:: wikimiki.org ::

Tycho Brahe

Tycho Brahe

Tycho Brahe (Tyge Ottesen Brahe) (1546-1601), et af de store navne i dansk videnskabs historie, grundlagde den moderne observerende astronomi. Tycho er en latinisering af hans oprindelige danske navn Tyge. Han blev født på Knudstrup (Knutstorp) slot uden for Landscrone (Landskrona) i det danske Skåne og døde i Prag, hvor han er begravet i Teyn-kirken. Han døde af blyforgiftning og ikke som mange tror, som diplomat ved det russiske hof. Allerede i oldtiden havde astronomerne observeret, men Tychos mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at man behøvede instrumenter med den størst opnåelige nøjagtighed. Med dette program lykkedes det ham at gennemføre sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg på Hveen (Ven) i Øresund. Indtil da havde man mest tænkt sig frem til forklaringerne på alting. At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Da det siden oldtiden havde været en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at det var et eller andet i jordens atmosfære. Tycho Brahe beviste ved nøjagtige målinger, at dette var urigtigt, og han udgav i 1573 en bog herom, De nova stella. Herfra stammer betegnelsen en nova for en pludseligt opflammende stjerne. (I dag ved vi, at stjernen i 1572 var en supernova). Han fastslog også, at kometerne var længere væk end månen. Indtil da havde man ment, at de måtte være noget i jordens atmosfære. På grundlag af sine målinger fastslog han, at solen måtte gå i en bane om jorden, da han ellers ville kunne måle, at stjernerne flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle et kvart lysår, og den nærmeste stjerne er fire lysår væk. I flere generationer kæmpede videnskabsfolk med at bevise, at Tycho Brahe havde uret, og først i 1828 lykkedes det. I mellemtiden havde man opfundet mikroskopet, oprindeligt til at afprøve kikkertlinser. Og grundlagt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger. Tycho Brahe var også hof-astrolog og beregnede sig frem til 32 dage, som ville være yderst uheldige at foretage sig noget på. Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag, når alting går én imod. Desuden regnede han sig frem til, at der var fire særdeles heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni. De uheldige dage er:
- Januar: 1., 2., 4., 6., 11., 12. og 20..
- Februar: 11., 17. og 18..
- Marts: 1., 4., 14. og 15..
- April: 10., 17. og 18..
- Maj: 7. og 18..
- Juni: 6..
- Juli: 17. og 21..
- August: 20. og 21..
- September: 10. og 18..
- Oktober: 6..
- November: 6. og 18..
- December: 6., 11. og 18.. Tycho Brahe skrev ikke blot sine astronomiske værker på latin; han digtede også på dette sprog. Se et par af hans digte i [http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=brahe Kalliope]. Det var ikke kun astronomi, der optog Tycho. Sammen med sin morbror Steen Bille byggede han f. eks. Danmarks første papirmølle på Herrevad i Skåne og havde sit eget bogtrykkeri. Tycho Brahe blev i 1999 i en stor afstemning udråbt til årtusindets skåning.

Henvisninger

- "[http://runeberg.org/dbl/2/0608.html Tyge Brahe]" i Dansk biografisk Lexikon, 1888
- "[http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0865.html Tyge Brahe]" i Salmonsens konversationsleksikon, 1915
- "[http://runeberg.org/dalihist/0173.html Tyge Brahe]" i Fr. Winkel Horn, Den danske Literaturs Historie, 1881
- "[http://runeberg.org/ildalihi/1/0403.html Tyge Brahe]" i P. Hansen, Illustreret dansk Litteraturhistorie, 1902
- Wittendorff, Alex: Tyge Brahe (Gad, 1994) 327 sider, ISBN 87-12-02272-1
- Helge Kragh: [http://www.ifa.au.dk/ivh/pdf/dvh/b1-k4_astronomi.pdf&e=9797 Astronomi, matematik, kartografi (1539-1730)] Brahe, Tycho Brahe, Tycho Brahe, Tycho Brahe, Tycho Brahe, Tycho ja:ティコ・ブラーエ ko:튀코 브라헤

1546

Århundreder: 15. århundrede - 16. århundrede - 17. århundrede Årtier: 1490'erne 1500'erne 1510'erne 1520'erne 1530'erne - 1540'erne - 1550'erne 1560'erne 1570'erne 1580'erne 1590'erne Årstal: 1541 1542 1543 1544 1545 - 1546 - 1547 1548 1549 1550 1551 ---- Begivenheder
- Født
- 14. december - Tycho Brahe, astronom
- Arild Huitfeldt, historiker og politiker Dødsfald
- 18. februar - Martin Luther, tysk reformator. Sport
- Musik
- Bøger
- 46 ko:1546년 simple:1546

