Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen. Den omtales ofte som Jordens søsterplanet, idét Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse.
Udforskning af Venus
Inden rumalderen troede man, at Venus gemte et miljø lignende det på Jorden under sin skydækkede overflade. Men det endte naturligvis i en stor skuffelse, da man omsider fik sendt sonder til Venus, der målte og undersøgte miljøet. Det lykkedes sågar efter en masse forsøg at få to sonder, Venus 9 og Venus 10 til at lande på den faste overflade, fotografere den og sende billeder hjem til Jorden pr. radio.
Dage og år på Venus
Venus fuldfører et omløb omkring Solen på 224,70096 dage, eller ca. 7 måneder og 11 dage, men den roterer endnu langsommere omkring sig selv, én gang på 243,0185 dage (svarende til knap 8 måneder). Og modsat de fleste andre planeter i solsystemet har Venus retrograd rotation, dvs. den drejer sig fra øst mod vest modsat den bevægelse fra vest mod øst, som vi kender det på Jorden. En stationær observatør på Venus vil opleve et "Venus-døgn" der varer knap 117 "jordiske" døgn.
Venus omdrejningsakse hælder desuden meget lidt i forhold til baneplanet for planetens bevægelse omkring Solen, kun 2,64 grader. Af den grund er der ikke nogen markante årstider på Venus
Atmosfæren
Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er af en ganske anden beskaffenhed end Jordens. Den består mest af carbondioxid, CO2, som giver anledning til en stærk drivhuseffekt på Venus; temperaturerne overalt på planetens faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader Celsius, uanset om det er nat eller dag. Selv om Merkur kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der således varmest på Venus' overflade.
Atmosfæretrykket ved Venus' faste overflade er mere end 90 gange det tryk, vi oplever ved jordoverfladen; det svarer til trykket i 1 kilometers dybde under havoverfladen på Jorden. Over Venus-landskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et betydeligt vindpres.
Skyer
I højder fra 50 til 80 kilometer over Venus' overflade findes et permanent og tæt lag af skyer, som primært består af svovldioxid og svovlsyre. I toppen af dette skylag blæser vinde med omkring 350 km/t; skytoppene kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det bidrager til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten.
Morgen- & Aftenstjernen
Da Venus er tættere på Solen end Jorden, står den aldrig langt fra Solen på himlen set fra Jorden. Derfor ser man den ofte som en klar stjerne lige før solopgang (og omtales da - fejlagtigt - som "Morgenstjernen") eller lige efter solnedgang ("Aftenstjernen"). Venus og Merkur er de eneste planeter i vores solsystem, der ikke har nogen måne.
En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter.
De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur - Venus - Jorden - Mars - Jupiter - Saturn - Uranus - Neptun - Pluto - 2003 UB313 (muligvis tiende planet)
Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden.
Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm.
Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.
- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..."
Kategori:AstronomiKategori:SolsystemKategori:DK5 52.42als:Sonneja:太陽ko:태양ms:Mataharisimple:Sunth:ดวงอาทิตย์zh-min-nan:Ji̍t-thâu
Jorden
Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem.
Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter.
Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.
vand
Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale.
Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×108) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×109) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/].
Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:
Jordens Indre
Indre varme
Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.
Struktur
Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe - 100 to 700 km - Asthenosphere - 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne
Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem.
Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter.
Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.
vand
Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale.
Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×108) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×109) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/].
Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:
Jordens Indre
Indre varme
Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.
Struktur
Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe - 100 to 700 km - Asthenosphere - 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne
Det tidsrum, månen er om at bevæge sig en omgang omkring jorden, kaldes en astronomisk måned. Alt efter udgangspunktet kan en måned have 5 forskellige længder, de 4 har 27 dage + et timeantal mellem 7 og 13 timer. Den sidste, kaldet den synodiske, er tiden fra én nymåne til den næste og er på 29 døgn, 12 timer, 44 minutter og 2,8 sekunder, forskellen på de ca. 2 døgn skyldes at jorden i mellemtiden har flyttet sig i forhold til solen. 12 sådanne måneder dannede i oldtiden basis for et frit måneår. Dette korrigeredes i flere lande ved indskydelse af skuddage og skudmåneder til et bundet måneår. Efter overgang til solåret som tidsmåler indførtes kalendermåneder med fra 28 til 31 dage.
