:: wikimiki.org ::

Ryder Cup

Ryder Cup

Ryder Cup er en golfturnering, hvor to hold bestående af de bedste europæiske og amerikanske spillere mødes til et sæt af dyster. I øjeblikket spilles der 8 foursomes, 8 fourballs og 12 single-matcher. Foursome og fourball er to spiltyper, hvor man spiller to mod to, mens man i singlen spiller en mod en. Vinderen eller det vindende par får et point til holdet - i alt er der altså 28 point på højkant. Bliver en match uafgjort gives et ½ point til hvert hold.

Historien

Ryder Cup blev grundlagt i 1927 af Samuel Ryder og trofæet bærer stadig hans navn. Oprindeligt var det Storbritannien mod USA, men efter en mangeårig amerikansk dominans fik Storbritannien støtte af Irland i 1973 og i 1979 blev holdet udvidet til hele Europa. Turneringen har været spillet hver andet år lige siden 1927, på nær under anden verdenskrig, hvor den holdt pause i årene 1939, 1941, 1943 og 1945. Derudover blev rækkefølgen brudt, da turneringen i 2001 blev aflyst og rykket til 2002 på grund af terrorangrebet på World Trade Center.

Danskere i Ryder Cup

Den danske golfspiller Thomas Bjørn har været på det europæiske Ryder Cup-hold i 1997 og 2002. I 2004 var han vice-kaptajn, men ikke spiller, på holdet.

Lignende turneringer

Kvindernes ækvivalent, hvor USA og Europa mødes kaldes Solheim Cup. I Europa spilles også turneringen The Seve Trophy, hvor de bedste irske og britiske spiller møde de bedste spillere fra det europæiske kontinent.

Resultater og spillesteder

År	Spillested	Sejrherre		Taber
2020	Whistling Straits, Kohler, Wisconsin
2018	Europa
2016	Hazeltine National GC, Chaska, Minnesota
2014	Gleneagles, Skotland
2012	Medinah CC, Medinah, Illinois
2010	Celtic Manor Resort, Newport, Wales
2008	Valhalla GC, Louisville, Kentucky
2006	The K Club, Straffan, Irland
2004	Oakland Hills CC, Bloomfield Township, Michigan	Europa	18½	USA	9½
2002	The Belfry, Sutton Coldfield, England	Europa	15½	USA	12½
1999	The Country Club, Brookline, Massachusetts	USA	14½	Europa	13½
1997	Valderrama GC, Sotogrande, Spanien	Europa	14½	USA	13½
1995	Oak Hill CC, Rochester, New York	Europa	14½	USA	13½
1993	The Belfry, Sutton Coldfield, England	USA	15	Europa	13
1991	The Ocean Course, Kiawah Island, South Carolina	USA	14½	Europa	13½
1989	The Belfry, Sutton Coldfield, England	Europa USA	14 14
1987	Muirfield Village GC, Dublin, Ohio	Europa	15	USA	13
1985	The Belfry, Sutton Coldfield, England	Europa	16½	USA	11½
1983	PGA Ntnl GC, Palm Beach Gardens, Florida	USA	14½	Europa	13½
1981	Walton Health GC, Surrey, England	USA	18½	Europa	9½
1979	The Greenbrier, White Sulphur Springs, West Virginia	USA	17	Europa	11
1977	Royal Lytham & St. Annes, England	USA	12½	Storbritannien & Irland	7½
1975	Laurel Valley GC, Ligonier, Pennsylvania	USA	21	Storbritannien & Irland	11
1973	Muirfield, Skotland	USA	19	Storbritannien & Irland	13
1971	Old Warson CC, St. Louis, Missouri	USA	18½	Storbritannien	13½
1969	Royal Birkdale GC, Southport, England	USA Storbritannien	16 16
1967	Champions GC, Houston, Texas	USA	23½	Storbritannien	8½
1965	Royal Birkdale GC, Southport, England	USA	19½	Storbritannien	12½
1963	East Lake CC, Atlanta, Georgia	USA	23	Storbritannien	9
1961	Royal Lytham & St. Annes, England	USA	14½	Storbritannien	9½
1959	Eldorado CC, Palm Desert, Californien	USA	8½	Storbritannien	3½
1957	Lindrick GC, Rotherham, England	Storbritannien	7½	USA	4½
1955	Thunderbird CC, Palm Springs, Californien	USA	8	Storbritannien	4
1953	Wentworth GC, Wentworth, England	USA	6½	Storbritannien	5½
1951	Pinehurst CC, Pinehurst, North Carolina	USA	9½	Storbritannien	2½
1949	Ganton GC, Scarborough, England	USA	7	Storbritannien	5
1947	Portland GC, Portland, Oregon	USA	11	Storbritannien	1
1937	Southport & Ainsdale GC, England	USA	8	Storbritannien	4
1935	Ridgewood CC, Ridgewood, New Jersey	USA	9	Storbritannien	3
1933	Southport & Ainsdale GC, England	Storbritannien	6½	USA	5½
1931	Scioto CC, Columbus, Ohio	USA	9	Storbritannien	3
1929	Moortown GC, Leeds, England	Storbritannien	7	USA	5
1927	Worcester CC, Worcester, Massachusetts	USA	9½	Storbritannien	2½

OBS: Turneringerne i 1969 og 1989 endte uafgjort. Trofæet blev derfor hos de forsvarende vindere. Kategori:Golf ja:ライダーカップ

Golf

__NOTOC__ Golf er en udendørs sport, der dyrkes både på amatørplan og professionelt plan med ofte meget store milliongevinster i de største turneringer.

Beskrivelse af spillet

Golferens grundudstyr består af et sæt køller og en golfbold. Der spilles på en udendørsbane, der har et antal huller - det normale er 18 huller på rigtige golfbaner. Hvert hul har et tee-sted, hvor bolden placeres. Herfra gælder om at slå bolden i hul i færrest mulig slag. Længden af et hul kan variere, men vil typisk være mellem 100 og 500 meter.

Historien

Det først nedskrevne man kender til golf, kan dateres til 1457, hvor Kong James 2. af Skotland erklærede, at fodbold og golf skulle bandlyses, og bueskydning skulle praktiseres i stedet.

Spiltyper

Golf kan spilles på forskellige måder. Her er fem eksempler:
- Slagspil
- Hulspil
- Stableford
- Foursome
- Fourball Det typisk benyttede format i en afslappet amatør-match er stableford. Det typisk benyttede format i en professionel turnering er slagspil.

Professionel golf

Golf er blevet en tv-sport og i de største turneringer er der derfor ganske mange penge på højkant. De professionelle spillere er organiseret i tours, der består af en række enkelt-turneringer henover sæsonen. De tre tours med flest penge og mest prestige i er PGA Tour, den amerikanske tour, PGA European Tour, den europæiske og Australasian PGA Tour, der spilles i Australien og Asien. Fire turneringer er særligt prestigefyldte og kaldes derfor majors. Det er The Masters i Augusta, US Open, British Open og US PGA. En anden prestigefyldt turnering er Ryder Cup, hvor de bedste spillere fra Europa og USA mødes i hold. Kvindernes mest prestigefyldte tour hedder Ladies PGA.

Se også

- Rough
- Sport

Ekstern kilde/henvisning

- Lexopen (historie-afsnittet) Kategori:Golf ja:ゴルフ ko:골프 ms:Golf simple:Golf zh-min-nan:Soaⁿ-kiû

USA

Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne. Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder. 48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering. Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen. Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.

Historie

- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket

Se også

- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande Verdens lande

Eksterne henvisninger

- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
- Kategori:Nordamerikanske lande Kategori:Forkortelser ja:アメリカ合衆国 ko:미국 ms:Amerika Syarikat simple:United States th:สหรัฐอเมริกา zh-min-nan:Bí-kok

Foursome

Foursome er en type hulspil for fire spillere i golf. Der spilles to mod to med en golfkugle på hvert hold. Spillerne på hvert hold skiftes til at skyde til kuglen. Vinder af et hul bliver det hold, der har brugt færrest slag på hullet. Det hold, der har vundet flest huller til sidst, vinder matchen.