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία = άστρον + νόμος, bogstaveligt, "stjernernes lov") er videnskaben som omfatter observation og forklaring af hændelser udenfor Jorden og dens atmosfære. Astronomien regnes for en af de ældste videnskaber, idét man må formode at de allertidligste mennesker må have bemærket og spekuleret over de himmellegemer, der kan ses med det blotte øje; stjerner, Solen, Månen samt visse planeter og til tider kometer og stjerneskud. Astronomien underinddeles i en række discipliner, der behandler forskellige astronomi-relaterede emner, fænomener og objekter, f.eks.:
- Astrometri, eller "stjernemåling"; studiet af objekters position og bevægelser på himlen. Hertil hører det system af himmelkoordinater, man bruger til at stedfæste positioner på himlen.
- Astrofysik; studiet af de fysiske love og processer, der styrer Universet og de objekter, der findes i det.
- Kosmologi er studiet af hele Universet som sådant; den teoretiske astrofysik der beskriver, hvordan Universet opstod, og hvordan det eventuelt en gang vil "ende".
- Den "praktiske", såkaldt observerende astronomi inddeles efter de strålingsformer fra universet som vi kan observere. Man taler således bl.a. om:
- Optisk astronomi handler om de objekter der kan registreres som lys, dvs. indenfor den synlige del af det elektromagnetiske spektrum. Enten med det blotte øje eller under brug af kikkerter (teleskoper).
- Infrarød astronomi minder om optisk astronomi, fordi infrarødt lys ligger lige udenfor det område, der kan ses af det menneskelige øje — dog er instrumenter til infrarød astronomi tilpasset den længere bølgelængde. Da Jordens atmosfære også leverer infrarød stråling, er det til tider nødvendigt at bruge instrumenter ombord i rumfartøjer udenfor atmosfæren.
- Højenergi-astronomi er studiet af elementarpartikler og elektromagnetisk stråling med høj energi, f.eks. ultraviolet stråling, røntgenstråling og kosmisk stråling. Da atmosfæren absorberer visse af disse typer stråling, kan det blive nødvendigt at foretage denne form for observationer med instrumenter i rumfartøjer.
- Radioastronomi er den del af astronomien, der undersøger de radiobølger, der kommer til os fra de naturlige processer og fænomener, der foregår ude i rummet. Radiobølger kan trænge igennem bl.a. de støvskyer i Universet, som spærrer for det synlige lys, og dermed fortælle om ting, som den optiske astronomi ikke kan afsløre.

Se også

- solplet, tidevand, astronomisk enhed, astrofysik, lysår, parsec, tid, astrologi, Astronomisk Selskab.

Eksterne henvisninger

- [http://as.dsri.dk/ Astronomisk Selskab Danmark]
- [http://www.astroinfo.frip.dk/ Astro Info - din store astronomi ressource!]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.aigis.dk/astronomy/astro_index.html Aigis: Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/index.asp DR: Velkommen til Universet på Web TV!]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk] Kategori:Fysik Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52 ja:天文学 ko:천문학 ms:Astronomi simple:Astronomy th:ดาราศาสตร์

Landscrone

Landskrona eller Landskrone på gammeldansk er en by grundlagt i 1413 af kong Erik 7. af Pommern og er den fjerdestørste by i Skåne med 38.000 indbyggere. Byen blev anlagt, hvor der lå et lille skånsk fiskerleje, Sønder Sæby, ved Øresund og den fik et stolt navn, der betyder "landets krone". I 1549 byggede Christian 3. Landskronas citadel. Ved freden i Roskilde i 1658 mistede Danmark Landskrona sammen med resten af Skånelandene til Sverige. Med den stærke fæstning var Landskrona det vigtigste støttepunkt for den danske hær, da Christian 5. i 1675 indledte Skånske Krig i et forsøg på at tilbageerobre de gamle danske landområder. I 1754 nedrev svenskerne Johannes Døberens kirke i Landskrona. Det var én af de største kirker i Norden. Begrundelsen var, at man kunne se ind i fæstningen fra kirkens tårne.

Eksterne links

- [http://www.landskrona.se/pages/cgi-bin/PUB_Latest_Version.exe?pageId=1279&allFrameset=1&r=1097767955960 Landskronas byvåben]
- [http://www.algonet.se/~sylve_a/landskro.htm Landskrona slot] Kategori:Skånske byer

Skåne

Skåne er den sydligste del af Den Skandinaviske Halvø og er det største landskab i Skånelandene. Tidligere dansk kerneland, nu den sydligste del af Sverige med 1,2 millioner indbyggere. Skåne, der tidligere var delt i Malmöhus län og Kristianstads län, styres siden 1997 af Region Skåne, mens Skåne län varetager statens regionale opgaver. Adam af Bremen beskriver i 1068 Skåne som Danmarks rigeste, skønneste og vigtigste del med den talrigeste befolkning og et stort handelscentrum. Lund var for en kort periode Danmarks hovedstad, og Malmø var i flere hundrede år Danmarks næststørste by. Siden omkring 1100 residerede Danmarks ærkebiskop i Lund, og her opbevaredes det danske rigsbanner, Dannebrog. Skånemarkedet ved Skanør og Falsterbo var næst Øresundstolden Danmarks vigtigste indkomstkilde. Ærkebispesædet i Lund herskede en periode over et område, som strakte sig fra den nordtyske kyst helt op til Nordkalotten. Allerede i 1000-tallet havde Skåne ifølge Adam af Bremen 300 kirker, flere end i hele det øvrige Danmark. Kirken i Dalby, bygget under Svend Estridsen i 1060, var Danmarks første stenkirke. I Skåne boede de rigeste og mægtigste danske adelsslægter. Ingen konge kunne bestige den danske trone uden først at blive hyldet af skåningerne på Sct. Libers høj ved Lund. Navnet "Skåne" er sandsynligvis en forvanskning af det oldgermanske 'skadin-auio' (skær-ø), som også blev overtaget af romerne med betegnelsen 'Skandinavien' for hele området nord for Germania (det nuværende Tyskland).

