:: wikimiki.org ::

SPD

SPD

Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD) er et af verdens ældste politiske partier. Det tyske socialdemokratiske parti blev grundlagt i 1863 af Ferdinand Lassalle i Leipzig som Allgemeine Deutsche Arbeiterverein, og skiftede i 1890 til dagens navn. Formand er Gerhard Schröder, Tysklands kansler, der efterfulgte Oskar Lafontaine som formand for SPD i marts 1999.

Kendte SPD-medlemmer

- Willy Brandt, kansler og formand
- Friedrich Ebert, rigspræsident
- Karl Liebknecht, medstifter af KPD
- Wilhelm Liebknecht, medstifter af SPD
- Rosa Luxemburg, medstifter af KPD
- Günter Grass, forfatter
- Otto Grotewohl, formand i Østtyskland
- Helmut Schmidt, kansler
- Heide Simonis, første kvindelige ministerpræsident
- Herbert Wehner

Se også

- Tyskland
- Tysk politik
- Politiske partier i Tyskland
- SPDs formænd Kategori:Tyskland ja:ドイツ社会民主党 ko:독일 사회민주당 zh-min-nan:Tek-kok Siā-hōe-bîn-chú Tóng

Politisk parti

Et politisk parti er en kreds af personer, som tilslutter sig en ideologi eller et sæt grundholdninger. Disse mennesker har sluttet sig sammen for at prøve at påvirke den politiske udvikling. Der er flere veje til påvirkning og eventuel indflydelse: Partiet kan lade sig opstille til parlamenter og lokale råd og søge at få direkte indflydelse dér. Partiet kan også virke som pressionsgruppe uden for de folkevalgte organer, f.eks. ved at partiets medlemmer skriver indlæg i aviserne, afholder møder og på anden vis søger at få partiets synspunkter frem i offentligheden. Partiernes ideologier eller grundholdninger bruges ofte til at placere dem på en højre-venstre-skala, således at partier, der er liberalistiske, konservative, nazistiske eller fascistiske ses som højreorienterede, partier med socialliberale træk ses som midterpartier, mens socialdemokratiske eller socialistiske partier ses som venstreorienterede. Udviklingen i de politiske partiers struktur og arbejdsmetoder afspejler den generelle udvikling i de forskellige samfund, og forløber derfor forskelligt i forskellige lande.

Politiske partier i Danmark

De politiske partier er ikke nævnt i grundloven, der udgør rammen for det politiske system i Danmark. Alligevel spiller de en stor rolle i det politiske liv. Spillereglerne og betingelserne i politik er i Danmark, som i mange andre lande, andet og mere end de skrevne grundregler i forfatningen. Tradition, praktiske hensyn og den almindelige samfundsudvikling er i høj grad med til at sætte betingelserne for det politiske liv.

De danske politiske partiers historie

Se også: De danske politiske partiers historie De danske politiske partiers historie Med 1849-grundloven fik Danmark sit første demokratiske parlament, Rigsdagen, der bestod af Folketinget og Landstinget. I starten fandtes der ingen partier, men efterhånden begyndte folketingsmedlemmer med de samme holdninger at danne klubber, hvor de mødtes og diskuterede. I starten var klubberne løst organiseret, men efterhånden fik de en fastere form. Klubberne udgjorde grundlaget for de partier, der blev dannet omkring 1870. Det Konservative Folkeparti (tidl. Højre) og Venstre (tidl. Det forenede Venstre) opstod begge som sådanne klubber i Rigsdagen, det vil sige som sammenslutninger af folketingsmænd, der allerede var valgt. I begyndelsen fungerede de to partier kun her. Først senere kom lokalafdelinger - i form af vælgerforeninger - til. Socialdemokratiet blev, i modsætning til Højre og Det forenede Venstre, stiftet uden for Rigsdagen. Det skete i 1871. Partiet opbyggede fra starten en stærk partiorganisation. I det 20. århundrede er en række partier opstået ved, at en folketingsgruppe er blevet splittet, mens andre partier er blevet dannet ved, at en række mennesker har sluttet sig sammen, enten fordi de delte samme samfundsopfattelse eller i protest mod enkeltsager. En sådan sammenslutning stiftet uden for Folketinget har så efterfølgende prøvet at blive valgt ind i Tinget.

Partiernes opbygning

Medlemmerne i de danske partier er enkeltpersoner, ikke erhvervsorganisationer, fagforeninger eller lignende. Til gengæld prøver hvert enkelt parti at hverve så mange medlemmer som muligt. Man taler derfor også om de danske partier som massepartier. Partierne stiller som hovedregel ikke specielle betingelser til de mennesker, der ønsker at melde sig ind. Dog skal medlemmet overholde partiets vedtægter, være enig i og loyal over for partiets program samt kun være medlem af ét parti ad gangen. Alle medlemmer indgår i en lokalafdeling eller vælgerforening. Vælgerforeningerne er med til at udbrede partiets synspunkter i befolkningen, bl.a. ved at hverve nye medlemmer. Samtidig bakker foreningerne op bag partiets repræsentanter i såvel kommuner som Folketing. Bl.a. er de med til at udpege kandidater f.eks. ved urafstemning og præger opstillingsordenen til valg. Desuden fungerer de som valgtilforordnede ved valg, dvs. er med til stemmeoptælling og -kontrol. De store partier har lokalafdelinger i alle valgkredse og/eller kommuner, de mindre i de enkelte amter eller måske kun i visse dele af landet. Lokalafdelingerne udgør tilsammen partiets landsorganisation. Hvis partiet har repræsentanter i Folketinget, udgør disse en selvstændig gruppe, folketingsgruppen, som løbende holder møder om arbejdet i Folketinget. Tilsvarende for kommunal- og amtspolitikere findes en byrådsgruppe og amtrådsgruppe. Den øverste myndighed i partierne er landsmødet, hvor repræsentanter fra alle niveauer i partiet samles for at diskutere de overordnede politiske linjer. Der er forskel på, hvor ofte disse møder holdes, typisk en gang hver andet år. Landsmødet vælger en hovedbestyrelse og eventuelt et forretningsudvalg, som tager sig af beslutningerne mellem landsmøderne. Hos Socialdemokraterne kaldes den øverste myndighed for 'kongressen'. I Det Konservative Folkeparti 'landsråd'. Enhedslisten fortrækker navnet 'årsmøde'. De øvrige partier kalder deres øverste myndighed for et landsmøde.

