:: wikimiki.org ::

Quaoar

Quaoar

Quaoar blev opdaget den 4. juni 2002 og var på det tidspunkt det største nye objekt i solsystemet siden Pluto blev fundet i 1930. Det kan (og det bliver) diskuteres om Quaoar er en planet eller en småplanet. Objektet kaldes Quaoar, har omtrent den halve diameter af Plutos og kredser mere end 8 milliarder km fra Solen i Kuiper-bæltet. Opdagerne Brown og Truillo valgte navnet "Quaoar" fra skabelsesmyten hos Tongva-stammen (oprindelige indbyggere i Los Angeles-området). Objektet er nu officielt døbt Quaoar (2002 LM60) og er småplanet nummer 50000. Officielt navn: Quaoar (udtales "kwah-o-whar").
Systematisk navn: 2002 LM60.
Afstand: 8.3 mia km fra Solen.(ca 5 lystimer). 8.13 X 10⁹ km.
Diameter: 1.250 kilometer.
Omløbstid om Solen: 285 år.
Overfladen reflekterer 10% lys.
Indhold: Formodentlig lige dele is og klipper.
Kategori:småplanet Kategori:Kuiper-bæltet Kategori:DK5 52.43 ja:%E3%82%AF%E3%83%AF%E3%82%AA%E3%82%A2%E3%83%BC

2002

Begivenheder

- Den indiske guru Sai Baba beskyldes i et DR tv-program for fusk og svindel.
- Forbudet mod engangsemballage ophæves af den danske miljøminister Hans Christian Schmidt. Dåseøl og sodavandsdåser indføres herefter.
- Middelgrundsfortet sælges til en københavnsk investor.
- Kancellihuset på Fredensborg Slot bliver kronprins Frederiks fremtidige bolig.
- Michael Carøe turnerer med showet back in business.
- Iran får sine egne religiøst korrekte Barbiedukker.
- Prins Harry indrømmer at have røget hash og drukket spiritus som mindreårig.
- Hillerød kommune indfører som den første forsøg med middagslur for sine medarbejdere.
- Yves Saint-Laurent trækker sig tilbage fra modeverden.
- Ota Solgryn garanterer at deres produkt er fri for stråforkorter efter et drastisk fald i salget.
- Den amerikanske militærbase Guantanamo på Cuba bliver destinationen for krigsfanger fra Afghanistan.
- Cykeltaxaen får sin debut i København.
- I Reykjavik, Island åbnes et fallologisk museum. (Samling af kønsorganer fra hanpattedyr).
- Bjørn Lomborg udnævnes til direktør for Institut for Miljøvurdering.
- Basserne fejrer 30 års jubilæum i Danmark.
- Kronprins Willem-Alexander af Nederland gifter sig med Maxima Zooreguita fra Argentina.
- Politikens Hus og Jyllands-Posten fusionerer.
- Et hemmeligt rum i Keopspyramiden afsløres i en direkte tv-transmission.
- Socialdemokraterne i Sverige vinder valget til Riksdagen, og Göran Persson fortsætter som statsminister.
- Ozzy Osbournes nye reality show bliver en stor tvsucces.
- Henrik Qvortrup bliver ny chefredaktør for Se og Hør.
- Amina Lawal for stadfæstet sin dødsdom ved stening i Nigeria. Dødsdommen får den danske deltager af Miss World til at aflyse sin deltagelse. Miss World flytter konkurrencen til London efter voldelige uroligheder i landet startet af muslimske modstandere af Miss World konkurrencen.
- Prag erklæres i undtagelsestilstand efter de værste oversvømmelser i mere end 150 år.
- Det Kongelige Teater aflyser en udgave af Hamlet med en mongol i den bærende rolle.
- Rettighederne til Persilleøen bliver et stridspunkt mellem Spanien og Marokko.
- Firmaet Clonaid hævder at have klonet det første menneske.
- Vivendi fyrer sin chef. Koncernen har på dette tidspunkt en gæld på 140 milliarder kroner.
- Brasilianeren Sergio Vieria de Mello bliver FN's højkommissær for menneskerettigheder. Han afløser Mary Robinson.
- Nordkorea indrømmer at have bortført statsborgere fra Japan.
- Kronhjorten er nu oppe på en bestand af 14.000 stk. En fremgang fra 5.000 stk. i starten af 1990'erne.
- Verdens største regnskovsreservat, Tumucumaque, oprettes i Brasilien.
- Retssagen mod Augusto Pinochet ved Chiles højesteret indstilles.
- 37.000 Gammel Dansk slipper ud i Tryggevælde Å og er skyld i fiskedød.
- Sandflugtsmuseet ved Rubjerg Knude lukker efter frygt for sammenstyrtning.
- Marianne Karlsmose bliver ny formand for Kristeligt Folkeparti.
- Skestorken vender tilbage til Skjern Å ved Ringkøbing Fjord efter et fravær på 80 år.
- Newcastle Disease er i udbrud i flere fjerkræbesætninger i Jylland.
- WorldCom går i betalingsstandsning.
- Johannesburg er vært for FN's verdenstopmøde.
- AOF i København går konkurs.
- Belgien tillader aktiv dødshjælp.
- Maersk Air indstiller flyveruterne mellem Rønne/København og Billund/København.
- Bamse fra børne-tv fylder 20 år.
- Mary Robinson modtager Sonningprisen i København.
- Thorvaldsens Plads i København oprettes med et spejlbassin af Jørn Larsen.
- 1. januar - 12 EU-lande får ny valuta, da Euroen bliver indført som fælles mønt.
- 5. januar - Det engelske selskab Arriva overtager togdriften fra DSB på strækninger i Midt- og Vestjylland.
- 7. januar - Ugebladet Familiejournalen fylder 125 år.
- 10. januar - Tvinds stifter, Mogens Amdi Petersen, bliver løsladt efter i alt 11 måneders fængsel - først under udleveringssagen i USA og dernæst varetægtsfængsel i Danmark under de indledende faser af bedragerisagen.
- 11. januar - Kurt Thorsen og Rasmus Trads bliver kendt skyldige i groft bedrageri og falskneri. Kurt Thorsen får seks års fængsel og Rasmus Trads fire års fængsel.
- 29. januar - Louis V. Gerstner, Jr. Stoppede som CEO hos IBM og Samuel J. Palmisano overtog så som CEO.
- 1. februar - Christian List starter den danske Wikipedia.
- 9. marts - Mont Blanc-tunnelen genåbnes efter at have været lukket i tre år.
- 29. oktober Nordisk Råds Litteraturpris tildeles Lars Saabye Christensen.

