:: wikimiki.org ::
| Norge |
NorgeKongeriget Norge er et nordisk land, der ligger vest for Sverige på den skandinaviske halvø og nord for Danmark med Skagerrak imellem. Landet har en aflang form og en lang kystlinje langs med Nordatlanten, hvor også Norges kendte fjorde befinder sig. Norge har grænse til Sverige, Rusland og Finland. Øerne Svalbard og Jan Mayen er under norsk suverænitet. Bouvetøen i Sydatlanten i det sydlige Stillehav er norsk biland. Derudover har Norge et territorialkrav på Dronning Maud Land på Antarktis og Peter I's ø ud for kysten af Antarktis. Grundet uenighed om grænsedragning i Barentshavet er der et område mellem Norge og Rusland som administreres af begge lande, den såkaldte Gråzone.
En indbygger i Norge kaldes en nordmand, flertal nordmænd.
Historie
Uddybende artikel: Norges historie
Norges vikingeperiode fra det 9. århundrede til det 11. århundrede var en tid med national forening og ekspansion. Den norske kongerække uddøde i 1387, og landet gik ind i en unionsperiode med Danmark. Efter 1450 stadfæstet i en traktat. Dette markerede en periode som i Norge kendes under betegnelsen "400-års natten", hvor Norge var den svagere part i unionen med Danmark. Efter at Danmark-Norge mistede sin flåde under napoleonskrigene og sluttede sig til den tabende part og yderligere var gået bankerot, blev kongen ved Freden i Kiel tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige. Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med Eidsvoll-forfatningen den 17. maj 1814 og valget af statholderen, prins Christian Frederik (den senere kong Christian VIII af Danmark), til konge af Norge, men straks tvang Sverige med militær magt Norge ind i en ny union. Den svenske tronarving Carl Johan (Bernadotte) godtog dog Eidsvoll-forfatningen, og det norske Storting accepterede 4. november en personalunion under fælles konge.
Stigende norsk irritation gennem det 19. århundrede over svenske bestræbelser for at befæste overhøjheden i unionen lagde grunden til opløsningen af den norsk-svenske union i 1905, hvor den norske regering tilbød den norske trone til den danske prins Carl. Efter en folkeafstemning kårede Stortinget ham til konge. Han tog navnet Haakon VII.
Norge blev angrebet af Tyskland 9. april 1940. Modstanden i Norge blev opgivet 7. juni, men kongen og regeringen fortsatte kampen fra Storbritannien. Den tyske besættelsesmagt etablerede en marionetregering under Vidkun Quisling, leder for det nazistiske parti Nasjonal Samling. Norsk modstandsbevægelse (Hjemmefronten, Mil.org.) modarbejdede Quisling-styret og de tyske okkupanter. Finnmark fylke blev befriet af Den røde armé i 1944-45. Den tyske stridsmagt kapitulerede 8. maj 1945. 2. verdenskrig Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under 2. verdenskrig blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutraliteten. Landet tog en drejning mod en mere kollektiv sikkerhedsaftale for landet. Norge var en af de underskrivende partnere ved NATO's dannelse i 1949 og var et af de grundlæggende medlemmer af FN. Norge har to gange stemt imod at blive en del af EU. (i 1972 og i 1994). Landet har dog en associeringsaftale (medlemskab i EØS).
Politik
Uddybende artikel: Norges politik
Norge er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk regeringssystem. Kongens funktion er primært ceremoniel, men formelt udstyret med udøvende magt, udover at han er chef for hæren og marinen. Grundloven fra 1814 giver altså vidtrækkende rettigheder til kongen. Statsrådet eller regeringen består af en statsminister og hans regering udnævnt af kongen. Kongen må i teorien udnævne hvem han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgår af grundloven.
Det norske parlament har 165 medlemmer, som vælges fra de 19 fylker for en 4-årig periode udfra et system med proportional repræsentation. Systemet ligger tæt op ad det danske valgsystem. Efter valget deles Stortinget op i to kamre, Odelsting og Lagting, som mødes separat eller fælles alt efter det lovgivningsmæssige emne, der er til debat.
Den specielle Rigsret varetager anklager for embedsforbrydelser; den regulære ret omfatter højesteret (17 faste dommere og en præsident), appelretten, by- og regionsretsinstanser, arbejdsretten og mæglingsretsinstanser. Dommerne ved de regulære retsinstanser udnævnes af statsrådet efter indstilling fra justitsministeren.
Provinser
Uddybende artikel: Norges fylker
Norge er opdelt i 19 amter (fylker, ental - fylke) og 433 kommuner, tidligere 434.
Geografi
Uddybende artikel: Norges geografi
Norges landskab er generelt forrevent og bjergrigt. Kystlinjen på mere end 20.000 kilometer afbrydes af stejle fjorde samt et virvar af øer og holme. Norge kendes også som landet med midnatssolen, idet det delvis ligger nord for polarkredsen. Her går solen ikke ned ved midsommer, og om vinteren er de mange dale i lange perioder uden lys.
Norge følger Nordatlanten i hele sin længde. Tre have udgør kystlinjen. Nordsøen i sydvest, Skagerrak i syd og Norskehavet mod vest og Barentshavet mod nordøst. Norges højeste punkt er Galdhøpiggen med sine 2.469 meter.
Det norske klima er tempereret, specielt langs kysten, som påvirkes af Golfstrømmen. Østlandet, d.v.s. egnen omkring Oslo, hvor majoriteten af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Skandinaviens varmeste sted er en tidligere norsk ø lige syd for den nuværende norsk-svenske grænse, i Bohuslän (der var norsk frem til freden i Roskilde i 1658). Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker subarktiske forhold.
Økonomi
Uddybende artikel: Norges økonomi
Den norske økonomi er et rigt kapitalistisk velfærdssamfund, med en kombination af de frie markedskræfter og offentlig regulering. Regeringen kontrollerer vitale områder som den petro-kemiske sektor (igennem store statsselskaber). Landet er rigt på naturressourcer - olie, vandkraft, fisk, skovbrug og mineraler. De store naturressourcer (specielt olien) har dog også gjort landet stærkt afhængigt af de internationale oliepriser. I 1999 udgjorde olieeksporten 35 % af eksportindtægterne. Saudi-Arabien og Rusland er de eneste lande som eksporterer mere olie end Norge.
Norge står uden for EU efter en folkeafstemning i november 1994. Landet er dog sammen med Island og Lichtenstein en del af det indre marked i EU gennem deres aftaler via EØS.
