:: wikimiki.org ::

Olof Palme

Olof Palme

Olof Palme (30. januar 1927-28. februar 1986), svensk socialdemokratisk politiker, statsminister 1969-1976 og 1982-1986, formand i Socialdemokratiska Arbetarpartiet fra 1969. Som den første blandt den vestlige verdens ledere gik Palme engageret imod USA's krig i Vietnam og vandt sig et internationalt navn på dette. Under partiets oppositionsperiode 1976-1982 spillede han sammen med Willy Brandt og Bruno Kreisky en aktiv rolle i Socialistisk Internationale i forsøget på at løse internationale konflikter som krigen mellem Iran og Irak og apartheid i Sydafrika.

Død

Olof Palme blev skudt i Stockholm 28. februar 1986 klokken 23:21 i krydset Sveavägen-Tunnelgatan. Olaf Palme og hans kone Lisbet Palme var på vej hjem til deres lejlighed i Gamla Stan efter at have set Brødrene Mozart i biografen. En mand talte med Olof Palme i 20-30 sekunder før han skød Palme i ryggen. Palmemordet er aldrig blevet opklaret, men har ført til et utal af teorier om mordets eventuelle politiske baggrund. Blandt andet er det kurdiske arbejderparti, PKK, blevet beskyldt for at stå bag mordet, apartheidregimet i Sydafrika, det israelske efterretningsvæsen Mossad, svensk politi og selv CIA. Den småkriminelle Christer Pettersson blev anholdt og dømt for mordet i byretten, men blev frikendt i landsretten.

Eftermæler

- Tunnelgatan, hvor Olof Palme blev skudt blev efterfølgende ændret til Olof Palmes Gata
- København har en Olof Palmes Gade (den tidligere Skjoldsgade ved Østerport Station)

Kilder/henvisninger

- [http://www.leksikon.org/art.php?n=1983 Olof Palme] ved Leksikon.org Palme, Olof ja:オロフ・パルメ ko:올로프 팔메

1986

Begivenheder

- 1. januar - Spanien og Portugal bliver medlemmer af EU.
- 2. januar - Halleys komet kan ses på himlen. Næste gang bliver i år 2062.
- 5. januar - I en prædiken i Hanstholm kaldte pastor Inge-Lise Wagner politiet for ”uniformerede mordere”.
- 15. januar - I USA fejrer man den første Martin Luther King-dag.
- 28. januar - rumfærgen Challenger eksploderer under opsendelse.
- 28. februar - den svenske statsminister Olof Palme udsættes for et skudattentat på vej hjem fra biografen og dør efterfølgende. Eneste vidne er hans kone.
- 11. februar - menneskerettighedsaktivist Anatoly Scharansky forlader Sovjetunionen efter sin løsladelse.
- 24. marts - Pet Shop Boys udgiver deres første album Please.
- 26. april - Tjernobyl eksploderer og udløser radioaktiv forurening over store områder af Sovjetunionen og det øvrige nordlige Europa.
- 1. maj - Skibsbevaringsfonden bliver stiftet.
- 10. oktober - Chefen for det vesttyske udenrigsministeriums politiske afdeling bliver skudt ned og dræbt uden for sit hjem i Bonn. Rote Armee Fraktion tog ansvaret for mordet
- oktober - Firkløverregeringen søsætter kartoffelkuren i Danmark for at fremme opsparing og mindske gæld.

Født

Dødsfald

- 4. januar - Phil Lynott (Thin Lizzy) døde af lever- og nyresvigt, 33 år.
- 4. januar - Christopher Isherwood - engelsk forfatter. 81 år.
- 28. januar - besætningen på rumfærgen Challenger: Francis R. Scobee, Michael J. Smith, Judy Resnick, Ellison Onizuka, Ronald McNair, Greg Jarvis, Christa McAuliffe.
- 11. februar - Frank Herbert, science fiction forfatter.
- 28. februar - Olof Palme, Sveriges statsminister.
- 9. maj - Tenzing Norgay, nepalesisk (sherpa) bjergbestiger. Besteg Mount Everest i 1953.
- 14. juni - Jorge Luis Borges, argentinsk forfatter.
- 20. august - Milton Acorn, canadisk poet, forfatter og skuespilsforfatter.
- 31. august - Henry Moore, skulptør.
- 28. december - Andrei Tarkovsky, russisk filminstruktør.

Sport

- Argentina vinder VM i fodbold i Mexico.
- Commonwealth legene afholdes i Edinburgh i Skotland.
- 10. januar - Gert Bo Jakobsen bliver Europamester i professionel letvægtsboksning, da han i Randers besejrer den regerende mester Rene Weller på en teknisk knockout (øjenskade) i 8. omgang.
- 26. januar - Super Bowl XX Chicago Bears (46) besejrer New England Patriots (10).

