Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Partikel

Partikel

Partikel har flere betydninger. # indenfor naturvidenskab i betydningen lille stofdel. Synonymer: atom, brøkdel, del, enhed, fnug, gran, ion, korn, stump. Orddannelser: sodpartikel, støvpartikel, jordpartikel, partikelaccelerator, partikelfysik. Se også elementarpartikel og Subatomar partikel. # indenfor sprogvidenskab i betydningen ubøjeligt ord, dvs. præpositioner, konjunktioner, udråbsord og visse adverbier. Orddannelser: verbalpartikel. ja:粒子

Naturvidenskab

Naturvidenskab er opbygning af naturvidenskabelige teorier. Naturvidenskabelige teorier har den egenskab at de er falsificerbare. Dvs. at de forudsiger konsekvenser der er objektivt observerbare, og at en modstrid mellem de forudsagte og faktisk observerede konsekvenser derfor betyder, at teorien kan konstateres at være fejlagtig. Ideelt set kan en naturvidenskabelig teori således falsificeres via forsøg. Visse naturvidenskabelige teorier beskæftiger sig dog med emner, hvis natur gør direkte forsøg vanskelige. Dette gælder f.eks. teorier som evolutionsteorien og teorien om kontinentalpladernes drift. I dette tilfælde lægges vægt på, at teorien forklarer alle observerede fakta. En naturvidenskabelig teori har form af en model (ofte matematisk), der tillader forudsigelser inden for teoriens gyldighedsområde. Naturvidenskaben beskæftiger sig således udelukkende med at beskrive konsekvensen af givne årsager. Naturvidenskabens mål er at reducere specifikke modeller til mere generelle modeller, dvs. at finde mere grundlæggende årsags-virknings sammenhænge. Naturvidenskaben søger således at give svar på hvordan verden er indrettet. Hvorfor verden er indrettet på denne måde ligger uden for naturvidenskabens område. Nogle mennesker søger svar på hvorfor-spørgsmålet gennem religion.

Se også


- biologi, datalogi, fysik, kemi, matematik, nanoteknologi, Danmarks kendte personer, Naturvidenskabsfolk.

Eksterne henvisninger


- [http://www.aktuelnat.au.dk/ Aktuel Naturvidenskab] Kategori:Videnskab Kategori:Naturvidenskab ja:自然科学 ko:자연과학 th:วิทยาศาสตร์ธรรมชาติ

Atom

Et atom er den mindste bestanddel af et grundstof. Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
I dag ved man, at atomer består af elementarpartikler, men den græske antagelse er korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system) man kan have. Hvis man delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl. En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og salte. Der findes flere forskellige modeller der beskriver atomernes struktur blandt andet Bohr's atommodel og bølgemodellen.

Historie

Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om at verdenen består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han postulerede at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størelser og former. Denne teori fik stor modstand. Folk kunne ikke acceptere at alt bestod af atomer, også immaetrialistiske begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i teorien. Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om at verden bestod af de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket er grunden til at dette blev den dominerende teori. Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev meget integreret i religionen, så man blev betragtet som en kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demikrits teori gik i glemmebogen. Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori. I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, så at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassandi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori. I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til at danne bestemte molekyler.

Se også


- Fysik
- Partikelfysik
- Subatomar partikel
- Proton
- Neutron
- Elektron Kategori:Kvantemekanik Kategori:Grundstoffer Kategori:DK5 53.22 ja:原子 ko:원자 ms:Atom simple:Atom th:อะตอม

Gran


- Flere slægter af nåletræer i Gran-familien
  - Gran-slægten
  - Douglasgran
- Den gamle dansk vægtenhed et gran svarer til 0,0651 gram.

Ion (kemi)

En ion er et elektrisk ladet atom eller molekyle. Der findes både positivt og negativt ladede ioner; undertiden kaldes en positiv ion en kat-ion, og en negativ ion en an-ion. Ioner med modsatte ladninger kan tilsammen danne et salt, f.eks. spaltes opløst køkkensalt i positivt ladede natriumioner, Na+, og negativt ladede kloridioner, Cl-. Et atom der har mistet en eller flere elektroner er positivt ladet. Et atom der har optaget en eller flere elektroner er negativt ladet. Ioner der består af flere atomer (fx OH-) kaldes sammensatte ioner. Når man skal skrive formler for ioner-forbindelser, skal der altid være lige mange minusser(-) som der er plusser(+). F.eks. Zn++ + S- - ---> ZnS. Zink-ionen er dobbelt ladet, og det samme er svovl-ionen, altså vores formel er korrekt. Hvis man skal betragte det fra en mere pædagogisk vinkel, kan man også se plusserne(+) som bolde, der skal ned i hullerne (minusserne). Planterne optager mineralske stoffer i form af ioner. Da de er elektrisk ladede, er planterne nødt til at bruge energi for at flytte ionerne ind i roden. Derfor findes der en række ionpumper i røddernes overhud, hvor der foregår et ionbytte, sådan positive ioner (kationer) "betales" med brintioner, mens de negative betales med hydroxidioner. Da planterne optager flest kationer, fremkalder det i tidens løb en forsuring af jorden omkring rodnettet.

