:: wikimiki.org ::
| Asteroide |
AsteroideEn småplanet (asteroide, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen. Der er opdaget mere end 50.000 småplaneter og de fleste befinder sig i et bælte mellem Mars og Jupiter. Den største kendte småplanet er Ceres med en diameter på 933 km.
Se landingen af rumsonden NEAR Shoemaker på småplaneten 433 Eros (1898 DQ).
Se også
- Nærjords-asteroide
- Trans-Neptunske objekter
Eksterne henvisninger
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Asteroids/ Asteroids]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/asteroids.html Asteroider]
- [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/Kapitel3.html 3. Asteroider og Kometer], [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/index.html Studenterkollokvium: Jorden som skydeskive]
- [http://www.oersted.dtu.dk/PR/presscoverage/dansk_rumsonde_skal_udforske_truende_asteroider.html 8. maj 2002, Dansk rumsonde skal udforske truende asteroider]
- [http://home.worldonline.dk/obeck/univers/univers16.html Asteroider 2]
- [http://www.astroinfo.frip.dk/asteroider.htm Her følger en tabel over de mest kendte (og største) asteroider i Asteroidebæltet]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011206/ramjorden.html Ingeniøren 06/12/2001: Solen presser asteroider mod Jorden]
- [http://www.transhumanist.com/volume4/space.htm]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030512/RUMFART/105160015 Ing.dk, 12.05.2003, Rester fra asteroidekollision regnede ned på jorden] Forskere har fundet beviser for, at der for nogle få millioner år siden fandt et asteroidesammenstød sted tæt ved jorden. Dette skabte en mindre ildregn over Jorden.
Kategori:Solsystem
Kategori:Småplanet
ja:小惑星
ko:소행성
ms:Asteroid
simple:Asteroid
HimmellegemeEt himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks.:
- Drabant
- Galakser
- Ildkugle
- Kometer
- Meteorer
- Månen
- Neutronstjerner
- Planeter
- Satellitter
- Solen
- Stjernehobe
- Stjerner
- Stjernetåger
Se også
- aberration
Kategori:Astronomi
ja:天体
ko:천체
th:วัตถุท้องฟ้า
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i vores solsystem, talt fra solen; "nabo-planet" til vores egen planet Jorden i den forstand at Jorden er den tredje planet i solsystemet. Som Jorden har Mars en atmosfære, om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende består af carbondioxid.
Mars drejer sig om sig selv i næsten samme takt som Jorden, så på Mars oplever man et "mars-døgn" der er godt 39½ minut længere end det døgn vi kender på Jorden. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, omfatter 686,9601 jordiske døgn, eller 1 år og ca. 10½ måned. Og fordi Mars' omdrejningsakse ligesom Jordens hælder mod planetens baneplan, har Mars også skiftende årstider; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser når det er vinter, og aftager i udbredelse når det er sommer.
Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af "marsboere" eller "små grønne marsmænd", men med den viden man har i dag, er det tvivlsomt om Mars i dag har nogen som helst livsformer. Til gengæld tyder meget på at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så "våd" som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning end den har i dag — og så fald er det tænkeligt at Mars dengang har været en frodig verden.
Mars-overfladen
Mens den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter der er udjævnet af lavastrømme, består den sydlige halvkugle for det meste af højland, arret af store kratre fra meteornedslag. De to terræntyper ser forskellige ud når man observerer dem fra Jorden, så tidligere troede man at de lysere, lave sletter var "kontinenter" mellem det mørkere højland, som man mente var "have".
Mars har udslukte vulkaner, hvoraf den største, Olympus Mons med 27 kilometer, har rekorden som solsystemets højeste bjerg. Den ligger i et enormt højlandsområde kaldet Tharsis, sammen med flere andre store og ligeledes udslukte vulkaner. Mars byder også på solsystemets største bjergkløft, Valles Marineris, som er 4000 kilometer lang og 7 kilometer dyb: Den er opkaldt efter den ubemandede rumsonde Mariner 9 som "opdagede" den.
Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Mars' areografi og areologi (dannet af Ares, den græske krigsgud som svarer til romernes Mars).
Atmosfære
Mars har en ganske tynd atmosfære; trykket, eller "barometerstanden", på Marsoverfladen varierer mellem 7 og 9 hektopascal (det som meteorologerne førhen kaldte for millibar), sammenlignet med "standardværdien" 1013 hektopascal ved Jordoverfladen. Det meste, 95%, af Mars-atmosfæren består af carbondioxid, og modsat Jordens atmosfære beskytter Mars' atmosfære ikke planetens overflade mod solens ultraviolette lys.
På grund af sin større afstand til solen er solstrålingen ved Mars kun ca. 43% af hvad den er i Jordens nærhed, og dertil er den tynde Mars-atmosfære en dårlig varmeisolator: Temperaturerne på Mars er derfor lave; i gennemsnit −60 grader Celsius, med udsving mellem −140 og +20 grader.
Det meste af det vand der findes på Mars, er bundet i planetens to polarkalotter, hvor det findes som "rim", blandet op med frossen carbondioxid eller tøris. Den smule der findes som vanddamp i atmosfæren, danner ind imellem store højtliggende cirrusskyer.
Fra tid til anden bryder kæmpemæssige støv- eller sandstorme løs på Mars: Det kan ses fra Jorden ved at planetskivens overfladetræk udviskes helt eller delvis.
Mars' måner
cirrussky
Mars har månerne Phobos og Deimos, græsk for frygt og terror, og de blev begge opdaget i 1877 af Asaph Hall. De er ganske små, irregulære ("kartoffelformede") stenblokke; afhængig af hvor man "tager mål" af dem, måler Phobos mellem 19 og 27 kilometer, og Deimos 10 til 16 kilometer. De er muligvis småplaneter der engang er blevet "indfanget" i Mars' tyngdefelt.
På grund af tidevandskraften vender begge måner altid den samme side mod Mars. Phobos følger et så snævert kredsløb om Mars, at den fuldfører et omløb hurtigere end Mars roterer om sig selv: Set fra Mars-overfladen vil man opleve at Phobos står op over den vestlige horisont, mens Solen og Deimos står op i øst og går ned i vest.
Liv på Mars?
i 1880'erne mente man at have observeret nogle "linjer" på kryds og tværs hen over Mars-overfladen. Disse linjer er siden hen blevet forklaret med optiske illusioner og begrænsninger i den tids teleskoper, men dengang blev de tolket som kanaler — og "nogen", måske en højere civilisation af marsboere, måtte vel have konstrueret disse kanaler. Formodningerne om højerestående liv på Mars satte sine spor i tidens science fiction, f.eks. H.G. Wells' Klodernes Kamp fra 1898.
Efterhånden som teleskoperne blev bedre, stod det klart at der hverken var kanal-anlæg eller andre spor af civilisationer at se på Mars, og man opdagede hvor ugæstfri forholdene på Mars ville være overfor jordiske livsformer. Lige inden de første rumsonder landede på Mars-overfladen gjorde man sig allerhøjest forhåbninger om simple planter, alger og lignende — langt fra den højtstående, kanal-byggende civilisation man forestillede sig i slutningen af det 19. århundrede.
Måleresultaterne fra sonderne på Mars-overfladen kan ikke entydigt be- eller afkræfte teorien om liv på Mars, men til gengæld har man opdaget en række ting ved Mars der tyder på at der engang i en fjern fortid har været rigeligt med vand: Det sandsynliggør at der engang har været et måske endda frodigt liv på Mars, men noget endegyldigt bevis for dette har man endnu ikke fundet.
