:: wikimiki.org ::
| Atomvåben |
Atomvåben
Atomvåben, også kaldet a-våben eller kernevåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som "energikilde" til deres voldsomme ødelæggelseskraft. Man skelner imellem:
- Atombomben, som virker ved fission (spaltning) af atomer af tunge grundstoffer, f.eks. af uran eller plutonium.
- Brintbomben, som virker ved fusion (sammensmeltning) af atomer af lette grundstoffer, typisk isotoper af brint. Brintbomben har 1000 gange kraftigere slagstyrke end den ovenfor nævnte fissions-baserede atombombe, som i øvrigt bruges som "tændsats" i brintbomben til at starte fusionsreaktionen.
- Den såkaldt "beskidte bombe", virker ved hjælp af konventionelt sprængstof pakket med ekstremt giftigt, radioaktivt materiale, som ved detonationen spredes over et område.
Atombomben blev udviklet i USA under 2. verdenskrig i et gigantisk projekt med kodenavnet Manhattan-projektet under ledelse af fysikeren J. Robert Oppenheimer. Den første atombombe (bortset fra testsprængning) blev kastet over Hiroshima den 6. august 1945, og 3 dage efter fulgte endnu én over Nagasaki. Herefter kapitulerede Japan. Siden er A-våben ikke blevet anvendt i krig. Men muligheden for brug af atomvåben har haft stor betydning i det politiske spil mellem nationerne, især under Den kolde krig. Der er også stor frygt blandt mange for spredning af A-våben, bl.a. for at minibomber eller beskidte bomber ville kunne udnyttes af terrororganisationer.
Formålet med Traktaten om ikke-spredning af kernevåben er at undgå spredning af atomvåben og arbejde for en fjernelse alle atomvåben.
Se også:
- Atomkraft
- Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki
Kategori:Våben
ja:核兵器
ko:핵무기
ms:Senjata nuklear
simple:Nuclear weapon
th:อาวุธนิวเคลียร์
AtomerEt atom er den mindste bestanddel af et grundstof.
Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
I dag ved man, at atomer består af elementarpartikler, men den græske antagelse er korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system) man kan have. Hvis man delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl.
En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og salte.
Der findes flere forskellige modeller der beskriver atomernes struktur blandt andet Bohr's atommodel og bølgemodellen.
Historie
Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om at verdenen består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han postulerede at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størelser og former.
Denne teori fik stor modstand. Folk kunne ikke acceptere at alt bestod af atomer, også immaetrialistiske begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i teorien.
Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om at verden bestod af de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket er grunden til at dette blev den dominerende teori.
Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev meget integreret i religionen, så man blev betragtet som en kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demikrits teori gik i glemmebogen.
Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori.
I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, så at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassandi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori.
I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til at danne bestemte molekyler.
Se også
- Fysik
- Partikelfysik
- Subatomar partikel
- Proton
- Neutron
- Elektron
Kategori:Kvantemekanik
Kategori:Grundstoffer
Kategori:DK5 53.22
ja:原子
ko:원자
ms:Atom
simple:Atom
th:อะตอม
Uran
Uran (latin Uranium) er et grundstof med atomnummer 92 i det periodiske system. Symbol U. Alle dets isotoper er radioaktive.
Uran anvendes til atomkraftværker, atombomber og dannelse af radium.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Grundstoffer
ja:ウラン
th:ยูเรเนียม
BrintbombeEn brintbombe fungerer ved hjælp af kerner af brint og helium der - når den antændes - frigiver enorme mængder af energi.
Det er den samme proces der foregår i solens indre. Brintatomer smelter sammen, og de danner heliumatomer. Denne "sammensmeltningsproces" frigiver solens enorme kraft.
For at fusionsprocessen kan starte, er der brug for en meget høj temperatur. I brintbomber starter man kernefusionen med en atombombe, der skaber den nødvendige høje temperatur.
Brintbombens fader er amerikaneren Edward Teller.
Kategori:DK5 62.634
IsotopIsotoper af et grundstof er atomer (rettere atomkerner), der har samme atomnummer, Z, men forskellige atomvægte, A. Ordet isotop betyder på samme sted og det skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system.
Atomnummeret svarer til antallet af protoner i atomkernen. Så et grundstofs forskellige isotoper indeholder det samme antal protoner.
Et grundstof kan have forskellige atomvægte, fordi antallet af neutroner i atomkernen er forskelligt i forskellige isotoper. I videnskabelig nomenklatur skrives isotoper ved grundstoffets navn efterfulgt af en bindestreg og antallet af nukleoner (protoner og neutroner) i atomkernen (f.eks. Jern-57, Uran-238, Helium-3). I symbolsk form angives antallet af nukleoner ved et hævet præfiks før grundstoffets symbol (f.eks. 57Fe, 238U, 3He).
De forskellige isotoper af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, idet de kemiske egenskaber primært afhænger af antallet af elektroner og ikke af atomvægten. D.v.s. 79Br og 81Br reagerer på samme måde i en kemisk reaktion, da de har lige mange elektroner (antallet af elektroner afhænger af antallet af protoner, Z). Ellers skal der referes til ion'er som ligger i en anden kategori.
Eksterne henvisninger
- [http://physicsweb.org/article/news/6/5/8 14 May 2002, PhysicsWeb: Physicists get a taste of ‘tetra-neutrons’] Citat: "...An international team of researchers detected six candidates for the four-neutron clusters..."
Kategori:Fysik
ja:同位体
ko:동위원소
simple:Isotope
th:ไอโซโทป
SprængstofEt kemisk stof (eller blanding af flere stoffer) hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger kaldes et sprængstof.
Nogle sprængstoffer er følsomme overfor slag, f.eks. nitroglycerin, mens andre først eksploderer når de bliver udsat for en mindre eksplosion fra en tændsnor eller detonator.
Almindeligt krudt betegnes normalt ikke som sprængstof, da det skal fordæmmes, dvs. spærres inde i en hård skal før det kan frembringe en kraftfuld eksplosion.
Eksempler på sprængstoffer:
- Dynamit
- Nitroglycerin
- Trotyl (TNT, TriNitroToluen)
- Plastisk sprængstof
- Cordit
- Gelignit
Sprængstoffers anvendelse:
- Stenbrud
- Nedrivning
- Bomber og missiler
- Granater
- Landminer
Andre relaterede udtryk:
- Skæreladning
- Retningsbestemt sprængning
ja:火薬
GiftTilbage til økologi
----
Gift - Et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner. Giftigheden udtrykkes dels i form af LD50 og dels i form af TD50.
Der er følgende forhold for LD50 værdier ved indtagelse i væskeform gennem munden, målt i mg/kg:
| LD50 værdi |
Giftighed |
| 1 - 25 |
meget giftigt |
| 25 - 200 |
giftigt |
| 200 - 2000 |
sundhedsfarligt |
| 2000 - 2800 |
lokalirriterende |
| over 2800 |
ugiftigt |
Eksempel på en gift:
Palytoxin
Palytokxin stammer fra tang af slægten Palythoa, og har haft betydning for mennesker i caribien og på hawaii, hvor tangen er udbredt. De indfødte smurte udtræk af tangen på deres våben og brugte dem til jagt og krig.