Symboler

Uofficiel (almindelig vedtaget) skånehymne er Nils Hanssons "Sang til Skåne" fra omkring år 1900. Men også Oskar Patrik Sturzenbeckers "Det är ett 'yndigt' land" (der har samme versemål og begyndelsesord som i Oehlenschlägers "Der er et yndigt land", fordi den berømte bladmand i Helsingborg ønskede, at man skulle synge fædrelandets pris på samme melodi på begge sider af Sundet) fra omkring 1850, Zacharias Topelius "Lund-sletten" fra 1868, samt K. G. Ossianilssons Skånesang fra 1905 og "Här är den bygden som fäderna röjde" af Nils Hildestrand er nævneværdige. Billede:Skåne.png Det skånelandske flag, populært kaldet det skånske flag. Billede:grip.gif Skånes landskabsvåben forestiller en grif.

Byer

- Båstad (gl. dansk Bådsted)
- Eslöv (Hæslev)
- Helsingborg
- Hässleholm (Hesselholm)
- Höganäs (Højnæs)
- Kristianstad (Christiansstad)
- Landskrona (Landscrone)
- Lund
- Malmø
- Simrishamn (Simmershavn)
- Skanør og Falsterbo
- Trelleborg
- Ystad (Ysted)
- Ängelholm (Engelholm)

Landsdele

- Kullen (Kullabygden)
- Gønge (Göinge)
- Østerlen (Österlen)
- Søndersletten (Söderslätt)

Seværdigheder i Skåne

- Andrerums alunværk
- Glimmingehus
- Lund Domkirke
- Dalby kirke
- Kärnan
- Malmøhus slot
- Landskrona citadel
- Kivik-graven
- Ales stenar
- Kullen
- Hovs haller
- Ven
- Aqvakul
- Ålegilde

Se også

- Skåneland
- Skånske kommuner
- Skånske herreder
- Skånske kommuner
- Berømte skåninger

Eksterne henvisninger

- [http://www.susning.nu/Skåne Den frie svenske encyklopædi Susning.nu om Skåne]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk - seværdigheder i bl.a. Skåne] ja:スコーネ県 Kategori:Skåne

Uranienborg

Uranienborg er et af Tycho Brahes observatorier på øen Hven i Øresund, opført omkring 1580. Øen blev givet til Tycho Brahe af kong Frederik II netop med henblik på stjerneforskning. Bygningen er i store træk en kopi af villaen Rotonda tegnet af Palladio og beliggende ved Vicenza. [http://www.forumscaniae.net/historia/dk_tycho.html Tycho Brahe]

Ven

Ven, på dansk Hven, er en svensk ø i Øresund. Den regnes som hørende til Skåne og var derfor til 1658 dansk. Oprindelig var øen en del af Sjælland, Birkerød sogn og Kronborg len. Men efter Roskildefreden troede svenske-kongen Karl 10. Gustav at øen hørte til Skåne, og truede med krig: "Får jag inte Ven, bryter jag freden!" Han fik Hven, men brød freden alligevel. Hven er berømt som det sted hvor Tycho Brahe havde sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg. Kategori:Svenske øer Kategori:Skånelandene

Øresund

Øresund er et vandområde beliggende mellem Sjælland og Skåne, tidligere helt dansk farvand, nu rigsgrænse mellem Danmark og Sverige. Middeldybden angives til ca. 11 meter, men området består af både lavvandede bugter og områder med dybder op til omkring 40 meter på det smalle stykke mellem Helsingør og Helsingborg. Sundet er 118 km langt og 4 til 28 km bredt. Det afgrænses i nord mod Kattegat af en linje fra Gilbjerg Hoved (lidt vest for Gilleleje) til Kullen. Det afgrænses i syd mod Østersøen af en linje Stevns fyr-Falsterbo. Bunden er meget forskelligartet, men generelt kan man sige, at de lavvandede områder er domineret af sandbund, og de dybere områder har store mængder af silt og ler. I mindre områder findes desuden stenrev, muslingebanker og blotlagt grundfjeld. Visse steder i Køge Bugt findes nunatakker af undergrundens kalk. Mellem Amager og Malmø ligger en gammel randmoræne benævnt Drogden Sill, hvor vanddybderne ikke overstiger 10 meter. Denne tærskel er for en stor del styrende for vandgennemstrømningen. Sundet er ansvarlig for ca. 25 procent af vandudskiftningen mellem Østersøen og Kattegat/Nordsøen. Øresund har generelt en nordgående overfladestrøm, der fører brakvand fra Østersøen mod Kattegat. Fra Kattegat strømmer saltvand sydpå langs bunden. De to vandmasser blandes under normale, vindstille forhold ikke, men danner et såkaldt springlag med en stor gradient, hvad angår salinitet og temperatur. Springlaget ligger sædvanligvis i cirka 10-12 meters dybde. Kun i få situationer vil vinden være kraftig nok til at opblande vandsøjlen og dermed bringe saltvand fra Kattegat til Østersøen. Kategori:Danske farvande

Herrevad

Herrevad, cistercienserkloster i Skåne, grundlagt 1144. Munke fra Herrevad grundlagde Løgum kloster. Efter Reformationen blev klosteret nedrevet og et slot byggedes på pladsen. Det var fra Herrevad slot at Tycho Brahe i 1572 så sin "stella nova". Kategori:Skåne Kategori:Romersk-katolske kirke

Stjerne (astronomi)

med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]] En stjerne består primært af en stor mængde brint og helium, som ved fusion omdannes til tungere grundstoffer. I fusionsprocessen dannes store mængder energi, der bl.a. resulterer i udsendelse af synligt lys fra en stjernes overflade. Et eksempel er vores sol.

