:: wikimiki.org ::
| Randers Amt |
Randers Amt
Randers Amt oprettedes i 1793. Amtet bestod af købstæderne Randers, Hobro, Mariager, Grenå og Ebeltoft, og nedennænte herreder.
Randers Amt blev nedlagt ved kommunalreformen i 1970, og området er nu en del af Århus Amt (bortset fra Hobro og nogle omkringliggende sogne, der gik til Nordjyllands Amt).
Herreder i Randers Amt
- Djurs Nørre Herred
- Djurs Sønder Herred
- Galten Herred
- Gjerlev Herred
- Mols Herred
- Nørhald Herred
- Onsild Herred
- Rougsø Herred
- Støvring Herred
- Sønderhald Herred
- Øster Lisbjerg Herred
Se også
- Danmarks regioner
- Danmarks amter
- Danmarks amter (1793-1970)
- Danmarks amter (1662-1793)
Kategori:Danmarks amter (1793-1970)
1793Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede
Årtier: 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne 1780'erne - 1790'erne - 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne
År: 1788 1789 1790 1791 1792 - 1793 - 1794 1795 1796 1797 1798
----
Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808
----
Begivenheder
- 1. februar - Frankrig erklærer England krig.
- 16. oktober Den franske dronning Marie Antoinette, som er fundet skyldig i forræderi, guillotineres i Paris.
- 15. november Der åbnedes for offentlig adgang til Det Kongelige Bibliotek i København.
Født
-
Dødsfald
- 21. januar henrettes Ludvig 16. i Frankrig
- 3. oktober - Fletcher Christian, engelsk leder af mytteriet på Bounty (myrdet).
- 16. oktober - Marie Antoinette, eksdronning af Frankrig (henrettet se Begivenheder).
93
ko:1793년
ms:1793
Randers
Randers er med sine 55.739 (pr. 1. januar 2004) indbyggere Danmarks 6. største by.
by
Randers' historie
Byens navn
Byens navn skrives i de ældste former som:
- Randrusium (ca.1200 Saxo og Knytlingesagaen)
- Randrosi (1230 Snorres Heimskringla)
- Rondrus, Randrøs (1231 Kong Valdemars Jordebog)
- også Randersborg og Randershusen m.fl. er navne, der gennem tiderne betegnede byen med det nutidige navn Randers.
Oprindelsen til navnet kan findes ved at dele det gamle navn Randaros i to stavelser, Rand - Aros. "Aros"(åmunding) kendes også som det gamle navn for Århus, og med tilføjelsen "Rand"(bakkekant) kan byens navn læses som "Byen på bakken ved åmundingen".
Tidlig historie
Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen, og oprørere mod ham samles her i 1086.
Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om et af middelalderens store traumer, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning.
Erik 4. Plovpenning Man kan på en gade i den indre by se det hus, hvor Niels Ebbesen i 1340 ifølge sagnet(huset er fra 1640) "vog den kullede greve" (det er på nudansk dræbte den skaldede greve). Det foregik på 3. stokværk og vinduesklappen står endnu åben den dag i dag så grevens ånd ikke hjemsøger beboerne. Foran rådhuset er der rejst en statue af helten – samme rådhus blev i øvrigt rullet lidt mod nord i 1930'erne for at give plads til den øgede trafik på Rådhusstræde.
Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.
I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.
Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.
Nyere tid
Randers er Danmarks eneste naturlige flodhavn. Byens beliggenhed ved Gudenåen og fjorden havde enorm betydning for byen som søkøbstad. Flodpramme (kåge) på Gudenåen og Nørreåen transporterede varerne fra Silkeborg- og Viborgegnene til Randers for eksport, og importerede varer gik modsatte vej ind i landet.
Et stort frodigt opland sammenholdt med de gode transportmuligheder til lands og vands gjorde Randers til et dynamisk handelscentrum. I sin storhedstid havde byen ca. 170 købmandsgårde hvis betragtelige flåde residerede i havnen, klar til at sejle verdenhavene tynde. Flere af disse gamle bindingsværksgårde kan stadig ses i bybilledet.
Randers er også kendt for sine mange tilkørselsveje - byen har i mange år haft dette slogan: Hvor søvejen møder de 13 landeveje. Byen er eller var også kendt for sine laks, sine handsker og sine kønne piger. Hertil kommer Randers Rebslageri, der lavede ægte Randers-reb (hæng Dem ikke i bagateller, brug Randers-reb).
