:: wikimiki.org ::

Opportunity

Opportunity

Opportunity er den fjerde robot mennesket har landsat på planeten Mars. Opportunity undersøger hovedsagligt kemiske og geologiske egenskaber (rettere: areologiske), som fx grundstoffer, mineraler, støv, sten, mm.

Robot

En robot kan defineres som en programmérbar maskine med manipulatorer og sensorer. Manipulatorer er mekaniske instrumenter, der kan påvirke verden omkring robotten, mens sensorer sanser omverdenen. Et eksempel på en manipulator kunne være en gribearm. Selve ordet robot stammer fra tjekkisk, og er en afledning af robota, som betyder arbejde. Ordet brugtes første gang af forfatteren Karel Čapek i skuespillet R.U.R. (Rossum's Universal Robots) fra 1920 (uropført 1921). Det er derefter i andre fiktionssammenhænge blevet hyppigt anvendt, som for eksempel i Fritz Langs klassiske science fiction-film Metropolis fra 1926.

Se også

- Kunstig intelligens

Eksterne henvisninger

- [http://www.comon.dk/index.php?page=news:show,id=11552 2002-06-21, Comon.dk: Intelligent robot stak af fra laboratorium]
- [http://www.comon.dk/20/view.asp?ID=9826 6. november 2001, Comon.dk: Robot-hundeejere truer Sony med boykot] Citat: "...Enkelte bruger har endda truet med at udøve vold mod hunden...."
- [http://www.aibohack.com/ AiboPet's AiboHack Site]
- [http://www.pcworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=4767 21. nov. 2003, PCWorld: Robot med indbygget pc] White Box Robotics har på dette års Comdex-messe i Las Vegas præsenteret en robot, der samtidig er en fuldt udstyret standard-pc. Citat: "...Prisen for det digitale hjems kæledyr er omkring 10.000 kroner..."
- [http://www.pcworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=4823 19. dec. 2003, PCWorld: Robot med fart på]
- [http://www.popsci.com/popsci/computers/article/0,20967,1010851,00.html January 2005, popsci.com: Losing Weight, Flying High. The world’s smallest, lightest robotic helicopter demos the future of evershrinking portable gizmos] Kategori:Datalogi Kategori:Kunstig intelligens ja:ロボット ko:로봇 th:หุ่นยนต์

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i vores solsystem, talt fra solen; "nabo-planet" til vores egen planet Jorden i den forstand at Jorden er den tredje planet i solsystemet. Som Jorden har Mars en atmosfære, om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende består af carbondioxid. Mars drejer sig om sig selv i næsten samme takt som Jorden, så på Mars oplever man et "mars-døgn" der er godt 39½ minut længere end det døgn vi kender på Jorden. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, omfatter 686,9601 jordiske døgn, eller 1 år og ca. 10½ måned. Og fordi Mars' omdrejningsakse ligesom Jordens hælder mod planetens baneplan, har Mars også skiftende årstider; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser når det er vinter, og aftager i udbredelse når det er sommer. Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af "marsboere" eller "små grønne marsmænd", men med den viden man har i dag, er det tvivlsomt om Mars i dag har nogen som helst livsformer. Til gengæld tyder meget på at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så "våd" som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning end den har i dag — og så fald er det tænkeligt at Mars dengang har været en frodig verden.

Mars-overfladen

Mens den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter der er udjævnet af lavastrømme, består den sydlige halvkugle for det meste af højland, arret af store kratre fra meteornedslag. De to terræntyper ser forskellige ud når man observerer dem fra Jorden, så tidligere troede man at de lysere, lave sletter var "kontinenter" mellem det mørkere højland, som man mente var "have". Mars har udslukte vulkaner, hvoraf den største, Olympus Mons med 27 kilometer, har rekorden som solsystemets højeste bjerg. Den ligger i et enormt højlandsområde kaldet Tharsis, sammen med flere andre store og ligeledes udslukte vulkaner. Mars byder også på solsystemets største bjergkløft, Valles Marineris, som er 4000 kilometer lang og 7 kilometer dyb: Den er opkaldt efter den ubemandede rumsonde Mariner 9 som "opdagede" den. Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Mars' areografi og areologi (dannet af Ares, den græske krigsgud som svarer til romernes Mars).

