:: wikimiki.org ::
| Nordamerika |
Nordamerika
Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
På selve kontinentet findes tre store lande:
- Canada
- USA
- Mexico
Ud for Canadas østkyst findes
- Grønland, der indgår i det danske rigsfællesskab
- Saint Pierre og Miquelon, der er et fransk oversøisk territorium.
På kontinentets sydlige del findes på et relativt lille område kaldet Mellemamerika (Centralamerika) staterne:
- Belize
- Costa Rica
- El Salvador
- Guatemala
- Honduras
- Nicaragua
- Panama
I det Caribiske Hav findes en række stater og territorier:
Caribiske Hav
- Anguilla (britisk)
- Antigua og Barbuda
- Aruba (del af Nederlandene)
- Bahamas
- Barbados
- Bermuda (britisk)
- Britiske Jomfruøer (Virgin Islands; britisk)
- Cayman Islands (britisk)
- Cuba
- Dominica
- Dominicanske Republik
- Grenada
- Guadeloupe (Frankrig)
- Haiti
- Jamaica
- Martinique (Frankrig)
- Montserrat (britisk)
- Nederlandske Antiller (i rigsfællesskab med Nederlandene)
- Puerto Rico (amerikansk fristat)
- Saint Kitts og Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent og Grenadinerne
- Trinidad og Tobago
- Turks og Caicos Islands (britisk)
- U.S. Virgin Islands (amerikansk territorium)
Se også
- Verdens lande
- Amerika
Kategori:Nordamerika
Kategori:Verdensdele
ja:北アメリカ
ko:북아메리카
simple:North America
th:ทวีปอเมริกาเหนือ
zh-min-nan:Pak Bí-chiu
KontinentVerdensdel
Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele:
- Afrika
- Antarktis
- Asien
- Europa
- Nordamerika
- Oceanien
- Sydamerika
Nogle gange regnes Nordamerika og Sydamerika for én enkelt verdensdel: Amerika.
Asien og Europa regnes også nogle gange for samhørende: Eurasien.
Kontinent
Ordet kontinent bruges dels som et synonym til verdensdel, dels som et synonym til fastland om Jordens største sammenhængende landmasser, eventuelt uden omliggende øer: I så fald vil man ofte regne med 5 kontinenter:
- Antarktis
- Asien-Europa-Afrika
- Australien
- Nordamerika
- Sydamerika
Billede:Jordens_overflade.jpg
Jordens overflade
Se også
- Hav
- Havstrømme
- Nordpolen
- Pladetektonik
- Ocean
- Sydpolen
- Verdens lande
- Ækvator
-
Kategori:Geofysik
Kategori:Pladetektonik
ja:大陸
ko:대륙
ms:Benua
simple:Continent
th:ทวีป
zh-min-nan:Tāi-lio̍k
Stillehavet
Stillehavet (Stille Ocean) er jordens største hav og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Stillehavet har omkring 25.000 øer, for eksempel Samoa, Tonga, Cook-øerne, Hawaii, Påskeøen, Chatham.
Øerne i den østlige del af Stillehavet benævnes Polynesien
Se også
- Verdenshave
Kategori:Have
ja:太平洋
ko:태평양
simple:Pacific Ocean
th:มหาสมุทรแปซิฟิก
zh-min-nan:Thài-pêng-iûⁿ
Atlanterhavet
.]]
Atlanterhavet er et hav, der dækker cirka 20% af jordens overflade, og det er verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Hvis man tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 106.450.000 km², med en gennemsnitlig dybde på 3.332 meter, og det giver et rumfang på 354.700.000 km³. Hvis man ikke tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 82.362.000 km² med en gennemsnitlig dybde på 3.926 meter, og det giver et rumfang på 323.600.000 km³. Den største dybde er på 9.200 meter.
Atlanterhavet blev dannet for ca. 55 millioner år siden, da den midtatlantiske ryg begyndte at åbne sig.
Den midtatlantiske ryg løber også i dag midt ned igennem Atlanterhavet fra nord til syd.
Den midtatlantiske ryg er en underjordisk bjergkæde, der bliver presset op og til siden af den underliggende lava. Amerika og Europa/Afrika bliver således skubbet væk fra hinanden med en fart af ca. 2 cm om året. Dermed bliver Atlanterhavet hele tiden større.
Se også
- Verdenshave
Kategori:Have
als:Atlantik
ja:大西洋
ko:대서양
simple:Atlantic Ocean
th:มหาสมุทรแอตแลนติก
zh-min-nan:Tāi-se-iûⁿ
CanadaCanada er et en forbundsstat med ti provinser og tre territorier. Styreformen er parlamentarisme, og premierministeren er regeringsleder. Den britiske monark er formelt statsoverhoved. Grænselandene er USA i syd og nordvest (Alaska), og Grønland i nordøst. Kystlinjen vest for landet udgøres af Stillehavet, i øst af Atlanterhavet og i nord af Arktiske Hav. Canada er verdens næststørste land. Man taler engelsk i det meste af Canada, men i provinsen Québec er hovedsproget fransk, og landet er officielt tosproget.
Historie
Uddybende artikel: Canadas historie
Indianere, som benævnes 1st nations people i Canada, menes at have indvandret fra Asien fra 10.000 til 30.000 år siden over en passage mellem Sibirien og Alaska. Da europæerne begyndte at befolke Canada, levede der en hel række naturfolk - enten som nomader eller fastboende. De ernærede sig primært som jægere, fiskere og farmere.
De første kontakter mellem de indfødte og europæerne fandt sted for ca. 1000 år siden, da norske vikinger slog sig ned for en periode på Newfoundland. Men der gik yderligere 600 år, før indvandringen tog fart for alvor.
Europæiske opdagelsesrejsende udforskede vandene i Nordamerika for at finde en ny rute til de rige markeder i Orienten. Skønt opdagelsesrejsende som Giovanni Caboto, Jacques Cartier og Samuel de Champlain aldrig fandt en rute til Kina eller Indien, fandt de noget, som var lige så værdifuldt: rige fiskevande og store bestande af bæver, ræv og bjørn, som alle var meget eftertragtede for deres skind.
Permanente franske bosættelser blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet og engelske lidt senere. Det var uundgåeligt, at Nordamerika blev inddraget i magtkampe mellem England og Frankrig. Efter Quebecs fald i 1759 overdrog Pariser traktaten alle de franske besiddelser øst for Mississippi til Storbritannien. Under det engelske styre havde den fransktalende del af Canada det ene mål at bevare deres traditioner, sprog og kultur. I 1774 blev vedtaget en lov, som officielt anerkendte fransk civilret og garanterede religionsfrihed samt sprogfrihed.
Et stort antal engelsktalende kolonister (Loyalists), som ønskede at forblive tro mod det engelske overherredømme, søgte ophold i Canada, efter USA's uafhængighedskrig sluttede i 1783.
Efter dannelsen af et kraftfuldt USA efter den amerikanske borgerkrig følte nogle politikere, at en sammenslutning af de britiske kolonier var den eneste måde at forhindre en sammenslutning. I 1867 blev Canada East, Canada West, Nova Scotia og New Brunswick lagt sammen som the Dominion of Canada.
Efter 1. verdenskrig voksede Canada langsomt i status og velstand, og blev i 1931 medlem af the Commonwealth, og fik komplet selvstyre efter Storbritannien underskrev The Statute of Westminster. Under 2. verdenskrig kæmpede Canada endnu en gang sammen med Storbritannien mod Tyskland. Denne gang blev der indgået en forsvarspagt med USA, som efter angrebet på Pearl Harbor førte til en krigserklæring mod Japan.
Siden 2. verdenskrig er Canadas økonomi fortsat med at vokse. Denne vækst i kombination med offentlige sociale programmer, pensionsordninger, sygesikring og arbejdsløshedsforsikringer har givet canadierne en høj levestandard og en god livskvalitet.
