:: wikimiki.org ::
| Ole Rømer |
Ole Rømer
Ole Rømer (25. september 1644 - 19. september 1710) var en dansk astronom, ingeniør og politidirektør.
I 1675 påviste Rømer – som den første – at lyset ikke, som det hidtil var formodet, udbreder sig øjeblikkeligt, men med en endelig hastighed, og han målte denne hastighed med rimelig nøjagtighed.
Generel biografi
Ole Rømer blev født i Århus i 1644. I 1662 blev han elev af videnskabsmanden og lægen Rasmus Bartholin på Københavns Universitet. I 1671 assisterede han den franske astronom Jean Picard med at finde Tycho Brahes observatorium på Hven - et arbejde der skulle hjælpe til at fortolke Brahes observationer mere nøjagtigt.
I 1672 rejste han samme med Picard til Paris hvor han de kommende 9 år var beskæftiget med observationer på det nye kongelige observatorium, og som ansat af Louis XVI til at undervise tronarvingen (le dauphin). Han assisterede også ved udarbejdelsen af fontænesystemerne på Versailles og Many. Det var i denne periode han kom frem til sit resultat om lysets hastighed; det beskrives nærmere nedenfor.
I 1681 vendte han tilbage til Danmark hvor han blev udnævnt til professor i astronomi ved Københavns Universitet. Han var samtidig en aktiv på universitetets observatorium som lå på toppen af Rundetårn hvor han bl.a. brugte instrumenter som han selv havde opfundet eller forbedret. Desværre gik alle hans observationer tabt ved branden i 1728.
Ud over det astronomiske arbejde gjorde han også forarbejdet ved indførelsen af den gregorianske kalender i Danmark-Norge i 1700 (dele af Nordtyskland foretog kalenderskiftet samtidig). Et andet indsatsområde var hans metrologiske arbejde (fastlæggelse af mål og vægt) hvor han ledte indførslen et nationalt system som trådte i kraft 1. maj 1683. Det var baseret på Rhinske fod men det blev dog lavet om i 1698 efter Rømer havde opdaget at denne basisenhed fandtes med forskellige mål. I kraft af sin astronomiske baggrund søgte han at definere mål og vægt enheder som var baseret på astronomiske konstanter; det gav sig blandt andet udslag i hans definition af en dansk mil som blev sat til 24000 fod svarende til 4 geografiske bueminutter. Også temperaturskalaen søgte han at standardisere og hans Rømerskala dannede senere grundlag for Fahrenheitskalaen.
Ole Rømer fik tilbudt mange job af kongen, herunder jobbet som politidirektør i København hvilket nærmest svarende til vore dages stadsingeniør. I den position udstak han bygningsregulativer, etablerede kloaker, m.v. Han opfandt de første gadebelysninger med olielamper og lagde kimen til senere socialreformer ved at skabe fokus på byens tiggere og prostituerede.
Bestemmelse af lysets hastighed
Selvom Rømer var et enestående multi-talent som udrettede meget i sin levetid, så er hans opdagelse af lysets endelige hastighed dog den bedrift som han især huskes for.
Rømers metode gik ud på at observere Jupiters måne Io i mere end et år. Io har en rotationstid omkring Jupiter på omkring 42½ time, og logisk set burde man altid måle denne tid. Men Rømer fandt ud af, at Io nogle gange dukkede frem for tidligt og andre gange dukkede op for sent i forhold til de forventede tidspunkter.
Dette forhold tilskrev han Jordens rotation omkring Solen. De gange, han målte en for tidlig opdukken, måtte Jorden være tættere på Jupiter, og de gange, han målte en for sen opdukken, måtte Jorden være længere væk fra Jupiter.
Han foretog disse observationer i perioden 1666-68 på Hven sammen med Picard. I Paris var Giovanni Domenico Cassini optaget af nogle tilsvarende observationer og i 1672 tog Rømer til Paris for at assistere Cassini. I et samtidigt skrift skrev Cassini:
:Cette seconde inégalité paraît venir de ce que la lumière emploie quelques temps à venir du satellite jusqu'à nous, et qu'elle met environ dix à onze minutes à parcourir un espace égal au demi-diamètre de l'orbite terrestre.
- hvilket kan oversættes til:
:Denne anden forskel synes at skyldes at lyset tager en vis tid om at nå os fra satellitten; lyset synes at tage omkring ti til elleve minutter om at tilbagelægge en distance på halvdelen af jordes rotationsdiameter..
Mærkværdigvis forlod Cassini denne teori mens Rømer tog den til sig og snart kunne han fremlægge overbevisende observationer til at støtte den. Han fandt frem til at det tager lyset 22 minutter at tilbagelægge jordbanens diameter; det korrekte tal er senere fundet til 16 minutter og 40 sekunder.
Hans opdagelse blev præsenteret for Académie Royale des Sciences og kort tid efter i en kort artikel i Journal des Savants den 7. december 1676 med titlen Démonstration touchant le mouvement de la lumière trouvé par M. Roemer de l'Académie des sciences.
Rømer var dog ikke i stand til at måle lysets hastighed ud disse data, idet han ikke kendte jordbanens diameter, men Christiaan Huygens brugte senere Rømers data til at bestemme lysets hastighed til at være omkring 2,3 · 108 m/s.
Landobservatoriet
I 1704 opførte Rømer et landobservatorium i Vridsløsemagle, langt fra Københavns forstyrrende rystelser.
Kort efter Rømers død forfaldt observatoriet dog, og dets præcise placering gik snart i glemmebogen. Adskillige eftersøgninger efter stedet både i 1700-tallet og i 1900-tallet slog fejl. Først i 1978 lykkedes det Claus Thykier at fastslå den rette position. Stedet er i dag fredet, og der er indrettet museum på den nærliggende gård Kroppedal.
Eksterne henvisninger
- [http://www.oleroemer.dk/ Ole Rømers Venner]
- [http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/indledning.htm Fysikeren Ole Rømer]
- [http://runeberg.org/dbl/14/0492.html Dansk Biografisk Leksikon]
- [http://kroppedal.dk/ Kroppedal]
- [http://web.archive.org/web/20010412214942/http://www.oleroemer.dk/dansk/folder/index.html Historien om landobservatoriet], kopi opbevaret af Internet Archive (archive.org).