Rummissioner til Mars
Jorden og Mars kan kaldes hinandens "nabo-planeter" i og med de to planeter er hhv. den tredje og fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen. Og kulde, sandstorme og vandmangel til trods, er klimaet på Mars meget mere tåleligt for mennesker og maskiner end Jordens "nabo til den anden side"; Venus. Mars er da også det første himmellegeme efter Månen der er besøgt af ubemande rumfartøjer og bliver antagelig også det første himmellegeme ud over vores egen Måne der får besøg af mennesker.
Ubemandede rumflyvninger til Mars
De første ubemandede ekspeditioner til Mars blev gennemført i 1960'erne med sonder der enten fløj forbi eller gik i kredsløb om Mars, og derfra optog nærbilleder og foretog andre observationer fra "nært" hold. I 1970'erne landsatte man de første fartøjer direkte på overfladen, hvoraf det daværende Sovjetunionen var først med et menneskeskabt instrument på Mars-overfladen. Siden 1990'erne er en række fartøjer fra USA og den europæiske rumfartsorganisation ESA blevet landsat på Mars.
Følgende rumfartøjer er indtil nu, med større eller mindre held, sendt afsted til Mars:
- Cosmos 419 (Sovjetunionen)
- Mars-sonder i Mariner-programmet (USA)
- Mars-programmet (Sovjetunionen)
- "Mars-bilerne" Spirit og Opportunity (USA)
- Mars Express (ESA)
- Mars Global Surveyor (USA)
- Mars Observer (USA)
- Mars Odyssey (USA)
- Mars Pathfinder (USA)
- Phobos-programmet (Sovjetunionen)
- Viking-programmet (USA)
- Zond 2 og Zond 3 (Sovjetunionen)
Bemandede rumflyvninger til Mars
Menneskelige astronauter er meget mere fleksible end de robotter og fjernstyrede apparater vi allerede har sendt til Mars, hvilket efter nogens mening retfærdiggør de større tekniske vanskeligheder der ligger i at holde en besætning i live og i god form under en 2-3 år lang rumflyvning. USA's præsident George W. Bush har den 14. januar 2005 talt om mulighederne for en bemandet færd til Mars, og ESA har en langsigtet vision om samme mål, betegnet Aurora-programmet. Robert Zubrin fra Mars Society taler varmt for en "rejseplan" der omtales som Mars Direct: Denne plan betragtes af mange som den den mest praktiske og økonomisk overkommelige fremgangsmåde for en bemandet Mars-færd.
På meget lang sigt, århundrede ude i fremtiden, mener en del videnskabsfolk at Mars kunne blive en koloni beboet af mennesker, eller måske endda ændres ved terraforming til et miljø som mennesker kan leve i direkte, uden brug af rumdragter og hermetisk lukkede boliger med egen atmosfære. Andre videnskabsfolk advarer imod ideen med at terraforme Mars, fordi vi derved afskærer os fra nogensinde at finde evt. oprindelige Mars-livsformer i mylderet af det liv vi i så fald medbringer fra Jorden.
Eksterne henvisninger
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020519&Kategori=RUMFART&Lopenr=105170010&Ref=AR 19.05.2002, Ing.dk: To nye Mars-meteoritter fundet]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040114074023.htm 2004-01-14, ScienceDaily: Mars On Earth? Researchers Find Mars-like Conditions In A South American Desert]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/02/050224112321.htm 2005-03-02, Sciencedaily: Frozen Sea Discovered Near Martian Equator From 3D Images Of Mars Express] Citat: "....possibility of finding life on Mars one step closer...The discovery...of a frozen sea close to the equator of Mars has brought the possibility of finding life on Mars one step closer..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041206192315.htm 2004-12-07, Sciencedaily: Proof Positive: Mars Once Had Water, Researchers Conclude]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4727847.stm 29 July 2005, BBCNews: Ice lake found on the Red Planet]
Kategori:Astronomi
Kategori:Planeter
Kategori:Solsystem
Kategori:DK5 52.43
als:Mars (Planet)
ja:火星
ko:화성
ms:Marikh
simple:Mars (planet)
th:ดาวอังคาร
Jupiter (planet)
Jupiter er den femte planet fra Solen i vores solsystem. Jupiter har 58 kendte måner, men det anslås, at den kan have helt op til 100 måner. Planeten er den største planet i vores solsystem, og den kan ses med det blotte øje fra Jorden som det (normalt) fjerdeklareste objekt på himlen - kun overgået af Solen, vor egen Måne samt Venus og ved visse lejligheder Mars.
