved Súsanna Helena Patursson.
- 11. maj - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om Brown'ske bevægelser.
- 21. maj - Det Radikale Venstre stiftes.
- 7. juni - Norge erklærer opløsningen af unionen med Sverige.
- 26. juni - Første telegram til Island sendes ved Guglielmo Marconis radio fra England, før der kom et søkabel 1906.
- 30. juni - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om den specielle relativitetsteori.
- 6. august - I Boulogne-sur-Mer (Frankrig) begynder den første Esperanto-verdenskongres.Esperanto
- 13. august - Folkeafstemning i Norge: 368.208 nordmænd stemmer for opløsningen af unionen med Sverige, kun 184 imod.
- 12. september - Københavns Rådhus bliver officielt indviet efter en byggeperiode på 13 år
- 16. oktober - Norge bliver formelt uafhængig af Sverige.
- 16. oktober - Officiel åbning af den transsibiriske jernbane, som ender i Vladivostok i Østrusland.
- 18. november - Prins Carl bliver konge af Norge under navnet Haakon VII.
- 28. november - Det irske parti Sinn Féin (= "Os selv") grundlægges i Dublin af Arthur Griffith.
- 9. december - I Frankrig udstedes dekret om adskillelse af stat og kirke.
Født
- 2. februar - Ayn Rand, Russisk/Amerikansk forfatter og filosof. Hun dør 6. marts 1982.
- 21. juni - Jean-Paul Sartre, fransk filosof og forfatter. Han dør i 1980.
- 3. august - Karin Nellemose, dansk skuespiller. Død 1993.
- 18. september - Greta Garbo (Greta Lovisa Gustafson), svensk skuespiller; hun dør i 1990.
- 20. oktober - Gunnar "Nu" Hansen, dansk sportsjournalist. Han dør i 1993.
- 31. oktober - Gunnar Lauring, dansk skuespiller. Død 1968.
- 18. november - Peter Poulsen, dansk skuespiller (lever stadig i skrivende stund).
- 16. december - Piet Hein, dansk kunstner, digter og videnskabsmand. Han dør i 1996.
Dødsfald
- 15. februar - Lewis Wallace, amerikansk forfatter
- 24. marts - Jules Verne, forfatter.
- Fysik - Phillipp Eduard Anton von Lenard
- Kemi - Johann Friedrich Wilhelm Adolf von Baeyer
- Medicin - Robert Koch
- Litteratur - Henryk Sienkiewicz
- Fred - Baroness Bertha Sophie Felicita Von Suttner, née Countess Kinsky von Chinic und Tettau (Østrig), forfatter, præsident for Permanent International Peace Bureau.
Sport
-
Musik
-
Film
-
Bøger
-
05
ja:1905年
ko:1905년
ms:1905
simple:1905
th:พ.ศ. 2448
ØstrigRepublikken Østrig er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst, og Tyskland og Tjekkiet i nord.
Historie
Uddybende artikel: Østrigs historie
Efter at have været erobret af romerne, hunnerne, lombarderne,
ostrogotherne, bayrerne og frankerne, kom Østrig under Habsburgerne i det 13. århundrede. Denne familie fortsatte med at regere Østrig indtil ind i det 20. århundrede.
Efter opløsningen af det tysk-romerske rige blev Østrig del af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn i 1867. Denne stat blev opdelt efter nederlaget i 1. verdenskrig. Herefter så Østrig ud, som det ser ud i dag. Østrig blev annekteret af Tyskland i 1938, det såkaldte Anschluss og fik navnet Ostmark.
De Allierede holdt Østrig besat fra afslutningen på 2. verdenskrig og indtil 1955, da landet igen blev uafhængigt under den betingelse, at det forblev neutralt. Efter sammenbruddet af kommunismen i Østeuropa er Østrig dog blevet mere og mere involveret i det politiske spil i Europa. I 1995 blev Østrig medlem af Den Europæiske Union og er fra og med 1999 også en del af Den europæiske økonomiske og monetære union.
Politik
Uddybende artikel: Østrigs politik
Statsoverhoved er præsidenten, som vælges ved valg hvert 6. år. Præsidenten vælger kansleren, traditionelt lederen af det største parti i parlamentet. Det østrigske parlament består af to kamre. Bundesrat, som består af 64 repræsentanter fra staterne, baseret på befolkningsantallet, og Nationalrat, som har 183 direkte valgte medlemmer.