Født

- 22. juli - Felix Henrik Valdemar Christian, dansk prins.

Dødsfald

- 3. januar - Freddy Heineken, tidligere direktør for ølfirmaet Heineken.
- 4. januar - Antonio Todde (112), den ældste kendte mand i verden på tidspunktet (fra Thiana, Sardinien - Italien).
- 4. januar - Esquivel, musiker.
- 5. januar - Astrid Henning-Jensen - filminstruktør. 87 år.
- 8. januar - Dave Thomas, grundlægger af Wendy's International
- 8. januar - Alexander Prochorow (65), russisk fysiker, nobelprisen i fysik 1964.
- 13. januar - Cyrus Vance (84), tidligere amerikansk udenrigsminister (1977-1980).
- 13. januar - Ted Demme (37), film- og tv-instruktør (Blow, Beautiful Girls)
- 17. januar - Camilo Jose Cela (85), spansk forfatter, forfatter, nobelprisen i Litteratur 1989.
- 21. januar - Peggy Lee, jazzmusiker, mest kendt for sangen Fever ("You give me fever...")
- 22. januar - Jack Shea, amerikansk skøjteløber (2 gange olympisk mester 1932).
- 23. januar - Pierre Bourdieu, fransk sociolog.
- 23. januar - Robert Nozick, filosof.
- 28. januar - Astrid Lindgren (94), svensk børnebogsforfatter (Pippi Langstrømpe, Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte).
- 1. februar - Hildegard Knef (76), skuespiller, sanger, forfatter.
- 10. februar - Princess Margaret (71), søster til Dronning Elizabeth II.
- 10. februar - Harold Furth (72), amerikansk leder i plasmafysik og atomar fusion.
- 15. februar - Kevin Smith (38), skuespiller.
- 22. februar - Chuck Jones, animator.
- 27. februar - Spike Milligan, komiker, forfatter, poet.
- 3. marts - Halfdan Rasmussen, forfatter.
- 11. marts - James Tobin, økonom.
- 27. marts - Milton Berle, komiker, skuespiller.
- 27. marts - Dudley Moore, komiker, skuespiller.
- 27. marts - Billy Wilder (96), filmmanuskriptforfatter og filminstruktør.
- 29. marts - Henning Bahs - dansk filmmand
- 30. marts - Elizabeth Bowes-Lyon (101), Hendes majestæt Dronning Elizabeth, Storbritanniens dronningemoder.
- 12. april - Elisa Breton (88), surrealist.
- 18. april - Thor Heyerdahl (87), norsk opdagelsesrejsende, bedst kendt fra Kon-Tiki-ekspeditionen.
- 23. april - Linda Boreman, alias Linda Lovelace, pornostjerne.
- 6. maj - Pim Fortuyn (54), hollandsk politiker.
- 17. maj - Dave Berg (81), tegneserietegner for Mad Magazine.
- 20. maj - Stephen Jay Gould (60), palæontolog.
- 10. juni - John Gotti (61), Mafia-boss.
- 17. juni - Fritz Walter (81), tysk fodboldspiller.
- 22. juni - Esther Lederer (83), også kendst som Ann Landers.
- 27. juni - John Entwistle (57), bassist, The Who.
- 29. juni - Ole-Johan Dahl (70), computer-videnskabsmand som opfandt begrebet objekt-orienteret programmering.
- 2. juli - Ray Brown (75), jazzbassist.
- 5. juli - Ted Williams (83), medlem af Baseball Hall of Fame og spiller for Boston Red Sox.
- 9. juli - Rod Steiger (77), skuespiller.
