:: wikimiki.org ::
| Onsild Herred |
Onsild Herred
Onsild Herred er et herred i det tidligere Randers Amt.
I middelalderen lå det i Ommersyssel, senere til Dronningborg Len og efter 1660 hørte det en kort tid under Mariager Klosters Amt og derefter til Dronningborg Amt. Fra 1793 kom det under det da oprettede Randers Amt
Idag udgør herredet dele af Hobro Kommune og Mariager Kommune.
Sogne i Onsild Herred
- Falslev Sogn
- Hem Sogn
- Hobro Sogn
- Hvornum Sogn
- Mariager Sogn
- Nørre Onsild Sogn
- Sem Sogn
- Skjellerup Sogn
- Snæbum Sogn
- Svenstrup Sogn
- Sønder Onsild Sogn
Se også
- Danmarks regioner
- Danmarks amter
- Danmarks amter (1793-1970)
- Danmarks amter (1662-1793)
Kilder
- [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/data/sogne_id.csv DIS-Danmark om sogne og kommuner]
- Trap Danmark 4. udgave 1924
Kategori:Herreder
Herred
Herredet er en gammel, administrativ enhed i Danmark.
Datering
Er usikker da herrederne først nævnes i 1000-årene. Herrederne var da under inddelt i Skiben, og i Jylland var de samlet i sysler.
Funktion
Ifølge Roskilde-krøniken skulle hvert herred på Sjælland stille med et stort hundret kriger. Et stort hundret er 120. Og Saxo siger at kongen udbød et ledningsskib fra hvert herred. Men alligevel stiller nogen historikere sig stærkt tvivlende over for herredernes betydning som militærdistrikter, der skulle stille bestemte kontingenter af mænd og skibe til rådighed for ledingen. Har der været en sådan betydning, forsvinder den under alle omstændigheder meget tidligt i middelalderen.
Herredernes store betydning gennem mange århundreder lå i deres funktion som retskredse, hvor herredstingene fungerede som stedlige domstole. Herredet var også et lokalforvaltningsområde, hvor kongens repræsentant, herredsfogden, var øverste myndighed, og han var samtidig øverste dommer ved herredstinget.
Herredets administrative betydning ophørte med retsplejeloven i 1919. Dog var underretskredsene uden for købstæderne baseret på herredsinddelingen indtil omkring 1960. Opdelingen i provstier var også herredsbaseret, men efter kommunalreformen i 1970 er inddelingen i stedet søgt tilpasset kommuneinddelingen. Den statistiske og matrikulære anvendelse af herrederne er også ophørt. Herredsopdelingen bruges fortsat som afgrænsning i lokalhistorie og slægtsforskning.
Se også
- Danske herreder
- Herredsting
Eksterne kilder/henvisninger
- [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/index_da.php Indeks over Amter, Herreder og Sogne i Danmark]
Kategori:Herreder
Kategori:Danmarks historie
1660Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede
Årtier: 1610'erne 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne - 1660'erne - 1670'erne 1680'erne 1690'erne 1700'erne 1710'erne
År: 1655 1656 1657 1658 1659 - 1660 - 1661 1662 1663 1664 1665
----
Konge i Danmark: Frederik 3. - 1648-1670 - Danmark i krig: Karl Gustav-krigen - 1657-1660
----
Begivenheder
- Enevælden og arvekongedømme indføres af Frederik 3., der udnytter uenigheder mellem adelige og borgerlige i stænderforsamlingen.
- Englænderen Samuel Pepys begynder at skrive sin berømte dagbog.
Født
- januar - Pierre Helyot, fransk historiker.
- 28. marts - George I af Storbritannien.
- 16. april - Hans Sloane, engelsk museumsmand.
- 2. maj - Alessandro Scarlatti, italiensk komponist.
- september - Daniel Defoe, engelsk forfatter (Robinson Crusoe).
- 4. december - André Campra, fransk komponist.
- Andreas Schlueter, polsk billedhugger og arkitekt.
Dødsfald
- 13. februar - Karl X Gustav af Sverige.
- 6. august - Diego Velásquez, spansk maler.
- 14. oktober - Thomas Harrison, engelsk soldat.
