:: wikimiki.org ::

Oberon (måne)

Oberon (måne)

Oberon er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.

Navngivning

I 1852 foreslog Herschels søn John Herschel at kalde de fire Uranus-måner man kendte dengang, for Ariel, Oberon, Titania og Umbriel. William Lassell, som året forinden havde opdaget månerne Ariel og Umbriel, bakkede op om forslaget, ligesom han støttede John Herschels navneforslag vedrørende Saturn-måner og selv fulgte det ved at kalde den Saturn-måne han selv havde opdaget, for Hyperion. Alle Uranus' måner er opkaldt efter skikkelser fra William Shakespeares og Alexander Popes værker. Oberon har navn efter elverkongen Oberon fra A Midsummer Night's Dream. Oberon kendes desuden under betegnelsen Uranus IV.

Oberons overflade

De eneste nærbilleder af Oberon stammer fra rumsonden Voyager II's forbiflyvning i januar måned 1986: På dette tidspunkt vendte den sydlige halvkugle mod solen, så kun denne del af Oberon er blevet studeret fra nært hold. Oberon består af omkring 50% vand-is, 20% frossen metan og kulstof/kvælstof-forbindelser, samt 30% silikater (klippemateriale). Overfladen er et gammelt is-landskab med talrige kratre; i bunden af mange af disse kratre ses et mørkt materiale. Der ud over er der meget lidt på Oberons overflade der tyder på et "geologisk" aktivt indre. ja:オベロン

Planet

En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter. De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)

Se også

- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen

Eksterne henvisninger

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter] Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.43 als:Planet ja:惑星 ko:행성 ms:Planet simple:Planet th:ดาวเคราะห์ zh-min-nan:He̍k-chheⁿ

Måne

En måne er et større objekt i kredsløb om en planet. Solsystemets planeter og måner: # Merkur (ingen måner) # Venus (ingen måner) # Jorden #
- Månen # Mars #
- Phobos #
- Deimos # Jupiter #
- Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe #
- Io #
- Europa #
- Ganymedes #
- Callisto #
- Leda, Himalia, Lysithea, Elara, Ananke, Carme, Pasiphae og Sinope # Saturn #
- Pan og Atlas #
- Prometheus og Pandora #
- Epimetheus #
- Janus #
- Mimas #
- Enceladus #
- Tethys, Telesto og Calypso #
- Dione og Helene #
- Rhea #
- Titan #
- Hyperion #
- Iapetus #
- Phoebe # Uranus #
- Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Belinda og Puck #
- Miranda #
- Ariel #
- Umbriel #
- Titania #
- Oberon #
- Uranus XVI og Uranus XVII #
- Uranus XVIII # Neptun #
- Naiad, Thalassa, Despina og Galatea #
- Larissa #
- Proteus #
- Triton #
- Nereid # Pluto #
- Charon

Eksterne henvisninger

- [http://www.maecker-web.de/moon/ Moon Phases]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk] Kategori:Astronomi Kategori:Måner Kategori:DK5 52.43 th:ดาวบริวาร

1787

Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede Årtier: 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne - 1780'erne - 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne År: 1782 1783 1784 1785 1786 - 1787 - 1788 1789 1790 1791 1792 ---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Begivenheder
- Rusland og Tyrkiet går i krig med hinanden.
- 1. juli - Folketælling i Kongeriget Danmark.
- 17. september - Den amerikanske forfatning underskrives i Philadelphia af 39 ud af 42 delegerede.
- 29. oktober - Mozarts opera Don Giovanni har premiere i Prag.
- Forordning om fæstebondens retsstilling.
- 7. december - Delaware bliver optaget som USA's første stat.
- 12. december - Pennsylvania bliver optaget som USA's 2. stat.
- 18. december - New Jersey bliver optaget som USA's 3. stat. Født
- 16. Marts - Georg Ohm, tysk fysiker.
- 18. november - Jacques Daguerre, opfinder af forløberen til fotografiet. Han dør i 1851
- 24. november - Frans Xaver Gruber, østrigsk komponist Dødsfald
- 87 ko:1787년 ms:1787 simple:1787

Uranus' måner

Pr. 2005 har man med sikkerhed kendskab til 27 måner i kredsløb om planeten Uranus.

Oversigt

I tabellen til højre findes Uranus' måner sorteret efter stigende middelafstand til Uranus, og dermed også efter stigende omløbstider. For en alfabetisk oversigt over månerne henvises til kategori-siden for Uranus' måner.

Opdagelse

William Herschel fandt de to tidligst kendte Uranus-måner den 13. marts 1787, nemlig Oberon og Titania. I 1851 kunne William Lassell føje Ariel og Umbriel til listen, og i 1948 opdagede Gerard Kuiper Miranda. Rumsonden Voyager II fløj forbi Uranus og dens måner i januar 1986, og ved den lejlighed opdagede man yderligere ti måner. Siden hen har man fundet en elevte måne, S/1986 U 10, ved at undersøge de gamle Voyager-billeder igen. Siden Voyager har man fra observatorier her på Jorden fundet yderligere 11 måner.