Partiprogrammer

De fleste politiske partier arbejder på grundlag af et partiprogram. Man kan skelne mellem to typer: Principprogrammer og arbejdsprogrammer. Principprogrammet indeholder partiets overordnede og principielle holdninger. Arbejdsprogrammet er mere konkret og tjener som et arbejdsredskab i det daglige. Her beskrives partiets politiske planer for den nærmeste fremtid på en række samfundsområder. Der er stor forskel på, hvor mange slags programmer et parti har, og hvor ofte de revideres. Socialdemokratiet vedtager med jævne mellemrum både principprogrammer og samlede arbejdsprogrammer. Andre partier har ét samlet principprogram og en række arbejdsprogrammer om forskellige emner. Centrum-Demokraterne har ikke noget egentligt partiprogram, men arbejder i stedet ud fra en bred formålsparagraf. Partiet udgiver løbende pjecer og mindre publikationer med holdninger til forskellige spørgsmål. Partiernes holdninger kommer dog til udtryk andre steder end i partiprogrammerne, bl.a. via indlæg i aviserne og tv, valgmateriale, udtalelser fra Folketingets talerstol m.v.

Fastlæggelse af partiets holdninger

Principprogrammet vedtages af partiets øverste myndighed. Det sker som regel efter en omfattende debat på alle niveauer i partiet, det vil sige i lokalafdelinger, hovedbestyrelsen, partiledelsen og i folketingsgruppen. Nogle partier nedsætter et programudvalg, der laver et forslag til et nyt principprogram. Andre lader folketingsgruppen om det. Arbejdsprogrammerne bliver derimod ofte vedtaget af enten partiets hovedbestyrelse eller folketingsgruppe. Partiets øverste myndighed eller hovedbestyrelsen kan vedtage udtalelser, hvori partiet forholder sig til en given sag eller udvikling. Udtalelsen kan være bred eller snævert koncentreret om et bestemt emne. I begge tilfælde har udtalelsen samme betydning som det, der står i programmet. Partierne har forskellige fremgangsmåder i spørgsmålet om, hvem der bestemmer partiets politik i Folketinget. I nogle partier er det folketingsgruppens medlemmer. I andre er det landsorganisationen og/eller hovedbestyrelsen. I Socialistisk Folkeparti bestemmer hovedbestyrelsen over folketingsgruppen. I Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne er det folketingsgruppen, der alene fastlægger politikken i Tinget.

Afvigelser fra partiets linje

I grundlovens § 56 står der: "Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere." Ikke desto mindre forventes det, at folketingsmedlemmerne følger den linje, som partiet er blevet enig om. Partierne har forskellig praksis for, hvor store afvigelser fra partilinjen der bliver accepteret. Generelt kan man sige, at de fleste partier mener, at der skal være plads til individuelle tilkendegivelser, men at det samtidig sjældent tillades, at et medlem offentligt taler for opfattelser, der er helt anderledes end partiets. I visse 'følsomme spørgsmål' stiller partierne dog deres medlemmer frit, dvs. at de ikke behøver at stemme ens, men kan følge deres overbevisning. Det var f.eks. tilfældet, da Folketinget skulle beslutte, hvorvidt der skulle rejses rigsretssag mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen i forbindelse med Tamilsagen. Medlemmerne bliver dog ikke stillet frit, hvis det betyder, at regeringen så kommer i mindretal og derfor må gå af.

Partierne og valgsystemet

De politiske partier nævnes ikke i grundloven. Men med valgloven af 1915 indgår de officielt i folketingsvalget. Princippet bag det danske valgsystem er forholdstalsvalgmåden. Den betyder, at et parti får repræsentanter i Folketinget i forhold til, hvor mange stemmer partiet får i hele landet, og ikke kun i forhold til, hvor mange stemmer partiets kandidat får i den kreds, hvor han eller hun opstiller. Landet er inddelt i 17 stor- og amtskredse, der vælger 135 af mandaterne i Folketinget. De 40 tillægsmandater fordeles ud fra, hvor mange stemmer partierne har fået på landsplan. De er bl.a. med til at sikre, at partiets stemmer fordeles så retfærdigt som muligt. For at få del i tillægsmandaterne skal partierne klare en af disse tre spærreregler:
- have fået mindst et kredsmandat
- i to landsdele have fået stemmer svarende til det gennemsnitlige antal stemmer, der i landsdelen har givet et kredsmandat
- har fået mindst 2 pct. af stemmerne i hele landet 2 procentsreglen er oftest den afgørende. 2% svarer til fire mandater i Folketinget. Landsdelene, der er nævnt i den anden regel er: Hovedstaden, øerne og Jylland.

