:: wikimiki.org ::

Omløbstid

Omløbstid

I astronomisk terminologi er omløbstid den tid det tager et himmellegeme (typisk en planet eller måne) eller et rumfartøj at kredse én gang omkring det legeme det er i kredsløb om. Der findes forskellige typer omløbstid afhængig af, hviket referencepunkt, man benytter: Tropisk (jævndøgnpunkter), siderisk (fiksstjernerne), anomalistisk (perihelion) og ekliptisk (knuder) omløbstid. Af de seks baneparametre der índgår i beskrivelsen af en omløbsbane, kan den sideriske omløbstid T bruges til at fastlægge størrelsen af omløbsbanen. Se jorden for et eksempel på de forskellige omløbstider for det samme himmellegeme. Kategori:Baneparametre

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία = άστρον + νόμος, bogstaveligt, "stjernernes lov") er videnskaben som omfatter observation og forklaring af hændelser udenfor Jorden og dens atmosfære. Astronomien regnes for en af de ældste videnskaber, idét man må formode at de allertidligste mennesker må have bemærket og spekuleret over de himmellegemer, der kan ses med det blotte øje; stjerner, Solen, Månen samt visse planeter og til tider kometer og stjerneskud. Astronomien underinddeles i en række discipliner, der behandler forskellige astronomi-relaterede emner, fænomener og objekter, f.eks.:
- Astrometri, eller "stjernemåling"; studiet af objekters position og bevægelser på himlen. Hertil hører det system af himmelkoordinater, man bruger til at stedfæste positioner på himlen.
- Astrofysik; studiet af de fysiske love og processer, der styrer Universet og de objekter, der findes i det.
- Kosmologi er studiet af hele Universet som sådant; den teoretiske astrofysik der beskriver, hvordan Universet opstod, og hvordan det eventuelt en gang vil "ende".
- Den "praktiske", såkaldt observerende astronomi inddeles efter de strålingsformer fra universet som vi kan observere. Man taler således bl.a. om:
- Optisk astronomi handler om de objekter der kan registreres som lys, dvs. indenfor den synlige del af det elektromagnetiske spektrum. Enten med det blotte øje eller under brug af kikkerter (teleskoper).
- Infrarød astronomi minder om optisk astronomi, fordi infrarødt lys ligger lige udenfor det område, der kan ses af det menneskelige øje — dog er instrumenter til infrarød astronomi tilpasset den længere bølgelængde. Da Jordens atmosfære også leverer infrarød stråling, er det til tider nødvendigt at bruge instrumenter ombord i rumfartøjer udenfor atmosfæren.
- Højenergi-astronomi er studiet af elementarpartikler og elektromagnetisk stråling med høj energi, f.eks. ultraviolet stråling, røntgenstråling og kosmisk stråling. Da atmosfæren absorberer visse af disse typer stråling, kan det blive nødvendigt at foretage denne form for observationer med instrumenter i rumfartøjer.
- Radioastronomi er den del af astronomien, der undersøger de radiobølger, der kommer til os fra de naturlige processer og fænomener, der foregår ude i rummet. Radiobølger kan trænge igennem bl.a. de støvskyer i Universet, som spærrer for det synlige lys, og dermed fortælle om ting, som den optiske astronomi ikke kan afsløre.

Se også

- solplet, tidevand, astronomisk enhed, astrofysik, lysår, parsec, tid, astrologi, Astronomisk Selskab.

Eksterne henvisninger

- [http://as.dsri.dk/ Astronomisk Selskab Danmark]
- [http://www.astroinfo.frip.dk/ Astro Info - din store astronomi ressource!]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.aigis.dk/astronomy/astro_index.html Aigis: Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/index.asp DR: Velkommen til Universet på Web TV!]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk] Kategori:Fysik Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52 ja:天文学 ko:천문학 ms:Astronomi simple:Astronomy th:ดาราศาสตร์

Himmellegeme

Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks.:
- Drabant
- Galakser
- Ildkugle
- Kometer
- Meteorer
- Månen
- Neutronstjerner
- Planeter
- Satellitter
- Solen
- Stjernehobe
- Stjerner
- Stjernetåger

Se også

- aberration Kategori:Astronomi ja:天体 ko:천체 th:วัตถุท้องฟ้า

Måne

En måne er et større objekt i kredsløb om en planet. Solsystemets planeter og måner: # Merkur (ingen måner) # Venus (ingen måner) # Jorden #
- Månen # Mars #
- Phobos #
- Deimos # Jupiter #
- Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe #
- Io #
- Europa #
- Ganymedes #
- Callisto #
- Leda, Himalia, Lysithea, Elara, Ananke, Carme, Pasiphae og Sinope # Saturn #
- Pan og Atlas #
- Prometheus og Pandora #
- Epimetheus #
- Janus #
- Mimas #
- Enceladus #
- Tethys, Telesto og Calypso #
- Dione og Helene #
- Rhea #
- Titan #
- Hyperion #
- Iapetus #
- Phoebe # Uranus #
- Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Belinda og Puck #
- Miranda #
- Ariel #
- Umbriel #
- Titania #
- Oberon #
- Uranus XVI og Uranus XVII #
- Uranus XVIII # Neptun #
- Naiad, Thalassa, Despina og Galatea #
- Larissa #
- Proteus #
- Triton #
- Nereid # Pluto #
- Charon

Eksterne henvisninger

- [http://www.maecker-web.de/moon/ Moon Phases]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk] Kategori:Astronomi Kategori:Måner Kategori:DK5 52.43 th:ดาวบริวาร

Rumfartøj

Rumfartøj er et fartøj til brug i rummet uden for jordens atmosfære. Eksempler på rumfartøjer er:
- rumskib
- rumsonde
- rumstation
- rumfærge
- rumraket

Se også

- transport

Eksterne henvisninger

- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20031218/RUMFART/101090048 18.12.2003, Ing.dk: Privat rumskib gennembryder lydmuren]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031219074110.htm 2003-12-29, ScienceDaily: Engine, Parachute Tests Pave Way For Launch Escape System]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/040625091006.htm 2004-06-28, sciencedaily: Scientists Help Create Spacecraft That Think For Themselves] Kategori:Rumfart
- ja:宇宙船

Siderisk

Siderisk (af lat. sidus, stjerne) betyder vedrørende eller målt ved hjælp af stjernerne.