- Rigsadmiral Ove Gjedde
60
ko:1660년
Dronningborg AmtDronningborg amt blev oprettet i 1662 af det tidligere Dronningborg Len. Amtet bestod af herrederne
- Galten
- Gjerlev
- Houlbjerg
- Nørhald
- Onsild
- Rougsø
- Støvring
- Sønderlyng
Amtet blev nedlagt ved reformen af 1793, idet Sønderlyng og Houlbjerg herreder indgik i Viborg Amt, medens de øvrige herreder indgik i Randers Amt. Galten herred hørte dog til Århus amt i perioden 1793-1799.
Kategori:Danmarks amter (1662-1793)
1793Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede
Årtier: 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne 1780'erne - 1790'erne - 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne
År: 1788 1789 1790 1791 1792 - 1793 - 1794 1795 1796 1797 1798
----
Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808
----
Begivenheder
- 1. februar - Frankrig erklærer England krig.
- 16. oktober Den franske dronning Marie Antoinette, som er fundet skyldig i forræderi, guillotineres i Paris.
- 15. november Der åbnedes for offentlig adgang til Det Kongelige Bibliotek i København.
Født
-
Dødsfald
- 21. januar henrettes Ludvig 16. i Frankrig
- 3. oktober - Fletcher Christian, engelsk leder af mytteriet på Bounty (myrdet).
- 16. oktober - Marie Antoinette, eksdronning af Frankrig (henrettet se Begivenheder).
93
ko:1793년
ms:1793
Mariager Kommune
Mariager Kommune er en kommune i Århus Amt i Østjylland. Kommunen blev dannet ved Kommunalreformen (1970) af sognene:
- Falslev Sogn (Onsild Herred)
- Hem Sogn (Onsild Herred)
- Kastbjerg Sogn (Gjerlev Herred)
- Mariager Sogn (Onsild Herred)
- Sem Sogn (Onsild Herred)
- Svenstrup Sogn (Onsild Herred)
- Udbyneder Sogn (Gjerlev Herred)
- Vester Tørslev Sogn (Nørhald Herred)
- Vindblæs Sogn (Gjerlev Herred)
Kilder
- [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk]
- [http://www.aaa.dk/aaa/index/om-amtet/kommuner-2/kommunernes_adresser-2.htm Oplysninger om kommunerne - Århus Amt]
Kategori:Danske kommuner
Hem SognHem Sogn henviser til flere artikler:
- Hem Sogn (Mariager Kommune) – et sogn i Mariager Kommune og i Mariager-Nørhald Provsti
- Hem Sogn (Skive Kommune) – et sogn i Skive Kommune og i Skive-Fjends Provsti
Hvornum Sogn
Hvornum Sogn er et sogn i Hobro-Purhus Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Hobro Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Onsild Herred (Randers Amt). I Hvornum Sogn ligger Hvornum Kirke.
I Hvornum Sogn findes flg. autoriserede stednavne:
- Brøndum (bebyggelse, ejerlav)
- Brøndum Pytter (bebyggelse)
- Hornsmark (bebyggelse)
- Hvornum (bebyggelse, ejerlav)
- Hvornum Høje (bebyggelse)
- Lillemølle Krat (areal)
- Ørkelbjerg (areal)
Kilder
- [http://www.sogn.dk/hvornum/ Sogneportalen]
- [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/data/sogne_id.csv Fil med information om sogne og kommuner]
- [http://levende.kms.dk/su/sunavn.htm Autoriserede stednavne i Danmark]
Kategori:Sogne i Århus Stift
Kategori:Sogne i Randers Amt
Mariager Sogn
Mariager Sogn er et sogn i Mariager-Nørhald Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Mariager Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Onsild Herred (Randers Amt). I Mariager Sogn ligger Mariager Kirke.