- 23. juli - Chaim Potok, novelleforfatter.
- 5. august - Chick Hearn, pro-basketball announcer.
- 6. august - Edsger Dijkstra, computervidenskabsmand.
- 12. august - Knud Lundberg, fodboldprofessor, sundhedsapostel, journalist.
- 14. august - Dave Williams, forsanger i Drowning Pool, fundet død i bandets tourbus.
- 31. august - Lionel Hampton (94), vibrafonist.
- 11. september - Johnny Unitas (69), NFL quarterback.
- 21. september - Robert Lull Forward (70), science fiction-forfatter og fysiker.
- 6. oktober - Claus von Amsberg (76), ægtemand til Beatrix af Nederland.
- 13. oktober - Stephen Ambrose, historiker og forfatter til en biografi af Dwight Eisenhower.
- 25. oktober - Paul Wellstone, senator for det amerikanske demokratiske parti fra Minnesota.
- 28. oktober - Margaret Booth, film editor.
- 2. november - Charles Sheffield (67), science fiction-forfatter og fysiker.
- 3. november - Lonnie Donegan, musiker.
- 3. november - Jonathon Harris, skuespiller.
- 15. november - Myra Hindley, Moors morder.
- 15. november - Kai Løvring, dansk skuespiller. Født 1931.
- 26. november - Verne Winchell, grundlægger af Winchell's Donuts.
- 3. december - Glenn Quinn, skuespiller fra Angel sæson 1.

Sport

- Håndbold EM Damer Danmark besejrer Norge med 25-22 i finalen og bliver europamester.
- Pokalfinalen i kvinde håndbold Ikast/Bording - Slagelse FH 36-38 efter 2x omkamp.
- Racerkøreren Tom Kristensen udnævnes til årets sportsnavn 2002 i Danmark i Danmarks Idræts-Forbunds officielle kåring.
- Ultimate fighting kommer til Danmark.
- De olympiske vinterlege afholdes i Salt Lake City, Utah, USA.
- Lance Armstrong vinder Tour de France for fjerde gang.
- Herrelandsholdet i fodbold taber 3-0 til England i ottendelsfinalen ved VM, og ryger dermed ud af verdensmesterskabet.
- Herrelandsholdet i fodbold vinder 3-1 over Israel i en testkamp med stor politibevågenhed på grund af den spændte situation i Mellemøsten.
- Rekordår i dansk professionel golf. På kvindernes Europatour vinder Iben Tinning i maj turneringerne Ladies Irish Open og Italian Open. På herrernes Europatour bliver det til 4 sejre: Anders Hansen vinder i maj 3.2 mio. euro efter sejr i Volvo PGA Championship i England; Søren Hansen vinder i juni Irish Open; i september vinder Thomas Bjørn BMW International Open i München; og i oktober sejrer Steen Tinning i Open de Madrid.
- Europa vinder golfturneringen Ryder Cup 15½-12½ over USA.

Musik

- Razz vinder De Unges Melodi Grand Prix med sangen Kickflipper.
- Malene Mortensen vinder det danske Melodi Grand Prix med sangen Vis mig hvem du er.
- Safri Duo vinder syv trofæer ved Danish Music Awards.
- Jean Michel Jarre afholder koncert i Danmark. Koncerten ender dog i regn og mudder.
- Wig Wam Tour flopper, og bliver aflyst.
- Malk De Koijn udgiver "Sneglzilla" og vinder 2 priser ved Danish Music Awards.

