:: wikimiki.org ::

Sky (meteorologi)

Sky (meteorologi)

En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen. Tåge og dis er i virkeligheden en sky der "ligger på jorden": Hvis man på en dag med tæt tåge ser mod en mørk baggrund, kan man under gunstige forhold se de bittesmå vanddråber der svæver i luften omkring én.

Forskellige slags skyer

Efter den internationale skyklassifikation inddeles skyer på to forskellige måder; efter de højder de findes i, og efter den facon de har. Det sidste har noget at gøre med hvordan de dannes.

Hovedformerne

Alle skyer dannes ved at en luftmængde som indeholder vanddamp køles ned til en temperatur under denne lufts dugpunkt: Så "tvinges" en del af vanddampen til at fortættes til flydende vand, og det er dette vand der danner de utallige bittesmå dråber som skyen består af.
- Langskyer, de stratiforme skyer eller blot stratus: Denne kategori omfatter flade og langstrakte skyer. De dannes når et udbredt lag af luft med vanddamp køles ned under sit dugpunkt, så vanddampen fortættes.
- Blomkålsskyer, de cumuliniforme skyer eller blot cumulus: Denne kategori rummer de mere "tætte" skyer der har en vis udstrækning i højden, og typisk ligner blomkål eller uld. De dannes når luften over et "lille" område indeholder meget vanddamp og samtidig løftes til vejrs: Ved opstigningen afkøles luftmassen til under dens dugpunkt, og afhængig af hvor meget fugt der er i luften kan resulatet blive alt fra nogle små godtvejrsskyer der ligner uldtotter, til en tårnhøj tordensky med "blomkåls-facon" og en mørkegrå, flad bund.
- Fjerskyer, de cirriforme skyer eller blot cirrus: Disse skyer består ikke af vanddråber, men af tilsvarende små iskrystaller, eftersom de forekommer i højder hvor temperaturen er under frysepunktet.

Klassifikation efter højde

Højde		Højdeklas- sifikation	Skytyper
km	eng. feet	Højdeklas- sifikation	Skytyper
0 - 2	0 - 6500	Lave skyer	- CB: Cumulomnibus - CU: Cumulus - SC: Stratocumulus - ST: Stratus
2 - 5	6500 - 16500	Mellemhøje skyer	- AC: Altocumulus - AS: Altostratus - NS: Nimbustratus
5 - 7	16500 - 23000	(Overlap- ningszone)	- AC: Altocumulus - AS: Altostratus - CI: Cirrus - CC: Cirrocumulus - CS: Cirrostratus - NS: Nimbustratus
7 - 13,7	23000 - 45000	Høje skyer	- CI: Cirrus - CC: Cirrocumulus - CS: Cirrostratus

Stratiforme og cumuluniforme skyer kan forekomme i alle højder, og samme slags sky tager sig forskelligt ud i forskellige højder. Det har givet anledning til det klassifikationssystem der er vist i skemaet til højre. De højder der er angivet, skal "tages med et gran salt" - for eksempel kan undersiden af en sky af typen nimbustratus (NS) godt ligge under 2 kilometers højde. Og en stor cumulomnibus-sky (CB, eller "tordensky") kan nå fra nogle få hundrede meter og helt op til tropopausen, som sætter en øvre grænse for alle skyer i ca. 12-14 km højde. Af samme grund opererer et andet klassifikationssystem med "sky-familierne" A (høje skyer), B (mellemhøje skyer), C (lave skyer) samt D (lodrette skyer der gennembryder lag-klasifikationen).

Se også

- nedbør, meteorologi, vejr, tornado, orkan

Eksterne henvisninger

- [http://australiasevereweather.com/techniques/moreadv/class.htm Australia Severe Weather: cloud classification system] Mange billeder (små) Kategori:Meteorologi ja:雲 ko:구름 simple:Cloud th:เมฆ

Millimeter

Millimeter (fork. mm) er en sammensætning af SI-præfikset milli- og SI-enheden meter, og definerer en længdeenhed på 0,001 meter. Enheden kan bruges til at angive nedbørsmængder, og 1 millimeter er lig med 1 liter pr. kvadratmeter. Kategori:Grundlæggende SI-enheder ja:ミリメートル

