:: wikimiki.org ::
| Nordisk Råd |
Nordisk Råd
Nordisk Råd er et samarbejdsorgan for parlamenterne i de nordiske lande, og dermed et central element i den formelle del af det nordiske samarbejde. Nordisk Råd er en pendant til Nordisk Ministerråd, som er regeringernes samarbejdsorgan.
Nordisk Råd er oprettet i 1952 og omfatter de fem nordiske lande Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island samt de tre selvstyrende områder Åland, Grønland og Færøerne. Rammerne for Nordisk Råd er fastlagt i Helsingforsaftalen fra 1962. Rådets formål er at bevare og udvikle det nordiske samarbejde inden for retsvæsen, kultur, samfærdsel, miljø, sociale og økonomiske forhold.
De enkelte medlemslande og selvstyreområder er repræsenteret i Nordisk Råd af delegationer. Danmark, Norge, Sverige og Finland har hver 20 medlemmer i deres delegationer, Island har 7, dvs. i alt 87 medlemmer i Nordisk Råd. I Danmarks delegation indgår to medlemmer fra Færøerne og to fra Grønland, og i Finlands delegation indgår to medlemmer fra Åland. Partisammensætningen af de enkelte delegationer skal afspejle sammensætningen af de nationale parlamenter.
Medlemmerne i Nordisk Råd arbejder sammen i partigrupper på tværs af landegrænserne. Der findes en socialdemokratisk gruppe, en konservativ gruppe, en midtergruppe og en venstresocialistisk gruppe.
Samarbejdet i Nordisk Råd er organiseret i fem udvalg: et kultur- og uddannelsesudvalg, et velfærdsudvalg, et medborger- og forbugerudvalg, et miljø- og naturressourceudvalg og et næringsudvalg. Rådet ledes af et præsidium på 12 menige medlemmer og en præsident. Præsidenten vælges for et år ad gangen og går på skift mellem de fem lande. Præsident, præsidiemedlemmer, udvalgsmedlemmer og udvalgsformænd vælges af Nordisk Råds plenarforsamling, som mødes én gang om året. Plenarforsamlingen består af de 87 medlemmer samt en repræsentant for hver lands regering (uden stemmeret). Plenarforsamlingen godkender også Nordisk Råds budget.
Nordisk Råd arrangerer hvert år temamøder om aktuelle emner. Desuden mødes udvalg og partigrupper 3-4 gange om året. Nordisk Råd uddeler hvert år Nordisk Råds Litteraturpris, Nordisk Råds Natur- og Miljøpris og Nordisk Råds Musikpris.
Budgettet er på knap 770 millioner danske kroner om året (2004). Udgifterne fordeles mellem de fem lande i forhold til landenes bruttonationalprodukt.
Nordisk Ministerråds sekretariat ligger i København og ledes af en rådsdirektør. Derudover har hver delegation et sekretariat, med adresse i det nationale parlament eller selvstyre-parlament.
Ekstern henvisning
- [http://www.norden.org/ Nordisk Råds hjemmeside]
Kategori:Norden
Kategori:Internationale organisationer
SamarbejdeTilbage til sociologi, økonomi eller økologi
----
Samarbejde er et begreb, som bruges inden for flere forskellige vidensområder:
#Samarbejde i sociologi drejer sig om adskilte gruppers eller kulturers anstrengelser for at nå et fælles mål.
#Samarbejde i økonomi er arbejdstageres eller virksomheders afstemning af målsætninger, krav og metoder efter hinanden. Her kan samarbejdet let få karakter af tvang f.eks. i form af organiseringspligt eller karteldannelser.
#Samarbejde i økologi er sat op som modsætning til konkurrence. Charles Darwin beskrev ganske vist arternes livsbetingelser som "...the survival of the fittest" (overlevelse for den bedst tilpassede), men han føjede til i samme sætning: "...and mutual aid." (og gensidig hjælp). Det er den sidste del, der beskrives som samarbejde i økologiske sammenhænge.
På alle disse områder er samarbejde en tilbagevendende aktivitet eller anden ydelse, som begunstiger andre aktører i samme område (f.eks. boligområde (1), markedssegment (2) eller biotop (3)), og som letter mulighederne for at nå fælles mål.
Det viser sig, at samarbejde skal have en vis tidsmæssig udstrækning, sådan at der opstår en varig, gensidig fordel. Et samarbejde kan kun bestå, hvis det bygger på tillid, og den skabes bedst, når følgerne af den ene parts handlinger har været beviseligt gunstige for modparten.
Se også
- Systemteori
- GATT
- EU
- Nordisk Ministerråd
- Konkurrence
Litteratur
- Heinrich & Hergt: Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
Kategori:Økologi
Norden
Landene i Norden er Danmark, Finland, Island, Norge, og Sverige. Dertil kommer de selvstyrende områder Åland (del af Finland), Færøerne (del af Danmark) og Grønland (del af Danmark). Samerne og Skåne har også en grad af uafhængighed.
Somme tider bruger man fejlagtigt betegnelsen Skandinavien om de nordiske lande.
Nordens flag er gult med rødt kors.
billede:unionsflagga.gif
Nordisk samarbejde
Landene i Norden samarbejder bl.a. i Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og gennem en række nordiske konventioner.
Se også
- Verdens lande
Kategori:Norden
ja:北欧諸国
ko:노르딕 국가
zh-min-nan:Pak-kok
Nordisk MinisterrådNordisk Ministerråd er et samarbejdsorgan for de nordiske regeringer og dermed et central element i den formelle del af det nordiske samarbejde. Nordisk Ministerråd er en pendant til Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdesorgan.
Nordisk Ministerråd er oprettet i 1971 og omfatter de fem nordiske lande Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island samt de tre selvstyrende områder Åland, Grønland og Færøerne. Det overordnede ansvar ligger hos statsministrene, men i praksis varetages det daglige samarbejde at de nordiske samarbejdsministre og Nordisk samarbejdskomité.
Nordisk Ministerråd består af en række ministerråd:
- Statsministre
- Nordiske samarbejdsministre
- Arbejdsmarkedsministre
- Byg og boligministre
- Energiministre
- Erhvervsministre
- Finans- og økonomiministre
- Forbrugerministre
- Fødevareministre – ministre ansvarlige for fiskeri, landbrug og skovbrug
- IT-ministre
- Justitsministre
- Kulturministre
- Ligestillingsministre
- Miljøministre
- Ministre med ansvar for narkotikaspørgsmål
- Regionalministre
- Social og sundhedsministre
- Transportministre
- Uddannelses- og forskningsministre
De nordiske statsministre, udenrigsministre og forsvarsministre mødes regelsmæssigt, bl.a. forud for ministerrådsmøder i EU.
Formandsskabet i Nordisk Ministerråd går på skift mellem de fem nordiske lande, ét år per land. Beslutninger træffes ved enstemmighed. Budgettet er knap 800 mio. DKK/år, svarende til ca. 30 DKK/år pr. indbygger i Norden. Udgifterne fordeles mellem de fem lande i forhold til landenes bruttonationalprodukt.
Nordisk Ministerråds sekretariat ligger i København og har ca. 100 ansatte, ledet af en generalsekretær. Nordisk Ministerråds driver en række institutioner og fonde, bl.a. Nordisk Industrifond, Nordisk Investeringsbank, Nordens Hus, Nordisk Kulturfond, mm.
Eksterne adresser
- [http://www.norden.org Nordisk Ministerråds hjemmeside]
Kategori:Norden
RegeringRegeringen er betegnelsen for den udøvende magt i et land. Ifølge Danmarks Riges Grundlov består regeringen i Danmark af kongen og ministrene. I almindelig sprogbrug består regeringen af ministrene med statsministeren som politisk leder.
I et demokratisk land med parlamentarisme skal regeringen have flertal i landets parlament - eller i hvert fald ikke have et flertal imod sig. De partier i parlamentet som har ministre i en regering, kaldes regeringspartier. Hvis regeringspartierne selv har flertallet i parlamentet, er det en flertalsregering. Hvis regeringspartierne også behøver stemmer fra andre partier for at opnå et parlamentsflertal, er det en mindretalsregering. De partier som hjælper en mindretalsregering til at opnå flertal, kaldes regeringens parlamentariske grundlag.