Film

- Tegnefilmen Monsters Inc. har premiere.
- Halle Berry modtager en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.
- Et smukt sind med Russel Crowe har premiere.
- 18. december, Ringenes herre - De 2 Tårne har premiere.
- Små ulykker vinder prisen for bedste europæiske spillefilm i Berlin Filmfestival.
- Elsker dig for evigt (ny dogmefilm) har premiere.

Bøger

- Åsne Seierstad: Boghandleren i Kabul 02 als:2002 ja:2002年 ko:2002년 ms:2002 simple:2002 th:พ.ศ. 2545 zh-min-nan:2002 nî

Pluto (planet)

Pluto er et himmellegeme i udkanten af vores solsystem. Den er opkaldt efter Pluton, den romerske gud for dødsriget, svarende til Hades i den græske mytologi. Pluto blev opdaget i 1930 af den amerikanske astronom Clyde Tombaugh, og blev officielt klassificeret som en planet; den niende af slagsen i vores solsystem. På det tidspunkt kendte man intet til Kuiper-bæltet, men siden har det vist sig at Pluto er temmelig forskellig fra alle de andre 8 planeter i solsystemet, både med hensyn til størrelse, sammensætning og dens excentriske omløbsbane om Solen — til gengæld ligner Pluto de øvrige objekter man har fundet i Kuiper-bæltet, og af den grund hersker der en del debat om hvorvidt Pluto og andre Kuiperbælte-objekter bør klassificeres som planeter.

Opdagelse

De første "spor" af planeten Neptun var de "forstyrrelser" som dens tyngdekraft forårsagede på Uranus' bane omkring Solen. Og da det siden viste sig, at Neptun tilsyneladende også blev "forstyrret" i sin færd omkring Solen, opstod straks en teori om en ukendt "Planet X" hvis tyngdekraft kunne forklare afvigelserne i Neptun-banen. Ved Lowell-observatoriet i Arizona, USA, var Clyde W. Tombaugh beskæftiget med rutinearbejdet i "jagten" på Planet X: At optage fotografiske billeder på glasplader ved hjælp af observatoriets teleskop, og i et blinkmikroskop sammenligne billeder taget af samme område af himlen på forskellige tidspunkter. Og den 18. februar 1930 var der "gevinst": En lysplet havde flyttet sig på to billeder fra den 23. og 29. januar samme år. Der blev taget flere billeder for at bekræfte fundet, og den 13. marts sendte observatoriet nyheden om opdagelsen pr. telegraf til Harward-universitetet. Man har siden hen opdaget at Pluto tilfældigvis er kommet med på flere billeder taget så tidligt som den 13. marts 1915. Pluto er dog alt for lille, og har alt for svag tyngdekraft, til at være "kilden" til de forstyrrelser man mente at have observeret i Neptuns bane om Solen, og man har senere fundet ud af at afvigelsen i virkeligheden skyldtes et forkert tal for Neptuns masse.

Navngivning

Direktøren for Lowell-observatoriet, Vesto Melvin Slipher, blev opfordret til at skynde sig at fremsætte et forslag til et navn på det nyopdagede himmellegeme. Det strømmede ind med navneforslag fra alle egne af verden; mange af dem navne hentet i den romerske og græske mytologi, eftersom mange andre planeter og måner traditionelt er opkaldt efter mytologiske figurer. Valget af navn blev ikke lettere af, at mange af de mytologiske navne på det tidspunkt var blevet brugt på forskellige småplaneter; næsten alle navne på kvindelige mytologiske skikkelser var blevet brugt før, og navne på mandlige figurer i mytologien blev almindeligvis forbeholdt objekter med usædvanlige omløbsbaner. Navnet "Pluto", som har vundet udbredelse i dag, blev foreslået af en den gang 11 år gammel pige, Venetia Burney, fra Oxford i England: Hendes bedstefar, der arbejdede i Oxford-universitetets Bodleian Library, læste om opdagelsen i avisen The Times, og spurgte barnebarnet hvad hun ville kalde det "nye" himmellegeme. Og eftersom denne verden måtte være langt væk fra Solen og derfor temmelig kold, mente Venetia at navnet på den romerske gud for underverden måtte være passende.
Professor Herbert Hall Turner telegraferede dette forslag til sine kolleger i USA, og efter en næsten énstemmig votering blev navnet Pluto valgt, og formelt annonceret af direktør Slipher den 1. maj 1930.