Jordens atmosfære

Tilbage til geografi, meteorologi eller økologi ---- Jordens atmosfære består af forskellige luftarter. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer. alge

Atmosfærens virkning

Atmosfæren beskytter livet på jorden ved at absorbere solens ultraviolette stråler (al UVC og næsten al UVB), forstøve meteorer, forstøve kometer, absorbere solvind og kosmisk stråling. Herudover reducerer atmosfæren temperaturforskellene mellem nat og dag samt udligner globalt set temperaturforskellene mellem områder med relativt indstrålingsoverskud, subtroperne og troperne, og områder med relativt indstrålingsunderskud, de polare egne arktis og antarktis. Dette kaldes den atmosfæriske cirkulation.

Atmosfærens opbygning

Temperaturen i jordens atmosfære varierer med højden over havoverfladen:
- Magnetosfære - ca. 5000 til mere end 60.000 km, regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med den såkaldte solvind. Magnetosfæren strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale væk fra solen. Geostationære satellitter befinder sig i ca. 36.000 km højde over ækvator.
- Ydre Van Allen strålingsbælte - ca. 10.000 - 65.000 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Exosfære - ca. 700 - 5000 km, hvor atmosfæren tynder ud til rummet.
- Indre Van Allen strålingsbælte - ca. 650 - 6.300 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Termosfære - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med højden.
- Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
- F₂-lag (>150 km)
- F₁-lag (>150 km)
- E-lag (95-150 km)
- D-lag (75-90 km)
- Mesopause - Regiongrænse.
- Mesosfære - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med højden.
- Stratopause - Regiongrænse.
- Stratosfære - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger typisk med højden på grund af opfangen ultraviolet stråling (al UVC og næsten al UVB) via stratosfærisk ozon.
- Ozonlaget - eller ozonosfæren, omkring 10 - 50 km, hvor ozon findes.
- Tropopause - Regiongrænse.
- Troposfære (en del af biosfæren) - Ved polerne: 0 - 7 km, ved ækvator 0 - 17 km, temperaturen falder typisk med højden (barometrisk højdeformel). Mere end 80% af atmosfærens masse er i troposfæren. Det er i troposfæren at der er turbulens. Det skyldes jordoverfladeujævnheder som f.eks. planter og selve overfladen. Herudover sker der opblanding på grund af lufttransport (vinde og jetstrømme), som forårsages af temperaturforskelle. Langt det meste nedbør er i denne region. Her befinder de fleste skyer sig.

Atmosfærens kemi

Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
- 78 % kvælstof (nitrogen)
- 21 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
- 1 % argon Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder. Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte.

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756.
- [http://scipp.ucsc.edu/outreach/balloon/atmos/The%20Earth.htm The Earth's Atmosphere]
- [http://ssdoo.gsfc.nasa.gov/education/lectures/magnetosphere/index.html The Magnetosphere. Dr. James L. Green]
- [http://www.nasm.si.edu/research/ceps/etp/earth/earth_mag.html Earth's Magnetosphere]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1124989201748B212 August 25 2005, iol: Meteor dust may affect climate - study] Citat: "...Friction with air molecules stripped away the rock, transforming it into a cloud of dust that trailed from 56 to 18 kilometres in altitude..."
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys ?]
- [http://www.cac.yorku.ca/general/intro.html Centre for Atmospheric Chemistry (CAC): What is Atmospheric Chemistry?]
- [http://www-as.harvard.edu/chemistry/trop/publications/jacob2000/text.html January 2000, Harvard University: The Oxidizing Power of the Atmosphere]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://sciencenow.sciencemag.org/cgi/content/full/2005/929/2 29 September 2005, Science Now: Breathing Easier Since the Jurassic] Citat: "...Atmospheric oxygen levels have fluctuated throughout Earth's history..."