Statsminister Jens Otto Krag (S) blev født og voksede op i Randers i årene 1914-1932 og var byens folketingsmand i det meste af sin aktive folketingskarriere. Byen har i næsten en helt århundrede haft socialdemokratisk styre, indtil Venstres Michael Aastrup Jensen i 2001 med sine 25 år blev Danmarks yngste borgmester nogensinde. Forinden fulgte en periode med dels store problemer med byens hårde rockermiljø, dels skandalesager i den kommunale administration. Det tog dog kun Socialdemokraterne 4 år at generobre borgmesterposten. Fra 1. januar 2007 hedder byens borgmester Henning Jensen Nyhuus, Socialdemokraterne.
Byens image har de senere år ændret sig. Sportsligt er byen kommet på landkortet de senere år, idet Randers FC er rykket op i landets bedste liga, Superligaen. Klubben rykkede dog ned i 1. division efter kun én sæson. Byen er også hjemsted for håndboldligaklubben Randers HK.
Se også
- Randers Kommune
Kilder/Henvisnnger
- [http://www.khm.dk/ Randers Kulturhistoriske Museum]
- [http://www.rainford.org.uk/europe/001/001-0010.html Randers Bys Historie] af Lars Peder Sørensen
Kategori:Jyske byer
Kategori:Middelalder
Ebeltoft
Ebeltoft (tidl. Æbeltoft) er hovedby i området Mols og beliggende i Djurslands sydøstligste del på Jyllands østkyst i Ebeltoft Kommune.
Filmhøjskolen eller The European Film College blev oprettet i 1993 på bakkerne nord for Ebeltoft med status af folkehøjskole.
Mols-Linien anløber byen med hurtigfærger til Sjællands Odde.
Turistattraktioner
- Fregatten Jylland
- Det gamle rådhus
Kategori:Jyske byer
Kommunalreformen (1970)Den 1. april 1970 blev den største kommunalreform i danmarkshistorien gennemført.
Før 1970 var der mere end 1.300 købstads- og sognekommuner der havde været fordelt på 25 amter. Sådan havde det i det store hele været siden begyndelsen af 1800-tallet.
Ved en række kommunesammenlægninger blev antallet skåret ned fra 1386 til 275, og antallet af amter blev reduceret fra 25 til 14, ligesom kommunalreformen fjernede de sidste rester af købstædernes særstilling.
Langt de fleste kommuner blev større ved reformen, så de blev i stand til at påtage sig og løse langt flere og større opgaver.
Kommunalreformens kommunestruktur synger nu på sidste vers, da Strukturreformen med virkning fra 1. januar 2007 vil nedlægge amterne og reducere antallet af kommuner til 99.
Eksterne links
[http://www.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=kommunalreform_1970.xml Kommunalreformen 1970]
Kategori:Danmark
Kategori:Politik
Nordjyllands Amt
Nordjyllands Amt blev oprettet i 1970 ved en sammenlægning af de daværende Hjørring og Ålborg amter.
Amtet består af følgende kommuner:
Statistisk kilde
Danmarks Statistik, [http://www.statistikbanken.dk/ Statistikbanken.dk]
Se også:
Kategori:Danmarks amter (1970-2006)
Djurs Nørre Herred
Djurs Nørre Herred er et herred i det tidligere Randers Amt
Herredet hørte i middelalderen en del af Aabosyssel, senere var det i Kalø Len, og fra 1660 Kalø Amt
Sogne i Djurs Nørre Herred:
- Anholt Sogn - (Grenaa Kommune)
- Enslev Sogn - (Grenaa Kommune)
- Fjellerup Sogn - (Nørre Djurs Kommune)
- Gammelsogn Sogn (nedlagt) - (Grenaa Kommune)
- Ginnerup Sogn - (Nørre Djurs Kommune)
- Gjerrild Sogn - (Nørre Djurs Kommune)
- Glesborg Sogn - (Nørre Djurs Kommune)
- Grenaa Sogn - (Grenaa Kommune)
- Hammelev Sogn - (Grenaa Kommune)
- Hemmed Sogn - (Nørre Djurs Kommune)
- Karlby Sogn - (Nørre Djurs Kommune)
- Kastbjerg Sogn - (Nørre Djurs Kommune)
- Nimtofte Sogn - (Midtdjurs Kommune)
- Rimsø Sogn - (Nørre Djurs Kommune)
- Tøstrup Sogn - (Midtdjurs Kommune)
- Veggerslev Sogn - (Nørre Djurs Kommune)
- Villersø Sogn - (Nørre Djurs Kommune)
- Voldby Sogn - (Nørre Djurs Kommune)
- Ørum Sogn - (Nørre Djurs Kommune)
Kategori:Herreder
Galten Herred
Galten Herred
Ligger i Århus Amt, men indtil 1970 hørte det under Randers Amt
Sogne i Galten Herred
- Hadbjerg Sogn
- Halling Sogn
- Haslund Sogn
- Laurbjerg Sogn
- Lerbjerg Sogn
- Nørre Galten Sogn
- Over og Neder Hadsten Sogn
- Rud Sogn
- Værum Sogn
- Vissing Sogn
- Voldum Sogn
- Vorup Sogn
- Ødum Sogn
- Ølst Sogn
- Ørum Sogn
Kategori:Herreder
Gjerlev Herred
Gjerlev Herred er et herred i det tidligere Randers Amt.