Nobelprisen

- Fysik - Ernst Ruska, Gerd Binnig, Heinrich Rohrer
- Kemi - Dudley R Herschbach, Yuan T Lee, John C Polanyi
- Medicin - Stanley Cohen, Rita Levi-Montalcini
- Litteratur - Wole Soyinka
- Fred - Elie Wiesel
- Økonomi - James Buchanan Jr 86 als:1986 ja:1986年 ko:1986년 ms:1986 simple:1986 th:พ.ศ. 2529

Socialdemokraterne

Socialdemokraterne (officielt Socialdemokratiet) har rødder i det 19. århundrede. Partiet blev stiftet i efteråret 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Formålet var at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse på et socialistisk grundlag. Siden midten af århundredet havde Danmark været inde i en industrialiseringsproces. Landbefolkningen flyttede ind til byerne og blev arbejdere, og Socialdemokratiet udsprang af kravet om at give denne befolkningsgruppe retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder. Ved folketingsvalget i 1924 blev Socialdemokratiet det største parti med 36,6 procent af stemmerne, og partiet dannede for første gang regering - med Thorvald Stauning som statsminister. Han udnævnte verdens første kvindelige minister, Nina Bang, i samme år - ni år efter at kvinder fik valgret i Danmark. I hele perioden frem til 2001 har Socialdemokratiet med få undtagelser haft regeringsmagten og har dermed præget den danske samfundsudvikling på næsten alle områder. Socialdemokratiet dannede senest regering fra den 25. januar 1993 frem til den 27. november 2001 med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister. Partiets ungdomsorganisation hedder Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Socialdemokraterne har i dag (2002) mere end 50.000 medlemmer og fik ved valget den 20. november 2001 1.003.323 stemmer, svarende til 29,1 procent. Ved folketingsvalget den 8. februar 2005 gik partiet tilbage til 867.350 stemmer, 25,8 procent af stemmerne. Det gav Socialdemokraterne 47 mandater. Den 12. april 2005 valgte partiets medlemmer ved en urafstemning Helle Thorning-Schmidt til ny leder af partiet og dermed statsministerkandidat ved det næste folketingsvalg.

Partiformænd

- Louis Pio, 1871-1872, 1875-1877
- Carl Würtz, 1872-1873
- Ernst Wilhelm Klein, 1874-1875
- Chresten Hørdum, 1877, 1880-1882, (død 1911)
- A.C. Meyer, 1878
- Saxo W. Wiegell, 1878-1879
- P. Knudsen, 1882-1910
- Thorvald Stauning, 1910-1939 (død 1942)
- Hans Hedtoft, 1939-1955 (død på posten)
- Alsing Andersen, fungerende formand 1941-1945 (død 1962)
- H.C. Hansen, 1955-1960 (død på posten)
- Viggo Kampmann, 1960-1962 (død 1976)
- Jens Otto Krag, 1962-1972 (død 1978)
- Anker Jørgensen, 1972-1987
- Svend Auken, 1987-1992
- Poul Nyrup Rasmussen, 1992-2002
- Mogens Lykketoft, 2002-2005
- Helle Thorning-Schmidt, 2005-

Socialdemokratiske ministre

- Nina Bang - verdens første kvindelige minister
- Helle Degn - den første kvinde, der i 1998 opnåede 25-års jubilæum i Folketinget
- Ritt Bjerregaard - minister under Anker Jørgensen og Poul Nyrup Rasmussen - samt EU-kommissær

Eksterne kilder/henvisninger

- [http://www.folketinget.dk/ Folketinget] - dato: 11. juni 2003.
- [http://www.socialdemokraterne.dk/ Socialdemokratiet]
- [http://www.dsu.net/ Danmarks Socialdemokratiske Ungdom] Kategori:Danske politiske partier

Statsminister

Statsminister er i Danmark, Norge, Sverige og Island titlen på regeringslederen. Indtil 1848 betød Statsminister en minister, som var medlem af Statsrådet. Fra 1849-1855 kaldtes regeringslederen premierminister, og titlen konseilspræsident brugtes 1855-1918. Se Danmarks statsministre. Kategori:Politiske embeder ja:首相 th:นายกรัฐมนตรี

1976

Begivenheder

- Militærjuntaen overtager magten i Argentina.
- I Lund engagerer indflydelsesrige kulturpersoner sig imod en gentagelse af jubelfesten i 1926 på årsdagen for slaget ved Lund, og får ved hjælp af Foreningen Norden held til at afværge en allerede fastsat plan for det "svenske jubilæum".
- Den første laserprinter introduceres af IBM - the IBM 3800.
- Cray-1, den første kommercielt udviklet supercomputer, opfindes af Seymour Cray
- 3. januar - En stormflod i Sønderjylland under en orkan gjorde det nødvendigt at evakuere 20.000 mennesker på Tønder- og Ribeegnen efter katastrofealarm.
- 13. januar - Forsvarsminister Orla Møller fastslår, at Christiania skal lukkes senest den 1. April samme år.
- 24. februar - Cubas nuværende forfatning vedtages.
- 1. april - Apple Computer skabes af Steve Jobs og Steve Wozniak.
- 11. maj - Præsident Gerald Ford underskriver Federal Election Campaign Act.
- 25. april - Portugals nye forfatning vedtages.
- 6. juni - Soweto-urolighederne i Sydafrika markerer begyndelsen af enden for apartheid i Sydafrika.
- 2. juli - Nordvietnam og Sydvietnam samles i den vietnamesiske socialistiske republik.
- 3. juli - USA's højesteret meddeler at dødsstraffen i sig selv ikke er ond og at dødsstraffen er en forfatningsmæssig acceptabel form for straf.
- 4. juli - USA fejrer 200 år.
- 4. juli - Israelske luftbårne kommandosoldater angriber Ugandas Entebbe lufthavn og befrier 103 gidsler. Gidslerne holdes fange af pro-Palæstinensiske kapere af et Air France fly. En israelsk og adskillige soldater fra Uganda bliver dræbt i angrebet.
- 20. juli - Viking 1 lander på Mars.
- 3. september - Viking 2 lander på Mars.
- 17. september - Rumfærgen Enterprise letter.
- 21. september - Seychellerne tilslutter sig FN.
- 12. oktober - Mao Zedongs enke, Jiang Qing, bliver arresteret sammen med 40 andre, anklaget for sammensværgelse.
- 2. november - Jimmy Carter besejrer Gerald R. Ford i det amerikanske præsidentvalg.
- 1. december - Angola tilslutter sig FN.
- 15. december - Samoa tilslutter sig FN.