Toxinet er i øjeblikket det mest komplekse molekyle, som ikke er et kylhydrat eller et protein, og samtidig er det det stærkeste giftstof fra havet. Dødelig dosis for mus er i størrelsesordenen 50-100 nanogram pr. kg. legemsvægt. Stoffet depolariserer alle de excitable væv, man hidtil har undersøgt, inklusiv hjertemuskulatur, nerver, skeletmuskler og glatte muskler. Det får også de røde blodlegemer til at briste, idet det fremskynder udstrømningen af kaliumioner.
ja:毒
simple:Poison
USA
Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne.
Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder.
48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering.
Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen.
Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.
Historie
- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket
Se også
- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande
Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
-
Kategori:Nordamerikanske lande
Kategori:Forkortelser
ja:アメリカ合衆国
ko:미국
ms:Amerika Syarikat
simple:United States
th:สหรัฐอเมริกา
zh-min-nan:Bí-kok
Manhattan-projektetManhattan Project var navnet for det amerikanske atombombe-projekt under 2.verdenskrig under ledelse af J. Robert Oppenheimer.
ja:マンハッタン計画
Hiroshima
Hiroshima er en by beliggende på øen Honshû i Japan. Den har et indbyggertal (oktober 2000) på 1.126.282 og dækker et areal på 741,63 km².
Som den første by i verdenshistorien blev Hiroshima udsat for atomvåben, da USA den 6. august 1945, under 2. verdenskrig, kastede en atombombe over byen.
Kategori:Japanske byer
ja:広島市
ko:히로시마 시
simple:Hiroshima
th:ฮิโรชิมา
1945
Begivenheder
- 1. januar - Tyskerne begynder tilbagetrækning fra Ardennerne.
- 2. januar - Én af besættelsens største enkeltsabotager fandt sted, da modstandsgruppen BOPA sprængte radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften.
- 12. januar - Sovjetunionen begynder en massiv offensiv mod Tysklands østlige provinser.
- 17. januar - Den svenske diplomat Raoul Wallenberg forsvinder sporløst i Ungarns hovedstad Budapest.
- 17. januar - Sovjetiske styrker befrier Warszawa - og besætter byen.
- 27. januar - De tyske koncentrationslejre Birkenau og Auschwitz bliver befriet af sovjetiske tropper
- 12. april - USA's præsident siden 1933, Franklin Delano Roosevelt dør. Han efterfølges af sin vicepræsident Harry S. Truman.
- 25. april - Amerikanske og sovjetiske tropper mødes ved byen Strehla ved Elben.
- 5. maj - Danmark befries af de allierede, hvilket afslutter 2. Verdenskrig for Danmarks vedkommende. Bornholm befries dog først senere. (Se: Besættelsen)
- 16. juli - den første atombombesprængning foretages ved Trinity Site i New Mexico, USA.
- 26. juli - Winston Churchill træder tilbage som premierminister i UK efter at de konservative har tabt parlamentsvalget til Labour. Clement Attlee bliver ny premierminister.
- 6. august - USA kaster en atombombe (Little Boy) over Hiroshima, Japan. Mindst 80.000 mennesker bliver dræbt.
- 9. august - USA kaster en atombombe (Fat Man) over Nagasaki, Japan. 60-80.000 mennesker bliver dræbt.
- 7. september - Hareskov-Værløse Avis udgives for første gang ved redaktør Kaj Øgaard Sørensen og bliver kendt som KajsAvis gennem de næste 60 år
- 24. oktober - Forenede Nationer (FN) grundlagt.
- 20. november - Nürnbergprocessen mod 24 nazistiske krigsforbrydere påbegyndes.
- 27. december - Verdensbanken oprettes.
Født
- 3. januar - Victoria Principal, amerikansk skuespiller (Pam i Dallas).
- 3. januar - Stephen Stills, sanger og sangskriver fra Dallas, Texas, USA.
- 6. januar - Margrete Auken, præst og medlem af Europaparlamentet for SF.
- 10. januar - Rod Stewart, sanger og sangskriver i Highgate, London, England.
- 16. januar - Birte Tove - sygeplejer og skuespillerinde fra sengekant-filmene
- 17. januar - Ib Michael, forfatter.
- 6. februar - Bob Marley, jamaicansk sanger og sangskriver.
- 8. marts - Micky Dolenz, trommeslager i den amerikanske popgruppe The Monkees
- 16. juli Dean R. Koontz Amerikansk forfatter. (Mest kendt for gys)
- 31. juli - Søren Ryge Petersen - Dansk TV-havemand
- 2. august - Morten Arnfred - dansk filminstruktør
- 14. august - Steve Martin - amerikansk filmskuespiller
- 23. oktober - Kim Larsen, sanger og guitarist.
- 1. december -Bette Midler, amerikansk skuespiller og sanger.
- 9. december - Andrew Birkin, britisk forfatter, skuespiller, instruktør og producer.
- 22. december - Georg Metz, redaktør.
Dødsfald
- 6. april - Kim Malthe-Bruun, frihedskæmper (dødsdømt og skudt).
- 9. april - Anders Lassen, VC, engelsk soldat i 2. verdenskrig, falder i kamp ved den italienske sø Comacchio.
- 12. april - Franklin D. Roosevelt, amerikansk præsident.
- 30. april - Adolf Hitler
- 1. maj - Joseph Goebbels
- 23. maj - Heinrich Himmler
- 26. september - Béla Bartók, ungarsk komponist.
- Fysik - Wolfgang Pauli
- Kemi - Artturi Virtanen
- Medicin - Alexander Fleming, Ernst Chain, Howard Florey
- Litteratur - Gabriela Mistral
- Fred - Cordell Hull
Sport
-
Musik
-
Film
- Affæren Birte, dansk film.
- De kloge og vi gale, dansk film.
- De røde enge, dansk film.
- Den usynlige hær, dansk film.
- En ny dag gryer, dansk film.
- I går og i morgen, dansk film.
- Man elsker kun een gang, dansk film.
- Mens sagføreren sover, dansk film.
- Panik i familien, dansk film.
Bøger
- Jeg har vandret ad en vej som jeg ikke har fortrudt - Kim Malthe-Bruun
- Kim. Uddrag af dagbog og breve - udgivet af Vibeke Malthe-Bruun
Andet
45
ja:1945年
ko:1945년
ms:1945
simple:1945
th:พ.ศ. 2488
Japan
Japan (Nippon eller Nihon: 日 (sol) 本 (ophav), bogstavelig «solens ophav») er et land i øst-Asien. Det består af en øbue i Stillehavet, øst for den Koreanske halvø. Navnet bliver ofte oversat som "Den opgående sols land", kommer fra Kina, og refererer til Japans østlige position i forhold til det asiatiske kontinent. Før Japan havde relationer med Kina, var det kendt som Yamato (大和). Wa (倭) var et navn tidlige Kina brugte for at referere til Japan i "de tre kongerigers periode".
Japan består af en kæde af øer. De største af dem er, regnet fra syd til nord: Kyushu (九州), Shikoku (四国), Honshu (本州, den største ø) og Hokkaido (北海道).
Den første folketælling i Japans historie foregik i 1920. Folketællingen viste den gang 56 millioner indbyggere. I 1999 var tallet 126.505.000.
De japanske navne for Japan er Nippon og Nihon, hvoraf det første, Nippon, bliver brugt i de fleste officielle henseender, for eksempel på penge, frimærker og ved internationale sportsarrangementer. Nihon er det mere dagligdags navn for Japan. For eksempel kalder japanere sig Nihon-jin og sproget Nihongo, som ordret oversat betyder "Japan-mennesker" og "Japan-sprog". Det danske navn for Japan kom til vesten via tidlige handelsruter. Det tidlige kinesiske ord for Japan som blev skrevet ned af Marco Polo var Cipangu. Imidlertid er det kantonesiske navn for Japan, som ordet Japan antagelig kommer fra, Jatbun.