Kredsløb om Solen

Plutos omløbsbane omkring Solen er temmelig usædvanlig sammenlignet med banerne for de otte inderste planeter i Solsystemet: Mens alle de andre planeter "færdes" i næsten det samme fælles plan (ekliptika), så hælder Plutos baneplan med over 17 grader i forhold til ekliptika. Hvis man vælger at klassificere Pluto som en planet, så har Pluto den suverænt største baneexcentricitet; Plutos bane er mere "aflang" end alle de otte inderste planeter i Solsystemet. Når Pluto er nærmest Solen, kommer den faktisk indenfor Neptuns bane: I nogle få af de godt 248 år det tager Pluto at fuldføre et omløb, er det faktisk Neptun der er den "yderste" planet i Solsystemet — sidste gang det skete, varede det i 20 år fra 7. februar 1979 til 11. februar 1999, men beregninger tyder på at den periode hvor Pluto ligger indenfor Neptuns bane, veksler mellem ca. 13 og ca. 20 år. Forrige gang Pluto lå indenfor Neptun-banen varede det blot 14 år, fra 11. juli 1735 til 15. september 1749, og et "Pluto-år" tidligere varede fænomenet næsten præcis samme 20 år som i 1979–1999; fra 30. april 1483 til 23. juli 1503. Der er et temmlig præcist 3:2-forhold mellem den tid det tager hhv. Neptun og Pluto at fuldføre et kredsløb om Solen, så tyngdepåvirkningen fra Neptun "forstyrrer" Plutos bane i et regelmæssigt "mønster"; ved hver "forstyrrelse" skifter Pluto frem og tilbage mellem to en anelse forskellige omløbsbaner, hvilket forklarer 20- og 13-års-perioderne for Plutos "færdsel" indenfor Neptunbanen.

Fysiske egenskaber

Indtil Plutos største måne Charon blev opdaget i 1978 kunne man kun gætte på Plutos størrelse og masse. Charons banedata afslørede den samlede masse for begge himmellegemer, og den viste sig at være meget lavere end man havde gættet på indtil da. Da Charon på et tidspunkt bevægede sig ind foran Pluto, kunne man med lidt tidtagning regne sig frem til Plutos diameter; den viste sig også at være markant mindre end antaget. De "kvalificerede gæt" man havde støttet sig til inden opdagelsen af Charon, var baseret på den albedo (evne til at tilbagekaste lys) som man mente Plutos overflade måtte have. Da Pluto nu viste sig mindre end hidtil antaget, måtte man omvendt revidere tallet for Plutos albedo opad for at få det hele til at stemme med den mængde lys man så fra Pluto.

Størrelse og masse

Pluto er meget mindre end solsystemets øvrige 8 planeter, både med hensyn til masse og diameter. Omkring de øvrige planeter kender man sågar syv måner der er større end Pluto: Jordens egen Måne, og Jupiters galilæiske måner Io, Europa, Callisto og Ganymedes er alle tungere end Pluto, ligesom Saturn-månen Titan og Neptun-månen Triton er det.
På den anden side er Pluto mere end dobbelt så stor, og mange gange tungere end Ceres, den største kendte småplanet. Og indtil opdagelsen af 2003 UB313 i 2005 var Pluto samtidig større end alle andre kendte trans-Neptunske objekter (himmellegemer med baner udenfor Neptuns).

Atmosfære

Plutos atmosfære blev afsløret i 1988 (et tidspunkt hvor Pluto var nærmest Solen), da man observerede planeten bevæge sig ind foran en stjerne: Når en planet uden atmosfære gør dette, forsvinder lyset fra stjernen fra det ene øjeblik til det andet, men for Plutos vedkommende svækkedes lyset gradvist, inden det forsvandt helt. Ud fra denne gradvise svækkelse af lyset har man regnet sig frem til at atmosfærens tryk ved planetens overflade er ca. 0,15 Pa. Atmosfæren består efter al sandsynlighed af kvælstof og kulilte på gasform, i ligevægt med de samme, "frosne" stoffer på planetens overflade. Ifølge den teori skulle atmosfæretrykket dale når Pluto bevæger sig længere væk fra Solen og derfor bliver koldere.
Men i 2002 blev Pluto igen observeret mens den passerede ind foran en fjern stjerne i baggrunden, denne gang af to hold astronomer under ledelse af hhv. Bruno Sicardy og Jim Elliot. Deres resultater tydede på et atmosfæretryk ved overfladen på 0,3 Pa; dobbelt så meget som i 1988, hvor Pluto var tættere på Solen end i 2002. Den indtil nu bedste teori til at forklare dette, er at Plutos sydpolare egne netop i 1987 fik Solen "at se" for første gang i over 120 år, hvorved ekstra kvælstof sublimerede fra disse egne: Sådan et "ekstra tilskud" af kvælstofdampe til atmosfæren vil være årtier om at udfældes i frossen tilstand på overfladen igen.