Jupiter har også rekorden med hensyn til omdrejningshastighed; den drejer én gang om sig selv i løbet af mindre end 10 timer, hvilket får den til at "bulne ud" langs ækvator - i et astronomisk teleskop ses planetskiven af den grund svagt elliptisk frem for helt cirkelrund.
Jupiters atmosfære
Jupiter er indhyllet i en atmosfære, der primært består af brint og helium med bælter og zoner af tætte skyer, der i hovedtræk ligger parallelt med planetens ækvator. Talrige steder "brydes" dette bæltemønster af lavtryk, hvor skymasserne hvirvler rundt om lavtrykscenteret. Den største af disse, den såkaldte Store Røde Plet, er et "stormvejr" 2-3 gange så stort som hele Jorden. Pletten skifter facon, farve og udbredelse fra tid til anden, men har eksisteret uafbrudt i de mere end 300 år, man har kendt til dens eksistens.
Jupiters ringe
Jupiters ringsystem blev opdaget i 1979. Ringsystemet har en lys, central ring på cirka 7.000 kilometer i bredden, og den er cirka 20 kilometer tyk.
Jupiters måner
I skrivende stund kender man 63 måner i kredsløb om Jupiter, hvilket er rekord blandt vort solsystems planeter: I artiklen Jupiters måner findes blandt andet en oversigt over alle disse måner.
En af månerne, Ganymedes, er ikke bare Jupiters, men hele Solsystemets største måne. Den og de tre andre såkaldt galileiske måner blev opdaget i 1610 af den italienske astronom og fysiker Galileo Galilei.
Flere af månerne indgår i et kompliceret samspil med hinandens og Jupiters tyngdefelter, hvilket bl.a. giver en intens vulkan-aktivitet på månen Io. Materiale udspyet fra Ios vulkaner vekselvirker med de intense magnetfelter og strålingsbælter omkring Jupiter, og skaber derved radiostøj der kan måles her på Jorden.
Eksterne henvisninger
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1107534062821B223 February 04 2005, iol: Stargazers find 'hot spot' on Saturn]
Kategori:Astronomi
Kategori:Planeter
Kategori:Solsystem
Kategori:DK5 52.43
als:Jupiter (Planet)
ja:木星
ko:목성
ms:Musytari
simple:Jupiter (planet)
th:ดาวพฤหัสบดี
433 Eros (1898 DQ)Amor-asteroiden 433 Eros (1898 DQ) er navngivet efter den græske kærlighedsgud Eros (gud). Den er den næststørste nærjords-asteroide med sin størrelse på omkring 13 x 13 x 33 km.
D.12 februar 2001 landede rumsonden NEAR Shoemaker på småplaneten Asteroid 433 Eros (1898 DQ): http://near.jhuapl.edu/ . På denne adresse er der en film af nedstigningen: http://near.jhuapl.edu/iod/20010731/index.html .
Eksterne henvisninger
- [http://www.ing.dk/arkiv/010215/eros2.html Ing.dk, 15.02.2001, Rumsonde bliver stående på Eros]. Sonden Near Shoemaker sender stadig signaler og får lov at leve ti dage mere.