I Malaysia blev det kantonesiske ord til Japan, og det antages at det blev bragt videre til Europa af Portugisiske handelsmænd i Malakka i det 16. århundrede. Det blev først set på engelsk i 1577, stavet Giapan.
Shinto og buddhisme er de to største religioner i Japan. Klædedragten kimono har sit udspring i Japan.
Politik
Japan bliver generelt anset for at være et konstitutionelt monarki med et todelt parlament, Kokkai. Nogen få japanske akademikere mener imidlertid, at Japan er en republik. Japan har en kejserfamilie, ledet af en kejser, men under den nuværende grundlov har han overhovedet ingen magt. Tidligere lå landets suverænitet hos kejseren, men efter den japanske grundlov ligger den nu hos det japanske folk. Kejseren har kun rollen som det samlende, nationale symbol.
Parlamentet er delt i et repræsentantenes hus (Shugi-in), som har 480 pladser valgt ved afstemning hvert 4. år, og et råd (Sangi-in) med 247 pladser, hvis folkevalgte medlemmer sidder i 6 år. I hvert hus bliver medlemmerne valgt enten direkte eller proportionelt efter parti.
Den udøvende magt er ansvarlig overfor parlamentet, og den består af kabinettet (regeringen) og ministrene, som alle skal være civile. Statsministeren skal være medlem af parlamentet og bliver udnævnt af sine kolleger. Statsministeren har magt til at opnævne og fjerne ministre, og et flertal af disse skal være medlemmer af parlamentet. Der er almindelig stemmeret for voksne med hemmelige valg til alle folkevalgte embeder.
Historie
Arkæologisk forskning viser, at Japan allerede har været beboet af mennesker for mindst 500.000 år siden, under den palæolitiske periode. Under flere af istiderne i løbet af de sidste millioner år var Japan jævnligt forbundet med det asiatiske kontinent via landbroer (Sakhalin i nord, og antagelig Kyūshū i syd). Det gjorde det let for mennesker, dyr og planter at sprede sig til den japanske øgruppe fra området, som nu udgør Kina og Korea.
Med slutningen af den sidste istid og den generelle opvarming af klimaet opstod Jōmon-kulturen ca. 11.000 f.Kr., karakteriseret af en mesolitisk til neolitisk halvbofast jæger-samler-kultur og tilvirkningen af den tidligste kendte keramik i verden. Man mener, at Jōmon-befolkningen var forfædrene til proto-japanerne og dagens Ainu.
Starten af Yayoi-perioden ca. 300 f.Kr. markede indførelsen af nye teknologier som risdyrking fra det asiatiske kontinent og en temmelig massiv indvandring fra forskellige dele af Asien som Korea og Kina, specielt fra områder nær Beijing og Shanghai, men også fra syd ad søvejen. Imidlertid har flere nye undersøgelser påpeget at Yayoi-perioden varede 500 til 600 år længere, end man tidligere troede, således at hypotesen om en massiv indvandring er unødvendig som forklaring på befolkningsforøgelsen.
Ifølge traditionel, japansk mytologi blev Japan grundlagt i det 7. århundrede e.Kr. af forfaderen og kejseren Jinmu. I løbet af det 5. og 6. århundede blev det kinesiske skriftsprog og Buddhismen introduceret sammen med andre dele af den kinesiske kultur, først via den koreanske halvø og senere direkte fra Kina. Kejserne var overhoveder af navn, men den faktiske magt lå som regel hos mægtige adelsmænd ved hoffet, regenter, eller shōguner (militære guvernører).
Japans ældre politiske struktur betød, at så snart kampe mellem rivalerne var over, flyttede den sejrende shōgun til hovedstaden Heian (hvis fulde navn, Heian-kyōto, betyder fredens hovedstad og senere blev forkortet ned til endelsen Kyōto) for at styre på kejserens nåde. Imidlertid blev general Minamoto no Yoritomo i 1185 den første, der brød denne traditon, da han nægtede at flytte og sad ved magten i Kamakura i Kanagawadistriktet, lige syd for dagens Yokohama. Selv om dette Kamakura-shogunat var delvist stabilt, opstod der snart indbyrdes kæmpende fraktioner, som førte Japan ind i det, som kaldes de kæmpende staters periode, eller Sengoku-perioden. I år 1600 fik shōgun Tokugawa Ieyasu overmagten i Sekigahara-slaget ved enten at nedkæmpe eller slå sig sammen med sine fjender, og han skabte Tokugawa-shōgunatet i den lille fiskelandsby Edo (tidligere transkriberet som 'Yeddo'), nu bedre kendt som Tōkyō, "den østlige hovedstad".
Geografi
Tōkyō
Japan, et land bestående af øer, der løber mellem den østlige kyst af Asien og Stillehavet. De største øer, løbende fra nord til syd, er Hokkaido, Honshu (hovedøen), Shikoku, og Kyushu. Naha på Okinawa på Ryukyu er over 600 km sydvest for Kyushu. Derudover tæller det japanske øhav omkring 3.000 små øer.
- Areal: 377.835 km² (inklusiv 3.091 km² territorialt vand)
- Større øer: Honshu, Hokkaido, Kyushu, Shikoku
- Kystlinie: 29.751 km
- Højeste punkt (Fuji): 3.776 m
- Laveste punkt (Hachiro-gata): -4 m
Omkring 73% af landet består af bjerge med en kæde der løber gennem hver af hovedøerne. Det højeste bjerg, Fuji, når en højde på 3.776 m. Da der kun er sparsomt med fladt land, er mange bakker og bjergsider anvendt helt til toppen, og der er store byer i ethvert større fladt område.
Japan ligger i en vulkan zone. Landet er ofte ramt af små jordskælv og vulkansk aktivitet kan føles over alle øerne. Ødelæggende jordskælv, der ofte leder til tsunamier, rammer landet flere gange på et århundrede. De seneste store jordskælv tæller Chuetsu Jordskælvet i 2004 og Det Store Hanshin Jordskælv i 1995.
Landet har også mange varme kilder.
Præfekturer
Landet er indelt i 47 præfekturer som udfører administrative opgaver uafhængigt af regeringen. Fra nord til syd er disse:
Se også
- Verdens lande
- Japan Festival København 2003
Eksterne henvisninger
- [http://hanami.ath.cx/ Hanami Web - Japan] - (engelsk)
- [http://www.theforeigner-japan.com/ The Foreigner - Japan] - (engelsk)
Kategori:Japan
als:Japan
ja:日本
ko:일본
ms:Jepun
simple:Japan
th:ประเทศญี่ปุ่น
zh-min-nan:Ji̍t-pún
Den kolde krig
Den Kolde Krig er betegnelsen for det anspændte forhold mellem landene i NATO og Warszawapagten (særligt USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. Verdenskrig til Sovjetunionens opløsning i 1991.
2. Verdenskrig var lige sluttet. Det nazistiske Tyskland var endelig besejret. Nu skulle freden udformes. Og det skulle gøres ved hjælp af mange møder. Der var en mængde lande, som havde vundet. Blandt disse lande var der ’de tre store’: USA, Storbritannien og Sovjetunionen.