Se også

- Slagspil
- Hulspil
- Stableford
- Fourball Kategori:Golf

Fourball

Fourball er en type hulspil for fire spillere i golf. Der spilles i hold af to, men alle fire spillere spiller hvert hul igennem med egen kugle. Det hold, der havde den spiller, der brugte færrest slag på et hul, vinder hullet. Det hold, der har vundet flest huller til sidst, vinder matchen.

Se også

- Slagspil
- Hulspil
- Stableford
- Foursome Kategori:Golf

Storbritannien

Denne artikel handler om det geografiske begreb Storbritannien som ofte forveksles med staten Det Forenede Kongerige. ---- Storbritannien er geografisk set en ø som ligger i Atlanterhavet vest for kontinentet Europa. Storbritannien udgør det største sammenhængende område i Det Forenede Kongerige. Storbritannien, som er den største af de Britiske Øer, har et areal på 229.850 km². Storbritannien forveksles ofte med det Forenede Kongerige, men i svensk og dansk sprogbrug anvendes benævnelsen Storbritannien synonymt for denne stat.

Se også:

- Engelske regenter

Eksterne henvisninger

- Europæiske Union, Europa-Kommissionen: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret – Vejledning i Udformning af EU-publikationer ? 7.1.1. Betegnelse og forkortelser] Kategori:Britiske øer Kategori:Storbritannien ja:グレートブリテン島 ko:그레이트브리튼 섬 simple:Great Britain

USA

Historie

- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket

Se også

- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande Verdens lande

Eksterne henvisninger

Irland (ø)

Irland er en ø på 84.000 km² vest for Storbritannien. Størstedelen af øen har siden 1921 udgjort Republikken Irland. Resten, Nordirland, tilhører Storbritannien og Nordirland.

Se også

- Barrow
- IRA Kategori:Irske øer ja:アイルランド島 ko:아일랜드 섬 simple:Ireland th:ไอร์แลนด์

1973

Begivenheder

- 1. januar - Storbritannien, Irland, og Danmark tilslutter sig Det Europæiske Fællesskab.
- 15. januar - Golda Meir bliver som det første israelske statsoverhoved modtaget af paven.
- 27. januar - USA's engagement i Vietnamkrigen ender med underskrivelsen af en fredstraktat.
- 11. februar - De første amerikanske krigsfanger fra Vietnamkrigen frigives.
- 29. marts - Den sidste amerikanske soldat forlader Vietnam.
- 6. april - Pioneer 11 letter fra jorden
- 1. juni - Den græske militærjunta nedlægger monarkiet og udråber en republik.
- 10. juli - Bahamas opnår uafhængighed inden for Commonwealth.
- 15. august - Det amerikanske bombardement af Cambodia slutter. Hermed ender 12 års krigshandlinger fra amerikansk side i Sydøstasien.
- 1. september - 35 mennesker omkommer efter pyromanbrand på Hotel Hafnia i København. Først i 1987 tilstår en evnesvag person at være gerningsmanden.
- 11. september - Chiles demokratisk valgte regering væltes ved et amerikansk støttet militærkup. Præsident Salvador Allende dør, og general Augusto Pinochet leder herefter en militærjunta som bevarer magten i Chile de næste 17 år.
- 15. september - Sveriges konge Gustav VI Adolf dør. Carl XVI Gustav bliver ny konge.
- 18. september - Vesttyskland, Østtyskland og Bahama-øerne optages i FN.
- 6. oktober - Den fjerde og største arabisk-israelske konflikt begynder, da egyptiske og syriske styrker angriber Israel samtidig med, at jøderne markerer Yom Kippur.
- 10. oktober - Spiro T. Agnew træder tilbage som vicepræsident for USA. Efterfølgende tilstår han i den føderale retssal i Baltimore skatteunddragelse for et beløb på $29.500 han modtog i 1967, mens han var guvernør for Maryland. Han får en bøde på $10.000 og 3 års betinget fængsel.
- 11. movember - Ægypten og Israel underskriver en amerikansk inspireret våbenhvile.
- December - Chile afbryder diplomatiske forbindelser med Sverige.
- 4. december - Folketingsvalg i Danmark.
- Undervisningspligten bliver udvidet fra 7 til 9 år.

Født

- 10. januar - Jakob Cedergren - skuespiller
- 4. april - David Blaine, illusionist
- 30. april - Michael Blaudzun, dansk cykelrytter
- 3. oktober - Neve Campbell, skuespiller
- 2. december - Jan Ullrich, tysk cykelrytter

Dødsfald

- 11. februar - Hans D. Jensen, tysk fysiker.
- 3. april - Svend Bille, dansk skuespiller (fødes 1888).
- 8. april - Pablo Picasso, maler
- 1. maj - Asger Jorn, billedkunstner. 59 år.
- 11. juni - Charlotte Ernst, dansk skuespiller (fødes 1939).
- 20. juli - Bruce Lee, kinesisk-amerikansk karateekspert og filmstjerne.
- 19. august - Christian Arhoff, dansk skuespiller (fødes 1893).
- 31. august - John Ford, amerikansk filminstruktør.
- 2. september - J.R.R. Tolkien, britisk forfatter.
- 11. september - Salvador Allende, chilensk præsident.
- 15. eller 16. september - Victor Jara, chilensk sanger og sangskriver.
- 19. september - Gram Parsons, musiker.
- 23. september - Pablo Neruda, chilensk digter.
- 2. oktober - Paavo Nurmi, finsk løber.
- 22. oktober - Pablo Casals, catalansk cellist og dirigent. 96 år.
- 1. december - David Ben Gurion, Israels første premierminister, 87 år.
- W. H. Auden, engelsk digter.

Sport

- 14. januar - Super Bowl VII Miami Dolphins (14) vinder overWashington Redskins (7)
- Ryder Cup, golf - USA 19-Storbritannien og Irland 13

Nobelprisen

- Fysik - Leo Esaki, Ivar Giaever, Brian David Josephson
- Kemi - Ernst Otto Fischer, Geoffrey Wilkinson
- Medicin - Karl von Frisch, Konrad Lorenz, Nikolaas Tinbergen
- Litteratur - Patrick White
- Fred - Henry A. Kissinger LeDuc Tho
- Økonomi - Wassily Leontief 73 als:1973 ja:1973年 ko:1973년 ms:1973 simple:1973 th:พ.ศ. 2516

Europa

Europa, der er navngivet efter en græsk sagnprinsesse, er en verdensdel som er afgrænset af Atlanterhavet mod vest, det Arktiske Hav mod nord, Middelhavet mod syd, og Asien mod øst. Sammen med Asien udgør Europa superkontinentet Eurasien. Europa er den vestlige femtedel af den eurasiske landmasse. Grænsedragningen mellem Europa og Asien er historisk og kulturelt betinget, og der findes flere forskellige udlægninger af hvor grænsen mellem de to verdensdele går. Set fra nord mod syd begynder den i Uralbjergene. Fra sydenden af Ural følger den enten Uralfloden eller floden Emba til det Kaspiske Hav, og herfra videre gennem enten Kaukasus eller Manytsch-lavningen til Sortehavet og videre gennem Bosporusstrædet, Marmarahavet og Dardanellerne til Middelhavet, hvor alle større øer traditionelt regnes for europæiske (Cypern og nogle gange også øerne tæt på Lilleasiens vestkyst (Rhodos, Samos, Mytilene m.fl.) regnes dog i visse sammenhænge for asaitiske). Oftest bruges definitionen med Uralfloden og Kaukasus som grænsen. I alle tilfælde går grænsen gennem Rusland, Kasakhstan og Tyrkiet således at disse lande har områder i begge verdensdele. Befolkningsmæssigt er Europa den næststørste verdensdel efter Asien.