I 1970'erne og 1980'erne opstod der gnidninger mellem provinsen Quebec og de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs brug og status. I 1982 blev Canadas forfatning ændret, men Quebec nægtede at ratificere den.
Politik
Uddybende artikel: Canadas politik
Den canadiske regent er Dronning Elizabeth II. Reelt styres Canada dog af det canadiske parlament, hvor Paul Martin for tiden er premierminister. Styreformen er parlamentarisme.
Canada er medlem af OECD, NATO, FN, APEC, G7 og mange andre internationale organisationer.
Canada var i mange år uden nationalflag og brugte det britiske koffardiflag med Canadas skjold i det røde felt. I begyndelsen af 1960'erne øgedes interessen for at få et eget nationalflag. Resultatet blev nationalflaget med ahornbladet, der blev indført af parlamentet i 1965.
Geografi
Uddybende artikel: Canadas geografi
Canadas geografi
7000 km fra kyst til kyst. Fra nord til syd ca. 4600 km. Næsten 90% of canadierne lever langs grænsen til USA. Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geografi, omfattende frugtbare sletter til agerbrug, store bjergområder, søer og floder. De vildsomme skove må i det fjerne nord give plads for arktisk tundra. Der er selvfølgelig mange klimatiske variationer i dette enorme land, fra den permanent frosne iskappe i nord til den pragtfulde vegatation langs British Columbias vestkyst. Skønt meget af landet er søer og skove, er der bjerge, prærier og oven i købet en mindre ørken. Prærie dækker Manitoba, Saskatchewan og store dele af Alberta. Disse tidligere græsområder er nu omlagt til Canadas enorme hvedeproduktion.
Canada er et rigt land. De vigtigste naturlige ressourcer er naturgas, olie, guld, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink, tillige med træ og vand. Canada har en utrolig rig flora flora og fauna. Landet omfatter 8 vegetationszoner, de fleste domineret af skov. De mest almindelige træer er douglasfyr, rød cedar, hvid fyr og sukker ahorn, 'et af Canadas bedst kendte symboler - ahornbladet har været i det nationale flag siden 1965. Dyrene omfatter grizzly bjørnen, den sorte og brune bjørn, isbjørnen, bæveren, buffalooksen, ulven, prærieulven, lossen, pumaen, rådyr, elg, rensdyr osv. Der er også mere end 500 fuglearter som fx den canadiske gås.
Canada har mere end 100 nationalparker og historiske steder og mindesmærker for at give hæder til mennekser, steder og begivenheder, som har spillet en rolle i landets historie. 37 nationalparker er spredt ud over landet, fx Banff, som ligger på de østlige bjergsider af Albertas Rockybjerge.
Fakta
Grænsestrækning på land total: 8.893 km
Landegrænser: USA 8.893 km (2.477 km med Alaska)
Kystlinje: 243.791 km
Højdeforskelle: Lavest: Atlanterhavet 0 m, Højest: Mount Logan 5.929 m
Naturressourcer: Olie, naturgas, fisk, salt, jern, nikkel, zink, guld, bly, sølv, tømmer, grus og sand.
Jordfordeling:
Opdyrket jord: 5%
Blivende afgrøder: 0%
Blivende græsgange: 3%
Skov og skovstrækninger: 54%
Andet: 38% (1993)
Opdyrket landområde: 7.100 sq km (1993)
Økologi: Under debat - Luftforurening, forurening fra biler og kraftværker; drikkevand og overfladevandsforurening fra landbrug og pesticid rester; og andre.
De vigtigste byer er Toronto, Montréal, Vancouver, Calgary, Ottawa, Halifax, Edmonton og Winnipeg.
Se også:
Niagaravandfaldene
St. Lawrence
Provinser
Uddybende artikel: Canadas provinser og territorier
Canadas ti provinser (hovedstad i parentes):
- Alberta (Edmonton)
- Britisk Columbia (Victoria)
- Manitoba (Winnipeg)
- New Brunswick (Fredericton)
- Newfoundland og Labrador (St John's)
- Nova Scotia (Halifax)
- Ontario (Toronto)
- Prince Edward Island (Charlottetown)
- Quebec (Quebec)
- Saskatchewan (Regina)
Canada har tre territorier:
- Yukon (Whitehorse)
- North West Territories (Yellowknife)
- Nunavut (Iqaluit)
Økonomi
Uddybende artikel: Canadas økonomi
Canadas vigtigste handelspartner er USA, men mens Canadas eksport til USA udgør 20 procent af Canadas BNP, udgør USA's eksport til Canada blot 3% af supermagtens BNP. Ingen anden af de store vestlige økonomier udviser samme grad af skævhed i samhandelen. Den kan kun sammenlignes med den fattige verdens afhængighed af de industrialiserede lande i nord.
Demografi
Uddybende artikel: Canadas demografi
Canadas demografi
Størsteparten af befolkningen, 77 procent, lever i byer. I virkeligheden bor 31 procent af befolkningen i de 3 største byer: Toronto, Montreal og Vancouver. Engelsk er modersmål for ca 16 millioner canadiere, og fransk modersmål for ca. 6.5 millioner. Disse er Canadas 2 officielle sprog. Men mange canadiere har et andet modersmåk såsom italiensk, kinesisk, tysk, portugisisk, polsk, hollandsk, græsk eller andre sprog - for ikke at nævne dansk.
42 procent af den canadiske befolkning er katolikker. Canadas næststørste religion er protestantisme, som praktiseres af ca. 38 procent. Andre væsentlige religioner er islam, buddhisme og jødedom.
66 procent af befolkningen er af europæisk afstamning, 26 procent har en blandet etnisk baggrund, 2 procent er indianere, og 6 procent er af asiatisk afstamning.
Kultur
Uddybende artikel: Canadas kultur
Canada er et stort land, og der er forskel i mentaliteten fra kyst til kyst. De vestlige provinser er mere amerikansk orienterede, medens det folkerige Ontario og de atlantiske provinser nok er det område i hele Nord- og Sydamerika, der er tættest på nordeuropæere. I Quebec taler man fransk.
Kendte canadiere omfatter:
Forfattere:
Margaret Atwood, Robertson Davies, Timothy Findley, Alice Munro, Michael Ondaatje, Yann Martel, Carol Shields, Antonine Maillet, Mordechai Richler, Stephen Leacock.
Musikere:
Simple Plan, Barenaked Ladies, Dream Warriors, Guess Who, Rush, The Band, Finger Eleven, The Tragically Hip, Prozzak, Shania Twain, Alanis Morissette, Celine Dion, Roch Voisine, Avril Lavigne, Paul Anka og Gordon Lightfoot.
Andre:
Atom Egoyan, David Cronenberg, Denys Arcand, Denis Villeneuve, Mike Myers, Jim Carrey, Donald Sutherland, Terry Fox
International Pressefrihed
- [http://www.rsf.fr/article.php3?id_article=4116 Presse friheds indeks:] Rangeret 5 ud af 139 lande.
Øvrige emner
Se også
- Verdens lande
Kilder/eksterne henvisninger
- [http://www.leksikon.org Leksikon for det 21. århundrede]
- [http://www.aerenlund.dk/canada/index_dk.html aerenlund.dk]
Kategori:Nordamerikanske lande
-
als:Kanada
ja:カナダ
ko:캐나다
ms:Kanada
simple:Canada
th:ประเทศแคนาดา
zh-min-nan:Canada
USA
Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne.
Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder.
48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering.
Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen.
Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.