Plutos måner

Pluto har i skrivende stund tre kendte måner: Charon, som blev opdaget i 1978, og to indtil nu ikke navngivne måner der blev opdaget i 2005.

Charon

Charon udmærker sig ved at være den største måne i forhold til sin "moderplanet"; den er godt og vel halvt så stor som Pluto selv. Barycenteret; det fælles tyngdepunkt som Pluto og Charon kredser om, ligger udenfor Plutos overflade — det ses ikke hos nogen anden planet i Solsystemet, og af den grund mener nogle astronomer at Pluto/Charon burde klassificeres som en dobbeltplanet. Pluto og Charon har indbyrdes bunden rotation: Ganske som Jordens måne altid vender det samme, velkendte "ansigt" mod Jorden, vender Charon altid den samme side mod Pluto. Mere usædvanligt er det, at Pluto også altid vender samme side mod Charon. Ifølge tidligere teorier der nu er forkastet, skulle Pluto og Charon være et par af Neptuns måner, der på en eller anden led var blevet "smidt ud" af deres baner omkring Neptun, men i dag mener man ikke at Pluto nogensinde har kredset om Neptun. Omvendt menes Neptun-månen Triton at være et tidligere Kuiperbælte-objekt i stil med Pluto, som er blevet indfanget i kredsløb om Neptun.

De ydre måner

Den 15. maj 2005 lykkedes det astronomer at tage billeder af to "nye" Pluto-måner ved hjæklp af Hubble-teleskopet: Disse måner har fået de midlertidige betegnelser S/2005 P 1 og S/2005 P 2. De er begge temmelig små, 50-150 kilometer sammenlignet med Charons 1200 km, og man regner med at tage flere billeder af dem med Hubble i 2006 for at få flere data til at beregne deres omløbsbaner præcist.

Udforskning af Pluto

Pr. 2005, 75 år efter opdagelsen, ved man endnu ikke ret meget om Pluto: Den har, modsat alle de inderste 8 planeter i Solsystemet, endnu ikke haft besøg af menneskeskabte rumsonder, og på grund af den store afstand er det begrænset hvad man kan "se" og måle vedrørende Pluto fra observatorier her på Jorden. Det lå ellers i "ruteplanen" for rumsonden Voyager 1 at den skulle nå ud til Pluto, men man valgte i stedet at lade sonden flyve tæt forbi Saturn-månen Titan i stedet for tæt forbi Saturn selv, selv om en tæt forbiflyvning af Saturn var nødvendig for at få Voyager 1 til at nå Pluto. På det tidspunkt kendte man hverken til Charon eller Plutos atmosfære. NASA forbereder i skrivende stund opsendelsen af den 500 kg tunge rumsonde New Horizons, som skal afsted mellem 11. januar og 14. februar 2006: Efter planen bliver den engang i 2015 det første menneskeskabte rumfartøj der besøger Pluto. Den skal studere Plutos og Charons overflader, samt Plutos atmosfære.

Pluto - planet eller ej?

Pluto er "udbyttet" af jagten på den hypotetiske Planet X, som skulle forklare nogle afvigelser i Neptuns bane, men det stod hurtigt klart at Pluto ikke rigtig var hvad man havde forventet: Den er slet ikke massiv nok til at give anledning til de afvigelser man mente at se i Neptuns bevægelser (og som iøvrigt skyldtes en fejl i beregningerne!). Indtil man med opdagelsen af Charon endeligt fik fastslået Plutos størrelse og masse, var der sågar teorier fremme om, at Pluto kunne være en mørk, men meget "blank" klode, så den lille lysplet man kunne se, blot var en lille skarp lysrefleks på den blanke overflade af et meget større himmellegeme — et himmellegme stort nok til at forårsage de formodede afvigelser i Neptunbanen. Men Pluto er markant mindre end alle andre kendte planeter. Til gengæld er den markant større end de største småplaneter, så hvilken kategori hører den til? Siden 1992 har man fundet hundredevis af trans-Neptunske objekter, som alle klassificeres som småplaneter. Det har pustet liv i debatten om hvorvidt Pluto hører til samme "kategori" som de øvrige 8 planeter i Solsystemet, eller om den skal kategoriseres som et af de største trans-Neptunske objekter.

