Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Optik

Optik

Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet. I optik arbejdes der ofte med synligt, infrarødt, og ultraviolet lys, men eftersom lys er elektromagnetisk stråling gør de samme fænomener sig gældende for røntgenstråling, mikrobølger, radiobølger og andre former for elektromagnetisk stråling.

Optiske fænomener


- Diffraktion
  - Fotonisk krystal
- Dispersion
- Interferens
- Polarisering
- Refleksion
- Refraktion

Optiske apparater


- Diffraktivt gitter
- Laser
- Linse
  - Briller
  - Zoomobjektiv
- Hullinse
- Prisme
- Spejl

Ekstern henvisning


- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/1/15 CERN Courier: Photonic crystal makes flat lens] Citat: "...The key to creating the flat lens lies with the recent advent of materials - photonic crystals - that effectively have a negative index of refraction...the principle could herald a revolution in optics..."
- Kategori:Fysik ja:光学 ko:광학 ms:Optik

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Centrale teorier

:Klassisk mekanik - Termodynamik - Statistisk mekanik - Elektromagnetisme - Speciel relativitet - Almen relativitetsteori - Kvantemekanik - Kvantefeltteori - Standardmodellen

Foreslåede teorier

:Teorien om alting - Den store samlende teori - M-teori - Tolkning af kvantemekanikken

Begreber

:Stof - Antistof - Partikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) - Boson - Fermion :Symmetri - Bevarelseslove - Masse - Energi - Inerti - Vinkelhastighed - Spin :Tid - Rum - Dimension - Rumtid - Længde - Hastighed - Kraft - Bevægelsesmængde - Impuls :Bølge - Bølgefunktion - Harmonisk oscillator - Magnetisme - Elektricitet - Elektromagnetisk stråling - Temperatur - Entropi - Fysisk information

Naturkræfter

:Gravitation (Tyngdekraft) - Elektromagnetisme - Svag kernekraft - Stærk kernekraft

Partikler

:Atom - Proton - Neutron - Elektron - Kvark - Foton - Gluon - W-boson - Z-boson - Graviton - Neutrino - Partikelstråling

Tabeller

:Fysiske konstanter - Grundlæggende SI-enheder - afledte SI-enheder - SI-præfiks - Konvertering af enheder

Historie

:Fysikkens historie - Kendte fysikere - Nobelprisen i fysik - Alternativ fysik

Beslægtede områder

:Matematisk fysik - Astronomi - Astrofysik- Biofysik - Elektronik - Ingeniørvidenskab - Meteorologi

Uløste problemer

:Fysikkens uløste gåder

Eksterne henvisninger


- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Lys

For andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning ---- Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.

Lysets egenskaber

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering. Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens. Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:
farve bølgelængdeinterval (målt i vakuum) frekvensinterval
rød ~ 625-740 nm ~ 480-405 THz
orange ~ 590-625 nm ~ 510-480 THz
gul ~ 565-590 nm ~ 530-510 THz
grøn ~ 520-565 nm ~ 580-530 THz
cyan ~ 500-520 nm ~ 600-580 THz
blå ~ 450-500 nm ~ 670-600 THz
indigo ~ 430-450 nm ~ 700-670 THz
violet ~ 380-430 nm ~ 790-700 THz
Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR. Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c: c = 299.792.458 meter per sekund. Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret. Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.

Måling af lys

Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)

Lyskilder


- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
  - glødelamper
  - Solens lys
  - glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
  - laser og maser (stimuleret emission)
  - lysdiode
  - gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
  - flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
  - cyklotronstråling
  - Bremsstrahlung-stråling
  - Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
  - katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation

Kilder


- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756

Se også


- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger


- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..." Kategori:Fysik Kategori:Elektromagnetisk spektrum Kategori:Økologi ja:光 ko:빛 ms:Cahaya simple:Light th:แสง

Stof (fysik)

Den moderne synsvinkel på stof er, at det er alle videnskabelige observerbare entiteter. Almindeligvis er stofs definition begrænset til den der forskes i fysikkens. Stof kan opfattes som materiale, der består af subatomare partikler, der er fermioner og som derfor respekterer Paulis udelukkelsesprincip.