Historie
- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket
Se også
- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande
Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
-
Kategori:Nordamerikanske lande
Kategori:Forkortelser
ja:アメリカ合衆国
ko:미국
ms:Amerika Syarikat
simple:United States
th:สหรัฐอเมริกา
zh-min-nan:Bí-kok
Grønland
Grønland er Jordens største ø. Geografisk hører Grønland til det nordamerikanske kontinent, men geopolitisk til Europa.
Grønland, hvis officielle navn er Kalaallit Nunaat (grønlændernes land), er ligesom Færøerne en del af det danske rige og indgår i det danske rigsfællesskab.
Grønland var frem til 5. juni 1953 en dansk koloni. Ved ændringen af den danske grundlov 5. juni 1953 fik Grønland status som et dansk amt. Efter en folkeafstemning i 1978 fik Grønland hjemmestyre med virkning fra 1. maj 1979.
Med gennemførelsen af Lov om Grønlands Hjemmestyre overførtes kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, der overtog såvel det økonomiske som forvaltningsmæssige ansvar for en række opgaver fra den danske stat. Fra denne dato var det derfor Grønlands Hjemmestyre, der havde såvel den lovgivende som udøvende myndighed.
Op gennem 1980'erne og de første år af 1990'erne fik hjemmestyret overført ansvaret for en række meget store og komplicerede områder:
- 1. januar 1980: Det sociale område, kultur- og uddannelsesområdet, arbejdsmarkedet samt regulering af det kystnære fiskeri samt fangst og landbrug
- 1. januar 1981: Nærings- og konkurrencelovgivning, landsplanlægning og fredning
- 1. januar 1985: Erhvervsforhold,
1. januar 1986: Den Kongelige grønlandske Handel (KGH), vareforsyning og internt transport
- 1. januar 1987: Boliger og Grønlands Tekniske Organisation (GTO)
- 1. januar 1989: Miljøbeskyttelse
- 1. januar 1992: Sundhedsvæsen
Inden for de sagsområder der blev overtaget skulle Grønlands Hjemmestyre nu til at være såvel lovgivende som udøvende myndighed. De første områder overførtes et år før planlagt. Den forcerede overførsel betød, at hjemmestyret i realiteten ingen andre muligheder havde, end at overtage den dansk opbyggede administration, fordi der ikke var det tilstrækkelige antal uddannede og kvalificerede grønlændere til rådighed. Det betød, at det i realiteten stadig var danske akademikere, der formulerede lovene.
Grønlands Hjemmestyres økonomi skulle baseres på egne indtægter i form af skatter og afgifter samt et bloktilskud fra den danske stat, svarende til det beløb, som staten havde anvendt på områderne i årene forud for overtagelsen af de områder, der var overført til grønlandsk selvforvaltning.
På en række områder har den danske stat stadig ansvaret. Det gælder udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, politi, retsvæsen og kriminalforsorg, arbejdsmiljø og dele veterinærvæsnet, lige som en række danske institutioner udfører fastlagte opgaver i det grønlanske samfund. Det gælder f.eks. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG), Statens Luftfarsvæsen, Søfartsstyrelsen og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Til trods for hjemmestyre er forvaltningen af råstofaktiviteterne i Grønaland stadig et fællesanliggende mellem Danmark og Grønland.
Under forhandlingerne om grønlandsk hjemmestyre var spørgsmålet om rettighederne til den grønlandske undergrund - og dermed råstofferne i Grønland - et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt. Ønsket om en egentlig overdragelse af rettighederne til råstofferne i Grønlands undergrund fra staten til den fastboende befolkning i Grønland blev fremført med betydelig styrke af de grønlandske forhandlere, men afstanden på dette punkt var så stor, at det eneste mulige resultat viste sig at være det kompromis, der blev resultatet, nemlig at "den fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer". Derfor blev det fastsat ved lov, at "forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse" af de ikke-levende ressourcer finder sted i henhold til aftale mellem regeringen og Landsstyret. Bestemmelsen afgør således ikke spørgsmålet om, hvem der har ret til råstofferne, men alene hvem der kan disponere over dem.
For at sikre den politiske ligestilling mellem Grønland og Danmark på råstofområdet blev der etableret fælles beslutningskompetence, så der ikke kunne træffes væsentlige beslutninger på området, uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret. I praksis opnås dette ved at begge parter kan nedlægge veto, hvis der udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse. Til dette formål oprettedes Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, der er et dansk-grønlandsk politisk forum, hvor centrale spørgsmål vedr. råstofområdet drøftes. Fællesrådets opgave er at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser på råstofområdet.
Forvaltningen af råstofaktiviteterne i Grønland har siden 1. juli 1998 været udøvet af Råstofdirektoratet i Nuuk, der er sekretariat for Fællesrådet, i et tæt samarbejde med bl.a. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Hovedstaden er Nuuk (Godthåb).
Historie
Øen var formelt en norsk kronkoloni frem til 1814, da øen blev dansk efter opløsningen af den dansk-norske personalunion. De facto havde den imidlertid længe været styret fra Danmark-Norges fælles hovedstad København.
Et område af Østgrønland, kaldet Eirik Raudes Land, var 12. juli 1932-5. april 1933 annekteret af Norge. Den Internationale Domstol i Haag gav imidlertid området til Danmark, så de udstationerede norske soldater og embedsmænd blev trukket tilbage igen.
Geografi
Grønland er verdens største ø med et areal på 2.166.086 km², hvor af 410.449 km² er isfrit. Dermed er cirka 81 % af øen dækket af is.
Landet afgrænses i syd af Atlanterhavet, i vest af Davis Strædet og Baffin Bugten, i nordvest af Smith Sund og Nares Strædet, i nord af Lincoln Havet og Wandels Hav, der begge er en del af Ishavet. Mod øst dannes afgrænsningen af Grønlandshavet og Danmarks Stræde, hvor der kun er 240 km. til Island.
Grønlands sydspids, Kap Farvel (grønlandsk: Nunap Isua) ligger på højde med Stockholm og Oslo. Fra Grønlands nordspids, Kap Morris Jessup, er der 740 km. til Nordpolen. Grønland er dermed det nordligste landområde på Jorden.
- Højeste punkt: Gunnbjørns Fjeld 3.693 m.
- Kystlinje: 44.087 km.
Klima
Klimaet i Grønland er overvejende arktisk. Det vil sige, at middeltemperaturen selv i årets varmeste måned ikke når over +10°C. I dalene, der ligger i forlængelse af de dybeste fjorde, overstiger middeltemperaturen dog lige grænsen på +10°C. Landets store udstrækning medfører betydelige klimatiske variationer mellem Nord- og Sydgrønland, men der er også store variationer mellem kystområderne, specielt mellem det område, hvor der er åbent vand hele året, og områder inde i landet.
Det åbne hav virker i sommermånederne afkølende på luften, mens det i vinterperioden virker opvarmende. Derfor er vintrene milde og somrene kølige langs kysten i det sydlige Grønland, mens det langs kysten nord for åbentvandsområdet er kølige somre og kolde vintre. Forskellen mellem vinter- og sommertemperaturer vil endvidere øges desto længere man bevæger sig ind i landet, hvor klimaet bliver fastlandspræget, med varme somre og kolde vintre.
Det fremgår tydeligt, hvis man sammenligner temperaturerne for Sisimiut, som ligger ved kysten, med temperaturerne for Kangerlussuaq, der ligger ca. 150 km. fra kysten på nogenlunde samme breddegrad som Sisimiut. I januar (2003) var middeltemperaturen -12,4°C i Kangerlussuaq, mens den i Sisimiut var -7,2°C. I juli (2003) var middeltemperaturen 11,4°C i Kangerlussuaq, men 'kun' 7,1°C i Sisimiut. Sommertemperaturerne over hele Grønland er ret ensartede på grund af den store indstråling i perioden med midnatssol nord for polarcirklen.