Atmosfære

Mars har en ganske tynd atmosfære; trykket, eller "barometerstanden", på Marsoverfladen varierer mellem 7 og 9 hektopascal (det som meteorologerne førhen kaldte for millibar), sammenlignet med "standardværdien" 1013 hektopascal ved Jordoverfladen. Det meste, 95%, af Mars-atmosfæren består af carbondioxid, og modsat Jordens atmosfære beskytter Mars' atmosfære ikke planetens overflade mod solens ultraviolette lys. På grund af sin større afstand til solen er solstrålingen ved Mars kun ca. 43% af hvad den er i Jordens nærhed, og dertil er den tynde Mars-atmosfære en dårlig varmeisolator: Temperaturerne på Mars er derfor lave; i gennemsnit −60 grader Celsius, med udsving mellem −140 og +20 grader. Det meste af det vand der findes på Mars, er bundet i planetens to polarkalotter, hvor det findes som "rim", blandet op med frossen carbondioxid eller tøris. Den smule der findes som vanddamp i atmosfæren, danner ind imellem store højtliggende cirrusskyer. Fra tid til anden bryder kæmpemæssige støv- eller sandstorme løs på Mars: Det kan ses fra Jorden ved at planetskivens overfladetræk udviskes helt eller delvis.

Mars' måner

cirrussky Mars har månerne Phobos og Deimos, græsk for frygt og terror, og de blev begge opdaget i 1877 af Asaph Hall. De er ganske små, irregulære ("kartoffelformede") stenblokke; afhængig af hvor man "tager mål" af dem, måler Phobos mellem 19 og 27 kilometer, og Deimos 10 til 16 kilometer. De er muligvis småplaneter der engang er blevet "indfanget" i Mars' tyngdefelt. På grund af tidevandskraften vender begge måner altid den samme side mod Mars. Phobos følger et så snævert kredsløb om Mars, at den fuldfører et omløb hurtigere end Mars roterer om sig selv: Set fra Mars-overfladen vil man opleve at Phobos står op over den vestlige horisont, mens Solen og Deimos står op i øst og går ned i vest.

Liv på Mars?

i 1880'erne mente man at have observeret nogle "linjer" på kryds og tværs hen over Mars-overfladen. Disse linjer er siden hen blevet forklaret med optiske illusioner og begrænsninger i den tids teleskoper, men dengang blev de tolket som kanaler — og "nogen", måske en højere civilisation af marsboere, måtte vel have konstrueret disse kanaler. Formodningerne om højerestående liv på Mars satte sine spor i tidens science fiction, f.eks. H.G. Wells' Klodernes Kamp fra 1898. Efterhånden som teleskoperne blev bedre, stod det klart at der hverken var kanal-anlæg eller andre spor af civilisationer at se på Mars, og man opdagede hvor ugæstfri forholdene på Mars ville være overfor jordiske livsformer. Lige inden de første rumsonder landede på Mars-overfladen gjorde man sig allerhøjest forhåbninger om simple planter, alger og lignende — langt fra den højtstående, kanal-byggende civilisation man forestillede sig i slutningen af det 19. århundrede. Måleresultaterne fra sonderne på Mars-overfladen kan ikke entydigt be- eller afkræfte teorien om liv på Mars, men til gengæld har man opdaget en række ting ved Mars der tyder på at der engang i en fjern fortid har været rigeligt med vand: Det sandsynliggør at der engang har været et måske endda frodigt liv på Mars, men noget endegyldigt bevis for dette har man endnu ikke fundet.