----
Kilder/henvisninger
- Lexopenja:月 (暦)simple:Month
Retrograd
Tilbagegående, som går fra øst mod vest.
Ordret retrograd og dets modsætning, prograd, bruges inden for astronomien dels om planeters rotation omkring deres egen akse samt om den retning hvormed de kredser om Solen eller (for exo-planeter) en anden central stjerne.
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Grad (vinkelmål)
Grader er et mål for størrelsen af en vinkel. Der går 360 grader på en fuld cirkel, mens en ret vinkel er på 90 grader. Man benytter også symbolet ° for grader, og skriver således f.eks. 90° for en ret vinkel.
Grader kan også angives som decimalgrad (12°,255) eller grader, minutter og sekunder (12°15'18"). Den sidste form anvendes især inden for navigation, til angivelse af længde- og breddegrader. Også her svarer 360 grader til en tur hele vejen rundt om jorden.
Forskellige kalendersystemer og kulturelle traditioner har forskellige definitioner på årstiderne. De såkaldte astronomiske årstider følger neutrale astronomiske fikspunkter. Ifølge dette system begynder foråret (eller efteråret) ved jævndøgn og ender ved solhverv. Derfor begynder sommeren (eller vinteren) omvendt ved solhverv og ender ved jævndøgn.
Bemærk at det præcise tidspunkt for solhverv og jævndøgn varierer en smule fra år til år (i den gregorianske kalender).
- [http://www.aarhusakademi.dk/intranet/fagene/biologi/Tema/Vestereng/Natur2.html aarhusakademi.dk: Skovens planter og plantesamfund]
ja:季節ko:계절simple:Season
Carbondioxid
Det kemiske stof carbondioxid, CO2 (tidligere kaldet kuldioxyd eller kultveilte) er en atmosfæriskluftart, som består af molekyler, der hver igen består af ét carbonatom og 2 oxygenatomer.
Kemisk gælder: C + O2 <=> CO2 + 386 kJ
Ved atmosfærisk tryk kan carbondioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas og, ved temperaturer under -78,5 ° celsius, et fast stof der ligner fint, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste carbondioxid som tøris.
Carbondioxid kommer fra afbrænding af såkaldt organisk materiale, altså materiale der indeholder kulstof, når der er tilstrækkelig ilt oxygen tilstede. Er der kun en ringe mængde ilt, så dannes der kulmonoxid.
Carbondioxid dannes også ved mikroorganismers fermentation og bliver som oxidationsprodukt udåndet af dyr og mennesker.
Planter absorberer carbondioxid ved fotosyntese og planterne anvender både carbon og oxygen til at danne kulhydrater.
Carbondioxid er tilstede i Jordens atmosfære i en koncentration på ca. 0,037% (370 ppm) i den tørrede luft. Luftens indhold varierer med årstiden, overlejret er der en tydelig anstigende trend. Luftarten virker som en drivhusgas.
- [http://www.dryiceinfo.com/science.htm Dry Ice information]
- Bassam Z. Shakhashiri: [http://scifun.chem.wisc.edu/chemweek/CO2/CO2.html Chemical of the Week: Carbon Dioxide]
- Keeling, C.D. and T.P. Whorf: [http://cdiac.esd.ornl.gov/trends/co2/sio-mlo.htm Atmospheric carbon dioxide record from Mauna Loa], 2002
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050705232102.htm 2005-07-06, Sciencedaily: NASA Satellite Data Capture A Big Climate Effect On Tiny Ocean Life] Citat: "...El Niño and La Niña play with the populations of microscopic ocean plants called phytoplankton. That's what scientists have found using NASAsatellite data and a computer model...Surprisingly, this study found that this transfer of carbon to the deep ocean increased by a factor of eight due to the large phytoplankton blooms that can occur during a La Niña..."
Kategori:Økologija:二酸化炭素ko:이산화 탄소ms:Karbon dioksidasimple:Carbon dioxideth:คาร์บอนไดออกไซด์
Celsius
Celsius-skalaen er en temperaturskala, der har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved standard-tryk.
I 1742 beskrev den svenske fysiker Anders Celsius en skala, hvor vand kogte ved 0 grader og frøs ved 100 grader. Denne skala blev i 1747 vendt om, vistnok af Carl von Linné.