Europas historie

Lande i Europa

- Albanien
- Andorra
- Belgien
- Bosnien-Hercegovina
- Bulgarien
- Cypern
- Danmark
- Estland
- Finland
- Frankrig
- Grækenland
- Nederland
- Hviderusland
- Irland
- Island
- Italien
- Kasakhstan
- Kroatien
- Letland
- Liechtenstein
- Litauen
- Luxembourg
- Makedonien

- Malta
- Moldova
- Monaco
- Norge
- Polen
- Portugal
- Rumænien
- Rusland
- San Marino
- Schweiz
- Serbien og Montenegro
- Slovakiet
- Slovenien
- Spanien
- Storbritannien og Nordirland
- Sverige
- Tjekkiet
- Tyrkiet
- Tyskland
- Ukraine
- Ungarn
- Vatikanstaten
- Østrig

Dertil kommer Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, der alle er medlemmer af Europarådet, men som ligger syd for Kaukasus-bjergene, der af mange anses for at være grænsen mellem Europa og Asien (sammen med Ural-bjergene).

Satellitbillede

Ural

Se også

- Verdens lande

Eksterne henvisninger

- [http://www.rejseklar.dk/verdenskort/europa.htm Europa - Direkte adgang til de europæiske lande i tal - ved rejseklar.dk]
- [http://www.meteoschweiz.ch/data/radsat/meteosat_anim.gif Europas vejr de sidste 24 timer] (kræver billed-looping) Kategori:Verdensdele Kategori:Europa als:Europa ja:ヨーロッパ ko:유럽 ms:Eropah roa-rup:Evropa simple:Europe th:ทวีปยุโรป zh-min-nan:Europa

Anden Verdenskrig

2. verdenskrig var primært en militærkonflikt i Europa fra 1939 til 1945, og i Asien igennem det meste af 1930'erne og 1940'erne. Krigen i Europa begyndte den 1. september 1939 da Tyskland og derefter Sovjetunionen invaderede Polen, og sluttede den 2. september 1945 med den officielle overgivelse af den sidste aksemagt Japan (fredsslutningen med Rusland kom først i 1990'erne). Krigen i Asien begyndte dog tidligere med den japanske invasion af Kina, og i Europa endte krigen tidligere med Tysklands betingelsesløse overgivelse den 8. maj 1945. Danmark var besat af Tyskland fra 9. april 1940 til 5. maj 1945, undtagen Bornholm, som blev befriet af russerne den 9. maj. Russerne havde forinden bombet Rønne og Neksø. Russerne blev på øen i næsten et år. Konflikten spredte sig til Afrika og inkluderede også begivenheder i Nord- og Sydamerika, samt en række store maritime slag. Krigen var den største militære konflikt i historien. Den omfattede så godt som hele verden, og der blev involveret flere lande end i nogen anden militær konflikt. En lang række nye ødelæggelsesvåben, kulminerende med atombomben, blev anvendt. Trods navnet var dog ikke samtlige lande i verden involveret. Enkelte lande var ikke involveret, oftest da disse lande erklærede sig neutrale (som Irland - Irland leverede dog vigtige efterretninger til de allierede i forbindelse med D-dag og vigtige oplysninger om konvojerne i Atlanten til tyskerne) eller ikke havde nogen strategisk betydning (som fx Mexico). Krigen havde større civile omkostninger end nogen anden tidligere konflikt, og der blev begået en serie af folkemord af en række af de deltagende lande, herunder Sovjetunionen, Tyskland og Japan. Massedrabene inkluderede massakrer på millioner af kinesere og koreanere af Japan, Tysklands drab på 6 millioner jøder og andre minoriteter, massive tab i Sovjetunionen og bombninger af civile mål i Storbritannien, Tyskland og Japan, foruden drab på millioner af civile. I alt menes 2. verdenskrig at have kostet 50 millioner døde, flere end i nogen anden krig. For en fuldstændig liste over deltagende lande, se deltagende lande i 2. verdenskrig. For en fuldstændig liste over antal omkomne, se omkomne i 2. verdenskrig.

Den europæiske slagmark

Forudgående begivenheder

I Europa var forudsætningerne for krigen tæt forbundet med fremgangen for fascismen, specielt nationalsocialismen i Tyskland. En kort gennemgang er i den sammenhæng nødvendig for at forstå, hvorfor nazisterne kom til magten. Den væsentligste forudgående begivenhed anses generelt for at være 1. verdenskrig (1914-1918). Under 1. verdenskrig blev Tyskland, under den ultranationalistiske kejser Wilhelm 2., og dets allierede besejret af en række lande omfattende Storbritannien, USA, Frankrig, Rusland og andre. Ansvaret for krigens udbrud blev af sejrherrerne direkte lagt på det national-militaristiske kejserlige Tyskland. Det var Tyskland, som startede krigen med sit angreb på Frankrig igennem Belgien. Frankrig, som tidligere havde lidt et nederlag til Preussen, (en stat som et år senere sammen med andre områder dannede kejserriget Tyskland) i den fransk-tyske krig i 1870, krævede kompensation for sin finansielle ruin under 1. verdenskrig (og for ydmygelsen i den tidligere krig). Dette indebar, at de forskellige fredstraktater, specielt Versaillestraktaten, dikterede strenge finansielle kompensationer fra Tyskland, samtidig med at landet måtte affinde sig med en lang række økonomiske og militære begrænsninger. En ny demokratisk tysk republik, kendt som Weimarrepublikken, opstod efter 1. verdenskrig. Efter en periode med nogen succes blev republikken ramt af hyperinflation og en række andre alvorlige økonomiske problemer. Højre-nationale i en lang række bevægelser, især Adolf Hitlers nationalsocialistiske parti, lagde skylden for de ydmygende betingelser i fredsaftalen over på det demokratiske system, marxister og jøder, som man påstod havde taget finansielt kvælertag på Tyskland og var skyld i det økonomiske morads (dolkestødslegenden). Hitler blev udnævnt til rigskansler den 30. januar 1933 af den aldrende præsident Paul von Hindenburg. Hitlers regering overtog magten ved i udstrakt grad at gøre brug af de ekstraordinære rettigheder som grundloven gav præsidenten. Disse rettigheder muliggjorde, at regeringen effektivt kunne omgå rigsdagen. Rigsdagsbranden i 1933 medførte udelukkelse af kommunisterne, hvilket øgede højrefløjens stemmeandel. En passus i Weimarrepublikkens grundlov sagde, at ved præsidentens død, ville hans embede midlertidigt blev overtaget af kansleren. Et resultat heraf blev, at ved Hindenburgs død i 1934 overtog Adolf Hitler embedet som præsident, og han kunne hermed bruge dette embede sammen med sin øvrige magtbase til at opnå diktatorisk kontrol med Tyskland. Også den italienske økonomi var ude for stor tilbagegang efter 1. verdenskrig. Anarkister, kommunister og andre socialistiske agitatorer opnåede stor magt i fagforeningerne, og mange var alvorligt bekymrede for, at en kommunistisk revolution var nært forestående. Efter at en række af liberale regeringer forgæves havde forsøgt at forholde sig til denne trussel, inviterede den italienske konge, Victor Emmanuel III, den højreorienterede politiker Benito Mussolini og hans fascistparti til at danne regering i 1922 efter deres hovedsagelig symbolske Marcia su Roma (Marchen til Rom). Fascisterne bevarede en bevæbnet paramilitær fløj, som var udset til at bekæmpe anarkister, kommunister og socialister. Efter en årrække havde Mussolini tilkæmpet sig diktatorisk magt, og Italien blev en politistat. Den 7. januar 1935 underskrev Mussolini og den franske udenrigsminister Pierre Laval den italiensk-franske aftale. Pierre Laval I mellemtiden, i Tyskland, flyttede den tyske fører Adolf Hitler fokus til udenrigspolitikken, da hans indenrigspolitiske magt nu var befæstet. En række beslutninger, som indebar en stigende udfordring for de tidligere sejrherrer over Tyskland, blev truffet. Den 16. marts 1935 blev Versaillestraktaten overtrådt, da Hitler beordrede en genoprustning af Tyskland. Militær værnepligt blev indført (traktaten krævede, at den tyske hær ikke oversteg 100.000 mand). Disse tiltag medførte ingen andre sanktioner end officielle protester fra Storbritannien og Frankrig (Storbritannien og Tyskland indgik i 1935 en flådeaftale, der bl.a. udvidede grænserne for Tysklands flådeoprustning). Disse lande var i langt højere grad fokuseret på de økonomiske betingelser i traktaten end på de militære. Mange briter følte selv, at restriktionerne på Tyskland i Versaillestraktaten var for hårde og var derfor af den opfattelse at Hitlers mål alene var at fjerne de værste konsekvenser af traktaten. Den 7. marts førte Hitler, uden modstand, sine tropper ind i Rhinlandet. Ifølge Versaillestraktaten skulle Rhinlandet være et afmilitariseret område. Frankrig ønskede, at området skulle være en buffer mod Tyskland. Den første tyske anneksion var Østrig. Efter at Italien havde tilsluttet sig Antikominternpagten i 1937 og dermed fjernet den største forhindring for en tilslutning af Østrig til Tyskland, erklærede Tyskland Østrig for annekteret den 12. marts 1938 (Anschluss). Hermed blev Østrig en tysk provins under navnet Gau Ostmark. Med Østrig som en del af riget flyttede Hitler fokus til Tjekkoslovakiet. Hans første ordre var at indlemme Sudeterland, et bjergområde i den nordøstlige del af landet. Med Østrig på tyske hænder var den lille stat næsten omringet. Efter lange forhandlinger og udbredte krigstrusler fra Hitler tog den britiske premierminister Neville Chamberlain og de franske ledere af sted for at "glæde" Hitler, selv om Storbritannien tidligere havde garanteret for Tjekkoslovakiets sikkerhed. München-aftalen den 30. september 1938 tillod tyske tropper at besætte Sudeterland. Tjekkoslovakiske repræsentanter blev ikke inviteret til forhandlingerne. De var stærkt imod at opgive Sudeterland, men var magtesløse overfor den tyske militære magt uden britisk og fransk støtte. Et par måneder senere, i marts 1939, kom den resterende del af Tjekkiet under tysk styre. Den 14. marts erklærede Slovakiet sig uafhængigt og blev anerkendt af Frankrig, Storbritannien og andre vigtige magter. Den slovakiske stat forsøgte at undgå nazificering, men blev endeligt besat af Nazi-Tyskland i september 1944. Italien, som stod overfor modstand fra Folkeforbundet på grund af sin krig i Etiopien, dannede en alliance med Nazi-Tyskland, som havde forladt Folkeforbundet i 1933. I maj måned 1939 dannede Tyskland Stålpagten, som udvidede alliancen og etablerede en Rom-Berlin akse.