Se også


- Stof for andre betydninger.
- Antistof
- Fysik
- Materie
- Materiale
- Masse

Eksterne henvisninger


- [http://www.leksikon.org/art.php?n=4779 Lexikon: Standardmodellen] Citat: "...Bosoner har et heltals spin og følger ikke Paulis udelukkelsesprincip..."
- [http://ntserv.fys.ku.dk/nysyn/node15.html Fysik KU: Kvanteverdenen, Mange identiske partikler] Citat: "...Hvis to ens partikler starter på forskellige steder med hver deres hastighed, så vil man ifølge den klassiske fysik kunne beregne deres fremtidige position helt entydigt, og man vil i princippet aldrig være i tvivl om, hvilken partikel man har med at gøre. I kvantemekanikken må situationen være helt anderledes..." Kategori:Fysik ja:物質 ko:물질 ms:Jirim simple:Matter

Elektromagnetisk stråling

Elektromagnetisk stråling kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed og som formidler energi fra et sted til et andet. Lys er en form af elektromagnetisk stråling. Det teoretiske studium af elektromagnetisk stråling kaldes elektrodynamik og er et underemne af elektromagnetisme. Enhver elektrisk ladning som accelereres, udsender elektromagnetisk stråling. Når enhver ikke-ohmsk-afsluttet elektrisk ledning (eller andet ledende objekt som f.eks. en radioantenne) leder vekselstrømsenergi, udstråles elektromagnetisk stråling med samme fase og frekvens som vekselstrømmens. Afhængigt af omstændighederne, kan elektromagnetisk stråling opføre sig som bølger eller som partikler. Som en bølge karakteriseres elektromagnetisk stråling ved en hastighed, amplitude og frekvens (evt. bølgelængde). Når elektromagnetisk stråling betragtes som partikler, også kendt som fotoner, har hver foton en energi, som er relateret til bølgens frekvens og den er givet ved Plancks relation: E = hν, hvor
- E er fotonens energi.
- h er Plancks konstant: 6,626 × 10-34 J
- s.
- ν er bølgens frekvens. Senere opdaterede Albert Einstein denne formel til Efoton = hν. Generelt klassificeres elektromagnetisk stråling ved sin frekvens (bølgelængde) i: radio, mikrobølger, infrarødt lys, synligt lys, ultraviolet lys, røntgen- og gammastråler. Den detaljerede klassifikation er i artiklen: det elektromagnetiske spektrum.

Se også


- solenergi, X-enhed

Eksterne henvisninger


- [http://www.altair.org/ Exploring the electromagnetic spectrums] Kategori:Fysik ja:電磁波 ko:전자기파

Radiobølge

Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner. Bølgerne spredes gennem luften fra radiosender til radiomodtager. Omsætningen mellem elektriske svingninger i antenneledningen til radiobølgerne i luften sker i antennen, der i princippet er to ledninger, hvortil der tilføres en vekselspænding. Hvis man producerer en stor vekselspænding, kan der forekomme vekselstrøm i ledningerne. Dette forekommer selvom, de to ledninger ikke er forbundet til et kredsløb. Pga. at de to ledninger ikke er sammensat, vil vekselstrømmen ophobe et elektron felt i de to ledninger. Plus ladning i den ene, og minus ladning i den anden. Ledningselektronerne løber frem og tilbage i ledningerne, der vil da ske skift mellem de to ledningers ladning, dette frembringer en acceleration. De elektroner, der accelererer, udsender en energi i en form af elektromagnetisk stråling. De to ledninger danner da en antenne, som udsender radiobølger i den samme frekvens som vekselspændingen.

Se også


- Radioamatør, Antennetyper Kategori:Fysik Kategori:Radioteknik

Diffraktion

Når bølger (af f.eks. lyd eller lys) sendes igennem snævre åbninger godt og vel på størrelse med bølgernes længde, spredes de i bestemte mønstre: Dette fænomen kaldes for diffraktion. Et eksempel på optisk diffraktion ses på CD- og DVD-skiver, hvor informationen på »data-siden« danner et mere eller mindre regelmæssigt mønster med detaljer på størrelse med lysbølger. Lys med forskellige bølgelængder (dvs. forskellige farver) reflekteres i forskellige retninger, så set i ellers »farveløst« hvidt lys stråler disse skiver i farverige »regnbuemønstre«.