Udvælgelse af kandidater

De fleste kandidater ved folketingsvalgene stiller op som repræsentanter for et parti. Af de 1127 kandidater, der stillede op ved valget i 1998, var kun 12 opstillet uden for partierne. Mens kandidater opstillet for et parti kun skal godkendes af samme parti for at stille op, så er der flere krav til dem, der stiller op uden for partierne. For det første skal kandidaterne anbefales af mindst 150 vælgere i opstillingskredsen. For det andet skal de vinde mindst ét af de 135 kredsmandater for at komme i Folketinget. Det sker uhyre sjældent. Siden 1930'erne er det kun lykkedes for Jacob Haugaard. Ved valget i 1994 fik han 23.253 personlige stemmer. Til sammenligning kan nævnes, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra Socialdemokratiet fik 23.983 personlige stemmer ved samme valg. Partierne kan vælge at opstille deres kandidater enten kredsvis eller sideordnet. I den kredsvise opstilling får kandidaten alle de stemmer, der er afgivet på partiet i kredsen plus de personlige stemmer, han får i alle amtskredsens opstillingskredse. Den kredsvise opstilling kan suppleres med opstilling på partiliste, hvor der er prioriteret mellem kandidaterne på forhånd. Udvælgelsen af kandidater foregår ofte ved en urafstemning i partiet. Kun en kraftig reaktion fra vælgerne kan ændre rækkefølgen på partilisten. I den sideordnede opstilling er der ikke prioriteret mellem kandidaterne på forhånd. Forskellen fra den kredsvise opstilling er, at partistemmerne ikke går til kredsens kandidat, men fordeles på alle kandidaterne i forhold til deres personlige stemmer. Et flertal af partierne bruger denne opstillingsmetode. Socialistisk Folkeparti har derimod ofte anmeldt partiliste. De fleste partier overlader det til lokalafdelingen eller vælgerforeningen i kredsene at opstille partiets folketingskandidat.

Medlemstal og valgdeltagelse

Det er medlemmerne af partierne, der bestemmer, hvem der bliver opstillet til Folketing, amtsråd og kommunalbestyrelser. Valgsystemets regler for opstilling går tilbage til den tid, hvor en stor del af befolkningen var organiseret i et parti. Man har bibeholdt disse regler, selv om medlemstallet er faldet markant i de senere årtier. I dag er det således omkring ni procent af vælgerne, der bestemmer, hvem der kan stemmes på ved valgene. Samtidig er der færre, der er medlem af det parti, som de sætter kryds ved på valgdagen. Det er især i de 'unge' partier, at organisationsprocenten er lav. Centrum-Demokraterne havde i 1994 en organisationsprocent på 1,5. I Fremskridtspartiet og Socialistisk Folkeparti var tallet tre. De 'gamle' partier klarer sig bedre. Det tilsvarende tal for f.eks. Venstre er ca. 11 procent. Sammenlignet med andre lande er valgdeltagelsen ved folketingsvalg i Danmark høj. 80-90 procent af vælgerne stemmer. Ved de kommunale valg er stemmeprocenten ca. 70.

Eksterne kilder/henvisninger

- [http://www.folketinget.dk www.folketinget.dk] Dato: 11 juni 2003.
- Se også Googles [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/Politik/Partier/ partioversigt] Kategori:Politiske partier ja:政党 ko:정당 simple:Political party

Tyskland

Forbundsrepublikken Tyskland, en føderation af 16 stater, er et af Europas største lande, placeret i midten af kontinentet, grænsende i nord til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig, og i øst til Tjekkiet og Polen. Gennem det tysk-romerske rige kan landet ansees som Romerrigets efterfølger.

Bundesrepublik Deutschland

125px	125px
(Detaljer)	Rigsvåben

Nationalt motto: Einigkeit und Recht und Freiheit

Officielt sprog

Præsident

Kansler

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 61
357.022,90 km²
2,18%

Befolkning
- Total (År)
- Pr. km²

Størrelse 13
83.251.851
231/km²

Euro €¹

UTC +1

Das Lied der Deutschen

Internetdomæne

.de

International telefonkode

Billede:Tyskland-Pos.png

(1) Før 2002: Deutsche Mark (DM)

Tysk historie

Dagens Tyskland samles som nationalstat først i 1871. Tyskland og dets forgængere har en meget omfattende historie, der behandles i artiklen Tysk historie og under de følgende otte hovedepoker.
- Frankerne
- Tysk-Romerske rige (843-1816)
- Tyske konføderation (1806-1866)
- Tyske kejserrige (1871-1918)
- Weimarrepublikken (1918-1933)
- Tredje rige (1933-1945)
- Det delte Tyskland (1945-1989)
- Tysklands genforening (3. oktober 1990)
- Tyskland efter genforeningen (1990-)

Politik

Uddybende artikel: Tysklands politik Valg til Forbundsdagen (Bundestag), finder sted hvert fjerde år. Karakteristisk for det tyske valgsystem er et relativt højtliggende spærreklausul (5%), således at det er forholdsvis svært for nydannede partier at blive valgt ind i forbundsdagen. Valgsystemet er ikke direkte fastlagt i den tyske Grundgesetz (grundlov), således at parlamentet kunne ændre den, teoretisk set ville det således også være muligt at indføre det engelske flertalsvalgret, dog er der ikke sket væsentlige ændringer i valgsystemet siden den blev indført i 1949. Efter det første fællestyske valg i december 1990 bestod forbundsregeringen af partierne Christlich Demokratische Union/Christlich Soziale Union (CDU/CSU) og Freie Demokratische Partei (FDP), medens Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), Bündnis 90/Die Grünen og partiet PDS var i opposition. Forbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspræsidenten, der vælges ved indirekte valg for en periode på 5 år. Richard von Weizsäcker blev valgt i 1984 og genvalgt i 1989. Han blev efterfulgt af Roman Herzog, som så blev efterfulgt af Johannes Rau.