Rømer, Ole
Rømer, Ole
als:Ole Rømer
ja:オーレ・レーマー
25. september25. september er en fredag hvert 7. år er dag 268 i året i den gregorianske kalender (dag 269 i skudår). Der er 97 dage tilbage af året.
Cleophas dag. En af de disciple, som Jesus åbenbarede sig for på sin vandring til Emaus.
Kategori:Dage i september
de septembro]]
]]
ja:9月25日
ko:9월 25일
simple:September 25
th:25 กันยายน
1644Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede
Årtier: 1590'erne 1600'erne 1610'erne 1620'erne 1630'erne - 1640'erne - 1650'erne 1660'erne 1670'erne 1680'erne 1690'erne
År: 1639 1640 1641 1642 1643 - 1644 - 1645 1646 1647 1648 1649
----
Konge i Danmark: Christian 4. - 1588-1648
----
Begivenheder
- Sverige angriber og besætter Jylland og Skåne.
- 9. januar - Slaget ved Eltang nær Kolding, svensk sejr over dansk hær.
- 9. januar - Den svenske hær trængte ind i Nordjylland under Torstenson-Krigen.
Født
- 12. august - Heinrich Ignaz Franz von Biber, bøhmisk komponist.
- 25. september - Ole Rømer fødes i Århus.
Dødsfald
-
44
ko:1644년
ms:1644
1710Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede
Årtier: 1660'erne 1670'erne 1680'erne 1690'erne 1700'erne - 1710'erne - 1720'erne 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne
År: 1705 1706 1707 1708 1709 - 1710 - 1711 1712 1713 1714 1715
----
Konge i Danmark: 1699-1730 Frederik 4. - - Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721
----
Begivenheder
- 21. januar - Særlige domstole blev oprettet til behandling af skovsager - for eksempel brændetyveri og krybskytteri.
- 23. januar, i fægtningen ved Torsebro, nord for Kristianstad i Skåne, besejrer det danske marineregiment en svensk styrke.
- Slaget ved Helsingborg
- 30. november - Tyrkiet erklærer krig mod Rusland.
Født
- 3. januar - Giovanni Battista Pergolesi, italiensk komponist. Død 1736.
Dødsfald
- 19. september - Ole Rømer, bl.a. dansk astronom og ingeniør (født 1644)
10
ko:1710년
ms:1710
AstronomEn Astronom er en stjerneforsker. En, der dyrker læren om universet og himmellegemerne.
Se også
- astronomi
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Astronomer
Kategori:Astronomi
ja:天文学者
simple:Astronomer
IngeniørIngeniør er en person, der beskæftiger sig med ingeniørvidenskab som konstruktion, planlægning og styring af proces, produktion og produkter.
I Danmark er den højeste ingeniøruddannelse studiet til civilingeniør - cand.polyt. Det tager normeret 5 år og kan ske på henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.
De 3½-årige ingeniøruddannelser til diplomingeniør (tidligere akademiingeniør og teknikumingeniør) kan ske på en lang række uddannelsesinstitutioner landet over.
Herudover er der også eksportingeniør, levnedsmiddelingeniør, ortopædiingeniør samt skov- og landskabsingeniør.
Ingeniører er generelt organiseret i Ingeniørforeningen i Danmark forkortet IDA.
Kategori:Ingeniørvirksomhed
Kategori:Ingeniører
th:วิศวกร
1675Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede
Årtier: 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne 1660'erne - 1670'erne - 1680'erne 1690'erne 1700'erne 1710'erne 1720'erne
År: 1670 1671 1672 1673 1674 - 1675 - 1676 1677 1678 1679 1680
----
Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 - - Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679
----
Begivenheder
- Den Skånske krig begynder - varer til 1679.
Født
-
Dødsfald
- Den hollandske maler Jan Vermeer
75
ko:1675년
ÅrhusÅrhus er Danmarks næststørste by med 222.559 indbyggere (293.510 i kommunen) (2004). Århus ligger i det østlige Jylland ved Århus Bugt.
Jylland]
Byens navn kommer af det olddanske Ārōs "Åens Munding" (se Aros).
Indbyggerne kaldes århusianere. Århusiansk er adjektivet til Århus og samtidig navnet på den stedlige dialekt (i væsentlighed rigsdansk med en mere eller mindre kraftig jysk accent).
Århus fik købstadsrettigheder i 1441.
Historie
Vikingebyen
De ældste arkæologiske fund i Århus er glasperler fra slutningen af 700-tallet, mens de ældste fund af huse er af halvt nedgravede grubehuse. De blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, der tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Udgravninger i foråret 2005 afslørede en såkaldt bygrøft fra omkring 850, der har markeret den handelsplads, som byen opstod fra. Tilsyneladende er grøften allerede omkring 870 blevet fyldt op, og området er blevet bebygget.
Man antager, at der tidligt har ligget en lille trækirke lidt uden for bebyggelsen, omtrent hvor klosterkirken ligger i dag.
Fund af hele seks runesten i og omkring Århus tyder på, at den omkring år 1000 har haft stor betydning, eftersom kun stormænd rejste runesten.
Omkring 1040 blev der slået mønter i Århus, først af Hardeknud og senere af Magnus den Gode.
Fund af bl.a. kamme og træskærerarbejder tyder på en del håndværk, men udenlandske varer fortæller også om handel: vægtlodder og kværnsten fra Rhinområdet, klæberstensvarer fra Nordskandinavien og keramik fra Østersøområdet.
Volden
Århus var i vikingetiden omgivet af en halvkredsformet forsvarsvold, der i det væsentlige fulgte de gader, hvis navne stammer derfra -- Graven, Volden, Borgporten -- og derefter gik tilbage mod havet langs med åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Der har langs med ydersiden af volden været sænkninger i terrænet, så der har været omgivet af våde voldgrave.
Hvornår volden er anlagt, ved man ikke præcis, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser, svarende til de tidlige år af 900-tallet. Udgravninger i foråret 2005 tyder på, at volden er blevet opført relativt hurtigt omkring 934, muligvis i forbindelse med Henrik Fuglefængers angreb på Jylland. I anden halvdel af 900-tallet blev volden forstærket og i 1200-tallet voldsomt udbygget. Efter den sidste udbygning var volden 20 meter bred og seks-otte meter høj.