Den økonomiske vækst var i 2000 2,7 %, sammenlignet med 0,8 % i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3 %. Der blev igangsat privatiseringer i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100 % statsejede oliefirma Statoil.
På trods af flere undersøgelser, der viser, at nordmænd har den største livskvalitet i verden, er der stadig bekymringer omkring hvor landet står, når olie- og gasforsyningerne løber ud om cirka to årtier. En stor del af den overskydende indtægt ved det nuværende oliesalg er derfor placeret i regeringens oliefond og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på ca. 1200 milliarder norske kroner (august 2005).
Demografi
Uddybende artikel: Norges demografi
Det norske sprog har to officielle skrevne former, kaldet bokmål og nynorsk. Det moderne norske bokmål er udviklet fra dansk, og forskellen mellem skriftlig dansk og norsk er minimal. Først i begyndelsen af det tyvende århundre har norsk bokmål gennem flere retskrivningsreformer fjernet sig fra dansk. Derudover findes den uofficielle skriftlige form rigsmål, der ligger en smule tættere på dansk end de officielle sprog. Denne form er mest forbundet med Østlandet (egnen omkring Oslo) og i højere samfundsklasser. Majoriteten af den norske befolkningen skriver dog bogmål eller rigsmål (forskellen mellom disse er ikke stor og grænserne er flydende). Nynorsk eller landsmål blev skabt i 1800-årene som en syntese af norske dialekter, hovedsagelig de vest-norske, som stod det oldnorske sprog nærmest. Gennem det 20. århundre forsøgte man bevisst at udbringe en tilnærmelse mellem de to sprog ved retskrivningsreformer i 1907, 1917 og 1937. Denne politik blev dog opgivet i 1960-årene.
Hovedparten af nordmændene (86%) tilhører den lutheranske norske statskirke. Andre mindretal som øvrige protestantiske kirkesamfund og romersk-katolikker udgør cirka 4% af befolkningen.
Kultur
Uddybende artikel: Norges kultur
Kendte nordmænd er Ludvig Holberg, Henrik Ibsen, Knut Hamsun, Sigrid Undset, opdagelsesrejsende Roald Amundsen, søhelt Peter Wessel (Tordenskiold), den ekspressionistiske maler Edvard Munch, komponisten Edvard Grieg.
International pressefrihed
- [http://www.rsf.org/article.php3?id_article=4116 Presse friheds indeks:] Rangeret 1 ud af 139 lande.
Øvrige emner
- Norges regenter
- Norges arkitektur
- Norges kendte personer
- Norges kommunikation
- Norges militær
- Norges nation
- Norges transport
- Norges turisme
- Norges udenrigsforhold
- Norske adelsslægter
- Samer
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://norge.no Norge.no] - Officiel regeringsportal
- [http://www.stortinget.no Stortinget] - Officiel side for Stortinget
- [http://www.norsk.dk Norges Ambassade i Danmark ]
Verdens lande | Europa
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Norge
als:Norwegen
[[got:
Nordisk
Landene i Norden er Danmark, Finland, Island, Norge, og Sverige. Dertil kommer de selvstyrende områder Åland (del af Finland), Færøerne (del af Danmark) og Grønland (del af Danmark). Samerne og Skåne har også en grad af uafhængighed.
Somme tider bruger man fejlagtigt betegnelsen Skandinavien om de nordiske lande.
Nordens flag er gult med rødt kors.
billede:unionsflagga.gif
Nordisk samarbejde
Landene i Norden samarbejder bl.a. i Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og gennem en række nordiske konventioner.
Se også
- Verdens lande
Kategori:Norden
ja:北欧諸国
ko:노르딕 국가
zh-min-nan:Pak-kok
Nordatlanten
.]]
Atlanterhavet er et hav, der dækker cirka 20% af jordens overflade, og det er verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Hvis man tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 106.450.000 km², med en gennemsnitlig dybde på 3.332 meter, og det giver et rumfang på 354.700.000 km³. Hvis man ikke tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 82.362.000 km² med en gennemsnitlig dybde på 3.926 meter, og det giver et rumfang på 323.600.000 km³. Den største dybde er på 9.200 meter.
Atlanterhavet blev dannet for ca. 55 millioner år siden, da den midtatlantiske ryg begyndte at åbne sig.
Den midtatlantiske ryg løber også i dag midt ned igennem Atlanterhavet fra nord til syd.
Den midtatlantiske ryg er en underjordisk bjergkæde, der bliver presset op og til siden af den underliggende lava. Amerika og Europa/Afrika bliver således skubbet væk fra hinanden med en fart af ca. 2 cm om året. Dermed bliver Atlanterhavet hele tiden større.
Se også
- Verdenshave
Kategori:Have
als:Atlantik
ja:大西洋
ko:대서양
simple:Atlantic Ocean
th:มหาสมุทรแอตแลนติก
zh-min-nan:Tāi-se-iûⁿ
RuslandRusland er Jordens største land. Rusland kan inddeles i 5 hovedregioner: Europæisk Rusland der strækker sig fra vestgrænsen til Uralbjergene - der traditionelt opfattes som grænsen mellem Europa og Asien - er et enormt lavtlandsområde, der gennemskæres af floderne Volga, Don og Dnjepr. Det er den russiske føderations rigeste region. Uralbjergene strækker sig fra nord mod syd og rummer vigtige mineral- og olieforekomster. Sibirien strækker sig fra Uralbjergene til Stillehavet. Dette enorme område er rigt på naturressourcer, men er tyndt befolket pga. de barske klimatiske forhold. Kaukasusregionen er et enormt steppeområde, der strækker sig nord for bjergene af samme navn mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. Dele af russisk Centralasien ligger under havets overflade og består af ørken, stepper og bjerge. Rusland er ikke længere en supermagt, men fortsat en stormagt. Rusland fører en krig i Tjetjenien, hvor væbnede muslimske grupper kæmper for løsrivelse fra Rusland.
Historie
Slaviske folk indvandrede fra Centraleuropa i 500-tallet til Novgorodområdet og skabte den første stat i 800-tallet.
Trafik af skandinaviske vikinger, kaldet rus, på floderne mellem Østersøen og Sortehavet, flyttede tyngdepunktet for rus-riget til Kiev. I 988 kristnes Kiev-riget af Vladimir den Hellige.
