:: wikimiki.org ::

Oxygen

Oxygen

Ilt eller oxygen er et grundstof, der ved atmosfærisk tryk har gasform. Det optræder som regel som almindelige iltmolekyler med to iltatomer (O₂), men også, i mindre omfang, som ozon med tre iltatomer (O₃). ozon Ilt er nødvendigt for respirationen og dermed for den aërobe udnyttelse af kemisk energi, bundet i organiske forbindelser. Det er væsentligt at huske på, at selv planter har respiration (og altså et iltforbrug), selv om de oftest har en større frisættelse af ilt gennem fotosyntesen. Under særligt lysfattige forhold (for eksempel om natten) eller i kraftig varme kan planters forbrug af ilt overstige deres produktion af ilt. Ozonlaget i stratosfæren er afgørende vigtigt for atmosfærens filtrering af ultraviolet stråling og på den måde gavnligt for alle levende væsner på kloden. Derimod er ozon, når det optræder i jordhøjde, et forureningsproblem, pga. ozons giftige, ætsende natur. Ilt står listet som nr. 8 i det periodiske system. Jordens atmosfære indeholder 20,9% ilt. Det danske navn ilt er dannet af H. C. Ørsted af ordet ild (sammenlign brint). Tidligere blev det kaldt surstof, der ligesom tysk Sauerstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske oxygenium.

Se også

- Joseph Priestley Kategori:Grundstoffer als:Sauerstoff ja:酸素 ko:산소 ms:Oksigen simple:Oxygen th:ออกซิเจน

Grundstof

Et grundstof består udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe. Vand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H₂O), så vand er ikke et grundstof. Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Alle grundstoffer har deres eget, unikke, kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og Natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor Na hedder "sodium".

Se også

- Grundstoffer efter atomnummer
- Bombastium

Kilder/Henvisninger

- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger

- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/6 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements] Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 - which was also discovered at the German lab - should be known as darmstadtium (Ds)..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/672-1.html Number 672 #1, February 2, 2004, AIP: Element 115 Has Been Discovered] Citat: "...The long lifetime observed for element 115 suggests that physicists might be getting closer to the "island of stability,"..."
- ja:元素 ko:화학 원소 ms:Unsur kimia simple:Element th:ธาตุเคมี

Ozon

Ozon er en luftart (O₃) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling. Industrielt bruges ozon som en kraftig oxidator. Ozon er kemisk ustabilt, og tilstedeværelsen af selv forsvindende mængder af "fremmedstoffer" gør det yderst eksplosionsfarligt. Af den grund bruges ozon ikke som iltningsmiddel i raketters motorsystemer, til trods for at ozon er mere kompakt end en tilsvarende mængde "normal", molekylær ilt (O₂). Ozon kan dannes ved en spontan reaktion mellem svovlilte (SO₂) og forskellige kvælstofilter (NO_x). Da disse luftarter oftest findes, hvor man har røg fra kraftværker, fabriksskorstene m.m. i blanding med udstødningsgas fra biler, vil der dannes ozon i tæt trafikerede områder af vore byer. Ozonens ustabilitet fører til, at der dannes frie iltatomer (O), som er yderst aggressive over for levende væv. Det kan f.eks. ses af de talrige ozonskader på bytræer og -buske (skaden ligner "blancherede" pletter). På den måde kan ozonskader bruges som indikator for, at der er svovlilte og kvælstofilte i luften. Ozons ætsende virkning på levende væv har tidligere været udnyttet lægeligt ved, at man lagde tuberkulosesanatorier i tætte nåleskove. Der dannes nemlig en smule ozon, hvor der vokser nåletræer, og ved indånding fik man dræbt tuberkulosebakterierne dybt nede i patienternes lunger. ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen

Se også

- Jordens atmosfære ja:オゾン ko:오존 ms:Ozon

Respiration

Respiration (åndedræt, vejrtrækning) kræver adgang til ilt og en eller flere, energirige, organiske kulstofforbindelser. Langt de fleste levende væsner bruger respiration som deres metode til at udvinde bioenergi af organisk stof. Det gælder både de autotrofe (selvforsynende), grønne planter og de heterotrofe planteædere, rovdyr, snyltere og nedbrydere. Alle højere væsner har særlige organeller, mitokondrier, der udfører den enzymatisk-kemiske del af respirationen. Dyre- (og menneske-)mitokondrier har betydeligt mindre DNA end svampe-, alge- og plantemitokondrier. Selv om respiration er en forholdsvis effektiv metode til at udvinde energi af fødemidlerne, så er der et meget stort varmetab undervejs gennem processen. Formlen ser sådan ud: ::C₆H₁₂O₆ + 6 O₂ giver 6 CO₂ + 6 H₂O + energi (ca. 30 ATP-molekyler (= 40%) + 60% varme). Omsætning via respiration kaldes aërob, mens omsætning uden ilt kaldes anaërob. Det sidste kendes bl.a. fra en række gæringsprocesser og glykolysen. Også i jord foregår det meste af omsætningen ved respiration, men to forhold kan gøre dette umuligt: Dels kan vandindholdet i jordens porer forhindre et tilstrækkeligt hurtigt luftskifte, og dels kan komprimering af jorden forhindre dette. Af disse grunde dannes der en ilthorisont i jorden, som adskiller lag med mere end fem procents iltindhold fra dybere lag med mindre end fem procents ilt i jordluften. Denne grænse er afgørende, for den betyder et skifte fra henholdsvis aërobe omsætninger (respiration) til anaërobe (gæring).

Se også

- Aerob respiration
- Anaerob respiration
- Blad (organ)
- Citronsyrecyklus
- Gælle
- Lunge
- Minutvolumen
- Oxidation
- Ventilation

Kilder/henvisninger

Kategori:Økologi Kategori:Fysiologi ja:呼吸

Aërob

Ordet kommer af græsk: aer = luft + bios = liv. Ordet betyder iltkrævende. Det bruges om processer, som foregår ved almindelig atmosfærisk iltspænding. Ofte kan man se, at der er en afgørende grænseværdi, der ligger ved ca. 5% iltindhold i luften. De aerobe nedbrydningsprocesser i jorden standser f.eks. ved denne koncentration. Af samme grund taler man om en ilthorisont i jorden, som danner grænsen mellem lag, hvor jordluften indeholder mere end 5% ilt, og lag, hvor indholdet er under de 5%. Ordet bruges for eksempel om bakterier, der kræver ilt for at kunne vokse. Det bruges også om andre processer, der kræver tilstedeværelse af ilt. For eksempel "aerob træning", der hentyder til hvilken forbrændingsform, der anvendes i kroppens muskler ved en bestemt træningsintensitet. Obligat aerob: kan kun vokse ved tilstedeværelse af fri ilt i ikke for ringe koncentration. ----

Se også

- Aerob respiration

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756 Kategori:økologi

Planter

En plante er en organisme, der tilhører Planteriget (Plantae). Dette rige hører under Eukayoterne. Planteriget opdeles i mange undergrupper: Grønne planter incl. grønalger (Tidligere riget Planteriget (Plantae) kaldes nu af nogle få forskere for Viridiplantae) er encellede og flercellede organismer, der generelt ikke har nogen sanseorganer eller mulighed for selvstændig bevægelse. Nogle planter - stængelplanter har som fuldt udvoksne som regel rod, stilk og blade. Langt de fleste planter har fotosyntese. Planter findes i utallige varianter, her er en liste med nogle af dem: træer, buske, blomster, mosser, græsser og grønalger. Grønne planter er en delgruppe af organismerne i følge [http://tolweb.org/tree?group=Eukaryotes&contgroup=Life Tree of Live web project: Eukaryotes]
- Grønne planter (Viridiplantae) eller Chlorobionta: Simple grønalger (tarmtang...) [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/greenalgae.html Berkeley University: Introduction to the "Green Algae"]
- Klasse Prasinophytes (tidligere Haptophytes) Haptophyta olivengrønalger
- Klasse Chlorophyceae (tidligere Chlorophyta) ferskvands-grønalger [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/chlorophyceae.html Berkeley University: Introduction to the Chlorophyceae fresh-water green algae]
- Klasse Trebouxiophyceae
- Klasse Ulvophyceae (havsalat...)
- Højere grønalger og stængelplanter Streptophyla
- Chlorokybales
- Klebsormidiales [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/charophyta/klebsormidiales.html Berkeley University: Klebsormidiales]
- Orden Zygnematales Laver én celle tyk grønalgetråd.
- Orden Charales mange-cellet forgrenet grønalge.
- Orden Coleochaetales
- Stængelplanter Embryophytes

Se også

- Systema naturae
- Krydderurter
- Krydderier
- Frugt
- Grøntsager
- Urter
- Vandplanter
- Plantens grundorganer