Se også
- Danmarks regeringer
Kategori:Politik
ja:政府
ko:정부
ms:Kerajaan
simple:Government
th:รัฐบาล
1952
Begivenheder
- Der er 8 millioner flygtninge i Vesttyskland
- 10. januar - Kaptajn Kurt Carlsens skæve skib, det amerikanske Flying Enterprise, synker i den Engelske kanal efter at have drevet rundt i 10 døgn, med svær slagside efter en storm.
- 26. Februar - Englands premierminister Winston Churchill bekendtgør at landet er i besiddelse af atomvåben.
- 16. marts - De nordiske udenrigsministre enes om forslag om dannelse af Nordisk Råd.
- 23. juli Militæret tager magten i Ægypten. Kong Farouk abdicerer.
- 3. oktober - Storbritanniens første atombombeforsøg ved Monte Bello Islands ud for Australiens nordvestlige kyst
Født
- 10. januar - Pat Benatar, sangerinde - Patricia Andrzejewski - i Lindenhurst, Long Island, New York, USA.
- 7. juni - Liam Neeson, irsk skuespiller
- 25. september - Christopher Reeve, skuespiller.
- 16. november - Keld Albrechtsen, VS-politiker.
Dødsfald
- 6. februar: Storbritanniens konge, George 6.
- 8. februar - Aage Foss, dansk skuespiller. (Fødes 1885).
- 19. februar - Knut Hamsun, norsk forfatter. 92 år.
- John Dewey, erfaringspædagogisk teoretiker
- Fysik - Felix Bloch & Edward Purcell
- Kemi - Archer John Porter Martin, Richard Laurence Millington Synge
- Medicin - Selman Abraham Waksman
- Litteratur - François Mauriac
- Fred - Albert Schweitzer (Frankrig) for grundlæggelsen af Lambarene Hospital i Gabon.
Sport
- 4. januar - Bokseren Jørgen Johansen erobrer det professionelle EM i letvægt.
- Sommer OL afholdes i Helsinki i Finland.
Musik
-
Film
-
Bøger
-
52
ja:1952年
ko:1952년
ms:1952
simple:1952
th:พ.ศ. 2495
SverigeSverige er beliggende på den østlige del af den skandinaviske halvø.
Skove dækker 55% af arealet og er således det dominerende landskabselement i hele Sverige bortset fra Skånes morænesletter. Dog findes der store slettelandskaber ved de store søer. Skovene består hovedsagelig af nåletræer, især gran, men også fyr. Egen trives helt op til nord for de store søer, mens bøgen hovedsagelig er at finde i Skåne, Blekinge og på den sydlige vestkyst. Træproduktion, f.eks. papirfremstilling, er derfor naturligvis et meget vigtigt erhverv.
Grundfjeldet ligger tæt under jordoverfladen i det meste af Sverige, og især i Bergslagen i det mellemste Sverige har der fundet udvinding af jern sted siden middelalderen, og her finder vi også i dag centret for den industrielle produktion.
Sveriges lange udstrækning fra nord til syd bevirker, at vilkårene for landbrugsproduktion bliver meget forskellige. I Skåne er vækstperioden dobbelt så lang som i landets nordlige del, hvilket har medført, at have- og agerbrug dominerer i Skåne, mens kvæghold er vigtigere længere nordpå.
Også i Sverige har der dog fundet en kraftig afvandring sted fra land til by, kraftigst fra de nordlige dele af landet.
Historie
Uddybende artikel: Sveriges historie
Der findes arkæologiske vidnesbyrd om, at det område som udgør det nuværende Sverige, fik sine første indbyggere under stenalderen, efterhånden som indlandsisen fra den sidste istid trak sig tilbage. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen.
En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at det sydlige Sverige var tæt befolket under bronzealderen.
Igennem det 9. århundrede og 10. århundrede var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod øst, specielt de baltiske lande, Rusland og Sortehavet.
I 1397, blev de tre lande Norge, Danmark og Sverige forenet under én konge. Kalmarunionen var ikke en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige brød ud af Kalmarunionen i 1523, da Gustav Eriksson Vasa, senere kendt som Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone.
I det 17. århundrede blev Sverige én af de store magter i Europa, efter at landet med succes havde deltaget i Trediveårskrigen. I flere krige mod Danmark-Norge erobredes vigtige provinser fra disse riger. Positionen forsvandt dog i det 18. århundrede da Rusland tog magten i den store nordiske krig.
Den seneste svenske historie har været fredfyldt. Efter krigen mod Rusland i 1809 tabte Sverige Finland. Den sidste krig mod Norge i 1814 førte til etablering af en personalunion med dette land. Krig truede dog med at bryde ud i begyndelsen af det 20. århundrede, da det norske Storting i 1905 erklærede unionen med Sverige opløst, og det norske folk bekræftede afgørelsen i en folkeafstemning. Krigen blev undgået ved forhandlingerne i Karlstad 1905. Sverige forblev neutral under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.
Den første Nobelprisceremoni blev afholdt i Stockholm i 1901. Fra 1902 er priserne for videnskab og litteratur formelt blevet tildelt af den svenske konge, mens fredsprisen uddeles af det norske Storting.
Politik
Uddybende artikel: Sveriges politik
Sverige har været et monarki i næsten et årtusinde med skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Den lovgivningsmæssige magt har været delt mellem kongen og parlamentet (Riksdagen). Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680, efterfulgt at et enevældigt kongedømme.
Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809, hvoraf det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genintroduceret i 1917 da kong Gustaf 5. af Sverige efter en lang kamp accepterede at udnævne kabinettet ved flertalsafgørelser i parlamentet. Senere i 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6. Adolf af Sverige, indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel, men alene symbolsk statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter.
Ifølge grundloven er det 349 medlem store étkammerparlament Riksdagen den øverste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan ændre grundloven. For at Rigsdagen kan ændre grundloven kræves en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes rigsdagsvalg mellem disse to vedtagelser. Lovgivning kan fremlægges af regeringen eller af en gruppe eller enkeltpersoner fra parlamentet. Medlemmerne af Rigsdagen vælges efter et proportionalt valgsystem for en 4-årig periode.
Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i instanser bestående af lokale retsinstanser (tingsrätter, modsværende byretter), regionale appelretsinstanser (hovrätter, modsværende landsretter) og en højesteret (Högsta Domstolen).
Sveriges militær
Væbnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995).
Paramilitære styrker: Kystvagt, 600 (1993)
Provinser
Uddybende artikel: Sveriges provinser
Sverige er opdelt i 21 provinser eller län. I hver provins er der en provinsadministration eller länsstyrelse, udnævnt af regeringen. I hver provins er der også et landsting, som er den lokale befolknings repræsentation. Denne vælges af de valgte repræsentanter for den lokale befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, ialt 290 pr. 2005. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svensker føler endnu idag en samhørighed med hjemmelandskapet (historisk provins) snarere end med länet (amtet).
- Blekinge
- Dalarna
- Gotland
- Gävleborg
- Halland
- Jämtland
- Jönköping
- Kalmar
- Kronoberg
- Norrbotten
- Skåne
- Stockholm
- Södermanland
- Uppsala
- Värmland
- Västerbotten
- Västernorrland
- Västmanland
- Västra Götaland
- Örebro
- Östergötland
Geografi
Uddybende artikel: Sveriges geografi
Sverige har trods sin nordlige beliggenhed et primært tempereret klima. Dette skyldes hovedsagelig Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvbærende træer i flertal, i de nordlige områder er gran og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen går solen ikke ned i løbet af sommeren, og natten varer hele døgnet om vinteren.
Øst for Sverige ligger Østersøen og Den Botniske Bugt, hvilket giver landet en lang kystlinje. Mod vest er den skandinaviske bjergkæde beliggende, et område som adskiller Sverige fra Norge.