Rusland har siden vedtagelsen af den nuværende forfatning i 1993 været en demokratisk føderal republik med en klassisk magtdeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt. Da Vladimir Putin blev indsat som præsident i maj 2000 - efter Boris Jeltsins overraskende tilbagetræden nytårsaftensdag 1999 - var det første gang i Ruslands 1000-årige historie, at landets øverste embede blev overdraget fra en folkevalgt leder til en anden.
Præsident Putin har efter sin tiltræden lanceret et omfattende reformprogram.
Administrative inddelinger
Rusland har i alt 89 administrative områder som hver har 2 delegerede i forbundsrådet som er overhuset i Ruslands parlament. De 89 områder er af 6 forskellige typer som har forskellige grader af selvstyre:
#21 republikker har egen grundlov, parlament og præsident. De har selvstyre på mange områder og er normalt hjemland for et bestemt ikke-russisk folkeslag.
#49 provinser (oblaster) er den "normale" enhed.
#6 territorier (krajer) er som provinserne, men er sædvanligvis mere perifere og tyndtbefolkede.
#1 selvstyrende territorium (kraj).
#10 selvstyrende distrikter har mere selvstyre end provinserne, men mindre end republikkerne. De har normalt en dominerende etnisk minoritet.
#2 føderale byer: Moskva og Sankt Petersborg.
De 89 områder er placeret i 7 føderale distrikter som med deres administrationsbyer er:
#Nordvestrusland (Sankt Petersborg)
#Centralrusland (Moskva)
#Nordkaukasus (Rostov ved Don)
#Volga (Nizjnij-Novgorod)
#Ural (Jekaterinburg)
#Sibirien (Krasnojarsk)
#Russissk Fjernøsten (Khabarovsk)
De 21 selvstyrende republikker er Adygeja, Altaj, Basjkortostan (Basjkirien), Burjatien, Dagestan, Ingusjetien, Kabardino-Balkarien, Kalmykien (Khalmg Tangtj), Karatjaj-Tjerkessien, Karelen, Khakasien, Komi, Mari El, Mordvinien, Nordossetien, Sakha (Jakutien), Tatarstan, Tjetjenien, Tvuvasjien, Tuva, Udmurtien.
Se også
- Russiske zarer
- Sovjetunionen
- Oktoberrevolutionen
- tsar
- Nikolaj_2._af_Rusland
- Vladimir_Lenin
- Stalin
- Warszawapagten
Kendte byer er:
- Moskva
- Sankt Petersborg
- Nizhni Novgorod
- Kaliningrad
- Kirov
- Kasan
- Rostov
- Perm
- Omsk
- Novosibirsk
- Irkutsk
- Khabarovsk
- Vladivostok
- Volgograd
- Kronstadt
Grænselandene er:
- Norge
- Finland
- Estland
- Letland
- Litauen
- Polen
- Hviderusland
- Ukraine
- Georgien
- Aserbajdsjan
- Kasakhstan
- Kina
- Mongoliet
- Nordkorea
Se også
- Verdens lande
Kategori:Europæiske lande
-
Kategori:Asiatiske lande
Kategori:Europarådet
als:Russland
ja:ロシア
ko:러시아
ms:Russia
roa-rup:Rusii
simple:Russia
th:สหพันธรัฐรัสเซีย
zh-min-nan:Lō·-se-a
SvalbardSvalbard er en norsk øgruppe i Nordishavet og omfatter alle øer, holme og skær mellem 74 og 81 grader nordlig bredde og mellem 10 og 35 grader østlig længde. Det samlede areal er på ca. 62.050 km², og de største øer er Spitsbergen (39.000 km²), Nordøstlandet (14.600 km²), Edgeøen (5000 km²) og længst mod syd Bjørnøen (178 km²).
Historie
Navnet forekommer første gang i de islandske annaler fra 1194. I den islandske landenavnebog Landnámabók (landnáma betyder faktisk at 'tage land') fra 1200-tallet er Svalbard også nævnt, men det er usikkert, om der er tale om det nutidige Svalbard. Norge fik suverænitet over Svalbard 9. februar 1920, efter at Norge og flere andre europæiske lande havde vedtaget den såkaldte Svalbardtraktat, og er ifølge en norsk lov af 17. juli 1925 en del af kongeriget Norge.
Geografi
De største bebyggelser på Svalbard er Longyearbyen, Barentsburg og Ny-Ålesund. I Longyearbyen, hvor også Longyearbyens lokalstyre (sammenligneligt med en kommune) befinder sig, ligger også Svalbards sysselmandskontor (sammenligneligt med et amt).
Klima
Svalbard har arktisk klima med et stærkt præg af kystklima. Der er midnatssol fra 20. april til 22. august og mørketid fra 27. oktober til 15. februar.
Demografi
Øgruppen er overvejende befolket af nordmænd (ca. 1.800) og russere og ukrainere, tilsammen ca. 800), hvoraf de fleste overvintrer. Sysselmanden er statens øverste repræsentant på Svalbard og udøver også politimyndighed. Øgruppen administreres ellers som en del af Troms fylke (amt). Enkelte love gælder ikke på Svalbard.
Bebyggelser og stationer: Folketal pr. 1. september 2004
- Longyearbyen: 1.831
- Ny-Ålesund: 33
- Svea (Sveagruva): 9
- Barentsburg: 812 (russere og ukrainere)
- Hornsund: 12 (polakker)
- Bjørnøya: 9
- Hopen: 4
Næringsliv
Svalbard er kendt for sine store forekomster af kul, og siden begyndelsen af 1900-tallet har både russere og nordmænd udvundet det. Der er også fundet forekomster af jern, asbest og zinkblende, og prøveboringer efter olie og gas foretages også.
Svalbard Radio er i dag den eneste kystradiostation på Svalbard. Stationen, som er vigtig i den maritime redningstjeneste, samarbejder tæt med Svalbard Lufthavn, som er den internationale lufthavn ved Longyearbyen. Den har ruteflystrafik til Tromsø og Murmansk/Moskva.
Turisme er vigtig for Svalbard og mange tusinde turister fra hele verden besøger øgruppen for at opleve midnatssol, isbjørne og det barske klima. I den senere tid har eventyreren Stein P. Aasheim haft flere ekspeditioner til Svalbard og har også overvintret med familien i en fangsthytte på Austfjordneset (Spitsbergen).