Navngivning

I 1852 fremsatte Herschels søn John Herschel forslag om de navne man i dag bruger om de fire Uranus-måner man kendte på det tidspunkt: De navne han foreslog, stammer fra William Shakespeares og Alexander Popes værker, og brød med den hidtidige tradition med at vælge navne fra græsk og romersk mytologi. Denne idé er blevet brugt lige siden; alle de Uranus-måner der er blevet opdaget og navngivet, følger tråden i John Herschels forslag.

Småplaneter

Visse småplaneter har samme navn som nogle af Uranus' måner; 218 Bianca, 2758 Cordelia, 666 Desdemona, 171 Ophelia og 593 Titania.

Se også

- Jupiters måner
- Neptuns måner
- Plutos måner
- Saturns måner Kategori:Uranus' måner ja:天王星の衛星と環

Titania (måne)

Titania er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.

Navngivning

I 1852 foreslog Herschels søn John Herschel at kalde de fire Uranus-måner man kendte dengang, for Ariel, Oberon, Titania og Umbriel. William Lassell, som året forinden havde opdaget månerne Ariel og Umbriel, bakkede op om forslaget, ligesom han støttede John Herschels navneforslag vedrørende Saturn-måner og selv fulgte det ved at kalde den Saturn-måne han selv havde opdaget, for Hyperion. Alle Uranus' måner er opkaldt efter skikkelser fra William Shakespeares og Alexander Popes værker. Titania er opkaldt efter elverdronningen af samme navn fra En Skærsommernatsdrøm, og kendes desuden også under betegnelsen Uranus III.

Titanias overflade

De hidtil eneste nærbilleder af Titania stammer fra rumsonden Voyager II's forbiflyvning i januar 1986: På dette tidspunkt vendte Titania den sydlige halvkugle nod Solen, og følgelig er denne del det eneste af Titania der til dato er blevet observeret fra nært hold. Titania består i grove træk af 50 % vand-is, 20 % frossen metan og 30 % silikater (klippemateriale). Et af de slående træk ved Titania er en enorm kløft, som kan måle sig med Valles Marineris på planeten Mars. ja:チタニア

Umbriel (måne)

Umbriel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.

Navngivning

I 1852 foreslog Herschels søn John Herschel at kalde de fire Uranus-måner man kendte dengang, for Ariel, Oberon, Titania og Umbriel. William Lassell, som året forinden havde opdaget månerne Ariel og Umbriel, bakkede op om forslaget, ligesom han støttede John Herschels navneforslag vedrørende Saturn-måner og selv fulgte det ved at kalde den Saturn-måne han selv havde opdaget, for Hyperion. Alle Uranus' måner er opkaldt efter skikkelser fra William Shakespeares og Alexander Popes værker. Umbriel har sit navn fra den "mørke, melankolske fe" i Popes The Rape of the Lock, og kendes desuden også under betegnelsen Uranus II.

Umbriels overflade

De hidtil eneste nærbilleder af Umbriel stammer fra rumsonden Voyager II's forbiflyvning i januar 1986: På dette tidspunkt vendte Umbriel sin sydlige halvkugle mod Solen, så dette område er det eneste af månen der er blevet studeret fra nært hold. Umbriel har den mørkeste overflade blandt Uranus' måner; den tilbagekaster blot 21 % af det lys der falder på den. Den er ogå den mindst geologisk aktive. Umbriel består mest af vand-is, men indeholder også silikat-klippemateriale og frossen metan. Det meste af metan-isen findes på overfladen. Et af de mest slående overfladetræk på Umbriel er Wunda; en stor ring af lyst materiale nær ækvator (ses allerøverst på billedet øverst i denne artikel). Man formoder at der er tale om et krater, men det er ikke sikkert.
Ikke så langt fra Wunda findes krateret Skynd (skråt nedenfor til højre i forhold til Wunda på billedet): Det er ikke omgivet af en lys ring som Wunda, men har til gengæld en lys forhøjning i midten. ja:ウンブリエル

Saturns måner

Pr. 2005 har man med sikkerhed kendskab til 48 måner i kredsløb om planeten Saturn, og hertil har man observeret yderligere to små objekter, kaldet S/2004 S 4 og S/2004 S 6, som dog kan vise sig at være én og samme måne. Teknisk set er også de myriader af små is- og stenpartikler der danner Saturns system af planetringe også "måner", og der findes ikke nogen skarp grænse mellem en meget lille måne og en meget stor ring-partikel. Derfor vil man aldrig kunne fastslå et endeligt antal af Saturn-måner.