Den sydlige del af landet er opdyrket, med mere og mere skov jo højere man tager nordpå i landet. Befolkningstallet følger samme mønster, med en høj befolkningstæthed i syd specielt omkring dalen ved søen Mälaren og i Øresundsregionen. Længere mod nord er befolkningstætheden mindre.
Gotland og Öland er Sveriges største øer.
Økonomi
Uddybende artikel: Sveriges økonomi
Understøttet af fred og neutralitet igennem hele det 20. århundrede har Sverige opnået en meget høj levestandard. Dette er bygget op ved en blandingsøkonomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velfærdsgoder gennem en skattefinansieret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Tømmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer i en økonomi som er stærkt orienteret mod handel med udlandet.
Private selskaber står for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien står for 50& af produktionen og eksporten. Landbruget udgør alene 2% af bruttonationalproduktet og beskæftiger også kun 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr på de offentlige finanser førte til et væsentligt overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank fører en inflationsstabiliserende politik med en målsætning om en årlig inflation på 2%.
Kommunikations- og transportsystemet i Sverige er væsentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.
Demografi
Uddybende artikel: Sveriges demografi
Foruden svenskerne lever et lille antal samer i den nordlige del af landet. Den største minoritetsgruppe er finner og andre skandinaver. De seneste årtier er en lang række indbyggere fra Italien, det tidligere Jugoslavien, Iran, Vietnam og Chile samt kurdere og palæstinensere indvandret til landet.
Selv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto sproget svensk, med en lille finsktalende minoritet. Samerne har også deres egne to sprog - ingen af disse er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, meänkieli, romani chib og jiddish.
Sverige har en lang række religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutherske kirke (som for nylig er blevet skilt fra staten). Der er også et antal muslimer i Sverige, med baggrund i indvandringen fra muslimske lande. Nogle samer praktiserer en naturreligion.
Kultur
Uddybende artikel: Sveriges kultur
Svensk kultur i det 20. århundrede er kendetegnet ved pionerarbejde i filmens tidlige dage af Mauritz Stiller og Victor Sjöström. Senere gjorde Ingmar Bergman og skuespillere som Greta Garbo, Ingrid Bergman og Anita Ekberg karriere også uden for landets grænser.
Sange af Bellman, Evert Taube og Birger Sjöberg er internationalt kendt. ABBA sættes ofte lig ny svensk populærmusik, men nye grupper som Soundtrack of our lives og The Hives har også på det seneste opnået international anerkendelse.
Svensk litteratur er også kendt vidt og bredt. Svenske forfattere har opnået en lang række nobelpriser i litteratur. Opdelt på lande rangerer Sverige som den tredjestørste modtager af Nobelprisen i litteratur. Indenfor børnelitteratur står Sverige også stærkt med bl.a. Astrid Lindgreen, som har skrevet Emil fra Lønneberg, Vi børn i Bullerby. Af andre bøger kan nævnes Alfons Åberg.
Helligdage
Uddybende artikel: Sveriges helligdage
Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af kristne helligdage. Hovedparten af disse består dog som en fortsættelse af før-kristne højtideligheder, såsom midsommer aften.
Nationaldagen er den 6. juni (Flagdagen).
Midsommar
Midsommerfesten (midsommarfirandet) er den største folkefest i Sverige. Den finder altid sted den fredag og lørdag, som ligger nærmest den 21. juni.
Svarer til Danmarks Sankt Hans, men fejres på en anden måde.
Om fredagen fejrer man midsommarafton med dans omkring majstangen (Midsommarstången), der oftest sker hen på eftermiddagen. Den traditionelle midsommerspise er sild, nye kartofler ('färskpotatis') med øl og brændevin, og herefter jordbær med fløde ('jordgubbar med grädde').
Lørdagen er midsommardagen som er helligdag.
Øvrige emner
- Sveriges arkitektur
- Sveriges kendte personer
- Sveriges kommunikation
- Sveriges militær
- Sveriges nation
- Sveriges transport
- Sveriges turisme
- Sveriges udenrigsforhold
- Svenske adelsslægter
- Sveriges regenter
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Sweden.html A Birds Eye View Of Sweden Webcams]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk]
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Sverige
als:Schweden
fiu-vro:Roodsi
[[got:
NorgeKongeriget Norge er et nordisk land, der ligger vest for Sverige på den skandinaviske halvø og nord for Danmark med Skagerrak imellem. Landet har en aflang form og en lang kystlinje langs med Nordatlanten, hvor også Norges kendte fjorde befinder sig. Norge har grænse til Sverige, Rusland og Finland. Øerne Svalbard og Jan Mayen er under norsk suverænitet. Bouvetøen i Sydatlanten i det sydlige Stillehav er norsk biland. Derudover har Norge et territorialkrav på Dronning Maud Land på Antarktis og Peter I's ø ud for kysten af Antarktis. Grundet uenighed om grænsedragning i Barentshavet er der et område mellem Norge og Rusland som administreres af begge lande, den såkaldte Gråzone.
En indbygger i Norge kaldes en nordmand, flertal nordmænd.
Historie
Uddybende artikel: Norges historie
Norges vikingeperiode fra det 9. århundrede til det 11. århundrede var en tid med national forening og ekspansion. Den norske kongerække uddøde i 1387, og landet gik ind i en unionsperiode med Danmark. Efter 1450 stadfæstet i en traktat. Dette markerede en periode som i Norge kendes under betegnelsen "400-års natten", hvor Norge var den svagere part i unionen med Danmark. Efter at Danmark-Norge mistede sin flåde under napoleonskrigene og sluttede sig til den tabende part og yderligere var gået bankerot, blev kongen ved Freden i Kiel tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige. Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med Eidsvoll-forfatningen den 17. maj 1814 og valget af statholderen, prins Christian Frederik (den senere kong Christian VIII af Danmark), til konge af Norge, men straks tvang Sverige med militær magt Norge ind i en ny union. Den svenske tronarving Carl Johan (Bernadotte) godtog dog Eidsvoll-forfatningen, og det norske Storting accepterede 4. november en personalunion under fælles konge.
Stigende norsk irritation gennem det 19. århundrede over svenske bestræbelser for at befæste overhøjheden i unionen lagde grunden til opløsningen af den norsk-svenske union i 1905, hvor den norske regering tilbød den norske trone til den danske prins Carl. Efter en folkeafstemning kårede Stortinget ham til konge. Han tog navnet Haakon VII.
Norge blev angrebet af Tyskland 9. april 1940. Modstanden i Norge blev opgivet 7. juni, men kongen og regeringen fortsatte kampen fra Storbritannien. Den tyske besættelsesmagt etablerede en marionetregering under Vidkun Quisling, leder for det nazistiske parti Nasjonal Samling. Norsk modstandsbevægelse (Hjemmefronten, Mil.org.) modarbejdede Quisling-styret og de tyske okkupanter. Finnmark fylke blev befriet af Den røde armé i 1944-45. Den tyske stridsmagt kapitulerede 8. maj 1945. 2. verdenskrig Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under 2. verdenskrig blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutraliteten. Landet tog en drejning mod en mere kollektiv sikkerhedsaftale for landet. Norge var en af de underskrivende partnere ved NATO's dannelse i 1949 og var et af de grundlæggende medlemmer af FN. Norge har to gange stemt imod at blive en del af EU. (i 1972 og i 1994). Landet har dog en associeringsaftale (medlemskab i EØS).
Politik
Uddybende artikel: Norges politik
Norge er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk regeringssystem. Kongens funktion er primært ceremoniel, men formelt udstyret med udøvende magt, udover at han er chef for hæren og marinen. Grundloven fra 1814 giver altså vidtrækkende rettigheder til kongen. Statsrådet eller regeringen består af en statsminister og hans regering udnævnt af kongen. Kongen må i teorien udnævne hvem han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgår af grundloven.