Krigsudbrud i Europa

Tyskland og Sovjetunionen, de to mægtigste diktaturer i Europa, var indædte modstandere, men politiske realiteter gjorde, at de kunne underskrive en ikke-angrebspagt (Molotov-Ribbentrop-aftalen) i august 1939 indholdende en hemmelig passus om at dele Polen, de baltiske lande og Finland mellem sig. Krig brød ud i Europa den 1. september 1939, da Tyskland invaderede Polen, til hvem både Storbritannien og Frankrig havde givet garantier. Den 17. september invaderede Sovjetunionen Polen fra øst. Polen blev hurtigt erobret, og hovedparten af hæren og dens enheder overgav sig den 5. oktober. Polske tropper vedblev dog at kæmpe på de allieredes side under hele krigen. 5. oktoberr under 2. verdenskrig. 85% af byen blev ødelagt, og hundredetusinder af civile massakreret.]] På trods af den store aktivitet på østfronten var grænsen mellem Frankrig og Tyskland særdeles fredelig. Perioden som var præget af "manglende" krigskonfrontationer (the phony war) fortsatte indtil den 10. maj 1940.

Krig i Skandinavien

En række andre lande blev dog inddraget i konflikten på dette tidspunkt. De baltiske lande følte per den 28. september 1939, at de ikke havde nogen anden mulighed end at tillade Sovjetunionen at oprette baser og udstationere tropper på deres territorium. Finland blev den 30. november 1939 invaderet af Sovjetunionen. Dette startede Den finske Vinterkrig. Efter mere end tre måneder med hårde kampe og store tab måtte Finland slutte fred. I en fredsaftale den 12. marts opgav Finland 10% af sit territorium. Finnerne var bitre over at skulle afgive mere land, end de havde måttet afgive på slagmarken. Hitler mente, at dette resultat viste, at Den Røde Hær ikke ville blive noget problem for Tyskland på et senere tidspunkt. Den 9. april 1940 indledte Tyskland med Operation Weserübung – besættelsen af Danmark og Norge. Angrebet blev udlagt som en defensiv foranstaltning for at hindre Frankrig og Storbritannien i at invadere disse lande for at kunne standse eksporten af svensk jernmalm til Tyskland samt få kontrol over Nordatlanten. Efter en fejlslagen britisk militærindsats i Norge var Finland og Sverige nærmest afskåret fra Vesten. Som en konsekvens heraf lagde Tyskland pres på det neutrale Sverige for at få landet til at tillade transit af forsyninger og soldater på orlov. Tysk tilstedeværelse i Finland blev af finnerne anset som en forbedring af deres strategiske situation.

Krigen kommer til vestfronten

Den 18. marts 1940 blev Hitler og Mussolini enige om at gøre Stålpagten til en alliance mod Frankrig og Storbritannien. Spøgelseskrigen the Phony War ophørte, da vestfronten blev åbnet med det tyske angreb på Belgien, Nederland og Luxembourg den 10. maj. Hermed blev den franske Maginotlinje omgået. Efter den hurtige invasion gik de tyske styrker allerede den 13. maj mod Frankrig. De valgte ruten igennem Ardennerne. Frankrig havde begået den katastrofale fejl at lade dette område være næsten uforsvaret, ud fra den forestilling at området ikke kunne passeres af kampvogne. De fleste allierede styrker stod i Flandern og Nordfrankrig, hvor de afventede en gentagelse af 1. verdenskrigs krigsudvikling. Derved blev de afskåret fra det centrale Frankrig. Dette kombineret med en langt bedre kommunikation mellem de tyske styrker gjorde, at slaget om Frankrig blev en kort affære. Kampen varede seks uger, hvorefter Frankrig overgav sig. Frankrig blev yderligere ydmyget ved, at Hitler arrangerede, at overgivelsesdokumenterne skulle underskrives i den samme jernbanevogn, hvor den tyske overgivelse var blevet underskrevet i 1918. Frankrigs nederlag efterlod Storbritannien og dets imperium alene i krigen mod Tyskland. Heldigvis for Storbritannien blev den største del af hæren evakueret ved en redningsaktion ud for den nordlige franske havn Dunkirk. Den succesfulde evakuering blev i propagandamæssigt øjemed brugt til at dreje et ellers katastrofalt nederlag til noget, som hos det britiske folk lignede en sejr. Ialt blev 330.000 mand sejlet ud fra strandene, heraf 230.000 briter. Men alt materiellet måtte efterlades. Tyske luftstyrker blev i stort antal udstationeret i det nordlige Frankrig for at forberede vejen for en eventuel invasion af Storbritannien under kodeordet Operation Søløve. Luftkampene, som blev igangsat af Luftwaffe mod RAF, blev kendt som slaget om Storbritannien. Det er idag bredt anerkendt, at en eventuel invasion ikke ville kunne være afviklet med succes, også selv om det var lykkedes Luftwaffe at drive RAF væk fra det britiske luftrum over kanalen og det sydlige Storbritannien. Storbritannien ville stadig have sine jagere i den centrale del af Storbritannien samt sine bombestyrker og jagereskadriller, som var placeret i den nordlige del af landet. Helt afgørende ville være en betydelig ildkraft fra den stærke britiske flåde. Slaget om Storbritannien blev med en meget lille margin vundet af det britiske RAF, og Luftwaffe skiftede herefter taktik og gik over til bombekampagner mod de vigtigste engelske byer. Under bombekampagnerne blev alle de væsentlige britiske industriområder udsat for kraftige bombardementer. Specielt London blev ramt, hvor bombekampagnen med natlige togter varede i flere måneder. Øvrige målområder var Birmingham og Coventry og væsentlige strategiske mål som den maritime havn i Plymouth samt Kingston upon Hull-havnen. Der var også store civile tab i de britiske byer. Krigen i luften tiltrak verdensomspændende opmærksomhed. Da der på dette tidspunkt ikke var væsentlige land- eller søbaserede slag, blev luftkrigen anset som særdeles kritisk. Træfningerne i slaget om Atlanterhavet og de britiske kommandoangreb i det besatte Europa blev overskygget af luftkrigen.