Se også


- Ion (flertydig) kategori:kemi ja:イオン ko:이온 ms:Ion simple:Ion

Jordpartikel

Ved en teksturanalyse (se tekstur), som udføres ved sining gennem en hel række sold med aftagende maskestørrelse, gives en beskrivelse af en bestemt jord. Beskrivelsen foreligger som en tabel med procenttal for hver enkelt kornstørrelse. Disse kornstørrelser er pr. definition inddelt sådan:
Partikel Kornstørrelse
Sten >20 mm
Grus 2-20 mm
Grovsand 0,2-2 mm
Finsand 0,02-0,2 mm
Silt 0,002-0,02 mm
Ler 0,0002-0,002 mm
Kalk -
Organisk stof -

Se også


- Sten og jordtyper Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Geologisk aflejring ja:粒径

Partikelaccelerator

En partikelaccelerator er et apparat til at accelerere elementarpartikler op til en høj hastighed, de bruges for eksempel til eksperimenter i fysik. ja:加速器 ko:입자 가속기

Elementarpartikel

Fra den græske oldtid (antikken) havde man en ide om, at alt stof bestod af noget udeleligt, som på græsk kaldes atomos - heraf navnet atom. De blev da, i princippet, klassificeret som elementarpartikler (det gør de ikke mere). Den første subatomare partikel der blev opdaget, var elektronen (1897). Protonen og neutronen blev først fundet i 1918 henholdsvis 1932. Oprindelig henviste elementar- i elementarpartikel naturligvis til at disse partikler mentes at være usammensatte og udelelige. I dag véd vi at de fleste "elementarpartikler" faktisk er opbygget af mindre bestanddele, men navnet har hængt ved. (På samme måde kaldes et atom stadig sådan selvom det ikke er udeleligt.) Partikelfysikken beskriver i dag elementarpartiklerne og deres vekselvirkninger i en teori der kaldes standardmodellen. I Standardmodellen består stof af 6 kvarker, 6 antikvarker, 6 leptoner, 6 antileptoner. Disse 24 partikler antages i dag at være stofs fundamentale (altså usammensatte) byggesten. Herudover eksisterer der også følgende kraftformidlende elementarpartikler: gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, Higgs. Gravitonen og Higgs-partiklen er hypotetiske partikler, da de endnu ikke er eksperimentelt påvist. Elementarpartikler kan klassificeres i:
- Elementarpartikel
  - Fermioner, stofpartikler (Har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
    - baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft).
      - Kvarker: up-kvark, down-kvark, charm-kvark, strange-kvark, top-kvark, bottom-kvark og deres antipartikler.
    - leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft).
      - elektron, myon, tauon, elektronneutrino, myonneutrino, tauonneutrino og deres antipartikler.
  - Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere)
    - Har spin 1, 2,...).
      - gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner.
    - Har spin 0.
      - Higgs-partikel.

Stofpartikeltabel

Udover tabellens, findes der også 12 antipartikler:
Familie partikel Masse·c2  el.lad./|e|  Baryontal  Vekselvirkning
1. Familie  Elektron (e) 511 keV -1 0 Gr., em., svage
Elektron-Neutrino (νe)  <2 eV 0 0 Gr., svage
Up-kvark (u) 4 MeV 2/3 1/3 Gr., em., svage, stærke 
Down-kvark (d) 7 MeV -1/3 1/3 Gr., em., svage, stærke
2. Familie Myon (μ) 0,1 GeV -1 0 Gr., em., svage 
Myon-Neutrino (νμ) <0,2 MeV 0 0 Gr., svage 
Charm-kvark (c) 1,5 GeV 2/3 1/3 Gr., em., svage, stærke 
Strange-kvark (s) 0,15 GeV -1/3 1/3 Gr., em., svage, stærke 
3. Familie Tau (τ) 1,8 GeV -1 0 Gr., em., svage 
Tau-Neutrino (ντ) <0,02 GeV  0 0 Gr., svage 
Top-kvark (t) 174,0 GeV 2/3 1/3 Gr., em., svage, stærke 
Bottom-kvark (b) 4,7 GeV -1/3 1/3 Gr., em., svage, stærke 

Kraftpartikeltabel

(I parentes: Formodede partikler, som endnu ikke er eksperimentielt påvist):
Partikel Masse·c2 Spin/(h/2π)  el.lad./|e|  formidlet vekselvirkning 
Foton 0 1 0 elektromagnetiske kraft
Z0 ca. 91 GeV 1 0 svage
W+ ca. 80 GeV 1 1
W- ca. 80 GeV 1 -1
Gluon 0 1 0 stærke (Farvekraft)
(Graviton)  0 2 0 Gravitation
(Higgs) mellem ca. 60 GeV og ca. 540GeV  0 0 -----

Se også


- Subatomar partikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Rumtid
- Kvantemekanik
- Sparticle

