Nordhavets mænd

Nordhavets mænd er en dansk film fra 1939. En film der følger sælfangernes liv i polarområdet.
- Manuskript Peter Tutein.
- Instruktion Lau Lauritzen jun. Blandt de medvirkende kan nævnes:
- Johannes Meyer
- Lau Lauritzen jun.
- Poul Reichhardt
- Gull-Maj Norin
- Knud Almar
- Victor Montell
- Carlo Wieth
- Torkil Lauritzen
- Ingeborg Pehrson Kategori: Danske film

1939

Begivenheder

- 26. januar - Francos styrker indtog Barcelona i den spanske borgerkrig.
- 17. juni - Den sidste offentlige henrettelse i Frankrig: En stor tilskuerskare overværer at guillotinen i Versailles kapper hovedet af den dødsdømte morder Eugen Weidmann.
- 1. september - 2. verdenskrig begynder med den tyske invasion af Polen.
- Albert Einstein informerer præsident Franklin D. Roosevelt om muligheden af at lave en atombombe.
- 28. november - Rusland opsiger den finsk–russiske ikke-angrebstraktat.
- 15. december - Nylon til kommerciel brug fremstilles for første gang.

Født

- 9. januar - Mogens Amdi Petersen - Tvind-guru
- 17. januar - Niels Helveg Petersen, tidligere udenrigsminister - (R).
- 13. februar - Charlotte Ernst, dansk skuespiller (død 1973).
- 7. april - Francis Ford Coppola, amerikansk filminstruktør.
- 11. juni - Jackie Stewart, skotsk racerkører.
- 25. august - Chris Dickerson, afro-amerikansk bodybuilder
- 27. oktober - John Cleese, skuespiller og forfatter; Mest kendt fra Monty Python
- 2. november - Svend Åge Madsen, dansk forfatter.

Dødsfald

- 12. februar - S. P. L. Sørensen, dansk kemiker. Født 1868.

Nobelprisen

- Fysik - Ernest Lawrence
- Kemi - Adolf Friedrich Johann Butenandt, Leopold Ruzicka
- Medicin - Gerhard Domagk
- Litteratur - Frans Eemil Sillanpää
- Fred - Ingen uddeling

Sport

Musik

Film

- Cirkus (film), dansk film.
- De tre, måske fire, dansk film.
- Den gamle præst, dansk film.
- Elverhøj (film), dansk film.
- En lille tilfældighed, dansk film.
- Genboerne, dansk film.
- I dag begynder livet, dansk film.
- Komtessen på Stenholt, dansk film.
- Nordhavets mænd, dansk film.
- Skilsmissens børn, dansk film.

Bøger

- Vredens druer - John Steinbeck 39 ja:1939年 ko:1939년 ms:1939 simple:1939 th:พ.ศ. 2482

Lau Lauritzen jun

Lau Lauritzen junior (26. juni 1910 - 12. maj 1977) var en dansk skuespiller og instruktør, og søn af Lau Lauritzen (som derfor kaldtes senior). Han var fotograf hos faderen på Palladium 1931-1933 og debuterede som filmskuespiller i 1934. Han var manuskriptforfatter fra 1929. Kunstnerisk leder og medlem af bestyrelsen for ASA 1937 og firmaets direktør 1945-1964. Han havde produktionsbevilling til biografen Kinopalæet 1948-1965. Flere af hans film er iscenesat i samarbejde med Alice O'Fredericks og Bodil Ipsen. Blandt de film han medvirkede i kan nævnes:
- Ud i den kolde sne - 1934
- Week-End - 1935
- Snushanerne - 1936
- En fuldendt gentleman - 1937
- Frøken Møllers jubilæum - 1937
- Der var engang en vicevært - 1937
- Alarm - 1938
- Blaavand melder storm - 1938
- De tre, måske fire - 1939
- Nordhavets mænd - 1939
- En ganske almindelig pige - 1940
- En desertør - 1940
- Familien Olsen - 1940
- Pas på svinget i Solby - 1940
- Far skal giftes - 1941
- Frøken Kirkemus - 1941
- Niels Pind og hans dreng - 1941
- Tror du jeg er født i går? - 1941
- Afsporet - 1942
- Frøken Vildkat - 1942
- Søren Søndervold - 1942
- Det ender med bryllup - 1943
- Hans onsdagsveninde - 1943
- Jeg mødte en morder - 1943
- Frihed, lighed og Louise - 1944
- Bedstemor går amok - 1944
- De røde enge - 1945
- Panik i familien - 1945
- Affæren Birte - 1945
- De kloge og vi gale - 1945
- Jeg elsker en anden - 1946
- Lise kommer til byen - 1947
- Familien Swedenhielm - 1947
- Når katten er ude - 1947
- Røverne fra Rold - 1947
- Støt står den danske sømand - 1948
- Vi vil ha' et barn - 1949
- Café Paradis - 1950
- Den opvakte jomfru - 1950
- Det sande ansigt - 1951
- Vejrhanen - 1952
- Farlig ungdom - 1953
- En sømand går i land - 1954
- Taxa K-1640 Efterlyses - 1956
- Verdens rigeste pige - 1958
- Sømand i knibe - 1960
- Min kone fra Paris - 1961
- Rikki og mændene - 1962
- Jensen længe leve - 1965
- Mig og min lillebror - 1967
- Mig og min lillebror og storsmuglerne - 1968 Lauritzen jun, Lau