Eksterne henvisninger

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/pluto.html Pluto]
- [http://www.gammel.rummet.dk/2_nyheder/2_Gamle_Oversigt/solsys_glnyt/ny_pluto/ny_pluto.html Pluto en planet?] Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 ja:冥王星 ko:명왕성 ms:Pluto simple:Pluto (planet) th:ดาวพลูโต

Planet

En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter. De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)

Se også

- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen

Eksterne henvisninger

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter] Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.43 als:Planet ja:惑星 ko:행성 ms:Planet simple:Planet th:ดาวเคราะห์ zh-min-nan:He̍k-chheⁿ

Småplanet

En småplanet (asteroide, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen. Der er opdaget mere end 50.000 småplaneter og de fleste befinder sig i et bælte mellem Mars og Jupiter. Den største kendte småplanet er Ceres med en diameter på 933 km. Se landingen af rumsonden NEAR Shoemaker på småplaneten 433 Eros (1898 DQ).

Se også

- Nærjords-asteroide
- Trans-Neptunske objekter

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Asteroids/ Asteroids]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/asteroids.html Asteroider]
- [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/Kapitel3.html 3. Asteroider og Kometer], [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/index.html Studenterkollokvium: Jorden som skydeskive]
- [http://www.oersted.dtu.dk/PR/presscoverage/dansk_rumsonde_skal_udforske_truende_asteroider.html 8. maj 2002, Dansk rumsonde skal udforske truende asteroider]
- [http://home.worldonline.dk/obeck/univers/univers16.html Asteroider 2]
- [http://www.astroinfo.frip.dk/asteroider.htm Her følger en tabel over de mest kendte (og største) asteroider i Asteroidebæltet]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011206/ramjorden.html Ingeniøren 06/12/2001: Solen presser asteroider mod Jorden]
- [http://www.transhumanist.com/volume4/space.htm]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030512/RUMFART/105160015 Ing.dk, 12.05.2003, Rester fra asteroidekollision regnede ned på jorden] Forskere har fundet beviser for, at der for nogle få millioner år siden fandt et asteroidesammenstød sted tæt ved jorden. Dette skabte en mindre ildregn over Jorden. Kategori:Solsystem Kategori:Småplanet ja:小惑星 ko:소행성 ms:Asteroid simple:Asteroid

Diameter

Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde). Diameter bruges også om kugle, cylinder og lignende.

Se også

- Korde, sekant, tangent og punkt. Kategori:Geometri ja:径

Kuiper-bæltet

Kuiper-bæltet er samlingen af asteroider og kometer (Kuiper-bælteobjekter, KBO) i et tallerkenformet bælte, der er i kredsløb uden for planeten Neptun. Bæltet er opkaldt efter astronomen Gerard Kuiper. Afstanden fra Solen er mellem 30 og 100 AU. Der menes at være mere end 70.000 objekter større end 100 km i Kuiper-bæltet. Kuiper-bæltet anslås til at have 300 gange mere masse end asteroidebæltet mellem planeterne Mars og Jupiter. En anden kilde vurderer kuiper-bæltets samlede masse til at være en tiendedel af jordens masse.

Kuiper-objekter

- Pluto (regnes for en planet)
- Quaoar
- Sedna (2003 VB12)
- 1992 QB1
- 2001 KX76
- 2004 DW
- 2002 AW197

Se også

- Solvind

Ekstern henvisning

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/kboc.html Kuiper-bæltet og Oorts sky]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041116234001.htm 2004-11-22, Sciencedaily: Good News For Pluto: KBOs May Be Smaller Than Thought] Citat: "...Researchers estimate that the total mass of the Kuiper Belt is about a tenth of Earth's mass..."We're finally starting to get data on the basic physical parameters of KBOs," Stansberry said..." Kategori:Solsystem Kategori:Småplanet Kategori:Komet ja:エッジワース＝カイパー・ベルト ko:카이퍼 대 ms:Lingkaran Kuiper th:แถบไคเปอร์

Los Angeles

Los Angeles er en storby beliggende i det sydlige Californien. Los Angeles er den største by i Californien, og den næststørste by i USA med et befolkningstal på 3.694.820 (ifølge folketællingen i 2000). Storbyområdet Los Angeles består desuden af San Bernardino, Riverside, Ventura og Orange counties, og er hjemsted for over 16 millioner mennesker med forskellige etniske og økonomiske baggrunde. Byen blev grundlagt 4. september 1781, som en del af det dengang spansk-kontrollerede Mexico. Byen blev døbt El Pueblo de Nuestra Señora la Reina de los Angeles del Río de Porciúncula.