Født

- Judit Polgar, en af de historisk bedste kvindelige skakspillere.
- 11. februar - Brice Beckham, skuespiller.
- 29. august - Jon Dahl Tomasson, dansk fodboldspiller.
- 7. september - Shannon Elizabeth, skuespiller.
- 4. oktober - Alicia Silverstone, skuespiller.
- 14. december - Peter Gade, badmintonspiller.

Dødsfald

- januar - Zhou Enlai, den kinesiske premierminister dør af kræft.
- Ulrike Meinhof fra RAF begår selvmord.
- Martin Heidegger, tysk filosof.
- Carl Benjamin Boyer, amerikansk matematiker og matematikhistoriker.
- 10. januar - Howlin' Wolf - amerikansk blues-musiker. 65 år
- 12. januar - Agatha Christie, engelsk forfatter.
- 23. januar - Paul Robeson, amerikansk skuespiller, sanger, forfatter og borgerrettighedsforkæmper.
- 30. januar - Mance Lipscomb, sanger.
- 1. februar - Werner Heisenberg, fysiker.
- 11. februar - Lee J Cobb, skuespiller.
- 11. februar - Alice Allen, skuespiller.
- 11. februar - Charlie Naughton, skuespiller.
- 7. marts - Tove Ditlevsen, dansk digter og forfatter
- 17. marts - Luchino Visconti, italiensk teater og film instruktør.
- 24. marts - Bernard Montgomery, britisk general.
- 3. juni - Viggo Kampmann, dansk statsminister.
- 4. august - Det første udbrud af legionærsygen dræber 29 ved den amerikanske legions konvent i Philadelphia.
- 9. september - Mao Zedong, kinesisk formand.
- 21. september - Orlando Letelier snigmyrdes i Washington DC af agenter fra Chiles diktator Augusto Pinochet.
- 30. september - Aage Fønss, dansk skuespiller. (Fødes 1887).
- 4. december - Benjamin Britten, komponist.

Sport

- 18. januar - Super Bowl X Pittsburgh Steelers (21) vinder over Dallas Cowboys (17).
- Niki Lauda er udsat for et meget omtalt uheld under det tyske Formel 1 Grand Prix på Nürnburgring.
- Sommer OL i Montreal i Canada.

Nobelprisen

- Fysik - Burton Richter, Samuel Chao Chung Ting
- Kemi - William N Lipscomb
- Medicin - Baruch S Blumberg, D Carleton Gajdusek
- Litteratur - Saul Bellow
- Fred - Betty Williams and Mairead Corrigan
- Økonomi - Milton Friedman 76 ja:1976年 ko:1976년 ms:1976 simple:1976 th:พ.ศ. 2519

1982

Begivenheder

- Ny lov om navneforandring vedtages i Folketinget.
- Det første computervirus, skrevet af Rich Skrenta, er løs.
- Hafele og Keating beviser at det atomiske ur afhænger af jordens rotation.
- Poul Schlüter bliver leder af en borgerlig koalitionsregering.
- Israel invaderer Libanon.
- 5. januar - Den 17-årige gymnasieelev Curt Hansen fra Tinglev i Sønderjylland bliver junioreuropamester i skak.
- 8. januar - Der er kulderekord i Danmark, da der i Hørsted i Thy bliver målt det koldeste nogensinde, med 31,2 graders kulde.
- 13. januar - Et amerikansk indenrigsfly styrter ned i Potomac-floden i Washington DC. 74 af de 79 ombord samt 4 på en bro over floden omkommer.
- 2. april - Falklandskrigen starter og varer til den 20. juni.

Født

- 1. januar - David Nalbandian, argentinsk tennisspiller
- 5. Januar - Janica Kostelic, kroatisk alpin skiløber
- 26. april - Jon Lee, britisk musiker
- 30. april - Kirsten Dunst, amerikansk skuespillerinde
- 1. juni - Justine Henin-Hardenne, belgisk tennisspiller
- 21. juni - William af Wales, britisk prins, Charles og Dianas ældste søn
- 28. august - LeAnn Rimes, amerikansk sangerinde
- 30. august - Andy Roddick, amerikansk tennisspiller
- 22. september - Kosuke Kitajima, japansk svømmer
- 13. oktober - Ian Thorpe, australsk svømmer
- 12. november - Anne Hathaway, amerikansk skuespillerinde
- 30. november - Elisha Cuthbert, amerikansk skuespillerinde

Dødsfald

Januar

- 12. januar - Emil Hass Christensen, dansk skuespiller
- 13. januar - Marcel Camus, fransk filminstruktør
- 19. januar - Leopold Trepper, polsk-israelsk mesterspion under anden verdenskrig
- 19. januar - Elis Regina, brasiliansk sanger
- 22. januar - Eduardo Frei, chiles præsident 1964-70
- 25. januar - Mikhail Suslov, det sovjetiske kommunistpartis chefideolog