Man kan se Tyskland i en slags ’hovedrolle’ i den kolde krig. For ikke alene medførte den kolde krig og 2. verdenskrig i, at Tyskland fik inflation, og det hele gik ned af bakke, samtidig med at landet og Berlin blev splittet op mellem kommunisme og kapitalisme. Men det blev resten af Europa også. Hvis man ser på et verdenskort, ser man USA i vest, og Sovjetunionen i øst. De ville begge bestemme over Tyskland. Men problemet var her, at selvom de sammen havde besejret Tyskland, havde de ikke de samme systemer.
Den kolde krig begyndte med, at de to umiddelbart største stormagter, USA og Sovjetunionen, kom i konflikt med hinanden. De havde begge to vidt forskellige meninger, og selvom de havde besejret Tyskland sammen, ville de ikke samarbejde sammen meget længere. Da de begge sammen med Storbritannien skulle afgøre Tysklands straf og forhindre Tyskland såvel som andre lande i at begynde en ny verdenskrig, blev der stor uenighed. USA ønskede Tyskland skulle blive kapitalistisk, og Sovjetunionen ønskede Tyskland skulle blive kommunistisk. Men der var stadig problemet med krigsskadeserstatningerne. Under 2. verdenskrig havde Tyskland sønderbombet Sovjetunionen og mange andre lande som Polen. Sovjetunionen krævede en stor erstatning fra Tyskland, og det samme gjorde USA. Da USA styrede den vestlige del af Tyskland, krævede Sovjetunionen at få nogle bestemte varer fra den del. Det samme krævede USA af russerne fra den østlige del. Men det gik hurtigt galt, da USA stoppede forsendelsen af varer til Sovjetunionen. Grunden var, at Sovjetunionen ikke havde givet USA den mængde korn, som de havde aftalt. Allerede her begynder de at være uvenner med hinanden.
En amerikansk officer og politiker, George Marshall, kom i 1947 med Marshall-planen. Den skulle hjælpe Tyskland og Europa med at komme på benene igen økonomisk set. Det var Sovjetunionen og den østlige del imidlertid skeptiske over. De mente ikke, man burde prøve at hjælpe Tyskland tilbage på benene. Det var deres egen skyld, at de førte krig, og så måtte de tage konsekvenserne. USA havde en anden måde at se det på og mente, at man burde hjælpe Tyskland. Og dermed ved gennemførelsen af Marshall-planen, blev Tyskland delt i 2 dele. USA og Sovjetunionen var uenige angående Marshall-planen, derfor kunne de ikke undgå at splitte Tyskland og Europa i to dele. Den vestlige del af Europa gik ind for Marshall-planen, og dermed fik de også støtte af USA. Den østlige del sammen med Sovjetunionen ville ikke have noget med det at gøre. Marshall-hjælpen har også været en af grundene til, at USA er en stormagt i dag. Hvis det ikke var for Marshall-hjælpen, ville mange lande i Europa måske stadig nu ikke have udbedret skaderne fra 2. Verdenskrig. Den var også til gavn for USA selv. Denne hjælp ville gøre, at landene hurtigt kunne komme på fode igen, og derved ville disse lande købe en masse varer fra USA. Og på den måde voksede også USA's velstand.
I en senere fase af den kolde krig kom Cubakrisen. USA's præsident, John F. Kennedy, havde modtaget luftbilleder over en raketbase under opbygning på Cuba. Selvom raketbasen ikke var fuldt opbygget og affyringsklar endnu, så ville USA være i stor fare, hvis den blev, da Cuba ligger så tæt på USA. Så i april 1961 sendte Kennedy en hær af sted til Cuba. Det var et kæmpe nederlag for både Kennedy og USA: Hæren nåede dårligt Cubas landjord, før de blev direkte sagt slagtet ned. Men da USA troede, at Cuba-krisen havde nået sit højdepunkt, kom der en ny trussel. To sovjetiske skibe var på vej over Atlanterhavet med en ladning raketter. Det kunne umuligt være godt for USA, så derfor sendte de fly over til de to skibe, og beordrede dem til at vende om. Hvis skibene ikke vendte om og USA valgte at angribe dem ville det af Sovjetunionen blive betragtet som et angreb, som de var tvunget til at gengælde. Og da både USA og Sovjetunionen var klar til en atomkrig kunne situation hurtigt ende i en ødelæggende verdenskrig. Så hele verden holdt vejret. Det var afgørende for hele verden, hvad disse to skibe ville gøre. Heldigvis vendte de om tilbage til Sovjetunionen, og verden åndede lettet op igen. USA og Sovjetunionen indgik forhandlinger. Hvis USA fjernede sine raketbaser i Tyrkiet, som var en trussel mod Sovjetunionen, så ville Sovjetunionen også fjerne sine raketbaser på Cuba.
Der har været mange trusler i løbet af den kolde krig. Det har aldrig ført til nogen stor væbnet konflikt, men både USA og Sovjetunionen prøvede at få så mange tilhængere til sig som muligt bl.a. ved at lave forskellige slags pagter. USA viste stor interesse for at få en masse tilhængere i hele Europa. Og da Sovjetunionen allerede havde Østeuropa, så Sovjetunionen det som en trussel. Og det gjorde Trumandoktrinen, formuleret af den amerikanske præsident Harry S. Truman i 1947. Princippet var at hindre ny lande i at blive kommunistiske, en opdæmning mod kommunismen. Det betød, at man brugte 400 millioner dollars på Grækenland og Tyrkiet. Disse lande var hårdt ramt, og man frygtede, at de ville bukke under for kommunismen. Trumandoktrinen har været afgørende for USA's indflydelse i resten af verden, da man brød med den isolationisme, der havde præget amerikansk udenrigspolitik før 2. Verdenskrig.
Fra 1949 var Kina også part i den kolde krig på Sovjetunionens side. Så nu var kommunismen omtrent på lige fod med kapitalismen. Truman var ikke glad for den kritik, han modtog efter at USA ikke havde været i stand til at hindre en kommunistisk magtovertagelse i Kina og valgte derfor kort tid efter at gå til værks mod kommunismen i Korea.
Korea havde under 2. Verdenskrig arbejdet tæt sammen med Japan. Både Sovjetunionen og USA så derfor Korea som en fjende ved dennes afslutning. USA og Sovjetunionen havde i slutningen af 2. verdenskrig indgået en aftale omkring Korea. Den var ganske enkel. Sovjetunionen tog Nordkorea, og USA tog Sydkorea. Sovjetunionen havde planer med Nordkorea og satte Kim Il-sung i spidsen for kommunistiske reformer i landet. Sydkorea så, hvordan udvikling foregik i nord og prøvede også selv at blive kommunistisk, men USA ankom til Sydkorea, og gjorde denne del kapitalistisk i stedet. USA valgte Syngman Rhee som præsident i Sydkorea.
Da jobbet var klaret her, forlod både Sovjetunionen og USA Korea, for at lade dem klare sig selv. De to regeringer i Nord og Syd ville gerne samle Korea til et land. Men problemet var her, at regeringen i Nord var kommunistisk, og regeringen i Syd var kapitalistisk. Så der var på ingen måder mulighed for dem at enes. Det førte dog til en masse borgerkrige, og da Sydkorea var ved at tabe krigen, greb USA ind, som den verdenspoliti den nu er. Hvis ikke Truman kom med sin doktrin om at holde orden i verden, ville USA nok aldrig have blandet sig i borgerkrigen i Korea. Men på den anden side så havde USA jo haft ansvaret for Sydkorea siden slutningen af 2. verdenskrig. Så derfor ville USA nok have grebet ind og hjulpet Sydkorea lige meget hvad. Uanset hvad, så var USA skyld i, at Nord- og Sydkorea ikke samledes og blev til ét Korea. Stadig nu, er Korea delt i to dele. Hvis USA havde holdt sig isoleret, ville hele Korea have blevet kommunistisk, og det kunne have gjort, at Sovjetunionen og Korea ville være tæt knyttet til hinanden. Og hvis Korea havde været en stærk stat, ville den måske have kunnet hjælpe Sovjetunionen, da denne kollapsede i 1989. Og det kunne måske have været nok til, at Sovjetunionen stadig var her i dag, som en supermagt. Og hvis der ikke var sket nogle andre hændelser ville der måske stadig være den kolde krig!