Eksterne henvisninger

- DMOZ: [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Plantae/ Plantae]
- [http://biologi.uio.no/plfys/haa/system/alger.htm No, Systematikk: Protoctista, alger og algelignende organismer]
- [http://www.surialink.com/HANDBOOK/Genera/greens/Enteromorpha/Enteromorpha.htm Enteromorpha]
- http://www.algaebase.org/
- [http://it-student.hivolda.no/prosjekt/v00/Livet_ved_havstranda/algar.htm Algar (marin botanikk)] Kategori:Eukaryoter
- ja:植物 ko:식물 ms:Tumbuhan simple:Plant th:พืช zh-min-nan:Si̍t-bu̍t

Ultraviolet

Ultraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.

Ultraviolet lys bølgelængder

I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
- UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
- UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
- UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget). Herudover opdeles UV-lys i:
- nær UV, NUV (380–200 nm).
- ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).

Anvendelser/virkninger

UVA

Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere. UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe. Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning. Nogle dyr, som f.eks. bier, kan se UV lys. Formodentlig hjælper dette dyrene til at finde blomster, og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten. UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter; derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden for at dæmpe UVA lyset.

UVA og UVB

Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D₃-vitaminer. En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning. Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. ([http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?name=Pigmentforstyrrelser+&categoryId=559&article=1384 kilde sundhedsguiden.dk]). Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse. "Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO₂) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.

UVB og UVC

UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.

Kilder/referencer

- [http://www.epa.gov/sunwise/uvradiation.html EPA SunWise UV Radiation]
- [http://www.physlink.com/Education/AskExperts/ae300.cfm Question: What is the wavelength of UVa, UVb, and UVc light measured in nanometers, and frequency (in Hz)?]

Se også

- Sollys
- Solbruning
- Lysstofrør
- Ultraviolet lampe, Ultraviolet lysstofrør
- Ozonlag Kategori:Fysik ja:紫外線 ms:Ultraungu simple:Ultraviolet

Ozon

Se også

- Jordens atmosfære ja:オゾン ko:오존 ms:Ozon

Jordens atmosfære

Tilbage til geografi, meteorologi eller økologi ---- Jordens atmosfære består af forskellige luftarter. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer. alge

Atmosfærens virkning

Atmosfæren beskytter livet på jorden ved at absorbere solens ultraviolette stråler (al UVC og næsten al UVB), forstøve meteorer, forstøve kometer, absorbere solvind og kosmisk stråling. Herudover reducerer atmosfæren temperaturforskellene mellem nat og dag samt udligner globalt set temperaturforskellene mellem områder med relativt indstrålingsoverskud, subtroperne og troperne, og områder med relativt indstrålingsunderskud, de polare egne arktis og antarktis. Dette kaldes den atmosfæriske cirkulation.

Atmosfærens opbygning

Temperaturen i jordens atmosfære varierer med højden over havoverfladen:
- Magnetosfære - ca. 5000 til mere end 60.000 km, regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med den såkaldte solvind. Magnetosfæren strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale væk fra solen. Geostationære satellitter befinder sig i ca. 36.000 km højde over ækvator.
- Ydre Van Allen strålingsbælte - ca. 10.000 - 65.000 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Exosfære - ca. 700 - 5000 km, hvor atmosfæren tynder ud til rummet.
- Indre Van Allen strålingsbælte - ca. 650 - 6.300 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Termosfære - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med højden.
- Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
- F₂-lag (>150 km)
- F₁-lag (>150 km)
- E-lag (95-150 km)
- D-lag (75-90 km)
- Mesopause - Regiongrænse.
- Mesosfære - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med højden.
- Stratopause - Regiongrænse.
- Stratosfære - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger typisk med højden på grund af opfangen ultraviolet stråling (al UVC og næsten al UVB) via stratosfærisk ozon.
- Ozonlaget - eller ozonosfæren, omkring 10 - 50 km, hvor ozon findes.
- Tropopause - Regiongrænse.
- Troposfære (en del af biosfæren) - Ved polerne: 0 - 7 km, ved ækvator 0 - 17 km, temperaturen falder typisk med højden (barometrisk højdeformel). Mere end 80% af atmosfærens masse er i troposfæren. Det er i troposfæren at der er turbulens. Det skyldes jordoverfladeujævnheder som f.eks. planter og selve overfladen. Herudover sker der opblanding på grund af lufttransport (vinde og jetstrømme), som forårsages af temperaturforskelle. Langt det meste nedbør er i denne region. Her befinder de fleste skyer sig.