Eksterne henvisninger


- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://quarkdance.org/ quarkdance.org] ("Nuttede" dansende kvarker med musik)
- [http://www.science-park.info/particle/fundamental.html Fundamental particles: quarks and leptons - Science-Park.info]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/02/050213121924.htm 2005-02-17, Sciencedaily: New Measurement Undermines Physicists' Theories For Nature's Hidden 'Particle-force' Collaboration] Citat: "...For some reason, which physicists are still puzzling over, the weak force only ever affects left-handed particles...The theories are really a last ditch effort to make do with the fundamentally flawed Standard Model of physics. If these theories keep getting disproved, we're going to have to go on to an entirely new model of the universe's workings..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/41/2/17 CERNCourier: Season of Higgs and melodrama]
- [http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/1695390.stm 6 December, 2001, BBCNews: 'God particle may not exist] Citat: "...its giant accelerator which should have shown up the presence of the Higgs found absolutely nothing - and this could mean particle physics having to revisit some of its most cherished ideas..."
  - [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3546973.stm 10 March, 2004, BBC News: 'God particle' may have been seen] Citat: "...If correct, Dr Renton's assessment would place the elusive particle's mass at about 115 gigaelectronvolts...However, there is a 9% probability that the signal could be background "noise"..."
- [http://members.tripod.com/mwolff/body_spin.html Milo Wolff: The Physical Origin of Electron Spin - using quantum wave particle structure] Citat: "...The electron's structure, as well as its spin, had been a mystery. Providing a physical origin of spin for the first time is the purpose of this paper....note that spin, and other properties, are attributes of the underlying quantum space rather than of the individual particle. This is why spin, like charge, has only one value for all particles...This structure settles a century old paradox of whether particles are waves or point-like bits of matter. They are wave structures in space. There is nothing but space. As Clifford speculated 100 years ago, matter is simply, "undulations in the fabric of space". ..."
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/spin.htm Robert Rutkiewicz: Explaining Particle Spin]
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/Mass.htm Robert Rutkiewicz: Defining Mass] Citat: "...The value of mass is not being redefined. But the concept of mass being a fundamental property is reviewed...A new physical law is postulated: All known particles are elements of momentum moving at a velocity c...This extension is based on special relativity and uses SR equation for mass..."
- [http://members.tripod.com/mwolff/body_spin.html The Physical Origin of Electron Spin - using quantum wave particle structure] Citat: "...note that spin, and other properties, are attributes of the underlying quantum space rather than of the individual particle. This is why spin, like charge, has only one value for all particles...."
- [http://www.rsystem.org/rs/cwkvk/glimpses.htm Glimpses of a new paradigm. K.V.K. Nehru] Citat: "...Dewey B. Larson introduces the new paradigm that motion is the basic and sole constituent of the physical universe, and space-time is the content—not the container—of the universe...", [http://www.reciprocalsystem.com/dbl/ Dewey B. Larson (1898-1990)]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/1/3 8 January 2004, PhysicsWeb: Muons continue to defy Standard Model] Citat: "..."The fact that our measurement continues to deviate from theory may be an indication that we are seeing new physics beyond the Standard Model," said Lee Roberts of Boston University..." Kategori:Kvantemekanik ja:基本粒子 ko:기본입자

Subatomar partikel

Partikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

I fysikken kan partikler have følgende 4 fundamentale vekselvirkningsegenskaber i partikelfysikkens Standardmodel. Det skal bemærkes at gravitation er selvstændig, da den ikke er indeholdt i Standardmodellen (kilde: [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]):
- Egenskaber
  - Elektromagnetisme. (Teori: QED). Påvirker partikler med ladning - vekselvirkningskvant; foton.
  - Svage kernekraft. Påvirker partikler med Flavor - vekselvirkningskvanter; W og Z bosoner.
  - Stærke kernekraft. (Teori: QCD).
    - Fundamentale stærke kernekraft. Påvirker partikler med farveladning; kvarker og gluoner - vekselvirkningskvant; gluon.
    - Residuelle stærke kernekraft. Påvirker partikler med ??; hadroner - vekselvirkningskvant; meson.
  - Gravitation. Påvirker alt med en masse eller energi (dvs. alle subatomare partikler) - vekselvirkningskvant; graviton (som endnu ikke er eksperimentelt påvist).

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

I fysikken forsøger man bl.a. at finde ud af om nogle af de kendte 4 fundamentalkrafter kan forenes, med det formål at finde en bedre samlet teori. Det er lykkedes for elektromagnetismen og den svage kernekraft, at få dem samlet i den fælles elektrosvage vekselvirkning. De 2 resterende teorier teorien om alting og den store samlende teori er ikke realiseret endnu.
- Egenskaber
  - (Formodet teori: Teorien om alting)
    - (Formodet teori: Den store samlende teori, GUT)
      - Elektrosvage vekselvirkning. (Accepteret teori: GSW)
      -
- Elektromagnetisme
      -
- Svage kernekraft
      - Stærke kernekraft
      -
- Fundamentale stærke kernekraft
      -
- Residuelle stærke kernekraft
    - Gravitation

Partikelklassifikation

Stofs subatomare partikler består af elementarpartikler og de subatomare partikler kan klassificeres i:
- Subatomar partikel
  - Stof
    - Fermioner, (stofpartikler der har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
      - Baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft) f.eks. hadroner dvs. protoner og neutroner.
      -
- Kvarker: u-kvark, d-kvark, c-kvark, s-kvark, t-kvark, b-kvark og deres antipartikler.
      - leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft): elektroner, myoner, tauoner, elektronneutrinoer, myonneutrinoer, tauonneutrinoer og deres antipartikler.
    - Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
      - (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner)