Februar

- 10. februar - Helge Holmskov, dansk maler og billedhugger
- 11. februar - Eleanor Powell, stepdanser og Glenn Fords hustru
- 11. februar - Takashi Shimura, japansk skuespiller
- 17. februar - Lee Strasberg, leder af skuespillerskolen Actors Studio
- 17. februar - Thelonious Monk, amerikansk jazzpianist
- 18. februar - Ngaio Marsh, newzealandsk kriminalforfatter

Marts

- 5. marts - John Belushi, amerikansk skuespiller
- 6. marts - Ayn Rand, Russisk/Amerikansk forfatter og filosof. Født 2. februar 1869.
- 30. marts - Walter Hallstein, tysk politiker og præsident for EF-kommisionen 1958-67

April

- 7. april - Ove Bøje, professor og idrætslæge
- 24. april - Sigrid Horne-Rasmussen, dansk skuespiller. Født 1915.

Maj

- 2. maj - Ingemar Hedenius, svensk professor og religionsfilosof
- 5. maj - Irmgard Keun, tysk forfatter
- 8. maj - Gilles Villeneuve, fransk-canadisk Formel 1 kører, dræbt under tidskørsel
- 10. maj - Peter Weis, tysk-svensk forfatter og maler
- 12. maj - Sejr Volmer-Sørensen, revydirektør
- 24. maj - Mikael Gam, dansk politiker og grøndlandsminister (1960-64)
- 29. maj - Romy Schneider, østrigsk-fransk filmstjerne

Juni

- 1. juni - Einar Juhl, dansk skuespiller
- 8. juni - Satchel Paige, baseball-spiller
- 10. juni - Rainer Werner Fassbinder, vest-tysk filminstruktør
- 15. juni - Erling Foss, medstifter af Danmarks Frihedsråd (1943)
- 16. juni - Art Pepper, amerikansk alt-saxofonist
- 18. juni - Curd Jürgens, tysk filmskuespiller
- 29. juni - Gunner Aagaard Andersen, dansk maler og grafiker
- 29. juni - Pierre Balmain, fransk modeskaber

Juli

- 9. juli - Helge Kjærulff-Schmidt, dansk skuespiller. Født 1906.
- 18. juli - Harald H. Lund, dansk forfatter og digter (Elefantens vuggevise)

August

- 29. august - Nahum Goldmann, fremtrædende zionistleder

September

- 1. september - Clifford Curzon, engelsk koncertpianist
- 3. september - Frederic Dannay, amerikansk kriminalforfatter (halvdelen af pseudonymet: Ellery Queen)
- 5. september - Tido Wedell, lensgreve og godsejer (Frijsenborg og Wedellsborg)
- 13. september - Kristjan Eldjarn, Islands præsident 1968-80
- 14. september - Bashir Gemayel, nyvalgt som Libanons præsident (dræbt ved bombeattentat)
- 14. september - Grace, fyrstinde af Monaco siden 1956, (filmstjernen Grace Kelly)
- 15. september - Sadegh Ghotbzadeh, Irans udenrigsminister 1979-80 (henrettet)
- 16. september - Karen Aabye, journalist og forfatter
- 20. september - Søren Georg Jensen, sølvsmed og billedhugger
- 22. september - Poul-Henrik Trampe, dansk forfatter
- 23. september - Flemming B. Muus, dansk forfatter og major
- 29. september - Poul Carit Andersen, dansk forfatter

Oktober

- 4. oktober - Glenn Gould, canadisk koncertpianist
- 9. oktober - Anna Freud, børnepsykolog og Sigmund Freuds datter
- 18. oktober - Pierre Mendès-France, Frankrigs premierminister (1954-55)
- 28. oktober - Eik Koch, dansk skuespiller

November

- 2. november - Jørgen Bukdahl, dansk forfatter (Folkelighed og eksistens)
- 2. november - A.W. Nielsen, dansk erhvervsmand, direktør for Carlsberg fra 1956.
- 3. november - E.H. Carr, engelsk historiker
- 4. november - Jacques Tati, fransk filmkomiker
- 10. november - Leonid I. Bresjnev, Sovjetunionens leder siden 1964
- 15. november - Acharya Vinoba Bhave, indisk samfundsfilosof
- 24. november - Gunnar Skov Andersen, fomand for Det Radikale Venstre 1974-76

December

- 2. december - Marty Feldman, engelsk komiker
- 10. december - Leonid Bresjnev, sovjetisk præsident
- 17. december - Leonid Kogan, russisk koncertviolinist
- 20. december - Arthur Rubinstein, polsk-amerikansk klassisk koncertpianist
- 21. december - Frank Hvass, dansk diplomat og ambassadør i Bonn (1951-66)
- 21. november - Sigvald Kristensen, dansk ambassadør i Wien (1960-65) og Tel Aviv (1965-73)
- 24. december - Louis Aragon, fransk forfatter

Sport

- Commonwealth Legene afholdes i Brisbane, Australien.
- Italien vinder VM i fodbold i Spanien.
- 9. januar - Den svenske skiløber Ingemar Stenmark skriver skihistorie, da han vinder sin sejr nr. 63 i World Cuppen, og bliver den mest vindende nogensinde.
- 24. januar - Super Bowl XVI San Francisco 49ers (26) besejrer Cincinnati Bengals (21).
- 12. november- Aaron Pryor besejrer Alexis Arguello i bokseringen ved Orange Bowl.
- 13. november- Ray Mancini besejrer Duk Koo Kim i en tragisk letvægtsmesterskabskamp som for evigt ændrer boksningen.