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20010301&Kategori=ARKIV&Lopenr=103017326&Ref=AR Ing.dk, 01.03.2001 Asteroidemission på Eros slut]
- [http://cfa-www.harvard.edu/iau/lists/Amors.html Harvard Amor småplanet liste - Eros er nederst]
Kategori:Solsystem
Kategori:Småplanet
ja:エロス (小惑星)
Trans-neptunske objekter
Trans-Neptunske objekter (TNOs) er ydre objekter i vores solsystem som alle kredser omkring solen. De er alle i kredsløb uden for planeten Neptun i Kuiper-bæltet og Oort-skyen.
Indtil 2004 har man opdaget næsten 10.000 astronomiske objekter, hvoraf 2004 DW, Sedna, Quaoar, 2003 UB313, 2003 EL61, Charon (Plutos 'måne') og Pluto er de største. Pluto regnes normalt som en planet, men da den kun er en del større end alle de andre i dette bælte er det usikkert om det vil vare ved. De er alle noget mindre end Pluto undtagen 2003 UB313, men alle større end småplaneten Ceres. De minder mere om småplaneter end om planeter.
ja:海王星以遠天体
Kategori:SolsystemKategori:Astronomi
als:Kategorie:Sonnensystem
ja:Category:太陽系
ko:분류:태양계
th:Category:ระบบสุริยะ
Hoeken en KabeljauwenHet conflict tussen de Hoeken en Kabeljauwen was een burgeroorlog die in de tweede helft van de 14e en de 15e eeuw in Holland woedde.
De oorsprong van het conflict lag in het kinderloos overlijden van graaf Willem IV van Holland in 1345. Zijn zuster Margaretha van Beieren volgde hem daarom op, maar ook haar zoon (de latere Willem V) kreeg bestuurlijke macht. Tussen moeder en zoon ontstond een conflict om de macht, dat zich snel over Holland verspreidde. Edelen en steden kozen al snel partij. De keuze in het conflict was vaak lokaal gebonden, en niet zelden liepen steden of edelen over naar de andere partij.
De aanhangers van graaf Willem V werden Kabeljauwen genoemd, omdat kabeljauwen naarmate ze groter worden steeds meer gaan eten, waardoor ze nog weer groter en sterker worden en weer meer gaan eten... De tegenstanders van graaf Willem V kregen de naam Hoeken, omdat met een Hoek (=Haak) een kabeljauw gevangen kon worden.
In 1349 braken de conflicten tussen de Hoeken en Kabeljauwen uit. Delft koos al snel partij voor de Kabeljauwen. Hierop liet graaf Albrecht van Beieren, die in 1358 de macht van zijn broer had overgenomen, Rotterdam versterken als steunpunt in de regio. Toen in 1392 de minnares van graaf Albrecht door Hoeken werd vermoord, nam Graaf Albrecht wraak door kastelen van edelen die partij voor de Hoeken hadden gekozen te vernietigen. Ook veroverde hij Delft, dat inmiddels de Hoekse kant had gekozen.
Vanaf 1417 (het overlijden van graaf Willem VI) ging de strijd meer tussen voor- (Kabeljauwen) en tegenstanders (Hoeken) van Bourgondië. Graaf Willem VI werd opgevolgd door zijn dochter Jacoba van Beieren. Niet zonder reden wordt wel beweerd dat zij de fout maakte te eenzijdig op de Hoekse partij te steunen, waardoor zij haar - als vrouw toch al zwakke - positie verder verslechterde. Haar oom, de niet-ingewijde bisschop van Luik Jan van Beieren, liet dan ook zijn aanspraken op de macht in Holland gelden en koos partij voor de Kabeljauwen, die in drommen naar hem overliepen. In 1418 veroverde Jan van Beieren Rotterdam, dat sinds het overlijden van Willem VI partij gekozen had voor Jacoba van Beieren en in 1420 Leiden, welks burggraaf Filips van Wassenaar aan de Hoekse kant stond. Jan van Beieren overleed in 1425 en werd opgevolgd door hertog Filips van Bourgondië. Op 3 juli 1428 sloten Philips van Bourgondië en Jacoba van Beieren vrede met de Zoen van Delft. De Zoen van Delft betekende feitelijk een capitulatie van Jacoba van Beieren.