Uanset hvad, så Sovjetunionen udviklingen i USA. Man kan tænke sig til, at de blev lidt misundelige. USA var derimod også bange for en krig mod Sovjetunionen, eller for den sags skyld, mod et hvilket som helst land. Derfor besluttede USA at opruste militæret. Dette var bl.a. Kennedys idé, og mange folk har hadet ham for denne idé. Men USA oprustede sin hær, og i takt med at den blev større, kom der også bedre våben, og der blev forsket i bedre fly, m.m. Sovjetunionen kunne ikke vide, hvad USA havde tænkt sig at gøre med en så stor og stærk en hær. Derfor besluttede de sig også for at opruste deres hær. Og på den måde blev de 2 supermagter i verden større og stærkere. De begge var klar til en krig. Men pludselig i 1989 knak den for Sovjetunionen. Deres økonomi var simpelthen gået så dårligt efter at have forsket i militæret. Her skete en inflation. Hele Sovjetunionen blev splittet, så der bl.a. kom Hviderusland. Og tilbage var der Rusland.
Den gamle Sovjetunion kunne ikke følge med USA, derfor kollapsede den, og tilbage var USA, som stadig i dag er den eneste supermagt. Kina er på vej, op. Mange regner med, at Kina vil blive den nye supermagt indenfor de næste få år. Stadig i dag er der kommunisme i Kina, men efterhånden er Kina gået mere over til kapitalisme.
Eksterne henvisninger
[http://www.koldkrigsudredningen.dk/ Koldkrigsudredningen]
Kategori:Den kolde krig
ja:冷戦
ko:냉전
ms:Perang Dingin
simple:Cold War
th:สงครามเย็น
Traktaten om ikke-spredning af kernevåbenTraktaten om ikke-spredning af kernevåben blev indgået i 1968. Traktaten trådte i kraft i marts 1970, da 40 lande havde underskrevet den.
Formålet med traktaten er at undgå spredning af, og senere fjernelse af alle atomvåben. De lande der ikke har atomvåben forpligter sig til ikke at anskaffe dem, atommagterne forpligter sig til ikke at levere atomvåben til andre lande og alle lande forpligter sig til forhandlinger med henblik på nedrustning. Traktaten er underskrevet af 189 nationer (maj 2005), men ikke af Indien, Pakistan og Israel. Nordkorea har underskrevet, men har siden trukket sig ud af traktaten.
Traktaten løb oprindelig i 25 år, men i 1995 blev den forlænget for al fremtid. Hvert femte år skal traktaten evalueres.
Fra evalueringsdebatten i FN i maj måned 2005 kan nævnes at:
- Der er to lande, USA og Rusland hvor præsidenten på 15 min ud fra egen beslutning kan sende 2000 raketter af sted.
- De lande der ikke har atomvåben vil gerne have garentier for at lande med atomvåben ikke bruger disse mod dem.
- Der er lande med atomvåben som ikke vil give garentier for ikke at bruge atomvåben mod lande uden atomvåben.
- At der er fire lande der står udenfor aftalen vanskeliggør muligheder for at indgå aftaler mellem de tilbageværende lande.
Traktatens gennemslagskraft svækkes af at fire lande, der enten har atomvåben eller hævdes at have det, står udenfor. Det er desuden et problem for traktatens nedrustningsmål, at de to største atomvåbenmagter stort set ikke har nedrustet siden den kolde krigs afslutning. Under de første 2 START (Strategic Arms Reduction Talks) forhandlinger blev alt nøje nedfældet på papir. Ved START I og II fra 1991 og 1993 fyldte aftalerne hundreder af sider. Hvorimod START III fra 2002 ikke var en reel nedrustning.
Eksterne henvisninger
- [http://www.un.org/events/npt2005/npttreaty.html Traktatens engelske tekst]
- [http://www.un.org/events/npt2005/ FN om den sidste evaluering af NPT ]
- [http://www.transnational.org/pressinf/2004/pi196_NPT_afrustning.html TFF om ikke spredningsaftalen]
Kategori:Internationale aftaler
ja:核拡散防止条約
ko:핵무기 확산방지 조약
ms:Persefahaman Membantut Percambahan Senjata Nuklear
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki var to atombomber, som blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945. Bomberne dræbte mindst 120.000 mennesker på en gang, og dobbelt så mange bagefter. Desuden er de overlevende og deres efterkommere ramt af efterskader som kræft og misdannelser. Overlevende fra disse bombninger kaldes i Japan for hibakusha, et ord der direkte kan oversættes som "Mennesker påvirket af bombe(n)". Dette er den første og hidtil eneste gang, atomvåben er blevet brugt i egentlige krigshandlinger.
Baggrund
En af hovedbegrundelserne for at bruge atombomberne var at tvinge japanerne til at overgive sig betingelsesløst. Om end mange ledende personer i Japan overvejede kapitulation, var de ikke indstillet på at gøre det uden betingelser. Den 15. august, dvs. hhv. ni og seks dage efter sprængningen over Hiroshima, indgav japanerne deres formelle kapitulation til de amerikanske styrker.
Beslutningen om at bruge den atombombe der var blevet udviklet og prøvesprængt den 16. juli i Los Alamos i New Mexicos ørken under det tophemmelige Manhattan-projekt blev truffet af præsident Harry S. Truman, efter at USA havde været direkte involveret i krigen i 3½ år, og hen ved en million amerikanere var blevet dræbt i konflikten. Det amerikanske militær havde en liste over mulige mål; Kyoto, Hiroshima, Yokohama, Kokura, Niigata, og muligvis kejserpaladset i Tokyo. Ifølge visse kilder skal Japan-eksperten Edwin O. Reischauer, som sad i den amerikanske hærs efterretningstjeneste, være blevet forfærdet over tanken om at ramme tempelbyen Kyoto, hvorefter han fik overbevist sin chef, major Alfred MacCormack, om at forsøge at få Kyoto strøget af denne liste.
Hiroshima
Mod slutningen af krigen var Hiroshima af stor militær betydning: Her var hovedkvarteret for Japans femte division og feltmarskal Hata Shunrokus arméhovedkvarter, som ledede forsvaret af hele det sydlige Japan. Byen var et kommunikationscenter, og center for opmagasinering af materiel og tropper. Den havde ikke tidligere været mål for bombeangreb, så her var muligheden for at vurdere "ødelæggelseskraften" i det nye våben.
I bymidten lå et antal forstærkede betonbygninger mellem "normale" huse, og områderne udenfor centrum var tæt bebygget med træhuse med tag af tegl. I udkanten af byen lå nogle få industrianlæg, som for manges vedkommende også var opført i træ. Byen var altså som helhed betragtet temmelig sårbar overfor brand.