Siden 2000 har Østrig haft en liberal koalitionsregering bestående af Det konservative folkeparti (ÖVP) og højrepartiet Østrigs frihedsparti (FPÖ). Efter en del intern uro i FPÖ omkring partiets politik og lederskab, annoncerede kansler Wolfgang Schüssel (ÖVP) den 9. september 2002, at der ville blive afholdt valg før tid i november. I valget den 24. november 2002 vandt ÖVP en jordskredssejr (42,3% af stemmerne), mens FPÖ blev reduceret til 10,1%.
Det nye østrigske parlament (Nationalrat, 183 pladser) vil have følgende sammensætning:
- 79 pladser ÖVP (Østrigs folkeparti) (42,3% af stemmerne)
- 69 pladser SPÖ (Østrigs socialdemokrater) (36,51%)
- 18 pladser FPÖ (Østrigs frihedsparti]]) (10,1%)
- 17 pladser Østrigs grønne parti (9,47%)
Stater
Uddybende artikel: Østrigs stater
Østrig er en forbundsrepublik inddelt i 9 stater eller Bundesländer. Disse er (hovedstæder i parentes):
- Burgenland (Eisenstadt)
- Kärnten (Klagenfurt)
- Niederösterreich (St. Pölten)
- Oberösterreich (Linz)
- Salzburg (Salzburg)
- Steiermark (Graz)
- Tyrol (Innsbruck)
- Vorarlberg (Bregenz)
- Wien (Wien)
Geografi
Uddybende artikel: Østrigs geografi
Med sin position i Alperne er Østrigs vestlige og sydlige dele bjerge, og Østrig har velkendte vintersportssteder. Det højeste bjerg er Grossglockner på 3.798 meter. Den nordlige og østlige del af landet er hovedsagelig bakket terræn. Klimaet er tempereret med kolde vintre og lune somre.
De vigtigste byer er hovedstaden Wien, som ligger ved Donau, Salzburg, Innsbruck, Graz og Linz.
Økonomi
Uddybende artikel: Østrigs økonomi
Østrig med sin veludviklede markedsøkonomi og høje levestandard er tæt knyttet til den europæiske union, herunder specielt Tyskland. Medlemskab af EU har tiltrukket udenlandske investorer, også på grund af nærheden til de nye ansøgerlande i øst og syd. Langsom økonomisk vækst i Tyskland og resten af verden har sænket væksten til 1,2% i 2001. For at møde stigende konkurrence fra både EU og de centraleuropæiske lande, vil Østrig behøve en styrkelse af sine videnstunge industrier, en fortsat deregulering af servicesektoren og lavere skat.
Demografi
Uddybende artikel: Østrigs demografi
Omkring ti procent af østrigerne er ikke af østrigsk oprindelse. Hovedparten af disse er fra de omkringliggende lande. En stor gruppe af gæstearbejdere er også til stede i landet. Det officielle sprog tysk tales af alle. Dialekten svarer til tysk, som det tales i den sydlige del af Tyskland.
Mere end trefjerdedele af østrigerne er romersk-katolske. Andre væsentlige religioner er protestantismen, jødedommen og islam.
Kultur
Uddybende artikel: Østrigs kultur
Som en del af det tyskkulturelle område har Østrigs kulturelle bidrag været enorme. Østrig har haft adskillige berømte komponister som Wolfgang Amadeus Mozart, Joseph Haydn, Franz Schubert,Johann Strauss, Sr. og Johann Strauss, Jr.. Andre kendte østrigere er fysikerne Ludwig Boltzmann og Erwin Schrödinger, filosoffen Ludwig Wittgenstein og forfatteren Franz Kafka.
Med sin placering i Alperne har Østrig været hjemland for mange store alpine skiløbere, for eksempel Toni Sailer, Hermann Maier, Annemarie Moser-Pröll og Anita Wachter.
International pressefrihed
- [http://www.rsf.fr/article.php3?id_article=4116 Pressefrihedsindeks:] Rangeret 26 ud af 139 lande.
Øvrige emner
- Kendte østrigere
- Østrigs kommunikation
- Østrigs transport
- Østrigs militær
- Østrigs diplomati
- Østrigs turisme
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Indlandsstater
als:Österreich
fiu-vro:Austria
ja:オーストリア
ko:오스트리아
ms:Austria
simple:Austria
th:ประเทศออสเตรีย
zh-min-nan:Tang-kok
1906
Begivenheder
- Dreyfus-affæren afsluttes.