Se også

- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)

Eksterne henvisninger

- [http://www.gammel.rummet.dk/4_DanskIndsats/Cluster/Jordens_rummiljo/body_jordens_rummiljo.html Udforskning af Jordens rummiljø]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22P%E5+sporet+af+E.T.%27s+%E5nde%22 dr.dk: På sporet af E.T.'s ånde]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/jorden.shtm dk4: Jorden]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011205/timed.html Ingeniøren 05/12/2001: Atmosfærens øverste grænse udforskes]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 14.08.2003, Ing.dk: Ozonlaget får det bedre]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Atmospheric_Chemistry/ Atmospheric Chemistry]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/03/030320073502.htm ScienceDaily, 2003-03-20: Surprise! Lightning Has Big Effect On Atmospheric Chemistry]

Radiofoni og ionosfæren

- [http://mitglied.lycos.de/radargrundlagen/wellen/ew18-en.html Propagation of Electromagnetic Waves]
- [http://www.transworldradio.8m.com/tutorial/tech/T3/A.html T3A Line of Sight; Reflection of VHF/UHF Signals; Ionosphere]
- [http://www.hfradio.com/qst.pdf PDF: Radio Waves and the Ionosphere]
- [http://home.online.no/~polar-ps/telecom.htm Telecommunication in the Arctic (Page 2: Radio wave distribution and northern lights)] Kategori:Økologi Kategori:Meteorologi ja:大気 ko:대기권 ms:Atmosfera

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)

Min.	147 098 073 km
Max.	152 097 701 km
Halve storakse	149 597 887 km
Halve lilleakse	149 576 999 km
Excentricitet	0,01671022
Siderisk omløbstid	1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed Gnsn.	107.219 km/t
Omløbshastighed Min.	105.448 km/t
Omløbshastighed Max.	109.033 km/t
Banehældning	0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning	7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω	114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω	348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius	6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter	12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a	0,996647139
Fladtrykthed	0,003352861
Overfladeareal	5,1×10⁸ km²
Rumfang	1,08×10¹² km³
Masse	(5,972.23 ± 0,00008)×10²⁴ kg
Massefylde	5,515×10³ kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen	9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator	40 270 km/t
Rotationstid	23t 56m 3,091s
Aksehældning	23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension	-mangler-
Nordpolens deklination	90,000 °
Magnetfelt	30-60 μT
Albedo	36,7 %
Temperatur ved overfladen	Gnsn. 14 °C
Min. temperatur	-88 °C
Max. temperatur	+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa

Kvælstof:	77%
Ilt:	21%
Argon:	1%
Carbondioxid:	0,038%
Vand:	variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×10⁸) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×10⁹) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
- 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også

- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

Tåge

Tåge defineres meteorologisk som sigtbarhed under 1000 m, hvor der ikke falder nedbør. Tåge dannes ved fortætning af vanddamp i atmosfæren. Når varmluft strømmer hen over en kold land- eller havflade dannes advektionståge. Strålingståge forekommer, hvor jordoverfladen bliver kraftigt afkølet som følge af udstråling af varme, f. eks. i klare nætter. Hvor varme og kolde luftmasser blandes, kan der forekomme blandingståge. Den kan ses om vinteren, hvor meget kold luft kommer hen over en relativt varm vandoverflade, den såkaldte ”sørøg”.

Se også

- Meteorologi
- Nedbør Kategori:Meteorologi ja:霧

Dugpunkt

Dugpunktet bruges primært indenfor meteorologien til at beskrive, hvor tæt en luftmasse er på at være mættet med vanddamp: Det udtrykkes som en temperatur og hvis man afkøler en luftmasse til dens aktuelle dugpunkts-temperatur, fortættes luftens indhold af damp til flydende vand i bittesmå dråber: Dette viser sig som enten skyer eller tåge. En anden måde at beskrive luftens indhold af vanddamp er relativ luftfugtighed, som angives i procent. Visse stoffer eller salte kan forårsage, at vanddamp fortætter ved en relativ luftfugtighed, som er lavere end 100%.