Diffraktion i dobbeltspalte

optisk På illustrationen til højre symboliserer de blå streger bølgetoppe, og de lodrette gule streger er en væg: Bølgerne kan kun passere denne væg gennem de to små huller (eller parallelle, smalle spalter) der er vist som »ophold« i linjen. De bølger der slipper igennem hullerne, optræder på den modsatte side af væggen som to punktformede »bølge-kilder«, og bølgefronterne fra disse »kilder« (buede blå linjer på illustrationen) interfererer med hinanden: I visse, smalle zoner (vist med grå pile) overlapper bølgetoppe med bølgetoppe (krydsende, blå buer) og skaber konstruktiv interferens og derved »adderes« de to bølgetoppe. Ind imellem disse zoner mødes bølgetoppe med med bølgedale, og »ophæver« således hinanden ved destruktiv interferens.
Som det ses på illustrationen, vil en af zonerne med konstruktiv interferens (og dermed høj intensitet) altid ligge i direkte forlængelse af den retning som den oprindelige planbølge kom fra: Denne zone (vandret grå pil) kaldes for »nulte orden«. Andre tilsvarende zoner med konstruktiv interferens tildeles et nummer m, talt i stigende rækkefølge væk fra 0. orden. Disse zoner, eller ordener, ligger i nogle bestemte vinkler θm i forhold til 0. orden, givet ved ligningen
\sin \theta_m = m \cdot \frac
hvor
- d er afstanden mellem hullerne/spalterne i væggen, og
- λ er bølgelængden. Den værdi for vinklen θm som man får af ovenstående formel, vil passe med det man i praksis vil måle i »stor« (i forhold til d og λ) afstand fra åbningerne. I området lige ud for åbningerne følger zonerne med destruktiv og konstruktiv interferens nogle hyperbel-formede grænser. Er der mere end to huller eller spalter, vil hvert par »nabo-huller« skabe zoner med konstruktiv og destruktiv interferens i de samme vinkler, så længe alle huller er anbragt med ensartet indbyrdes afstand. Kategori:Optiske fænomener og begreber ja:回折

Fotonisk krystal

Fotoniske krystaller er periodiske dielektriske eller metal-dielektriske (nano)strukturer som er designet til at påvirke elektromagnetiske bølgers (EM) udbredelse på den samme måde som det periodiske potential i et halvledende krystal påvirker elektronernes bevægelse ved at definere tilladte og forbudte elektriske energibånd. Fraværet af tilladte udbredelsesenergibånd indeni strukturen for et interval af bølgelængder kaldes et fotonisk båndgab, som forårsager bemærkelsesværdige optiske fænomener, som bl.a. resulterer i; spontan udsendelse, generering af alle regnbuens farver ud fra infrarødt-lys, højreflekterende spejle som virker i alle retninger og lysleder med lavt tab, og materialer med negativt brydningsindeks. Fotonisk krystal er grundlæggende set baseret på det fysiske fænomen diffraktion.

Se også


- Kvantemekanik
- Optik
- Nanoteknologi
- Kvanteø

Eksterne henvisninger


- Webarchive backup: [http://web.archive.org/web/20001214044600/ada.ing.dk/ni/niis.dll/site/Newarticle.stm?artikelid=12272 Ingeniøren nr. -3/1999: Dansk gennembrud i fiberoptik] Danske og engelske forskere har sammen bevist, at optisk fiber med huller i kan transportere lys over lange afstande.
- [http://cph.ing.dk/arkiv/1000/nkt.html 09/03/2000, Ing: NKT vil lave fibre med huller] Citat: "...DTU og NKT samarbejder om fremstilling af ny slags optiske fibre...de nye krystalfibre har lavere tab end de traditionelle fibre med en kerne af massivt kvarts...Krystalfibrene baserer sig på et andet fænomen, der kaldes fotonisk båndgab..."
- Vejviser: [http://www.pbglink.com/ Photonic Crystal and Photonic Band Gap Links]
- [http://news.com.com/2010-1071-281355.html?legacy=cnet Cnet, August 31, 2000, Why photonics?] Citat: "...Demand for photonic equipment is skyrocketing. Internet traffic on the backbone networks has been doubling every three months and shows no sign of abating. Companies are laying fiber in just about every cross-country right-of-way they can find. First it was along the railways, and now it's the gas pipelines, sewers and just about any conduit you can think of... "
- [http://www.sandia.gov/LabNews/LN11-03-00/light_story.html November 3, 2000, Sandia LabNews: Cheesecloth-like photonics device bends light with little loss] Citat: "...the cheesecloth-like structure can be considered essentially a wire for light...Because of the very small light loss, the technique offers the potential of ultimately replacing electronic chips with faster, cooler photonic chips...two-dimensional crystals are cheaper and far easier to build..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/646-1.html Number 646 #1, July 16, 2003, AIP: Photonic Crystal Shifts Energy] Citat: "...Shawn Lin and his Sandia colleagues, in the course of their studies of photonic crystals, have seemed to challenge the venerable formulation, made by Max Planck a hundred years ago, of what kind of emission spectrum a body should have..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/1/15 CERN Courier: Photonic crystal makes flat lens] Citat: "...The key to creating the flat lens lies with the recent advent of materials - photonic crystals - that effectively have a negative index of refraction...the principle could herald a revolution in optics..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1099278.stm BBC News: 3 January, 2001, Sea mouse promises bright future] Citat: "...The sea mouse, or Aphrodita, has spines that normally appear deep red in colour. But when light falls on a spine perpendicular to its axis, stripes of different colours appear - strong blues and greens..."The simple structure responsible for this effect is a remarkable example of photonic engineering by a living organism."..."These structures may have application in photonic communications, where there is much interest in fabricating photonic crystal fibres with similar morphology."..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040521071505.htm 2004-05-24, Sciencedaily: Tightly Focused Laser Light Generates Nonlinear Effects And Rainbow Of Color] Citat: "..."supercontinuum generation in nonlinear fibers." The phenomenon can be observed in a new class of optical fibers, called photonic crystal fibers. PCFs consist of a tiny solid glass core surrounded by a cladding, or casing, that contains air holes along the length of the fiber...As the IR light propagates, or spreads, through a 1-meter-long fiber, the light appears, first orange, then yellow and finally green...The visible lightwaves emerge from the fiber as white light, which contains all the colors of the spectrum..." Kategori:Kvantemekanik