Se også:

- Tyske præsidenter og kanslere efter 1945

Delstater

Uddybende artikel: Tysklands delstater Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 Bundesländer (ental Bundesland) eller delstater:
- Baden-Württemberg
- Bayern
- Berlin (bystat)
- Brandenburg
- Bremen (bystat)
- Hamburg (bystat)
- Hessen
- Mecklenburg-Vorpommern
- Niedersachsen
- Nordrhein-Westfalen
- Rheinland-Pfalz
- Sachsen.
- Sachsen-Anhalt
- Saarland
- Schleswig-Holstein
- Thüringen Tyskland er yderligere opdelt i 438 Kreise (distrikter eller amter).

Geografi

Uddybende artikel: Tysklands geografi Forbundsrepublikken Tyskland dækker et areal på 357.000 km². Fra den danske grænse i Nord og til grænsen mod Østrig og Schweiz i syd er afstanden godt 850 km, og fra den østlige til den vestlige grænse 600 km. Nordtyskland er relativt fladt, Midt- og Sydtyskland mere kuperet med bjerge op til 1.500 meters højde, og helt mod ligger Alperne med Zugspitze som højeste punkt med 2.962 meter. Klimaet er tempereret med et udpræget kystklima i Nordtyskland. Hamburg har en middeltemperatur i den koldeste måned på 0,4 °C og i den varmeste på 16,6 °C. De tilsvarende temperaturer i München er henholdsvis -1,7 °C og 17,3 °C. Den gennemsnitlige nedbørsmængde per år i Hamborg er 744 mm og i München 948 mm.

Demografi

Uddybende artikel: Tysklands demografi Tyskland har en befolkning på 83 251 851 indbyggere. I 1990 boede godt 62 millioner i de 11 gamle delstater i den vestlige del af Tyskland, godt 18 milllioner i de 5 nye i den østlige del. Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningstætheden. Større befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein-Westfalen, Rhein-Main området omkring Frankfurt, i den nordlige del af Baden-Württemberg og i Sachsen. Forbundsrepublikken Tyskland blev grundlagt i 1949 som en forbundsstat bestående af 10 delstater (Bundesländer) og Berlin (Vest); i dag efter foreningen er der 16 delstater. Forbundsrepublikken Tyskland er sammen med USA og Japan de tre største industrilande i den vestlige verden. Den sociale markedsøkonomi er grundlag for den økonomiske politik. Blandt de mest fremtrædende industrigrene er elektroteknisk industri, automobilindustri, maskinindustri og kemisk industri.

Eksterne henvisninger

- [http://www.deutschland.de/ Deutschland.de]
- [http://www.statistikportal.de/ Statistikportal.de]
- [http://www.bundesregierung.de/ Bundesregierung Deutschland]
- [http://www.bundespraesident.de/ Bundespräsident]
- [http://www.bundestag.de/ Bundestag]
- [http://www.deutschland-panorama.de/ deutschland-panorama.de]
- [http://www.tysk.dk/ Tysk.dk]
- [http://www.dk-forum.de/phpBB2/index.php DK-Forum.de] (dansk-tysk debatforum) Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Tyskland als:Deutschland fiu-vro:S'aksamaa ja:ドイツ ko:독일 ms:Jerman roa-rup:Ghirmânii simple:Germany th:สหพันธ์สาธารณรัฐเยอรมนี zh-min-nan:Tek-kok

1890

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne - 1890'erne - 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne År: 1885 1886 1887 1888 1889 - 1890 - 1891 1892 1893 1894 1895 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ----

Begivenheder

- For første gang bruges der målnet i en fodboldkamp. Det sker i Bolton.
- 1. februar - Folketælling i Kongeriget Danmark samt på Færøerne.
- 18. marts - Tysklands rigskansler Otto von Bismarck afgår.
- 3. juli - Idaho bliver optaget som USA's 43. stat.
- 10. juli - Wyoming bliver optaget som USA's 44. stat.
- 6. august - Verdens første elektriske henrettelse i Auburn fængslet i New York.
- 23. november - Storhertugdømmet Luxembourg udskilles fra Nederlandene.
- 29. december - Et af de sidste slag mellem indianere og USA soldater finder sted ved Wounded Knee, South Dakota, hvor 300 Siouxindianere under høvding Big Foot bliver massakreret af oberst John Forsyths 7. kavaleriregiment.

Født

- 9. januar - Karel Čapek, tjekkisk forfatter.
- 10. januar - Boris Pasternak, russisk forfatter ("Dr Zivago"); han dør i 1960
- 9. marts - den sovjetiske politiker Molotov ; han dør i 1986.
- 12. juni - Karl Jørgensen, dansk skuespiller. Død 1966.
- 16. juni - Den engelsk-amerikanske komiker Stan Laurel ("Gøg"); død 1965.
- 26. oktober - Percy Howard Hansen, dansk soldat i engelsk tjeneste, som blev dekoreret med Viktoriakorset.
- 1. november - Henry Nielsen, dansk skuespiller. Død 1967.
- 22. november - Charles de Gaulle, fransk general, statsmand og præsident fra 1959-1969. Han dør i 1970
- 14. december - Sigurd Hoel, norsk forfatter.