Eksterne henvisninger
- [http://www.sysselmannen.svalbard.no/ Sysselmanden på Svalbard] (på norsk)
- [http://www.svalbard.com/pubinst.htm Public Institutions and Services in Svalbard] (på engelsk)
- [http://www.svalbard-images.com Svalbard Images] Planer og foto (på engelsk)
- [http://www.geekculture.dk/arkiv.php3?reviewid=2405 Rejseberetning fra Svalbard] (del 1)
Kategori:Norske øer
ja:スヴァールバル諸島
ko:스발바르 제도
BouvetøenBouvetøen er en ubeboet vulkansk ø i den sydlige del af Atlanterhavet, syd-sydvest for Kap Det Gode Håb (Sydafrika). Den er næsten helt dækket af gletsjere og svært tilgængelig. Den har ingen havneanløb, kun ankerpladser ud for kysten.
Øen blev opdaget i 1739 af en fransk flådeofficer, som øen blev opkaldt efter. Ingen gjorde krav på øen indtil 1825 hvor det britiske flag blev hejst. In 1928 afstod Det Forenede Kongerige sit krav på øen til fordel for Norge, der året i forvejen havde indtaget øen. I 1971 blev Bouvetøen og det omliggende farvand udnævnt til naturreservat. Siden 1977 har Norge haft en automatiseret meterologisk målestation på øen.
Kategori:Norske øer
ja:ブーベ島
Peter I's øDen russiske admiral Fabian von Bellingshausen opdagede Peter I's ø vest for Antarktis den 21. januar 1821. Den er opkaldt efter zar Peter I af Rusland. Den 2. februar 1929 lykkedes det Ola Olstad som den første at betræde øen, som han tog i besiddelse for Norge. Da øen ligger syd for 60°S er den en del af det antarktiske teritorium og kravet er derfor ikke anerkendt af andre stater. På samme måde er Norges krav på Dronning Mauds Land på fastlandet af Antarktis heller ikke anerkendt.
Øen har et areal på 243 km² og dens højeste punkt på 1755 meter er Lars Christensens Spids.
Kategori:Norske øer
ja:ピョートル1世島
Norges flagDet norske flag indeholder et mørkeblåt kors med hvide kanter på rød bund.
Korset har toppen vendt mod venstre.
Handelsflaget har forholdet 11:8 og statsflaget har forholdet 27:16.
De skal have disse proportioner:
Historie
Norge brugte fra og med 1600-tallet det danske flag på grund af unionen med Danmark. Det selvstændige Norge indførte i 1814 det danske flag med løven fra det norske rigsvåben i øvre venstre hjørne. Dette var i brug til 1821. Et fælles unionsflag for Sverige og Norge blev indført i 1815 - det svenske flag med et hvidt kryds på rød bund i øvre venstre hjørne. Unionsflaget blev brugt som stats- og orlogsflag, og som handelsflag i fjerne farvand.
I 1821 tegnede stortingsmand Fredrik Meltzer det norske flag som vi kender det i dag. Til minde om den netop afsluttede union med Danmark og den daværende union med Sverige, tog Meltzer elementer fra begge disse flag; Danmarks røde og hvide korsflag med et indlagt kors i Sveriges blå farve. Kombinationen rødt–hvidt–blåt refererede desuden til flere demokratiske staters flag.
I 1844 blev et unionsmærke indført i øvre venstre hjørne både i det svenske og norske flag. Det var en blandning af de norske og svenske flagfarver. Unionsmærket var kendt blandt folk under navnet «Sildesalaten». I begyndelsen var unionsflaget meget populært i Norge, fordi det markerede ligestilling mellem de to stater i personalunion.
Den øgende modstand mod unionen førte til at Stortinget i 1898 vedtog at fjerne unionsmærket fra handelsflaget og statsflaget med virkning fra 1. Januar 1899. Unionsmærket blev beholdt i orlogsflaget til unionsopløsningen i 1905. Det rene norske orlogsflag uden unionsmærke kom i brug 9. juni 1905, lige efter at unionen med Sverige blev afsluttet. Sverige beholdt unionsmærket til 1905.
Kategori:Norge
ja:ノルウェーの国旗
SprogEt sprog kan beskrives som et system til at udtrykke betydning. Et sprog har mere eller mindre fastlagte bestanddele og regler, som bestemmer hvordan en betydning kan udtrykkes.
Denne, som enhver anden definition af begrebet sprog, vil formodentlig være at anfægte set fra mindst ét perspektiv. Alene det faktum at sproget skal bruges til at definere sig selv, understreger sværhedsgraden af denne opgave.
Der findes 6-7000 sprog i verden. Dansk er blandt de 100 største, målt i antal modersmålstalende sprogbrugere.
I daglig tale bruger vi begrebet sprog på mange måder:
- Talesprog
- Skriftsprog
- Tegnsprog
- Kropssprog
- Programmeringssprog
- Fagsprog
og endvidere:
- Slang
- Videnskabeligt sprog
- Formelt sprog
- Sort snak
- Tungetale
Grundlæggende begreber
- Fonetik
- Fonologi
- Grammatik
- Morfologi
- Syntaks
- Semantik
- Pragmatik
Strukturerede sprog
Et sprog kan være mere eller mindre struktureret. Kropssprog kan siges at være meget ustruktureret, hvorimod matematisk sprog og programmeringssprog er stærkt strukturerede.
Top 10 over de mest talte sprog i verden
# Kinesisk, mandarin (836 mio.)
# Hindi/Urdu (333 mio.)
# Spansk (332 mio.)
# Engelsk (322 mio.)
# Bengali (189 mio.)
# Arabisk (186 mio.)
# Russisk (170 mio.)
# Brasiliansk/Portugisisk (170 mio.)
# Japansk (125 mio.)
# Tysk (98 mio.)
og:
:90. Dansk (5 mio.)
og:
:6800. (ca.) Arikapu (2 pers.)
De ti officielle sprog der bliver talt i flest lande
# Engelsk 54
# Fransk 33
# Arabisk 24
# Spansk 21
# Portugisisk 8
# Tysk 5
# Malaysisk 4
# Hollandsk 4
# Kinesisk 3
# Italiensk 2
Se også
- sprogforskning, syntaks, dialekt, skriftsprog, grammatik, ord, ordklasse, idiom, frase, sætning, semantik, pragmatik, lingvistik, filologi, sprogfamilie, sociolingvistik, sprogkode, lingua franca, sprog eller dialekt, retorik
- Kunstsprog
- Lingvist
Eksterne henvisninger
- Ethnologue's web-version giver pålidelige oplysninger om verdens sprog [http://www.ethnologue.com - Ethnologue]
- [http://hjem.get2net.dk/sprogbog/index.htm SprogBogen - om verdens sprog - og deres slægtskab] af Jørgen Pagh. Baseret på den trykte bog "Sprogbogen" ISBN 87-88796-15-9.