Hele byen var mobiliseret til krig: Selv japanske børn og kvinder samt koreanere arbejdede i militære kontorer og fabrikker og med nedrivning af skadede bygninger. Alle, også børn, var trænet i at kæmpe imod invaderende styrker. Befolkningstallet havde tidligere i krigsårene toppet ved over 380.000 indbyggere, men fordi regeringen havde beordret en evakuering af byen var indbyggertallet i august 1945 på hen ved 255.000.
Bombningen
træ
Hiroshima var det primære mål for det første atomangreb den 6. august. Vejret var godt, og besætning og udstyr på bombeflyet fungerede efter hensigten. Af sikkerhedshensyn var bomben ikke armeret da flyet lettede, men blev armeret af Flådekaptajn William Parsons da flyet var kommet sikkert i luften. Hele missionen foregik som planlagt ned til mindste detalje, og bomben med dens kerne af 60 kilogram uran-235 fungerede som forventet.
uran-235
Ca. en time før angrebet fandt sted, havde japanernes varslings-netværk af radarer opdaget nogle amerikanske fly der var på vej mod det sydlige Japan. Befolkningen blev alarmeret, radiostationerne indstillede deres transmissioner i et antal byer, herunder Hiroshima. Flyene nærmede sig kysten i stor højde. Omkring kl. 8 stod det klart for radaroperatørerne at der var tale om temmelig få fly — sikkert ikke flere end tre, så luftalarmen blev afblæst. Der blev udsendt en "standard-advarsel" om at gå i dækning hvis man fik øje på B-29-bombefly, men man forventede at der var tale om en rekognosceringsflyvning. Kl. 8:15 blev bomben "Little boy" sluppet fra B-29-bombeflyet "Enola Gay", fløjet og ledet af oberstløjtnant Paul Tibbets, over det centrale Hiroshima. Bomben eksploderede 580 meter over terrænet med en sprængkraft svarende til 13.000 tons TNT, og slog øjeblikkeligt hen ved 80.000 civile ihjel.
Japanernes reaktion
Lederen i Tokyos central for det japanske sendenet opdagede, at senderen i Hiroshima var ude af drift. Han prøvede at få radiostationen "i luften" igen ved at bruge en anden telefonforbindelse, men den virkede heller ikke. Tyve minutter senere gik det op for centeret i Tokyos jernbanetelegraf, at hovedlinien var holdt op med at fungere et sted lige nord for Hiroshima. Fra små jernbanestationer indenfor 16 kilometer fra Hiroshima kom uofficielle og usammenhængende meldinger om en forfærdelig eksplosion i Hiroshima. Alle disse rapporter blev sendt til den japanske generalstabs hovedkvarter.
Hovedkvarteret i Tokyo forsøgte at kontakte kontrolenheden i Hiroshima. Stilheden i den anden ende forbavsede folkene i Tokyo, for de mente at vide at der ikke kunne forekomme et storstilet angreb på Hiroshima på det tidspunkt i krigen. En ung officer fik besked på at flyve til Hiroshima, lande, undersøge skaderne, og så vende tilbage for at aflægge en pålidelig rapport. I Tokyo-hovedkvarteret mente man at der måtte være tale om vildt overdrevne rygter med temmelig lidt hold i virkeligheden.
Efter ca. 3 timers flyvning var den unge officer stadigvæk ca. 160 kilometer fra bymidten, men derfra kunne officeren og hans pilot se røgskyen fra den brændende by stige op i den klare eftermiddagssol. Flyet nåede ind over byen og cirklede rundt over et gigantisk "ar" i landskabet hvor alting brændte, dækket af en tæt røgsky. De landede syd for byen, og efter at have rapporteret til Tokyo begynde officeren straks at organisere hjælp til de nødlidende beboere.
Den første melding som Tokyo modtog om hvad der virkelig var sket, kom 16 timer efter eksplosionen i form af en offentlig meddelelse fra Washington.
Ved udgangen af 1945 mener man at yderligere 60.000 mennesker var døde af strålesyge, hvilket bringer antallet af døde op på 140.000, og siden er yderligere adskillige tusinde døde af strålings-relaterede skader. Ifølge Hiroshimas bystyre er det samlede tabstal pr. 6. august 2004 oppe på 237.062, og der ud over er 270.000 hibakusha, "bombe-påvirkede mennesker", i live i dagens Japan.
Bygninger der "overlevede"
2004
Da Japan ofte er udsat for jordskælv, er og var mange bygninger temmelig solidt konstrueret: Denne solide byggestandard er utvivlsomt en stor del af forklaringen på hvorfor de bærende dele i visse bygninger nær ved eksplosionen ikke brød sammen. Bygninger, som nærmest lå lodret under eksplosionen, blev ramt af en trykbølge der bevægede sig oppefra og ned, frem for den overvejende vandrette trykbølge der ramte og væltede bygningerne uden om sprængningsstedet.
En af de mest berømte bygninger der blev stående efter eksplosionen, er den regionale industri-udstillingshal; en bygning med et kuppeltag, tegnet af den tjekkiske arkitekt Jan Letzel: Ruinen er blevet Hiroshimas monument for freden, og blev i 1996 optaget på UNESCOs verdensarvsliste, iøvrigt under protester fra USA og Kina.
Nagasaki
Nagasaki var en af de største havnebyer i det sydlige Japan, og af stor betydning for den japanske krigsindsats på grund af de mange industrier i byen: Her fremstillede man ammunition, skibe og meget andet militært udstyr. I dag er Nagasaki en moderne storby, men mod slutningen af krigen bestod byen næsten alene af traditionelle japanske huse, med bærende struktur af træ og et solidt tegltag ovenpå — velegnet til at modstå de tyfoner der ofte rammer landet, men ikke videre modstandsdygtigt overfor eksplosioner. Byen havde fået lov til at vokse uden nogen egentlig byplanlægning, så beboelse, industri og forretninger lå meget tæt på hinanden, side om side i hele byen.
Nagasaki havde ikke oplevet bombeangreb i større stil før atombomben. Den 1. august havde der været et angreb med konventionelle, højeksplosive bomber, som bl.a. havde ramt et hospital. Skaderne var relativt begrænsede, men vakte alligevel bekymring nok til, at en del beboere, primært skolebørn, var blevet evakueret til landbrugsområderne udenfor byen.
Bombningen
byplanlægning
Om morgenen den 9. august lettede en B-29 kaldet "Bockscar" med major Charles W. Sweeney ved styrepinden, og en atombombe kaldet "Fat man" ("tyk mand") i lasten. Deres primære mål var byen Kokura, men den var skjult af skyer. Efter tre overflyvninger og mindre brændstof i tankene end planlagt pga. problemer med at tanke flyet, satte besætningen kurs mod deres sekundære mål, Nagasaki. Ca. kl. 7:50 lokal tid var luftalarmen gået i gang, men alarmen blev afblæst igen kl. 8:30, Og da man kl. 10:53 kun havde set to B-29-fly, formodede japanerne igen at der blot var tale om rekognoscering, så der blev ikke udsendt flere alarmeringer.
Få minutter senere kastede følgeflyet "The Great Artist" en faldskærms-båren instrumentpakke, forsynet med et brev til professor Ryokochi Sagane, der havde studeret sammen med tre af de forskere der udviklede USA's atombombe, om at advare sine landsmænd om faren ved disse masseødelæggelsesvåben. Dette brev blev dog først fundet efter krigens afslutning.