Se også

- Dug
- Hygrometer Kategori:Meteorologi ja:露点温度

Kilometer

Kilometer (fork. km) er en sammensætning af SI-præfikset kilo og SI-enheden meter, og definerer en længdeenhed på tusind meter. Kilometer er en ofte benyttet længdeenhed i forbindelse med større afstande på Jorden især i Europa. Kategori:Grundlæggende SI-enheder ja:キロメートル zh-min-nan:Kong-lí simple:Kilometre th:กิโลเมตร

Meteorologi

Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter. Meteorologiske fænomener er observerbare vejrhændelser. Disse hændelser er afgrænset af variabler som eksisterer i jordens atmosfære. Variablerne er temperatur, tryk, vanddamp, gradienter og samspillet af variable, for at nævne nogle få. Meteorologi, klimatologi og atmosfærisk fysik er delmængder af de atmosfæriske videnskaber.

Meteorologiske emner og fænomener

vindstyrke, vindhastighed, anabatisk, adiabatisk Vejrforudsigelse
- nedbør, atmosfærisk tryk, dugpunkt, vejrfront, jetstrømme Skyer
- Cumulusskyer Cyklon, anticyklon
- orkan eller tyfon Tordenvejr
- lyn, torden, hagl, tornado, konvektion, haglstorm klima, el niño
- monsun, oversvømmelse, tørke Andre hændelser
- blizzard, støvdjævle, halo, regnbue, storm, lavine

Meteorologiske instrumenter og udstyr

- anemometer, barometer, hygrometer, termometer, radar, satellit, Doppler radar, regnmåler, vejrhane

Se også

- Vejrudsigt, Badevandsudsigt, Vandudsigt, Jorden, Tsunami, Flodbølge, Tidevand, Jordens atmosfære, Drivhuseffekt, Klima, Menneskeskabt drivhuseffekt, Global opvarmning, Stormflod, Springflod

Ekstern henvisning med dansksproget indhold

- [http://laerer.aarhusakademi.dk/AARh/intranet/fagene/geografi/Roholt/Klimatologi/vejrleksikon/index.html Roholt: vejrleksikon]

Eksterne henvisninger

- [http://www.wunderground.com/ Weather Underground: Welcome to The Weather Underground. (DK: Vejret jorden rundt)] Citat: "...free, real-time online weather information to millions of Web users around the world..."
- [http://www.climatetrend.com/ Climate Trend]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/623-3.html Number 623 #3, February 5,2003, Physics News Update: Ground Temperatures Since the Year 1500]
- [http://star.arm.ac.uk/~epb/paper1.html The influence of cosmic rays on terrestrial clouds and global warming, E. Palle Bago and C. J. Butler, Paper appeared in Astronomy & Geophysics, August 2000. Vol 41, Issue 4, pp 18-22.]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3394461.stm 15 January, 2004, BBC News: 'Hole in sky' amazes scientists] A giant hole that appeared in a uniform layer of cloud over Mobile, Alabama, in the US, has left scientists puzzled. Citat: "... Strictly speaking there is no scientific term for the apparition, and what exactly it is has been the subject of much meteorological speculation..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2819553.stm 4 March, 2003, BBC News: Strange rays seen over Horseshoe Canyon] Citat: "...Meteorologists have a technical term for this beautiful but rarely seen phenomenon: anticrepuscular rays..."
- Den mulige påvirkning fra kosmiske stråler på skydannelse og Jorden vejr:[http://star.arm.ac.uk/~epb/paper1.html The influence of cosmic rays on terrestrial clouds and global warming, E. Palle Bago and C. J. Butler, Paper appeared in Astronomy & Geophysics, August 2000. Vol 41, Issue 4, pp 18-22.]. Kategori:Akademiske discipliner Kategori:Meteorologi Kategori:Geografi ja:気象学 ko:기상학 ms:Meteorologi

Vejr

Vejret betegner de forskellige fænomener i atmosfæren, specielt vind, skyer og nedbør i den nedre del af atmosfæren, som kaldes troposfæren. Vejret bør skelnes fra klima og vejrliget, idet de sidste udtrykker de typiske og repræsentative forhold der gælder over et længere tidsrum over et sted. Vejret er kun udtryk for værdierne af de foroven anførte parametre over et tidsrum. I Danmark forudsiges vejret af Danmarks Meteorologisk Institut.