Hollywood

Bydelen Hollywood er USA vigtigste produktionssted af film og tv-serier. Kategori:Byer i USA ja:ロサンゼルス ko:로스앤젤레스 simple:Los Angeles, California th:ลอสแองเจลีส

Kategori:Småplanet

Kategori:Solsystem als:Kategorie:Asteroid ja:Category:小惑星 ko:분류:소행성

Kategori:DK5 52.43

52.43 Planeter. Måner Kategori:DK5 52.4

Catégorie:Skieur de fond italien

Italie Catégorie:Ski en Italie

tekst ebay jastrz�bia g�ra pensjonat metal konsultant slubny

:: RELATED NEWS ::

August Madsack
August Madsack war ein deutscher Journalist, Publizist und Unternehmer (Verleger). Er wurde 1858 in Ostpreußen geboren. Madsack war der Gründer der Zeitung "Hannoverscher Anzeiger", mit Erstausgabe am 1. März 1893, aus

Silbersulfid
Silbersulfid (Ag₂S) ist ein aus einer chemischen Reaktion von Schwefel und Silber entstandener Reinstoff. Man erhält ihn, wenn man Schwefel auf Silber streuselt und einige Zeit wartet. Man trennt diesen Reinstoff wieder in seine beiden Elemente

Jo Stafford
Jo Elizabeth Stafford (
- 12. November 1917 in Coalinga, Kalifornien) ist eine ehemalige US-amerikanische Sängerin.

Die frühen Jahre

Jo wurde als Tochter des Ehepaares Grover Cleveland Stafford und Anna York Stafford, einer entfernten Cousine von Sergeant Alvin York, geboren. Ursprünglich wollte sie

Kléber
Jean-Baptiste Kléber (
- 9. März 1753 in Straßburg, Frankreich; † 14. Juni 1800 in Kairo, Ägypten) war ein französischer Ge

Häufigkeit
Unter einer Häufigkeit versteht man die Anzahl, mit der ein bestimmtes Ergebnis bzw. Ereignis eingetreten ist. Bei der Angabe dieser Häufigkeit unterscheidet man verschiedene Formen:
- absolute Häufigkeit
- relative Häufigkeit
- prozentuale Häufigkeit
- kumulative Häufigkeit Zusätzlich differenziert man auch nach

Bessa-Stadion
Das Bessa Século XXI ist ein Fußballstadion in der portugiesischen Stadt Porto. Es war Austragungsort von drei Gruppenspielen bei der Fußball-Europameisterschaft 2004. Das Stadion faßt 30.000 Zuschauer und wurde am 30. Dezember 2003 offiziell eröffnet. Das von Grupo 3 erbaute Stadion ist Eigentum des Fußballvereins Boavista Porto. Während des Umbaus lief der Spielbetrieb r

Waldemar Mitscherlich
Prof. Dr.phil. Waldemar Mitscherlich (
- 22. März 1877 in Hannoversch Münden, † 31. Juli 1961 in Bad Godesberg (Bonn), Sohn von Alexander Mitscherlich) war ein deutscher Wikipedia:Taxoboxen. --> Rote Spinne oder auch Obstbaumspinnmilbe (Metatetrachnychus ulmi / Panonychus ulmi) gehört zu den Spinnmilben, und richtet an der Weinrebe, an Apfel, Birne, Pflaume, Read More...

Elastizitätstheorie
Das Hookesche Gesetz (nach Sir Robert Hooke) besagt, dass eine elastische Deformation

\varepsilon

eines Körpers linear proportional zur anliegenden Spannung

\sigma

ist. Der Proportionalitätsfaktor

E

wird Elastizitätsmodul genannt. Er ist eine Werkstoffkonstante. Für ei

Arbeitskräftepotenzial
Zum Erwerbspersonenpotenzial zählt man alle Personen, die in einer Volkswirtschaft dem Arbeitsmarkt zur Verfügung stehen. Dazu gehören im engeren Sinne alle Erwerbstätigen und alle Arbeitslosen. Im weiteren Sinne muss auch die sog. Stille Reserve dazu gezählt werden. Das E