Luftbombardementer

Den militære doktrin før 2. verdenskrig havde været, at bølger af bombetogter mod fjendens byer ville skabe massepanik og føre til et hurtigt kollaps af fjendens modstandsvilje. Som en konsekvens heraf havde RAF opbygget en forholdsvis stor strategisk bombefly-kapacitet. Det tyske luftvåben var i modsætning hertil udstyret til at yde hæren støtte. De tyske bombefly var derfor mindre end deres britiske modstykker, og tyskerne udviklede aldrig et fire-motorers tungt bombefly, som kunne modsvare Lancster, B-17 eller B-24. Den største koncentration af tyske bombetogter på britiske byer var fra efteråret 1940 til foråret 1941. Herefter blev en væsentlig del af Luftwaffe overført til Østfronten. Tyske togter fortsatte i mindre skala i resten af krigen, og senere blev også V1- og V2-raketter anvendt. Balancen i form af bombetonnage, der blev anvendt mod modparten skiftede dog kraftigt i RAF's favør, efterhånden som dets kapacitet blev opbygget. I 1942 kunne den britiske bombekommando sende 1.000 bombefly på togt over en tysk by. Det krævede dog, at samtlige fly, inklusive træningsfly, blev anvendt i togtet. Det var først i 1943, at disse store bombetogter blev en mulighed uden specialplanlægning og inddragelse af alle ressourcer. Fra 1942 og fremefter blev krigsindsatsen suppleret af det amerikanske 8. luftvåben. Briterne foretog togter om natten og amerikanerne om dagen. I 1943 blev Hamborg ramt af en af historiens værste ildstorme, startet af et bombetogt. 40.000 mennesker blev dræbt. Bombetogtet blev alene overgået – i antallet af ofre – af bombetogtet mod Dresden i 1945, bombningen af Tokyo og atombomberne. Udover den direkte skade som bombetogterne havde, medførte de også, at en lang række ressourcer måtte anvendes på luftforsvaret. Allerede tidligt i krigen udviklede begge parter nye, for den tid avancerede, teknikker. Det drejede sig om radiopejling af mål, radar osv.

Balkan

Italien invaderede Albanien den 7. april 1939 og Grækenland den 28. oktober 1940. Resultatet blev dog langtfra den succes, de tyske styrker havde opnået ved deres offensiv i Frankrig. Ikke alene lykkedes det ikke at erobre Grækenland, men det græske modangreb havde så stor fremgang, at det blev ført helt ind i Albanien. Dette udløste tysk intervention, som også nødvendiggjorde en invasion af Jugoslavien, hvor et pro-tysk kup var mislykkedes et par dage før. Britiske styrker blev sendt fra Ægypten til Grækenland, men led et sviende nederlag. Efter at det græske fastland var erobret, rettede tyskerne opmærksomheden mod Kreta. Slaget om Kreta blev en massiv luftoperation, hvor tyske faldskærmstropper i stort antal blev anvendt. Øen blev erobret, men de tyske tab var så store, at man ikke senere i krigen forsøgte sig med en lignende operation. Efter at Balkan nu var på tyskernes hænder, blev deres næste operation igangsættelsen af den i historien største militære landoffensiv, hvis starttidspunkt flere gange var blevet udskudt.

Østfronten

Den 22. juni 1941 igangsatte tyskerne en overraskelsesinvasion af Sovjetunionen under betegnelsen operation Barbarossa. De første uger af invasionen var katastrofale for den sovjetiske hær på trods af, at Stalin flere gange var blevet advaret om invasionen, dels fra hans egne efterretninger og dels fra englænderne, der havde data af høj kvalitet fra Enigma. Store hærenheder blev omringet og overgav sig, og luftvåbnet blev nærmest udslettet på jorden. Det var dog ikke alene tyske hærenheder, der udgjorde invasionsstyrken. Italienske, ungarske og rumænske tropper var også en del af kampagnen. Situationen i Finland var meget speciel. Finland erklærede sig først neutral, men havde både tyske og sovjetiske tropper på sit område. Finland var velforberedt på en krig på tysk side, da Sovjetunionen angreb det den 25. juni. Den følgende konflikt 1941-1944 har fået navnet fortsættelseskrigen, med reference til en fortsættelse af Vinterkrigen. Operation Barbarossa havde en række svage punkter. Alvorligst var den logistiske situation. I sidste ende var det logistikken, som var afgørende for, hvilke muligheder den tyske hær havde. De enorme distancer i Sovjetunionen indebar, at tyskerne ikke kunne avancere længere, end deres forsyningslinjer tillod. Da det tyske angreb stoppede foran Moskva den 5. december 1941, var det umuligt at drive tropperne længere fremad. Der var simpelthen ikke forsyninger nok, som nåede frem til fronten, til at et ordentligt forsvar kunne organiseres for slet ikke at tale om offensive operationer. Tidsplanen for det tyske angreb byggede på, at den sovjetiske hær ville kollapse, før den russiske vinter satte ind. At dette ikke skete, påvirkede i høj grad de tyske planer. Fedtet i lejerne på de tyske kampvogne frøs, og tyskerne måtte tage vintertøj fra døde russiske soldater for at overleve. Hvis tyskerne havde omringet Moskva, havde russerne måske bedt om våbenstilstand, da Moskva var knudepunkt for alle de sovjetiske jernbaner, og landet havde ikke tid eller lastbiler nok til at forbinde jernbanerne bag en front øst for Moskva. Under deres lange tilbagetrækning anvendte de russiske styrker den brændte jords taktik. De brændte afgrøder og ødelagde bygninger og anlæg, efterhånden som de trak sig tilbage for de fremadstormende tyske tropper. Dette forøgede drastisk de tyske forsyningsproblemer, samtidig med at tabene på grund af den frygtede russiske kulde og russiske modangreb steg kraftigt. Flere hundrede tusinde mænd døde på grund af disse faktorer. På trods af problemer med yderligere at fremskynde deres fremrykning havde tyskerne på dette tidspunkt erobret et enormt område. Tilbageerobringen af dette område kom til at koste Sovjetunionen dyrt og varede indtil sent i 1944. Tyskernes store erobringer bragte dem også tæt på Leningrad (nu Sankt Petersborg), og udløste hermed en af krigens tragedier – belejringen af Leningrad. Finske tropper stødte frem mod byen fra nord og den tyske værnemagt fra syd. Den finske øverstbefalende Mannerheim var stoppet ved floden Svir og afstod fra at angribe byen. Hitler derimod beordrede, at byen skulle "fjernes fra jordens overflade", sammen med hele sin befolkning. Byen blev derfor ikke stormet. Den tyske hær omringede næsten i stedet byen for at sulte dens befolkning ihjel, samtidig med at bombefly og artilleri sendte en regn af bomber og granater over byen. Cirka en million civile døde under belejringen af Leningrad – 800.000 af sult. Belejringen varede 900 dage, og da den var mest omfattende, var den eneste vej ind og ud af byen over den tilfrosne sø Ladoga, midt imellem de tyske og finske linjer. Man anlagde endog en jernbane på isen. Ladoga til 11. februar 1945
(siddende): Premierminister Winston Churchill (UK), præsident Franklin D. Roosevelt (US) og formand Josef Stalin (USSR). Stående længst til venstre ses den sovjetiske udenrigsminister Molotov]] Med vinteren 1941-42 overstået begyndte den tyske hær at forberede yderligere offensive aktioner. Fremfor en offensiv mod Moskva blev prioriteringen ændret til retning mod Stalingrad (nu Volgograd) ved floden Volga og mod Kaukasus. Stalingrad (vest for floden) blev erobret med undtagelse af nogle små modstandslommer, men kampagnen tog en katastrofal vending for de tyske styrker. Ubeslutsomhed hos Adolf Hitler, uenighed blandt højtstående tyske officerer og udstrakte forsyningslinjer kombineret med længerevarende bykampe i Stalingrad gjorde den tyske stilling udsat. I et forsøg på at fremskynde byens fald blev store tyske inklusive reserver og pansertropper, der fungerede som infanteri, indsat i selve byen. De meget lange flanker ved Don-floden blev herefter delvist forsvaret af forholdsvis svage rumænske, italienske og ungarske styrker. Efter en sovjetisk modoffensiv (Operation Uranus) i november 1942, blev den tyske 6. armé sammen med det 4. panserkorps afskåret. Sult, mangel på mad og ammunition gjorde at "kedlen" gradvis blev mindre og mindre. Hitler beordrede, at ingen tyske tropper måtte overgive sig; de skulle kæmpe til sidste mand og sidste patron, og udnævnte symbolsk general Paulus til generalfeltmarskal, da ingen tysk soldat med den rang tidligere havde overgivet sig. Dette skete alligevel i begyndelsen af februar 1943. Begge sider led store tab i slaget om Stalingrad, som blev et af historiens mest blodige slag. Det anslås, at 2 millioner mennesker døde i slaget, herunder 500.000 civile. Efter Stalingrad blev det tyske initiativ svagere. Sovjet formåede dog ikke at gribe dette fuldt ud, idet en offensiv, Operation Zitadelle, i sommeren 1943 under von Manstein stoppede det sovjetiske angreb. Slaget ved Kursk blev det største panserslag, historien endnu havde set, og den blev tyskernes sidste større offensiv på østfronten. Gode efterretninger havde forberedt Sovjetunionen på det tyske modangreb, og man havde forberedt massive forsvarslinjer omkring Kursk. Russerne var herefter i offensiven, indtil Berlin blev erobret i maj 1945, og krigen sluttede. Sovjetunionen kom til at bære den største del af omkostningerne ved 2. verdenskrig. Den anden front i Europa, der skulle aflaste østfronten, blev først realiseret på D-dag (bortset fra invasionen af Italien). Landet havde derfor flere ofre end samtlige øvrige lande tilsammen: cirka 27 millioner døde, heraf mere end 13 millioner civile. Mange civile blev myrdet i erobrede byer af tyskerne, der dels anså befolkningen for at være undermennesker, dels havde planer om at genbefolke landet med tyskere. Sovjetunionen kæmpede dog ikke alene. Britiske og amerikanske forsyningskonvojer sejlede under stor risiko forsyninger til landet. Tyske styrker blev anvendt til at beskytte kystlinjer mod angreb, som aldrig blev iværksat og til at bemande antiluftskyts over hele Europa. Sovjetunionen tog heller ikke aktivt del i søslagene, bombeoffensiverne og sejren over Japan.