Stjerners liv og død

Alle stjerner »fødes« af skyer af interstellar gas, primært brint, som trækker sig sammen på grund af interne tyngdekræfter. Til at starte med er disse skyer ganske tynde, men når først kollapset er sat i gang (astronomerne har endnu ikke klarhed over hvad der udløser det), stiger tryk, tæthed og temperaturer. Er der brint nok, nåes det punkt, hvor de centrale dele er varme og tætte nok til at sætte gang i fusionsprocesser i den nye stjernes centrale dele. Varmen fra brint-fusionen får materialet i stjernens centrum til at udøve et udadrettet tryk, som i det meste af stjernens »liv« vil balancere mod vægten af det omkringliggende stjernemateriale. Stjerner i denne tilstand af ligevægt ligger i den såkaldte hovedserie i Hertzsprung-Russell diagrammet. Hertzsprung-Russell diagrammet Hvis den stofmængde der er til rådighed, er mindre end ca. en 20.-del af vor Sols masse, kommer kerneområdet dog aldrig op på tryk- og temperaturforhold der tillader fusionsprocesserne. I stedet skabes en såkaldt brun dværg - et lyssvagt legeme som skaber sin (stærkt begrænsede) energi ved simpel sammensynkning i stedet for kernefysik. Når brint-beholdningen i stjernens indre er ved at slippe op, »vinder« presset af tyngden af det omkringliggende materiale og presser kernen sammen indtil en ny fusionsproces, triple-alfa-processen (hvor 3 heliumatomer samles til en kerne af et kulstof-atom), kan finde sted: Varmen fra denne proces blæser de ydre lag af stjernen udad, så disse udvider sig og køles ned: Stjernen er nu det astronomerne kalder for en rød kæmpe (eller evt. rød superkæmpe). Tunge stjerner kan fortsætte med at fusionere stadig støre atomkerner, indtil de ender i en reaktion der danner jern: Dette grundstof er »endestationen«, fordi al kerneomdannelse af jernatomer kræver energi i stedet for at producere det. Når der ikke længere produceres energi i en stjernes indre, vil tyngden fra de ydre dele af stjernen presse den nu »døde« kerne sammen. Stjerner som vor egen sol vil blot falde sammen til en varm og lille stjerne af den slags der kaldes for en hvid dværg: Denne producerer ikke »ny« energi, men køler blot ganske langsomt af. For stjerner der er mere end ca. halvanden gange så tung som Solen, kan atomerne i kernens materiale ikke »bære vægten« af det sammensynkende materiale: Elektronerne omkring atomkernerne bliver ganske enkelt mast ind i kernen, hvor de reagerer med protonerne og danner neutroner. Denne kollaps er temmelig voldsom, og blæser de ydre dele af stjernen væk. Tilbage er blot et massivt legeme af tætpakkede neutroner - en såkaldt neutronstjerne. Når endnu større stjerner kollapser, kan end ikke sammenpressede neutroner »bære vægten«, og slutproduktet er et såkaldt sort hul - et legeme så tæt, at den lokale tyngdekraft omkring det er for stærk til at selv lys kan forlade det.

Farver og spektralklasser

Lyset fra en stjerne har et spektrum (farvesammensætning) der fortæller noget om stjernens temperatur og stofsammensætning, i det mindste for så vidt angår de lysudsendende dele af stjernens overflade. Af den grund inddeler man stjerner i forskellige spektralklasser - sorteret efter faldende, tilsvarende temperatur hedder stjernernes spektralklasser:
O, B, A, F, G, K, M, R, N, S Den lidt »tilfældige« bogstavfølge skyldes at klassifikationssystemet blev opfundet inden man lærte den nærmere betydning af de forskellige klasser. Man kan huske rækkefølgen ved hjælp af denne memotekniske remse: »Oh, be a fine girl, kiss me right now, sweetie!«. Hvis man varmer f.eks. et stykke jern op, vil det først blive rødglødende, siden skifter lyset fra gløden over orange og gult til »hvidglødende«: På samme måde er lyset de koldeste stjerner (med overfladetemperaturer på et par tusinde celsiusgrader) rødligt, mens varmere stjerner udsender gult, orange og hvidt lys - Solen med sin overfladetemperatur på knap 6000°C, klassificeres således som en »gul« stjerne af astronomerne. Og der findes langt varmere stjerner: De der er »varmere end hvidglødende« har et blåt skær i deres lys, fordi de udsender mest af det kortbølgede, blå lys. De varmeste blandt disse blå stjerner har overfladetemperaturer på henved 45.000°C.

Se også

- Dobbeltstjerne
- Solen

Eksterne henvisninger

- [http://www.cozmo.dk/astrofys/ Det astrofysiske grundlag for liv I]
- [http://as.dsri.dk/AstronomiskGuide/himmel.html Astronomisk Selskab, Astronomisk guide: Stjernerne på Himlen]
- [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php Curious About Astronomy? Stars], [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php#questions Curious About Astronomy? Stars, Questions]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/ Stars]
- NASA: [http://chandra.nasa.gov/ Chandra X-ray Observatory News], Harvard: [http://chandra.harvard.edu/ Chandra X-ray Observatory News]
- Hubblesite: [http://hubblesite.org/newscenter/archive/category/star/ Star]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2983298.stm 13 June, 2003, BBCNews: Strange star puzzles astronomers] Citat: "...Achernar, otherwise known as Alpha Eridani...fairly close to us, being about 145 light-years distant...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031128082715.htm 2003-11-28, Science Daily: Biggest Star In Our Galaxy Sits Within A Rugby-ball Shaped Cocoon] Citat: "...Eta Carinae...100 times more massive than our Sun and 5 million times as luminous. This star has now entered the final stage of its life and is highly unstable..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/1/8/1 13 January 2005, Physicsweb: All change for stellar evolution] Kategori:Astronomi ja:恒星 ko:항성 ms:Bintang simple:Star th:ดาวฤกษ์

Stjernebillede

Stjernebillede kaldes hvert af de områder som nattehimlen er opdelt i. Stjernebilleder er et praktisk hjælpemiddel for astronomer når de ønsker at fortælle omtrent hvor på himlen en observation er gjort. I moderne tid inddeles himlen i 88 stjernebilleder med veldefinerede grænser. Ét af dem, Slangen, består dog af to adskilte komponenter. Navnene på stjernebillederne er historiske, og de ældste af dem er opkaldt efter mytologiske skikkelser. Mange klare stjerner og andre objekter har navne der afslører i hvilket stjernebillede de ligger.