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

PartikelKvarkerMasse·c2 Halveringstidel.lad./|e| strangenessAntipartikel
Positiv pionπ+ud 139 MeV2,6
- 10-8s		+ 10Negativ pion
Negativ pionπ-ud- 10Positiv pion
Neutral pionπ0uu+dd 135 MeV8,3
- 10-17s		00 
Positiv kaonK+us 494 MeV1,2
- 10-8s		+ 1+ 1Negativ kaon
Negativ kaonK-us- 1- 1Positiv kaon
Neutral kaonK0ds 498 MeV5,2
- 10-8s og 8,9
- 10-11s		0+ 1Anti-kaon
Anti-kaonK0ds0- 1Neutral kaon
Jot-PsiJ/Ψcc3097 MeV0,8
- 10-20s		00 
Y(3940)Y(3940)cc3940 MeV 
YpsilonYbb9460 MeV1,3
- 10-20s		00 
I tabellen er symbolet for anti-kaonen vist med understregning. I litteratur anvender man overstregning, men det har HTML endnu ikke mulighed for. Den neutrale kaon og anti-kaon findes i to forskellige versioner med forskellig halveringstid. De neutrale pioner, jot-psi og ypsilon er deres egne antipartikler. I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget nye partikler, som består af 2 kvarker:
- [http://physicsweb.org/article/news/8/6/11 18 June 2004, PhysicsWeb: New particle baffles physicists]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/5/11/1 18 May 2005, PhysicsWeb: Particle physicists discover new meson] Citat: "...the first "hybrid meson"..."

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

PartikelKvarker Masse·c2Halveringstid Spin/(h/2π) el.lad./|e|strangenesscharme
Protonpuud 938,3 MeVstabil eller > 1032 år1/2+ 100
Neutronnudd 939,6 MeV932 s1/2000
LambdaΛuds1116 MeV2,6
- 10- 10s		1/20- 10
Sigma-plusΣ+uus1189 MeV0,8
- 10- 10s		1/2+ 1- 10
Sigma-nulΣ0uds1192 MeV5,8
- 10- 20s		1/20- 10
Sigma-minusΣ-dds1197 MeV1,5
- 10- 10s		1/2- 1- 10
Xi-nulΞ0uss1315 MeV2,9
- 10- 10s		1/20- 20
Xi-minusΞ-dss1321 MeV1,6
- 10- 10s		1/2- 1- 20
Omega-minusΩ-sss1671 MeV0,9
- 10- 10s		3/2- 1- 30
Lambda-C-plusΛC+udc2282 MeV2,3
- 10- 13s		1/2+ 10+ 1

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget partikler, som formodentlig består af 4 kvarker:
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3277579.stm 18 November, 2003, BBCNews: Scientists find mystery particle] Citat: "...To explain it, theoretical physicists may have to modify their theory of the colour force; or make X(3872) the first example of a new type of meson, one that is made from four quarks (two quarks and two antiquarks)...".
  - [http://www.physicsweb.org/article/news/7/11/7 14 November 2003, Physics Web: New particle turns up in Japan] Citat: "...X(3872)..."
  - [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0309032 8 Sep 2003, High Energy Physics: Observation of a narrow charmonium-like state in exclusive B+ -> K+ pi+pi- J/psi decays]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/643-1.html June 26, 2003, Physics News Update: The Meson Ds(2317)]
PartikelKvarker Masse·c2Halveringstid Spin/(h/2π) el.lad./|e|strangenesscharme
X(3872) "mystery meson"?
      - 		3872 MeV?????
Ds(2317)?
      - 		2317 MeV?????

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

I disse www-sider fortælles, at der er blevet opdaget flere partikler, som består af 5 kvarker:
- [http://physicsweb.org/articles/world/18/2/4 Physics in Action: February 2005: Do pentaquarks really exist?] Citat: "...Results from a growing number of experiments at laboratories around the world are casting doubt on the recent discovery of particles containing five quarks..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/3/18 CERN Courier: The challenge of the pentaquarks]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040126072245.htm 2004-01-26, Sciencedaily: The Pentaquark: The Strongest Confirmation To Date]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/644-1.html Number 644 #1, June 30, 2003, Physics News Update: A Five-Quark State Has Been Discovered].
  - [http://www.phy.ohiou.edu/%7Ehicks/thplus.html Kenneth Hicks: Physicists Find Evidence for an Exotic Baryon]
  - [http://www.physicstoday.org/vol-56/iss-9/p19.html Physics today, September 2003: Four Experiments Give Evidence of an Exotic Baryon With Five Quarks]
- [http://www.cerncourier.com/main/article/43/10/1 December 2003, CERN Courier: New five-quark states found at CERN]
  - [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0310014 (hep-ex/0310014) Observation of an Exotic S = -2, Q = -2 Baryon Resonance in Proton-Proton Collisions at the CERN SPS]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/3/9 17 March 2004, Physics Web: Charmed pentaquark appears at DESY]
  - [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0403017 hep-ex/0403017: Evidence for a Narrow Anti-Charmed Baryon State]
PartikelKvarker Masse·c2Halveringstid Spin/(h/2π) el.lad./|e|strangenesscharme
Theta-plusΘ+uudds 1540 MeV??+1+1?
Xi-minus-minusΞ- -ddssu? MeV??-2-2?
Xi-zeroΞ0dussd 1862 MeV??0-2?
"Charmed pentaquark"?uuddc 3099 MeV????-1