Det norske parlament har 165 medlemmer, som vælges fra de 19 fylker for en 4-årig periode udfra et system med proportional repræsentation. Systemet ligger tæt op ad det danske valgsystem. Efter valget deles Stortinget op i to kamre, Odelsting og Lagting, som mødes separat eller fælles alt efter det lovgivningsmæssige emne, der er til debat.
Den specielle Rigsret varetager anklager for embedsforbrydelser; den regulære ret omfatter højesteret (17 faste dommere og en præsident), appelretten, by- og regionsretsinstanser, arbejdsretten og mæglingsretsinstanser. Dommerne ved de regulære retsinstanser udnævnes af statsrådet efter indstilling fra justitsministeren.
Provinser
Uddybende artikel: Norges fylker
Norge er opdelt i 19 amter (fylker, ental - fylke) og 433 kommuner, tidligere 434.
Geografi
Uddybende artikel: Norges geografi
Norges landskab er generelt forrevent og bjergrigt. Kystlinjen på mere end 20.000 kilometer afbrydes af stejle fjorde samt et virvar af øer og holme. Norge kendes også som landet med midnatssolen, idet det delvis ligger nord for polarkredsen. Her går solen ikke ned ved midsommer, og om vinteren er de mange dale i lange perioder uden lys.
Norge følger Nordatlanten i hele sin længde. Tre have udgør kystlinjen. Nordsøen i sydvest, Skagerrak i syd og Norskehavet mod vest og Barentshavet mod nordøst. Norges højeste punkt er Galdhøpiggen med sine 2.469 meter.
Det norske klima er tempereret, specielt langs kysten, som påvirkes af Golfstrømmen. Østlandet, d.v.s. egnen omkring Oslo, hvor majoriteten af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Skandinaviens varmeste sted er en tidligere norsk ø lige syd for den nuværende norsk-svenske grænse, i Bohuslän (der var norsk frem til freden i Roskilde i 1658). Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker subarktiske forhold.
Økonomi
Uddybende artikel: Norges økonomi
Den norske økonomi er et rigt kapitalistisk velfærdssamfund, med en kombination af de frie markedskræfter og offentlig regulering. Regeringen kontrollerer vitale områder som den petro-kemiske sektor (igennem store statsselskaber). Landet er rigt på naturressourcer - olie, vandkraft, fisk, skovbrug og mineraler. De store naturressourcer (specielt olien) har dog også gjort landet stærkt afhængigt af de internationale oliepriser. I 1999 udgjorde olieeksporten 35 % af eksportindtægterne. Saudi-Arabien og Rusland er de eneste lande som eksporterer mere olie end Norge.
Norge står uden for EU efter en folkeafstemning i november 1994. Landet er dog sammen med Island og Lichtenstein en del af det indre marked i EU gennem deres aftaler via EØS.
Den økonomiske vækst var i 2000 2,7 %, sammenlignet med 0,8 % i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3 %. Der blev igangsat privatiseringer i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100 % statsejede oliefirma Statoil.
På trods af flere undersøgelser, der viser, at nordmænd har den største livskvalitet i verden, er der stadig bekymringer omkring hvor landet står, når olie- og gasforsyningerne løber ud om cirka to årtier. En stor del af den overskydende indtægt ved det nuværende oliesalg er derfor placeret i regeringens oliefond og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på ca. 1200 milliarder norske kroner (august 2005).
Demografi
Uddybende artikel: Norges demografi
Det norske sprog har to officielle skrevne former, kaldet bokmål og nynorsk. Det moderne norske bokmål er udviklet fra dansk, og forskellen mellem skriftlig dansk og norsk er minimal. Først i begyndelsen af det tyvende århundre har norsk bokmål gennem flere retskrivningsreformer fjernet sig fra dansk. Derudover findes den uofficielle skriftlige form rigsmål, der ligger en smule tættere på dansk end de officielle sprog. Denne form er mest forbundet med Østlandet (egnen omkring Oslo) og i højere samfundsklasser. Majoriteten af den norske befolkningen skriver dog bogmål eller rigsmål (forskellen mellom disse er ikke stor og grænserne er flydende). Nynorsk eller landsmål blev skabt i 1800-årene som en syntese af norske dialekter, hovedsagelig de vest-norske, som stod det oldnorske sprog nærmest. Gennem det 20. århundre forsøgte man bevisst at udbringe en tilnærmelse mellem de to sprog ved retskrivningsreformer i 1907, 1917 og 1937. Denne politik blev dog opgivet i 1960-årene.
Hovedparten af nordmændene (86%) tilhører den lutheranske norske statskirke. Andre mindretal som øvrige protestantiske kirkesamfund og romersk-katolikker udgør cirka 4% af befolkningen.
Kultur
Uddybende artikel: Norges kultur
Kendte nordmænd er Ludvig Holberg, Henrik Ibsen, Knut Hamsun, Sigrid Undset, opdagelsesrejsende Roald Amundsen, søhelt Peter Wessel (Tordenskiold), den ekspressionistiske maler Edvard Munch, komponisten Edvard Grieg.
International pressefrihed
- [http://www.rsf.org/article.php3?id_article=4116 Presse friheds indeks:] Rangeret 1 ud af 139 lande.
Øvrige emner
- Norges regenter
- Norges arkitektur
- Norges kendte personer
- Norges kommunikation
- Norges militær
- Norges nation
- Norges transport
- Norges turisme
- Norges udenrigsforhold
- Norske adelsslægter
- Samer
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://norge.no Norge.no] - Officiel regeringsportal
- [http://www.stortinget.no Stortinget] - Officiel side for Stortinget
- [http://www.norsk.dk Norges Ambassade i Danmark ]
Verdens lande | Europa
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Norge
als:Norwegen
[[got:
FinlandFinland er et nordisk land afgrænset af Østersøen til sydvest, Finske Bugt til sydøst og den Botniske Bugt til vest. Sverige, Norge og Rusland har landegrænse med Finland.
Historie
Uddybende artikel: Finlands historie
Finlands næsten 700 års fællesskab med det svenske kongedømme begyndte i 1154 med introduktionen af kristendommen af den svenske kong Erik. Svensk blev det dominerende sprog i overklassen og i administrationen. Efter udgivelsen af det finske nationale epos Kalevala og en efterfølgende finsk nationalisme i det 19. århundrede afløstes svensk af finsk også i administrationen.
I 1809 blev Finland erobret af Zar Alexander 1. og blev derefter et autonomt område forbundet med det russiske imperium indtil slutningen af 1917. Den 6. december 1917, kort efter den russiske revolution erklærede Finland sin uafhængighed. I 1918 oplevede landet en kort og meget bitter borgerkrig som prægede landet i årene derefter. Under 2. verdenskrig kæmpede Finland mod Sovjetunionen to gange: Første gang i Vinterkrigen 1939-1940 og igen i 1941-1944. Den sidste krig blev efterfulgt af Laplandskrigen i 1944-1945 hvor Finland kæmpede mod Nazityskland, efter at tyskerne trak deres tropper tilbage fra Nordfinland.
Traktater underskrevet i 1947 og 1948 med Sovjetunionen indeholdt stærke forpligtelser for landet samt en række betingelser for landets territorialgrænser. Efter opløsningen af Sovjetunionen blev det muligt for Finland at føre en anderledes udenrigspolitik, og landet blev medlem af EU i 1995.
Politik
Uddybende artikel: Finlands politik
Finland har et blandet præsidentstyre/parlamentarisk system, hvor magten er delt mellem præsidenten (som vælges direkte for en 6 års periode), og som har det primære ansvar for nationens sikkerhed og udenrigsforhold, og statsministeren som har det primære ansvar for de øvrige områder. Præsidenten udnævner statsministeren og resten af regeringen. Regeringen består af statsministeren og de øvrige stabsministre samt et "ex-officio" medlem, justitsministeren.
Forfatningsmæssigt er det etkammerede parlament (Eduskunta) med sine 200 medlemmer den øverste myndighed i Finland. Det kan ændre forfatningen, tvinge regeringen til at træde tilbage, og kan omgå præsidentens vetoer. Lovgivning kan foreslås af præsidenten, regeringen eller et af Eduskuntaens medlemmer, som vælges ved et repræsentativt valg for en fireårig periode.