Se også

- Meteorologi
- Klima
- Vejrudsigt
- Storm
- Orkan

Eksterne link

- [http://laerer.aarhusakademi.dk/AARh/intranet/fagene/geografi/Roholt/Klimatologi/vejrleksikon/index.html Vejrleksikon.] Kategori:Meteorologi Kategori:Klima ja:気象 simple:Weather

Orkan

En orkan (på andre sprog hurricane, tyfon, tropisk cyklon) er en kraftig tropisk storm med vindhastigheder over 33 m/s eller 120 km/t. Orkaner inddeles efter styrke på en skala fra 1 til 5 efter Saffir-Simpson-skalaen. Orkanen begynder over de varme have. Varmen får luften til at stige til vejrs, mens der suges koldt luft ind forneden. Den varme luft snor sig opad, og der dannes voldsomme tordenskyer. Området med storm kan være over 2000 km bredt. Hele systemet begynder at rotere hurtigere og hurtigere. Orkanens center bevæger sig henover jordens overflade med hastigheder op til 50 km i timen. Orkanens centrum kaldes øjet. Her er der helt vindstille. Men lige udenfor kan vindene nå op på en hastighed af 200 km i timen. Når orkanen bevæger sig over hav, kan den rejse enorme havbølger. De kan blive op til 25 meter høje. Bølgerne udgør en stor fare for skibsfarten. Når stormen nærmer sig land, brydes bølgerne ind over kysten. De kan ødelægge bygninger og oversvømme landet. Det er som regel disse bølger, der er det farligste og mest dødbringende ved orkanen.

Navngivning

Orkaner i den tropiske del af Atlanterhavet eller østlige Stillehav, som af DMI konsekvent kaldes hurricanes, bliver navngivet i alfabetisk orden. Den første hver sæson får et navn med A, den næste et navn med B og så videre. Fem bogstaver Q, U, X, Y og Z er udeladt for orkaner i Atlanterhavet. Q og U er udeladt for orkaner i det østlige Stillehav. Navne på orkaner kan pensioneres hvis en orkan har krævet stor skade i et land og det land ønsker at navnet blive pensioneret fx. orkanen Andrew (orkan). Når de almindelige bogstaver er brugt op bruges bogstaver fra det græske alfabet så de følgende orkaner kommer til at hedde Alfa, Beta, Gamma og så videre. Dette skete første gang i orkansæsonen 2005. Det er endnu ikke sket at en orkan med et græsk navn er blevet pensioneret. Det er uklart hvordan man så vil navngive fremtidige orkaner der burde have haft det pensionerede navn. Tidligere fik de kun pigenavne. Men nu får de hver anden gang et drengenavn.

Se også

- Cyklon
- Tornado Kategori:Meteorologi ja:台風 ko:태풍 zh-cn:台风 zh-tw:颱風 zh-min-nan:Hong-thai

Kategori:Meteorologi

Kategori:Akademiske discipliner Kategori:Geografi ja:Category:気象学 ko:분류:기상학 th:Category:อุตุนิยมวิทยา

Spooky action at a distance

Quantum entanglement is a quantum mechanical phenomenon in which the quantum states of two or more objects have to be described with reference to each other, even though the individual objects may be spatially separated. This leads to correlations between observable physical properties of the systems. For example, it is possible to prepare two particles in a single quantum state such that when one is observed to be spin-up, the other one will always be observed to be spin-down and vice versa, this despite the fact that it is impossible to predict, according to quantum mechanics, which set of measurements will be observed. As a result, measurements performed on one system seem to be instantaneously influencing other systems entangled with it. However, at this time classical information cannot be transmitted through entanglement faster than the speed of light. Quantum entanglement is the basis for emerging technologies such as quantum computing and quantum cryptography, and has been used for experiments in quantum teleportation. At the same time, it produces some of the more theoretically and philosophically disturbing aspects of the theory, as one can show that the correlations predicted by quantum mechanics are inconsistent with the seemingly obvious principle of local realism, which is that information about the state of a system should only be mediated by interactions in its immediate surroundings. Different views of what is actually occurring in the process of quantum entanglement give rise to different interpretations of quantum mechanics.