- 30. januar - Frederik 8. bestiger den danske trone.
- 18. april - Jordskælv i San Francisco, USA. 8,3 på Richter-skalaen. 452 omkomne.
- 12. september - Jacob Ellehammer foretager den første flyvning i Norden
- 16. oktober - Köpenick-affæren i Tyskland, svindleren Wilhelm Voigt ("kaptajnen fra Köpenick") beslaglægger Berlinforstaden Köpenicks kommunekasse forklædt som officer.
Født
- 15. januar - Aristotle Onassis, græsk skibsreder, fødes i Tyrkiet
- 30. januar - Per Gundmann, dansk skuespiller. (død 1967).
- 7. februar - Aisin-Gioro Pu Yi, Kinas sidste kejser. Han dør i 1967.
- 22. februar - Helge Kjærulff-Schmidt, dansk skuespiller. Død 1982.
- 25. september - Dmitrij Sjostakovitj, russisk komponist.
- 10. oktober - Leo Mathiesen, dansk musiker ("Take it easy"), som var med til at holde humøret oppe på den danske befolkning under den tyske besættelse, kendt for sin cigar. Han dør i 1969.
- 21. oktober - Beatrice Bonnesen, dansk skuespiller (død 1979).
- 30. oktober - Nino Farina, italiensk racerkører
- 19. december - Leonid Brezhnev, præsident og generalsekretær i Sovjetunionen fra 1964 til sin død i 1982.
- 23. december - Gunnar Sträng, tidligere svensk finansminister (død 1992).
- 31. december - Valsø Holm, dansk skuespiller. Død 1987.
Dødsfald
- 29. januar - Christian 9.
- 6. april - Alexander Kielland, norsk forfatter. 57 år.
- 23. maj - Henrik Ibsen
- Fysik - Sir Joseph John Thomson
- Kemi - Henri Moissan
- Medicin - Camillo Golgi, Santiago Ramón y Cajal (Nervesystemets opbygning.)
- Litteratur - Giosuè Carducci
- Fred - Theodore Roosevelt (USA), amerikansk præsident, for skabelsen af fredstraktaten i den russisk-japanske krig.
Sport
- Ved de olympiske mellemlege vinder Danmark 3 guldmedaljer, heraf en i fodbold.
Musik
-
Film
-
Bøger
-
06
ja:1906年
ko:1906년
ms:1906
simple:1906
th:พ.ศ. 2449
Theodore Roosevelt
Theodore 'Teddy' Roosevelt (27. oktober 1858 - 6. januar 1919), USA's 26. præsident 1901-1909 og i 1906 modtager af Nobels fredspris for sine bestræbelser for at afslutte den russisk-japanske krig. Theodore Roosevelt, en fjern slægtning til den senere demokratiske præsident Franklin D. Roosevelt, var kendt under navne som Teedie, Teddy og TR.
Theodore Roosevelt (TR) var den anden i en række af fire søskende. Som resultat af, at han stammede fra en velhavende nordstatsfamilie af hollandsk afstamning gik Roosevelt på Harvard og var op til flere gange på rejse i Europa. I Oktober 1880 giftede Roosevelt sig med Alice Hathaway Lee, en rigmandsdatter fra Boston. 14 februar 1884 dør Roosevelts moder, og to dage senere hans hustru i barselssengen. Roosevelt tilbragte herefter nogle år i det vilde Vesten i et forsøg på at skabe sig et nyt liv som kvægfarmer. Efter en katastrofal vinter, hvor al TR's kvæg døde, vendte han tilbage til sin barndomsby, hvor han opstillede til borgmesterposten, men tabte. Herefter giftede Roosevelt sig med Edith Kermit Carow, med hvem han fik fem børn. I 1887 vendte Roosevelt tilbage til amerikansk politik. Han helligede sig kommunalpolitikken, hvor han bekæmpede nepotisme og korruption i den offentlige administration. Roosevelts indsats gav pote og han avancerede til politikommisær i New York City. Her gjorde Roosevelt sig så bemærket, at præsident William McKinley gjorde ham til viceflådeminister i 1887.