Rummissioner til Mars

Jorden og Mars kan kaldes hinandens "nabo-planeter" i og med de to planeter er hhv. den tredje og fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen. Og kulde, sandstorme og vandmangel til trods, er klimaet på Mars meget mere tåleligt for mennesker og maskiner end Jordens "nabo til den anden side"; Venus. Mars er da også det første himmellegeme efter Månen der er besøgt af ubemande rumfartøjer og bliver antagelig også det første himmellegeme ud over vores egen Måne der får besøg af mennesker.

Ubemandede rumflyvninger til Mars

De første ubemandede ekspeditioner til Mars blev gennemført i 1960'erne med sonder der enten fløj forbi eller gik i kredsløb om Mars, og derfra optog nærbilleder og foretog andre observationer fra "nært" hold. I 1970'erne landsatte man de første fartøjer direkte på overfladen, hvoraf det daværende Sovjetunionen var først med et menneskeskabt instrument på Mars-overfladen. Siden 1990'erne er en række fartøjer fra USA og den europæiske rumfartsorganisation ESA blevet landsat på Mars. Følgende rumfartøjer er indtil nu, med større eller mindre held, sendt afsted til Mars:
- Cosmos 419 (Sovjetunionen)
- Mars-sonder i Mariner-programmet (USA)
- Mars-programmet (Sovjetunionen)
- "Mars-bilerne" Spirit og Opportunity (USA)
- Mars Express (ESA)
- Mars Global Surveyor (USA)
- Mars Observer (USA)
- Mars Odyssey (USA)
- Mars Pathfinder (USA)
- Phobos-programmet (Sovjetunionen)
- Viking-programmet (USA)
- Zond 2 og Zond 3 (Sovjetunionen)

Bemandede rumflyvninger til Mars

Menneskelige astronauter er meget mere fleksible end de robotter og fjernstyrede apparater vi allerede har sendt til Mars, hvilket efter nogens mening retfærdiggør de større tekniske vanskeligheder der ligger i at holde en besætning i live og i god form under en 2-3 år lang rumflyvning. USA's præsident George W. Bush har den 14. januar 2005 talt om mulighederne for en bemandet færd til Mars, og ESA har en langsigtet vision om samme mål, betegnet Aurora-programmet. Robert Zubrin fra Mars Society taler varmt for en "rejseplan" der omtales som Mars Direct: Denne plan betragtes af mange som den den mest praktiske og økonomisk overkommelige fremgangsmåde for en bemandet Mars-færd. På meget lang sigt, århundrede ude i fremtiden, mener en del videnskabsfolk at Mars kunne blive en koloni beboet af mennesker, eller måske endda ændres ved terraforming til et miljø som mennesker kan leve i direkte, uden brug af rumdragter og hermetisk lukkede boliger med egen atmosfære. Andre videnskabsfolk advarer imod ideen med at terraforme Mars, fordi vi derved afskærer os fra nogensinde at finde evt. oprindelige Mars-livsformer i mylderet af det liv vi i så fald medbringer fra Jorden.

Eksterne henvisninger

- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020519&Kategori=RUMFART&Lopenr=105170010&Ref=AR 19.05.2002, Ing.dk: To nye Mars-meteoritter fundet]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040114074023.htm 2004-01-14, ScienceDaily: Mars On Earth? Researchers Find Mars-like Conditions In A South American Desert]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/02/050224112321.htm 2005-03-02, Sciencedaily: Frozen Sea Discovered Near Martian Equator From 3D Images Of Mars Express] Citat: "....possibility of finding life on Mars one step closer...The discovery...of a frozen sea close to the equator of Mars has brought the possibility of finding life on Mars one step closer..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041206192315.htm 2004-12-07, Sciencedaily: Proof Positive: Mars Once Had Water, Researchers Conclude]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4727847.stm 29 July 2005, BBCNews: Ice lake found on the Red Planet] Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 als:Mars (Planet) ja:火星 ko:화성 ms:Marikh simple:Mars (planet) th:ดาวอังคาร

Geologi

Geologi (fra græsk γη (ge) - jorden λογος (logos) - videnskab) er læren om jordens fysiske struktur, f.eks. om de forskellige jordlag, jordens aktivitet f.eks. om vulkaner og jordskælv, og om jordens historie, f.eks. om de forskellige istider og om hvordan de ændrede landskabet.