Nedbørsforholdene varierer betydeligt i Grønland. I Sydgrønland varierer de årlige nedbørsmængder fra ca. 800 til over 1.400 mm. Længere nordpå og inde i landet aftager nedbørsmængderne kraftigt. I de nordligste egne og inde i landet er den årlige nedbør således under 200 mm, mens den enkelte steder, f.eks. i Peary Land, er så ubetydelig, at området kan betegnes som arktisk ørken.
Dagens længde varierer betydeligt på forskellige lokaliteter i Grønland alt efter årstid. Nanortalik i Sydgrønland og Nuuk i Midtgrønland, der ligger syd for polarcirklen, har ikke perioder med midnatssol eller polarnat og den længste dag for de to lokaliteter er henholdsvis 18,5 og 20,5 timer. Ved polarcirklen vil der være få dage med midnatssol og polarnat. Jo nordligere, jo længere bliver de to perioder. I Ilulissat nord for polarcirklen er der således ca. to måneder med midnatssol og polarnat, I Upernavik ca. tre måneder og i Qaanaaq (dansk: Thule) knapt fire måneder.
- Nationalparker: Grønlands Nationalpark ca. 972.000 km² omfatter hele den nordøstlige del af landet.
Befolkning
- Befolkning: 56.854 (jan. 2004)
- Befolkningstæthed: 0,14 pr. km isfrit areal (jan. 2004)
- Befolkning i hovedstaden: Nuuk 14.350 (jan. 2004)
- Befolkning i byerne: 46.891 (jan. 2004)
- Befolkning i bygderne: 9.963 (jan. 2004)
- Befolkningstilvækst: 0,31 pct. (2003)
- Dødskvotient, i alt: 7,3 pr. 1.000 indbyggere (2003)
- Nettoindvandring: -345 (2003)
- Børnedødelighed, i alt: 8,9 pr. 1000 levendefødte (2003)
- Middellevetid: Kvinder: 70 år, mænd: 64 år (2003)
- Fertilitetskvotient: 62,5 levendefødte pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2003)
- HIV/AIDS-smittede: 7 (2002)
- Nationalitet: Substantiv: grønlænder, adjektiv: grønlandsk
- Etniske grupper: Inuit 88 pct., dansk og andet 12 pct. (jan. 2003)
- Religion: Evangelisk-lutherske kirke
- Sprog: Grønlandsk (kalaallisut), dansk
91 procent af befolkningen bor i Vestgrønland, 1,6 procent i Nordgrønland og 6,3 procent i Østgrønland.
Politiske forhold
- Regeringstype: Parlamentarisk demokrati under et konstitutionelt monarki
- Status: Hjemmestyre under Kongeriget Danmark siden 1. jan. 1979.
- Hovedstad: Nuuk (Godthåb)
- Nationaldag: 21. juni (årets længste dag)
- Retsvæsen: Dansk
- Valgret: Myndige personer over 18 år
- Medlemskab af EU: Fra 1. januar 1973 til 1. februar 1985
- Statsoverhoved: HM Dronning Margrethe II
- Regeringschef: Landsstyreformand Hans Enoksen (Siumut) (siden 14. december 2002)
- Lovgivende myndighed: Landstinget (parlamentet med 31 medlemmer)
- Dømmende myndighed: Kredsret, Landsret, Højesteret
- Det grønlandske flag: To horisontale bånd i hvid (øverst) og rød med en stor cirkel en anelse til hejsesiden for midten - den øverste halvdel af cirklen er rød, mens den nederste halvdel er hvid
- Flagets symbol: Solen, havet og indlandsisen
Økonomi
- BNP: 9.178 mio. kr. (2002)
- BNP vækstrate: -1,5 pct. i 1981-priser (2002)
- BNP pr. capita: 0,2 mio. kr. (2002)
- Bruttoindkomst pr. husstand Højeste 25 pct.: 746.518 kr. Laveste 25 pct. 76.584 kr. (2001)
- Inflationsrate (forbrugerpriser): 2,3 pct. (jul. 2004)
- Arbejdsstyrke: 27.024 (15-62 år født i Grønland jan. 2004)
- Ledighed: 10,4 pct. berørt af ledighed i byerne (2003)
- Offentlig budget: Indtægter: 7,6 mia. kr. Udgifter: 7,5 mia. kr. inkl. kapitaludgifter på 0,6 mia. kr. (2002)
- Industrier: Fiskefabrikker (primært rejer og hellefisk), husflid, skind, mindre skibsværfter, minedrift (guld og olivin)
- Elproduktion: 311 GWh (2002)
- Elforbrug, hele Grønland: 173 GWh (2001/2002)
- Landbrugsprodukter: Foder afgrøder, have- og drivhus grøntsager, får, rensdyr, fisk
- Eksport: 2.267 mio. kr. f.o.b. (foreløbige tal 2003)
- Eksport varer: Fisk og fiskeprodukter 90 pct. (rejer 56 pct.)
- Eksportmarkeder: EU (primært Danmark) 91 pct., USA 4 pct. samt Island, Canada, Japan 1 pct. (foreløbige tal 2002)
- Import: 2.473 mio. kr. c.i.f. (foreløbige tal 2003)
- Import varer: Maskiner og transportmidler, bearbejdede varer, fødevarer, brændsler
- Importmarkeder: EU (primært Danmark), Norge, Canada, USA
- Handelsbalance: -206 mio. kr. (foreløbige tal 2003)
- Økonomisk støtte, modtager: 2.952 mio. kr. i bloktilskud fra Danmark (2003)
- Valuta: Danske kroner (DKK)
- Valutakurs: 100 US $ = 708,22 DKK, 100 EUR = 742,43 DKK (1. jan. 2003)
- Finansår: Kalenderåret
Kommunikation
- Telefonlinjer i brug: 25.330 (2002)
- Mobiltelefoner: 17.700 (2002)
- Retningsnummer: 299
- Radiostationer: AM 5, FM 12
- Radioer: 98 pct. af alle hustande har radio (2002)
- TV-stationer: Kalaallit Nunaata Radio-a landsdækkende TV ([http://knr.gl/forside]) samt flere lokale TV-stationer
- TV-apparater: 97 pct. af alle husstande har TV (2002)
- Aviser: Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq
- Internet landekode: .gl
- Internetudbydere: 1
- Internetbrugere: 9.071 (2002)
- Wikipedia-landekode: kl
Infrastruktur
- Jernbaner: 0 km
- Havne: Havneanlæg i 16 byer samt anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder
- Lufthavne: 12 lufthavne, 5 heliporte og 41 helistop
Nord for hovedøen findes flere mindre øer, herunder verdens nordligste ø Kaffeklubben.
Grønlands kommuner
Grønland er inddelt i landsdelen Vestgrønland, Nordgrønland og Østgrønland. Administrativt er landet inddelt i 18 kommuner, hver med sin hovedby, der med en enkelt undtagelse også giver kommunen navn. Undtagelsen er byen Taasiilaq (dansk: Ammassallik) i Østgrønland, hvor Anmassallik Kommune har beholdt det danske navn som betegnelse for kommunen. Qaanaaq Kommune er ikke kun Grønlands, men verdens nordligst beliggende kommune, mens Nanortalik Kommune er Grønlands sydligste kommune. Grønlands mindste kommune er Ivittuut. Ammassalik og Illoqqortoormiut Kommune er de to eneste kommuner i Østgrønland, mens de resterende kommuner er beliggende i Vestgrønland.
Det kommunale selvstyre er af væsentlig ældre dato end hjemmestyret. Allerede i 1975 fik kommunerne den grad af selvstændighed de har i dag. Kommunerne opnåede dengang bl.a. ret til at udskrive skatter. De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov, men kommunerne har - som i Danmark - ret til selv at bestemme hvilke opgaver de vil påtage sig, alene begrænset af lovgivningen. De vigtigste kommunale opgaver er en række tekniske funktioner, sociale opgaver, opgaver inden for kultur, undervisning og idært samt lokale miljøopgaver.