Musik

- 13. september - Kate Bush udgiver hendes fjerde album The Dreaming

Nobelprisen

- Fysik - Kenneth G. Wilson
- Kemi - Aaron Klug
- Medicin - Sune K Bergström, Bengt I Samuelsson, John R Vane
- Litteratur - Gabriel García Márquez
- Fred - Alva Myrdal og Alfonso García Robles
- Økonomi - George Stigler 82 als:1982 ja:1982年 ko:1982년 ms:1982 simple:1982 th:พ.ศ. 2525

USA

Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne. Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder. 48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering. Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen. Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.

Historie

- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket

Se også

- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande Verdens lande

Eksterne henvisninger

- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
- Kategori:Nordamerikanske lande Kategori:Forkortelser ja:アメリカ合衆国 ko:미국 ms:Amerika Syarikat simple:United States th:สหรัฐอเมริกา zh-min-nan:Bí-kok

Willy Brandt

Willy Brandt (født 18. december 1913, død 8. oktober 1992) var en tysk politiker og fra 1969 til 1974 forbundskansler. Den venstreorienterede socialdemokrat modtog Nobels fredspris i 1971. Han regnes stadig blandt de folkekæreste politikere i Tyskland til trods for, at mange tyske også betragtede ham som landsforræder på grund af hans eksil i Norge i mellemkrigstiden og under selve krigen i Sverige. Ligeledes misbilligede nogle Brandts østpolitik med hans knæfald i den jødiske ghetto i Warszawa og forhandlingerne med DDR.

Biografi

DDR Willy Brandt fødtes i 1913 som Herbert Ernst Karl Frahm i Lübeck. Han var søn af Martha Frahm og John Möller, men mødte aldrig sin far. Han voksede op hos sin mor og morfar. Morfaren var medlem af det tyske socialdemokrati SPD, og det satte uden tvivl et præg på drengen. I 1930 blev ham selv medlem af SPD, men i 1931 overgik han til Sozialistische Arbeiterpartei (SAP), en venstreorienteret udbrydergruppe fra SPD. Efter studentereksamen 1932 var han volontør som skibsmægler. Frahm flygtede efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933 til Norge og kaldte sig fra det tidspunkt Willy Brandt. Han lærte sig norsk og læste historie ved Universitetet i Oslo og arbejdede desuden som journalist. I 1936 var han i Berlin under dæknavnet Gunnar Gaasland. Den Spanske Borgerkrig oplevede han 1937 som korrespondent. I 1938 blev han frataget sit tyske statsborgerskab og blev statsløs. Efter den tyske besættelse af Danmark og Norge i 1940 - Operation Weserübung - kom han i tysk fangenskab, men da han var i norsk uniform, lykkedes det ham at forblive inkognito. Efter fire uger var han fri og flygtede til Sverige, hvor han igen arbejdede som journalist i Stockholm. Den norske ambassade dér gav ham endelig det norske statsborgerskab. Efter Anden Verdenskrig i 1945 vendte han tilbage til SPD og blev korrespondent ved Nürnbergprocessen fra 1945 til 1946. I 1947 blev han presseattaché ved den norske militærmission i Berlin. I 1948 fik han sit tyske statsborgerskab tilbage, men beholdt sit dæknavn Willy Brandt. Fra 1949 indtil 1957 var han medlem af Forbundsdagen for Berlin, og fra 1955 indtil 1957 også præsident for Abgeordnetenhaus i Berlin. Fra 1957 indtil 1966 var han overborgmester i Vestberlin (Regierender Bürgermeister). Uforglemmelig er i den periode John F. Kennedys besøg i den omstridte by med udtalelsen: Ich bin ein Berliner. Det kastede uden tvivl også en særlig glans over Willy Brandt som borgmester. Fra 1964 indtil 1987 var Willy Brandt formand for SPD, i perioden 1966-1969 var han tysk udenrigsminister i den "store koalition" med de borgerlige partier CDU og CSU. I perioden 1969-1974 var han forbundskansler. Willy Brandt var formand for SPD i perioden 1964-1987 og blev dernæst udnævnt til æresformand for sit parti. Han var desuden formand for Socialistisk Internationale 1976-1992. Han døde den 8. oktober 1992 som 78-årig. Det tyske socialdemokrati har til huse i Willy Brandt Haus i Berlin-Kreuzberg.

Forbundskansleren

Berlin-Kreuzberg I perioden 1969-1974 blev han forbundskansler i en snæver koalition med det liberale parti FDP. Her blev han bl.a. kendt for sin østpolitik og forsoningspolitik, hvor han bl.a. under et besøg i Warszawa, den 7. december 1970 knælede ved et mindesmærke for den jødiske ghetto. Han var også den første tyske kansler, der besøgte Israel, ligesom han også besøgte "die sogenannte" DDR, dvs. Østtyskland, den 19. marts 1970 i Erfurt. Denne dag indgik i Tysklands historie, fordi uventet mange østtyskere gik uden for det officielle program og råbte: "Willy - Willy". Han måtte gå af i utide den 6. maj 1974 på grund af problemer med sin personlige sekretær Günter Guillaume, der viste sig at være spion for DDR. Brandt blev som kansler efterfulgt af Helmut Schmidt.