Temperatur efter Celsius-skalaen angives °C
Andre skalaer for angivelse af temperatur er:
- Fahrenheit (°F)
- Kelvin (K) - SI-enhed - Rankine (°Rk)
- Réaumur (°R)
- Rømer (°Rø)
Celsius-skalaen er den almindeligst anvendte, idet Fahrenheit-skalaen dog stadig anvendes i blandt andet USA
Der kan omregnes mellem Celsius og Fahrenheit efter følgende formler:
Således svarer en temperatur på 20 °C til 68 °F
Kelvin-skalaen anvender samme inddeling som Celsius-skalaen, men har nulpunkt ved det absolutte nulpunkt svarende til -273,15 °C
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20031203/NATUR/112050039 3.12.2003, Ing.dk: Bakterier skal afvises - ikke dræbes] Modermælk og tranebærsaft indeholder stoffer, der forhindrer bakterier i at binde sig til kroppens slimhinder. Citat: "...Mikroberne har haft millioner af år til at udvikle resistens overfor denne teknik, der »trækker tæppet bort under dem«, men det er ikke lykkedes..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1569264.stm BBC News, 28 September, 2001: The microbes that 'rule the world'] Citat: "... The Earth's climate may be dependent upon microbes that eat rock beneath the sea floor, according to new research....The number of the worm-like tracks in the rocks diminishes with depth; at 300 metres (985 feet) below the sea floor, they become much rarer..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2327517.stm BBC News, 14 October, 2002, Earth 'depends on creepy-crawlies']
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/827063.stm BBC News, 10 July, 2000, Snow microbes found at South Pole] Citat: "...able to survive the large doses of ultraviolet radiation, extreme cold and darkness...The microbes have DNA sequences similar to a category of bacteria known as Deinococcus..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1764716.stm BBCNews: 16 January, 2002, Tough bugs point to life on Mars] Citat: "...This research demonstrates that certain microbes can thrive in the absence of sunlight by using hydrogen gas..."
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020414&Kategori=NATUR&Lopenr=204090003&Ref=AR Ingeniøren: 14.04.2002 Brint-spisende bakterier fundet under jorden] Nye undersøgelser viser, at der findes enorme mængder bakterier under jorden, der lever af brint.
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1765792.stm BBCNews: 17 January, 2002, Alien life could be like Antarctic bugs]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/health/3442671.stm 31 January, 2004, BBC News: Microbes 'are living antibiotic'] Citat: "...Once it has collided with a potential prey cell, it attaches itself to it, pulling itself close using long retractable fibres...It can then produce chemicals which can cut a hole in the cell wall, pull itself in and start consuming the cell from the inside..."
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20040201/BIO/102060010 01.02.2004, Ing.dk: Dresserede bakterier gør underlivet surt] Svensk hygiejnegigant satser på intelligente trusseindlæg. Citat: "...hvorefter de først vågner op, når kvinden tager trusseindlægget på. Herefter bevæger de sig over på huden og begynder at arbejde..."
Kategori:Biologija:微生物ko:미생물th:จุลินทรีย์
Wikipédia:Liste des articles non neutres/Racialisme
Racialisme
Diverses recherches sur le net, et notamment l'examen de l'article anglophone correspondant :en:racialism démontrent la partialité de la quasi-totalité de la version actuelle de l'article ; en particulier, l'article ne comporte qu'une unique définition pour un néologisme absent des dictionnaires, et se caractérise par un texte confus partiellement hors sujet, une absence totale de sources ou d'autre confirmation des informations par les liens interwiki (cf. Discuter:racialisme).
J'ai rédigé une nouvelle version de l'article présentant 3 définitions sur la base des informations glanées sur le net : [http://fr.wikipedia.org/w/index.php?title=Racialisme&oldid=2707620], dans l'espoir que cette version pourra être améliorée et complétée dans un esprit de neutralité. Cette version a été révertée sans motif par un autre contributeur, alors qu'elle pouvait parfaitement être modifiée et complétée ; ce contributeur refuse par ailleurs de justifier le contenu actuel de l'article sous prétexte qu'il n'en est pas l'auteur, bien que certaines parties ont été récupérées par lui d'une ancienne version de l'article.