Dødsfald

- 29. juli - Vincent van Gogh, nederlandsk maler
- 8. november - César Franck, belgisk-fransk komponist og organist. 67 år.
- 23. november - Vilhelm III, konge af Nederland.
- 15. december - Sitting Bull, som i 1876 besejrede General George Armstrong Custer i slaget ved Little Bighorn, dræbes af politiet i South Dakota, da han modsætter sig en ulovlig anholdelse under en åndedans.
- 21. december - Niels W. Gade, dansk komponist og dirigent.
- 26. december - Den tyske forretningsmand og arkæolog, Heinrich Schliemann, som fandt og udgravede Troja, dør.

Bøger

90 ko:1890년 ms:1890 simple:1890 th:พ.ศ. 2433

Gerhard Schröder

: Der er også en anden Gerhard Schröder, der var medlem af CDU og forsvarsminister og udenrigsminister i halvtredserne og tresserne. ---- CDU Gerhard Fritz Kurt Schröder (født 7. april 1944) er den nuværende kansler i Tyskland. Schröder blev født i Mossenberg-Wöhren, i Lippe-Detmold (i staten Nordrhein-Westfalen). Når han ikke opholder sig i Berlin, bor han i Hannover. Han blev medlem af SPD i 1963. 27. oktober 1998, efter at have været statsminister i Niedersachsen siden 1990, blev hans indsat som den tyske kansler. Han efterfulgte Oskar Lafontaine som formand for SPD i marts 1999. Han blev genvalgt ved det ordinære forbundsdagsvalg den 22. september 2002, takket være det gode valg, regeringspartneren Die Grüne fik. Schröder har været gift fire gange:
- Eva Schubach, gift 1968, skilt 1972
- Anne Taschenmacher, gift 1972, skilt 1984
- Hiltrud Hampel, gift 1984, skilt 1997
- Doris Köpf, gift 1997
Se også

- Tysk politik
Ekstern henvisning

- [http://www.gerhard-schroeder.de/ Gerhard Schröder]

Efterfulgte:
Helmut Kohl Tysklands kansler

Schröder, Gerhard ja:ゲアハルト・シュレーダー ko:게르하르트 슈뢰더 simple:Gerhard Schröder th:แกร์ฮาร์ด ชโรเดอร์

Tyske kanslere

Lederen af den tyske centralregering har traditionelt blevet kaldt kansler (Kanzler). Det formelle navn er i dag forbundskansler (Bundeskanzler), fra 1871-1945 var det rigskansler (Reichskanzler).

Liste over tyske kanslere

Det tyske kejserrige

: 1871-1890 Fyrst Otto von Bismarck : 1890-1894 Grev Leo von Caprivi : 1894-1900 Fyrst Chlodwig von Hohenlohe-Schillingsfürst : 1900-1909 Fyrst Bernhard von Bülow : 1909-1917 Theobald von Bethmann-Hollweg : 1917 Georg Michaelis : 1917-1918 Grev Georg von Hertling : 1918 Fyrst Maximilian von Baden : 1918 Friedrich Ebert (SPD)

Weimarrepublikken

: 1919 Philipp Scheidemann (SPD) : 1919-1920 Gustav Bauer (SPD) : 1920 Hermann Müller (SPD) : 1920-1921 Konstantin Fehrenbach (Zentrum) : 1921-1922 Karl Joseph Wirth (Zentrum) : 1922-1923 Wilhelm Cuno : 1923 Gustav Stresemann (DVP) : 1923-1925 Wilhelm Marx (Zentrum) : 1925-1926 Hans Luther : 1926-1928 Wilhelm Marx (Zentrum) : 1928-1930 Hermann Müller (SPD) : 1930-1932 Heinrich Brüning (Zentrum) : 1932 Franz von Papen : 1932-1933 Kurt von Schleicher

Tredje rige

: 1933-1945 Adolf Hitler : 1945 Joseph Goebbels (formelt én dag mellem Hitlers og sit eget selvmord) : 1945 Grev Lutz Schwerin von Krosigk

Forbundsrepublikken

: 1949-1963 Konrad Adenauer (CDU) : 1963-1966 Ludwig Erhard (CDU) : 1966-1969 Kurt Georg Kiesinger (CDU) : 1969-1974 Willy Brandt (SPD) : 1974-1982 Helmut Schmidt (SPD) : 1982-1998 Helmut Kohl (CDU) : 1998-2005 Gerhard Schröder (SPD) : 2005- Angela Merkel (CDU)

Se også

- Tyskland
- Tysk politik Kategori:Tysklands historie Kategori:Tyske politikere Kategori:Politiske embeder ja:ドイツの首相