Det retslige system er delt mellem retsinstanser for civile og kriminelle forhold og specialretsinstanster for forholdet mellem offentligheden og de administrative organer. Det finske retssystem består af lokale retsinstanser, regionale appelretsinstanser og en højesteret.Finland er også kendt for deres mange prostituerede og for deres megen porno der flyder i gaderne. Ministeren for porno siger at det er landet med mest sex.
Provinser
right
Uddybende artikel: Finlands provinser
Finland består af 6 len (läänit, ental - lääni), efter en omorganisering i 1997 hvor der var 12 len.
- Ålandsøerne (Åland/Ahvenanmaa)
- Østfinland (Itä-Suomen lääni)
- Lapland (Lappi/Sápmi)
- Oulu (Oulun lääni)
- Sydfinland (Etelä-Suomen lääni)
- Vestfinland (Länsi-Suomen lääni)
Landskabet Ålandsøerne har en høj grad af selvstyre.
Geografi
Uddybende artikel: Finlands geografi
Finland er de tusind Søers land. Mere præcist har landet 187.888 søer og 179.584 øer. Det finske landskab er primært fladt med få bakker og det højeste punkt Haltitunturi med sine 1.328 meter er beliggende i den nordvestlige del af Lapland. Udover de mange søer er landskabet præget af skovområder og en meget lille del som opdyrket landområde. Den største del af øerne er beliggende i sydvest som en del af Ålandsøerne, og langs den sydlige kystlinje i Finske Bugt.
Klimaet er et nordligt tempereret klima, karakteriseret ved kolde, enkelte gange meget kolde, vintre og relativt varme somre. En fjerdedel af Finlands territorium ligger over den arktiske cirkel, og solen går derfor ikke ned om sommeren over en periode på 73 dage, og senere om vinteren står den ikke op i en periode på 51 dage.
Økonomi
Uddybende artikel: Finlands økonomi
Finland har en højt industrialiseret markedsøkonomi, med et BNP per indbygger som i England, Frankrig, Tyskland eller Italien. Dets hovedsektor er fabrikation - især træ, maskinvæsen, telekommunikation og elektronik industri. Handel er vigtigt for landet, da eksporten udgør næsten en tredjedel af bruttonationalproduktet. På nær tømmer og en del mineraler er Finland afhængig af råvareimport, energiimport og en lang række råfabrikationsvarer.
Med baggrund i klimaet er landbruget koncentreret om at skabe selvforsyning i de basale fødevarer. Skovdrift, som er en vigtig eksportindtægt, yder en alternativ beskæftigelse for landbefolkningen. En stærkt forøget integration i Vesteuropa har ført til at Finland var et af de 11 lande som blev en del af Euro-landene den 1. januar 1999. Det forventes at denne integration vil fortsætte i de kommende år, og dominere det økonomiske billede i landet.
Demografi
Uddybende artikel: Finlands demografi
Der er to officielle sprog i Finland: finsk, som tales af 93 % af finnerne, og svensk som tales af finlands-svenskerne, som udgør 6 % af befolkningen. De samiske sprog været officielle sprog i Samernes hjemstavnsområder siden 1992. I nord taler cirka 7.000 samer det finsk-ugriske sprog samisk. Andre mindre minoriteter udgøres af russere, jøder og romaere.
De fleste finner (89 %) er medlemmer af den evangelisk-lutherske kirke. En minoritet på 1 % tilhører den østeuropæiske ortodokse kirke. Resten udgøres af forholdsvis små grupper af romersk-katolske, protestanter og muslimer.
Kultur
Uddybende artikle: Finlands kultur
- Kalevala
- Kantele
- Sauna
International pressefrihed
- [http://www.rsf.fr/article.php3?id_article=4116 Presse friheds indeks:] Rangeret 1 ud af 139 lande.
Øvrige emner
- Finlands arkitektur
- Finlands kendte personer
- Finlands kommunikation
- Finlands militær
- Finlands nation
- Finlands transport
- Finlands turisme
- Finlands udenrigsforhold
Eksterne henvisninger
- [http://www.finland.dk Generelinformaiton og rejseinformation om Finland]
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Finland
fiu-vro:Soomõ
[[got:
ØlandØland er Sveriges næststørste ø beliggende i Østersøen. Øen har fiskeri, landbrug og kalkstensbrud. En bro blev bygget til Kalmar i 1973.
- Areal: 1.342 kvadratkilometer.
- Længde: 137 kilometer.
- Største bredde: 16 kilometer.
- Indbyggerantal: 25.000 indbyggere. (1999).
Større byer på Øland:
- Borgholm (øens største)
- Färjestaden
- Köpingsvik
- Mörbylånga
- Kastlösa
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Svenske øer
Kategori:Øer i Østersøen
Færøerne
Færøerne (på færøsk Føroyar), betyder fåre-øerne. Det er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge.
Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke slog sig ned omkring år 625, men øernes egentlige befolkning stammer fra vikinger, som bosatte sig på øerne i tiden efter år 800. I dag er alle øerne beboet, bortset fra Lille Dimon (på færøsk Lítla Dímun).
Færøernes befolkning er færinger, og befolkningstallet er knapt 50.000, hvoraf ca. 17.000 bor i hovedstaden Thorshavn. Færingerne taler det vestnordiske sprog færøsk, som stammer fra det gamle norske sprog, norrønt, og som er det mindste af de germanske sprog. Det er også et af tre mindste sprog i Europa. Dansk er desuden officielt sprog.
Færøerne er en delvis selvstyrende del af Danmark ifølge en lov om hjemmestyre fra 1948 og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. Øerne vælger 2 repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt at stå uden for EU. Administrativt er øerne opdelt i 6 sysler og 34 kommuner.
Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, som medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende. Øerne er i hovedsagen græsbevoksede med en udbredt forekomst af vilde blomster, og egentlige træer er ikke en del af den oprindelige natur. Fuglelivet er præget af havfuglene, som i stort tal yngler på i fjeldene og på fjeldsiderne. Dyrelivet iøvrigt omfatter gråsæl og mindre hvalarter i de kystnære område samt dyr, som er indvandret eller indført sammen med befolkningen af øerner.
Fiskeri og fåreavl er hovederhverv på øerne. Fangst af flokke af grindehvaler, som sker i fjorde på øerne, er en særlig færøsk specialitet. Se artiklen grindedrab (færøsk: Grindadráp).
Historie
Se hovedartiklen: Færøernes historie
Siden omkring år 625 har der boet irske munke på Færøerne. Det viser både botaniske undersøgelser og den kendsgerning, at mange får græssede der allerede ved de første fastboendes ankomst. Sandsynligvis flyttede munkerne dog til Island, før de første nordmænd bosatte sig på øerne.
Færøerne blev efter landnamen i tiden efter år 825 befolket af vikinger fra Norge, Skotland og Irland (som sikkert også medbragte keltiske kvinder) og regnes fra 1035 at være blevet underlagt Norge, da vikingetiden på Færøerne var forbi. Norsk lov gjaldt for Færøerne til 1816.
Island, Grønland, Færøerne samt Orkney- og Shetlandsøerne hørte under Norge, der fra 1380 havde samme regent som Danmark. Imidlertid var der stadig et norsk rigsråd, som ved kongevalgene fra 1380 til reformationen 1536 i princippet kunne have valgt en anden konge end den, man havde i Danmark. Herefter blev det norske rigsråd nedlagt og Norge reelt underlagt Danmark, men stadig til en vis grad betragtet som et selvstændigt rige.
Ved freden i Kiel 1814, hvor Norge blev annekteret af Sverige, forblev Færøerne, Island og Grønland i det danske kongerige, og i 1816 bestemte den danske regering, at det færøske lagmandsembede og Lagtinget skulle nedlægges, og Færøerne blive et dansk amt. Efter en national vækkelse på julemødet 1888 blev der i 1906 oprettet et færøsk selvstændighedsparti (Sjálvstýrisflokkurin) som modvægt mod oprettelsen af sambandspartiet (Sambandsflokkurin), som ville opretholde den nuværende statsretslige stilling. Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering - efter sambandspartiets henstilling - med den berygtede §7 i 1912 bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. Denne §7 blev først strøget i 1938. Siden da er sprogstriden færinger imellem løjet af, men er endnu ikke endt.