Oversigt

Tabellen herunder omfatter de i skrivende stund 48 kendte måner samt de to omtalte, ikke bekræftede objekter, sorteret i stigende orden efter deres omløbsbaners halve storakser, og dermed også efter stigende omløbstid:

Opdagelse

Før rumfartens tidsalder kendte man til 9 måner i kredsløb om Saturn, hvoraf matematikeren og fysikeren Christiaan Huygens opdagede Titan som den første, og de næste fire, Dione, Iapetus, Rhea og Tethys, blev opdaget af den italiensk-franske astronom og ingeniør Giovanni Domenico Cassini. I 1789 kunne William Herschel føje Enceladus og Mimas til listen. Herschels søn, John Herschel, fremsatte i 1847 i sin publikation Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope forslag til navne på de syv måner man kendte på dette tidspunkt; navne der var hentet i den græske mytologi. I 1848 blev Hyperion opdaget af hhv. William Lassell samt William Cranch Bond og Geroge Phillips Bond, uafhængigt af hinanden, og i 1905 fandt Charles Dillon Perrine månen Elara. Da de to rumsonder i Voyager-programmet i 1980 passerede Saturn, sendte de billeder tilbage til Jorden som afslørede ikke mindre end ni nye måner. Og inden Cassini-rumsonden ankom til Saturn-systemet i sommeren 2004 og indtil videre har fundet 8 af månerne i ovenstående tabel, var en systematisk eftersøgning efter Saturn-måner blevet indledt fra jordbaserede observatorier og havde afsløret 12 hidtil ukendte måner i store afstande fra Saturn. Og fra Mauna Kea-observatoriet har et andet hold astronomer ved systematisk eftersøgning fundet andre 12 måner.

Månen Themis

I 1905 mente William H. Pickering, der syv år forinden havde opdaget Phoebe, at have fundet endnu en Saturn-måne, som han kaldte Themis (måne). Siden har det vist sig at Pickering tog fejl; månen Themis findes ikke.

Grupperinger

Selv om grænserne ikke er helt skarpe, kan man inddele Saturns måner i forskellige kategorier:

Ringenes hyrdemåner

En hyrde-måne er en måne der kredser lige indenfor eller lige udenfor en af saturns planetringe, og med deres svage tyngdekraft påvirker omløbsbanen for de partikler i ringene som de kommer i nærheden af. Blandt andet skaber disse måners indflydelse zoner i ringsystemet hvor partiklerne ikke kan opholde sig stabilt over længere tid, og disse zoner ser vi som smalle mellemrum, eller "gab" i ringsystemet. For Saturns vedkommende er Atlas, Pan, Pandora, Prometheus, S/2004 S 3, S/2005 S 1 og den eller de måner der indtil nu kendes som S/2004 S 4 og S/2004 S 6.

De co-orbitale måner

To af Saturns måner, Janus og Epimetheus, har næsten ens omløbsbaner; den ene fuldfører et omløb en kende hurtigere end den anden, og "burde" således med jævne mellemrum indhente den anden. Men når de kommer tilpas tæt på hinanden, udøver deres svage tyngdekræfter et træk i dem, som får dem til at bytte omløbsbaner en gang hvert fjerde år. Indtil nu er dette det eneste kendte tilfælde af to himmellegemer der bytter baner på denne måde.

De indre store måner

Dione, Enceladus, Mimas og Tethys færdes alle indenfor den ganske tynde E-ring omkring Saturn, og henregnes til en gruppe for sig. Navnet til trods har der vist sig et par udpræget små måner, Methone og Pallene, hvis omløbsbaner ligger i samme interval som de store medlemmer af denne gruppe. Og i samme område finder man den næste gruppe:

Trojanske måner

Ligesom de såkaldte Trojanske asteroider, der samles i to "klynger" omkring lagrange-punkterne L₄ og L₅ i forhold til Jupiters omløb om Solen, så finder man i Saturn-systemet to eksempler på små måner i de samme to lagrange-punkter i forhold til en større månes omløb om Saturn. I lagrange-punkterne for Tethys finder man Telesto (L₄) og Calypso (L₅), og tilsvarende finder man i samme omløbsbane som Dione de to små måner Helene (L₄) og Polydeuces (L₅).

De ydre store måner

Denne gruppe hører til uden for E-ringen, og omfatter fire af Saturns største måner; Hyperion, Iapetus, Rhea og Titan. Hyperion, det mindste medlem af gruppen, er temmelig iregulært formet.

Inuit-gruppen

Inuit-gruppen består af fem måner med nogenlunde samme afstande og hældningsvinkler i forhold til Saturn: Dens "medlemmer" er Kiviuq, Ijiraq, Paaliaq, Siarnaq og S/2004 S 11. Med undtagelse af den sidste har månerne i denne gruppe navne efter skikkelser fra den inuitiske mytologi.

Den nordiske gruppe

Igen en gruppe af måner der knyttes sammen af nogenlunde ens afstande og hældninger i forhold til Saturn. Den nordiske gruppe omfatter 18 måner, nemlig Mundilfare, Narfe, Phoebe, Skade, Suttung, Trym, Ymer, samt månerne med de midlertidige betegnelser fra S/2004 S 7 til S/2004 S 10 og S/2004 S 12 til S/2004 S 18. Alle disse måner har retrograd omløb, hvilket vil sige at de populært sagt "kredser den gale vej" rundt om Saturn. De navne der gives til måner i denne gruppe, stammer fra den nordiske mytologi.