I middelalderen lå det i Ommersyssel, og efter 1660 hørte det til Dronningborg Amt.
Idag udgør herredet dele af Nørhald Kommune og Mariager Kommune
Sogne i Gjerlev Herred
- Dalbyneder Sogn
- Dalbyover Sogn
- Enslev Sogn
- Gjerlev Sogn
- Kastbjerg Sogn
- Kærby Sogn
- Råby Sogn
- Sødring Sogn
- Udbyneder Sogn
- Vindblæs Sogn
- Øster Tørslev Sogn
Kategori:Herreder
Mols Herred
Mols Herred er et herred i det tidligere Randers Amt.
Hele Mols Herred blev efter Kommunalreformen i 1970 en del af Ebeltoft Kommune.
Sogne i Mols Herred
- Agri Sogn
- Dråby Sogn
- Ebeltoft Sogn
- Egens Sogn
- Helgenæs Sogn
- Knebel Sogn
- Rolsø Sogn
- Tved Sogn
- Vistoft Sogn
Kilder
- [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/data/sogne_id.csv Fil med information om sogne og kommuner]
Kategori:Herreder
Nørhald Herred
Nørhald Herred er et herred i det tidligere Randers Amt.
I middelalderen lå det i Ommersyssel; Senere kom det under Dronnigborg Len, og efter 1660 hørte det til Dronningborg Amt.
Idag udgør herredet dele af Nørhald Kommune, Purhus Kommune og Hobro Kommune.
Sogne i Nørhald Herred
- Asferg Sogn
- Fårup Sogn (Faarup)
- Gassum Sogn
- Glenstrup Sogn
- Hald Sogn
- Kousted Sogn
- Linde Sogn
- Spentrup Sogn
- Tvede Sogn
- Vester Tørslev Sogn
Kategori:Herreder
Onsild Herred
Onsild Herred er et herred i det tidligere Randers Amt.
I middelalderen lå det i Ommersyssel, senere til Dronningborg Len og efter 1660 hørte det en kort tid under Mariager Klosters Amt og derefter til Dronningborg Amt. Fra 1793 kom det under det da oprettede Randers Amt
Idag udgør herredet dele af Hobro Kommune og Mariager Kommune.
Sogne i Onsild Herred
- Falslev Sogn
- Hem Sogn
- Hobro Sogn
- Hvornum Sogn
- Mariager Sogn
- Nørre Onsild Sogn
- Sem Sogn
- Skjellerup Sogn
- Snæbum Sogn
- Svenstrup Sogn
- Sønder Onsild Sogn
Se også
- Danmarks regioner
- Danmarks amter
- Danmarks amter (1793-1970)
- Danmarks amter (1662-1793)
Kilder
- [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/data/sogne_id.csv DIS-Danmark om sogne og kommuner]
- Trap Danmark 4. udgave 1924
Kategori:Herreder
Rougsø Herred
Rougsø Herred ligger i Århus Amt, men indtil 1970 hørte det under Randers Amt.
Sogne i Rougsø Herred
- Udby Sogn
- Holbæk Sogn
- Voer Sogn
- Estruplund Sogn
- Ørsted Sogn
Kategori:Herreder
Sønderhald Herred
Sønderhald Herred eer et Herred i det tidligere Randers Amt.