Kategori:Humaniora
-
Kategori:DK5 89
ja:言語
ko:언어
ms:Bahasa
simple:Language
NynorskNorsk er et nordgermansk sprog og har to officielle former: bokmål og nynorsk.
Bokmål (bogmål), med den nu uofficielle form riksmål (rigsmål), der er mere konservativt, er et dansk, østskandinavisk (kontinentalt) sprog af den germanske sprogfamilie, stærkt påvirket af nedertysk. Nynorsk regnes til trods for stor påvirkning fra dansk som et vestskandinavisk sprog. Omkring 80 procent af nordmændene skriver bokmål eller riksmål.
Indtil begyndelsen af det tyvende århundrede var riksmål næsten helt identisk med dansk. Forskellen mellem bokmål/riksmål og dansk er i dag meget lille og ret overfladisk - f.eks. hårde konsonanter i stedet for bløde, d som i blød > t som i bløt, b som i tabe > p som i tape. Der skal bemærkes, at mange ordformer, der ikke er officielle i Norge, alligevel er gangbare i norsk, da de bruges af mange konservative rigsmålstalende. F.eks. sprog, efter, nu, hård, sne osv.
I det flade Østlandet (landsdelen omkring Oslo) og i de øvrige store byer, samt ikke mindst i de højere samfundslag, tales det mest dansknære sprog i sin mest konsekvente form, nemlig riksmål, der forbindes med Norges traditionelle danskkulturelle overklasse.
Sprogstriden gennem hele 1900-tallet mellem det riksmålstalende borgerskab og den nationalromantiske bondebevægelse, baseret fortrinsvis i de vestlige provinser, har i Norge været meget bitter. Det officielle norske sprog har i perioder ligget milevidt fra det faktisk anvendte skriftsprog. Det specielle er, at det var den økonomiske elites sprog, der blev undertrykt af myndighederne. De senere år har bokmål bevæget sig langt tilbage mod det dansknære riksmål.
Kategori:Germanske sprog
Kategori:Norge
ja:ノルウェー語
ko:노르웨이어
zh-min-nan:Norge-gí
HovedstadEn hovedstad er normalt den by, hvori et lands (en nations) regering har sæde.
Et eksempel på et land, hvor regeringen ikke har sæde i hovedstaden er Nederland, hvor hovedstaden er Amsterdam, men regeringen har sæde i Haag.
I de fleste lande er den største by hovedstaden, men der findes flere eksempler på at mindre, mere centralt beliggende byer er blevet gjort til hovedstad.
Se også regeringsby
Kategori:Hovedstæder
als:Hauptstadt
ja:首都
ko:수도
simple:Capital (city)
th:เมืองหลวง
zh-min-nan:Siú-to·
Oslo
Oslo er hovedstaden i Norge. Byen har 529 846 indbyggere per 1. januar 2005, svarende til 11,3 procent af befolkningen i Norge. Arealet er på 454 km². Bebyggelsen Oslo omfatter også tilliggende kommuner i fylket Akershus, og tilsammen har bybebyggelsen ca. 800.000 indbyggere.
Oslo blev grundlagt cirka år 1048 af kong Harald Hårderåde. Efter en ødelæggende brand i 1624 blev byen genopbygget af kong Christian IV af Danmark og Norge og samtidig omdøbt til Christiania (senere Kristiania). Det tidligere navn Oslo blev genindført i 1924.
Politik
Oslo styres af byrådet, der består af fem byråder og ledes af en byrådsleder, for tiden Erling Lae. Byrådet har sit parlamentariske grundlag i bystyret. Regerende partier er det konservative parti Høyre og Fremskridtspartiet.
Oslos formelle (men i hovedsag ceremonielle) leder er borgmesteren (kaldet ordfører), i øjeblikket Per Ditlev-Simonsen fra Høyre.
Bydele
Bjerke, Bygdø-Frogner, Bøler, Ekeberg-Bekkelaget, Furuset, Gamle Oslo, Grefsen-Kjelsås, Grorud, Grünerløkka-Sofienberg, Hellerud, Helsfyr-Sinsen, Lambertseter, Manglerud, Nordstrand, Romsås, Røa, Sagene-Torshov, Sogn, St.Haugen-Ullevål, Stovner, Søndre Nordstrand, Ullern, Uranienborg-Majorstuen, Vinderen, Østensjø,
Universitet
- Universitetet i Oslo, grundlagt 1811
Seværdigheder
Lufthavne
- Oslo Lufthavn Gardermoen (OSL)
- Sandefjord flyplass
Ekstern henvisning
- [http://www.oslobymuseum.no Oslo Bymuseum]
Kategori:Norske byer
Kategori:Hovedstæder
Kategori:Norske fylker
ja:オスロ
ko:오슬로
simple:Oslo
Harald V af Norge
Harald V (født 21. februar 1937) blev konge af Norge i 1991. Harald er søn af Olav V og Prinsesse Märtha af Sverige og blev født i Skaugum, nær Oslo. Han er den første norske konge som er født i landet siden kong Olav IV i 1370.
Harald boede i Washington DC under 2. verdenskrig, men vendte tilbage til Norge for at færdiggøre sin uddannelse på det norske militærakademi og senere ved Balliol College, Oxford. Harald giftede sig med en borgerlig, Sonja Haraldsen, i 1968, hvilket gav grobund for megen offentlig kontrovers. Parret har to børn, prinsesse Märtha Louise og kronprins Haakon Magnus.
Harald blev konge af Norge efter sin fars død den 17. januar 1991.
Som en dygtig sejler har Harald repræsenteret Norge i yacht ved de olympiske lege.
Kategori:Norske regenter
ja:ハーラル5世 (ノルウェー王)
ko:노르웨이의 하랄 5세
ArealAreal er en overflades størrelse.