Johannes Meyer

Johannes Meyer (28. maj 1884 - 4. november 1972) var en dansk skuespiller. Student i 1904. Skuespillerdebut 1905 på Dagmarteatret, hvor han var ansat frem til 1907. På Folketeatret 1907-1916. På Det Ny Teater 1916-1918 og igen på Dagmarteatret 1918-1926. Knyttet til Det kongelige Teater 1941-1953 og herefter gæsteoptræden på teatret. I 1953 fik Johannes Meyer bevilling til at drive biografen Regina i Århus og fra 1960 Metropol biografen i København. Han medvirkede i talrige film og var gift tre gange. Blandt de mange film han medvirkede i kan nævnes:
- De blaa drenge - 1933
- Så til søs - 1933
- Flugten fra millionerne - 1934
- Lynet - 1934
- Nøddebo Præstegård - 1934
- Skaf en sensation - 1934
- De bør forelske Dem - 1935
- Rasmines bryllup - 1935
- Giftes-nej tak - 1936
- Inkognito - 1937
- Plat eller krone - 1937
- Alarm - 1938
- Under byens tage - 1938
- En lille tilfældighed - 1939
- Nordhavets mænd - 1939
- Skilsmissens børn - 1939
- I de gode gamle dage - 1940
- Jeg har elsket og levet - 1940
- Sommerglæder - 1940
- Gå med mig hjem - 1941
- Tag det som en mand - 1941
- Tag til Rønneby kro - 1941
- Frøken Kirkemus - 1941
- Afsporet - 1942
- Lykken kommer - 1942
- En pige uden lige - 1943
- Erik Ejegods pilgrimsfærd - 1943
- Hans onsdagsveninde - 1943
- Mine kære koner - 1943
- Teatertosset - 1944
- Besættelse - 1944
- Det bødes der for - 1944
- Det kære København' - 1944
- Mit liv er musik - 1944
- Otte akkorder - 1944
- I går og i morgen - 1945
- Mani - 1947
- Røverne fra Rold - 1947
- Soldaten og Jenny - 1947
- Støt står den danske sømand - 1948
- Mens porten var lukket - 1948
- Hvor er far? - 1948
- For frihed og ret - 1949
- De røde heste - 1950
- Historien om Hjortholm - 1950
- Café Paradis - 1950
- Mosekongen - 1950
- Dorte - 1951
- Fodboldpræsten - 1951
- Som sendt fra himlen - 1951
- Fra den gamle købmandsgård - 1951
- Mød mig på Cassiopeia - 1951
- Det sande ansigt - 1951
- Frihed forpligter - 1951
- Vejrhanen - 1952
- Husmandstøsen - 1952
- Det store løb - 1952
- Ta' Pelle med - 1952
- To minutter for sent - 1952
- Vi arme syndere - 1952
- Avismanden - 1952
- Det gælder livet - 1953
- Den gamle mølle på Mols - 1953
- Hejrenæs - 1953
- Vi som går køkkenvejen - 1953
- Min søn Peter - 1953
- Hendes store aften - 1954
- Sukceskomponisten - 1954
- Kongeligt besøg - 1954
- Tre finder en kro - 1955
- Blændværk - 1955
- Styrmand Karlsen - 1958
- Krudt og klunker - 1958
- Ballade på Bullerborg - 1959
- Flemming og Kvik - 1960
- Ullabella - 1961
- Landsbylægen - 1961
- Det stod i avisen - 1962
- Støvsugerbanden - 1963
- Hvis lille pige er du? - 1963
- Tine - 1964
- Døden kommer til middag - 1964
- Den røde kappe - 1967 Meyer, Johannes