Se også


- Elementarpartikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Fysik
- Kvantemekanik

Eksterne henvisninger


- [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]
- [http://www.nakskov-gym.dk/fysik/la/partikelfysik_webmappe/partikelfysik_hovedside.htm Nakskov Gymnasium: Partikelfysik]
- [http://www.astro-w.dk/rummet/universet/ AstronomyWebsite - The way to heaven...]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/forenet.htm (Ukendt oversætter) Steven Weinberg: En forenet fysik i år 2050?]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://cft.fis.uc.pt/eef/ Eef van Beveren]
- [http://unisci.com/stories/20013/0828012.htm UniSci: Anti-Proton Mass And Charge Measured For First Time] Citat: "...In this case, the values agree with those of the proton (allowing for the opposite charge) to within 60 parts per billion...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1504267.stm 22 August, 2001, BBCNews: Physicists make 'strange' matter] Citat: "...Strange matter, however, is composed of up, down, and strange quarks...."
- [http://unisci.com/stories/20021/0121021.htm 21-Jan-2002 UniSci: Quantum Gravitational States Observed For First Time] Citat: "...The researchers report seeing a minimum (quantum) energy of 1.4 picoelectron volts (1.4 x 10^-12 eV)..."
- [http://lhcb-public.web.cern.ch/lhcb-public/html/cpviolationtoc.htm LHCB: Everything you ever wanted to know about CP violation and never dared to ask]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/291299.stm BBC News 5-3-1999: 'Sensational' anti-matter discovery] "...The phenomenon they think they spotted is technically called direct Charge-Parity (CP) violation. It means that particles behave differently if you swap matter for anti-matter and also swap left and right. ...The observation of direct CP violation is an exciting one for physicists as it disagrees with all the currently held theories about the nature of matter. "
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://jgalvez.home.cern.ch/jgalvez/School/pdf/LM-WeakIteractions.pdf Jose Galvez: Chapter 1 Electrodynamics (pdf)]
- [http://web.mit.edu/redingtn/www/netadv/qft.html Annotated Physics Encyclopædia: Quantum Field Theory]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://bloodaxe.phyast.pitt.edu/exotica/bib/MultiPh.html Multiquarks: Phenomenology] Kategori:Kvantemekanik

Sprogvidenskab

Sprogforskning, også kaldet lingvistik eller sprogvidenskab, beskæftiger sig med studiet af menneskelige sprog. Sprogforskningen stiller sig spørgsmålet: hvad er det, der gør et sprog brugbart og forståeligt, og hvad betyder det for samfundet? I den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at et sprog ikke kun er et sprog, når det er ophøjet til sproglig standard for en bestemt gruppe mennesker eller en nation. Derfor er det videnskabens mål at udarbejde en model, som gælder for alle sprog, formaliserede såvel som uformelle. Til det formål benytter sprogforskningen naturvidenskabernes erkendelser, og den er den mest naturvidenskabeligt prægede åndsvidenskab efter matematikken, som den har mange metoder fælles med. Det mest kendte og også det største delområde er den sammenlignende (komparative) sprogvidenskab, der beskæftiger sig med fællestræk og forskelle mellem sprog. Sammenligningen kan enten være historisk (mellem beslægtede sprog) eller typologisk (mellem lignende sprog).

Forskningens grundspørgsmål


- Hvordan er sprog opbygget?
- Hvordan virker sprog?
- Hvilke elementer er fælles for alle (naturlige) sprog?
- Hvilke typer sprog findes der?

Inddeling af sprogforskningen

Sprogstudiet kan opdeles på to måder, enten efter det niveau, man undersøger, eller efter disciplin. Sproget kan bl.a. undersøges på flg. niveauer:
- Fonetik - studiet af de forskellige lyde, som bruges i sproget
- Fonologi - studiet af mønstre i et sprogs grundlæggende lyd
- Morfologi (formlære) - studiet af ordenes indre struktur
- Syntaks - studiet af hvordan ord forbindes, så de danner grammatiske sætninger
- Semantik - studiet af ordenes betydning (leksikalsk semantik), og hvordan de bliver sammensat, så de danner betydningen i sætninger
- Pragmatik - studiet af hvordan ytringer bruges (bogstaveligt, overført eller på anden måde) i kommunikative sammenhænge Ikke alle sprogforskere er enige om, at disse inddelinger er meningsfulde. De fleste kognitive lingvister vil for eksempel opfatte kategorierne "semantik" og "pragmatik" som helt vilkårlige, og næsten alle sprogforskere kan blive enige om, at inddelingerne overlapper hinanden ganske meget. For mange er ordet grammatik en fælles betegnelse for fonologi, morfologi og syntaks.