USA gik omkring århundredeskiftet ind for en mere og mere imperialistisk linje, hvilket bl.a. udmøntede sig i et ønske om at bemægtige sig Det Caribiske Hav. Da cubanerne gjorde oprør mod det spanske styre, så USA sit snit til at virkeliggøre sine imperialistiske hensigter og valgte derfor at træde ind i striden på Cubas side. Dette resulterede i en krig mod Spanien i 1898. Her formåede Roosevelt at gøre sig bemærket ved at sørge for at komme til at stå i spidsen for kavaleriregimentet The Rough Riders, der under et dumdristigt forsøg stormede San Juan-højen på Cuba. Roosevelts optræden under Cubakrigen gav ham status som folkehelt, og det skaffede ham efterfølgende muligheden for at opstille og vinde guvernørposten for det republikanske parti i New York i 1899.
I 1900 blev Theodore Roosevelt opstillet som vicepræsident for William McKinley under dennes 2. periode. Da McKinley blev dræbt ved et attentat i 1901, blev Roosevelt USA's 26. præsident. Han var da 43 år gammel.
Som præsident videreførte Roosevelt den stormagtskurs, som var påbegyndt under forgængeren. Efter at have læst admiral Alfred T. Mahans bog, The Influence of Sea Power, blev Roosevelt en stor fortaler for en stærk flåde, og han blev efterfølgende foregangsmand for den moderne imperialistiske linje, som USA skulle komme til at følge.
Roosevelt iværksatte påbegyndelsen af Panama-kanalen og endvidere sørgede han for, at Kongressen stillede krav til kvaliteten inden for medicinal- og fødevareindustrien. En anden af Roosevelts bedrifter er også hans kamp for at sikre den amerikanske natur mod den fremadstormende industri. Han fik udvidet de fredede arealer i USA fra 50 til 190 millioner acres. I 1905 var Roosevelt mægler mellem Rusland og Japan i den russisk-japanske krig. Han løste opgaven, så begge parter kunne acceptere fredsaftalen. I 1906 mæglede han igen. Denne gang var det mellem Tyskland og Frankrig, der var røget i strid om Marokko.
Henimod slutningen af Roosevelts 2.periode arbejdede han på at få hans krigsmister William H. Taft nomineret til præsidentvalget i 1909. Det lykkkedes for Roosevelt og han trak sig herefter tilbage som præsident, men ikke fra den politiske scene.
Efter sin afgang i 1909 fortsatte Roosevelt med at spille en politisk rolle. Efter storvildtjagt i Afrika og en rundrejse i Europa vendte Roosevelt hjem til et USA, der under præsident Taft havde skiftet politisk kurs. Det var mere end Roosevelt kunne bære. Han stiftede Det Progressive Parti, også kaldet Bull Moose Partiet, og stillede op ved valget 1912 mod præsident Taft, men det afstedkom kun, at de begge tabte til demokraten Woodrow Wilson.
Sine senere år tilbragte han som ivrig fortaler for USA`s deltagelse i 1. Verdenskrig. 1914 tog TR på en ekspeditionstur til Brasilien, hvilket blev starten på enden for Roosevelt. En slem feber gjorde et tydeligt indhug i hans ellers ukuelige helbred, og et beskadiget ben gav også skår i glæden. Efter sin hjemkomst prøvede Roosevelt forgæves at overtale præsident Wilson til at lade ham ride i spidsen for en tro kopi af hans Rough Riders ved fronten på Europa's slagmarker, da USA i 1917 gik ind i 1. Verdenskrig.
6.januar 1919 dør Theodore Roosevelt af en blodprop.
Roosevelt, Theodore
Roosevelt, Theodore
ja:セオドア・ルーズベルト
ko:시어도어 루스벨트
simple:Theodore Roosevelt
1907
Begivenheder
- Spejderbevægelsen starter i England.
- 1. januar - Theodore Roosevelt sætter håndtryksrekord for statschefer ved at trykke 8.513 mennesker i hånden ved nytårsmodtagelsen i Det Hvide Hus.
- 11. januar - Optant-konventionen mellem Danmark og Tyskland blev indgået.
- 4. maj - Loven om indførelse af metersystemet i Danmark vedtages.
- 16. november - Oklahoma bliver optaget som USA's 46. stat.
- 28. november - Congo, der er kong Leopold 2. af Belgiens private ejendom får status af belgisk koloni. I traktaten garanteres Frankrig forkøbsret, i tilfælde af salg.
Født
- 2. april - Ellen Malberg, dansk skuespiller. (Død 1983).
- 12. maj - Katharine Hepburn, amerikansk skuespillerinde.
- 25. maj - Lilian Ellis, dansk skuespiller og danser. (Død 1951).