Kommunerne er sammensluttet i de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA.
De kommunale opgaver finansieres dels ved egne indtægter, hovedsagligt i form af skatter, dels indtægter udefra, hovedsagelig i form af bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Desuden foregår der en betydelig omfordeling via udligningen af skatter fra de mere velstillede til mindre velstillede kommuner. Desuden opkræves en fælleskommunal skat.
Kommunerne er idag borgernes vigtigste kontaktled til hele den offentlige sektor.
Inden for den enkelte kommunes grænser er der desuden en række bygder, hvor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for såvel drift som styrelse af disse. I bygderne varetages opgaverne af ben bygdebestyrelse bestående af tre til fem medlemmer.
En del af disse bygder er meget små, hvor der typisk bor 30-75 indbyggere, mens der kun er meget få bygder, der har over 200 indbyggere. 1. januar 2003 boede der 9.456 i bygderne i Grønlands 60 bygder, mens 47.086 boede i byerne.
Fordele og ulemper ved 18 kommuner i Grønland er for øjeblikket under diskussion. Et strukturudvalg har skullet vurdere forskellige modeller for en ændret byrde- og opgavefordeling mellem hjemmestyret centralt og kommunerne, herunder antallet af de nuværende kommuner. I en netop afleveret rapport anbefaler udvalget, at Grønlands kommuner sammenlægges i større regioner. Dette forslag forventes diskuteret i Landstinget i løbet af 2006.
Nedenfor kommunerne, startende fra syd på Vestkysten.
Nanortalik Kommune
- Aappilattoq
- Narsaq Kujalleq (dansk: Frederiksdal)
- Tasiusaq
- Ammassivik (dansk: Sletten)
- Alluitsup Paa (dansk: Sydprøven)
Qaqortoq Kommune dansk: Julianehåb)
- Saarloq
- Eqalugaarsuit
- Qassimiut
Narsaq Kommune
- Igaliku
- Qassiarsuk
- Narsarsuaq
Ivittuut Kommune
- Kangilinnguit (dansk: Grønnedal)
Paamiut kopmmune (dansk: Frederikshåb)
- Arsuk
Nuuk Kommune dansk: Godthåb)
- Qeqertarsuatsiaat (dansk: Fiskenæsset)
- Kapisillit
- Kangerluarsoruseq dansk: Færingehavn, beliggende ca. 50 kilometer syd for Grønlands hovedstad Nuuk
Maniitsoq kopmmune (dansk: Sukkertoppen)
- Atammik
- Napasoq
- Kangaamiut
Sisimiut Kommune (dansk: Holsteinsborg)
- Itilleq
- Sarfannguit
- Kangerlussuaq (dansk: Søndre Strømfjord)
Kangaatsiaq Kopmmune
- Attu har 295 indbyggere (2005) og ligger ca. 100 km syd for Aasiaat
- Iginniarfik
- Ikerasaarsuk
- Niaqornaarsuk
Aasiaat Kopmmune (dansk: Egedesminde)
- Kitsissuarsuit (dansk: Hunde Ejlande)
- Akunnaaq
Qasigiannguit Kommune (dansk: Christianshåb)
- Ikamiut
Ilulissat Kommune (dansk: Jakobshavn)
- Ilimanaq (dansk: Claushavn)
- Oqaatsut (dansk: Rodebay) har 45 indbyggere (2005) og ligger ca. 18 km nord for Ilulissat by
- Qeqertaq
- Saqqaq
Qeqertarsuaq Kommune (dansk: Godhavn)
- Kangerluk (dansk: Diskofjord)
Uummannaq Kommune
- Niaqornat
- Qaarsut
- Ikerasak
- Saattut
- Ukkusissat
- Illorsuit
- Nuugaatsiaq
Upernavik Kommune
- Upernavik Kujalleq
- Kangersuatsiaq
- Aappilattoq (dansk: Søndre Upernavik)
- Tussaaq
- Naajaat
- Innaarsuit
- Tasiusaq
- Nutaarmiut
- Nuussuaq (dansk: Kraulshavn)
- Kullorsuaq
Qaanaaq Kommune (dansk: Thule)
- Savissivik
- Moriusaq
- Siorapaluk
Ammassalik Kommune, hvor hovedbyen i kommunen hedder Tasiilaq
- Isortoq
- Tiniteqilaaq
- Ikkatteq
- Kulusuk
- Kuummiut
- Sermiligaaq
Ittoqqortoormiit Kommune (dansk: Scoresbysund) på 235.000 km2 og 525 indbyggere.
- Itterajivit (dansk: Kap Hope)
- Uunarteq (dansk: Kap Tobin)
----
Ud over dette findes en række områder uden for kommunal inddeling. Af disse kan bl.a. nævnes Thule Air Base i Pituffik. Vejrstationen Prins Christians Sund (grønlandsk: Ikerasassuaq).
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Greenland.html A Birds Eye View Of Greenland Webcams]
- dmoz: [http://dmoz.org/World/Dansk/Regional/Gr%f8nland/ Grønland]
- [http://www.nathimus.ku.dk/geomus/Foldere/grnlandk.htm Københavns Universitet: Grønlands geologi]
- [http://www.natur.gl/Default.asp?lang=dk&num=2 Grønlands Naturinstitut]
- [http://www.gt.gl/Forside.php Greenland Tourism servicecenter]
- [http://www.greenland.com/Forside.php Oplevelser af en anden verden]
- [http://www.nanoq.gl/ Grønlands Hjemmestyre]
- [http://www.statgreen.gl/ Grønlands Statistik]
- [http://www.nuuk.gl/ Nuup Kommunea] (Nuuk Kommune)
- [http://www.statgreen.gl/dk/kort.html Kort over landet, med links til komunerne]]
- [http://www.qatanngut.dk/materiale/links.html Links til materiale om Grønland]
Kategori:Norden
Kategori:Grønland
Kategori:Grønlandske øer
ja:グリーンランド
ko:그린란드
simple:Greenland
th:เกาะกรีนแลนด์
zh-min-nan:Chheⁿ-tē
Frankrig
Frankrig betyder frankernes rige.
Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig.
Frankrig er verdens næststørste producent af atomkraft-el, næstefter USA.
76% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs næststørste religion er islam, som praktiseres af ca. 5%. Dernæst er der ca. 2% protestanter og ca. 1% jøder.
Nationalkammeret i Frankrig består af 577 medlemmer og senatet har 317 medlemmer.
Frankrig har en nationaldag, Bastilledag.
Franske forfattere har fået Nobels Litteraturpris 12 gange.
Kendte franske byer:
- Paris (hovedstad)
- Bordeaux
- Cannes
- Chinon
- Lille
- Lyon
- Marseille
- Nantes
- Nice
- Strasbourg
- Toulouse
Franske regioner
Frankrig har 26 regioner og 95 departementer (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Af disse ligger 4 undenfor det europæiske Frankrig. Disse kaldes Départements d'outre-mer (DOM) det vil sige oversøiske departementer.
- Alsace
- Aquitaine
- Auvergne
- Basse-Normandie
- Bourgogne
- Bretagne
- Centre
- Champagne-Ardenne
- Corse (Korsika)
- Franche-Comté
- Haute-Normandie
- Île-de-France
- Languedoc-Roussillon
- Limousin
- Lorraine
- Midi-Pyrénées
- Nord-Pas-de-Calais
- Pays de la Loire
- Picardie
- Poitou-Charentes
- Provence-Alpes-Côte d'Azur
- Rhône-Alpes
- Départements d'outre-mer (DOM)
(Oversøiske departementer), disse er både en region og et departement.