I Mariager Sogn findes flg. autoriserede stednavne:
- Alstrup (bebyggelse)
- Broløs (bebyggelse, ejerlav)
- Broløs Hedehuse (bebyggelse, ejerlav)
- Fjelsted (bebyggelse, ejerlav)
- Fjelsted Mark (bebyggelse)
- Fjelsted Udflyttere (bebyggelse)
- Fladbjerg (bebyggelse, ejerlav)
- Hohøj (areal, bebyggelse)
- Hou (bebyggelse, ejerlav)
- Hou Skov (areal)
- Katbjerg (bebyggelse, ejerlav)
- Klovbakken (bebyggelse)
- Klovhøj (areal)
- Mariager (bebyggelse)
- Møllevænget (bebyggelse)
- Nonneholt (areal)
- Præstevænget (bebyggelse)
- Rishøj (areal)
- Silleborg Hage (areal)
- Tinghøj (bebyggelse)
- Trinderup (bebyggelse, ejerlav)
- Udsigten (bebyggelse)
- Vestparken (bebyggelse)
- Vintersbjerg (bebyggelse)
Kilder
- [http://www.sogn.dk/mariager/ Sogneportalen]
- [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/data/sogne_id.csv Fil med information om sogne og kommuner]
- [http://levende.kms.dk/su/sunavn.htm Autoriserede stednavne i Danmark]
Kategori:Sogne i Århus Stift
Kategori:Sogne i Randers Amt
Sem Sogn
Sem Sogn er et sogn i Mariager-Nørhald Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Mariager Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Onsild Herred (Randers Amt). I Sem Sogn ligger Sem Kirke.
I Sem Sogn findes flg. autoriserede stednavne:
- Brunhøje (areal)
- Edderup (bebyggelse, ejerlav)
- Edderup Mark (bebyggelse)
- Sem (bebyggelse, ejerlav)
Kilder
- [http://www.sogn.dk/sem/ Sogneportalen]
- [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/data/sogne_id.csv Fil med information om sogne og kommuner]
- [http://levende.kms.dk/su/sunavn.htm Autoriserede stednavne i Danmark]
Kategori:Sogne i Århus Stift
Kategori:Sogne i Randers Amt
Skjellerup Sogn
Skjellerup Sogn er et sogn i Hobro-Purhus Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Hobro Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Onsild Herred (Randers Amt). I Skjellerup Sogn ligger Skjellerup Kirke.
I Skjellerup Sogn findes flg. autoriserede stednavne:
- Alshøj (areal)
- Andrup (bebyggelse, ejerlav)
- Gettrup (bebyggelse, ejerlav)
- Gettrup Mark (bebyggelse)
- Grønhøj (areal)
- Pølshøj (areal)
- Skalborg Huse (bebyggelse)
- Skjellerup (bebyggelse, ejerlav)
- Terphøj (areal)
Kilder
- [http://www.sogn.dk/skjellerup/ Sogneportalen]
- [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/data/sogne_id.csv Fil med information om sogne og kommuner]
- [http://levende.kms.dk/su/sunavn.htm Autoriserede stednavne i Danmark]
Kategori:Sogne i Århus Stift
Kategori:Sogne i Randers Amt
Svenstrup SognSvenstrup Sogn henviser til flere artikler:
- Svenstrup Sogn (Mariager Kommune) – et sogn i Mariager Kommune og i Mariager-Nørhald Provsti
- Svenstrup Sogn (Nordborg Kommune) – et sogn i Nordborg Kommune og i Sønderborg Provsti
- Svenstrup Sogn (Aalborg Kommune) – et sogn i Aalborg Kommune og i Aalborg Søndre Provsti
Sønder Onsild Sogn
Sønder Onsild Sogn er et sogn i Hobro-Purhus Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Hobro Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Onsild Herred (Randers Amt). I Sønder Onsild Sogn ligger Sønder Onsild Kirke.
I Sønder Onsild Sogn findes flg. autoriserede stednavne:
- Odinshøj (areal)
- Sparrehuse (bebyggelse)
- Sønder Onsild (bebyggelse, ejerlav)
- Sønder Onsild Stationsby (bebyggelse)
- Ulstrup (bebyggelse, ejerlav)
Kilder
- [http://www.sogn.dk/soenderonsild/ Sogneportalen]
- [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/data/sogne_id.csv Fil med information om sogne og kommuner]
- [http://levende.kms.dk/su/sunavn.htm Autoriserede stednavne i Danmark]
Kategori:Sogne i Århus Stift
Kategori:Sogne i Randers Amt
Danmarks regioner
De fem regioner der pr. 1. januar 2007 erstatter Danmarks 13 amter, er et led i den daværende regerings aftale med Dansk Folkeparti om en strukturreform, der blev indgået i juni 2004.
Regionerne bliver ledet af Regionsrådet, hvis politiske leder har titel af regionsrådsformand. Det første valg til regionsråd fandt sted 15. november 2005.