Omkring år 1300 skete der en kraftig udbygning af byen: Det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved Rosengade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorv samt flere kannikeboliger blev bygget.
Endvidere blev der anlagt en bro over åen ved Immervad, og et Helligåndshospital ved Lilletorv. Åhavnen får også i 1300-tallet øget betydning, og de ældste rester af bolværk på den sydlige side af åen er dateret til slutningen af århundredet.
I 1477 gav Christian 1. lov til, at voldanlæggene, der havde mistet deres militære betydning, måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven, opstod. På Brobjerg byggedes et karmeliter-kloster med kirke, og på hjørnet af Vestergade og Grønnegade byggedes en Sct. Karensgård til at huse pestramte indbyggere fra byen. Også Domkirken blev moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn, hvis spir dog havde en anden udformning end i dag.
1600-1700-tallet
Under 1600-tallets krige har byen sikkert lidt meget. Om de kejserlige troppers indfald 1627-1629 mindede endnu Wallensteins skanse syd for byen; 1644 brandskattede de svenske den, og 1657-59 blev den gentagne gange besat af dem. Men trods disse og andre ulykker som pest og store ildebrande var Århus
dog i 17. og 18. århundrede en ret betydelig by ved sin handel, om hvilken man for øvrigt
kun ved lidt. Foruden i indlandet og særlig med Norge drev den stor handel på Lübeck, Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og midt i 17. århundrede var handelsflåden ca. 100 skibe, og kornudførslen til Norge og udlandet årlig ca. 20.000 tdr., ved begyndelsen af 1700-tallet var den steget til ca. 36.000.
Men så begyndte nedgangen her som i landets andre byer; ved 1735 blev der endnu kun drevet lidt handel med Lübeck og Norge; handelsflåden var kun halvt så stor, og havnen begyndte at tilsande, og i 1768 var der kun 31
skibe.
I 1769 havde Århus ca. 3.500 indbyggere.
1800-tallet
I det 19. århundrede kom fremgangen, efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens, og efter de slesvigske krige for Hamburgs, dominans. Mens den ved 1800 var Jyllands tredjestørste by, havde den i 1840 overhalet Randers og ved 1850 også Ålborg. Derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved udvidelsen af byens havn, og det tiltagende jernbanenet, og også i kulturel henseende hævdede den sit ry som »Jyllands Hovedstad« ved dens mange institutioner som Statsbiblioteket, mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler, teatret og så videre. I begge de slesvigske krige var byen besat af fjenden; 31. maj 1849 stod der uden for byen, en for de danske, heldig træfning mellem preussiske husarer og danske dragoner.
Henvisninger
Attraktioner
Århus Domkirke, Århus Rådhus, Aarhus Universitet, Statsbiblioteket, Den Gamle By, Botanisk Have, Tivoli Friheden, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Århus kunstbygning, Marselisborg Slot, Århus Teater, Musikhuset Århus.
Musikhuset Århus
Musikhuset Århus
Forstæder
- Brabrand
- Egå
- Hasle
- Hasselager
- Holme
- Hjortshøj
- Højbjerg
- Kolt
- Lisbjerg
- Lystrup
- Mårslet
- Risskov
- Skejby
- Slet
- Skåde
- Skæring
- Stavtrup
- Tilst
- Tranbjerg
- Trige
- Vejlby
- Viby
- Åby
- Åbyhøj
Se også
- Aros
- Århus Kommune
- Århus Å
- Århus byvåben
- Århus Festuge
Kilder/henvisninger
- [http://www.kuas.dk/kulturarv/bygninger/fredede_bygninger/751.jsp Fredede bygninger i Århus Kommune]
- [http://strejf.dk/ Strejf.dk]
- [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0067.html Salmonsens Leksikon]
- [http://www.graphicalic.dk/pages/photo/eastjyt/photo.html Graphicalic - pictures from Århus]
- [http://www.aarhus.dk/aa/portal/borger Netportal med Århusstof fra myndigheder, organisationer og virksomheder]
Kategori:Jyske byer
Kategori:Århus
ja:オーフス
1662Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede
Årtier: 1610'erne 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne - 1660'erne - 1670'erne 1680'erne 1690'erne 1700'erne 1710'erne
År: 1657 1658 1659 1660 1661 - 1662 - 1663 1664 1665 1666 1667
----
Konge i Danmark: Frederik 3. - 1648-1670
----
Begivenheder
- Danmarks første matrikel udarbejdes.
- 19. februar - Ved en kongelig ordre skifter de 49 danske og norske len navn til amter.
- 16. april - Connecticut erklæres for britisk koloni.
- 27. oktober - Charles 2. af England sælger Dunkerque til Frankrig.
Født
- 30. april - Maria 2. af England, dronning af England 1689 - 1694.
Dødsfald
- 16. august - Blaise Pascal, fransk matematiker og fysiker.
62
ko:1662년
LægeEn læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet. Lignende titler som naturlæge har også været anvendt af alternative behandlere.
Lægeuddannelsen består af følgende:
- Studentereksamen eller tilsvarende
- Medicinstudiet ved et lægevidenskabeligt fakultet der afsluttes med kandidateksamen candidatus medicinae (cand.med.)
- Autorisation som læge
- Turnusuddannelsen Grundlæggende lægearbejde
- Autorisation til selvstændigt virke som læge
- Introduktionsstilling indenfor det speciale man vil videreuddanne sig i.
- Kursusstilling i det videregående speciale
- Fase 3 uddannelse med 1. reservelægestilling i specialet.
- Speciallægeautorisation i specialet.
- Paragraf 14 modning med henblik på overlægeansættelse i specialet.
- Uddannelse til speciallæge i almen medicin (praktiserende læge) adskiller sig en anelse fra ovenstående.