Nordafrika

Den nordafrikanske kampagne begyndte i 1940, da små britiske styrker i Ægypten standsede en italiensk fremmarch i Libyen. Den britiske fremgang blev stoppet i 1941, da tyske tropper under Erwin Rommel blev landsat i Libyen. Dette førte til kamphandlinger, som kulminerede i de to slag ved El-Alamein. Det første slag foregik i sommeren 1942. Tyskerne havde avanceret til El-Alamein, det sidste forsvarspunkt for de allierede før Alexandria og Suez-kanalen. Som i Sovjetunionen manglede de tyske tropper forsyninger, og det britiske forsvar stoppede deres offensiv. Det andet slag ved El-Alamein foregik sidst i oktober 1942, og denne gang var de britiske styrker i offensiven. Rommel blev tvunget tilbage og måtte fortsætte sit tilbagetog helt til Tunesien. For yderligere at underbygge denne sejr gik amerikanske og britiske styrker i land i Marokko og Algeriet den 8. november 1942 i Operation Torch. Vichy-franske styrker ydede kun begrænset modstand, før de skiftede side. De tyske og italienske styrker var herefter fanget mellem de allierede styrker, der trængte frem fra både øst og vest. De tyske tropper kapitulerede den 13. maj 1943, og de 250.000 tyskere måtte vandre i fangenskab (cirka samme antal som ved Stalingrad).

Invasion af Italien

Fra deres basis i Nordafrika foretog de allierede nu en invasion ind i, hvad Winston Churchill kaldte "Europas bløde underliv". Som forløber for dette angreb blev Sicilien erobret den 10. juli 1943. Som en direkte konsekvens heraf blev Mussolini afsat den 25. juli 1943. Han blev arresteret og sat i husarrest i et isoleret bjergrekreationsområde. Hans efterfølger, General Pietro Badoglio, forhandlede sig til en våbenhvile med de allierede den 8. september 1943. Tyskerne handlede hurtigt i situationen med en afvæbning af de italienske styrker og etableringen af en stærk forsvarslinje. De allierede styrker gik i land på det italienske hovedland den 9. september 1943; amerikanerne ved Salerno, briterne ved Taranto. Mussolini blev befriet af tyske tropper og genindsat som overhoved for et nazisisk lydland i det nordlige Italien. Han fortsatte i denne rolle, indtil han blev fanget og hængt af italienske partisaner den 28. april 1945. Tyskerne havde bygget en stærk forsvarslinje i bjergene – Gustavlinjen – hvor de allierede styrker led store tab. Til sidst blev linjen dog indtaget ved angreb mod Monte Cassino fra syd og ved landgang nord for linjen ved Anzio. De allierede indtog Rom den 4. juni 1944, to dage før landgangen i Normandiet. Tyskerne opstillede en ny forsvarslinje længere mod nord – Gothic-linjen. De allierede foretog en landgang i det sydlige Frankrig i august for at true den tyske flanke, samtidig med at de angreb Gothic-linjen den 10. september. Offensiven fra de allierede og enkelte italienske styrker fortsatte, indtil de tyske tropper i Italien overgav sig den 29. april, to dage efter at Mussolini var blevet fanget.

Befrielsen af Frankrig

Omtrent samtidig med befrielsen af Rom kom den længe ventede invasion af Frankrig. Under Operation Neptun og den følgende Operation Overlord blev allierede tropper sat i land i Normandiet den 6. juni 1944 og etablerede et brohoved, som det trods ihærdige anstrengelser ikke lykkedes for tyskerne at eliminere. Herefter fulgte en to måneder lang kampagne, hvor amerikanske, britiske og canadiske tropper forsøgte at bryde ud fra det forholdsvis snævre brohoved. Da udbruddet endelig kom, skete det hurtigt, og amerikanske tropper under bl.a. George Patton kørte hurtigt gennem Frankrig mod den tyske grænse. Tyske tropper, der havde kæmpet i Normandiet, blev omringet i et område omkring Falaise. Meget omfattende bombninger af den tyske infrastruktur og byer var årsag til enorme tab og ødelæggelser. Internt i Tyskland overlevede Hitler flere attentatforsøg. Det mest alvorlige skete den 20. juli, hvor han blev lettere såret. Invasionen i Normandiet blev fulgt op med en invasion af det sydlige Frankrig i august måned under betegnelsen "Operation Dragoon". I september var tre allierede hærgrupper opstillet over for den tyske vestfront, som stort set fulgte rigsgrænsen. De allierede nærede en forsigtig optimisme, og man troede, at krigen i Europa måske ville være ovre ved udgangen af 1944. De allierede forsøgte at presse krigslykken med "Operation Market Garden", hvor man forsøgte at erobre en række broer ved Arnhem i Holland ved et luftbåret angreb. Forsøget blev gjort for at åbne en vej ind i Tyskland og for at befri det nordlige Nederland. Der var dog stærke tyske styrker til stede, og den britiske 1. luftbårne division blev næsten udslettet. Den kolde vinter i 1944 sammen med en vanskelig forsyningssituation for de allierede førte til stagnation på fronten. Amerikanerne kæmpede hårdt i slaget om Hurtgen-skoven, og så længe de allierede var optaget af forsvarsaktioner, var det svært at planlægge offensive tiltag. Dette skiftede den 16. december 1944, da tyskerne indledte en modoffensiv i slaget om Ardennerne. Det lykkedes de tyske styrker at drive de allierede tilbage og omringe en række amerikanske styrker. Det lykkedes dog de allierede at standse modoffensiven og til sidst at presse tyskerne tilbage igen. Slaget om Ardennerne blev tyskernes sidste store offensiv i krigen. Den sidste forhindring for de allierede var Rhinen. Den blev krydset i april 1945, og herefter lå vejen ind i Tyskland åben. De sidste tyske styrker i vest blev omringet i Ruhr-området.