Optisk dispersion

right Når lys passerer en grænseflade mellem to gennemsigtige materialer, f.eks. luft og glas, brydes lyset ved det der kaldes refraktion og skifter derved retning. Graden af afbøjning afhænger bl.a. af det såkaldte brydningsindeks mellem de to materialer, og dette brydningsindeks varierer i større eller mindre grad med lysbølgernes længde, og dermed lysets farve.
Alle kendte, gennemsigtige materialer har en større eller mindre, men målelig variation i deres brydningsindeks, og for langt de fleste materialers vedkommende er brydningsindekset større overfor kortere end ovorfor længere bølgelængder (dvs. blåt lys brydes mere end rødt). Materialer med stor variation i brydningsindeks siges at have stor dispersion (farvespredning): Prismet øverst på illustrationen til højre har denne egenskab, og er derfor egnet til at "sortere" det hvide lys der kommer ind fra venstre i dets bestanddele af forskellige bølgelængder/farver, i for langt de fleste materialer er brydningsindekset større for korte bølgelængder end for længere bølgelængder. Det nederste af de to viste prismer har en lille dispersion, og er således egnet til brug i billeddannende optisk udstyr som f.eks. kameraer og kikkerter, fordi alle farver i motivet sendes i omtrent samme retning. Bruger man det "forkerte" materiale til den slags udstyr, vil skarpe kontraster i billedet blive forsynet med blå og røde "kanter" - en fejl som kaldes for kromatisk aberration. Da lysets hastighed igennem et gennemsigtigt materiale afhænger af brydningsindekset, betyder dispersionen i materialet også, at lys med forskellige bølgelængder passerer med forskellige hastigheder -- jo længere bølgelængde, desto større hastighed: Sender man et kort, hvidt lysglimt (dvs. lys "blandet" af mange forskellige bølgelængder) igennem f.eks. en lysleder, vil glimtet i den anden ende observeres som først rødt, så gult og grønt, og til sidst blåt. Se også:
- Brydningsindeks
- Optik
- Optisk linse
- Optisk prisme
- Refraktion Kategori:Optiske fænomener og begreber

Optisk polarisering

Al elektromagnetisk stråling, herunder lys, består af fortløbende magnetiske og elektriske felter orienteret vinkelret på hinanden. Hvis det elektriske felt i elektromagnetisk strålebundt konsekvent svinger i en bestemt retning, siges strålingen at være polariseret lineært i denne retning. Specielle lyskilder som lasere og visse udladningsrør skaber lys med denne egenskab, mens felterne i f.eks. sollys og lys fra glødelamper er tilfældigt orienteret -- stråling af denne beskaffenhed siges at være upolariseret.
En særlig form for polarisering er cirkulær polarisering, hvor sammnenstillingen af elektriske og magnetiske felter drejer rundt om strålingens udbredelsesretning. Cirkulær polarisering er enten højre- eller venstrehåndet, afhængigt af om felterne drejer "medurs" hhv. "modurs" set i udbredelsesretningen.
Imellem rent lineær og rent cirkulær polarisering findes et interval af "blandinger" mellem de to former; dette kaldes for elliptisk polarisering