De 88 stjernebilleder

Hvor det internationale (latinske) navn afviger fra det danske, er det anført i parentes. # Agterstavnen el. Agterskibet (Puppis) # Alteret (Ara) # Andromeda # Berenikes Lokker el. Berenices Hår (Coma Berenices) # Billedhuggerværkstedet el. Billedhuggeren (Sculptor) # Bjørnevogteren (Boötes) # Bægeret (Crater) # Cassiopeia # Cepheus # Delfinen (Delphinus) # Dragen (Draco) # Duen (Colomba) # Enhjørningen (Monoceros) # Firbenet (Lacerta) # Fiskene (Pisces) # Floden (Eridanus) # Fluen (Musca) # Flyvefisken (Volans) # Føllet (Equuleus) # Føniks (Phoenix) # Giraffen (Camelopardus) # Guldfisken (Dorado) # Haren (Lepus) # Hercules el. Herkules (Hercules) # Hvalfisken el. Hvalen (Cetus) # Indianeren (Indus) # Jagthundene (Canes Venatici) # Jomfruen (Virgo) # Kamæleonen (Chamaeleon) # Kemiske Ovn el. Ovnen (Fornax) # Kentauren (Centaurus) # Kikkerten el. Teleskopet (Telescopium) # Kompasset (Pyxis) # Krebsen (Cancer) # Kusken (Auriga) # Kølen (Carina) # Lille Bjørn (Ursa Minor) # Lille Hund (Canis Minor) # Lille Løve (Leo Minor) # Lille Søslange el. Lille Havslange (Hydrus) # Lossen (Lynx) # Luftpumpen el. Pumpen (Antlia) # Lyren (Lyra) # Løven (Leo) # Mejslen el. Gravstikken (Caelum) # Mikroskopet (Microscopium) # Nettet (Reticulum) # Nordlige Krone (Corona Borealis) # Oktanten (Octans) # Orion # Paradisfuglen (Apus) # Passeren (Circinus) # Peberfuglen el. Tukanen (Tucana) # Pegasus # Perseus # Pilen (Sagitta) # Påfuglen (Pavo) # Ravnen (Corvus) # Ræven (Vulpecula) # Sejlet (Vela) # Sekstanten (Sextans) # Skjoldet (Scutum) # Skorpionen (Scorpius) # Skytten (Sagittarius) # Slangeholderen el. Slangebæreren (Ophiuchus) # Slangen (Serpens) # Staffeliet el. Maleren (Pictor) # Stenbukken (Capricornus) # Store Bjørn (Ursa Major) # Store Hund (Canis Major) # Svanen (Cygnus) # Sydkorset (Crux) # Sydlige Fisk (Piscis Austrinus) # Sydlige Krone (Corona Australis) # Sydlige Trekant (Triangulum Australe) # Søslangen el. Havslangen (Hydra) # Taffelbjerget (Mensa) # Tranen (Grus) # Trekanten el. Trianglen (Triangulum) # Tvillingerne (Gemini) # Tyren (Taurus) # Ulven (Lupus) # Uret (Horologium) # Vandmanden el. Vandbæreren (Aquarius) # Vinkelmåleren el. Vinkelmålet (Norma) # Vædderen (Aries) # Vægten (Libra) # Ørnen (Aquila) Karlsvognen er en populær dansk betegnelse for en del af stjernebilledet Store Bjørn. Der findes også andre populære betegnelser for stjernemønstre, fx Sommertrekanten der udgøres af tre stjerner der ligger i henholdsvis Ørnen, Svanen og Lyren.

Stjernebilleder og stjernetegn

Ekliptika passerer igennem 13 af de 88 stjernebilleder, nemlig Vædderen, Tyren, Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Slangeholderen, Skytten, Stenbukken, Vandmanden og Fiskene. Bemærk at med de grænser som de moderne stjernebilleder har, opdeler dette ekliptika i 13 stykker der ikke er lige lange. Inden for astrologien opererer man derimod med 12 lige store sektioner af dyrekredsen. Disse kaldes stjernetegn og har navne der svarer til stjernebillederne. På grund af præcessionen fra oldtiden til i dag er der dog ikke længere særlig god overensstemmelse mellem retningerne til stjernebillederne og stjernetegnene.

Ekstern henvisning og kilde

- [http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/stjernebilleder/indhold.htm Stjernebillederne] på Rundetårns hjemmeside.
- ko:별자리 ja:星座 th:กลุ่มดาว

Jordens atmosfære

Tilbage til geografi, meteorologi eller økologi ---- Jordens atmosfære består af forskellige luftarter. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer. alge

Atmosfærens virkning

Atmosfæren beskytter livet på jorden ved at absorbere solens ultraviolette stråler (al UVC og næsten al UVB), forstøve meteorer, forstøve kometer, absorbere solvind og kosmisk stråling. Herudover reducerer atmosfæren temperaturforskellene mellem nat og dag samt udligner globalt set temperaturforskellene mellem områder med relativt indstrålingsoverskud, subtroperne og troperne, og områder med relativt indstrålingsunderskud, de polare egne arktis og antarktis. Dette kaldes den atmosfæriske cirkulation.