- Autorisationerne foretages af Sundhedsstyrelsen
- Der er almindelig anerkendelse af autorisationer blandt landene i Skandinavien
Lægelige specialer
- Allergologi
- Almen medicin
- Anæstesiologi
- Cardiologi
- Intern medicin
- Lungemedicin
- Nephrologi
- Neuromedicin
- Neurokirurgi
- Oftalmologi
- Otorhinolaryngologi
- Psykiatri
- Radiologi
- Urologi
Se også
- Dyrlæge
- Tandlæge
Kategori:Sundhedsvæsen
ortopædkirugi
ja:医師
ko:의사
1671Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede
Årtier: 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne 1660'erne - 1670'erne - 1680'erne 1690'erne 1700'erne 1710'erne 1720'erne
År: 1666 1667 1668 1669 1670 - 1671 - 1672 1673 1674 1675 1676
----
Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699
----
Begivenheder
-
Født
- 11. oktober Kong Frederik den 4.
Dødsfald
-
71
ko:1671년
Frankrig
Frankrig betyder frankernes rige.
Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig.
Frankrig er verdens næststørste producent af atomkraft-el, næstefter USA.
76% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs næststørste religion er islam, som praktiseres af ca. 5%. Dernæst er der ca. 2% protestanter og ca. 1% jøder.
Nationalkammeret i Frankrig består af 577 medlemmer og senatet har 317 medlemmer.
Frankrig har en nationaldag, Bastilledag.
Franske forfattere har fået Nobels Litteraturpris 12 gange.
Kendte franske byer:
- Paris (hovedstad)
- Bordeaux
- Cannes
- Chinon
- Lille
- Lyon
- Marseille
- Nantes
- Nice
- Strasbourg
- Toulouse
Franske regioner
Frankrig har 26 regioner og 95 departementer (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Af disse ligger 4 undenfor det europæiske Frankrig. Disse kaldes Départements d'outre-mer (DOM) det vil sige oversøiske departementer.
- Alsace
- Aquitaine
- Auvergne
- Basse-Normandie
- Bourgogne
- Bretagne
- Centre
- Champagne-Ardenne
- Corse (Korsika)
- Franche-Comté
- Haute-Normandie
- Île-de-France
- Languedoc-Roussillon
- Limousin
- Lorraine
- Midi-Pyrénées
- Nord-Pas-de-Calais
- Pays de la Loire
- Picardie
- Poitou-Charentes
- Provence-Alpes-Côte d'Azur
- Rhône-Alpes
- Départements d'outre-mer (DOM)
(Oversøiske departementer), disse er både en region og et departement.
- Fransk Guyana
- Guadeloupe
- Martinique
- Réunion
Frankrigs historie
- Pre-historisk tid (- 200 f.Kr)
- 950.000 f.Kr. - 80.000 f.Kr.: Homo Erectus
- 80.000 f.Kr. - 30.000 f.Kr.: Neanderthal
- 33.000 f.Kr. - 10.000 f.Kr.: Homo Sapiens - Cro Magnon
- 28.000 f.Kr. - Cro Magnon: Indgravering i ben, muligvis af månefaser, fundet i Blanchard.
- 4.000 f.Kr. - 2.500 f.Kr.: Neolitiske revolution: Mennesket begynder at blive bofaste.
- 2.500 f.Kr. - 50 f.Kr.: Keltisk dominans i Gallien.
- Antikken (200 f.Kr. - 481 e.Kr.)
- 58 - 51 f.Kr.: Cesars galliske krige.
- 52 f.Kr. Lutetia bliver grundlagt (det senere Paris).
- 43 e.Kr. Lugdunum (Lyon) bliver gallernes hovedstad.
- 2. århundrede e.Kr.: Romerne bringer kristendommen til gallerne.
- 485 - 511 e.Kr. Clovis I, merovingisk konge over frankerne.
- Middelalderen (481 - 1453)
- 637: Dagobert I, den sidste merovingiske konge.
- 732: Charles Martel besejrer muslimerne ved Poitiers, standser en arabisk invasion.
- 751: Pepin II (den korte) bliver konge over frankerne.
- 755: Frankerne beskytter kirken mod Lombarderne og grundlægger "De pavelige stater".
- 768-814: Karl den Store(Charlemagne) regerer som konge over frankerne.
- 800: Karl den Store bliver af pave Leo 3.Leo III kronet som Hellig Romersk Kejser.
- 814-840:Louis le Pious efterfølger Karl den Store krones som kejser.
- 843:Verdun traktaten deler det carolingiske rige.
- 910:Klosteret i Cluny grundlægges.
- 1095:Pave Urban 2.Urban II opfordrer til det første korstog.
- 1066:Wilhelm af Normandiet invaderer England.
- 1120:Katedralen i St.Denis.Dette markerer fødslen af gotisk arkitektur.
- 1209:Pave Innocent 3.Innocent III starter det Albigensiske korstog i Syd-Frankrig.
- 1305-1378:Avignon er paveby.
- 1337-1443:Hundretårs krigen.
- 1453:Englænderne forlader Frankrig (med undtagelse af Calais).
- Renæssancen (1453 - 1598)
- 1464:Det første franske postsystem bliver oprettet af kongen.
- 1494-1559:De italienske krige: Frankrig og Østrig kæmper om italienske territorier.
- 1515:François I krones.
- 1519: Leonardo da Vinci dør i Frankrig.
- 1562-1598: Religionskrigene.
- 1572: St.Batolomæus massakren på protestanter i Paris.
- 1589-1593:Henri IV bliver den første bourbonske konge og konverterer til katolicismen.
- 1598: Henri IV afslutter religionskrigene med Nantes edictet.
- Grand Siecle (1598 - 1715)
- 1608: Quebec bliver grundlagt.
- 1617: Louis XIII bliver kronet som 17 årig.
- 1624: Kardinal Richelieu bliver første minister.
- 1642: Blaise Pascal opfinder "Pascalinen" - en automatisk regnemaskine.
- 1643: Louis XIV bliver konge, med Mazarin som første minister.
- 1682: Det kongelige hof flytter til Versailles.
- 1685: Louis XIV tilbagekalder Nantes edictet.
- 1715: Louis XIV dør og efterfølges af Louis XV.
- Revolutionen (1715 - 1804)
- 1762: Rosseaus sociale kontrakt.
- 1769: Napoleon BonaparteBonaparte fødes i Ajaccio på Korsika(Corse).
- 1774: Louis XVI bliver konge.
- 1778-1783: Frankrig støtter den amerikanske revolution.