Polariseringsfiltre

Polariseringsfiltre er anordninger, som lader elektromagnetisk stråling passere næsten uhindret hvis dens polarisering falder sammen med filterets polariseringsretning, og dæmper strålingen kraftigt hvis dens polarisering ligger vinkelret på filterets polarisering. Stråling med vinkler imellem disse to yderpunkter bliver dæmpet i varierende grad. Sådanne polariseringsfiltre kendes bl.a. fra Polaroid®-solbriller, og de kan bruges til at frasortere stråling hvis polarisering ikke falder sammen med filterets polariseringsretning.
Ved hjælp af særlige optiske indretninger baseret på prismer med særlige overflade-belægninger, kan man desuden "sortere" upolariseret stråling i to strålebundter, polariseret i retninger vinkelret på hinanden.

Flydende krystal-displays (LCD)

Displays af typen med flydende krystaller benytter polarisering til at danne "skyggebilleder" i bestemte former: Det forreste lag glas indeholder et polariseringsfilter orienteret i én retning. Neden under findes et medium ("flydende krystaller"), som på et elektrisk signal kan "beordres" til fungere som et polariseringsfilter i enten samme retning som det "faste" filter i glaspladen, eller i retningen vinkelret herpå. I den første situation vil lys med samme polarisering som glaspladens og krystallernes polarisering passere uhindret og blive kastet tilbage fra et spejl eller en lys baggrund bagest i displayet, mens der i den sidste situation ikke kan passere noget lys (uanset polariseringen), og en mørk "skygge" fremtræder i displayet.

Kvartbølgepladen og cirkulært polariseret stråling

En kvartbølgeplade er et medium som kan gennemtrænges af visse typer elektromagnetisk stråling: Stråling polariseret i én retning "forsinkes" en kvart bølgelængde mere end stråling hvis polarisering står vinkelret på samme retning: Sender man cirkulært polariseret stråling igennem sådan en kvartbølgeplade, omformes strålingen så den kommer ud lineært polariseret.
Tilsvarende kan man, ved at "træffe" kvartbølgepladen med lineært polariseret stråling (dette skal ske i en vinkel af 45° mellem de to førnævnte retninger), gøre strålingen cirkulært polariseret. Kategori:Optiske fænomener og begreber ja:偏光

Diffraktivt gitter (optisk)

Et Optiske diffraktivt gitter er en enten spejlende eller transparent overflade der er forsynet med striber eller et andet repeterende mønster med detaljer på nogle få mikrometer eller mindre. På grund af et fænomen der kaldes diffraktion vil det lys der passerer eller reflekteres fra et sådant gitter blive »sorteret« efter bølgelængde, fordi lys med forskellige bølgelængder forlader gitteret i forskellige vinkler. Kategori:Optiske apparater ja:回折格子

Laser

En laser er en indretning, som skaber lys eller anden elektromagnetisk stråling med ganske særlige egenskaber, ved hjælp af kvantemekaniske effekter. Navnet er et akronym for de engelske ord "Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation" - på dansk: "Lys-forstærkning ved stimuleret udsendelse af stråling".
Lyset fra en helt idéel laser udmærker sig på fire måder:
- Lyset har én ganske bestemt bølgelængde - synlige laserstråler vil altid have en klar farve; de kan aldrig være f.eks. helt hvide.
- Alle bølger bevæger sig i præcis samme retning: I stedet for en lyskegle danner laseren en tynd, snorlige stråle, hvilket ses tydeligt hvis strålen går igennem røg, tåge, støv eller lignende.
- Alle bølger svinger i takt, så energien i hver bølge adderes ved konstruktiv interferens. Intensiteten indenfor selve strålen er derfor særdeles høj.
- Alle bølger i laserstrålen er polariseret i en entydig retning, dvs. den elektriske hhv. den magnetiske del af hver bølge er orienteret i samme retning.