Kl. 11:02 tillod en åbning i skydækket bombeskytten kaptajn Kermit Beahan at få Nagasaki i bombesigtet som han havde fået besked på. Bomben, med en kerne af 8 kilogram plutonium-239, eksploderede 469 meter over byens industriområde, omtrent midtvejs mellem Mitsubishis stål- og våbenfabrik, og samme virksomheds torpedo-fabrik — byens to primære militære mål.
Ca. 75.000 af Nagasakis 240.000 indbyggere blev dræbt øjeblikkeligt, og mindst lige så mange omkom senere af skader og strålesyge. Visse kilder taler dog om hvordan Nagasakis befolkning på en brøkdel af et sekund blev reduceret fra 422.000 til 383.000, svarende til 39.000 døde. Medregnet de der døde siden hen som følge af kræftfremkaldende radioaktive stoffer menes tabstallet at være mindst 100.000.
Eftervirkninger
Lige efter angrebene antændte den intense hede fra eksplosionerne hele bydele af træhuse. De som overlevede selve bomben og den efterfølgende brand, oplevede både umiddelbare og langsigtede eftervirkninger. I Japan omtaler man folk med skader fra atombomberne som Hibakusha (被爆者), og denne gruppe oplever problemer med social udstødelse.
Strålesyge slog 60.000 Hiroshima-borgere ihjel inden udgangen af året, og børn som blev født af overlevende efter angrebet kunne have kraftige misdannelser. Brandsår fra hændelsen, som for længst så helede ud, kan pludselig svulme op og danne arvæv, og fra omkring 1950 skød antallet af tilfælde leukæmi (blodkræft) i vejret, og fra 1955 steg forekomsten af flere andre kræftformer, herunder brystkræft, lungekræft og kræft i skjoldbruskkirtlen.
Mindesmærke
skjoldbruskkirtlen
Selve byerne blev genopbygget, og præges i dag af moderne japansk arkitektur. Men en del af de gamle ruiner er bevaret som et mindesmærke over atomangrebene, og for freden. Der findes også et museum der dokumenterer bomberne, og foran dette et parkanlæg med en ild der brænder for fred på Jorden. Et andet sted findes et mindesmærke tilegnet de børn der døde under angrebene.
Debat om beslutningen om at bruge bomben
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki fremtvang den ønskede japanske kapitulation, men lige siden har der været en intens debat om rigtigheden i at bruge atomvåben. I det følgende opregnes nogle af de argumenter der er blevet fremsat for og imod beslutningen:
Argumenter for angrebene
- Selv om Japans civile ledelse allerede fra januar 1945 havde udsendt diplomatiske meddelelser efter amerikanernes invasion af Luzon på Filippinerne, så var de militære ledere enige om ikke at indlede nogen som helst fredsforhandlinger før bomberne blev brugt.
- Selv om de civile ledere forsøgte at gennemføre hemmelige forhandlinger om fred, kunne Japan, der er et konstitutionelt monarki, ikke indgå nogen fredsaftale uden parlamentets enstemmige tilslutning. Parlamentet domineredes af militære personer fra hæren og flåden, som alle i begyndelsen var imod enhver fredsaftale. Det endte med et politisk "dødt løb" mellem de militære og civile parlamentsmedlemmer, alt imens militæret var mere og mere indstillet på at kæmpe til det sidste, uanset omkostninger og manglende udsigt til sejr.
- Historikeren Victor Davis Hanson har peget på den indædte modstand som japanerne gjorde, selv helt hen mod slutningen af krigen, uanset at deres muligheder for at vinde krigen var forsvindende små: I kampen om Okinawa omkom 12.000 amerikanske og 110.000 japanske soldater, blot 8 uger før krigens slutning. Og da Sovjetunionen den 8. august 1945 erklærede Japan krig og gennemførte et angreb under kodenavnet Operation August-storm, beordrede den japanske hær sine svækkede og dårligt udrustede enheder i Manchuriet til at kæmpe til sidste mand. Denne ordre blev fulgt bogstaveligt. Generalmajor Masakazu Amanu var overbevist om, at de forberedelser han havde iværksat i starten af 1944 skulle kunne modstå ethvert allieret angreb på selve Japan med minimale tab. Japanerne ville ikke overgive sig uden videre, i kraft af deres traditionelle stoltheds- og æresbegreber; mange fulgte samuraiernes kodeks om at kæmpe til det absolut yderste.
- Da det stod klart for japanerne hvad de var blevet ramt af i Hiroshima, nød de civile parlamentarikere stigende opbakning til deres synspunkter om at overgive sig og acceptere betingelserne i Jalta-traktaten.
- Ifølge nogle japanske historikere så de civile ledere i atomangrebene en mulighed for at overbevise de militære ledere om nødvendigheden af at kapitulere. "Koichi Kido", som var en af kejser Hirohitos nærmeste rådgivere, har udtalt at "Vi i freds-partiet fik assistance af atombomben i vores indsats for at afslutte krigen", og kabinetssekretær Hisatsune Sakomizu har kaldt bombningerne for "en enestående lejlighed sendt fra himlen, for Japan til at afslutte krigen". Ødelæggelsen af Hiroshima og Nagasaki gav fredsfortalerne chancen for at overbevise militæret om, at nok så meget mod, dygtighed og frygtløs kamp ikke ville kunne hjælpe Japan mod en atombevæbnet modstander. Akio Morita, der siden grundlagde virksomheden Sony, konkluderer også, at det var atombomberne og ikke konventionelle bomber fra B-29-flyene der overbeviste det japanske militær om at gå ind for freden.
- Tilhængere af bombningerne påpeger også, at det ikke var omkostningsfrit for japanerne at tøve med at overgive sig: Titusinder døde hver uge som en direkte eller indirekte følge af allierede luftangreb med konventionelle bomber, og de allieredes landminer og ubåde havde afskåret Japan fra at importere varer. Dertil var en militær operation mod Japans jernbaner på vej, hvilket ville have afskåret den sydlige del af landet fra mad dyrket længere mod nord. I den tid der gik efter kapitulationen, til hjælpen nåede frem til de besejrede japanere, ville dette have betydet massiv hungersnød og langt flere dødsfald end der faktisk skete — historikeren Daikichi Irokawa har anslået at omtrent ti millioner mennesker ville dø af sult.
- Amerikanerne regnede med at miste mange soldater under den endelige invasion, kaldet Operation Downfall, i selve Japan. Hvor store tab man forventede, debatteres stadig — nogle år efter krigen blev antallet af James Byrnes anslået til 500.000 dræbte; et tal der siden er blevet gentaget som "autoritativt". Men de militære planlæggere anslog tallet til alt mellem 20.000 og 110.000 dræbte ved en første landgang i Japan i november 1945, og tre-fire gange så mange sårede.
- Ved Anden Verdenskrigs afslutning, fremskyndet af atombomben, kunne hundrede tusinder af vestlige krigsfanger og indonesere befries fra japanske koncentrationslejre. Krigsafslutningen stoppede også japanske overgreb mod millioner af kinesere.
- Tilhængere af bombeangrebene peger også på en ordre fra det japanske krigsministerium fra 1. august 1944, som krævede at samtlige allierede krigsfanger i Japan, og dem var der 100.000 af, skulle henrettes hvis en invasion af selve Japan fandt sted.
- Som svar på argumenter om det inhumane i at slå så mange civile ihjel fremføres det, at den japanske regering førte en total krig, og beordrede mange af deres civile borgere, herunder kvinder og børn, til at arbejde i militære fabrikker og kontorer. Fader John A. Siemes, professor i moderne filosofi ved Tokyos Katolske Universitet og øjenvidne til atomangrebet på Hiroshima, skrev om dette spørgsmål, at It seems logical to me that he who supports total war in principle cannot complain of war against civilians.