Litteratur

- Erindringer / Willy Brandt. - Munksgaard, 1991. 2 bind. 234+210 sider. - ISBN 87-16-10543-5 & ISBN 87-16-10549-4 (Originaltitel: Erinnerungen)
- Det organiserede vanvid : våbenkapløb og hungersnød / Willy Brandt. - Gyldendal, 1986. 235 sider. - ISBN 87-01-51142-4 (Originaltitel: Der organisierte Wahnsinn)
- Willy Brandt - kansleren fra Lübeck / Per Birkebæk. - Munksgaard, 1982. 80 sider. - ISBN 87-16-09068-3
- Møder og erfaringer / Willy Brandt. - Gyldendal, 1976. 415 sider. - ISBN 87-00-89601-2 (Originaltitel: Begegnungen und Einsichten)
- Fredspolitik i Europa / Willy Brandt. - Samleren, 1970. 218 sider. - ISBN 87-568-0054-1 (Originaltitel: Friedenspolitik in Europa)
- Min vej til Berlin / Willy Brandt. - Schønberg, 1960. 212 sider. - (Originaltitel: Mein Weg nach Berlin)

Eksterne henvisninger

- [http://www.willy-brandt.org/ Willy Brandt-stiftelsen]
- [http://nobelprize.org/peace/laureates/1971/brandt-cv.html Nobelprize.org - Willy Brandt] (på engelsk) Brandt, Willy Brandt, Willy ja:ヴィリー・ブラント

Irak

Irak er et land i Asien. Det har grænse til Tyrkiet i nord, Syrien i nord-vest, Jordan i vest, Saudi-Arabien og Kuwait i syd og Iran i øst. Landet er efterfølgeren til det gamle Mesopotamien. Hovedstaden og største by er Bagdad. Landet har verdens andenstørste kendte oliereserver.

Al-Jumhuriyah Al-Iraqiyah

Billede:Irak_flag_medium.png	Billede:Iraq_arms.png
(Detaljer)	(Fuldt billede)

Nationalt motto: Allahu akbar

Officielt sprog

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 57
437.072 km²
minimalt

Befolkning
- Total (2005)
- Pr. km²

Størrelse 44
26.074.906
62/km²

UTC +3

.IQ

International tlfkode

964

Historie

Uddybende artikel: Iraks historie Det frugtbare område Mesopotamien mellem floderne Eufrat og Tigris, har bragt os nogle af verdens ældste civilisationer, såsom sumererne, babylonerne og assyrerne. Det var i lang tid en del af Persien, men i 656 blev det erobret af araberne, og i 762 flyttede kalifatet til den nye by Bagdad (tæt på det gamle Babylon). Denne by forblev centrum for den arabiske verden indtil den blev inkluderet i det Ottomanske imperium i 1534. I 1915 besatte britiske tropper Irak, og det endte med uafhængighed i 1932. Det socialistiske Ba'ath parti fik kontrollen i 1968, og iværksatte et strengt styre. I 1980'erne blev Irak involveret i en lang krig med nabolandet Iran, den sluttede i 1988. Befolkningsmæssigt er Irak domineret af 3 større grupper: Shiamuslimerne i det sydlige område, Sunni-muslimer i det centrale Irak og kurderne i den nordlige del. Disse grupperinger er ofte igen lokalt opdelt i by- og familieklaner. Derudover er der i Irak mange mindretalsgrupper, bl.a. turkmener og kristne. Shiitterne og sunnierne er arabiske folkeslag, i modsætning til kurderne, der er et nordligere folk, fordelt over 5 lande. Siden Ba'ath-partiet, der hovedsageligt lededes af sunnier, kom til magten, har der fundet periodevise udrensninger af ikke-sunnier sted. Specielt kurderne har været forfulgte, og de er blevet fordrevet fra store områder, der derefter er blevet befolket af tilflyttende sydfra, mest sunnier. Shiiterne har også lidt store tab, specielt i 1991 efter golfkrigen, hvor både kurdernes og shiiternes oprør blev slået ned med hård hånd. I 1990 besatte Irak Kuwait men blev smidt ud af en international styrke i Golfkrigen 1991, derefter blev Irak isoleret af de vestlige lande. I foråret 2003 blev Irak invaderet af USA og Storbritannien i Golfkrigen 2003.

Politik

Uddybende artikel: Iraks politik

Provinser

Uddybende artikel: Iraks provinser

Billede:Irak_kort.png

Irak er opdelt i 18 provinser (muhafazat, ental - muhafazah). Betydende byer i provinserne er opført:
- Al Anbar
- Fallujah, Ramadi
- Al Basrah
- Basra, Qurnah, Umm Qasr
- Al Muthanna
- Al Qadisiyah
- An Najaf
- Kufah, Najaf
- Arbil
- Arbil
- As Sulaymaniyah
- Sulaymaniyah, Halabja
- At Ta'mim
- Kirkuk
- Babil
- Hilla
- Bagdad
- Bagdad
- Dahuk
- Dahuk
- Dhi Qar
- Nasiriyah
- Diyala
- Baqubah
- Karbala
- Karbala
- Maysan
- Amarah
- Ninawa
- Mosul
- Salah ad Din
- Samarra, Tikrit
- Wasit
- Al Kut