Praktiske anvendelser

Den første laser blev demonstreret i 1960, og blev i begyndelsen betragtet som en kuriositet uden nogen praktiske anvendelser. Men i dag bruges lasere til en lang række forskellige formål, f.eks.:
- Industriel bearbejdning: Stærke laserstråler med bølgelængder i det infrarøde område, styret af robotter, kan skære emner ud i f.eks. stål.
- Kommunikation: En moderne laserteknologi er de såkaldte laserdioder, som skaber lys med laserens egenskaber, herunder den høje intensitet. Disse dioder kan moduleres med et informations-bærende elektrisk signal, og dermed viderebringe informationen ad optisk vej, f.eks. igennem en lysleder.
- Medicinske anvendelser: Med præcist anvendt laserlys kan man behandle en række lidelser i øjet, og ved hjælp af endoskoper og laserlys fremført via lysledere kan kirurger arbejde på snævre og utilgængelige steder i patientens krop gennem naturlige kropsåbinger eller minimale snit (såkaldt keyhole-kirurgi).
- Måling: Laserlys bruges til at måle en lang række fysiske størrelser, f.eks. afstand (og deraf også hastighed og acceleration), rotation samt optiske og kemiske egenskaber. De fleste af disse målemetoder går ud på at sende en laserstråle af moderat styrke ind imod eller igennem det der skal måles på, og derefter undersøge den stråling der passerer eller kastes tilbage.

Princippet i laseren

Elektronerne i et atom kan bevæge sig i ganske bestemte baner i forhold til atomkernen, og hver af disse baner repræsenterer et vist kvantum energi. Modtager en elektron en energimængde svarende til forskellen mellem dens nuværende bane og en mere energirig bane, absorberer elektronen energien og bruger den til at springe til den nye bane - elektronen siges nu at være exciteret. Omvendt kan en exciteret elektron henfalde ved at springe tilbage til en bane der repræsenterer mindre energi; ved den lejlighed "tilbagebetaler" elektronen energiforskellen ved at udsende en foton; et lyskvant svarende til en bølgelængde der afhænger af den frigivne mængde energi. Normalt er det en minoritet af elektronerne i et materiale der er exciteret på denne måde, men i en laser påvirker man et materiale, det såkaldte lasermedium på en måde så de fleste elektroner der kan exciteres, bliver det. Man taler da om en populations-inversion i lasermediet.
Umiddelbart efter begynder de første exciterede elektroner at henfalde spontant og udsender derved fotoner (lys) med en bestemt bølgelængde: Når disse fotoner passerer en exciteret elektron som besidder et tilsvarende energioverskud, stimuleres denne elektron til at henfalde og derved udsende en foton med samme bølgelængde, og i samme fase og retning som den oprindelige foton. Disse fotoner fortsætter samlet, og stimulerer flere exciterede elektroner til at henfalde og derved bidrage med yderligere fotoner. I hver ende af lasermediet er anbragt et spejl, hvoraf det ene reflekterer alt lyset og sender det tilbage gennem lasermediet, mens det andet lader en lille smule af lyset "undslippe": Det meste lys sendes således frem og tilbage gennem lasermediet mange gange og udløser endnu flere fotoner, mens det lys der forlader laseren igennem sidstnævnte spejl danner laserstrålen.

Eksterne henvisninger


- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040106082752.htm 2004-01-06, Sciencedaily: New Light-emitting Transistor Could Revolutionize Electronics Industry] Citat: "..."We have demonstrated light emission from the base layer of a heterojunction bipolar transistor, and showed that the light intensity can be controlled by varying the base current," said Holonyak..."
  - [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/09/050929083527.htm 2005-09-30, Sciencedaily: Room-temperature Transistor Laser Is Step Closer To Commercialization] Kategori:Kvantemekanik Kategori:Optiske apparater ja:レーザー ko:레이저 ms:Laser

Brille

Brille, en brille eller et par briller. Der har igennem tiderne været flere typer af briller som er en hjælp til folk der har nedsat syn eller andre øjenfejl. Et par briller består af et stel og et par linser, der holdes på plads foran øjnene. Der bruges samlelinser til korrektion af langsynethed og spredelinser til korrektion af nærsynethed.

Se også


- pincenez
- lorgnet

Hullinse

En hullinse er en simpel optisk indretning, som består af en plade af et uigennemsigtigt materiale, hvori der er lavet et lille hul. På engelsk betyder »pinhole« et nålestik, og det engelske navn hentyder til at man kan fremstille en hullinse ved at lave et hul i f.eks. et stykke pap ved hjælp af en (knappe)nål. pap Indretningen kales en linse, fordi den som en optisk linse kan bruges til at danne et billede af de lysstråler, der spredes fra et motiv, sådan som det er vist til højre: Et kraftigt belyst motiv (1) spreder lyset i alle retninger. De lysstråler der har retning direkte mod hullet i hullinsen (2) fortsætter igennem dette, og belyser til sidst et punkt på (eller rettere: et meget lille område af) væggen bag hullinsen: Herved dannes et billede (3) af motivet. Da alle de lysstråler der bidrager til billedet krydser hinanden i "linsens" hul, optræder billedet med »bunden i vejret» i forhold til det fysiske motiv. Motivet skal belyses temmelig kraftigt, fordi kun en ganske lille del af det lys der spredes fra et lille område på motivet, slipper igennem hullet og bidrager til at danne billedet. Jo mindre hullet i hullinsen er, desto mere lys skal der til; til gengæld giver et mindre hul et skarpere billede end et større.