Atmosfærens kemi

Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
- 78 % kvælstof (nitrogen)
- 21 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
- 1 % argon Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder. Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte.

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756.
- [http://scipp.ucsc.edu/outreach/balloon/atmos/The%20Earth.htm The Earth's Atmosphere]
- [http://ssdoo.gsfc.nasa.gov/education/lectures/magnetosphere/index.html The Magnetosphere. Dr. James L. Green]
- [http://www.nasm.si.edu/research/ceps/etp/earth/earth_mag.html Earth's Magnetosphere]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1124989201748B212 August 25 2005, iol: Meteor dust may affect climate - study] Citat: "...Friction with air molecules stripped away the rock, transforming it into a cloud of dust that trailed from 56 to 18 kilometres in altitude..."
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys ?]
- [http://www.cac.yorku.ca/general/intro.html Centre for Atmospheric Chemistry (CAC): What is Atmospheric Chemistry?]
- [http://www-as.harvard.edu/chemistry/trop/publications/jacob2000/text.html January 2000, Harvard University: The Oxidizing Power of the Atmosphere]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://sciencenow.sciencemag.org/cgi/content/full/2005/929/2 29 September 2005, Science Now: Breathing Easier Since the Jurassic] Citat: "...Atmospheric oxygen levels have fluctuated throughout Earth's history..."

Se også

- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)

Eksterne henvisninger

- [http://www.gammel.rummet.dk/4_DanskIndsats/Cluster/Jordens_rummiljo/body_jordens_rummiljo.html Udforskning af Jordens rummiljø]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22P%E5+sporet+af+E.T.%27s+%E5nde%22 dr.dk: På sporet af E.T.'s ånde]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/jorden.shtm dk4: Jorden]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011205/timed.html Ingeniøren 05/12/2001: Atmosfærens øverste grænse udforskes]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 14.08.2003, Ing.dk: Ozonlaget får det bedre]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Atmospheric_Chemistry/ Atmospheric Chemistry]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/03/030320073502.htm ScienceDaily, 2003-03-20: Surprise! Lightning Has Big Effect On Atmospheric Chemistry]

Radiofoni og ionosfæren

- [http://mitglied.lycos.de/radargrundlagen/wellen/ew18-en.html Propagation of Electromagnetic Waves]
- [http://www.transworldradio.8m.com/tutorial/tech/T3/A.html T3A Line of Sight; Reflection of VHF/UHF Signals; Ionosphere]
- [http://www.hfradio.com/qst.pdf PDF: Radio Waves and the Ionosphere]
- [http://home.online.no/~polar-ps/telecom.htm Telecommunication in the Arctic (Page 2: Radio wave distribution and northern lights)] Kategori:Økologi Kategori:Meteorologi ja:大気 ko:대기권 ms:Atmosfera

Hans Christian Ørsted

Hans Christian Ørsted (14. august 1777 i Rudkøbing - 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker og kemiker. Han var bror til politikeren og juristen A.S. Ørsted. Skolegang i København: I foråret 1794 drog H.C. Ørsted samt broderen A.S. Ørsted til København, hvor de samme år bestod studentereksamen og året efter de akademiske adgangseksaminer med udmærkelse. H.C. Ørsted tog farmaceutisk eksamen 1797. Professor i København 1806-1829. Medstifter af Polyteknisk Læreanstalt og var dennes første direktør 1829-1851. Han udgav naturfilosofiske afhandlinger m.m. og stiftede Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824. H.C. Ørsted er begravet på Assistens Kirkegård i København

Betydningsfulde opdagelser

- Opdagede elektromagnetismen i 1820 under en forelæsning med et meget simpelt eksperiment, hvor han viste, at en strømførende ledning kan påvirke den magnetiske nål i et kompas.
- Isolerede som den første grundstoffet aluminium i 1825.
- Konstruerede et piezometer
- Bekræftede Boyles og Mariottes undersøgelser over luftarters sammentrykkelighed.