Oskar Lafontaine

Oskar Lafontaine, født den 16. september 1943 i Saarlouis, er en tysk politiker. Han fik studentereksamen i 1962 og studerede fysik i Bonn og Saarbrücken fra 1962-1969. Lafontaine blev medlem af socialdemokratiet i 1966. Han var formand for socialdemokratiet i delstaten Saarland fra 1977 til 1996. Fra 1995 til 1999 var han formand for SPD. Han blev borgmester i Saarbrücken i 1974 og overborgmester i 1976, hvorefter han blev ministerpræsident i Saarland fra 1985 til 1998. Op gennem 1990'erne var Oskar Lafontaine part i en langvarig magtkamp om ledelsen i det tyske socialdemokrati. Han repræsenterede her partiets venstrefløj overfor den mere industri- og reformvenlige Gerhard Schröder og kompromiskandidaten Rudolf Scharping. Oskar Lafontaine stillede op som kanslerkandidat ved valget i 1990; men led et alvorligt nederlag til Helmut Kohl, der på det tidspunkt fremstod som manden, der havde æren for den tyske genforening. Ved det næste valg til forbundsdagen i 1994 var Rudolf Scharping kanslerkandidat; men da han også tabte valget til Helmut Kohl lykkedes det efterfølgende Oskar Lafontaine at sikre sig posten som partiformand. Det skete i en kampafstemning mod Rudolf Scharping på en kongres i Mannheim i 1995. I 1998 lykkedes det endelig for socialdemokraterne at slå Helmut Kohl. Omkostningerne ved genforeningen var begyndt at vise sig, og socialdemokraterne stillede nu op under den mere midtsøgende Gerhard Schröder, der herefter blev forbundskansler. Schröder placerede sine to rivaler i partiet, Scharping og Lafontaine, på posterne som hhv. forsvars- og finansminister. Dermed fik de ansvaret for en række relativt upopulære reformer. Scharping måtte som den første tyske forsvarsminister efter 2. verdenskrig sende tyske tropper i krig. Lafontaine skulle omsætte Schröders økonomiske politik med nedskæringer på det sociale område. Resultatet blev et åbent brud mellem Schröder og Lafontaine året efter. Oskar Lafontaine nedlagde sine poster som minister og partiformand i protest mod regeringens politik. I de følgende år var han en skarp kritiker af regeringen, men han forblev medlem af socialdemokratiet, dog uden større politisk indflydelse. Han forlod socialdemokratiet i 2005 og blev medlem af det nye parti WASG. Han kandiderede som spidskandidat for Die Linkspartei til forbundsdagsvalget den 18. september 2005, hvor partiet fik 8,7% af stemmerne Oskar Lafontaine er gift med Christa Müller og har to børn. Kategori:Tyske politikere ja:オスカー・ラフォンテーヌ

Willy Brandt

Willy Brandt (født 18. december 1913, død 8. oktober 1992) var en tysk politiker og fra 1969 til 1974 forbundskansler. Den venstreorienterede socialdemokrat modtog Nobels fredspris i 1971. Han regnes stadig blandt de folkekæreste politikere i Tyskland til trods for, at mange tyske også betragtede ham som landsforræder på grund af hans eksil i Norge i mellemkrigstiden og under selve krigen i Sverige. Ligeledes misbilligede nogle Brandts østpolitik med hans knæfald i den jødiske ghetto i Warszawa og forhandlingerne med DDR.

Biografi

DDR Willy Brandt fødtes i 1913 som Herbert Ernst Karl Frahm i Lübeck. Han var søn af Martha Frahm og John Möller, men mødte aldrig sin far. Han voksede op hos sin mor og morfar. Morfaren var medlem af det tyske socialdemokrati SPD, og det satte uden tvivl et præg på drengen. I 1930 blev ham selv medlem af SPD, men i 1931 overgik han til Sozialistische Arbeiterpartei (SAP), en venstreorienteret udbrydergruppe fra SPD. Efter studentereksamen 1932 var han volontør som skibsmægler. Frahm flygtede efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933 til Norge og kaldte sig fra det tidspunkt Willy Brandt. Han lærte sig norsk og læste historie ved Universitetet i Oslo og arbejdede desuden som journalist. I 1936 var han i Berlin under dæknavnet Gunnar Gaasland. Den Spanske Borgerkrig oplevede han 1937 som korrespondent. I 1938 blev han frataget sit tyske statsborgerskab og blev statsløs. Efter den tyske besættelse af Danmark og Norge i 1940 - Operation Weserübung - kom han i tysk fangenskab, men da han var i norsk uniform, lykkedes det ham at forblive inkognito. Efter fire uger var han fri og flygtede til Sverige, hvor han igen arbejdede som journalist i Stockholm. Den norske ambassade dér gav ham endelig det norske statsborgerskab. Efter Anden Verdenskrig i 1945 vendte han tilbage til SPD og blev korrespondent ved Nürnbergprocessen fra 1945 til 1946. I 1947 blev han presseattaché ved den norske militærmission i Berlin. I 1948 fik han sit tyske statsborgerskab tilbage, men beholdt sit dæknavn Willy Brandt. Fra 1949 indtil 1957 var han medlem af Forbundsdagen for Berlin, og fra 1955 indtil 1957 også præsident for Abgeordnetenhaus i Berlin. Fra 1957 indtil 1966 var han overborgmester i Vestberlin (Regierender Bürgermeister). Uforglemmelig er i den periode John F. Kennedys besøg i den omstridte by med udtalelsen: Ich bin ein Berliner. Det kastede uden tvivl også en særlig glans over Willy Brandt som borgmester. Fra 1964 indtil 1987 var Willy Brandt formand for SPD, i perioden 1966-1969 var han tysk udenrigsminister i den "store koalition" med de borgerlige partier CDU og CSU. I perioden 1969-1974 var han forbundskansler. Willy Brandt var formand for SPD i perioden 1964-1987 og blev dernæst udnævnt til æresformand for sit parti. Han var desuden formand for Socialistisk Internationale 1976-1992. Han døde den 8. oktober 1992 som 78-årig. Det tyske socialdemokrati har til huse i Willy Brandt Haus i Berlin-Kreuzberg.