Delområder

Discipliner inden for lingvistikken omfatter bl.a.:
- Almen sprogvidenskab
- Antropologisk sprogforskning
- Beskrivende sprogvidenskab/deskriptiv lingvistik
- Sammenlignende sprogvidenskab (komparativ lingvistik)
- Historisk sprogvidenskab - studiet af sprogs slægtskab og udvikling (herunder etymologi, ordenes oprindelse)
- Typologi og universalier
- Leksikografi - beskrivelse af sprogs ordforråd
- Leksikologi - studiet af sprogenes ordforråd
- Neurolingvistik
- Psykolingvistik
- Semiotik (omfatter syntaks, semantik og pragmatik)
- Skriftsystemer
- Sociolingvistik
- Sprogtilegnelse
- Statistisk sprogforskning - studiet af statistiske lovmæssigheder i sprog
- Stilistik - studiet af sproglig stil
- Taleanalyse

Sprog i tiden

Sprogforskere kan i grove træk deles i dem, der studerer sprog på et givet tidspunkt (sædvanligvis nutiden), og dem der studerer, hvordan sprog ændres med tiden, ofte over århundreder. Udtrykt lidt gammeldags er dette kontrasten mellem synkron og diakron sprogforskning. I et vist omfang anser sprogforskere fra den ene lejr den anden for at være mindre interessant og i sidste ende mindre kompetente eller videnskabelige. Tidligere var den historiske synsvinkel altdominerende, men i anden halvdel af det 20. århundrede fik den synkrone lingvistik overtaget på de fleste universiteter i Europa og USA. Den nye lingvistik, der kalder sig "almen sprogvidenskab" (generel lingvistik), påberåbte sig forbilleder som strukturalismens fader Ferdinand de Saussure og den generative grammatiks fader Noam Chomsky. Nogle steder har nybrudet endda ført til en aktiv og ideologisk ladet kampagne mod de historiske orienterede kolleger, der blev betragtet som repræsentanter for en forældet og borgerlig videnskab. Ikke desto mindre er sprog så komplekst, at det kan ses under mange synsvinkler. Det er bestemt værdifuldt både at kende de præcise måder en bestemt grammatisk konstruktion bruges af nutidens dansktalende og den historiske proces, der førte netop den konstruktion ind i det danske sprog. Visse indsigter i sproget kan kun komme fra et historisk perspektiv. Når man for eksempel skal forstå, hvordan et sprog kan påvirke eller endda omskabes til andre, så kræver det en historisk synsvinkel. Sociolingvistikken, der studerer de sproglige forskelle mellem forskelle sociale grupper og situationer, har dog til dels tilført den historiske sprogvidenskab fornyet interesse (og videnskabelig legitimitet), fordi beskriver sprogudviklingen i dens vorden. Den historiske sprogvidenskab har også mødt fornyet interesse fra naturvidenskabeligt hold, idet populationsgenetikere (f.eks. Luigi Cavalli-Sforza) har villet se en parallel mellem de genetiske stamtræer og sprogenes stamtræer. Disse hypoteser har dog (endnu?) ikke vundet almindelige anerkendelse blandt lingvister. Folk uden for de professionelle sprogforskeres rækker ser også ud til at have forskellige opfattelser af den historiske del af sproganalysen. Folk kan for eksempel være uenige om, hvor vigtig historisk brug og etymologi er for en "sand forståelse" af et ord. Tilhængere af Ordbog over det danske sprog er tilbøjelige til at anse gammeldags og forældet sprogbrug som mere vigtigt for forståelsen af et ords mening end tilhængere af Nudansk Ordbog. Klart historiske perspektiver omfatter historisk-sammenlignende sprogforskning og etymologi.

Individuelle talende, sprogsamfund og sproglige almentræk

Sprogforskere er også uenige om, hvor bred en gruppe af sprogbrugere de skal studere. Nogle analyserer en given talendes sprog eller sproglige udvikling i mindste detalje. Nogle studerer sprog, der er fælles for et helt sprogfællesskab, som for eksempel sproget hos alle, der taler dansk som andet sprog. Andre prøver at finde sproglige almentræk, som passer på et abstrakt plan og hvor som helst for alle brugere af menneskelige sprog. Dette berømte projekt blev støttet af Noam Chomsky, og det interesserer mange inden for psykolingvistik og erkendelsesteori. Det formodes, at almengyldige træk i menneskesprog kan give vigtige indblik i almene forhold i menneskesindet.

Beskrivelse og forskrift

Det meste af det arbejde, der udføres nu om dage under navnet "sprogvidenskab", er rent beskrivende. Forskerne forsøger at afklare sprogets natur uden at afsige domme eller forsøge at udstikke retninger for fremtidig sprogudvikling. Alligevel er der mange fagfolk og amatører, som også anviser regler for sproget og måske fremhæver en bestemt standard, som alle bør følge. De to grupper kan beskrive den samme iagttagelse med forskellig udtryksmåde. Hvad der er "ukorrekt sprogbrug" for den ene gruppe, er for den anden "følelsesladet sprogbrug" eller simpelt hen en bestemt (ofte mindre magtfuld), samfundsmæssig undergruppes sprog. Folk, der er optaget af beskrivende eller regulerende indsatser bliver ofte alvorligt uenige om, hvordan og hvorfor man skal studere sprog.