Under den anden verdenskrig var Færøerne fra den 12. april 1940 besat af England (og Danmark som bekendt af Tyskland). Færøerne blev derved nødt til politisk at klare sig selv. Efter krigen var det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling, og da den færøske forhandlingsdelegation ikke ville bøje sig for de danske delegaters krav, blev det besluttet at holde en definitiv folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations ultimative betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed. Men nu brugte kongen sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget en hjemmestyrelov for Færøerne. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder og har to repræsentanter i det danske Folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men med Fámjinserklæringen fra 29. marts 2005 er der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik.
De 48.000 færingers vigtigste erhverv har siden det 19. århundrede været havfiskeriet og dettes følgeindustri. Før i tiden var landbruget det vigtigste erhverv. I fremtiden håber færingerne, at intensiv eftersøgning af olie snart giver bonus.
Politik
landbrug er landstyrets residens og byens historiske kerne.]]
Færøernes parlament er Lagtinget, der består af mindst 27 og højst 32 medlemmer, valgt for fire år.
Lagtinget er et af verdens ældste parlamenter. Færøerne er i modsætning til Danmark ikke medlem af EU, men er repræsenteret i Nordisk råd med to delegerede, som en del af den danske delegation.
Befolkning
Nordisk råd
Færøerne har 48.205 indbyggere (01.01.2004), hvoraf godt 17.000 bor i hovedstaden, Thorshavn (Tórshavn på færøsk), og 5.000 i Klaksvig (Klaksvík på færøsk). Sproget er færøsk, der er et vestnordisk sprog i slægt med islandsk og norsk. Dansk læres i skolen fra tredje klasse. Ved siden af rigsdansk som fremmedsprog hører man her også en lokal accent, som kaldes gøtudanskt, og som ligner norsk.
98 procent af indbyggerne er rigsborgere og dermed færinger, danskere og grønlændere. Ca. 5 procent er født i Danmark. Islændingene udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af borgere fra Norge og Polen med hver 0,2 procent. Alt i alt lever der mennesker fra 77 forskellige lande på Færøerne.
Uofficielle tal peger i retning af, at der lever ca. 20.000 færinger i Danmark og ca. 5.000 på Island.
Folketallets udvikling
Man formoder, at de første faste beboere på Færøerne var irske munke, der levede som eneboere. Derefter blev Færøerne som nævnt befolket af vikinger, og disse bosatte sig rundt om på øerne, hvorved der efterhånden etableredes en befolkning på omkring 4.000 mennesker. Omkring 1349-1350 blev befolkningstallet halveret på grund af pesten "Den sorte død". Senere indvandring fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Norge gjorde, at befolkningstallet stabiliserede sig på ca. 5.000 indbyggere.
Efter at højsøfiskeriet blev indført, hvorved man blev mere uafhængig af landbrug og fiskeri i nærheden af de færøske kyster og efter forbedring af befolkningens sundhedstilstand, tidobledes folketallet fra slutningen af det 18. århundrede og de næste 200 år frem til de nu ca. 50.000.
I slutningen af 1980'erne ramtes Færøerne af en økonomisk krise, som medførte arbejdsløshed og økonomiske stramninger. Som en følge heraf udvandrede ca. 10 % af befolkningen, hvoraf hovedparten til Danmark. Krisen var dog i alt væsentligt overvundet i 1995, og mange af de udvandrede er siden vendt tilbage igen.
Se også: Byer på Færøerne efter indbyggere
Økonomi og Erhvervsliv
Færøerne var indtil begyndelsen af 1900-tallet helt overvejende et landbrugssamfund, baseret på fåreavl og med et tilskud fra kystfiskeri og fangst af fugle. I 1845 beskæftiges 68 % af befolkningen ved landbrug. Se Færøsk landbrug
Dette har ændret sig markant, så landet nu er en fiskerination med en moderne flåde af trawlere og med en tilhørende forarbejdende fiskeindustri. Fiskerierhvervets eksportandel er nu på ca. 98 %. Øernes afhængighed af fiskeriet er ikke uproblematisk, fordi økonomien er sårbar over for svingninger i fangster og priser på fiskeprodukter. Derfor er problemer som overfiskning og indskrænkninger i f.eks. hvalfangst på sigt også en trussel mod samfundet. Hensynet til fiskeriet har vejet tungt i Færøernes beslutning om at stå uden for EU og dermed undgå at være underlagt EU´s fælles fiskeripolitik. Der samarbejdes med især Island om gensidigt fiskeri.
Til beskyttelse af det lokale fiskeri er der indført en fiskerizone på 200 sømil.
De oliefund, som er gjort i Nordatlanten af Norge og især Storbritannien har givet anledning til håb om, at oliefund også kunne gøres på færøsk område, hvorved afhængigheden af fiskeriet kunne mindskes. Der er foretaget en del prøveboringer, men indtil nu har ingen vist sig lønsomme nok til produktion. Se Færøsk olieudvinding.
Geografi
Færøernes 18 øer er Borðoy, Fugloy, Eysturoy, Hestur, Kalsoy, Koltur, Kunoy, Lítla Dímun, Mykines, Nólsoy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Svínoy, Vágar og Viðoy.
Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og på 7 grader vestlig længde i Nordatlanten mellem i syd Hebriderne, sydøst Shetland, øst Norge og nordvest Island.
Øernes beliggenhed gjorde, at man før i tiden var meget afhængig af, hvad jorden og det nære kystfiskeri kunne bringe til produktionen af de daglige livsfornødenheder. Med overgangen til de moderne fiskebåde blev det havets ressourcer, der angav muligheder og begrænsninger.
Øgruppen er med sine 18 øer og 11 holme, fra Enniberg på Viðoy i nord til Sumbiarsteinur syd for Suðuroy 118 km lang. Kystlinien strækker sig over 1.117 km. Særlig vestkysten er markant med sine høje, lodrette fuglefjelde direkte ud mod havet. Den gennemsnitlige fjeldhøjde er 300 m over havet. Slættaratindur (882 m) er det højeste fjeld. Kap Enniberg på Viðoy (754 m) er et af Europas højeste forbjerge.
Der er intet sted mere end 5 km til nærmeste kyst. De fleste bebyggelser ligger beskyttet på østkysten ved bugter og fjorde, med undtagelse af Fámjin og Sumba, der er beskyttet af vestlige skær. Bygderne virker meget maleriske med huse i alle spektrets farver. Uden for de større byer har fårene ret til at færdes på vejene. Områderne er inddelt i zoner, og fåreriste i vejen sørger for, at fårene bliver i deres egne områder. Der gives stor bøde for at køre et får ihjel.
Regioner
- Streymoy er den folkerigeste ø med Færøernes hovedstad Tórshavn, som med sin store havn, industri og kulturelle og administrative centrum er Færøernes centrale midtpunkt. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen, vandkraftværket og bådturene ud til de nærliggende fuglefjelde. Saksun og Tjørnuvík i nord og Kirkjubøur og Velbastaður i syd er steder, man som færøturist kan besøge. Til Stremoy-regionen hører også øerne Nólsoy i øst, Hestur og Koltur i vest. Streymoy er med en bro over sundet Sundini forbundet med Færøernes næststørste ø Eysturoy.
- Eysturoys metropol er kommunen Runavík og bygderne omkring den. Området er i stadig udvikling med nybyggeri og industri. Området syd for Runavík er velegnet til vandreture. Øens næststørste by, Fuglafjørður, er kendt for sin naturskønne beliggenhed og fiskeindustri. Leirvík er kendt for færgen til Klaksvík (snart tunnel) og resterne af en vikingbosættelse. Eiði er en smukt beliggende bygd med en moderne fiskerihavn i nærheden af Færøernes højeste fjeld Slættaratindur på 882 m. I de naturskønne bygder Gjógv, Elduvík og Funningur kan man stadig fornemme, hvordan Færøerne så ud tidligere.