Atmosfærens opbygning

Temperaturen i jordens atmosfære varierer med højden over havoverfladen:
- Magnetosfære - ca. 5000 til mere end 60.000 km, regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med den såkaldte solvind. Magnetosfæren strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale væk fra solen. Geostationære satellitter befinder sig i ca. 36.000 km højde over ækvator.
- Ydre Van Allen strålingsbælte - ca. 10.000 - 65.000 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Exosfære - ca. 700 - 5000 km, hvor atmosfæren tynder ud til rummet.
- Indre Van Allen strålingsbælte - ca. 650 - 6.300 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Termosfære - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med højden.
- Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
- F₂-lag (>150 km)
- F₁-lag (>150 km)
- E-lag (95-150 km)
- D-lag (75-90 km)
- Mesopause - Regiongrænse.
- Mesosfære - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med højden.
- Stratopause - Regiongrænse.
- Stratosfære - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger typisk med højden på grund af opfangen ultraviolet stråling (al UVC og næsten al UVB) via stratosfærisk ozon.
- Ozonlaget - eller ozonosfæren, omkring 10 - 50 km, hvor ozon findes.
- Tropopause - Regiongrænse.
- Troposfære (en del af biosfæren) - Ved polerne: 0 - 7 km, ved ækvator 0 - 17 km, temperaturen falder typisk med højden (barometrisk højdeformel). Mere end 80% af atmosfærens masse er i troposfæren. Det er i troposfæren at der er turbulens. Det skyldes jordoverfladeujævnheder som f.eks. planter og selve overfladen. Herudover sker der opblanding på grund af lufttransport (vinde og jetstrømme), som forårsages af temperaturforskelle. Langt det meste nedbør er i denne region. Her befinder de fleste skyer sig.

Atmosfærens kemi

Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
- 78 % kvælstof (nitrogen)
- 21 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
- 1 % argon Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder. Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte.

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756.
- [http://scipp.ucsc.edu/outreach/balloon/atmos/The%20Earth.htm The Earth's Atmosphere]
- [http://ssdoo.gsfc.nasa.gov/education/lectures/magnetosphere/index.html The Magnetosphere. Dr. James L. Green]
- [http://www.nasm.si.edu/research/ceps/etp/earth/earth_mag.html Earth's Magnetosphere]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1124989201748B212 August 25 2005, iol: Meteor dust may affect climate - study] Citat: "...Friction with air molecules stripped away the rock, transforming it into a cloud of dust that trailed from 56 to 18 kilometres in altitude..."
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys ?]
- [http://www.cac.yorku.ca/general/intro.html Centre for Atmospheric Chemistry (CAC): What is Atmospheric Chemistry?]
- [http://www-as.harvard.edu/chemistry/trop/publications/jacob2000/text.html January 2000, Harvard University: The Oxidizing Power of the Atmosphere]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://sciencenow.sciencemag.org/cgi/content/full/2005/929/2 29 September 2005, Science Now: Breathing Easier Since the Jurassic] Citat: "...Atmospheric oxygen levels have fluctuated throughout Earth's history..."

Se også

- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)

Eksterne henvisninger

- [http://www.gammel.rummet.dk/4_DanskIndsats/Cluster/Jordens_rummiljo/body_jordens_rummiljo.html Udforskning af Jordens rummiljø]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22P%E5+sporet+af+E.T.%27s+%E5nde%22 dr.dk: På sporet af E.T.'s ånde]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/jorden.shtm dk4: Jorden]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011205/timed.html Ingeniøren 05/12/2001: Atmosfærens øverste grænse udforskes]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 14.08.2003, Ing.dk: Ozonlaget får det bedre]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Atmospheric_Chemistry/ Atmospheric Chemistry]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/03/030320073502.htm ScienceDaily, 2003-03-20: Surprise! Lightning Has Big Effect On Atmospheric Chemistry]

Radiofoni og ionosfæren

- [http://mitglied.lycos.de/radargrundlagen/wellen/ew18-en.html Propagation of Electromagnetic Waves]
- [http://www.transworldradio.8m.com/tutorial/tech/T3/A.html T3A Line of Sight; Reflection of VHF/UHF Signals; Ionosphere]
- [http://www.hfradio.com/qst.pdf PDF: Radio Waves and the Ionosphere]
- [http://home.online.no/~polar-ps/telecom.htm Telecommunication in the Arctic (Page 2: Radio wave distribution and northern lights)] Kategori:Økologi Kategori:Meteorologi ja:大気 ko:대기권 ms:Atmosfera

1573

Århundreder: 15. århundrede - 16. århundrede - 17. århundrede Årtier: 1520'erne 1530'erne 1540'erne 1550'erne 1560'erne - 1570'erne - 1580'erne 1590'erne 1600'erne 1610'erne 1620'erne År: 1568 1569 1570 1571 1572 - 1573 - 1574 1575 1576 1577 1578 ---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Begivenheder
- Tycho Brahe udgiver et skrift om en nyopdukket stjerne i stjernebilledet Cassiopeia Født
- Dødsfald
- 73 ko:1573년

Supernova

. Billedet er fra ca. 2004 og supernovaresternes sky er ca. 14 lysår bred og er med nogle "falske" farver da det er sammensat af 3 billeder med "farverne"; infrarødt, synligt lys og røntgenstråling ([http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html kilde])]] En supernova er en stjerne som eksploderer. Det kan f.eks. være en stor stjerne på over 8 gange massen af vores sol, som mod sin slutfase eksploderer. Jo større en stjerne er, desto hurtigere løber den tør for brint. Mange af solsystemets planeter indeholder "gammelt" materiale fra supernovaeksplosioner. F.eks. består en stor del af jordens kerne af grundstoffet jern, som kun kan komme fra supernovaer.