Geografi

Al Kut Uddybende artikel: Iraks geografi Store dele af Irak består af ørken, men området mellem de to floder Eufrat og Tigris er frugtbart. Den nordlige del af landet er hovedsageligt bjergrigt, med det højeste punkt Haji Ibrahim på 3.600 meter. Irak har en kort kystlinje med den Persiske Bugt. Tæt ved kysten og langs med Shatt al-Arab var der tidligere marskland. Hovedparten af disse blev dog drænet i 1990'erne. Klimaet er præget af ørkenen med milde til kolde vintre og varme og tørre somre. Den nordlige bjergrige region kan have vintre med sne, ofte med store oversvømmelser til følge når sneen smelter. Hovedstaden Bagdad er placeret i centrum af landet, på Tigris' bredder. Andre væsentlige byer er Basra i syd og Mosul i nord.

Se også

- Verdens lande
- Mesopotamien
- Assyriologi Kategori:Irak Kategori:Asiatiske lande ja:イラク ko:이라크 ms:Iraq simple:Iraq th:ประเทศอิรัก zh-min-nan:Iraq

Apartheid

Apartheid er et afrikaansk ord for adskillelse. Ordet anvendes på dansk i betydningen lovstøttet raceadskillelse, som det var tilfældet i Sydafrika fra 1948 til 1990, hvor farvede og hvide var adskilt ved lov. Første kendte anvendelse af ordet var i 1917, under en tale af Jan Smuts, daværende premierminister i Sydafrika. Kategori:Sydafrika ja:アパルトヘイト ms:Apartheid simple:Apartheid

Stockholm

Stockholm (latin Holmia), er hovedstad i Sverige og landets største by. Administrativt er byen en kommune i Stockholms län, med 743.703 indbyggere i den indre by og 1.823.210 indbyggere inklusive forstæder og länet. Stockholm er landets hovedstad og sæde for Sveriges regering og riksdag. Desuden har Sveriges statsoverhoved, kong Carl XVI Gustaf, sin residens på Stockholms Slott.

Historie

Byen nævnes første gang i kilderne i 1252, hvor den var et vigtigt led i jernhandelen fra gruberne i Bergslagen. Byen er efter sigende grundlagt af Birger Jarl på øen Stadsholmen, som nu er kendt som Gamla Stan, med det formål at få et støttepunkt,der kunne beskytte Sverige mod fremmede flåders invasion fra søsiden og for at stoppe udplyndringer af byer som Sigtuna ved søen Mälaren. Det første byggeri ved Stockholm var en fæstning, der kunne kontrollere trafikken mellem Østersøen og Mälaren.

Geografi

Byen ligger på 14 øer og holme i skærgården hvor Mälaren har sit udløb i Østersøen og er forbundet af 53 broer.

Seværdigheder

- Djurgården, Gröna Lund
- Drottningholm
- Gamla Stan, Stadsholmen, Riddarholmen, Helgeandsholmen
- Haga
- Norrmalmstorg
- Riksdagshuset
- Sagerska hus, Rosenbad
- Sergels Torg
- Stockholms slot, Riddarholmskyrkan
- Stockholms stadshus

Kendte bysbørn

- Alfred Nobel, kemiker og ingeniør
- Carl Larsson, maler
- August Strindberg, forfatter
- Greta Garbo, skuespiller
- Ingrid Bergman, skuespiller
- Yngwie J. Malmsteen, musiker

Eksterne henvisninger

- [http://www.stockholm.se/ Stockholm by]
- [http://www.aos.se/ Alt om Stockholm]
- [http://www.graphicalic.dk/pages/photo/sweden/stockholm.html Graphicalic - photos from Stockholm] Kategori:Svenske byer Kategori:Hovedstæder ja:ストックホルム ko:스톡홀름 simple:Stockholm zh-min-nan:Stockholm

1986

Begivenheder

Født

Dødsfald

Sport

Nobelprisen

Palmemordet

Sveriges daværende statsminister Olof Palme blev i 1986 skudt ned på åben gade i Stockholms bymidte.

Hændelsesforløbet

Nedskydningen af Olof Palme skete i Stockholm 28. februar 1986 klokken 23:21 i krydset Sveavägen-Tunnelgatan. Olaf Palme og hans kone, Lisbet Palme, var på vej hjem til deres lejlighed i Gamla Stan efter at have set Brødrene Mozart i biografen. En mand talte med Olof Palme i 20-30 sekunder, før han skød Palme i ryggen og flygtede ad Tunnelgatan. En kugle strejfede også Lisbet Palme.

Gerningsmand

Palmemordet er aldrig blevet opklaret, men mange teorier og spor er blevet fulgt.

PKK

Den teori, der det første år blev tillagt størst vægt af politiets efterforskningsleder, Hans Holmér, var, at PKK (Det Kurdiske Arbejderparti / den kurdiske selvstændighedsbevæglse) stod bag mordet. Efter at to kurdere var blevet myrdet af PKK i 1984 og 1985 fik en række ledere i PKK rejseforbud. Ifølge teorien skulle dette have bevirket, at PKK myrdede Olof Palme. Hans Holmér måtte i marts 1987 trække sig tilbage fra det resultatløse efterforskningsarbejde, efter at anklagemyndighedens leder Claes Zieme offentligt udtalte, at han ikke tillagde PKK-teorien særlig vægt.