Der findes mange forskellige enheder for flademål. Mange af de ældre arealenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks derimod er ens overalt:
Afledte SI-enhed
Den officielt anerkendte afledte SI-enhed for flademål er kvadratmeter og angives ofte som m². Kvadratmeter er afledt af SI-enheden meter og kan have et SI-præfiks. Men det er dog sjældent dette benyttes, da man i stedet sætter præfikset foran grundenheden meter:
- Kvadratcentimeter (0,0001 m² = 10-4 m²)
- Kvadratkilometer (1.000.000 m² = 106 m²)
Andre anvendte enheder
Arealenheder som er i anvendelse i dag.
Anvendte danske enheder
- Ar (100,00 m²)
- Hektar (10.000,00 m²)
Anvendte udenlandske enheder
- Square foot (sq ft) i USA (0,09290304 m²)
- Square yard (sq yd) i USA (0,83612736 m²) (1 yard = 3 feet)
- Square perch i USA (25,2928526 m²) (1 perch = 5,5 yard).
- Acre i USA (4046,8564224 m²) (1 square acre = 43,560 square feet = 160 square perch).
- Square mile (sq mi) i USA (2,5899881103 m²) (1 square mile = 640 acres).
Ældre enheder
Mange af de ældre enheder er landespecifikke.
Ældre danske enheder
- Kvadratfod (0,0985 m²)
- Kvadratalen (0,39 m²)
- Penning (14,37 m²)
- Album (57,46 m²)
- Fjerdingkar (172,38 m²)
- Skæppe (689,50 m²)
- Tønde land (5.516 m²)
- Kvadratmil (56.738.255 m²)
Se også
- Danske enheder
- Rumfang
- Længdemål
Kategori:Matematik
ja:面積
simple:Area
zh-cn:面积
zh-tw:面积
2000
Begivenheder
- Verdens første dieselmotor med elektronisk indsprøjtning installeres på et skib.
- 1. januar - Kalenderen er skiftet til år 2000 uden de store sammenbrud i computersystemer, som ellers var frygtet.
- 10. januar - Internetudbyderen America Online (AOL) køber verdens største mediekoncern Time Warner for 166 milliarder dollar (cirka 1.200 milliarder kr.).
- 13. maj - Brødrene Olsen vandt eurovisionens Melodi Grand Prix i Stockholm. Det var anden gang Danmark vandt, første gang var i 1963.
- 1. juli - 8 unge mænd, bliver trampet ihjel under årets Roskilde-festival, en 9. stærkt kvæstet mand dør ugen efter.
- 28. september - Folkeafstemning om deltagelse i Euroen.
- Årets ikke-begivenhed var Y2K.
Født
-
Dødsfald
- 19. januar - Bettino Craxi, 65, italiensk premierminister (1983-1987)
- 12. februar - Charles M. Schulz, 77, skaberen af tegneserien Radiserne
- 6. april - Habib Bourguiba, præsident af Tunesien (1957-1987)
- 10. april - Kirsten Rolffes, dansk skuespiller
- 29. april - Phạm Văn Ðồng, premierminister i Nordvietnam fra 1954 indtil 1976, og var premierminister af det forenede Vietnam fra 1976 indtil han trak sig tilbage i 1986
- 14. maj - Obuchi Keizo, japansk premierminister
- 19. maj - Yevgeny Khrunov, kosmonaut
- 21. maj - Barbara Cartland, forfatter
- 21. maj - John Gielgud, 96, britisk skuespiller
- 10. juni - Hafez al-Assad, præsident af Syrien (1971-2000)
- 1. juli - Walter Matthau, amerikansk skuespiller
- 5. august - Alec Guinness, britisk skuespiller
- 25. august - Carl Barks, illustrator af Anders And
- 20. september - Gherman Titov, sovjetisk kosmonaut
- 25. september - R. S. Thomas, walisisk poet
- 28. september - Pierre Trudeau, premierminister af Canada (1968-1979 and 1980-1984)
Sport
- 11. juni - Steen Tinning vinder Wales Open i golfsportens Europa-tour.
- 18. juni - Tom Kristensen vinder Le Mans.
- Fysik - Zhores I. Alferov, Herbert Kroemer, Jack S. Kilby
- Kemi - Alan J Heeger, Alan G MacDiarmid, Hideki Shirakawa
- Medicin - Arvid Carlsson, Paul Greengard, Eric R Kandel
- Litteratur - Gao Xingjian
- Fred - Kim Dae Jung (Sydkorea) for hans arejde for demokrati og menneskerettigheder, og specielt for fred og genoptagelse af normale forbindelser med Nordkorea.
- Økonomi - James Heckman, Daniel McFadden
Bøger
00
als:2000
ja:2000年
ko:2000년
ms:2000
simple:2000
th:พ.ศ. 2543
zh-min-nan:2000 nî
UafhængighedUafhængighed er modsætningen til afhængighed.
For et lands befolkning betyder uafhængighed det tidspunkt, hvor landet blev selvstyrende.
ja:独立
th:เอกราช
SverigeSverige er beliggende på den østlige del af den skandinaviske halvø.
Skove dækker 55% af arealet og er således det dominerende landskabselement i hele Sverige bortset fra Skånes morænesletter. Dog findes der store slettelandskaber ved de store søer. Skovene består hovedsagelig af nåletræer, især gran, men også fyr. Egen trives helt op til nord for de store søer, mens bøgen hovedsagelig er at finde i Skåne, Blekinge og på den sydlige vestkyst. Træproduktion, f.eks. papirfremstilling, er derfor naturligvis et meget vigtigt erhverv.
Grundfjeldet ligger tæt under jordoverfladen i det meste af Sverige, og især i Bergslagen i det mellemste Sverige har der fundet udvinding af jern sted siden middelalderen, og her finder vi også i dag centret for den industrielle produktion.
Sveriges lange udstrækning fra nord til syd bevirker, at vilkårene for landbrugsproduktion bliver meget forskellige. I Skåne er vækstperioden dobbelt så lang som i landets nordlige del, hvilket har medført, at have- og agerbrug dominerer i Skåne, mens kvæghold er vigtigere længere nordpå.
Også i Sverige har der dog fundet en kraftig afvandring sted fra land til by, kraftigst fra de nordlige dele af landet.
Historie
Uddybende artikel: Sveriges historie
Der findes arkæologiske vidnesbyrd om, at det område som udgør det nuværende Sverige, fik sine første indbyggere under stenalderen, efterhånden som indlandsisen fra den sidste istid trak sig tilbage. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen.
En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at det sydlige Sverige var tæt befolket under bronzealderen.
Igennem det 9. århundrede og 10. århundrede var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod øst, specielt de baltiske lande, Rusland og Sortehavet.