Krigen slutter

Den 25. april 1945 mødtes amerikanske og russiske tropper ved Torgau ved floden Elben. Da alt nu var tabt, valgte Hitler at begå selvmord i sin bunker sammen med elskerinden Eva Braun, som han ægtede i sidste øjeblik. Det tyske rige blev opdelt i allierede kontrolzoner, Sovjetunionen i øst, USA i syd, Storbritannien i nordvest og Frankrig i sydvest. De officielle kapitulationsdokumenter blev underskrevet af general Alfred Jodl den 7. maj 1945. Den 8. maj blev erklæret for sejrsdag i Europa, VE-day. Under fremmarchen gennem de tidligere tyske besættelsesområder og selve Tyskland stødte de allierede styrker på en række koncentrationslejre, som var blevet anvendt af nazisterne til at fængsle og udrydde cirka 12 millioner mennesker. Den største enkeltgruppe var jøder (cirka halvdelen ifølge Nürnbergprocessen). Men også sigøjnere, slaver, homoseksuelle og andre minoriteter og handicappede var blandt ofrene. Den mest omtalte af disse dødslejre er Auschwitz, hvor mere end 2 millioner mennesker blev dræbt. Folkemordet "Holocaust" er blevet en væsentlig del af historien om 2. verdenskrig. I maj og juni 1945 blev tusinder af flygtninge fra Jugoslavien og Sovjetunionen samlet i Østrig og sendt retur via Operation Keelhaul. Flygtningene blev enten skudt eller deporteret af Sovjetunionen. Også det slagne Finland og det neutrale Sverige sendte flygtninge retur til samme skæbne.

Stillehavet

Forudgående begivenheder

Operation Keelhaul I Stillehavsregionen blev krigen ikke officielt erklæret mellem USA og Japan før efter det japanske angreb på Pearl Harbor den 7. december 1941. Der var dog en lang række af kampe mellem Japan og Kina igennem 1930'erne, specielt med baggrund i den politiske uro i Kina og landets deraf følgende militære svaghed. Japan stod stærkt og havde en meget militaristisk og ekspansiv ideologi. I 1920'erne blev Kina opdelt i en række regioner, som hver især havde sin egen krigsherre. Den centrale regering var derfor svag, og Japan øgede sin indflydelse igennem en række traktater med den centrale regering. Situationen var dog stærk ustabil, da traktaterne i tilfælde at et totalt sammenbrud i Kina ikke ville kunne opretholdes, samtidig med at et stærkere Kina ville kunne fremtvinge nye og mindre fordelagtige aftaler for Japan. I 1927 ledede Chiang Kai-Shek og den nationale revolutinære hær en kampagne mod krigsherrerne. Det lykkedes Chiang militært at bekæmpe krigsherrerne i det sydlige og centrale Kina og komme tæt på en alliance med krigsherrerne i det nordlige Kina. Frygt for at Zhang Zueliang (Krigsherren med kontrol over Manchuriet) ville erklære en alliance med Chiang, fik Japan til at gribe ind og oprette en marionetstat i Manchuriet. Kategori:Krige Kategori:Europas historie
- Kategori:Dagens artikel als:Zweiter Weltkrieg ja:第二次世界大戦 ko:제2차 세계 대전 ms:Perang Dunia II simple:World War II th:สงครามโลกครั้งที่สอง

1941

Begivenheder

- 1. januar - Statsminister Th. Stauning holder en radiotransmitteret nytårstale til danskerne.
- 21. januar - Australske og britiske tropper angriber Tobruk i Libyen.
- 6. april - Tyskland indvaderer Jugoslavien og Grækenland.
- 17. april - Den kongelige jugoslaviske hær kapitulerer.
- 21. april - Grækenland kapitulerer.
- 17. maj Slaget om Kreta.
- 27. maj - Det tyske slagskib Bismarck sænkes af englænderne 500 sømil vest for Brest i Frankrig.
- 22. juni Nazityskland og flere af dets allierede angriber Sovjetunionen.
- 7. december - Japans angreb på Pearl Harbor får USA til at deltage aktivt i 2. verdenskrig på De Allieredes side.
- 19. december - Hitler tager fuldstændig kommando over den tyske hær.

Født

- 8. januar - Ole Søltoft - skuespiller. Død 1999.
- 9. januar - Joan Baez, sangerinde og sangskriver, i Staten Island, New York, USA.
- 14. januar - Faye Dunaway, skuespillerinde.
- 21. januar - Placido Domingo, spansk tenor.
- 19. maj - Ritt Bjerregaard, dansk politiker.
- 24. maj - Bob Dylan, amerikansk sanger/sangskriver.
- 3. august - Esben Høilund Carlsen, dansk filminstruktør.
- 1. november - Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister (V).
- 24. november - Pete Best, tidligt medlem af The Beatles.
- 28. november - Jesper Thilo, dansk jazz-saxofonist.
- 9. december - Dea Trier Mørch, forfatter og billedkunstner

Dødsfald

- 8. januar - Lord Robert Baden-Powell, spejderbevægelsens stifter
- 13. januar - James Joyce, irsk forfatter - 58 år.
- 4. juni - Wilhelm II, tysk ekskejser, 82 år.

Nobelprisen

- Fysik - Ingen prisuddeling.
- Kemi - Ingen prisuddeling.
- Medicin - Ingen prisuddeling.
- Litteratur - Ingen prisuddeling.
- Fred - Ingen prisuddeling.

Sport

Musik

- Olivier Messiaen komponerer som krigsfange i Tyskland sin Quatuor pour la fin de temps. Kvartetten bliver uropført af Messiaen og tre andre fanger i Stalag VIII A med 5000 krigsfanger som tilhørere.

Film

- Alle går rundt og forelsker sig, dansk film.
- En forbryder, dansk film.
- En mand af betydning, dansk film.
- En søndag på Amager, dansk film.
- Far skal giftes, dansk film.
- Frøken Kirkemus, dansk film.
- Gå med mig hjem, dansk film.
- Niels Pind og hans dreng, dansk film.
- Peter Andersen, dansk film.
- Tag det som en mand, dansk film.
- Tag til Rønneby Kro, dansk film.
- Tak fordi du kom, Nick, dansk film.
- Thummelumsen, dansk film.
- Tobiasnætter, dansk film.
- Tror du jeg er født i går?, dansk film.
- Wienerbarnet, dansk film.

Bøger

- 41 ja:1941年 ko:1941년 ms:1941 simple:1941 th:พ.ศ. 2484

1943

Begivenheder

- 2. januar - Tyske tropper påbegyndte tilbagetrækningen fra Kaukasus.
- 15. januar - Pentagon, verdens største kontorbygning i Washington, DC USA, færdiggøres.
- 2. februar - De sidste tyske tropper ved Stalingrad overgiver sig til russerne.
- 10. marts - Første vellykkede våbennedkastning i Jylland.
- 30. maj - Dronning Alexandrines Bro mellem Sjælland og Møn indvies.
- 5. juli - Panserslaget ved Kursk indledes. Den 13. juli er slaget afgjort til russernes fordel.
- 29. august - Danmark erklæres i undtagelsestilstand og tyskerne afsætter regeringen.
- 3. oktober - Første V-2 raketter sendes mod London fra Peenemünde.
- 22. november - Franklin D. Roosevelt, Winston Churchill og Chiang Kai-Shek mødes for at diskutere, hvorledes Japan kan besejres.
- 28. november - Roosevelt, Churchill og Stalin mødes i Teheran og diskuterer bl.a. planer for invasion af Vesteuropa og Sydfrankrig.
- 26. december - Scharnhorst sænkes af britiske styrker.