Forbundskansleren

Berlin-Kreuzberg I perioden 1969-1974 blev han forbundskansler i en snæver koalition med det liberale parti FDP. Her blev han bl.a. kendt for sin østpolitik og forsoningspolitik, hvor han bl.a. under et besøg i Warszawa, den 7. december 1970 knælede ved et mindesmærke for den jødiske ghetto. Han var også den første tyske kansler, der besøgte Israel, ligesom han også besøgte "die sogenannte" DDR, dvs. Østtyskland, den 19. marts 1970 i Erfurt. Denne dag indgik i Tysklands historie, fordi uventet mange østtyskere gik uden for det officielle program og råbte: "Willy - Willy". Han måtte gå af i utide den 6. maj 1974 på grund af problemer med sin personlige sekretær Günter Guillaume, der viste sig at være spion for DDR. Brandt blev som kansler efterfulgt af Helmut Schmidt.

Litteratur

- Erindringer / Willy Brandt. - Munksgaard, 1991. 2 bind. 234+210 sider. - ISBN 87-16-10543-5 & ISBN 87-16-10549-4 (Originaltitel: Erinnerungen)
- Det organiserede vanvid : våbenkapløb og hungersnød / Willy Brandt. - Gyldendal, 1986. 235 sider. - ISBN 87-01-51142-4 (Originaltitel: Der organisierte Wahnsinn)
- Willy Brandt - kansleren fra Lübeck / Per Birkebæk. - Munksgaard, 1982. 80 sider. - ISBN 87-16-09068-3
- Møder og erfaringer / Willy Brandt. - Gyldendal, 1976. 415 sider. - ISBN 87-00-89601-2 (Originaltitel: Begegnungen und Einsichten)
- Fredspolitik i Europa / Willy Brandt. - Samleren, 1970. 218 sider. - ISBN 87-568-0054-1 (Originaltitel: Friedenspolitik in Europa)
- Min vej til Berlin / Willy Brandt. - Schønberg, 1960. 212 sider. - (Originaltitel: Mein Weg nach Berlin)

Eksterne henvisninger

- [http://www.willy-brandt.org/ Willy Brandt-stiftelsen]
- [http://nobelprize.org/peace/laureates/1971/brandt-cv.html Nobelprize.org - Willy Brandt] (på engelsk) Brandt, Willy Brandt, Willy ja:ヴィリー・ブラント

Rosa Luxemburg

Rosa Luxemburg polsk-tysk socialist, født 5. marts 1870 (muligvis 1871), myrdet 15. januar 1919. Luxemburg, Rosa ja:ローザ・ルクセンブルク ko:로자 룩셈부르크 simple:Rosa Luxemburg

Günter Grass

Günter Grass (født 16. oktober 1927 i Gdansk, Polen - det tidligere Danzig, Tyskland) er en tysk forfatter, grafiker og billedhugger. Hans selvvalgte hjemstavn er Lübeck.

Biografi

Grass er af tysk/polsk oprindelse, og som barn i 1930-erne tilsluttede han sig Hitlerjugend, hvor han senere blev indkaldt til hæren som sekstenårig. Han blev såret i 1945 og samme år blev han krigsfange i Marienbad, Tjekkoslovakiet; men blev dog løsladt allerede det følgende år. I 1948 startede han sine studier på Düsseldorf Kunstakademi, hvor han studerede skulptur- og malerkunst, og senere på Statsakademiet for Kunst i Berlin fra 1953 til '55. Under sine studier foretog han adskillige rejser – blandt andet til Paris, hvor han boede fra 1956 til '60, og hvor han arbejdede som skulptør og forfatter.

Det tidlige forfatterskab

Netop i Paris skrev Grass sin første og internationalt succesfulde roman, Bliktrommen (1959, da. 1961). Bogen er en skildring af en sindssyg mand, Oskar, der som 3-årig nægter at blive voksen og derfor kaster sig ned ad en kældertrappe, med det resultat, at han holder op med at vokse; til gengæld udvikler han to andre egenskaber: Han lærer at synge så højt, at glas splintres, og han lærer at lægge en magi med sit trommespil, hvorved han spolerer nazimøder, da ingen kan marchere til vals. Bogen var en del af ”Danzig”-trilogien om Nazi-Tyskland, hvortil der også hører Katten og Musen (1961, da. 1963) og Hundeår (1963, da. 1965). Katten og Musen omhandler den fattigere middelklasseungdom i Danzig under krigsårene, mens Hundeår handler om efterkrigstysklands accept af tidligere nazister. Alle lige socialkritiske, som det var kendetegnet for forfattergruppen, Gruppe 47, hvor Grass var medlem.

Det senere forfatterskab

I 1960-erne blev han politisk aktiv for de tyske socialdemokrater SPD. Her skrev han taler for den kommende Kansler, Willy Brandt (1913-1992) – Talerne er samlet i udgivelsen Der Bürger und seine Stimme (1974). I 1970-erne og '80-erne reflekterede Grass nærmere over mere tidsnære tyske problemstillinger såsom feminisme, økologi og [http://en.wikibooks.org/wiki/Cookbook kogekunst]. Og efter at have udgivet sin fiktionelle og kritiske ”dagbog” om valgkampagnen med SPD ”Af en snegls dagbog” (1972, da. 1973), skrev han sit andet hovedværk ”Flynderen” (1977, da. 1978). ”Flynderen” omhandler mytologien og tiden, og den spænder sig fra oldtiden til 70-ernes Gdansk. Den viser civilisationens udvikling som en kamp mellem mænds destruktive storhedsvanvid og kvinders fortræffelige bedrifter. ”Rottesken” (1986) omhandler økologien og fredsbevægelserne. Grass skabte for alvor debat med ”En længere historie” (1995), der omhandler Tysklands genforening efter Berlinmurens fald, som han ser i lyset af den nationale genforening i 1871. Grass var selv imod genforeningen og så den på sammen vis som nazisternes anneksion af tyskebefolkede landområder under ”Lebensraum”.