I 1397, blev de tre lande Norge, Danmark og Sverige forenet under én konge. Kalmarunionen var ikke en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige brød ud af Kalmarunionen i 1523, da Gustav Eriksson Vasa, senere kendt som Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone.
I det 17. århundrede blev Sverige én af de store magter i Europa, efter at landet med succes havde deltaget i Trediveårskrigen. I flere krige mod Danmark-Norge erobredes vigtige provinser fra disse riger. Positionen forsvandt dog i det 18. århundrede da Rusland tog magten i den store nordiske krig.
Den seneste svenske historie har været fredfyldt. Efter krigen mod Rusland i 1809 tabte Sverige Finland. Den sidste krig mod Norge i 1814 førte til etablering af en personalunion med dette land. Krig truede dog med at bryde ud i begyndelsen af det 20. århundrede, da det norske Storting i 1905 erklærede unionen med Sverige opløst, og det norske folk bekræftede afgørelsen i en folkeafstemning. Krigen blev undgået ved forhandlingerne i Karlstad 1905. Sverige forblev neutral under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.
Den første Nobelprisceremoni blev afholdt i Stockholm i 1901. Fra 1902 er priserne for videnskab og litteratur formelt blevet tildelt af den svenske konge, mens fredsprisen uddeles af det norske Storting.
Politik
Uddybende artikel: Sveriges politik
Sverige har været et monarki i næsten et årtusinde med skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Den lovgivningsmæssige magt har været delt mellem kongen og parlamentet (Riksdagen). Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680, efterfulgt at et enevældigt kongedømme.
Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809, hvoraf det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genintroduceret i 1917 da kong Gustaf 5. af Sverige efter en lang kamp accepterede at udnævne kabinettet ved flertalsafgørelser i parlamentet. Senere i 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6. Adolf af Sverige, indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel, men alene symbolsk statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter.
Ifølge grundloven er det 349 medlem store étkammerparlament Riksdagen den øverste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan ændre grundloven. For at Rigsdagen kan ændre grundloven kræves en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes rigsdagsvalg mellem disse to vedtagelser. Lovgivning kan fremlægges af regeringen eller af en gruppe eller enkeltpersoner fra parlamentet. Medlemmerne af Rigsdagen vælges efter et proportionalt valgsystem for en 4-årig periode.
Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i instanser bestående af lokale retsinstanser (tingsrätter, modsværende byretter), regionale appelretsinstanser (hovrätter, modsværende landsretter) og en højesteret (Högsta Domstolen).
Sveriges militær
Væbnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995).
Paramilitære styrker: Kystvagt, 600 (1993)
Provinser
Uddybende artikel: Sveriges provinser
Sverige er opdelt i 21 provinser eller län. I hver provins er der en provinsadministration eller länsstyrelse, udnævnt af regeringen. I hver provins er der også et landsting, som er den lokale befolknings repræsentation. Denne vælges af de valgte repræsentanter for den lokale befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, ialt 290 pr. 2005. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svensker føler endnu idag en samhørighed med hjemmelandskapet (historisk provins) snarere end med länet (amtet).
- Blekinge
- Dalarna
- Gotland
- Gävleborg
- Halland
- Jämtland
- Jönköping
- Kalmar
- Kronoberg
- Norrbotten
- Skåne
- Stockholm
- Södermanland
- Uppsala
- Värmland
- Västerbotten
- Västernorrland
- Västmanland
- Västra Götaland
- Örebro
- Östergötland
Geografi
Uddybende artikel: Sveriges geografi
Sverige har trods sin nordlige beliggenhed et primært tempereret klima. Dette skyldes hovedsagelig Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvbærende træer i flertal, i de nordlige områder er gran og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen går solen ikke ned i løbet af sommeren, og natten varer hele døgnet om vinteren.
Øst for Sverige ligger Østersøen og Den Botniske Bugt, hvilket giver landet en lang kystlinje. Mod vest er den skandinaviske bjergkæde beliggende, et område som adskiller Sverige fra Norge.
Den sydlige del af landet er opdyrket, med mere og mere skov jo højere man tager nordpå i landet. Befolkningstallet følger samme mønster, med en høj befolkningstæthed i syd specielt omkring dalen ved søen Mälaren og i Øresundsregionen. Længere mod nord er befolkningstætheden mindre.
Gotland og Öland er Sveriges største øer.
Økonomi
Uddybende artikel: Sveriges økonomi
Understøttet af fred og neutralitet igennem hele det 20. århundrede har Sverige opnået en meget høj levestandard. Dette er bygget op ved en blandingsøkonomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velfærdsgoder gennem en skattefinansieret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Tømmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer i en økonomi som er stærkt orienteret mod handel med udlandet.
Private selskaber står for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien står for 50& af produktionen og eksporten. Landbruget udgør alene 2% af bruttonationalproduktet og beskæftiger også kun 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr på de offentlige finanser førte til et væsentligt overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank fører en inflationsstabiliserende politik med en målsætning om en årlig inflation på 2%.
Kommunikations- og transportsystemet i Sverige er væsentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.
Demografi
Uddybende artikel: Sveriges demografi
Foruden svenskerne lever et lille antal samer i den nordlige del af landet. Den største minoritetsgruppe er finner og andre skandinaver. De seneste årtier er en lang række indbyggere fra Italien, det tidligere Jugoslavien, Iran, Vietnam og Chile samt kurdere og palæstinensere indvandret til landet.
Selv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto sproget svensk, med en lille finsktalende minoritet. Samerne har også deres egne to sprog - ingen af disse er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, meänkieli, romani chib og jiddish.
Sverige har en lang række religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutherske kirke (som for nylig er blevet skilt fra staten). Der er også et antal muslimer i Sverige, med baggrund i indvandringen fra muslimske lande. Nogle samer praktiserer en naturreligion.
Kultur
Uddybende artikel: Sveriges kultur
Svensk kultur i det 20. århundrede er kendetegnet ved pionerarbejde i filmens tidlige dage af Mauritz Stiller og Victor Sjöström. Senere gjorde Ingmar Bergman og skuespillere som Greta Garbo, Ingrid Bergman og Anita Ekberg karriere også uden for landets grænser.
Sange af Bellman, Evert Taube og Birger Sjöberg er internationalt kendt. ABBA sættes ofte lig ny svensk populærmusik, men nye grupper som Soundtrack of our lives og The Hives har også på det seneste opnået international anerkendelse.