Lau Lauritzen jun

Victor Montell

Victor Montell (25. september 1886 - 26. oktober 1967) var en dansk skuespiller. Oprindelig uddannet typograf. Debuterede som teaterskuespiller i Esbjerg i 1907. Optrådte i mange år ved forskellige teaterselskaber i provinsen og var desuden knyttet til flere teatre i København. Han medvirkede også i gæstespil i både Göteborg og Stockholm. Han nåede at indspille en række film. Han var i de senere år udelukkende beskæftiget ved radioen og i TV-teatret. Blandt de film han medvirkede i kan nævnes:
- Det gyldne smil - 1935
- Fange nr. 1 - 1935
- Alarm - 1938
- Champagnegaloppen - 1938
- Nordhavets mænd - 1939
- Jeg har elsket og levet - 1940
- Peter Andersen - 1941
- Tror du jeg er født i går? - 1941
- Ballade i Nyhavn - 1942
- Natekspressen (P. 903) - 1942
- Familien Gelinde - 1944
- Berlingske Tidende (film) - 1949
- Kampen mod uretten - 1949
- For frihed og ret - 1949
- Sønnen - 1953
- Vores lille by - 1954
- Kongeligt besøg - 1954
- En fremmed banker på - 1959
- Tro, håb og trolddom - 1960 Montell, Victor

Carlo Wieth

Carlo Wieth var en dansk skuespiller. Født 11. december 1885 i København. Død 30. juni 1943. Carlo Wieth teaterdebuterede i 1905 i Landlov på Det kongelige Teater og spillede på flere københavnske scener i årene op til 1923, blandt andet Dagmarteatret, Folketeatret og Betty Nansen Teatret. Han var derefter de næste 20 år tilknyttet Det kongelige Teater. Han filmdebuterede i 1910. I årene 1913-1915 arbejdede han i svensk film. Ved tilbagekomsten til Danmark begyndte han en karriere som stumfilm-skuespiller, hvor han nåede at medvirke i næsten 40 film. Carlo Wieth var i perioder medlem af Teaterrådet, Den internationale Skuespillerunion og næstformand i Skuespillerforbundet. Han var først gift med Clara Pontopppidan og senere med Agnes Thorberg, med hvem han fik sønnen Mogens Wieth. Blandt de film han medvirkede i, kan nævnes:
- Det gyldne smil - 1935
- Livet paa Hegnsgaard - 1938
- Kongen bød - 1938
- Nordhavets mænd - 1939
- Skilsmissens børn - 1939
- Elverhøj (film) - 1939
- Natekspressen (P. 903) - 1942
- Tyrannens fald - 1942
- Vi kunne ha' det så rart - 1942 Wieth, Carlo

Ingeborg Pehrson

Ingeborg Pehrson (16. december 1886 - 11. april 1950) var en dansk skuespillerinde. Debut på Dagmarteatret i 1913 og gennemgik Det kongelige Teaters elevskole fra 1915, hvorefter hun debuterede på teatret i 1916. Herefter engageret til Odense Teater, efterfulgt af rejseaktivitet i provinsen i flere år. Fik sidenhen flere roller i København, f.eks. ved Dagmarteatret, Betty Nansen Teatret, Folkescenen og Det Ny Teater. Blandt de film hun medvirkede i kan nævnes:
- Københavnere - 1933
- Flugten fra millionerne - 1934
- Week-End - 1935
- Min kone er husar - 1935
- De bør forelske Dem - 1935
- Flådens blå matroser - 1937
- Der var engang en vicevært - 1937
- Plat eller krone - 1937
- Bolettes brudefærd - 1938
- Under byens tage - 1938
- Nordhavets mænd - 1939
- Pas på svinget i Solby - 1940
- Familien Olsen - 1940
- Sommerglæder - 1940
- En pige med pep - 1940
- Niels Pind og hans dreng - 1941
- En søndag på Amager - 1941
- Søren Søndervold - 1942
- Ta' briller på - 1942
- Tordenskjold går i land - 1942
- Frøken Vildkat - 1942
- Et skud før midnat - 1942
- Ebberød Bank - 1943
- Hans onsdagsveninde - 1943
- Kriminalassistent Bloch - 1943
- Mordets melodi - 1944
- Teatertosset - 1944
- Familien Gelinde - 1944
- Det bødes der for - 1944
- Biskoppen - 1944
- Man elsker kun een gang - 1945
- Jeg elsker en anden - 1946
- Billet mrk. - 1946
- Op med lille Martha - 1946
- Sikken en nat - 1947
- Tre år efter - 1948
- Min kone er uskyldig - 1950 Pehrson, Ingeborg