- 1789: Den franske revolution. Stormen på Bastillien.
- 1792: Louis XVI anklages og dømmes for forræderi. Monarkiet ophæves.
- 1793: Louis XVI og Dronning Marie Antoinette guillotineres i Paris.
- 1794: Robespierre bliver væltet. Terror regimet slutter.
- Napoleon Bonapartestiden (1804 - 1870)
- 1796: Napoleon Bonaparte bliver bliver gift med Rose de Beauharnais (den kommende kejserinde Joséphine).
- 1799: Franskmanden Robert opfinder en papir fremstillings maskine.
- 1799: Franske soldater finder Rosetta-stenen.
- 1799: General Bonaparte "invaderer" Paris.
- 1803-1815: Napoleonskrigene udvider det franske emperie.
- 1804: Napoleon Bonaparte kroner sig selv som Kejser Napoleon Bonaparte I
- 1808: Napoleon Bonaparte grundlægger det franske militær akademi Saint Cyr.
- 1809: Napoleon Bonaparte bliver skilt fra Joséphine.
- 2. april 1810: Napoleon Bonaparte bliver gift med Marie-Louise.
- 1811: Marie-Louise Bonaparte føder en søn.
- 1812: Napoleon Bonaparte invaderer Rusland.
- Okt 1812: Napoleon Bonaparte trækker sig tilbage fra Moskva.
- 1814: Napoleon Bonaparte abdicerer og sendes i eksil på Elba.
- Maj 1814: Louis XVIII vender tilbage til Paris fra sit eksil i England.
- Jan 1815: Napoleon Bonaparte går i land i Golfe-Juan ved Cannes.
- Mar 1815: Louis XVIII flygter til Belgien.
- Mar 1815: Napoleon Bonaparte indtager Paris, hvorpå hans "100 dages styre" starter.
- Jun 1815: Napoleon Bonaparte bliver slået af Wellington i slaget ved Waterloo.
- Jul 1815: Napoleon Bonaparte bliver deporteret til Sankt Helena i syd-atlanten.
- 1821: Napoleon Bonaparte dør på Sankt Helena.
- 1827: Nicéphore Niépce og Daguerrelaver verdens første fotografi.
- 1852: Napoleon Bonapartes nevø krones som Kejser Napoleon Bonaparte III.
- 1853: Haussmann redesigner Paris.
- 1854: Bourseul bygger en eksperimental telefon.
- 19. århundrede
- 1870-1871: Den fransk-tyske krig.
- 1871: Den tredje republik.
- 1889: Eiffel Tårnet bliver bygget til Verdensudstillingen.
- 1895: Lumière brødrene bygger et bærbart film kamera.
- 1898-1906: Dreyfus affæren udstiller den franske hær som anti-semitisk.
- 20. århundrede
- 1907: Lumière brødrene opfinder farve fotografiet.
- 1914-1918: Første verdenskrig.
- 1919: Versailles traktaten underskrives.
- 1929-1939: Depressionen.
- 1939: Frankrig erklærer krig mod Tyskland.
- 1940: Tyskerne invaderer Paris.
- 1940: Adolf Hitler overfører liget af Napoleon Bonapartes søn (Napoleon Bonaparte II) til "Les Invalides", hvor han blivver begravet ved siden af sin far.
- 1944-1945: D-Dag, allieret sejr over Tyskland. De Gaulle grundlægger den fjerde republik.
- 1946-1954: Krig i Indokina.
- 1954-1958: Krig i Algeriet.
- 1958: De Gaulle grundlægger den femte republik.
- 1968: General strejke og studenter optøjer i Paris.
Se også
- Rivieraen
- Franske regenter
- Fransk madlavning
- Franske ord og vendinger
Eksterne link
- [http://www.biblioweb.org/-MERIMEE-Prosper-.html Biblioweb : Franske forfattere] (fransk)
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
-
zh-min-nan:Hoat-kok]
[[af:Frankryk]]
[[als:Frankreich
fiu-vro:Prantsusmaa
ja:フランス
ko:프랑스
ms:Perancis
simple:France
th:ประเทศฝรั่งเศส
zh-min-nan:Hoat-kok
AstronomEn Astronom er en stjerneforsker. En, der dyrker læren om universet og himmellegemerne.
Se også
- astronomi
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Astronomer
Kategori:Astronomi
ja:天文学者
simple:Astronomer
Tycho Brahe
Tycho Brahe (Tyge Ottesen Brahe) (1546-1601), et af de store navne i dansk videnskabs historie, grundlagde den moderne observerende astronomi.
Tycho er en latinisering af hans oprindelige danske navn Tyge. Han blev født på Knudstrup (Knutstorp) slot uden for Landscrone (Landskrona) i det danske Skåne og døde i Prag, hvor han er begravet i Teyn-kirken.
Han døde af blyforgiftning og ikke som mange tror, som diplomat ved det russiske hof.
Allerede i oldtiden havde astronomerne observeret, men Tychos mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at man behøvede instrumenter med den størst opnåelige nøjagtighed. Med dette program lykkedes det ham at gennemføre sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg på Hveen (Ven) i Øresund. Indtil da havde man mest tænkt sig frem til forklaringerne på alting.
At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Da det siden oldtiden havde været en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at det var et eller andet i jordens atmosfære. Tycho Brahe beviste ved nøjagtige målinger, at dette var urigtigt, og han udgav i 1573 en bog herom, De nova stella. Herfra stammer betegnelsen en nova for en pludseligt opflammende stjerne. (I dag ved vi, at stjernen i 1572 var en supernova).
Han fastslog også, at kometerne var længere væk end månen. Indtil da havde man ment, at de måtte være noget i jordens atmosfære.
På grundlag af sine målinger fastslog han, at solen måtte gå i en bane om jorden, da han ellers ville kunne måle, at stjernerne flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle et kvart lysår, og den nærmeste stjerne er fire lysår væk. I flere generationer kæmpede videnskabsfolk med at bevise, at Tycho Brahe havde uret, og først i 1828 lykkedes det. I mellemtiden havde man opfundet mikroskopet, oprindeligt til at afprøve kikkertlinser. Og grundlagt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.