Svensk litteratur er også kendt vidt og bredt. Svenske forfattere har opnået en lang række nobelpriser i litteratur. Opdelt på lande rangerer Sverige som den tredjestørste modtager af Nobelprisen i litteratur. Indenfor børnelitteratur står Sverige også stærkt med bl.a. Astrid Lindgreen, som har skrevet Emil fra Lønneberg, Vi børn i Bullerby. Af andre bøger kan nævnes Alfons Åberg.
Helligdage
Uddybende artikel: Sveriges helligdage
Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af kristne helligdage. Hovedparten af disse består dog som en fortsættelse af før-kristne højtideligheder, såsom midsommer aften.
Nationaldagen er den 6. juni (Flagdagen).
Midsommar
Midsommerfesten (midsommarfirandet) er den største folkefest i Sverige. Den finder altid sted den fredag og lørdag, som ligger nærmest den 21. juni.
Svarer til Danmarks Sankt Hans, men fejres på en anden måde.
Om fredagen fejrer man midsommarafton med dans omkring majstangen (Midsommarstången), der oftest sker hen på eftermiddagen. Den traditionelle midsommerspise er sild, nye kartofler ('färskpotatis') med øl og brændevin, og herefter jordbær med fløde ('jordgubbar med grädde').
Lørdagen er midsommardagen som er helligdag.
Øvrige emner
- Sveriges arkitektur
- Sveriges kendte personer
- Sveriges kommunikation
- Sveriges militær
- Sveriges nation
- Sveriges transport
- Sveriges turisme
- Sveriges udenrigsforhold
- Svenske adelsslægter
- Sveriges regenter
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Sweden.html A Birds Eye View Of Sweden Webcams]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk]
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Sverige
als:Schweden
fiu-vro:Roodsi
[[got:
1905
Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.
For Norge begynder et ny kapitel i historien som selvstændig stat, mens på Island begynder telekommunikationen med udlandet.
Begivenheder
- 2. januar - Den russiske besætning i Port Arthur overgav sig til japanerne. Admiral Rodestvenskij anmodede om forstærkninger hjemmefra.
- 5. januar - Danmarks første venstreregering bliver sprængt på grund af militærpolitisk uenighed.
- 22. januar - Massakre på en ubevæbnet arbejderdemonstration i St. Petersborg i Rusland; Den blodige søndag blever starten til en folkerejsning ledet af blandt andre Leon Bronstein, også kendt som Trotski.
- 17. marts - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om den fotoelektriske effekt hvor han forklarer kvantisering af lys.
- 18. april - Færøernes første kvindeblad kommer ud med titlen Oyggjarnar (Øerne) ved Súsanna Helena Patursson.
- 11. maj - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om Brown'ske bevægelser.
- 21. maj - Det Radikale Venstre stiftes.
- 7. juni - Norge erklærer opløsningen af unionen med Sverige.
- 26. juni - Første telegram til Island sendes ved Guglielmo Marconis radio fra England, før der kom et søkabel 1906.
- 30. juni - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om den specielle relativitetsteori.
- 6. august - I Boulogne-sur-Mer (Frankrig) begynder den første Esperanto-verdenskongres.Esperanto
- 13. august - Folkeafstemning i Norge: 368.208 nordmænd stemmer for opløsningen af unionen med Sverige, kun 184 imod.
- 12. september - Københavns Rådhus bliver officielt indviet efter en byggeperiode på 13 år
- 16. oktober - Norge bliver formelt uafhængig af Sverige.
- 16. oktober - Officiel åbning af den transsibiriske jernbane, som ender i Vladivostok i Østrusland.
- 18. november - Prins Carl bliver konge af Norge under navnet Haakon VII.
- 28. november - Det irske parti Sinn Féin (= "Os selv") grundlægges i Dublin af Arthur Griffith.
- 9. december - I Frankrig udstedes dekret om adskillelse af stat og kirke.
Født
- 2. februar - Ayn Rand, Russisk/Amerikansk forfatter og filosof. Hun dør 6. marts 1982.
- 21. juni - Jean-Paul Sartre, fransk filosof og forfatter. Han dør i 1980.
- 3. august - Karin Nellemose, dansk skuespiller. Død 1993.
- 18. september - Greta Garbo (Greta Lovisa Gustafson), svensk skuespiller; hun dør i 1990.
- 20. oktober - Gunnar "Nu" Hansen, dansk sportsjournalist. Han dør i 1993.
- 31. oktober - Gunnar Lauring, dansk skuespiller. Død 1968.
- 18. november - Peter Poulsen, dansk skuespiller (lever stadig i skrivende stund).
- 16. december - Piet Hein, dansk kunstner, digter og videnskabsmand. Han dør i 1996.
Dødsfald
- 15. februar - Lewis Wallace, amerikansk forfatter
- 24. marts - Jules Verne, forfatter.
- Fysik - Phillipp Eduard Anton von Lenard
- Kemi - Johann Friedrich Wilhelm Adolf von Baeyer
- Medicin - Robert Koch
- Litteratur - Henryk Sienkiewicz
- Fred - Baroness Bertha Sophie Felicita Von Suttner, née Countess Kinsky von Chinic und Tettau (Østrig), forfatter, præsident for Permanent International Peace Bureau.
Sport
-
Musik
-
Film
-
Bøger
-
05
ja:1905年
ko:1905년
ms:1905
simple:1905
th:พ.ศ. 2448
DanmarkDanmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki.
Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).
Historie
Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie
Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.
For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder.
Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
- I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
- Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.
Politik
Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie
Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne.
Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme.
Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København
I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog.
Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder.
Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner.
Se også: Folketingsvalg 2005
Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004
2004
# Hovedstadsområdet - 1.086.762
# Århus - 228.547
# Odense - 145.554
# Aalborg - 121.549
# Esbjerg - 72.550
# Randers - 55.739
# Kolding - 54.941
# Vejle - 49.917
# Horsens - 49.652
# Roskilde - 44.205
# Greve Strand - 41.313
# Næstved - 40.533
# Silkeborg - 38.453
# Fredericia - 37.054
# Hørsholm - 36.027
# Helsingør - 35.002
# Køge - 33.564
# Viborg - 33.192
# Holstebro - 31.808
# Slagelse - 31.800
# Taastrup - 30.705
# Herning - 29.945
# Hillerød - 28.131
# Svendborg - 27.573
# Sønderborg - 26.959
# | | |