- Sandoy syd for Streymoy ligner ikke de andre øer. Fjeldene er ikke så høje. Øen har mange frugtbare indmarker og mange landbrug. Til regionen hører Skúvoy og Stóra Dímun, en af mest isolerede øer i Europa.
- Norðoyar (Nordøerne) er: Kalsoy, Kunoy, Borðoy, Viðoy, Svínoy og Fugloy. Klaksvík på Borðoy er med sine 5.000 indbyggere den næststørste by på Færøerne og en vigtig industri- og havneby. Bygderne på Norðoyar er maleriske og naturskønne. Bygderne på Norðoyar er:
- Kalsoy: Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes
- Kunoy: Haraldssund, Kunoy og Skarð
- Borðoy: Klaksvík, Ánir, Árnafjørður, Strond, Norðtoftir, Depil, Norðdepil, Skálatoftir og Múli.
- Viðoy: Hvannasund og Viðareiði.
- Svínoy: Svínoy bygd.
- Fugloy: Kirkja og Hattarvík.
- Fra det vestlige Streymoy sørger Vágartunnelen for hurtig forbindelse til øen Vágar med Færøernes eneste lufhavn. Sandavágur, Miðvágur og Sørvágur er tre driftige bygder med en veludbygget fiskeindustri, havn og handelsliv. Bygderne Bøur og Gásadalur, har beholdt deres oprindelige udseende og er et yndet udflugtsmål. Mykines vest for Vágar er kendt for sin naturskønhed, det rige fugleliv og lille bygd.
- Suðuroy syd for Sandoy har havne og handelsbygderne Tvøroyri og Vágur (her startede fra ca. 1860 Færøernes moderne udvikling) og en række små, idylliske bygder ved hav og fjord. Nævnt fra syd er det: Sumba, Víkarbyrgi, Akrar, Lopra, Porkeri, bygden Hov, Øravík, Fámjin, Froðba, Hvalba og Sandvík længst mod nord. Lítla Dímun øst for Sandvík er kun beboet af får og ejes af en fåreavlerforening i Hvalba.
:Suðuroy har et veludbygget vejnet med let adgang til høje fuglefjelde og flotte landskaber.
Geologi
Se også hovedartiklen: Færøernes geologi
Færøernes oprindelse
Færøernes geologi med tuf igennem danner Færøerne. Vestkysten er stejl med enorme klipper, mens østkysten hælder sig svagt. Dér findes fjorderne, hvor færingerne bor. Blik fra Beinisvørð mod nord.]]
Færøernes dannelseshistorie starter med en aktiv vulkansk periode for 60 millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget, og en nedbrydningsperiode hvor de nedbrydende og aflejrende processer har givet øerne det nuværende udseende. Den vulkanske virksomhed, som førte til dannelsen af den nederste basaltserie, som forekommer på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Gáshólmur, Tindhólmur og den vestlige del af Vágar, har haft rytmisk karakter. Hvert enkelt vulkanudbrud har været efterfulgt af en kortere eller længere hvileperiode. Efter vulkanismens ophør fandtes et jævnt landskab opbygget af plateaulavaer, hvor Færøerne i dag ligger.
Vejr og klima
Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, storm, regn og tåge. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3 plusgrader om vinteren og 11 grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver sne for det meste kun liggende i kort tid. Særligt før i tiden havde vejret stor indflydelse på det daglige liv og folks livsindstilling. Mange kalder Færøerne: "the Land of Maybe".
Det vekslende vejr skaber en særlig stemning, som Sámal Joensen-Mikines beskriver sådan:
:Endnu et par ord om farverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte medfører et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne græsgange og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende.
(Fra: Færøernes billedkunst, Bárður Jákupsson 2000)
Vegetation
Færøerne har ca. 400 forskellige plantearter: Blomster, lav, mos og svampe.
Kun få arktiske plantearter har overlevet på istidens fjeldtoppe. De fleste plantearter er i de sidste 10.000 år kommet med vind, fugle og - i nyere tid - mennesker, der har indført ca. 100 arter som f.eks kvan, der indførtes af vikingerne og blev i mange generationer brugt til at modvirke skørbug.
Blomster
kvan.]]
Om sommeren blomstrer mange forskellige vilde blomsterarter overalt. Nationalblomsten er den gultblomstrende mýrisólja (Engkabbeleje, Caltha palustris). Med Føroya Skøra (Færøsk Løvefod, Alchemilla faeroënsis), har Færøerne lagt navn til en plante.
Træer
Kullagene på Suðuroy under de yngste basaltlag viser, at der i tertiærtiden har været et mildt klima med udpræget skov. Alle nutidige træarter, hovedsagelig Fyr, Pil, Ask og Ahorn vokser kun under kultur. I dag er Viðarlundin Færøernes eneste større skov.
Tidligere fyrede man med tørv og udnyttede drivtømmer til hus- og bådbyggeri.
Kulturplanter
Dyrkning af planter begrænser sig til græs, kartofler, kålroer rabarber. Korn var et vigtig næringsmiddel før i tiden, men dyrkes ikke mere, driftudgifterne er for store. Andre grøntsager dyrkes med et udmærket resultat under glas. I vindbeskyttede haver er det muligt at dyrke almindelige grønsager og bær. Hovedparten af øernes forbrug af frugt må importeres.
Se Færøsk landbrug
Dyrearter
Færøernes isolerede beliggenhed bevirker, at mange dyrearter ikke er naturligt forekommende, som f.eks. mange insektarter, tudser, ferskvandsfisk og landpattedyr. Undtagelsen er gråsælen (Halicboerus grypus), der yngler overalt i de mange grotter. I havet omkring Færøerne færdes storhvalerne, dog sjældent nær kysterne. Tæt ved kysterne kan man ofte observere de mindre hvalarter, som f.eks. grindehvalen (Globicephala melas). der - hvis grindeflokkene observeres - med både drives ind i fjordene, hvor de bliver slagtet (grindedrab). Et specielt fordelingssystem sørger for, at hvalkødet bliver retfærdigt fordelt.
Sneglearten Polycera faeroensis er en af de få arter, der har fået et navn, hvori Færøerne indgår.
Færøernes fugleverden har mange forskellige rugefuglearter.
Det var menneskene, der fra ca. år 600 medbragte de nu almindelige dyr: Sneharen
(Lepus Timidus), der i 1800 tallet blev indført fra Norge, samt mus og rotter, som fra 1500-tallet kom med sejlskibene.
En del insektarter findes ikke, som f.eks stikmyg og bier. Almindelig er natsommerfuglarten Humleæder (Hepialus humuli). Ny på Færøerne er hvepsen, der formodentlig er kommet med skib omkring 1998. En meget almindelig efterårsgæst er ørentvisten.
Religion
Fra ca. år 625 formodes det, at keltiske munke var de første fastboende mennesker på Færøerne. Myterne fortæller, at de blev fordrevet af de hedenske Nordboere, som i år 999 mere eller mindre frivilligt blev kristnet af vikingehøvdingen Sigmundur Brestisson. Færøerne var indtil reformationen underlagt den norske ærkebiskop i Trondheim.
Næsten alle færinger er kristne. 84% tilhører den evangeliske-lutherske folkekirke. Ca. 7% tilhører Brødremenigheden, der opstod omkring 1900 inspireret af den skotske vækkelseprædikant William Gibson Sloan. 5% tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemissionen og Adventisterne, (der også driver en større privatskole i Tórshavn). Den katolske menighed i Tórshavn har 70 medlemmer. Menigheden driver også en større børnehave med bl.a. nonner fra franciskanerordenen som pædagoger. Der findes desuden en lille gruppe, der bekender sig til den ikke-kristelige religion Bahai.