Herredet hørte i middelalderen en del af Aabosyssel, senere var det i Kalø Len, og fra 1660 Kalø Amt
Sogne i Sønderhald herred:
- Auning Sogn - (Sønderhald Kommune)
- Essenbæk Sogn - (Sønderhald Kommune)
- Fausing Sogn - (Sønderhald Kommune)
- Gjesing Sogn - (Rougsø Kommune)
- Hvilsager Sogn - Rosenholm Kommune
- Hørning Sogn - (Sønderhald Kommune)
- Koed Sogn - (Midtdjurs Kommune)
- Kristrup Sogn - (Randers Kommune)
- Krogsbæk Sogn - (Rosenholm Kommune)
- Lime Sogn- (Rosenholm Kommune)
- Marie Magdalene Sogn - Midtdjurs Kommune
- Mygind Sogn- (Rosenholm Kommune)
- Nørager Sogn - (Rougsø Kommune)
- Skader Sogn- (Rosenholm Kommune)
- Skørring Sogn - (Rosenholm Kommune)
- Søby Sogn - Rosenholm Kommune
- Vejlby Sogn - (Rougsø Kommune)
- Vester Alling Sogn - (Sønderhald Kommune)
- Virring Sogn - (Sønderhald Kommune)
- Vivild Sogn - (Rougsø Kommune)
- Årslev Sogn (Aarslev) - (Sønderhald Kommune)
- Øster Alling Sogn - (Sønderhald Kommune)
Kategori:Herreder
Øster Lisbjerg Herred
Øster Lisbjerg Herred Ligger i Århus Amt, men indtil 1970 hørte det under Randers Amt
Sogne i Øster Lisbjerg Herred
- Bregnet Sogn
- Egå Sogn
- Hjortshøj Sogn
- Hornslet Sogn
- Mejlby Sogn
- Mørke Sogn
- Skarresø Sogn
- Skødstrup Sogn
- Thorsager Sogn
- Todbjerg Sogn
Kategori:Herreder
Danmarks regioner
De fem regioner der pr. 1. januar 2007 erstatter Danmarks 13 amter, er et led i den daværende regerings aftale med Dansk Folkeparti om en strukturreform, der blev indgået i juni 2004.
Regionerne bliver ledet af Regionsrådet, hvis politiske leder har titel af regionsrådsformand. Det første valg til regionsråd fandt sted 15. november 2005.
Geografisk opdeling
Danmark bliver inddelt i følgende regioner:
- Region Nordjylland med central forvaltning i Aalborg dækker det nuværende Nordjyllands Amt, de nordlige dele af Viborg Amt og en mindre del af Århus Amt
- Region Midtjylland med central forvaltning i Viborg dækker det nuværende Ringkjøbing Amt, størstedelen af Århus Amt, den sydlige del af Viborg Amt og den nordlige del af Vejle Amt
- Region Syddanmark med central forvaltning i Vejle dækker de nuværende Fyns, Ribe og Sønderjyllands amter samt den sydlige del af Vejle Amt
- Region Hovedstaden med central forvaltning i Hillerød dækker de nuværende Københavns og Frederiksborg amter, Københavns og Frederiksberg kommuner, samt Bornholms Regionskommune
- Region Sjælland med central forvaltning i Sorø dækker de nuværende Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter
Især byer der mister deres status som amtssæde i forbindelse med strukturreformen, vil blive tilgodeset med forskellige statslige administrationskontorer.
Regionsgrænserne vil også danne basis for inddeling i statsforvaltningsregioner og beskæftigelsesregioner. For beskæftigelsesregionernes vedkommende udgør Region Hovedstaden og Region Sjælland dog en beskæftigelsesregion tilsammen.
Opgaver
Regioners hovedopgaver er:
- Sygehuse og hospitaler.
- Privatpraktiserende og speciallæger.
- Sygesikring.
- Behandlende og social psykiatri.
- Tilbud til f.eks. svært handicappede.
- Specialundervisning af personer med tale-, høre- eller syns-vanskeligheder.
- Regional udvikling inden for Natur og miljø, uddannelse og kultur.
Eksterne kilder/henvisninger
- [http://www.im.dk/publikationer/strukturaftale/index.html Aftale om strukturreform] - hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet
- [http://www.vejleamt.dk/sw19084.asp Strukturreform] - hos Vejle Amt
Regioner
-
Danmarks amterListe over Danmarks amter, samt tre kommuner med amtsfunktion:
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune fungerer også som amter. Københavns og Frederiksberg kommuner fordi de historisk har særstatus, mens de bornholmske vælgere ved en folkeafstemning den 29. maj 2001, besluttede at slå de daværende fem bornholmske kommuner og amtskommunen sammen.