Onderhuids bleef het conflict echter woeden. In 1482 escaleerde het conflict weer toen Hoeken zich verzetten tegen de benoeming van Maximiliaan I van Oostenrijk. In plaats van Maximiliaan kozen zij Jonker Frans van Brederode als hun leider. Deze Jonker Frans wist in 1489 Rotterdam te veroveren en probeerde van daaruit tevergeefs steden als Delft, Gouda en Schiedam in te nemen.
Categorie:Hoekse en Kabeljauwse twisten
backup software download pharmacy metal sluby liczniki
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
|
|
Akyazı
Sakarya ili ilçesi.
Tarihi
Bitinya Dönemi
Akyazı'yı da içine alan Sakarya Bölgesi, üzerinde yaşayan topluluklara bağlı olarak sırayla Misya ve Bitanya adlarını aldı. Bu adlardan en uzun ömürlüsü M.Ö. IX. yüzyıldan M.S. N. yüzyıla kadar varlığını koruyabilen BİTİNYA idi. Bitinler, Bedrikler ve Moriondinler'in kaynaşmasından meydana gelmiş bir toplumdur. Tarihçi Heredotes, Bitinlerin Trakyal
|
Makbule Atadan
right(1887-1956)
Mustafa Kemal Atatürk’ün kız kardeşi.
1887 yılında Selanik`te doğdu. Balkan savaşlarından sonra annesi Zübeyde Hanım ile birlikte İstanbul`a yerleşti.
Cu
|
Akyazı, Sakarya
Sakarya ili ilçesi.
Tarihi
Bitinya Dönemi
Akyazı'yı da içine alan Sakarya Bölgesi, üzerinde yaşayan topluluklara bağlı olarak sırayla Misya ve Bitanya adlarını aldı. Bu adlardan en uzun ömürlüsü M.Ö. IX. yüzyıldan M.S. N. yüzyıla kadar varlığını koruyabilen BİTİNYA idi. Bitinler, Bedrikler ve Moriondinler'in kaynaşmasından meydana gelmiş bir toplumdur. Tarihçi Heredotes, Bitinlerin Trakyal
|
Lasker - Bauer, Amsterdam, 1889
1.f4
Bird Açılışı
1...d5 2.e3 Af6 3.b3 e6 4.Fb2 Fe7 5.Fd3 b6 6.Ac3 Fb7 7.Af3 Abd7 8.O-O O-O 9.Ae2 c5 10.Ag3 Vc7 11.Ae5 Axe5 12.Fxe5 Vc6 13.Ve2 a6 14.Ah5 Axh5
Şimdi basitçe taşı geri alış 15.Vxh5, 16.Vxh7# tehdit ediyor. 15...f5,ile yanıtlanaca. Beyaz için bu fedanı doğruluğunu kanıtlamak hiç de kolay değil.Bunun yerine Lasker,matı zorlayarak taş ve oyunu kazandıran ünlü çift fil fedasını yayımlıyor.
15.Fxh7+! Şxh7 16.Vxh5+ Şg8 17.Fxg7! Şxg7
İkinci fili almamak Siyahı kurtarmıyor: 17...f5 oynarsa 18.Fe5 Kf6 19.Kf3 with Kg3 hamlelerine ve 17...f6 oynar
|
Çin Seddi
Uzaydan bakıldığında ince, uzun bir dere gibi görülebilen, insan eliyle yapılmış tek eser olan Çin Seddi, Çin'in kuzeybatısı boyunca uzanan dünyanın en uzun savunma duvardır. Kalıntıları Po Hay körfezinde deniz kıyısında başlar. Pekin'in kuzeyinden geçerek batıya yönelir ve Huang-Ho nehrini ikiye bölerek güneybatıya uzanır. Gobi Çölü'nün güneyinden batıya yönelerek devam eder.
|
|