Se også


- Fotografi
- Kamera

Eksterne henvisninger


- [http://www.pinhole.com/resources/articles/Young/ The Pinhole Camera, Matt Young]
- [http://home.online.no/~gjon/pinhole.htm, Pinhole Photography, Jon Grepstad] Kategori:Optiske apparater

Optisk prisme

right Et optisk prisme er et stykke gennemsigtigt materiale med et antal plane overflader: Når prismet gennemskinnes af lys i retninger andet end vinkelret på overfladerne, brydes lyset som følge af et fænomen der kaldes refraktion; på denne måde kan prismet anvendes til at ændre lysstrålers udbredelsesretning.
Hvis en lysstråle inde i det gennemsigtige materiale strejfer en plan flade i en tilpas spids vinkel, sker der intern refleksion; overfladen virker som et spejl som kaster lyset tilbage ind i prismet. Prismet kan således også optræde som et spejl overfor lyset.
Alle gennemsigtige materialer har en større eller mindre optisk dispersion, dvs. at lysbølger med forskellige bølgelængder (dvs. farver) brydes i forskellige vinkler. Til højre er vist prismer med stor dispersion (øverst) og lille dispersion (nederst): Prismet med stor dispersion er velegnet til at »sortere« lys efter bølgelængder (og derfor: farver), mens prismet med lille dispersion foretrækkes i f.eks. billeddannende optisk udstyr, fordi det sender alle motivets farver i omtrent samme retning. Se også:
- Brydningsindeks
- Diffraktivt gitter (optisk)
- Optisk linse
- Refraktion Kategori:Optiske apparater ja:プリズム

Kategori:Optik

Optik - Lyset, lyslære, synet Kategori:DK5 53 Kategori:Fysik ja:Category:光学 ko:분류:광학

Motmarsch

Als Kraftfahrzeugmarsch (auch Kolonnenfahrt oder Motmarsch von motorisierter Marsch) bezeichnet man die organisierte Verlegung von militärischen oder zivilen (Feuerwehr, Polizei) Einheiten auf der Straße in das Einsatzgebiet. Straße Der Kraftfahrzeugmarsch soll sicherstellen, dass Einsatzformationen mit Personal, Fahrzeugen und Gerät zu einer festgelegten Zeit an einem festgelegten Ort ankommen und tätig werden können. Alle Fahrzeuge bilden zusammen den Marschverband. Sie unterstehen einer einheitlichen Führung und einer einheitlichen Kennzeichnung. Es muss für andere Verkehrsteilnehmer erkennbar sein, dass ein Fahrzeug zu einem Verband gehört. Im Katastrophenschutz und bei der Bundeswehr werden Marschverbände wie folgt gekennzeichnet:
- erstes bis vorletztes Fahrzeug (außer Kräder) vorne links blaue Flagge
- letztes Fahrzeug vorne links grüne Flagge
- liegengebliebene Fahrzeuge vorne links gelbe Flagge
- sämtliche Fahrzeuge - auch am Tage - Fahrtlicht (Abblendlicht)
- eventuell blaues Blinklicht Der Marschverband ist ein geschlossener Verband im Sinne der StVO. Er wird wie ein Verkehrsteilnehmer behandelt. Wenn ein Fahrzeug die Ampel bei Grün passiert hat, so sind die restlichen Fahrzeuge des Verbandes auch dann nicht wartepflichtig, wenn die Ampel auf Rot umgesprungen ist. Zur Verkehrssicherung werden insbesondere an Kreuzungen, Straßengabelungen, Fahrbahnverengungen, Autobahnauffahrten und bei haltenden Kolonnen Verkehrssicherungsposten eingesetzt. Sie weisen andere Verkehrsteilnehmer auf die Gefahr hin und haben keine polizeilichen Regelungs- oder Weisungsbefugnis. Zu ihrer Ausstattung gehören meist Warnweste und Winkerkelle. Obwohl die Marschgeschwindigkeit mit 30-70 km/h relativ gering ist, kann die Gesamtfahrzeit durch bessere Organisation, wie gemeinsame Abmarschpunkte, Streckenauswahl und gemeinsame Haltepunkte mt dem erforderlichen Nachschub, reduziert werden.