Se også

- Geografi
- Palæontologi
- Jordens historie
- Geologisk formation
- Geologisk aflejring
- Sten og jordtyper

Kilder/Henvisninger

- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger

- Geologi portalen: [http://www.geologi.dk/ geologi.dk]
- Google: [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Videnskab/Naturvidenskab/Geovidenskab/Geologi/ Geologi] Kategori:Geologi Kategori:DK5 55 ja:地質学 ko:지질학 th:ธรณีวิทยา

Catégorie:Nouveau Testament

Catégorie:Bible

gry Nurkowanie online spielautomaten gry sportowe online slots

:: RELATED NEWS ::

XML Schema Definition
An XML Schema Definition (XSD) is an instance of an XML schema written in the W3C's XML Schema language. An XSD defines a type of XML document in terms of constraints upon what elements and attributes may appear, their relationship to each other, what types of data may be in them, and other things. It can be used with validation software in order to ascertain whether a particular XML document is of that type, and to pr

1500 B.C.
Centuries: 17th century BC - 16th century BC - 15th century BC Decades: 1550s BC 1540s BC 1530s BC 1520s BC 1510s BC

800 B.C.
Centuries: 10th century BC - 9th century BC - 8th century BC Decades: 850s BC 840s BC 830s BC 820s BC 810s BC - 800s BC -

SIGARMS
SIGARMS is the American incarnation of Swiss manufacturing firm Schweizerische Industrie Gesellschaft (SIG), a company most famous for its firearms, as SIG Arms AG. SIGARMS was set up in 1985 in order to manufacture and import SIG's firearms into the USA, although as of 2000 it has been a separate entity. The original SIG Arms AG parent company was simultaneously renamed as Swiss Arms AG.

History

The origins of SIGARMS stem from a wagon factory created in schematic diagrams) is an electronic circuit that uses the mechanical resonance of a physical crystal of piezoelectric material along with an amplifier and feedback to create an electrical signal with a very precise fre

Nasa
] The National Aeronautics and Space Administration (NASA), which was established in 1958, is the agency responsible for the public space program of the United States of America. It is also responsible for long-term civilian and military aerospace research.

Vision and mission

NASA's vision is "to improve life here, extend life to there, and to find life beyond." Its mission is

Euthyphro dilemma
The Euthyphro Dilemma is found in Plato's dialogue Euthyphro, in which Socrates asks Euthyphro: “Is the pious loved by the gods because it is pious, or is it pious because it is loved by the gods?” In monotheistic terms, this is usually transformed into: “Is what is moral commanded by god because it is moral, or is it moral because it's willed by god?”.

The dilemma in Plato

In Euthyphro, Socrates and

Meša Selimović
Mehmed Meša Selimović was a Bosnian and Serbian writer born in a Bosniak or Bosnian Moslem family (which is controversy)¹. He was one of the greatest 20th century novelists of Southeastern Europe. He wrote his novels in statistical and condensed matter physics that quantifies how closely packed energy levels are in some physical system. It is often expressed as a function g(E) of the internal energy E, or a function g(k) of the wavevector k. It is usually used with economics, the price elasticity of supply measures the responsiveness of the quantity supplied of a good to its price. It is measured as the percentage change in supply that occurs in response to a percentage change in price. For example, if, in response to a 10% rise in the price of a good, the quantity supplied increases by 20%, the price elasticity of supply would be 20%/10% = 2. (Case & Fair, 1999: 119). The quantity of a good supplied can, in the short term, be different from the amount produced, as manufacturers will have stocks which t