Anerkendelse

Günter Grass er blevet tildelt en lang række af priser for både sine romaner, digte og skulpturer, hvoraf den mest bemærkelsesværdige er nobelprisen i litteratur i 1999.

Bibliografi

- Danziger-trilogien
- Die Blechtrommel [Bliktrommen] (1959)
- Katz und Maus [Katten og Musen] (1961)
- Hundejahre [Hundeår] (1963)
- Örtlich betäubt [Lokalbedøvet] (1969)
- Aus dem Tagebuch einer Schnecke [Af en snegls dagbog] (1972)
- Der Butt [Flynderen] (1979)
- Das Treffen in Telgte [Mødet i Telgte: en fortælling] (1979)
- Kopfgeburten oder Die Deutschen sterben aus (1980)
- Die Rättin [Rottesken] (1986)
- Zunge zeigen. Ein Tagebuch in Zeichnungen [Række Tunge] (1988)
- Unkenrufe [Ildevarsler] (1992)
- Ein weites Feld [En Længere Historie] (1995)
- Mein Jahrhundert [Mit Århundrede] (1999)
- Im Krebsgang [I Krebsegang] (2002)

Eksterne henvisninger

- http://www.dhm.de/lemo/html/biografien/GrassGuenter/
- http://www.nobel.se/literature/laureates/1999/biobib-ty.html
- http://www.rasscass.com/templ/te_bio.php?PID=552&RID=1
- http://www.lyrikwelt.de/autoren/grass.htm
- http://www.kirjasto.sci.fi/ggrass.htm
- http://nobelprize.org/literature/laureates/1999/grass-bio.html Grass, Günter Grass, Günter ja:ギュンター・グラス ko:귄터 그라스

Tyskland

Bundesrepublik Deutschland

125px	125px
(Detaljer)	Rigsvåben

Nationalt motto: Einigkeit und Recht und Freiheit

Officielt sprog

Præsident

Kansler

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 61
357.022,90 km²
2,18%

Befolkning
- Total (År)
- Pr. km²

Størrelse 13
83.251.851
231/km²

Euro €¹

UTC +1

Das Lied der Deutschen

Internetdomæne

.de

International telefonkode

Billede:Tyskland-Pos.png

(1) Før 2002: Deutsche Mark (DM)

Tysk historie

Politik

Se også:

- Tyske præsidenter og kanslere efter 1945

Delstater

Geografi

Demografi

Eksterne henvisninger

Stefanus

Štefan je mužské krstné meno. Meniny na Slovensku má 26. decembra. Kategória:Krstné mená Kategória:Mužské mená

Lektury opisy gg tablice firma Rolety

:: RELATED NEWS ::

Faith Evans
] Faith Renee Evans (born June 10, 1973 in Lakeland, Florida and raised in Newark, New Jersey) is an R&B singer/songwriter who rose to fame even while under her late husband's rather large shadow,

Triumph (band)
Triumph was a Canadian rock band popular in the late 1970s through the 1980s. Like their fellow Canadians, Rush and Saga, Triumph began building their reputation across North America as a live band, peaking in the early 1980s as an import before interest gradually declined. Today, the

Karl L. King
Karl L. King (21 February, 1891–31 March, 1971) was a United States march music bandmaster and composer. composer Karl Lawrence King, a native of Paintersvil

Karl Lawrence King
Karl L. King (21 February, 1891–31 March, 1971) was a United States march music bandmaster and composer. composer Karl Lawrence King, a native of Paintersvil

New Zealand Department of Conservation
The Department of Conservation (In Māori, Te Papa Atawhai), commonly known by its acronym, "DOC", is the state sector organisation of New Zealand which deals with the conservation of New Zealand’s natural and historic heritage. New Zealand's Minister of Conservation is the Hon. May 6 1948) is an American comic book writer. His most famous works include a noted run on the Iron Man series in the late 1970s and early 1980s which introduced the character's serious problem with Postal Pinyin: Szechwan and Szechuan) is a province in central-western China with its capital at Chengdu.

History

The territory of the province and its vicinity were the cradle of unique local civilizations, which can be dated to at least 15th century BC (i.e. later years of Shan

Apostolic Christian Church
The Apostolic Christian Church is a religious body in the United States and Canada that originates from the anabaptist movement. The origins of the Apostolic Christian Church are found in the dramatic conversion experience of Samuel Heinrich Froehlich ¹; (1803-1857) of Switzerland<

Bush Political Family
Originating in Columbus, Ohio, the Bush family in the 20th century became an accomplished political family in the United States. In January 2005, The Economist described the Bush family as the most successful political dynasty in U.S. history.

Family tree

Rock and Roll Machine
Rock and Roll Machine was the second album by Canadian rock band Triumph, released in 1977 (see 1977 in music). The album was released on RCA Records in the USA in 1978. The album resulted in the band's first h