Background

Entanglement is one of the properties of quantum mechanics which caused Einstein and others to dislike the theory. In 1935, Einstein, Podolsky, and Rosen formulated the EPR paradox, demonstrating that entanglement makes quantum mechanics a non-local theory. Einstein famously derided entanglement as "spooky action at a distance." On the other hand, quantum mechanics has been highly successful in producing correct experimental predictions, and the strong correlations associated with the phenomenon of quantum entanglement have in fact been observed. One apparent way to explain quantum entanglement is an approach known as "hidden variable theory", in which unknown deterministic microscopic parameters would cause the correlations. However, in 1964 Bell showed that such a theory could not be "local", the quantum entanglement predicted by quantum mechanics being experimentally distinguishable from a broad class of local hidden-variable theories. Results of subsequent experiments have overwhelmingly supported quantum mechanics. It is known that there are a number of loopholes in these experiments, but these are generally considered to be of minor importance. For more information, see the article on the Bell test experiments. Entanglement produces some interesting interactions with the principle of relativity that states that information cannot be transferred faster than the speed of light. Although two entangled systems can interact across large spatial separations, no useful information can be transmitted in this way, so causality cannot be violated through entanglement. This occurs for two subtle reasons: (i) quantum mechanical measurements yield probabilistic results, and (ii) the no cloning theorem forbids the statistical inspection of entangled quantum states. It is possible to reconcile the speed of light with Bell violations by interpreting the two entangled particles as opposite ends of a wormhole; however, if entangling two particles creates a wormhole, then this change in topology implies causal violations. Although no information can be transmitted through entanglement alone, it is possible to transmit information using a set of entangled states used in conjunction with a classical information channel. This process is known as quantum teleportation. Despite its name, quantum teleportation cannot be used to transmit information faster than light, because a classical information channel is involved.

Formalism

The following discussion builds on the theoretical framework developed in the articles bra-ket notation and mathematical formulation of quantum mechanics. Consider two noninteracting systems

A

and

B

, with respective Hilbert spaces

H_A

and

H_B

. The Hilbert space of the composite system is the tensor product :

H_A \otimes H_B

If the first system is in state

| \psi \rangle_A

and the second in state

| \phi \rangle_B

, the state of the composite system is :

|\psi\rangle_A \otimes  |\phi\rangle_B,

which is often also written as :

|\psi\rangle_A \; |\phi\rangle_B.

States of the composite system which can be represented in this form are called separable states. Pick observables (and corresponding Hermitian operators)

\Omega_A

acting on

H_A

, and

\Omega_B

acting on

H_B

. According to the spectral theorem, we can find a basis

\

for

H_A

composed of eigenvectors of

\Omega_A

, and a basis

\

for

H_B

composed of eigenvectors of

\Omega_B

. We can then write the above pure state as :

\left( \sum_i a_i |i\rangle_A \right) \left( \sum_j b_j |j\rangle_B \right)

, for some choice of complex coefficients

a_i

and

b_j

. This is not the most general state of

H_A \otimes H_B

, which has the form :

\sum_ c_ |i\rangle_A \otimes |j\rangle_B

. If such a state is not separable, it is known as an entangled state. For example, given two basis vectors

\

H_A

and two basis vectors

\

H_B

, the following is an entangled state: :

\bigg( |0\rangle_A \otimes  |1\rangle_B - |1\rangle_A \otimes |0\rangle_B \bigg)

. If the composite system is in this state, it is impossible to attribute to either system

A

or system

B

a definite pure state. Instead, their states are superposed with one another. In this sense, the systems are "entangled". Now suppose Alice is an observer for system

A

, and Bob is an observer for system

B

. If Alice performs the measurement

\Omega_A

, there are two possible outcomes, occurring with equal probability: # Alice measures

0

, and the state of the system collapses to

|0\rangle_A |1\rangle_B

# Alice measures

1

, and the state of the system collapses to

|1\rangle_A |0\rangle_B

. If the former occurs, any subsequent measurement of

\Omega_B

performed by Bob always returns

1

. If the latter occurs, Bob's measurement always returns

0

. Thus, system

B

has been altered by Alice performing her measurement on system

A

., even if the systems

A

and

B

are spatially separated. This is the foundation of the EPR paradox. The outcome of Alice's measurement is random. Alice cannot decide which state to collapse the composite system into, and therefore cannot transmit information to Bob by acting on her system. (There is a possible loophole: if Bob could make multiple duplicate copies of the state he receives, he could obtain information by collecting statistics. This loophole is closed by the no cloning theorem, which forbids the creation of duplicate states.) Causality is thus preserved, as we claimed above.