- Fransk Guyana
- Guadeloupe
- Martinique
- Réunion
Frankrigs historie
- Pre-historisk tid (- 200 f.Kr)
- 950.000 f.Kr. - 80.000 f.Kr.: Homo Erectus
- 80.000 f.Kr. - 30.000 f.Kr.: Neanderthal
- 33.000 f.Kr. - 10.000 f.Kr.: Homo Sapiens - Cro Magnon
- 28.000 f.Kr. - Cro Magnon: Indgravering i ben, muligvis af månefaser, fundet i Blanchard.
- 4.000 f.Kr. - 2.500 f.Kr.: Neolitiske revolution: Mennesket begynder at blive bofaste.
- 2.500 f.Kr. - 50 f.Kr.: Keltisk dominans i Gallien.
- Antikken (200 f.Kr. - 481 e.Kr.)
- 58 - 51 f.Kr.: Cesars galliske krige.
- 52 f.Kr. Lutetia bliver grundlagt (det senere Paris).
- 43 e.Kr. Lugdunum (Lyon) bliver gallernes hovedstad.
- 2. århundrede e.Kr.: Romerne bringer kristendommen til gallerne.
- 485 - 511 e.Kr. Clovis I, merovingisk konge over frankerne.
- Middelalderen (481 - 1453)
- 637: Dagobert I, den sidste merovingiske konge.
- 732: Charles Martel besejrer muslimerne ved Poitiers, standser en arabisk invasion.
- 751: Pepin II (den korte) bliver konge over frankerne.
- 755: Frankerne beskytter kirken mod Lombarderne og grundlægger "De pavelige stater".
- 768-814: Karl den Store(Charlemagne) regerer som konge over frankerne.
- 800: Karl den Store bliver af pave Leo 3.Leo III kronet som Hellig Romersk Kejser.
- 814-840:Louis le Pious efterfølger Karl den Store krones som kejser.
- 843:Verdun traktaten deler det carolingiske rige.
- 910:Klosteret i Cluny grundlægges.
- 1095:Pave Urban 2.Urban II opfordrer til det første korstog.
- 1066:Wilhelm af Normandiet invaderer England.
- 1120:Katedralen i St.Denis.Dette markerer fødslen af gotisk arkitektur.
- 1209:Pave Innocent 3.Innocent III starter det Albigensiske korstog i Syd-Frankrig.
- 1305-1378:Avignon er paveby.
- 1337-1443:Hundretårs krigen.
- 1453:Englænderne forlader Frankrig (med undtagelse af Calais).
- Renæssancen (1453 - 1598)
- 1464:Det første franske postsystem bliver oprettet af kongen.
- 1494-1559:De italienske krige: Frankrig og Østrig kæmper om italienske territorier.
- 1515:François I krones.
- 1519: Leonardo da Vinci dør i Frankrig.
- 1562-1598: Religionskrigene.
- 1572: St.Batolomæus massakren på protestanter i Paris.
- 1589-1593:Henri IV bliver den første bourbonske konge og konverterer til katolicismen.
- 1598: Henri IV afslutter religionskrigene med Nantes edictet.
- Grand Siecle (1598 - 1715)
- 1608: Quebec bliver grundlagt.
- 1617: Louis XIII bliver kronet som 17 årig.
- 1624: Kardinal Richelieu bliver første minister.
- 1642: Blaise Pascal opfinder "Pascalinen" - en automatisk regnemaskine.
- 1643: Louis XIV bliver konge, med Mazarin som første minister.
- 1682: Det kongelige hof flytter til Versailles.
- 1685: Louis XIV tilbagekalder Nantes edictet.
- 1715: Louis XIV dør og efterfølges af Louis XV.
- Revolutionen (1715 - 1804)
- 1762: Rosseaus sociale kontrakt.
- 1769: Napoleon BonaparteBonaparte fødes i Ajaccio på Korsika(Corse).
- 1774: Louis XVI bliver konge.
- 1778-1783: Frankrig støtter den amerikanske revolution.
- 1789: Den franske revolution. Stormen på Bastillien.
- 1792: Louis XVI anklages og dømmes for forræderi. Monarkiet ophæves.
- 1793: Louis XVI og Dronning Marie Antoinette guillotineres i Paris.
- 1794: Robespierre bliver væltet. Terror regimet slutter.
- Napoleon Bonapartestiden (1804 - 1870)
- 1796: Napoleon Bonaparte bliver bliver gift med Rose de Beauharnais (den kommende kejserinde Joséphine).
- 1799: Franskmanden Robert opfinder en papir fremstillings maskine.
- 1799: Franske soldater finder Rosetta-stenen.
- 1799: General Bonaparte "invaderer" Paris.
- 1803-1815: Napoleonskrigene udvider det franske emperie.
- 1804: Napoleon Bonaparte kroner sig selv som Kejser Napoleon Bonaparte I
- 1808: Napoleon Bonaparte grundlægger det franske militær akademi Saint Cyr.
- 1809: Napoleon Bonaparte bliver skilt fra Joséphine.
- 2. april 1810: Napoleon Bonaparte bliver gift med Marie-Louise.
- 1811: Marie-Louise Bonaparte føder en søn.
- 1812: Napoleon Bonaparte invaderer Rusland.
- Okt 1812: Napoleon Bonaparte trækker sig tilbage fra Moskva.
- 1814: Napoleon Bonaparte abdicerer og sendes i eksil på Elba.
- Maj 1814: Louis XVIII vender tilbage til Paris fra sit eksil i England.
- Jan 1815: Napoleon Bonaparte går i land i Golfe-Juan ved Cannes.
- Mar 1815: Louis XVIII flygter til Belgien.
- Mar 1815: Napoleon Bonaparte indtager Paris, hvorpå hans "100 dages styre" starter.
- Jun 1815: Napoleon Bonaparte bliver slået af Wellington i slaget ved Waterloo.
- Jul 1815: Napoleon Bonaparte bliver deporteret til Sankt Helena i syd-atlanten.
- 1821: Napoleon Bonaparte dør på Sankt Helena.
- 1827: Nicéphore Niépce og Daguerrelaver verdens første fotografi.
- 1852: Napoleon Bonapartes nevø krones som Kejser Napoleon Bonaparte III.
- 1853: Haussmann redesigner Paris.
- 1854: Bourseul bygger en eksperimental telefon.
- 19. århundrede
- 1870-1871: Den fransk-tyske krig.
- 1871: Den tredje republik.
- 1889: Eiffel Tårnet bliver bygget til Verdensudstillingen.
- 1895: Lumière brødrene bygger et bærbart film kamera.
- 1898-1906: Dreyfus affæren udstiller den franske hær som anti-semitisk.
- 20. århundrede
- 1907: Lumière brødrene opfinder farve fotografiet.
- 1914-1918: Første verdenskrig.
- 1919: Versailles traktaten underskrives.
- 1929-1939: Depressionen.
- 1939: Frankrig erklærer krig mod Tyskland.
- 1940: Tyskerne invaderer Paris.
- 1940: Adolf Hitler overfører liget af Napoleon Bonapartes søn (Napoleon Bonaparte II) til "Les Invalides", hvor han blivver begravet ved siden af sin far.
- 1944-1945: D-Dag, allieret sejr over Tyskland. De Gaulle grundlægger den fjerde republik.
- 1946-1954: Krig i Indokina.
- 1954-1958: Krig i Algeriet.
- 1958: De Gaulle grundlægger den femte republik.
- 1968: General strejke og studenter optøjer i Paris.