Tale over for skrift

Nogle nutidige sprogforskere har en følelse af, at det er mere vigtigt at undersøge tale end skrift. Måske ligger det i, at tale ser ud til at være almenmenneskelig, mens man har fundet mange skriftløse kulturer. Det kan også have en betydning, at folk lærer at tale og forstå mundtligt sprog lettere og tidligere end skriftligt. Visse erkendelsesteoretikere fremhæver, at hjernen har et medfødt "sprogmodul", som det formodes at man lettere kan undersøge gennem tale end gennem skrift. Selvfølgelig finder mange mennesker det også ganske værdifuldt at studere skrevet sprog. Og mens nogle ser tale som overlegen eller mere begavet i forhold til skrift, så mener andre, at det er mindst lige så vigtigt at studere det skrevne ord. (Det har en påfaldende, i det mindste historisk forbindelse til vigtigheden af hellige skrifter.) Og forskerne fortsætter med at opfinde nye måder at studere skrevet sprog eller at studere sproget som helhed gennem skrifter. I skæringsfeltet mellem sprogindsamling og databaseret sprogforskning bliver computermodeller ofte kørt ind ved hjælp af titusinder af eksempler på skriftsprog fra for eksempel Wall Street Journal. Tilsvarende databaser for det talte sprog er simpelt hen ikke tilgængelige.

Tværfaglig sprogforskning

Inden for datalogien findes der forståelse af naturlige sprog, sproggenkendelse, talergenkendelse (identifikation), sprogsyntese og i bredere forstand: sprogbehandling. Desuden medtager man også de sprogvidenskaber, der kun beskæftiger sig med ét sprog eller med et begrænset udvalgt af sprog, men som derudover også indeholder den sprogligt eller geografisk tilhørende litteraturvidenskab. Dertil hører for eksempel anglistik, germanistik, romanistik, slavistik og sinologi. Se endvidere:
- Krypteringsanalyse
- Decifrering
- Erkendelsesteori
- Kommunikation
- Kommunikationsvidenskaber
- Samlinger af sprogeksempler (sprogkorpus)
- Sprogteknologi
- Sociolingvistik
- Psykolingvistik

Betydningsfulde sprogforskere og forskningsretninger

De tidlige sprogkyndige omfatter Panini, en indisk forsker (omkring 350 f.Kr.), der var den første til at opstille en grammatisk behandling af et sprog (her: sanskrit). Danskeren Rasmus Rask udgav i 1811 en bog om de nordiske sprog, hvad der gjorde ham til grundlægger af nordisk filologi, men også inden for komparativ lingvistik blev han banebrydende. Jacob Grimm klarlagde i 1822 principperne for det konsonantskift i udtalen, der kendes som Grimms lov. Karl Verner afdækkede et andet sæt af skift, som derfor hedder Verners lov. August Schleicher skabte teorien om stamtræet, og Johannes Schmidt udviklede "bølgeteorien", der handler om mønstre i udbredelsen af sproglige ændringer, i 1872. Ferdinand de Saussure grundlagde den moderne, strukturalistiske sprogforskning. Siden 1960?erne har Noam Chomskys formelle sprogmodel, transformationsgrammatikken, været dominerende. Den blev udviklet under indflydelse af Chomskys lærer, Zellig Harris, som selv var under stærk påvirkning af Leonard Bloomfield. Andre vigtige sprogforskere og -retninger omfatter Michael Halliday, hvis systemiske funktionsgrammatik følges over store dele af U.K., Canada, Australien, Kina og Japan. Dell Hymes, der udviklede en pragmatisk tilgang, som kaldes Talens etnografi. George Lakoff, Len Talmy og Ronald Langacker var pionerer inden for kognitiv lingvistik. Charles Fillmore og Adele Goldberg er forbundet med konstruktionsgrammatik sammen med andre sprogforskere, der udvikler adskillige varianter af, hvad de kalder funktionel grammatik, bl.a. Talmy Givon og Robert Van Valin, Jr.

Gengivelse af tale


- Det internationale fonetiske alphabet (IPA) er et system til nedskrivning og genskabelse af lyde i menneskelig tale.
- SAMPA, en ASCII-afhængig transkription for IPA bruges af nogle forfattere.

De mere snævre opfattelser af "sprogforskning"

"Sprogforskning" og "sprogforsker" skal måske ikke altid forstås så bredt, som det er gjort ovenfor. I nogle sammenhænge kan den bedste definition være "det man studerer på et typisk universitets institut for sprogforskning" og "en som er professor ved sådan et institut". Sprogforskning i denne snævre betydning omfatter almindeligvis ikke det at lære at tale fremmede sprog (med mindre det hjælper én til at skabe formelle modeller af sprog). Det omfatter heller ikke litterær analyse. Kun sjældent drejer det sig om at studere ting som metaforer. Men sagen er, at man kan diskutere længe over, hvem der er sprogforsker og hvem der ikke er det.

Se også


- Lingvister
- Sprogforskningens historie
- Grundlæggende emner i sprogforskning
- Filologi, studiet af tekster og sprog
- Strukturalisme
- Betydning
- Dialekt
- Idiom
- Grammatik
- Jargon
- Mening
- Ord
- Ordklasse
- Replik
- Skriftsprog
- Slang
- Signatur
- Sprogteknologi
- Stavning
- Sætning

Kilder


- John Lyons, Einführung in die moderne Linguistik, C.H. Beck, München
- Gilles Fauconnier and Mark Turner (2002), The Way We Think: Conceptual Blending and the Mind's Hidden Complexities. Basic Books.
- Russ Rymer (1992), "Annals of Science: A Silent Childhood-I". New Yorker, April 13.
- Steven Pinker, The Language Instinct.