Historisk om stella nova

Stella nova betyder ordret ny stjerne. Henviser ofte til den "nye" eller rettere eksploderende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia, som Tycho Brahe bemærkede i 1572 og beskrev i den lille bog De Stella Nova (latin: Om Den Nye Stjerne). I dag kaldes eksploderende stjerner af denne type for supernovaer, og Tychos supernova hedder nu SN 1572.

Se også

- Hertzsprung-Russell-diagrammet
- Absolut størrelsesklasse

Eksterne henvisninger

- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030430&Kategori=RUMFART&Lopenr=105020027&Ref=AR Ing.dk, 30.04.2003: Supernova eksplosion forudsagt] Citat: "...To forskergrupper brugte gammaglimt til at forudsige tilsynekomsten af en supernova..."
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020615&Kategori=RUMFART&Lopenr=106140016&Ref=AR Første foto af rester efter supernova] Citat: "...Supernovaen 1987A er den første, der kan undersøges i detaljer ved hjælp af Hubble-teleskopet...."
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030510/RUMFART/105160007 Ing.dk, 10.05.2003: Jern fra universets første stjerner] Citat: "...Dette jern er »asken«, der er blevet efterladt fra supernovaeksplosioner fra den første generation af stjerner..."
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/Novae_and_Supernovae/ Novae and Supernovae]
- [http://cfa-www.harvard.edu/iau/lists/OtherLists.html Harvard: Lists and Plots: Miscellaneous] Se under: "Lists of Supernovae"
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/dict_qz.html#supernova Supernova]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/science/know_l2/supernovae.html Advanced Science: Supernovae]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/science/know_l2/supernova_remnants.html Advanced Science: Supernova Remnants]
- [http://www1.msfc.nasa.gov/NEWSROOM/news/releases/2003/03-041.html NASA, 03/24/03, Cosmic forensics confirms gamma-ray burst and supernova connection]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/530-1.html Number 530 #1, March 16, 2001, Physics News Update: Bosenova: Supernova in a Bottle] Citat: "...Half of the BEC atoms seem to disappear since they are not in the remnant or the expanding gas shell...phenomenon is as yet unknown..." Kategori:Astronomi ja:超新星 ko:초신성 th:ซูเปอร์โนวา

15. juni

15. juni er dag 166 i året i den gregorianske kalender (dag 167 i skudår). Der er 199 dage tilbage af året. Vitus dag. Vitus bliver af sin amme og lærer opdraget i den kristne tro og kendt for sin evne til at helbrede. Da han ikke vil ofre til de hedenske guder, bliver han udsat for grusom tortur, indtil en engel udfrier ham. Vitus er en af middelalderens 14 nødhjælpere - med epilepsi og kramper som speciale. Den 15. juni er det valdemarsdag. Det var på denne dag i 1219, at Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himmelen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod venderne i slaget ved Lyndanisse. Dagen kendes også som genforeningsdag. Kategori:Dage i juni ja:6月15日 ko:6월 15일 simple:June 15 th:15 มิถุนายน

Incorporation of the bill of rights

Incorporation of the Bill of Rights is the legal doctrine by which portions of the U.S. Bill of Rights are applied to the states through the Due Process Clause of the Fourteenth Amendment. The Bill of Rights was incorporated by a series of Supreme Court decisions, mostly in the 1940's and 1950's. While it is necessarily impossible to gauge the intention of all the framers (and all the ratifiers) of the Fourteenth Amendment, there is substantial evidence—i.e., from the Congressional Globe—about the intentions of John Bingham, the principal framer of the Amendment. Bingham stated many times that the Fourteenth Amendment would enforce the Bill of Rights against state governments. Though the Bill of Rights was originally written to limit only the power of the federal government, the Supreme Court has ruled that most of its guarantees protect citizens against state governments. Because the Slaughterhouse Cases of 1872 found only a very limited number of privileges inherent in federal citizenship, the Privileges or Immunities Clause of the Fourteenth Amendment has not been used to incorporate the Bill of Rights. This has left the Due Process Clause as the only means by which this can be effected.

Origins

The genesis of incorporation has been traced back to either Chicago, Burlington & Quincy Railway Co. v. Chicago (1897) in which the Supreme Court appeared to require some form of just compensation for property appropriated by state or local authorities (although there was a state statute on the books that provided the same guarantee) or, more commonly, to Gitlow v. New York (1925), in which the Court expressly held that States were bound to observe First Amendment free speech protections. Since that time, the Court has steadily incorporated most of the significant provisions of the Bill of Rights. Exceptions are the Fifth Amendment right to an indictment by a grand jury, the Seventh Amendment right to a jury trial in civil lawsuits, which have been ruled to only apply in federal courts, and the Sixth Amendment's implicit command that a criminal jury can consist only of twelve members and must reach a unanimous verdict. It should be noted that incorporation applies both procedural and substantive guarantees to the states. Thus, procedurally, only a jury can convict a defendant of a serious crime, since the Sixth Amendment jury-trial right has been incorporated against the states; substantively, for example, States must recognize the First Amendment prohibition against a state-established religion, regardless of whether State laws and constitutions offer such a prohibition. There are, however, some substantive guarantees whose incorporation the Supreme Court has not yet ruled on—for example, the Second Amendment right to bear arms, and the Eighth Amendment prohibition on excessive bail and fines.