Literatur

[http://www.fmdi.org/fmdi/download/behelfe/kfz-marsch.pdf Skript des DRK] von Dirk Becherer Siehe auch: Portal:Feuerwehr, Themenliste Feuerwehr, Verband (Verkehr), Konvoi Kategorie:Organisationsform in der Feuerwehr Kategorie:Katastrophenschutz Kategorie:Allgemeine Truppenkunde

Prague hotels download sitemap szkoy Sepsa Sponsored Site










































:: RELATED NEWS ::
Regionalgeschichte

Regionalgeschichte und Genealogie

Die Beziehung zwischen beiden ist stark abhängig von der Definition einer "Region", und es bestehen darüber hinaus mehr oder weniger enge Beziehungen zur Heimatgeschichte und zur Stadtgeschichte. Verstehen wir unter einer "Region" größere territoriale Einheiten, wie Württemberg oder Mecklenburg,
Mordheim

Überblick

Mortheim ist ein Tabletop-Spiel, entwickelt von Games Workshop. Nachdem Games Workshop die Weiterentwicklung Mortheims eingestellt hat, wird es nun von Fanatic weitergepflegt. Im Englischen heißt das Spiel 'Mordheim'. Vergleichbar mit Warhammer, wird es von zwei und mehr Spielern gespielt, wobei jeder Spieler eine Bande, zumeist bestehend aus 8-15 Modellen, kontrolliert. Die Modelle sind 28 mm große Miniaturen, die abhängig
Keylogger
Ein Keylogger ist eine Hard- oder Software, die dazu verwendet wird, die Eingaben des Benutzers an einem Computer mitzuprotokollieren und dadurch zu überwachen oder zu rekonstruieren. Keylogger werden beispielsweise von Hackern bzw. Crackern verwendet, um an vertrauliche Daten – etwa Kennworte oder PIN – zu gelangen. Software-
Chinesisches Neujahrsfest
] Das chinesische Neujahrsfest (chin. 春節, 春节 chūn jié „Frühlingsfest“; 農曆新年, 农历新年 nóng lì xīn nián; 過年, 过年 gùo nián) wird als der wichtigste chinesische Feiertag erachtet und leitet nach dem Hamburger Bevölkerung und Verwaltung ein je nach Auslegung etwa 0,2 bis 0,4 Quadratkilometer umfassender Stadtbereich im Umkreis des Hamburger Sternschanzenparks bezeichnet. Sternschanzenpark Dieser Stadtbereich zeichnet sich vor allem durch ein individuelles soziokulturelles Gepräge der Bevölkerung sowie das dichte Gemisch von Wohn-, Geschäfts-
Rhene
Die Rhene ist ein rechter bzw. südlicher Zufluss der Diemel in Hessen, Deutschland. Sie entspringt im Nordwesten des zuvor genannten Bundeslands im Naturpark Diemelsee am Widdehagen. Von dort fließt sie - teils den natürlichen Ostrand des Naturparks bildend - in Richtung Norden über Adorf in
Adam von Düren
Adam von Düren (
- vor 1487, † nach 1532) war ein westfälischer Steinmetz und Baumeister. Van Düren wirkte von 1487 bis 1532 in Dänemark und Schweden. Er schuf Anfang des 16. Jahrhunderts Skulpturen für die Kathedrale von Lund und baute anschließend
Norbert Schmidt
Norbert Schmidt († 22. Oktober 1971 in Hamburg) war ein Polizist, der bei einer versuchten Festnahme von der RAF erschossen wurde. Er war die erste Person, die von der RAF getötet wurde. In Hamburg wurde ein Platz nach ihm benannt. Schmidt, Norbert Schmidt, Norbert 1969 zu der Stadt Geldern (7 km entfernt). Der Ort hat zurzeit circa 4000 Einwohner. Walbeck besitzt abgesehen von drei Kindergärten, einer Grundschule auch seit 1973 ein Freibad, das seit 2003 im Besitz des Bädervereins Walbeck e.V. ist.

Geschichte

Die ältesten Funde belegen, dass schon zur Gräberzeit um 800 - 500 v. Chr. Menschen in Walbeck gelebt
Lepidus
Marcus Aemilius Lepidus ist der Name zahlreicher römischer Politiker.
- Marcus Aemilius Lepidus war 187 v. Chr. und zwölf Jahre später 175 v. Chr. römischer Konsul, von 180-152 v. Chr. Pontifex Maximus und 179 v. Chr.
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org