Classic Revival

Classic Revival is een Australische producent van replica's, ofwel specialty cars. Het bedrijf werd in 1989 in Hornsby Heights opgericht door Ian Deener, die al dealer was van een ander merk en besloot een eigen bedrijf te beginnen, aangezien hij jarenlange ervaring had met racemotoren. Hij ontwierp een uitzonderlijk sterk space frame chassis in een composietglasvezelcarrosserie. Momenteel produceert het Oceanische merk 2 modellen:
- De Classic Revival 250 GTO, een kopie van de gelijknamige Ferrari. Dit is een tweedeurs sportwagen, die is gebaseerd op de Japanse Nissan Fairlady Z
- De Classic Revival ID 427 Kobra, een kopie van de Britse AC Cobra. Dit is een tweedeurs sportwagen-cabriolet met een V8-motor die is gebaseerd op verschillende modellen van Ford en Jaguar Cars. Volgende wagen wordt sinds maanden (situatie maart 2005) niet meer gemaakt:
- De Classic Revival Leitch is een cabrio sportwagen, een namaak van de Britse Lotus Super Seven

Classic Revival Kort

- Locatie: Kookaburra Road, Hornsby Heights, New South Wales, Australië
- Activiteit: actief kitcarmerk met 2 huidige sportwagenmodellen en 1 model uit productie
- Bedrijfsnaam: Classic Revival
- Oprichter: Ian Deener
- Benelux: neen
- Suriname: neen

Zie ook

- Lijst van automerken
- Lijst van Automerken Alfabetisch

Externe link

- [http://www.classicrevival.com.au Officiële website] Categorie:Australisch automerk

�mieszne filmy dieta spielautomaten Hotel Genoa Saint Tropez hotels

:: RELATED NEWS ::

I rozbiór
I rozbiór Polski – pierwszy z trzech rozbiorów Polski, jakie miały miejsce pod koniec XVIII w. Trwająca przez cztery lata wojna domowa, związana z konfederacją barską, udział w niej wojsk rosyjskich i powstanie chłopskie na Ukrainie, wydatnie osłabiły i zanarchizowały rządy w

Kość do gry
Kości do gry to najczęściej niewielkie sześciany z namalowanymi na ściankach liczbami (oczkami), używane często w grach towarzyskich. Najstarsze kości znaleziono w pochodzących z 2000 r p.n.e. grobowcach egipskich. Były one bardzo popularne w starożytnym Rzymie. Także dziś używa się je w kasy

Tautiska Giesme
Tautiška Giesme (lit. Pieśń narodowa) jest hymnem państwowym Litwy. Autorem tekstu i muzyki jest Vincas Kudirka. Pieśń Tautiška giesme została wydana drukiem w 1898 roku w gazecie Varpas. Publicznie po raz pierwszy odtworzono ją w Petersburgu 13 listopada 1899 (już po śmierci Kudirki), pieśń wykonał lokalny chó

Godło Litwy
Litwa ma dwa godła sięgające czasów średniowiecza: Słupy Giedymina i Pogoń http://pl.wikipedia.org/wiki/Specjalna:Recentchanges(lit. Vytis). Słupy Giedymina były herbem rodowym wielkiego księcia 31 grudnia 1858 - zm. 6 listopada 1899) litewski dziennikarz, poeta, muzyk i kompozytor tworzący w XIX wieku pod zaborem rosyjskim. Skomponował muzykę i napisał tekst do litewskiego hymnu narodowego "neonazistowska organizacja terrorystyczna utworzona przez faszystowską organizację Krew i honor (ang. Blood & Honour) w 1992 roku w wyniku porozumienia między Brytyjską Partią Narodową a pseudokibicami takimi jak Chelsea Headhunters. Liczba "18" jest