Entropy

Quantifying entanglement is an important step towards better understanding the phenomenon of entropy. The method by which density matrices are arrived at, provides us with a formal measure of entanglement. Consider as above systems

A

and

B

each with a Hilbert space

H_A

H_B

. Let the state of the composite system be :

|\Psi \rangle \in H_A \otimes H_B.

As indicated above, in general there is no way to associate a pure state to the component system

A

. However, it still is possible to associate a density matrix. Let :

\rho_T = |\Psi\rangle \; \langle\Psi|

. which is the projection operator onto this state. The state of

A

is the partial trace of

\rho_T

over the basis of system

B

: :

\rho_A \equiv \sum_j \langle j|_B \left( |\Psi\rangle \langle\Psi| \right) |j\rangle_B = \hbox_B \; \rho_T

. For example, the density matrix of

A

for the entangled state discussed above is :

\rho_A = (1/2) \bigg(  |0\rangle_A \langle 0|_A + |1\rangle_A \langle 1|_A \bigg)

and the density matrix of

A

for the pure state discussed above is :

\rho_A = |\psi\rangle_A \langle\psi|_A

. This is simply the projection operator of |ψ⟩_A. Note that the density matrix of the composite system, ρ_T, also takes this form. This is unsurprising, since we assumed that the state of the composite system is pure. Given a general density matrix

\rho

, we can calculate the quantity :

S = - k \hbox \left( \rho \ln \right)

where

k

is Boltzmann's constant, and the trace is taken over the space

H

in which

\rho

acts. It turns out that

S

is precisely the entropy of the system corresponding to

H

. The entropy of any pure state is zero, which is unsurprising since there is no uncertainty about the state of the system. The entropy of any of the two subsystems of the entangled state discussed above is

k \ln 2

(which can be shown to be the maximum entropy for a one-level system). If the overall system is pure, the entropy of its subsystems can be used to measure its degree of entanglement with the other subsystems. It can also be shown that unitary operators acting on a state (such as the time evolution operator obtained from the Schrödinger equation) leave the entropy unchanged. This associates the reversibility of a process with its resulting entropy change, which is a deep result linking quantum mechanics to information theory and thermodynamics.

Ensembles

The language of density matrices is also used to describe quantum ensembles, or a collection of identical quantum systems. Consider a "black-box" apparatus that spits electrons towards an observer. The electrons' Hilbert spaces are identical. The apparatus might produce electrons that are all in the same state; in this case, the electrons received by the observer are then called a pure ensemble. However, the apparatus could produce electrons in different states. For example, it could produce two populations of electrons: one with state

|\mathbf+\rangle

(spins aligned in the positive

\mathbf

direction), and the other with state

|\mathbf-\rangle

(spins aligned in the negative

\mathbf

direction.) Generally, there can be any number of populations, each corresponding to a different state. This is a mixed ensemble. We can describe an ensemble as a collection of populations with weights

w_i

and corresponding states

|\alpha_i\rangle

. The density matrix of the ensemble is defined as :

\rho = \sum_i w_i |\alpha_i\rangle \langle\alpha_i|

. All the above results for density matrices and the quantum entropy remain valid with this definition. As one can see from the above definition a density matrix is a probability distribution over projection operators onto pure states. This means that in all cases where there is less than total information about the state of a quantum system we need density matrices to represent the state. For a mixed state, where we do not know which vector in the Hilbert space to associate with the quantum system, we cannot use the reduced von Neumann entropy as a measure of entanglement. This is because the uncertainty in the mixed state gives us entropy in itself, irrespective of whether or not the state is entangled. An entangled state is defined as a state that is not separable. A separable state can be written as a probability distribution over uncorrelated states, product states, :

\rho = \sum_i p_i \rho_i^A \otimes \rho_i^B

. No product states have any correlations between them at all. A probability distribution over these is the same as correlations in a classical system due to uncertainty. A quantum state that cannot be written in this way is entangled. Finding out whether or not a general state is entangled is a hard problem.