Den galliske gruppe

Denne gruppe omfatter de tre måner Albiorix, Erriapo og Tarvos. Igen knyttes de sammen som gruppe af omtrent ens omløbsbaner.

Se også

- Jupiters måner
- Neptuns måner
- Plutos måner
- Uranus' måner Kategori:Saturns måner ja:土星の衛星

Hyperion (måne)

Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII.

Navngivning

Hyperion blev opdaget året efter at John Herschell i sin publikation Results of Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope havde foreslået at opkalde de dengang syv kendte Saturn-måner efter titanerne fra den græske mytologi. Lassell opdagede Hyperion to dage efter William Cranch Bond og Geroge Phillips Bond, men blev den første der offentliggjorde sin opdagelse: Og ved den lejlighed valgte han at følge Herschells navngivnings-idé, og opkaldt månen efter titanen Hyperion.

Fysiske træk

Hyperion er den største Saturn-måne der ikke har facon som en kugle: Den er efter al sandsynlighed et af de brudstykker der blev tilbage da en større måne engang i fortiden er blevet slået i stykker af et voldsomt meteorit-nedslag. Det største krater på Hyperions overflade er 10 kilometer dybt og omtrent 120 kilometer i diameter — næsten halvdelen af hele Hyperions gennemsnitlige udstrækning. Hyperions lave massefylde tyder på at den som de fleste af Saturns måner langt overvejende består af is, måske med en smule klippemateriale. Hyperion skiller sig ud fra de fleste andre måner omkring Saturn ved at være temmelig mørk; dens overflade tilbagekaster blot en fjerdedel af det lys der falder på den, så den må være dækket af i det mindste et tyndt lag af et andet og mørkere materiale af is. Det er muligvis støv der kommer fra Phoebe og Iapetus.

Hyperions rotation

Billederne fra rumsonden Voyager II og eftergølgende målinger fra Jorden viser at Hyperion roterer på en kaotisk måde: Modsat alle andre måner og planeter i Solsystemet bliver Hyperion ikke ved med at rotere omkring en fast omdrejningsakse der altid peger i den samme retning, men "tumler" rundt i tilfældige retninger. Simulerede computermodeller af Saturns måner tyder på at andre af Saturns irregulære måner tidligere kan have drejet om sig selv på samme kaotiske måde. Den specielle rotation skyldes en kombination af omstændigheder, som er unik for Hyperion: Den er irregulær ("kartoffelformet") frem for kuglerund, og dens forholdsvis langstrakte bane bringer den med jævne mellemrum tæt på den noget større måne Titan: Hver gang Hyperion foretager tre omløb omkring Saturn, har Titan været fire gange rundt, og hver gang Titan "overhaler" Hyperion, kommer den tæt nok på til at dens tyngdekraft kan trække i den "lange ende" af Hyperion der tilfældigvis er tættetst på. Hyperions særlige måde at dreje om sig selv, gør at overfladen er meget ensartet, modsat de Saturn-måner der har bunden rotation og som følge deraf to halvkugler med markant forskelle landskaber.

Ekstern henvisning

[http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/hyperion.html De ni planeter: Hyperion] Kategori:Saturns måner ja:ヒペリオン (衛星)

William Shakespeare

William Shakespeare (født April 1564, døbt 26. april 1564, død 23. april 1616 (efter den julianske kalender, 3. maj efter den gregorianske)) bliver betegnet som den største forfatter det engelske sprog har set. Som skuespilforfatter skrev han ikke blot nogle af de mest kraftfulde tragedier, men også mange komedier. Han skrev også digte.

Biografi

Vor viden om Shakespeares liv er ret begrænset i betragtning af hans berømmelse. Han fødtes og døde i byen Stratford-on-Avon som søn af en selvejerbonde og forretningsmand. Faderen synes at være gået fallit på et tidligt tidspunkt, og en række af Shakespeares ungdomsår (de "tabte år") er ganske ukendte for os. Han giftede sig 1582 med Anne Hathaway (1556-1623) med hvem han fik tre børn. Fra 1592 virkede han i London, først som skuespiller, derefter som forfatter og meddirektør ved Globe-teatret (1599-1613). Han fik en betydelig social position, blev grundejer og trak sig af ukendte grunde tilbage til hjembyen 1613. Flere mere eller mindre underbyggede teorier om hans privatliv og tidlige år er blevet fremsat (f. eks. at han har været uddannet jurist eller lærer). Man har ofte ved at nærlæse hans skuespil og digte søgt at finde biografiske oplysninger, men resultaterne har været usikre.