Se også
- Rivieraen
- Franske regenter
- Fransk madlavning
- Franske ord og vendinger
Eksterne link
- [http://www.biblioweb.org/-MERIMEE-Prosper-.html Biblioweb : Franske forfattere] (fransk)
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
-
zh-min-nan:Hoat-kok]
[[af:Frankryk]]
[[als:Frankreich
fiu-vro:Prantsusmaa
ja:フランス
ko:프랑스
ms:Perancis
simple:France
th:ประเทศฝรั่งเศส
zh-min-nan:Hoat-kok
Belize
Belize (på spansk normalt Belice) er et lille land i Mellemamerika ved det Caribiske Hav med grænser til Mexico mod nordvest og Guatemala mod vest og syd. Mod øst over den Honduranske Golf ligger Honduras i en afstand af 75 km, hvor landene er tættest hinanden.
Belize var tidligere kendt som Britisk Honduras, og dets nuværende navn stammer fra Belize City og Belize-floden. Belize City er landets eneste større by, og har desuden landets vigtigste havn og er dets tidligere hovedstad. Den nuværende hovedstad hedder Belmopan.
Møntfod: Belizisk dollar, fastsat til 2 for 1 amerikansk dollar.
Premierminister: Said Musa.
Medlem af Commonwealth.
Befolkning: cirka 290.000.
Areal: 22.966 km².
Sprog: Engelsk (officielt), kreolsk (engelsk-caribisk).
I det Caribiske Hav ud for Belize ligger verdens andenstørste koralrev.
Belize er hjemsted for et af de eneste jaguarreservater i verden og utallige mayaruiner, hvor den mest kendte er Altun Ha. Mange af ruinerne er endnu ikke blevet udgravet.
Se også
- Verdens lande
Kategori:Nordamerikanske lande
-
ja:ベリーズ
ko:벨리즈
ms:Belize
simple:Belize
zh-min-nan:Belize
El Salvador
El Salvador er et land i Mellemamerika med en 307 km lang kystlinje ud til Stillehavet.
El Salvador grænser op til Honduras og Guatemala, og har et areal på ca. 21.040 km². Indbyggertallet ligger på ca. 6,7 mio.
Hovedstaden hedder San Salvador, og præsidenten hedder Elias Antonio Saca.
El Salvador var i krig med Honduras i 1969 i den såkaldte Fodboldkrig.
Kategori:Nordamerikanske lande
ja:エルサルバドル
ko:엘살바도르
ms:El Salvador
th:สาธารณรัฐเอลซัลวาดอร์
zh-min-nan:El Salvador
GuatemalaRepublikken Guatemala er et land i Mellemamerika, i den sydlige del af det nordamerikanske kontinent, omgivet af både Stillehavet og det Caribiske Hav. Mod nord har det grænse til Mexico, mod nordøst Belize og mod sydøst Honduras og El Salvador.
Historie
Uddybende artikel: Guatemalas historie
Fra det 4. til det 11. århundrede var El Petén-regionens lavlandsområder hjertet i en blomstrende maya-civilisation.
Efter lavlandsstaternes kollaps fortsatte maya-staterne i det centrale højland indtil de blev erobret af spanierne, der i 1523 ankom og koloniserede området. Mens det ikke lykkedes at erobre departementet Alta Verapaz med sværdets magt, blev det erobrret af missionærer med korsets magt. Næsten alle præ-colombianske maya-bøger blev brændt af spanierne, men en af de bevarede bøger er Popol Vuh, de præ-colombianske mayaers skabelsesberetning.
Guatemala blev uafhængigt fra Spanien i 1821, først som en del af Mellemamerikas Forenede Provinser. Men denne føderation gik i opløsning under en krig der varede fra 1838 til 1840, hvorefter Guatemala blev en uafhængig nation.
Guatemalas historie har siden været kendetegnet af revolutioner, statskup og ikke-demokratiske regeringer. I flere tilfælde har USA grebet ind. En 36 år lang krig mellem guerillaerne og Guatemalas hær blev afsluttet i 1996 med indgåelsen af en fredsaftale. Statsstøttede voldelige handlinger stoppede i 1983, hvilket medførte flere på hinanden følgende succesrige demokratiske valg fra 1985 til dags dato. Det seneste demokratiske valg var i 2003. Guatemala har endnu ikke afhjulpet problemet med ulighederne i dets landbrugsbaserede økonomi, hvor 1 procent af befolkningen kontrollerer over 60 procent af landområderne og værdierne.
Departementer
Uddybende artikel: Guatemalas departementer
Guatemala er inddelt i 22 departementer (departamentos):
- Alta Verapaz
- Baja Verapaz
- Chimaltenango
- Chiquimula
- El Petén
- El Progreso
- El Quiché
- Escuintla
- Guatemala
- Huehuetenango
- Izabal
- Jalapa
- Jutiapa
- Quetzaltenango
- Retalhuleu
- Sacatepéquez
- San Marcos
- Santa Rosa
- Sololá
- Suchitepequez
- Totonicapán
- Zacapa
Geografi
Uddybende artikel: Guatemalas geografi
Bortset fra kystområderne, er Guatemala overvejende bjergrigt, med et varmt, tropisk klima - mere tempereret i højlandet.
De fleste større byer ligger i den sydlige del af landet; de største byer er hovedstaden Guatemala City, Quetzaltenango and Escuintla.
Den store sø Lago de Izabal ligger tæt ved den caribiske kyst.
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://lakjer.dk/mikkel/glandet.shtml Dansk side om Guatemala]
- [http://lakjer.dk/mikkel/blog/ Dansk weblog fra Guatemala]
-
Kategori:Nordamerikanske lande
ja:グアテマラ
ko:과테말라
ms:Guatemala
th:สาธารณรัฐกัวเตมาลา
zh-min-nan:Guatemala
NicaraguaNicaragua er en republik i Mellemamerika. Republikken er arealmæssigt det største land i Mellemamerika, men har også den laveste befolkningstæthed. Mod nord deler Nicaragua grænse med Honduras og mod syd med Costa Rica. Mod vest ligger Stillehavet, og mod øst ligger Det caribiske Hav. Landets navn er en kombination af Nicarao, som var den største indianerstamme ved spaniernes ankomst, og det spanske ord agua, som betyder vand, idet der refereres til de to store søer i landets vestlige del, Managua-søen og Nicaragua-søen.
-
Kategori:Nordamerikanske lande
ja:ニカラグア
ko:니카라과
ms:Nicaragua
simple:Nicaragua
th:ประเทศนิการากัว
zh-min-nan:Nicaragua
Caribiske HavDet Caribiske Hav, er et hav der støder op til Atlanterhavet og ligger syd for den Mexicanske Golf. Mod syd er det afgrænset af Venezuela, Colombia og Panama, mod vest af Costa Rica, Nicaragua, Honduras, Guatemala, Belize og Mexicos del af Yucatan-halvøen, mod nord af de store Antiller (øerne Cuba, Hispaniola, Jamaica og Puerto Rico) og mod øst af de små Antiller.
Det Caribiske Hav dækker omkring 2.754.000 km².
Havets dybeste sted er Cayman-renden, mellem Cuba og Jamaica, 7.500 meter under havoverfladen.
Hele området, særligt de mange øer, er kendt som Caribien.
Se også
- De dansk vestindiske øer
- Verdens lande
Kategori:Have
ja:カリブ海
ko:카리브 해
Antigua og Barbuda
Antigua og Barbuda er et land i Caribien, bestående af de to øer Antigua og Barbuda. Syd for landet ligger den øen Guadeloupe, mod sydøst øen Montserrat og mod vest Saint Kitts og Nevis.
Se også
- Verdens lande
Kategori:Nordamerikanske lande
Kategori:Caribiske øer
ja:アンティグア・バーブーダ
ko:앤티가 바부다
ms:Antigua dan Barbuda
simple:Antigua and Barbuda
zh-min-nan:Antigua kap Barbuda
NederlandeneNederlandene:
#Historisk område i Europa, der omfatter det nuværende Nederlandene , Belgien, Luxembourg og dele af Nord-Frankrig.