Tycho Brahe var også hof-astrolog og beregnede sig frem til 32 dage, som ville være yderst uheldige at foretage sig noget på. Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag, når alting går én imod. Desuden regnede han sig frem til, at der var fire særdeles heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni.
De uheldige dage er:
- Januar: 1., 2., 4., 6., 11., 12. og 20..
- Februar: 11., 17. og 18..
- Marts: 1., 4., 14. og 15..
- April: 10., 17. og 18..
- Maj: 7. og 18..
- Juni: 6..
- Juli: 17. og 21..
- August: 20. og 21..
- September: 10. og 18..
- Oktober: 6..
- November: 6. og 18..
- December: 6., 11. og 18..
Tycho Brahe skrev ikke blot sine astronomiske værker på latin; han digtede også på dette sprog. Se et par af hans digte i [http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=brahe Kalliope].
Det var ikke kun astronomi, der optog Tycho. Sammen med sin morbror Steen Bille byggede han f. eks. Danmarks første papirmølle på Herrevad i Skåne og havde sit eget bogtrykkeri.
Tycho Brahe blev i 1999 i en stor afstemning udråbt til årtusindets skåning.
Henvisninger
- "[http://runeberg.org/dbl/2/0608.html Tyge Brahe]" i Dansk biografisk Lexikon, 1888
- "[http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0865.html Tyge Brahe]" i Salmonsens konversationsleksikon, 1915
- "[http://runeberg.org/dalihist/0173.html Tyge Brahe]" i Fr. Winkel Horn, Den danske Literaturs Historie, 1881
- "[http://runeberg.org/ildalihi/1/0403.html Tyge Brahe]" i P. Hansen, Illustreret dansk Litteraturhistorie, 1902
- Wittendorff, Alex: Tyge Brahe (Gad, 1994) 327 sider, ISBN 87-12-02272-1
- Helge Kragh: [http://www.ifa.au.dk/ivh/pdf/dvh/b1-k4_astronomi.pdf&e=9797 Astronomi, matematik, kartografi (1539-1730)]
Brahe, Tycho
Brahe, Tycho
Brahe, Tycho
Brahe, Tycho
Brahe, Tycho
ja:ティコ・ブラーエ
ko:튀코 브라헤
Hven
Ven, på dansk Hven, er en svensk ø i Øresund.
Den regnes som hørende til Skåne og var derfor til 1658 dansk. Oprindelig var øen en del af Sjælland, Birkerød sogn og Kronborg len. Men efter Roskildefreden troede svenske-kongen Karl 10. Gustav at øen hørte til Skåne, og truede med krig: "Får jag inte Ven, bryter jag freden!" Han fik Hven, men brød freden alligevel.
Hven er berømt som det sted hvor Tycho Brahe havde sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg.
Kategori:Svenske øer
Kategori:Skånelandene
Paris
----
:Denne artikel er om Frankrigs hovedstad, for andre betydninger se Paris (flertydig)
----
Paris (flertydig)
Paris (2.147.857 indb.) er hovedstaden i Frankrig og landets største by.
Byen har et universitet, Sorbonne, der blev grundlagt omkring 1253.
Byen er inddelt i 20 arrondissementer - distrikter - med hvert sit rådhus. Arrondissementerne er lagt i en spiralform ud fra midten af byen - Louvre ligger således i første arrondissement.
Floden Seinen gennemløber Paris og er af central betydning for byens udvikling. Den tidligste byddannelse skete omkring de to øer Ile Saint-Louis og Ile de la Cité som idag stadig ligger midt i Paris. På Ile de la Cité ligger Notre Dame (opført 1163-1330) sammen med en del andre vigtige og meget besøgte historiske bygninger. Her ligger også Pont Neuf, der er byens ældste stenbro (opført 1606). I 1985 pakkede kunstneren Christo broen ind.
Ud over Pont Neuf krydses Seinen af 26 andre broer som er bygget gennem de de senere århundreder. De er meget forskellige af størrelse og udseende og afspejler hver især den arkitektoniske stil der var fremherskende på det givne tidspunkt.
Seinen opdeler også byen i to halvdele kaldet højre og venste bred (rive droit og rive gauche). Selvom de to dele i det store hele ligner hinanden, så går venstre bred for at være mere avantgarde, ungdommelig og studendikos. Højre bred går for at mere velhavende, prangende og storslået.
Det udseende Paris har i dag, skyldes i vidt omfang Napoleon III, der for at undgå flere revolutionære opstande, fik byplanlæggeren Baron Haussmann til at skabe en åben by med brede boulevarder. Baron Haussmann mindes i Boulevard Haussmann. Haussmann skabte pladsen l'Etoile, hvor Triumfbuen står, og han skabte Boulogneskoven.
Seværdigheder
Boulogneskoven
- Champs-Élysées
- Eiffeltårnet
- Eurodisney
- La Grande Arche de la Défense
- Louvre
- Luxembourg-haven
- Panthéon
- Sacré Coeur
- Tour Montparnasse
- Triumfbuen
Kirker
- Notre Dame
- Sacré Coeur
Historisk befolkningstal
1801: 547.800 indbyggere
1831: 714.000
1851: 1.053.000
1881: 2.240.000
1901: 2.661.000
1926: 2.871.000
Eksterne henvisninger
- [http://www.paris.org/ Oplysninger om Paris] (på fransk og engelsk)
1926
Kategori:Franske byer
Kategori:Hovedstæder
Kategori:Paris
als:Paris (Stadt)
ko:파리 시
ja:パリ
simple:Paris
th:ปารีส
Versailles
Versailles er et pragtfuldt slot uden for Paris, bygget af Ludvig 14 (Solkongen). Til navnet knytter sig en række historiske begivenheder, først og fremst udråbelsen af det tyske kejserrige i 1871 efter at Frankrig tabte den fransk-preussiske krig, samt den såkaldte Versaillestraktat efter første verdenskrig.