Geografisk opdeling
Danmark bliver inddelt i følgende regioner:
- Region Nordjylland med central forvaltning i Aalborg dækker det nuværende Nordjyllands Amt, de nordlige dele af Viborg Amt og en mindre del af Århus Amt
- Region Midtjylland med central forvaltning i Viborg dækker det nuværende Ringkjøbing Amt, størstedelen af Århus Amt, den sydlige del af Viborg Amt og den nordlige del af Vejle Amt
- Region Syddanmark med central forvaltning i Vejle dækker de nuværende Fyns, Ribe og Sønderjyllands amter samt den sydlige del af Vejle Amt
- Region Hovedstaden med central forvaltning i Hillerød dækker de nuværende Københavns og Frederiksborg amter, Københavns og Frederiksberg kommuner, samt Bornholms Regionskommune
- Region Sjælland med central forvaltning i Sorø dækker de nuværende Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter
Især byer der mister deres status som amtssæde i forbindelse med strukturreformen, vil blive tilgodeset med forskellige statslige administrationskontorer.
Regionsgrænserne vil også danne basis for inddeling i statsforvaltningsregioner og beskæftigelsesregioner. For beskæftigelsesregionernes vedkommende udgør Region Hovedstaden og Region Sjælland dog en beskæftigelsesregion tilsammen.
Opgaver
Regioners hovedopgaver er:
- Sygehuse og hospitaler.
- Privatpraktiserende og speciallæger.
- Sygesikring.
- Behandlende og social psykiatri.
- Tilbud til f.eks. svært handicappede.
- Specialundervisning af personer med tale-, høre- eller syns-vanskeligheder.
- Regional udvikling inden for Natur og miljø, uddannelse og kultur.
Eksterne kilder/henvisninger
- [http://www.im.dk/publikationer/strukturaftale/index.html Aftale om strukturreform] - hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet
- [http://www.vejleamt.dk/sw19084.asp Strukturreform] - hos Vejle Amt
Regioner
-
Danmarks amterListe over Danmarks amter, samt tre kommuner med amtsfunktion:
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune fungerer også som amter. Københavns og Frederiksberg kommuner fordi de historisk har særstatus, mens de bornholmske vælgere ved en folkeafstemning den 29. maj 2001, besluttede at slå de daværende fem bornholmske kommuner og amtskommunen sammen.
Christiansø og omliggende øer har en særstatus ved ikke at indgå i den kommunale inddeling af Danmark. Disse øer er således ikke med i nogen kommune eller noget amt.
Amter
Danmarks amter (1793-1970)right
Liste over Danmarks amter, som de eksisterede i perioden 1793-1970:
#Hjørring Amt
#Thisted Amt
#Ålborg Amt
#Viborg Amt (før 1970)
#Randers Amt
#Ringkøbing Amt (før 1970)
#Ribe Amt (før 1970)
#Århus Amt (før 1970)
#Skanderborg Amt
#Vejle Amt (før 1970)
#Tønder Amt
#Haderslev Amt
#Åbenrå Amt
#Sønderborg Amt
#Odense Amt
#Svendborg Amt
#Holbæk Amt
#Frederiksborg Amt (før 1970)
#Københavns Amt (før 1970)
#Roskilde Amt (før 1970)
#Sorø Amt
#Præstø Amt
#Maribo Amt
#Bornholms Amt
Ændringer i løbet af perioden
Roskilde amt var en del af Københavns amt i tiden 1808-1970.
Skanderborg amt var en del af Århus amt i perioderne 1793-1824 og igen fra 1867-1942.
1799
Galten herred overføres fra Århus til Randers amt.
Nim herred overføres fra Vejle til Århus amt.
1821
Vrads herred overføres fra Ringkøbing til Århus amt.
Hids herred overføres fra Århus amt til Viborg amt.
1864 - 1866
Vejle amt udvides med Nørre Tyrsting herred.
Ribe amt udvides med Ribe herred.
Svendborg amt udvides med Ærø.
Ribe amt afgiver de Kongerigske enklaver.
1920
Amterne Tønder, Haderslev, Åbenrå og Sønderborg oprettes.