Je demande la neutralisation de l'article et la suppression des passages hors sujet, ce qui me semble devoir entraîner la suppression de la quasi-totalité du contenu actuel. Gemme 14 juillet 2005 à 18:33 (CEST)
:Je suis la personne qui a remis pour l'instant les parties que vous voulez supprimer. J'aimerais que vous preniez en compte le caractère collectif de Wikipedia, c'est-à-dire que lorsque vous faites des suppressions importantes dans un article, faisant disparaître plusieurs paragraphes, vous acceptiez de justifier ces actions en détail auprès des autres intervenants, phrase contestée par phrase contestée, et à partir des fameuses sources du net dont vous parlez mais que vous refusez de donner au moment où j'écris ces lignes.
:Enlever comme vous le faites une vingtaine de lignes avec la seule justification : "j'ai fais des recherches sur le net qui m'amènent à dire que ces lignes ne sont pas pertinentes", et refuser par la suite de discuter et de donner vos sources, est un comportement autoritaire qui n'est pas vraiment en accord avec les règles de la communauté. --Marcoo 15 juillet 2005 à 00:25 (CEST)
Stereometrie
De ruimtemeetkunde of stereometrie veralgemeent begrippen uit de klassieke, vlakke meetkunde tot vectorstructuren met meer dan twee dimensies. Aanvankelijk wordt vooral de driedimensionale Euclidische ruimte bestudeerd, waarvoor model staat.
Eindigheid
Eindig is een wiskundig begrip dat iets zegt over het aantal elementen in een verzameling.
Formele definitie en stellingen
In de wiskunde is een verzameling eindig als en alleen als er een bijectie bestaat tussen de verzameling en een verzameling van de vorm , waarin n een natuurlijk getal is.
Als men het keuzeaxioma aanneemt, is er een stelling die zegt dat een verzameling ein
Holim
Een peniskoker, holim of koteka is een kledingstuk van de mannelijke bewoners van de centrale bergen in Nieuw Guinea waarmee de penis aan het zicht wordt onttrokken. Peniskokers worden gedragen door verschillende volkeren in de bergen van de Indonesische provincie Papua, en in mindere mate door volkeren in Papoea-Nieuw-Guinea. Peniskokers worden veel gedragen onder de Read More...
Koteka
Een peniskoker, holim of koteka is een kledingstuk van de mannelijke bewoners van de centrale bergen in Nieuw Guinea waarmee de penis aan het zicht wordt onttrokken. Peniskokers worden gedragen door verschillende volkeren in de bergen van de Indonesische provincie Papua, en in mindere mate door volkeren in Papoea-Nieuw-Guinea. Peniskokers worden veel gedragen onder de Read More...
Cinevideogroep
Cinevideogroep is in 1978 voortgekomen uit reclamebureau Oscar Film, maker van onder andere de wereldberoemde commercial van Marlboro met de rokende cowboy. Het bedrijf was ook verantwoordelijk voor de succesvolle commercials van het biermerk Grolsch.
Televisie
In de loop der jaren heeft Cinevideogroep zich ontwikkeld tot een van de grootste facilitaire productiebedrijven voor televisieproducties. Zo staan reportagewagens van Cinevideogroep onde
Ooo
OpenOffice.org (OOo) (niet "Open Office" vanwege een handelsmerkconflict) is een kantoorsoftwarepakket en is een belangrijk voorbeeld van open-sourcesoftware. De licentie waaronder het pakket wordt verspreid is een duale licentie SISSL/LGPL.
Er zijn versies beschikbaar voor GNU/Lin
PilotWings 64
Pilotwings 64 is een videogame gemaakt voor de Nintendo 64. Shigeru Miyamoto was betrokken bij de productie. Spelers kunnen tijdens missies gebruik maken van een deltavlieger, gyrocopter of jetpack. Daarnaast zijn in het spel enkele mini-games te verdienen zoals parachutespringen en kanonschieten.
Hosingen Hosingen (Luxemburgs: Housen) is een gemeente in het Groothertogdom Luxemburg. Het gemeentehuis is gevestigd in het gelijknamige dorp. Het dorp Hosingen telt ongeveer 760 inwoners.
De gemeente ligt in het kanton Clervaux en grenst aan de Duitse deelstaat Rijnland-Palts.
In de gemeente komen veel toeriste