Af kendte kirker kan nævnes Olavskirken og den ikke færdigbyggede kirke Magnuskathedralen i Kirkjubøur, Tórshavn Domkirke, St. Mariekirken i Tórshavn (katolsk), Christianskirken i Klaksvík og ved siden af de gamle færøske trækirker fra 1800-tallet, bygdekirkerne i Vágur, Fámjin, Gøtugjógv og Toftir.
Bibelen blev i 1948 oversat til færøsk af Victor Danielsen fra brødremenigheden og i 1961 af Jákup Dahl og Kristian Osvald Viderø (Folkekirken).
Berømte færinger
Se: Betydningsfulde færinger.
Fra Grímur Kamban tog land på Færøerne over nationalhelten Nólsoyer Pall og til i dag har mange enkeltpersoner ydet et ganske særligt betydningsfuldt bidrag til udviklingen af det færøske samfund og derved opnået berømmelse både på øerne og internationalt.
Den kronologiske liste over dem henviser til yderligere beskrivelse i de biografiske artikler.
Litteratur
(Udvalg, alfabetisk efter forfattere)
- Dorete Bloch: Færøflora. Tórshavn: Føroya Fróðskaparfelag, 1980 (med tegninger ved Bárður Jákupsson)
- Hans Jacob Debes: Færingernes land : historien om den færøske nutids oprindelse. København: Multivers, 2001 - ISBN 87-7917-039-0 (307 sider, fra vikingetiden til bankkrisen)
- Per Folkver: Forbi Færøerne, København: Forlaget politisk revy, 2001 - ISBN 87-7378-212-2 (billedbog uden tekst)
- Jette Forchhhammer (red.): Færøsk kulturpolitik : ved indgangen til et nyt århundrede. Frederiksberg : Nordisk Kultur Institut, 2001 - ISBN 87-986225-2-8 (med bidrag af færøske forfattere)
- Rolf Guttesen: Topografisk Atlas Færøerne. København: Kort- og Matrikelstyrelsen, 1996
- V.U. Hammershaimb: Færøsk Anthologi. København, 1891. 3. udgave Tórshavn 1991 (bl.a. med sproglære og lille ordbog færøsk-dansk, men især færøske kvæði og sagn på færøsk)
- Absalon Hansen: Føroyar Myndabók. Forlagið AZ, 2000 - ISBN 99918-956-0-4 (billedbog)
- Høgni Hoydal: Myten om rigsfællesskabet : vejen til en selvstændig færøsk stat. København: Lindhardt og Ringhof, 2000 - ISBN 87-595-1319-5
- Jørgen-Frantz Jacobsen: Færøerne. Natur og Folk, Tórshavn: H.N. Jacobsens Bókahandil, 1953
- Bárður Jákupsson: Færøernes billedkunst. Atlantia, 2000 - ISBN 87-91052-00-9 (med flere billeder i farve, standardværk)
- Steen Ulrik Johannesen: Turen går til Færøerne. København: Politikens Forlag, 5. udgave 2005 - ISBN 87-567-7087-1 (aktuel rejsehåndbog, standardværk)
- Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det. Gistrup: Skúvanes, 1999
- Henrik Solberg: Føroyar - ein litblettur á víðum havi (en farveklat i havet). Tvøroyri: 2001 - ISBN 99918-3-101-0 (billedbog med tekster på færøsk, dansk, engelsk og fransk)
- Søren Sørensen og Dorete Bloch: Fugle i Nordatlanten - en felthåndbog. København: C.E.C. Gad, 1990
- Annette Lerche Trolle: Snorri bor på Færøerne. Risskov: Klematis, 2001 - ISBN 87-7905-511-7 (31 sider. Barnebog om naturen, skolen, fårene, fiskene, fuglene. Velegnet til oplæsning fra 6 år, selvlæsning fra 11 år)
- John F. West: Færøerne. En nation og dens historie. København: Gyldendal, 1974 - ISBN 87-00-20991-0
- Ole Wich: Ophav. Tórshavn: Forlagið Fannir, 1996 - ISBN 99918-49-041. Debatbog om at være dansk på Færøerne. Den paradoksale situation at være "repræsentant" for en kolonimagt samtidig med at være del af en etnisk minoritet. [http://olewich.com/ophav/ophavindex.html (Kan læses på internettet her)]
- G. V. C. Young: Færøerne : fra vikingetiden til reformationen. København: Rosenkilde og Bagger, 1982. (bl.a. med Fårebrevet på dansk) - ISBN 87-423-0371-0
Eksterne henvisninger
- [http://www.visit-faroeislands.com/ Færøernes officielle turistportal]
- [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/Indexdk.htm Alle Færøernes bygder] - billeder og tekst om alle bygder på Færøerne
- [http://www.psp-info.dk/faroe Færøerne] - oplysninger og billeder
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Faroes.html A Birds Eye View Of Faroe Island Webcams] - webkamera-billeder (på engelsk)
- [http://www.faroenature.net Færøernes natur]
- [http://www.logting.fo Færøernes parlament] Lagtinget
- [http://kongehuset.dk Færøernes statsoverhoved]
- [http://www.tinganes.fo Færøernes statsministerium og lagmand (statsminister)]
- [http://forsvaret.dk/FRK/ Søværnet - Færøernes Kommando]
- [http://www.nationalbanken.dk/DNUK/NotesAndCoins.nsf/side/The_new_Faroese_banknote_series!OpenDocument Færøske pengesedler]
Kategori:Norden
Kategori:Færøerne
ja:フェロー諸島
ko:페로 제도
zh-min-nan:Mî-iûⁿ Kûn-tó
1962
Begivenheder
- 10. januar - Det amerikanske bombefly - Boeing B-52 H - sætter verdensrekord i langdistanceflyvning, med 20.169 km.
- 16. januar - I Jamaica begynder Terrence Young optagelserne til filmen Agent 007 - Mission Drab, efter Ian Flemings agentroman.
- 10. marts - ESRO, Den Europæiske Rumforskningsorganisation, oprettes
- 29. marts - ELDO, European Launcher Development Organisation, oprettes
- 5. juli - Algeriet bliver selvstændigt.
- 11. august - Vostok 3 sendes op med Andrian Nikolajev ombord
- 12. august - Vostok 4 sendes op med Pavel Popovich ombord
- 15. august - Vostok 3 og Vostok 4 lander efter den første bemandede parflyvning i rummet.
- 22. oktober - Cubakrisen. USA blokerer søvejen til Cuba
Fødsler
- 17. januar - Jim Carrey, canadisk skuespiller.
- 26. febuar - Axl Rose, forsanger i heavymetal bandet Guns N' Roses
- 17. maj - Lise Lyng Falkenberg, dansk forfatter
- 2. Oktober - Brian Holm, dansk cykelrytter
- 1. november - Hella Joof, dansk skuespiller og filminstruktør.
Dødsfald
- 17. februar - Bruno Walter, tysk dirigent. 86 år.
- 6. juli - William Faulkner, amerikansk forfatter.
- 5. august - Marilyn Monroe, amerikansk skuespillerinde, 36 år.
- 9. august - Hermann Hesse, tyskfødt schweizisk forfatter. 85 år.
- 7. september - Karen Blixen, dansk forfatterinde. 77 år.
- 21. oktober - Asta Hansen, dansk skuespiller. Født 1914.
- 14. november - Albert Luther, dansk skuespiller. Født 1888.
- 24. december - Anna Henriques-Nielsen, dansk skuespiller. Født 1881.
- Fysik - Lev D. Landau
- Kemi - Max Ferdinand Perutz, John Cowdery Kendrew
- Medicin - Francis Harry Compton Crick, James Dewey Watson, Maurice Hugh Frederick Wilkins
- Litteratur - John Steinbeck
- Fred - Linus Carl Pauling (USA) for sin kampagne mod atomvåbenforsøg.
Sport
- Brasilien vinder verdensmesterskabet i fodbold
- Esbjerg FB bliver danske mestre i fodbold
Film
-
Bøger
- A Clockwork Orange - Anthony Burgess
62
ja:1962年
ko:1962년
ms:1962
| | |