Complete Incorporation

As the incorporation drive picked up speed in the 1940s and '50s, disagreements over the method that ought to be taken in making Bill of Rights guarantees enforceable to the States emerged. One school of thought, championed by Justice Hugo Black, was total incorporation. Black felt that the Fourteenth Amendment required that the States respect all of the enumerated rights set forth in the first ten amendments, but did not wish to see the doctrine expanded to include other, unenumerated "fundamental rights." Black felt that his formulation eliminated any arbitrariness or caprice in deciding what the Fourteenth Amendment ought to protect, by sticking to words already to be found in the Constitution.

Selective Incorporation

Justice Felix Frankfurter, however, felt that the incorporation process ought to be incremental, and that the federal courts should only apply those sections of the Bill of Rights whose abridgement would "shock the conscience," as he put it in Rochin v. California (1952). Although Frankfurter's incrementalist approach did carry the day, the end result is very nearly what Justice Black advocated, with the exceptions noted above.

Timeline of incorporation

Many of the provisions of the First Amendment were applied to the States in the 1930s and 1940s, but most of the procedural protections provided to criminal defendants were not enforced against the States until the Warren Court of the 1960s, famous for its concern for the rights of those accused of crimes, brought state standards in line with federal requirements.
- Freedom of Speech
- Gitlow v. New York (1925)
- Freedom of the Press
- Near v. Minnesota (1931)
- Assistance of Counsel (Capital Criminal Cases)
- Powell v. Alabama (1932)
- Freedom of Assembly
- DeJonge v. Oregon (1937)
- Free Exercise of Religion
- Cantwell v. Connecticut (1940)
- Establishment of Religion
- Everson v. Board of Education (1947)
- Public Trial
- In re Oliver (1948)
- Right Against Unreasonable Search and Seizure
- Wolf v. Colorado (1949): The Court held that although the Fourth Amendment applied to the states, the exclusionary rule (unconstitionally obtained evidence cannot be used at trial) did not. The Court later incorporated the exclusionary rule in Mapp v. Ohio (1961).
- Freedom of Association
- NAACP v. Alabama ex rel. Patterson (1958)
- Exclusionary Rule
- Mapp v. Ohio (1961)
- Cruel and Unusual Punishment
- Robinson v. California (1962)
- Assistance of Counsel (All Felony Cases)
- Gideon v. Wainwright (1963)
- Right Against Self-Incrimination
- Malloy v. Hogan (1964)
- Right to Confront Adverse Witnesses
- Pointer v. Texas (1965)
- Right to Speedy Trial
- Klopfer v. North Carolina (1967)
- Right to Compulsory Process to Obtain Witness Testimony
- Washington v. Texas (1967)
- Trial by Jury
- Duncan v. Louisiana (1968): The Court held that in state criminal proceedings, where a person could be sentenced to a significant time in prison, he or she had a right to a trial by jury.
- Right Against Double Jeopardy
- Benton v. Maryland (1969)
- Right to Notice of Accusation
- Rabe v. Washington (1972)
- Right to Counsel (Imprisonable Misdemeanor Cases)
- Argersinger v. Hamlin (1972)
- Right to Unanimous Jury Verdict
- Burch v. Louisiana (1979): The Court has never incorporated the Sixth Amendment's implicit guarantee that convictions be obtained only from unanimous twelve-member juries, but in Burch, the Justices did hold that when as few as six jurors are empanelled, their verdict must be unanimous.

References

- Lieberman, J. (1999). A Practical Companion to the Constitution. Berkeley: University of California Press. Category:U.S. Constitution Category:Legal history of the United States

warsaw hotels zycie Casino �mieszne zdj�cia Forex

:: RELATED NEWS ::

André léo
Leo, André Leo, André Leo, André Leo, André Leo, André André Léo, (1824 - 1900) de son vrai nom Victoire Léodile Béra

Jean Kerleroux
Jean Kerleroux, dessinateur Kerleroux — Kerleroux est en fait un pseudonyme — serait né en 1936 à Besançon, non loin de Pin-l'Emagny. Il a publié des dessins dans Arts & Spectacles, Constellation, Plexus, Politique Hebdo, Le fou parle, Libération,

Jacek Wozniak
Wozniak, Jacek Jacek Wozniak, dessinateur Il est né le 9 octobre 1954 à Cracovie en Pologne. Exclu des Beaux-Arts, il travaille dans la presse et l'édition. Il vit en France depuis 1982 et a colla

Lefred-Thouron
Lefred Thouron, dessinateur Lefred Thouron est né à Nancy en 1961, où il réside toujours. Ses premiers dessins sont publiés en 1984 dans l'Evénement du Jeudi, Libération, 7 à Paris, La Grosse Bertha, Charlie Hebdo (qu'il qu

Complexe (psychologie)
Au sens psychologique, le complexe signifie un ensemble de représentations douloureuses, peu supportables.

Introduction

Le complexe, dans la langue courante, décrit en fait un sentiment d'infériorité : par exemple se sentir trop gros, ou laid, ou peu désirable pour n'importe quelle raison.
Mais le complexe désigne en psychologie un mécanisme fort différent. Le terme de complexe est crée par Theodor Ziehen,