Værker

Shakespeare skrev i alt 34 skuespil (37 hvis 1. og 2. del af visse stykker medregnes) mellem 1585 og 1613. Der hersker en del usikkerhed om tilblivelsestidspunktet, generelt placeres komedierne først i hans produktion, de fleste tragedier efter 1600 samt romancerne (eventyrspillene) i årene o. 1610. De deles ofte i tragedie og komedier, andre fininddeler dem i historiske skuespil med engelsk eller antikt emne. Blandt hans kendteste er Romeo og Julie, Macbeth, Kong Lear og Hamlet. Foruden skuespillene skrev han en række fortællende digte The Rape of Lucrece (Lucretias Voldførelse), The Passionate Pilgrim, Venus and Adonis, A Lover's Complaint og Phoenix and the Turtle. Endelig skrev han 154 sonetter, små digte med filosofisk indhold, følelsestilkendegivelser eller lyrisk naturstemning.

Skuespillene efter kategori

De danske udgaver er udkommet under (til tider meget) forskelligt oversatte titler med forskellige stavemåder. Her er valgt dem, som synes at have bredest opbakning på tværs af udgaverne. Det formodede tilblivelsesår er angivet i parentes.
- Tragedierne
- Titus Andronicus (1593)
- Romeo og Julie (1595)
- Julius Cæsar (1599)
- Hamlet (1601)
- Troilus og Cressida (1602)
- Othello (1604)
- Macbeth (ca. 1605-06)
- Kong Lear (ca. 1605-06)
- Timon fra Athen (ca. 1605-08)
- Antonius og Cleopatra (1607)
- Coriolanus (1608)
- Komedierne
- Tvillingerne også kaldet Forvekslinger
- De to herrer fra Verona (1594)
- Trold kan tæmmes (ca. 1594-98)
- En skærsommernatsdrøm (1595)
- Købmanden i Venedig (1596)
- Stor ståhej for ingenting (ca. 1598-99)
- Som man behager (1599)
- Helligtrekongersaften (ca. 1600-01)
- De lystige koner i Windsor (ca. 1600-01)
- Når enden er god (1602)
- Lige for lige (1604)
- Kærlighedens kværulanter
- Perikles (ca. 1606-08)
- Cymbeline (1610)
- Stormen (ca. 1610-11)
- Vintereventyret (1611)
- De to ædle slægtninge (ca. 1610 - regnes blandt apokryferne)
- Historiefortællingerne
- Henrik VI, del 1 (1590-92)
- Henrik VI, del 2 (1590-92)
- Henrik VI, del 3 (1590-92)
- Richard III (1592)
- Kong Johan (1594)
- Richard II (1596)
- Henrik IV, del 1 (1597)
- Henrik IV, del 2 (1597)
- Henrik V (1599)
- Henrik VIII (ca. 1613) Visse shakespeareforskere foretrækker desuden at dele komedierne ind i komedier og romancer. Romancerne omfatter så Cymbeline, Vintereventyret, Perikles, og Stormen. Shakespeare var teatermand, og han skrev sine dramatiske værker alene med opførelse for øje. Han var ikke interesseret i deres udgivelse på tryk; de vigtigste trykte udgaver er besørget af andre, dels i digterens levetid, dels efter hans død. Da Shakespeares originale manuskripter med meget få undtagelser er gået tabt, og da trykkene indeholder mere eller mindre åbenbare korruptioner af teksten, er det en vanskelig og stadig fortsat opgave for tekstkritikerne at etablere en pålidelig tekst.

Indholdet af skuespillene

Næsten alle Shakespeares skuespil bygger på andres værker, enten dramatiseringer af fortællinger eller omarbejdelse af ældre skuespil. Imidlertid omformer han dem som regel så radikalt, at de må anses for originale værker. Han overholder hverken handlingens, tidens eller stedets enhed, lader ofte dramatiske scener (mord, selvmord, slag) foregå direkte for øjnene af tilskuerne og lader scener skifte uanset antallet af personer på scenen. Ofte indfletter han desuden tragiske monologer i komedierne eller komiske indslag i tragedierne, hvilket ofte nuancerer stykkernes tone. Replikkerne er ofte skrevet i blankvers. Når skuespillene er blevet så berømte, skyldes det uden tvivl, at Shakespeare ofte tager store problemer og livsspørgsmål op. I nogle skildres magtmenneskets kamp og fald (Richard III, Macbeth), i andre jalousiens ødelæggende virkning (Othello), utaknemmelighedens følger (Kong Lear) eller uforsonlighedens magt over ung kærlighed (Romeo og Julie). I sine komedier tager han som regel parti for livsglæden mod puritanismen og begrænsningen, men uden at hylde en hæmningsløs livsudfoldelse. Selv i det antisemitisk prægede Købmanden i Venedig mærkes en vis objektivitet, skurken Shylock fordømmes for sin mangel på evne til tilgivelse, men man ser også baggrunden for hans holdning. Hamlet, det måske berømteste stykke, er også ét af de mest omdebatterede, det kan både vise en ung mands reaktion på fordærvede omgivelser, et menneskes fatale fremturen i blodhævn eller dets handlingslammelse og tvivl. Skuespillene har mange gode kvinderoller og i det hele taget har kvinderne en mere fremtrædede og nuanceret placering end i f. eks. det samtidige spanske teater. Som bekendt disponerede Shakespeare ikke over skuespillerinder; kvinderollerne udførtes i samtiden af drenge (skuespillerelever).At kvinderoller blev opført af drenge kommer også til syne i at trods rollernes store vægt blev de opført uden den store monolog.