#Kort navn for Kongeriget Nederlandene, hvis hovedstad er Amsterdam.
Barbados
Kategori:Nordamerikanske lande
Kategori:Caribiske øer
-
ja:バルバドス
ko:바베이도스
ms:Barbados
simple:Barbados
zh-min-nan:Barbados
BermudaBermuda er en øgruppe i Atlanterhavet øst for USA. Hovedstaden er Hamilton. Øerne er en del af et stort koralrev.
Bermuda indgår som det ene hjørne i bermudatrekanten.
Se også
- Verdens lande
Kategori:Britiske øer
Kategori:Nordamerika
ja:バミューダ諸島
ko:버뮤다
zh-min-nan:Bermuda
CubaRepublikken Cuba er en ø-stat i det nordlige Caribien, mellem det Caribiske Hav og Atlanterhavet.
Mod nord ligger USA og Bahamas, mod vest Mexico, mod syd Cayman Islands og Jamaica og mod sydøst Haiti.
Historie
Uddybende artikel: Cubas historie
Cuba og dets oprindelige befolkning kom under spansk kontrol i det 16. århundrede. Uafhængighedskampen begyndte i 1868 og fortsatte i det 19. århundrede indtil den spansk-amerikanske krig i 1898. USA erobrede under denne krig øen, som fik uafhængighed i 1902. USA vedblev dog med at have betydelig kontrol over cubanske forhold.
En oprørshær med Fidel Castro i spidsen væltede præsident Fulgencio Batista i 1959. Magtskiftet førte til, at USA mistede deres indflydelse i landet og de to landes indbyrdes forhold forværredes derfor drastisk. Fidel Castros Cuba vendte sig mod Sovjetunionen som de indgik en række handelsaftaler med, samtidig med at Fidel Castro i 1961 erklærede Cuba for en socialistisk stat. En sovjetisk inspireret grundlov blev indført i 1976.
Efter Sovjetunionens kollaps i 1991 blev landet ramt af økonomisk tilbagegang. I et forsøg på at vende tilbagegangen, er der blevet gennemført enkelte økonomiske og politiske reformer.
Politik
Uddybende artikel: Cubas politik
Cuba er et kommunistisk land med Fidel Castro som enehersker siden 1959. Han er premierminister og efter nedlæggelsen af dette embede i 1976 præsident. Han varetager både rollen som statsoverhoved og som leder af regeringen. Han er desuden formand for det cubanske kommunistiske parti og øverste chef for de væbnede styrker.
Det et-kammerede cubanske parlament (Asamblea Nacional del Poder Popular) har 609 medlemmer som alle vælges fra det kommunistiske parti og sidder i en periode på fem år. Det kommunistiske parti er jævnfør grundloven det eneste anerkendte politiske parti i Cuba. Partiet og dets tilknyttede organisationer har monopoliseret alle regeringsstillinger, herunder det juridiske system. Væsentlige politiske emner i landet er den omfattende flugt til USA som foretages af cubanske borgere, der ikke ønsker at blive i landet og regeringens internering af politiske modstandere.
Provinser
Uddybende artikel: Cubas provinser
Cuba er inddelt i 14 provinser og en enkelte særskilt provins som har særstatus Isla de la Juventud.
|
Billede:Cuba_provinser.png
|
- Isla de la Juventud
- Pinar del Río
- Havana (La Habana)
- Havana City (Ciudad de La Habana)
- Matanzas
- Cienfuegos
- Villa Clara
- Sancti Spíritus
|
- Ciego de Avila
- Camagüey
- Las Tunas
- Granma
- Holguín
- Santiago de Cuba
- Guantánamo
|
Geografi
Uddybende artikel: Cubas geografi
Cuba er den største ø i Caribien. Den nordlige del af øen ligger op til Floridastrædet og det større Atlanterhav. I nordvest ligger den Mexicanske Golf, i vest Yucatan kanalen, i syd det Caribiske Hav og i øst Windward Passagen?. Republikken dækker hele øen samt en række nærved liggende øer. Eneste undtagelse er Guantanamo Bay, som er en amerikansk flådebase som er leaset af USA (siden 1903).
Øen består hovedsagelig af flade stepper, men har bakker og bjerge som primært er placeret i den sydøstlige del. Det højeste punkt er Pico Real del Turquino med sine 2.005 meter. Klimaet er tropisk, men temperaturen påvirkes dog i nedadgående retning af en række vinde der blæser over øen. Den tørre periode ligger fra november til april. Regnsæsonen fra maj til oktober. Havana er den største by og samtidig hovedstad. Andre vigtige byer er Santiago de Cuba og Camagüey.
Billede:Cuba.jpg
Økonomi
Uddybende artikel: Cubas økonomi
Regeringen i Cuba udøver stærk politisk kontrol over økonomien. Den har de sidste år indført enkelte reformer for at øge landets valutareserver, øge virksomhedernes produktivitet, undgå fødevaremangel og for at øge antallet af forbrugsvarer. Forandringerne har dog været små og der ser umiddelbart ikke ud til at være vilje til at gennemføre omfattende reformer. En væsentlig faktor i den cubanske økonomi er at enkelte områder er særdeles effektive, herunder visse eksportsektorer og turismen, mens øvrige industrisektorer viser meget dårlige resultater.
Den cubanske økonomi blev hårdt ramt af Sovjetunionens kollaps igennem 1990'erne samt af den økonomiske embargo som landet er under. En embargo anført af USA. De væsentligste nuværende problemer er høje oliepriser (olie blev tidligere importeret med rabat fra Sovjetunionen), lave priser på eksportvarer som sukker og nikkel og ødelæggelser forårsaget af naturkatastrofer.
Demografi
Uddybende artikel: Cubas demografi
Cuba er et multietnisk samfund med en befolkning af oprindelig spansk og afrikansk afstamning. Der er også en lille kinesisk gruppering. Den største organiserede religion er den romersk-katolske kirke samt en række afro-cubanske religioner. Officielt har Cuba været en ateistisk stat igennem årene med Fidel Castro ved magten, men de religiøse restriktioner er blevet færre siden 1991. Mindre befolkningsgrupper af protestanter og jøder er også bosiddende på øen.
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.mi-cuba.de/ Infoportal Cuba]
-
Kategori:Nordamerikanske lande
Kategori:Caribiske øer
ja:キューバ
ko:쿠바
ms:Cuba
simple:Cuba
zh-min-nan:Cuba
GuadeloupeGuadeloupe er et fransk oversøisk departement i Caribien bestående af en række øer med et samlet areal på 1.700 km². Øgruppen har 440.000 indbyggere og tilhører de Små Antiller. Øgruppen består af øerne Basse-Terre, Grande-Terre, la Désirade, Marie-Galante, Saint Barthélemy, Saint Martin samt les Saintes.
Guadeloupe var en svensk besiddelse 1813-1814.
Kategori:Caribiske øer
Kategori:Franske øer
Kategori:Franske departementer
ja:グアドループ
ko:과들루프
zh-min-nan:Guadeloupe
Haiti
Haiti er et land, beliggende på den vestlige tredjedel af øen Hispaniola i det Caribiske Hav, øst for Cuba. Landet er en tidligere fransk koloni og var et af de første amerikanske lande efter USA, som erklærede sin uafhængighed. Hovedstaden er Port-au-Prince.
Voodoo stammer fra Haiti.
-
Kategori:Nordamerikanske lande
ja:ハイチ
ko:아이티
ms:Haiti
simple:Haiti
zh-min-nan:Haiti
JamaicaJamaica er en ø og et land i Caribien med omkring 2.600.000 indbyggere og et areal på 10.990 km2. Landet opnåede fuld uafhængighed indenfor det Britiske Commonwealth i 1962.
| | |