Eksterne henvisninger


- [http://www.fb10.uni-bremen.de/linguistik/khwagner/grundkurs1/ Einführung in die Sprachwissenschaft] (på tysk)
- [http://www.linguistics-online.de/ Linguistics Online] (på engelsk)
- [http://www.phon.ucl.ac.uk/home/sampa/home.htm SAMPA computer readable phonetic alphabet] (på engelsk) Kategori:Humaniora Kategori:Sprogforskning Kategori:Sprog Kategori:Sprogteknologi fiu-vro:Keeletiidüs ja:言語学 ko:언어학 th:ภาษาศาสตร์ zh-min-nan:Gí-giân-ha̍k

Præposition

Forholdsord, dvs. ord, som beskriver det forhold (i stilstand eller bevægelse), man ønsker at understrege for det følgende navneord. Forholdsordet og det følgende navneord danner tilsammen et forholdsordsled. Eksempelvis:
- Han stod foran huset
  - Hun gik hen foran huset
- De lå bag ved bilen
  - Barnet blev kastet om bag ved bilen
- Nu skal du i seng
  - Nu går jeg ind i seng
- Forsvaret arbejder til lands, til vands og i luften

Se også


- Ordklasse

Kilder/henvisninger


- Lexopen Kategori:Grammatik ja:前置詞 simple:Preposition

Konjunktion

Konjunktion har flere betydninger: #Bindeord (Konjunktion) #Konjunktion (logik) #Konjunktion (astronomi)

Höri (Bodensee)

Die Höri ist eine Halbinsel im westlichen Bodensee zwischen Stein am Rhein und Radolfzell. Sie umfasst das nördliche Ufer des Untersees (Rheinsee) und das südliche Ufer des Zeller Sees mit den Gemeinden Gaienhofen, Moos und Öhningen, die den Gemeindeverwaltungsverband Höri bilden. Der Name Höri leitet sich daher, dass es sich um ein zum Kloster Reichenau gehöriges Gebiet handelt. Er wird erstmalig 1155 in einer Urkunde Barbarossas genannt, in der der Kaiser dem Bischof von Konstanz verschiedene Besitzungen bestätigt. Mit Höri wurden im Mittelalter häufiger geschlossene Herrschaftsgebiete bezeichnet. Natürlich gibt es im Volksmund auch eine viel schönere Erklärung, nämlich dass sich der Name aus einem wohlig erschöpften Ausspruch des Herrn (in seealemannischem Dialekt) zum Abschluss der Erschaffung der Welt – und zu guter Letzt der Bodenseegegend – herleite ("Jetzt höri uf!"/"Jetzt hör' ich auf!"). Höchste Erhebung ist der Schiener Berg (708 m ü. NN.); Niedrigster Punkt ist das gesamte Ufer des Untersees (395,7 m ü. NN)

Weblinks


- [http://www.hoeri-forum.de/info/index.htm Höri-Forum] Kategorie: Halbinsel Kategorie:Landkreis Konstanz

venice luxury hotels luxury hotel prague narkotyki teksty ruletka










































:: RELATED NEWS ::
湖南路
青岛的湖南路是该市最早建成的一批马路之一，东西向穿过青岛老市区，东起龙口路，与张店支路、江苏路、日照路、沂水路、德县路、莒县路、明水路、安徽路、浙江路、
江苏路(青岛）
江苏路(青岛）是该市最早建成的一批马路之一，南北向穿过青岛老市区，南起太平路，与广西路、湖南路、沂水路、龙山路、齐东路、伏龙山路、莱芜一路、苏州路、观象一路交汇，北抵 教宗马塞勒斯二世，又譯馬塞盧斯二世或才祿二世（1501年5月6日——1555年5月6日，原名Marcellus Corvini，在位期間：1555年4月10日——1555年 教宗马塞勒斯二世，又譯馬塞盧斯二世或才祿二世（1501年5月6日——1555年5月6日，原名Marcellus Corvini，在位期間：1555年4月10日——1555年 教宗马塞勒斯二世，又譯馬塞盧斯二世或才祿二世（1501年5月6日——1555年5月6日，原名Marcellus Corvini，在位期間：1555年4月10日——1555年德国占领时期的名称是地利街(Diederichs Weg)，日本占领时期改名为赤羽町，沿路都是殖民时代留下的美丽的德国建筑，西端11号正对广场的就是当年德国殖民统治的最高机构--总督府，向东是英国

Wikipedia:删除投票和请求/2005年12月7日

12月7日


- 第十七期藝員訓練班,林佳蓉, 宋紫盈, 何綺雲, 梁珈詠,Fans内容，从内容看不出任和重要性和影响力---- (
馬爾克路一世
教宗圣马塞勒斯一世，又譯聖馬塞盧斯一世或聖才祿一世，在位期間：（307年5月——309年）。

譯名列表


- 才祿一世：[http://archives.catholic.org.hk/popes/index.htm 香港天主教教區檔案　歷任教宗]作才祿。
- 馬塞盧斯一世：[http://wordpedia.britannica.com/concise/quicksearch.aspx?keyword=marcellus&mode=3 《大
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org