Apokryfer og ophavsret

Der har været forsket intenst i spørgsmålet, om Shakespeare har skrevet andre værker end de nævnte samt om hans ophavsret til værkerne. Adskillige anonyme skuespil fra Elizabeth-tiden har været tilskrevet Shakespeare på grund af stilistisk lighed eller simpelt hen traditioner for, at han var forfatteren. Disse såkaldte Shakespeare-apokryfer omfatter bl.a. Sir Thomas More, Kong Edward III, A Yorkshire Tragedy, The Two Noble Kinsmen (De to ædle Slægtninge, se ovenfor) samt mere end 30 andre. De fleste er afvist som usandsynlige, men forskning i stil og skrift kunne tyde på, at Sir Thomas More og Edward III har haft ham som medforfatter. Omvendt kan en del digte fra de anerkendte Shakespeare-skuespil være forfattet af kolleger. En meget populær, men aldrig accepteret teori går ud på, at filosoffen og politikeren Francis Bacon var forfatteren til alle Shakespeares værker. Baggrunden for teorierne har til dels været, at man ikke tilskrev skuespilleren Shakespeare tilstrækkelig lærdom og boglig dannelse til at kunne udtrykke sig så formfuldendt.

Danske Shakespeareoversættelser

Interessen for Shakespeare begyndte for alvor med romantikken, men de første oversættelser var ofte mangelfulde eller forvanskede, da teatrene ofte fandt hans sprog vulgært og indholdet anstødeligt. Et eksempel på sådan forvanskning af Macbeth se [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=foersom2002010101] Blandt de vigtigste oversættelser kan nævnes:
- Edvard Lembcke: William Shakespeare: Samlede Skuespil (1861-73). - Første danske oversættelse af samtlige dramatiske værker, meget populær trods sprogligt ukorrekte detaljer.
- V. Østerberg: William Shakespeare: Dramatiske værker (1958) - Omfatter kun en del af skuespillene, men nævnes ofte som mest korrekt oversat. Af samme oversætter desuden: Wiliam Shakespeare: Sonetter (1944).
- Anne Chaplin Hansen: William Shakespeare. Samlede værker (1975-78, nyeste udg. 2001) Shakespeare, William Shakespeare, William ja:ウィリアム・シェイクスピア ko:윌리엄 셰익스피어 ms:William Shakespeare simple:William Shakespeare th:วิลเลียม เชกสเปียร์

Alexander Pope

Alexander Pope (født 21. maj 1688, død 30. maj 1744 Twickenham, England) var en engelsk digter, der var kendt for sine velformede, ofte satiriske vers. Da hans forældre var katolske, var han afskåret fra at modtage undervisning på Englands protestantiske universiteter, hvorfor en stor del af hans viden blev erhvervet på egen hånd. På grund af tuberkulose i knoglerne blev han ikke højere end 137 cm og led livet igennem af en voldsom hovedpine. Dette var måske en del af forklaringen på hans hypersensitive og ofte irritable gemyt. Imidlertid havde han dog længerevarende og varme venskaber med forfatterne Jonathan Swift og John Gay.

Ekstern henvisning

- [http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=pope Kalliope] Pope, Alexander Pope, Alexander ja:アレキサンダー・ポープ

Rumsonde

En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj. En rumsonde kan vende tilbage til jorden, hvis den er programmeret til det, men kan også være på en envejs-mission f. eks. Voyager-sonderne, som er på vej ud af vores solsystem efter at have besøgt de fleste planeter. Kategori:Astronomi Kategori:Rumfartøjer Kategori:Ubemandede fartøjer

1986

Begivenheder

- 1. januar - Spanien og Portugal bliver medlemmer af EU.
- 2. januar - Halleys komet kan ses på himlen. Næste gang bliver i år 2062.
- 5. januar - I en prædiken i Hanstholm kaldte pastor Inge-Lise Wagner politiet for ”uniformerede mordere”.
- 15. januar - I USA fejrer man den første Martin Luther King-dag.
- 28. januar - rumfærgen Challenger eksploderer under opsendelse.
- 28. februar - den svenske statsminister Olof Palme udsættes for et skudattentat på vej hjem fra biografen og dør efterfølgende. Eneste vidne er hans kone.
- 11. februar - menneskerettighedsaktivist Anatoly Scharansky forlader Sovjetunionen efter sin løsladelse.
- 24. marts - Pet Shop Boys udgiver deres første album Please.
- 26. april - Tjernobyl eksploderer og udløser radioaktiv forurening over store områder af Sovjetunionen og det øvrige nordlige Europa.
- 1. maj - Skibsbevaringsfonden bliver stiftet.
- 10. oktober - Chefen for det vesttyske udenrigsministeriums politiske afdeling bliver skudt ned og dræbt uden for sit hjem i Bonn. Rote Armee Fraktion tog ansvaret for mordet
- oktober - Firkløverregeringen søsætter kartoffelkuren i Danmark for at fremme opsparing og mindske gæld.