Eksterne kilder/henvisninger

- [http://runeberg.org/dbl/19/0484.html Dansk Biografisk Leksikon]
- Forsøg over den electriske Vexelkamps Indvirkning paa Magnetnaalen (dansk oversættelse af H.C. Ørsteds latinske pamflet fra 1820 om opdagelsen af elektromagnetismen) Ørsted, Hans Christian Ørsted, Hans Christian Ørsted, Hans Christian ja:ハンス・クリスティアン・エルステッド

Joseph Priestley

Joseph Priestley 1733 - 1804, en af den moderne kemis grundlæggere. Han er bedst kendt som den der fandt oxygen. Var også den første der beskrev lattergas. Opfandt og simplificerede apparatur til undersøgelse af gasarter. Priestley, Joseph Pristley, Joseph Pristley, Joseph ja:ジョゼフ・プリーストリー ms:Joseph Priestley

1972

XX. mendearen taula (XIX. mende | XX. mende | XXI. mende) 1950ko hamarkada | 1960ko hamarkada | 1970ko hamarkada | 1980ko hamarkada | 1990ko hamarkada 1967 | 1968 | 1969 | 1970 | 1971 | 1972 | 1973 | 1974 | 1975 | 1976 | 1977

Gertaerak.

Arte eta kultura.

- Oskorri euskal musika talde ospetsu eta beteranoa sortu zen.

Zientzia eta teknologia.

- Abenduaren 7 - Apolo XVII espaziountzia Ilargira bidali zuten.

Kirolak.

Jaiotzeak.

Heriotzak.

Nobel saridunak:

- Fisika: John Bardeen, Leon Neil Cooper, John Robert Schrieffer
- Kimika: Christian B. Anfinsen, Stanford Moore, William H. Stein
- Literatura: Heinrich Böll
- Medikuntza: Gerald M. Edelman, Rodney R. Porter
- Ekonomia: John Hicks, Kenneth Arrow
- Bakea: - ---- Category:XX. mende ja:1972年 ko:1972년 simple:1972 th:พ.ศ. 2515

opisy gg Granada accommodation teksty keno Sklep Nurkowy

:: RELATED NEWS ::

Tufnell Park
London Borough of Islington ['izliŋtən] ist ein Stadtbezirk von London. Er liegt unmittelbar nördlich der City of London und entstand bei der Gründung von Greater London im Jahr 1965 durch die Zusammenlegung der Bezirke Islington und Finsbury der ehemaligen County of London

Trisom
Von einer Trisomie (gr. τρία = drei + σώμα = Körper, hier Chromosomenkörper als Träger der Erbinformationen) spricht man, wenn ein Chromosom oder ein Teil eines Chromosoms dreifach (= trisom) statt zweifach (= disom) in allen oder einigen Körperzellen vorliegt.

Ursache

Üblicherweise liegen die Chromosomen eines Menschen als Doppelsatz und somit in diploider Form vor. Verdreifachungen von Erbmaterial entste

Upper Holloway
London Borough of Islington ['izliŋtən] ist ein Stadtbezirk von London. Er liegt unmittelbar nördlich der City of London und entstand bei der Gründung von Greater London im Jahr 1965 durch die Zusammenlegung der Bezirke Islington und Finsbury der ehemaligen County of London

Archway
London Borough of Islington ['izliŋtən] ist ein Stadtbezirk von London. Er liegt unmittelbar nördlich der City of London und entstand bei der Gründung von Greater London im Jahr 1965 durch die Zusammenlegung der Bezirke Islington und Finsbury der ehemaligen County of London

Bleichbad
Das Bleichbad wandelt das bei der Entwicklung entstehende, für die Schwärzung verantwortliche metallische Silber in Silbersalz (Umkehrentwicklung) oder in wieder belichtbares Silberhalogenid um (z. B. bei einer Umentwicklung). Die leichtlöslichen Silbersalze können durch ein Klärbad

Freisa d’Asti
Freisa d'Asti ist ein italienischer Rotwein mit dem Status einer DOC (seit dem 1. September 1972) aus der Provinz Asti, Piemont. Er wird zu 100% aus der Rebsorte Freisa hergestellt. Die 381 ha Rebfläch

Flüsterwitz
Flüsterwitz ist die Bezeichnung für Witze, die in irgendeiner Art und Weise Kritik am Nationalsozialismus, der NSDAP, ihrer Führer und dem von den Nazis geführten Krieg übten und daher von der Bevölkerung nur hinter vorgehaltener Hand erzählt werden konnten und wurden. Erzählte man einen Flüsterwitz und wurde dabei erwischt, musste man mit einer Verurteilung rechnen.
Als Begründung dafür wurde entweder Beleidigung, ein Verstoß gegen das "