Applications of entanglement

Entanglement has many applications in quantum information theory. These include quantum state teleportation and superdense coding. The Reeh-Schlieder theorem of quantum field theory is sometimes seen as the QFT analogue of Quantum entanglement. Category:Quantum information science Category:Quantum mechanics

hotel kiev heavy metal statystyki samsung true tone reykjavik hotels

:: RELATED NEWS ::

Vrečka za magnezij
Vrečka za magnezijo je vrečka, ki jo ima plezalec zapeto za pasom, in v kateri ima shranjeno magnezijo. Pri plezanju se plezalec namreč navadno poti v roke, zato si jih natre z magnezijo. Vrečko ima plezalec za pasom na hrbtu, da lahko med plezanjem pomaka roke vanjo. Pomembno je, da vrečka za magne

Magnezij vrečka
Vrečka za magnezijo je vrečka, ki jo ima plezalec zapeto za pasom, in v kateri ima shranjeno magnezijo. Pri plezanju se plezalec namreč navadno poti v roke, zato si jih natre z magnezijo. Vrečko ima plezalec za pasom na hrbtu, da lahko med plezanjem pomaka roke vanjo. Pomembno je, da vrečka za magne

Eco Vitae
Eco Vitae je društvo, ustanovljeno s strani študentov Okolja, Politehnika Nova Gorica. Odprto je za vse posameznike s posluhom za okoljska in študentska vprašanja. Glavni namen društva je pripomoči k ozaveščanju, izobraževanju in aktiviranju strokovne in širše javnosti na področju varovanja okolja. Okoljske probleme želimo prikazati kot izziv za sedanjo in bodoče generacije, predvsem pa je naša želja pri ljudeh vzbuditi občutek za lepo, katerega ob pristnem stiku med seboj in z okoljem v katerem živijo, sami občutijo. Večina članov je izmed prvih univerzitetnih diplo

Seznam športnih šibrenic
Seznam najpomembnejših sodobnih športnih šibrenic.

Abecedni seznam

(ime (država proizvajalka))

B

- Benelli M3 (Italija)
- Benelli Super Sport (Italija)
-

USB ključ
] USB ključ je majhen priročen zunanji pomnilnik. Uporablja se za prenos podatkov med digitalnimi napravami (računalniki). Ima mnogo večjo kapaciteto kot disketa in je preprostejši za uporabo od CD/DVD za

Grško-turška vojna
Grško-turška vojna v Mali Aziji, Turki jo imenujejo vojna za neodvisnost[http://www.allaboutturkey.com/kurtulus.htm], je trajala med letoma 1919 in 1922. Terjala je več kot 100.000 žrtev in z domov pregnala dva milijona beguncev.

Zasedba Smirne

Velika Britanija je grškemu ministrskemu predsedniku Venizelosu obljubila obsežn

Rafal
Rafal je način izstreljevanja nabojev pri avtomatskem orožju. Pri tovrstnem streljanju za razliko od polavtomatskega orožja sprožilec ne zablokira udarne igle po tem, ko je zaklep vstavil nov naboj v cev. Igla ostane odblokirana dokler se vrši sila na sprožilec, kar povzroči neprekinjeno streljanje. Ločimo:
-

M4A1
M4 Karabinka (uradno angleško US M4 Carbine) je karabinska verzija jurišne puške M16A2, ki so jo zasnovali leta 1994 za potrebe nepehotnih vojakov (vozniki, kuharji,

Velika ideja
Velika ideja (grško Μεγάλη Ιδέα; Megali Idea) je politična ideja o združitvi vseh zgodovinsko grških ozemelj v eno državo. Turki so leta 1453 zasedli Carigrad, kar je dokončno zlomilo že nekaj stoletij trajajoč propad Bizantinskega cesarstva. Vendar je v zavesti podjarmljenega pravoslavnega preb

Wikipedija:Izbrane obletnice/8. december
8. december:

8. december

- 1854 - papež Pij IX. je razglasil dogmo o Marijinem brezmadežnem spočetju.
- 1980 - v