Født

Dødsfald

- 4. januar - Phil Lynott (Thin Lizzy) døde af lever- og nyresvigt, 33 år.
- 4. januar - Christopher Isherwood - engelsk forfatter. 81 år.
- 28. januar - besætningen på rumfærgen Challenger: Francis R. Scobee, Michael J. Smith, Judy Resnick, Ellison Onizuka, Ronald McNair, Greg Jarvis, Christa McAuliffe.
- 11. februar - Frank Herbert, science fiction forfatter.
- 28. februar - Olof Palme, Sveriges statsminister.
- 9. maj - Tenzing Norgay, nepalesisk (sherpa) bjergbestiger. Besteg Mount Everest i 1953.
- 14. juni - Jorge Luis Borges, argentinsk forfatter.
- 20. august - Milton Acorn, canadisk poet, forfatter og skuespilsforfatter.
- 31. august - Henry Moore, skulptør.
- 28. december - Andrei Tarkovsky, russisk filminstruktør.

Sport

- Argentina vinder VM i fodbold i Mexico.
- Commonwealth legene afholdes i Edinburgh i Skotland.
- 10. januar - Gert Bo Jakobsen bliver Europamester i professionel letvægtsboksning, da han i Randers besejrer den regerende mester Rene Weller på en teknisk knockout (øjenskade) i 8. omgang.
- 26. januar - Super Bowl XX Chicago Bears (46) besejrer New England Patriots (10).

Nobelprisen

- Fysik - Ernst Ruska, Gerd Binnig, Heinrich Rohrer
- Kemi - Dudley R Herschbach, Yuan T Lee, John C Polanyi
- Medicin - Stanley Cohen, Rita Levi-Montalcini
- Litteratur - Wole Soyinka
- Fred - Elie Wiesel
- Økonomi - James Buchanan Jr 86 als:1986 ja:1986年 ko:1986년 ms:1986 simple:1986 th:พ.ศ. 2529

Metan

Metan
Synonymer:	Biogas, Metylhydrid, Naturgas, Sumpgas
Sumformel:	C H₄
Fysiske egenskaber
Molvægt	16,04246 g/mol
Smeltepunkt:	-182,5 ° C (101,325 kPa)
Kogepunkt:	-162 ° C (101,325 kPa)
Identitetsnummer
CAS-nummer:	74-82-8

Metan er den simplest mulige af millioner af kulbrinteforbindelser - kemiske forbindelser mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart.

Miljøforhold

Metan dannes som et slutprodukt fra anaerob nedbrydning af visse typer organisk materiale, hvorfor gassen også omtales som sumpgas eller biogas. 80% af den metan der findes i miljøet, kommer fra menneskelige aktiviteter, primært fra landbrug. I løbet af de sidste 200 år er atmosfærens metanindhold mere end fordoblet fra 0,8 til 1,7 ppm.
Metan er en såkaldt drivhusgas, som medvirker til at "fange" mere solvarme i atmosfæren. Denne gasart er en 22 gange mere effektiv "bidragyder" til drivhuseffekten end carbondioxid eller kultveilte, en anden og mere velkendt drivhusgas. Den seneste globale temperaturstigning har betydet en begyndende optøning af den sibiriske tundra, hvor permafrost ellers har bundet enorme mængder af metan i de frosne moser.

Tekniske anvendelser

Metan bruges som energikilde, idét det er er den primære bestanddel i naturgas. Metangas lugter i sig selv ikke af noget, så når gassen skal bruges som brændstof, tilsætter man en lille smule af en stærkt lugtende svovlforbindelse, f.eks. ætylmercaptan, så mennesker via deres lugtesans bliver advaret i tide om lækager.

Se også

- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper

Eksterne henvisninger

- [http://www.utopiasprings.com/methane.htm Methane hydrate ice: A Possible Mechanism For Ice Age And Global Warming Cycles] Citat: "...Current Estimates of Methane Hydrates are on the order of 1 to 2 Million Trillion Cubic Feet..."
- [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=10840806&dopt=Abstract Methane ice worms: Hesiocaeca methanicola colonizing fossil fuel reserves]
- [http://www.science.psu.edu/alert/iceworms.htm July 29, 1997 Scientists Discover Methane Ice Worms on Gulf of Mexico Sea Floor ] Kategori:Alkan ja:メタン