- 16. juli - Barbara Stanwyck, amerikansk skuespillerinde (Død 1990)
- 14. november - Astrid Lindgren, svensk forfatter af børnebøger. (Død 2002).
Dødsfald
- 4. september - Edvard Grieg, norsk komponist.
- ca. 25. november - Ludvig Mylius-Erichsen, dansk polarforsker. Dødsdatoen er uvis, da han døde under Danmark-ekspeditionen.
- Fysik - Albert Abraham Michelson
- Kemi - Eduard Buchner
- Medicin - Charles Louis Alphonse Laveran
- Litteratur - Rudyard Kipling
- Fred - Ernesto Teodoro Moneta (Italien), præsident for Lombard League of Peace. : Louis Renault (Frankrig), professor i international jura.
Sport
-
Musik
-
Film
-
Bøger
-
07
ja:1907年
ko:1907년
ms:1907
simple:1907
th:พ.ศ. 2450
ItalienItalien er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord, og Slovenien i øst. På grund af landets form kaldes det i folkemunde tit Europas støvle.
Italien var tidligere opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige, under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Italien omslutter to småstater:
- Vatikanstaten, der ligger i Rom
- San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Alfabetisk sorteret liste over italienske byer:
- Aosta
- Ancona
- Assisi
- Bari
- Bologna
- Carrara
- Firenze
- Genova
- Livorno
- Milano
- Napoli
- Orvieto
- Padova
- Palermo
- Perugia
- Pisa
- Ravenna
- Rom
- Siena
- Torino
- Trento
- Trieste
- Venezia
- Verona
Regioner
Italien er inddelt i 20 regioner (regioni). Fem af dem har en særlig autonom status og markeres i listen nedenfor med
- :
- Abruzzi (Abruzzo) (tidligere delt i to – deraf flertalsformen)
- Aostadalen (Valle d'Aosta)
-
- Apulien (Puglia)
- Basilicata
- Calabrien (Calabria)
- Campania
- Emilia-Romagna
- Friuli-Venezia Giulia
-
- Lazio
- Liguria
- Lombardiet (Lombardia)
- Marche
- Molise
- Piemonte
- Sardinien (Sardegna)
-
- Sicilien (Sicilia)
-
- Sydtyrol (Trentino-Alto Adige)
-
- Toscana
- Umbria
- Veneto
Med undtagelse af Aosta-dalen er alle regioner inddelt i provinser (province). Under provinserne er kommunerne (comuni) næste trin i forvaltningen.
International pressefrihed
- [http://www.rsf.fr/article.php3?id_article=4116 Pressefrihedsindeks:] Rangeret 40 ud af 139 lande.
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Italien
als:Italien
fiu-vro:Itaalia
ja:イタリア
ko:이탈리아
ms:Itali
simple:Italy
th:ประเทศอิตาลี
zh-min-nan:Italia
Frankrig
Frankrig betyder frankernes rige.
Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig.
Frankrig er verdens næststørste producent af atomkraft-el, næstefter USA.
76% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs næststørste religion er islam, som praktiseres af ca. 5%. Dernæst er der ca. 2% protestanter og ca. 1% jøder.
Nationalkammeret i Frankrig består af 577 medlemmer og senatet har 317 medlemmer.
Frankrig har en nationaldag, Bastilledag.
Franske forfattere har fået Nobels Litteraturpris 12 gange.
Kendte franske byer:
- Paris (hovedstad)
- Bordeaux
- Cannes
- Chinon
- Lille
- Lyon
- Marseille
- Nantes
- Nice
- Strasbourg
- Toulouse
Franske regioner
Frankrig har 26 regioner og 95 departementer (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Af disse ligger 4 undenfor det europæiske Frankrig. Disse kaldes Départements d'outre-mer (DOM) det vil sige oversøiske departementer.
- Alsace
- Aquitaine
- Auvergne
- Basse-Normandie
- Bourgogne
- Bretagne
- Centre
- Champagne-Ardenne
- Corse (Korsika)
- Franche-Comté
- Haute-Normandie
- Île-de-France
- Languedoc-Roussillon
- Limousin
- Lorraine
- Midi-Pyrénées
- Nord-Pas-de-Calais
- Pays de la Loire
- Picardie
- Poitou-Charentes
- Provence-Alpes-Côte d'Azur
- Rhône-Alpes
- Départements d'outre-mer (DOM)
(Oversøiske departementer), disse er både en region og et departement.
- Fransk Guyana
- Guadeloupe
- Martinique
| | |