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Astronomi

Baneparameter

Indenfor himmelmekanikken kan man entydigt beskrive en omløbsbane, f.eks. Månens bane omkring Jorden, ved hjælp af seks såkaldte baneparametre. Hvert af de seks baneparametre er et tal, som beskriver en egenskab ved omløbsbanen, og givet disse seks tal for et bestemt himmellegeme kan man regne sig frem til dette himmellegemes position på et vilkårligt tidspunkt.

De seks baneparametre

Nedenstående skema giver et overblik over de seks baneparametre og de egenskaber ved omløbsbanen de beskriver:

Epoke

Hvis der kun eksisterede to himmellegemer, et mindre i kredsløb om et større, ville baneparametrene for det lille legeme være fuldstændig konstante. Men alene indenfor det virkelige solsystem er der ni "store" planeter med tilhørende måner, samt småplaneter, kometer og utallige sten, støv- og ispartikler, som alle med deres større eller mindre tyngdekraft påvirker hinandens omløbsbaner. De "trækker" lidt i hinanden, og ændrer på den måde gradvist hinandens baneparametre. Derfor følger der ofte en såkaldt epoke med til et sæt baneparametre for en omløbsbane; en "fremstillingsdato" der fortæller hvornår disse tal gælder/galdt. I nogle tilfælde anføres endda et tal for hvor meget hvert enkelt parameter ændrer sig, f.eks. pr. århundrede.
- ja:軌道要素

Omløbsbane

En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme. Alle de planetbaner vi kender indenfor vores eget solsystem har form som en ellipse, selv om de fleste af dem ikke er langt fra at være helt runde som en cirkel. Af den grund gik man i ældre tiders kosmologi ud fra at planeterne fulgte perfekt cirkelformede baner — i dag ved man at ingen planetbane i Solsystemet er helt en perfekt cirkel, om end Venus kommer ret tæt på. Hvis der kun var to legemer i universet; en stjerne eller "sol", og en planet der kredsede om den, kunne planetbanen godt være en perfekt cirkel, om end det er et "grænsetilfælde" for lukkede planetbaner. Men solsystemet rummer ikke én, men ni planeter, deres måner samt utallige småplaneter, kometer, og sten- og støvpartikler, som alle udøver en større eller mindre massetiltrækning på hinanden; især de store planeter perturberer, eller "forstyrrer", andre planeter og himmellegemers baner i Solsystemet.

Se også

- Bane - for andre betydninger. Kategori:Himmelmekanik simple:Orbit th:วงโคจร

Siderisk omløbstid

Vores almindelige tidsregning er knytte til solen. Når jorden har roteret 360 grader omkring sin akse, ser det ud som om, det er solen, der har bevæget sig de 360 grader. Det kalder vi et døgn. Jorden drejer imidlertid ikke 360 grader i forhold til solen, på det vi forstår ved et døgn. Var Jorden 360 dage om at tilbagelægge sin bane rundt om solen, passede det hele sammen. Den er 365,25636 døgn om turen. Siderisk omløbstidtid er, når man i stedet for at bruge solen som referencepunkt for jorden rotation bruger stjernene. Den tid det tager jorden at dreje en omgang (360 grader) i forhold til fiksstjernerne er et siderisk døgn. Et siderisk døgn er ca. 4 min kortere end et døgn beregnet efter solen. Et siderisk døgn bliver således på 23 timer og 54 minutter soldøgn. Et siderisk år bliver på 365,25636 middelsoldøgn. Regner vi videre på det, bliver et sekund, som vi almindeligvis opfatter det efter soltid = 1,00278 siderisk sekund. Anvendelsen af siderisk tid er helt nødvendig til en beregning af, hvor himmellegemer befinder sig på et givet tidspunkt.

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)

Min.	147 098 073 km
Max.	152 097 701 km
Halve storakse	149 597 887 km
Halve lilleakse	149 576 999 km
Excentricitet	0,01671022
Siderisk omløbstid	1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed Gnsn.	107.219 km/t
Omløbshastighed Min.	105.448 km/t
Omløbshastighed Max.	109.033 km/t
Banehældning	0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning	7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω	114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω	348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius	6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter	12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a	0,996647139
Fladtrykthed	0,003352861
Overfladeareal	5,1×10⁸ km²
Rumfang	1,08×10¹² km³
Masse	(5,972.23 ± 0,00008)×10²⁴ kg
Massefylde	5,515×10³ kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen	9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator	40 270 km/t
Rotationstid	23t 56m 3,091s
Aksehældning	23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension	-mangler-
Nordpolens deklination	90,000 °
Magnetfelt	30-60 μT
Albedo	36,7 %
Temperatur ved overfladen	Gnsn. 14 °C
Min. temperatur	-88 °C
Max. temperatur	+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa

Kvælstof:	77%
Ilt:	21%
Argon:	1%
Carbondioxid:	0,038%
Vand:	variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×10⁸) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×10⁹) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
- 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også

- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

Похвала лудости

Похвала лудости је дело Еразма Ротердамског. Категорија:Холандска књижевност

zycie narty s�owacja Calling Cards tapety motorola pisanie prac

:: RELATED NEWS ::