Født

- 5. januar - Henning Jensen, skuespiller.
- 11. januar - Karsten Vogel, saxofonist i Burnin' Red Ivanhoe - studievært i DR.
- 3. februar - Lars Barfod, dansk pyrotekniker
- 15. juni - Poul Nyrup Rasmussen, tidligere dansk statsminister.
- 17. august - Robert de Niro, amerikansk skuespiller.
- 18. december - Keith Richard, guitarist hos The Rolling Stones

Dødsfald

Nobelprisen

- Fysik - Otto Stern
- Kemi - George de Hevesy
- Medicin - Henrik Dam, Edward Adelbert Doisy
- Litteratur - Ikke uddelt
- Fred - Ikke uddelt

Sport

Musik

Film

- Alt for karrieren, dansk film.
- Det brændende spørgsmål, dansk film.
- Det ender med bryllup, dansk film.
- Drama på slottet, dansk film.
- Ebberød Bank, dansk film.
- En pige uden lige, dansk film.
- Erik Ejegods pilgrimsfærd, dansk film.
- Hans onsdagsveninde, dansk film.
- Jeg mødte en morder, dansk film.
- Kriminalassistent Bloch, dansk film.
- Mine kære koner, dansk film.
- Moster fra Mols, dansk film.
- Møllen, dansk film.
- Når man kun er ung, dansk film.
- Op med humøret, dansk film.
- Som du vil ha' mig, dansk film.
- Vredens dag, dansk film.

Bøger

- Krigsflyver - Antoine Saint-Exupery
- Kun den stærke er fri - Ayn Rand 43 ja:1943年 ko:1943년 ms:1943 simple:1943 th:พ.ศ. 2486

1945

Begivenheder

- 1. januar - Tyskerne begynder tilbagetrækning fra Ardennerne.
- 2. januar - Én af besættelsens største enkeltsabotager fandt sted, da modstandsgruppen BOPA sprængte radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften.
- 12. januar - Sovjetunionen begynder en massiv offensiv mod Tysklands østlige provinser.
- 17. januar - Den svenske diplomat Raoul Wallenberg forsvinder sporløst i Ungarns hovedstad Budapest.
- 17. januar - Sovjetiske styrker befrier Warszawa - og besætter byen.
- 27. januar - De tyske koncentrationslejre Birkenau og Auschwitz bliver befriet af sovjetiske tropper
- 12. april - USA's præsident siden 1933, Franklin Delano Roosevelt dør. Han efterfølges af sin vicepræsident Harry S. Truman.
- 25. april - Amerikanske og sovjetiske tropper mødes ved byen Strehla ved Elben.
- 5. maj - Danmark befries af de allierede, hvilket afslutter 2. Verdenskrig for Danmarks vedkommende. Bornholm befries dog først senere. (Se: Besættelsen)
- 16. juli - den første atombombesprængning foretages ved Trinity Site i New Mexico, USA.
- 26. juli - Winston Churchill træder tilbage som premierminister i UK efter at de konservative har tabt parlamentsvalget til Labour. Clement Attlee bliver ny premierminister.
- 6. august - USA kaster en atombombe (Little Boy) over Hiroshima, Japan. Mindst 80.000 mennesker bliver dræbt.
- 9. august - USA kaster en atombombe (Fat Man) over Nagasaki, Japan. 60-80.000 mennesker bliver dræbt.
- 7. september - Hareskov-Værløse Avis udgives for første gang ved redaktør Kaj Øgaard Sørensen og bliver kendt som KajsAvis gennem de næste 60 år
- 24. oktober - Forenede Nationer (FN) grundlagt.
- 20. november - Nürnbergprocessen mod 24 nazistiske krigsforbrydere påbegyndes.
- 27. december - Verdensbanken oprettes.

Født

- 3. januar - Victoria Principal, amerikansk skuespiller (Pam i Dallas).
- 3. januar - Stephen Stills, sanger og sangskriver fra Dallas, Texas, USA.
- 6. januar - Margrete Auken, præst og medlem af Europaparlamentet for SF.
- 10. januar - Rod Stewart, sanger og sangskriver i Highgate, London, England.
- 16. januar - Birte Tove - sygeplejer og skuespillerinde fra sengekant-filmene
- 17. januar - Ib Michael, forfatter.
- 6. februar - Bob Marley, jamaicansk sanger og sangskriver.
- 8. marts - Micky Dolenz, trommeslager i den amerikanske popgruppe The Monkees
- 16. juli Dean R. Koontz Amerikansk forfatter. (Mest kendt for gys)
- 31. juli - Søren Ryge Petersen - Dansk TV-havemand
- 2. august - Morten Arnfred - dansk filminstruktør
- 14. august - Steve Martin - amerikansk filmskuespiller
- 23. oktober - Kim Larsen, sanger og guitarist.
- 1. december -Bette Midler, amerikansk skuespiller og sanger.
- 9. december - Andrew Birkin, britisk forfatter, skuespiller, instruktør og producer.
- 22. december - Georg Metz, redaktør.

Dødsfald

- 6. april - Kim Malthe-Bruun, frihedskæmper (dødsdømt og skudt).
- 9. april - Anders Lassen, VC, engelsk soldat i 2. verdenskrig, falder i kamp ved den italienske sø Comacchio.
- 12. april - Franklin D. Roosevelt, amerikansk præsident.
- 30. april - Adolf Hitler
- 1. maj - Joseph Goebbels
- 23. maj - Heinrich Himmler
- 26. september - Béla Bartók, ungarsk komponist.

Nobelprisen

- Fysik - Wolfgang Pauli
- Kemi - Artturi Virtanen
- Medicin - Alexander Fleming, Ernst Chain, Howard Florey
- Litteratur - Gabriela Mistral
- Fred - Cordell Hull

Sport

Musik

Film

- Affæren Birte, dansk film.
- De kloge og vi gale, dansk film.
- De røde enge, dansk film.
- Den usynlige hær, dansk film.
- En ny dag gryer, dansk film.
- I går og i morgen, dansk film.
- Man elsker kun een gang, dansk film.
- Mens sagføreren sover, dansk film.
- Panik i familien, dansk film.

Bøger

- Jeg har vandret ad en vej som jeg ikke har fortrudt - Kim Malthe-Bruun
- Kim. Uddrag af dagbog og breve - udgivet af Vibeke Malthe-Bruun

Andet

45 ja:1945年 ko:1945년 ms:1945 simple:1945 th:พ.ศ. 2488

2001

Begivenheder

- 9. januar - En total måneformørkelse kan ses på den sene aftenhimmel - hvor skyerne tillader det.
- 10. januar - LEGO meddeler, at de har indgået samarbejdsaftale med Microsoft.
- 13. januar - Verdens første gensplejsede abe kommer til verden, skabt af amerikanske forskere.
- 15. januar - Hans Hækkerup tiltræder som øverste chef for den internationale FN-styrke i Kosovo.
- 17. januar - Den amerikanske delstat Californien erklæres i undtagelsestilstand da én million mennesker var uden elektricitet.
- 20. januar - George W. Bush indsættes som USA's præsident. Han efterfølger Bill Clinton.
- 6. april - Sidste udgave af dagbladet Aktuelt på gaden.
- 11. september - Over 3.000 dræbt i terrorangrebet den 11. september 2001 på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington DC
- 27. september - Elia - billedhuggeren Ingvar Cronhammars skulptur ved Herning, indvies.
- 7. oktober - USA angriber Afghanistan
- 20. november - Folketingsvalg i Danmark. Anders Fogh Rasmussen bliver statsminister.
- 2. december - Den amerikans