Ekstern henvisning
- [http://www.insecula.com/us/musee/M0037.html Château de Versailles] (på fransk og engelsk)
Kategori:Udenlandske slotte
Kategori:Verdensarvsområder
ja:ヴェルサイユ宮殿
1681Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede
Årtier: 1630'erne 1640'erne 1650'erne 1660'erne 1670'erne - 1680'erne - 1690'erne 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne
År: 1676 1677 1678 1679 1680 - 1681 - 1682 1683 1684 1685 1686
----
Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699
----
Begivenheder
- 29. juni rejser Kong Christian den 5. fra København kl. 03.00, og ankommer i Kolding kl. 22.00. En bedrift, der blev kendt viden om. Christian den 5. kunne i det hele taget lide at rejse - og rejse hurtigt.
- Der indføres gadebelysning i København ; der opsættes 500 tranlamper
Født
- 14. marts - Georg Philipp Telemann, tysk komponist.
Dødsfald
-
81
ko:1681년
simple:1681
DanmarkDanmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki.
Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).
Historie
Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie
Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.
For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder.
Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
- I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
- Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.
Politik
Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie
Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne.
Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme.
Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København
I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog.
Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder.
Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner.
Se også: Folketingsvalg 2005
Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004
2004
# Hovedstadsområdet - 1.086.762
# Århus - 228.547
# Odense - 145.554
# Aalborg - 121.549
# Esbjerg - 72.550
# Randers - 55.739
# Kolding - 54.941
# Vejle - 49.917
# Horsens - 49.652
# Roskilde - 44.205
# Greve Strand - 41.313
# Næstved - 40.533
# Silkeborg - 38.453
# Fredericia - 37.054
# Hørsholm - 36.027
# Helsingør - 35.002
# Køge - 33.564
# Viborg - 33.192
# Holstebro - 31.808
# Slagelse - 31.800
# Taastrup - 30.705
# Herning - 29.945
# Hillerød - 28.131
# Svendborg - 27.573
# Sønderborg - 26.959
# Hjørring - 24.789
# Holbæk - 24.349
# Frederikshavn - 24.156
# Haderslev - 20.974
# Skive - 20.676
Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].
Beskrivelse
Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer.
Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km
Klima
Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme.
Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.
Højdeforskelle
Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.
Naturressourcer
Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.
Jordfordeling
- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)
- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)
Naturrisici
Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.
Økologi
Luftforurening
Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.
Kultur
Uddybende artikel: Danmarks kultur
Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling.
Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.
International pressefrihed
Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]
Øvrige emner
- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark
Se også
- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark
Eksterne henvisninger
- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Danmark
als:Dänemark
fiu-vro:Taani
ja:デンマーク
ko:덴마크
ms:Denmark
simple:Denmark
th:ประเทศเดนมาร์ก
zh-min-nan:Dan-kok
AstronomiAstronomi (græsk: αστρονομία = άστρον + νόμος, bogstaveligt, "stjernernes lov") er videnskaben som omfatter observation og forklaring af hændelser udenfor Jorden og dens atmosfære. Astronomien regnes for en af de ældste videnskaber, idét man må formode at de allertidligste mennesker må have bemærket og spekuleret over de himmellegemer, der kan ses med det blotte øje; stjerner, Solen, Månen samt visse planeter og til tider kometer og stjerneskud.
Astronomien underinddeles i en række discipliner, der behandler forskellige astronomi-relaterede emner, fænomener og objekter, f.eks.:
- Astrometri, eller "stjernemåling"; studiet af objekters position og bevægelser på himlen. Hertil hører det system af himmelkoordinater, man bruger til at stedfæste positioner på himlen.
- Astrofysik; studiet af de fysiske love og processer, der styrer Universet og de objekter, der findes i det.
- Kosmologi er studiet af hele Universet som sådant; den teoretiske astrofysik der beskriver, hvordan Universet opstod, og hvordan det eventuelt en gang vil "ende".
- Den "praktiske", såkaldt observerende astronomi inddeles efter de strålingsformer fra universet som vi kan observere. Man taler således bl.a. om:
- Optisk astronomi handler om de objekter der kan registreres som lys, dvs. indenfor den synlige del af det elektromagnetiske spektrum. Enten med det blotte øje eller under brug af kikkerter (teleskoper).
- Infrarød astronomi minder om optisk astronomi, fordi infrarødt lys ligger lige udenfor det område, der kan ses af det menneskelige øje — dog er instrumenter til infrarød astronomi tilpasset den længere bølgelængde. Da Jordens atmosfære også leverer infrarød stråling, er det til tider nødvendigt at bruge instrumenter ombord i rumfartøjer udenfor atmosfæren.
- Højenergi-astronomi er studiet af elementarpartikler og elektromagnetisk stråling med høj energi, f.eks. ultraviolet stråling, røntgenstråling og kosmisk stråling. Da atmosfæren absorberer visse af disse typer stråling, kan det blive nødvendigt at foretage denne form for observationer med instrumenter i rumfartøjer.
- Radioastronomi er den del af astronomien, der undersøger de radiobølger, der kommer til os fra de naturlige processer og fænomener, der foregår ude i rummet. Radiobølger kan trænge igennem bl.a. de støvskyer i Universet, som spærrer for det synlige lys, og dermed fortælle om ting, som den optiske astronomi ikke kan afsløre.
Se også
- solplet, tidevand, astronomisk enhed, astrofysik, lysår, parsec, tid, astrologi, Astronomisk Selskab.
Eksterne henvisninger
- [http://as.dsri.dk/ Astronomisk Selskab Danmark]
- [http://www.astroinfo.frip.dk/ Astro Info - din store astronomi ressource!]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.aigis.dk/astronomy/astro_index.html Aigis: Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/index.asp DR: Velkommen til Universet på Web TV!]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
Kategori:Fysik
Kategori:Astronomi
Kategori:DK5 52
ja:天文学
ko:천문학
ms:Astronomi
simple:Astronomy
th:ดาราศาสตร์
Rundetårn
Kong Christian 4. opførte i København det endnu bestående, højst originale bygningskompleks bestående af Trinitatis Kirke og Rundetårn.
Byggeriet af tårnet blev påbegyndt i 1637, og i 1642 stod det færdigt, mens kirken først byggedes færdig i 1656
Ordet Trinitatis (genitiv af lat. Trinitas, "Treenigheden") alluderer muligvis til kompleksets tredobbelte funktion: Kirken skulle være studenter- og universitetskirke, tårnet tjente til opgang til universitetsbiblioteket som indrettedes på loftet over kirken, og på dets øverste platform fandtes universitetes astronomiske observatorium.