Christer Pettersson

Christer Pettersson var en alkoholiseret småkriminel, der havde begået et drab i 1970. Han blev anholdt for Palmemordet og dømt i byretten, men frikendt i landsretten. Det vægtigste indicium mod ham var Lisbet Palmes identifikation af ham ved en vidnekonfrontation. Denne identifikation blev senere anset som utroværdig.

Viktor Gunnarsson

En anden person der var anholdt gennem længere tid var Viktor Gunnarsson, der er blevet beskrevet som "en stærkt anti-kommunistisk person med psykopatiske træk". Han rejste senere til USA, hvor han blev myrdet.

Apartheidstyrets agenter

En teori var fremme i 1996-1997 efter arrestationen af en hvid sydafrikaner, Nigel Barnett. Han var blevet arresteret i Maputo, Mozampique og blev forhørt af svensk politi.

Bofors-forbindelser

Olof Palme havde på sin dødsdag et formiddagsmøde med Mohammed Saeed al-Sahaf ("komiske Ali") som på daværende tidspunkt var Iraks ambassadør i Sverige. På det møde kunne al-Sahaf have fortalt Olaf Palme, at den svenske våbenfabrikant Bofors eksporterede våben til Iran. Han kunne desuden have fortalt, at Bofors brugte bestikkelse for at opnå en kæmpeordre til Indien. Denne teori er nærmere beskrevet af Jan Bondeson i hans engelsk-sprogede bog Blood in the snow. The Killing of Olof Palme.

Andre teorier

En række andre mere eller mindre eksotiske konspirationsteorier har været fremme, e.g., at mordet skulle være begået det israelske efterretningsvæsen Mossad eller af CIA.

Kilder/henvisning

- Frede Vestergaard, [http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20050812/BOGER/508100329/-1/boger Palmes Død], Weekendavisen, 12.-18. august 2005
- Jan Bondeson, (2005) Blood in the snow. The Killing of Olof Palme, Cornell University Press, ISBN 0801442117. Kategori:Sveriges historie

CIA

Central Intelligence Agency, ofte forkortet CIA, er det amerikanske efterretningsvæsen for udenlandske efterretninger.

Se også

- FBI og NSA er andre af USA's efterretningstjenester.

Eksterne henvisninger

- http://www.cia.gov Kategori:Efterretningstjenester Kategori:USA ja:アメリカ中央情報局 ko:미 중앙 정보국 zh-min-nan:Tiong-iong Chêng-pò-kio̍k

Nube di Oort

La nube di Oort è una nube ipotizzata di comete posta tra 20.000 e 100.000 UA, o 0,3 e 1,5 anni luce dal Sole, cioè circa 2400 volte la distanza tra il Sole e Plutone. Questa nube non è mai stata osservata perché troppo lontana e buia perfino per i telescopi odierni, ma si ritiene che sia il luogo da cui provengono le comete di lungo periodo (come la Hale-Bopp e la Hyakutake, recentemente avvistate) che attraversano la parte interna del Sistema Solare. Le comete dette di corto periodo (tra le quali la Halley è la più famosa) potrebbero invece venire dalla fascia di Kuiper. Nel 1932 Ernst Öpik, un astronomo proveniente dall'Estonia, fece l'ipotesi che le comete abbiano origine da una nube situata al bordo esterno del Sistema Solare. Nel 1950 l'idea fu ripresa dall'astronomo olandese Jan Oort per spiegare un'apparente contraddizione: le comete vengono periodicamente distrutte dopo numerosi passaggi nel Sistema Solare interno, perciò se le comete si fossero originate solo all'inizio del Sistema, oggi sarebbero tutte distrutte. Il fatto che le vediamo ancora implica che hanno un'origine diversa. Secondo la teoria, la nube di Oort contiene milioni di nuclei di comete, che sono stabili perché la radiazione solare è troppo debole per avere un effetto a quelle distanze. La nube fornisce una provvista continua di nuove comete, che rimpiazzano quelle distrutte. La teoria sembra confermata dalle osservazioni successive, che ci mostrano come le comete provengano da ogni direzione, con simmetria sferica. La nube di Oort è un residuo della nebulosa originale da cui si formarono il Sole e i pianeti cinque miliardi di anni fa, ed è debolmente legata al Sistema Solare. Si pensa che le altre stelle abbiano anch'esse una nube di Oort, e che i bordi esterni delle nubi di due stelle vicine possano a volte sovrapporsi, causando un'occasionale cometa "intrusa". ja:オールトの雲 ko:오르트 구름 ms:Awan Oort th:เมฆออร์ต

narty w szwajcarii Hotele w Warszawie sylwester w g�rach nauka metal

:: RELATED NEWS ::

Newport Pagnell
Newport Pagnell er en by i Buckinghamshire, England. Den tilhører den enhetlige myndigheten Milton Keynes, og ligger nord for byen Milton Keynes. Byen nevnes i Domesday Book (1086) som Neuport, som er 2. november 1938 i Washington DC), er en amerikansk konservativ politiker og journalist. Opprinnelig var han republikaner, og tjente blant annet under Richard Nixon som taleskriver og rådgiver. Var en stund kjent som «Mr. Republican». Utfordret George H. W. Bush ved