Kvælstof

Kvælstof (eller nitrogen) er et grundstof med atomnummer 7 i det periodiske system. Symbol N. Det er en farveløs gas, der bl.a. findes i Jordens atmosfære som frie N₂-molekyler. Disse udgør 78 % af atmosfæren. molekyle Kvælstof (nitrogen) optræder i en række forbindelser, som har betydning for de økologiske processer i større eller mindre grad:
- Kvælstof (molekylært)
- Nitrat
- Nitrit
- Ammoniak
- Ammonium
- Urea
- Kvælstofoxid
- Lattergas
- Aminosyre
- Peptid
- Protein

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050705230743.htm 2005-07-07, Sciencedaily: University Of Oregon Chemists Discover New Way To Fix Nitrogen] Citat: "...University of Oregon chemists have produced ammonia from nitrogen at room temperature under normal atmospheric pressure, marking a significant step toward achieving one of chemistry's coveted goals..." Kategori:Grundstoffer ja:窒素 ko:질소 simple:Nitrogen th:ไนโตรเจน

Krater

Et krater er en cirkelformet sænkning eller lavning på overfladen af planeter, måner, småplaneter eller andre himmellegemer. ja:クレーター

Wikipedia:Articles for deletion/Bass Ledge

This page is an archive of the proposed deletion of the article below. Further comments should be made on the appropriate discussion page (such as the article's talk page or on a Votes for Undeletion nomination). No further edits should be made to this page. The result of the debate was No Consensus. R e dwolf24 (talk) 04:37, 7 September 2005 (UTC)

Bass Ledge

Wikipedia is not a rock collection. Denni ☯ 23:42, 2005 August 28 (UTC)
- Delete - agreed. While some small islands are notable, Wikipedia is not a collection of indiscriminate information. Who in the hell names all these little rocks? Rob Church ^{Talk | Desk} 23:44, 28 August 2005 (UTC)
- Merge back into Islands of Massachusetts, unless this can be expanded beyond a mapdef. -- Visviva 08:43, 1 September 2005 (UTC)
- Keep content, but merge and redirect. Paul August ☎ 00:44, September 7, 2005 (UTC) :The above discussion is preserved as an archive of the debate. Please do not modify it. Subsequent comments should be made on the appropriate discussion page (such as the article's talk page or in an undeletion request). No further edits should be made to this page.

Randki Darmowe gry online cheap tickets wynajem sitemap.html

:: RELATED NEWS ::

Cannonball (movie)
Cannonball is a 1976 film starring David Carradine. The film is one of two released in 1976 (the other being The Gumball Rally) that were based on a real illegal cross-continent road race that took place for a number of years in the United States. The same topic later became the basis for the films The Cannonball Run and

Cannonball Run (movie)
:See also Cannonball Baker Sea-To-Shining-Sea Memorial Trophy Dash Cannonball Run was a campy, screwball comedy movie released in 1981 that starred Burt Reynolds, Dom DeLuise and Clue is a 1985 U.S. comedy film based on the boardgame Clue (a.k.a. Cluedo). The film uses the characters and murder mystery premise of the boardgame as the basis for a quickfire

The Craft (movie)
The Craft is a 1996 movie directed by Andrew Fleming about a girl who moves to California and meets three friends who teach her about the world of witchcraft. As they become more adept at witchcraft, they experience good fortune, and put curses on their

Spurtle
A spurtle is a wooden kitchen implement used specifically for stirring oatmeal. They are similar to an ordinary stirring spoon, but the blade area of the spoon has been removed since a wide area would cause enough pressure to tear cooked oats apart. There is a World Porridge Cooking Contest known as "The Golden Spurtle".

External links

- [http://www.goldenspurtle.c

Pine Ridge (region)
The Pine Ridge is an escarpment between the Niobrara River and the White River in far northwestern Nebraska (a small section extends into South Dakota). The high tableland between the rivers has been eroded into a region of forested buttes, ridges and

Pat Day
Pat Day (born October 13, 1953 in Brush, Colorado) is an American jockey. He is a four-time Eclipse Award winner, and was inducted into the National Museum of Racing and Hall of Fame in 1991<

Hutatma Express
This is the daily train which connects Solapur to Pune in Maharashtra, India. Train no.s are UP 1423 and DOWN 1424
- Train Number Train Name Train Source Dep.Time Train Desti Arr.Time
- 2157 HUTATMA EXPRESS PUNE JN 18:00 SOLAPUR JN 22:00
- 2158 HUTATMA EXPRESS SOLAPUR JN 06:50 PUNE JN 10:50 Schedule as of 1st August 2005
- [http://www.traine

System integrator
A system integrator is a person or company that specializes in integrating systems. System integrators may work in many fields but the term is generally used in the information technology (IT) field, the defense industry, or in media. In IT, system integrators integrate multiple systems for inputting, processing, interpreting, storing, and categorizing data. For example, a system integrator may build an IT solution integrating an Oracle based inventory tracking system, an O

Sabianism
Sabian is a term that has been more or less inaccurately used to describe at least three religious groups (see Mandaeanism, Harranians or Sabeans, and Sabaeans). The term derives from the Arabic term "Sabi" (plural Sabiyah) meaning proselyte (i.e., one who has converted through