1931
Åbenrå og Sønderborg amter lægges sammen
Kilder
Sogn-Herred-Amt, særnummer af Slægt&Data, 1998, ISBN 87-90044-02-9
Kategori:Danmarks historie
Kategori:Danmarks amter (1793-1970)
Trap DanmarkJens Peter Trap (1810-1885), kabinetssekretær, topografisk
forfatter.
Som sekretær hos kabinetssekretæren ledsagede han kongeparret Christian 8. og Dronning Caroline Amalie på dets store rundrejse i riget i 1840.
Han blev selv udnævnt til kabinetssekretær i 1856. Han ledsagede Frederik 7. på dennes store rejser i Jylland og Slesvig i dette og de følgende år. Ved Frederiksborg Slots Brand 17. december 1859 var han med til at redde henved 300 malerier og en del antikke møbler fra at blive flammernes bytte; kongen belønnede ham med gehejmeetatsrådstitlen.
Han fulgte også Christian 9. på flere rejser, blandt andre til Island i anledning af tusindårsfesten. Som belønning for sin hengivenhed mod kongehuset dekoreredes Trap 1875 med Dannebrogsordenens storkors, og 1881, da han havde været kabinetssekretær i 25 år, udnævntes han til gehejmeråd. Ved universitetets jubilæumsfest 1879 modtog han det juridiske doktordiplom. I februar 1884 tog han sin afsked og døde den 21. januar 1885 i København.
J.P. Traps ret betydelige litterære produktion begyndte 1842 med udgivelsen af den danske Hof- og Statskalender som han udgav i 44 år.
Mest kendt er Trap nok for Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, hvis første udgave kom i 1856-1860, som blev så godt modtaget af læserne, at der allerede 1871-1879 udkom en stærkt forøget anden udgave i seks bind. Omkring 1895 udkom tredje udgave, fjerde udgave i 1929 og femte udgave i 1963. Et supplement til Danmarksbeskrivelsen blev Statistisk-topografisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, der udkom 1861-1864 i to bind.
Værket omtales i reglen som Trap Danmark. Det har siden førsteudgaven været et vigtigt opslagsværk i dansk lokalhistorie.
Trap efterlod sig et omfattende selvbiografisk manuskript som han ønskede blev udgivet efter hans død. På grund af det stærkt personlige indhold angående kongehusets forhold (bl.a. om grevinde Danner) måtte udgivelsen vente til 1966. Selvbiografien udgaves da, med omfattende noter ved Harald Jørgensen, under titlen Fra fire Kongers Tid, i tre bind.
Kilder/henvisninger
- [http://www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/17/0482.html om J. P. Trap] i Dansk biografisk leksikon
Trap, Jens Peter
Trap, Jens Peter
Trap, Jens Peter
Kategori:HerrederSe artiklen Herred
Kategori:Danmark
Kategori:Danmarks amter (1662-1793)
Kategori:Danmarks amter (1793-1970)
Kategori:Danmarks amter (1970-2006)
Kategori:Subnationale enheder PaifangPaifang znany też jako Paifong (牌坊) lub Pailou (牌楼) to tradycyjny element chińskiej architektury w formie bramy. Pierwotnie miał charakter praktyczny, lecz w czasach dynastii Song stał się elementem wyłącznie dekoracyjnym. Zwykle budowane są z drewna lub kamienia i bogato zdobione.
Paifang drewniane są zwykle malowane na czerwono. Belkowanie przyozdabia się między innymi kaligrafią. Dach wieńczący konstrukcję pokrywany jest kolorowymi dachówkami i zdobiony tradycyjnymi chińskimi smokami. Drewniane paifang mają kamienne piedestały.
Paifang kamienne lub ceglane mogą być malowane na czerwono i zdobione podobnie jak drewniane. Bywają też malowane na biało. Biel związana jest w kulturze dalekiego wschodu ze śmiercią i zwykle białe paifang stoją przy wejściach do miejsc kultu lub na cmentarze. Nie mają wówczas kolorowych zdobień ale filary pokrywane są pracowicie wykonanymi rzeźbieniami.
Zobacz też:
- Torii
- Łuk triumfalny
Kategoria:Obiekty budowlane
elitarne.info accommodation in valencia narty suplementy niusy
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
|
Berjocht:Meidogger fr-3
| fr-3 |
Cette personne peut contribuer avec un niveau avancé de français. |
|
|