Christiansø og omliggende øer har en særstatus ved ikke at indgå i den kommunale inddeling af Danmark. Disse øer er således ikke med i nogen kommune eller noget amt.
Amter
Danmarks amter (1662-1793)right
Liste over Danmarks amter, som de eksisterede i perioden 1662-1793:
#Åstrup, Sejlstrup, Børglum Amt
#Dueholm, Ørum, Vestervig Amt
#Ålborghus Amt
#Skivehus Amt
#Mariager Amt
#Hald Amt
#Dronningborg Amt
#Bøvling Amt
#Lundenæs Amt
#Silkeborg Amt
#Kalø Amt
#Skanderborg Amt (1662-1793)
#Havreballegård Amt
#Åkær Amt
#Riberhus Amt
#Koldinghus Amt
#Stjernholm Amt
#Hindsgavl Amt
#Assens Amt
#Rugård Amt
#Odensegård Amt
#Nyborg Amt
#Tranekær Amt
#Halsted Amt
#Ålholm Amt
#Nykøbing Amt
#Møn Amt
#Vordingborg Amt
#Tryggevælde Amt
#Roskilde Amt (1662-1793)
#Ringsted Amt
#Korsør Amt
#Antvorskov Amt
#Sorø Amt (1662-1793)
#Sæbygård Amt
#Kalundborg Amt
#Holbæk Amt (1662-1793)
#Dragsholm Amt
#Jægerspris Amt
#Kronborg Amt
#Frederiksborg Amt (1662-1793)
#Hørsholm Amt
#Københavns Amt (1662-1793)
#Bornholms Amt
Kilder
Sogn-Herred-Amt, særnummer af Slægt&Data, 1998, ISBN 87-90044-02-9
Kategori:Danmarks historie
Kategori:Danmarks amter (1662-1793)
Kategori:Danmarks amter (1793-1970)I denne periode indføres amtsrådene, hvorved amterne bliver sekundærkommuner.
Kategori:Danmarks amter
Kategori:Danmarks historie Prospect Heights, ILProspect Heights, Illinois
realplayer backup software download sem teksty narty we francji
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Adriers
Adriers to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Poitou-Charentes, w departamencie Vienne.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwały 833 osoby, a gęstość zaludnienia wynosiła 12 osób/km² (wśród 1467 gmin regionu Poitou-Charentes Adriers plasuje się na 367. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 9.).
|
Amberre
Amberre to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Poitou-Charentes, w departamencie Vienne.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 370 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 24 osób/km² (wśród 1467 gmin regionu Poitou-Charentes Amberre plasuje się na 653. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 563.).
|
Anché (Vienne)
Anché to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Poitou-Charentes, w departamencie Vienne.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwały 283 osoby, a gęstość zaludnienia wynosiła 17 osób/km² (wśród 1467 gmin regionu Poitou-Charentes Anché plasuje się na 728. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 509.).
|
Angles-sur-l'Anglin
Angles-sur-l'Anglin to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Poitou-Charentes, w departamencie Vienne.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwały 424 osoby, a gęstość zaludnienia wynosiła 29 osób/km² (wśród 1467 gmin regionu Poitou-Charentes Angles-sur-l'Anglin plasuje się na 610. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchn
|
Angliers (Vienne)
Angliers to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Poitou-Charentes, w departamencie Vienne.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 619 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 27 osób/km² (wśród 1467 gmin regionu Poitou-Charentes Angliers plasuje się na 478. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 306.).
<
|
|
Antigny (Vienne)
Antigny to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Poitou-Charentes, w departamencie Vienne.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 607 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 14 osób/km² (wśród 1467 gmin regionu Poitou-Charentes Antigny plasuje się na 486. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 57.).
|
Antran
Antran to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Poitou-Charentes, w departamencie Vienne.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 978 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 41 osób/km² (wśród 1467 gmin regionu Poitou-Charentes Antran plasuje się na 319. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 284.).
|
Arçay (Vienne)
Arçay to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Poitou-Charentes, w departamencie Vienne.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 419 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 30 osób/km² (wśród 1467 gmin regionu Poitou-Charentes Arçay plasuje się na 613. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 634.).
|
|