I århundredernes løb er der sket ændringer i bygningernes brug. Kirken blev sognekirke (og den husede i en årrække Vor Frue meninghed som blev hjemløs efter ødelæggelsen i 1807). I midten af 1800-tallet flyttedes bibliotek og observatorium til nye, mere tidssvarende bygninger.
Rundetårn har ikke trapper, men i stedet en stejl, snoet gang belagt med mursten på højkant, der går op til en udsigtsplatform på toppen, hvor der i 1900-tallet indrettedes et astronomisk folkeobservatorium. Rundt om udsigtsplatformen på toppen står et smedejernsgitter fra 1643, lavet af Christian d. 4.s hofsmed Caspar Fincke.
Tårnet er ikke noget "kirketårn": Klokkerne er anbragt i en tagrytter i kirkens modsatte ende.
Inskriptionen
Af stor interesse er inskriptionen på Købmagersiden af tårnet, det omfatter tetragrammet.
Øverst på Rundetårns facade findes en forgyldt inskription, en rebus. Christian 4.s egenhændige skitse til den opbevares i Rigsarkivet.
Rebussen kan tolkes på denne måde:
Rigsarkivet
:Den rette lære (DOCTRINAM) og (ET) retfærdighed (sværdet) led (DIRIGE) Gud (HWHJ, konsonantskriften hebraisk som skrives fra højre mod venstre, altså JHWH, med middelalderlige vokaltegn for Adonaj (min Herre) under, ialt Jehova) ind i (IN) hjertet (det røde hjerte) på den kronede (kronen) Christian IV (C'et med firtallet i), 1642 (1642 er året for Rundetaarns fuldendelse).
Den folkelige udlægning af rebussen blev:
:Doktoren med kniv dirigerer krimskrams ind i hjertet på Christian 4.
Se også
- Regenskirken
Eksterne henvisninger
[http://www.rundetaarn.dk www.Rundetaarn.dk]
Kategori:Københavnske seværdigheder
Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg
Gregorianske kalenderDen gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året.
At lave en kalender, der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det "tropiske år" er ikke på 365 døgn, men på 365,24219878 døgn. Da den overskydende del siden oldtiden har været erkendt til at være et kvart døgn, indførte Julius Cæsar efter forslag af grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. den julianske kalender. Ifølge den julianske kalender skulle år delelige med tallet fire være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor længden 365,25 dage.
Årslængden på 365,25 dage gjorde dog, at der i 1500 tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn. Dette problem blev løst i 1582, da pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender. Samtidig med indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage.
Det er bemærkelsesværdigt, at den gregorianske kalender blev fastlagt, medens det (fejlagtige) geocentriske verdensbillede endnu var det vedtagne.
Den gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skudår hvert fjerde år, men til gengæld er år delelige med 100 ikke skudår. Dog er disse hele hundredeår alligevel skudår, hvis de er delelige med 400. Denne sidste sjældne regel kom i anvendelse i år 2000, som var skudår.
Denne beregningsmetode giver en årslængde på i snit 365,2425 dage, meget tæt på det ønskede. Denne kalender giver kun en fejl på ca. 3 dage på 10.000 år. Så hvis man er perfektionist, burde år delelige med 3600 ikke være skudår.
Den gregorianske kalender blev desværre indført af paven lige efter Luther og reformationen, så mange protestantiske fyrstedømmer og lande indførte først den nye kalender meget senere. Man skulle jo nødigt give indrømmelser til fjenden.
I Danmark blev den gregorianske kalender indført den 1. marts 1700 efter forarbejde af Ole Rømer. Man stoppede med brug af den julianske kalender den 18. februar, (altså et spring i datoen på 11 dage). Mange mennesker var vrede over, at man "stjal" 11 dage af deres liv.
Den russisk-ortodokse kirke benytter stadig den gamle julianske kalender, og det er derfor man i Rusland fejrer jul omtrent på samme tidspunkt som vi fejrer Hellig tre konger.
Skal man til at beregne ugedag eller antal dage mellem to datoer, vil en algoritme derfor kun give fornuftige data, såfremt
man tager hensyn til, hvilket land det drejer sig om, og datoen for den gregorianske kalenders indførelse, samt hvilken dato, man foretog justeringen.
Datostandard
I Danmark har vi to valgmuligheder for at skrive en dato. Den traditionelle danske er dd-mm-åååå, hvilket vil sige at rækkefølgen er dag, måned og år. Et eksempel på dette kunne være 29-12-2005. Udover dette kan den internationale standard ISO-8601 også benyttes. Heraf fremgår det at datoer skrives som åååå-mm-dd, hvor et eksempel kunne være 2005-12-29. Hvis du skriver månedens navn ud, skal det skrives i rækkefølgen dag, måned og år. Med det samme eksempel vil det blive d. 29. december 2005.
Ugenumre
Det er torsdagen, der bestemmer, hvilket år en uge (se dette) tilhører. Derfor er ugen fra den 27. december 2004 til den 2. januar 2005 uge 2004-53: Torsdagen er i 2004.
Se også
- gregorianske kalender (algoritme) for en uddybende gennemgang af en algoritme til beregning af ugedage og datoer.
Kategori:DK5 52.2
als:Gregorianischer Kalender
ja:グレゴリオ暦
ko:그레고리력
ms:Kalendar Gregory
simple:Gregorian calendar
th:ปฏิทินเกรกอเรียน
NorgeKongeriget Norge er et nordisk land, der ligger vest for Sverige på den skandinaviske halvø og nord for Danmark med Skagerrak imellem. Landet har en aflang form og en lang kystlinje langs med Nordatlanten, hvor også Norges kendte fjorde befinder sig. Norge har grænse til Sverige, Rusland og Finland. Øerne Svalbard og Jan Mayen er under norsk suverænitet. Bouvetøen i Sydatlanten i det sydlige Stillehav er norsk biland. Derudover har Norge et territorialkrav på Dronning Maud Land på Antarktis og Peter I's ø ud for kysten af Antarktis. Grundet uenighed om grænsedragning i Barentshavet er der et område mellem Norge og Rusland som administreres af begge lande, den såkaldte Gråzone.
En indbygger i Norge kaldes en nordmand, flertal nordmænd.
| | |