- Nogle historikere hævder, at amerikanske militærplanlæggere ønskede at fremskynde krigsafslutningen for at hindre Sovjetunionen i at besætte dele af Japan.
Argumenter imod angrebene
- Manhattan-projektet blev startet som et modtræk mod Nazi-Tysklands atombombeprojekt, så da tyskerne havde kapituleret, mente mange af de videnskabsfolk der havde bidraget til bombens konstruktion, herunder Albert Einstein, at USA ikke skulle være de første til at bruge dette våben. Leo Szilard, som spillede en væsentlig rolle i udviklingsarbejdet, fremførte, at hvis det havde været tyskerne og ikke amerikanerne der brugte en atombombe mod en by, ville brug af kernevåben mod byer blevet kaldt en krigsforbrydelse, og de ansvarlige tyskere ville blive dømt til døden ved Nürnberg-processen.
- Brugen af atomvåben er blevet kaldt barbarisk, i og med at man bevidst bombede tætbefolkede områder, hvorved hundredtusindvis af civile blev dræbt. I dagene før angrebene argumenterede mange videnskabsfolk, heriblandt Edward Teller, for at demonstrere bombens ødelæggelseskraft for japanerne uden tab af menneskeliv
- Nogle mener at brugen af atomvåben mod store civile befolkningsgrupper er en forbrydelse mod menneskeheden og en krigsforbrydelse — på den tid var brugen af giftige våben forbudt i følge internationale regler. Amerikanerne burde efter nogens mening have gjort mere for at undersøge virkningerne af bomben, herunder strålesyge og de slemme forbrændinger der følger af dens eksplosion.
- Nogen hævder at japanerne i praksis allerede var slået i krigen inden atomangrebene, som dermed forekommer unødvendige. I juli 1945 frarådede General Eisenhower krigsminister Henry L. Stimson at bruge bomben, og den højest rangerende officer i Stillehavskrigen, general Douglas MacArthur, blev ikke taget med på råd, men sagde efter krigen at der ikke var nogen militær begrundelse for at bruge atombomben. Det samme mener en række af de højtstående officerer der ledte den amerikanske krigsindsats i Stillehavet.
- Efter Japans kapitulation blev hundredvis af landets civile og militære ledere forhørt, og rapporten fra disse forhør konkluderer at japanerne med sikkerhed ville have kapituleret inden udgangen af 1945, sandsynligvis allerede inden 1. november, også selv om atomangrebene ikke var blevet brugt imod dem.
- Andre hævder at Japan havde forsøgt at kapitulere under visse betingelser, mindst to måneder inden atomsprængningerne, men at amerikanerne afviste tilbuddet og insisterede på en kapitulation uden betingelser. Mens mange japanske diplomater var for kapitulationen, insisterede den militære ledelse på et afgørende slag på den japanske ø Kyushu, i håb om at kunne "sælge sig selv dyrt" ved en fredsforhandling derefter. Amerikanerne havde knækket japanernes kodesystem for kryptering af hemmelige meddelelser, og kendte derigennem til det alt sammen. Så sent som den 9. august (dagen hvor Nagasaki blev ramt) var de øverste instanser stadigvæk i tvivl; man var enige om at insistere på at bevare kejserstyret, men "høgene" stillede krav imod en amerikansk besættelse af Japan, og imod retssager mod krigsforbrydere. Først da Kejseren greb ind, blev beslutningen om betingelsesløs kapitulation truffet, og selv derefter var kræfter der med et militærkup forsøgte at omgøre beslutningen.
- Nogen har fremført argumentet, at da Sovjetunionen erklærede Japan krig den 8. august, havde Japan al mulig grund til at overgive sig til USA og acceptere betingelserne i Potsdam-deklarationen (plus Japans eget krav ang. Kejseren) hurtigst muligt. Japanernes beslutning om kapitulation faldt før de blev klar over omfanget af det sovjetiske angreb på Manchuriet, Sakhalin og De kurilliske Øer, men var krigen fortsat, ville Sovjetunionn have haft tid til at besætte Hokkaido længe inden en allieret invasion på Kyushu.
- Andre japanske kilder hævder at atombomberne ikke i sig selv var den primære årsag til kapitulationen, men at hurtige og afgørende sovjetiske sejre mod Japan i ugen efter Josef Stalins krigserklæring den 8. august der fremtvang kapitulationen. Begge dele medvirkede naturligvis til beslutningen, men frygten for en eventuel sovjetisk besættelse vejede tungest.
- Mange kritikere mener at USA havde skjulte motiver til at gennemføre angrebene, herunder at retfærdiggøre de 2 milliarder dollars der var brugt på Manhattenprojektet, ønsket om at afprøve bomben, og om at tage hævn for angrebene på Pearl Harbor, og at demonstrere USA's nye våben over for Sovjetunionen. Forskere der har arbejdet på projektet har senere fortalt at de var under pres for at færdiggøre bomben efter en fastlagt tidsplan — en tidsplan der var tilrettelagt så bomben ville komme omtrent samtidig med Sovjetunionens eget angreb på Japan, og at krigen muligvis ville slutte meget hurtigt.
- Nogen fremfører at mere kunne være gjort for at minimere tabet af menneskeliv ved angrebet, og argumenterer videre, at dette ikke ville hindre det der var formålet med bomben. Men der er ikke noget bevis for at befolkningen forinden blev advaret, for eksempel med flyveblade, imod de kommende angreb. Tvært imod besluttede den ansvarlige komité ikke at udsende nogen forudgående advarsel. Først efter Hiroshimas bombning truede Truman Japan med en hidtil uset regn af ødelæggelse hvis ikke de omgående accepterede USA's krav. Den 8. august fik japanerne en advarsel med flyveblade og gennem Radio Saipan, om end Nagasaki først fik flyveblade om angrebene den 10. august.
- Beslutningen om at bombe Nagasaki blot få dage efter Hiroshima rejser hver sine spørgsmål. Nogen mennesker mener at de fleste argumenter for brugen af atombomben ikke berettiger den anden bombe over Nagasaki. Kurt Vonnegut har sagt at mens Hiroshima-bomben sikkert har reddet livet for hans venner i USA's væbnede styrker, så beviste Nagasaki at USA stadig var i stand til at udvise sanseløs grumhed.
Kategori:Anden Verdenskrig
ja:広島原爆投下
WakamaruWakamaru estas japana hejma roboto, produktita de Mitsubishi Heavy Industries, ĉefe partopreni la ĉampionadon por oldaj kaj invalidaj homoj. La roboto estas flava, alta 100cm kaj pezante 30 kg. Ĝi havas du brakojn kaj ĝia plata, ronda bazo havas la diametron de 45cm. La unu 100 ekzempleroj estis vendita en septembro, 2005.
Wakamaru uzas linukson kiel funkciigan sistemon je multobla mikroproceziloj. Ĝi kapabla aliri la interreton kaj havas limigitan parolkapablon kaj parolrekonon. Oni povas mendi ĝin kun ina aŭ vira voĉo. la funkciado entenas la rememorigon pri la medeikamentoj ĝustatempe kaj vokado de helpo okaze de io malbona.
Rete
- [http://www.wired.com/news/business/0,1367,58593,00.html?tw=wn_story_related wired.com]
- [http://www.mhi.co.jp/kobe/wakamaru/know/index.html home page] (japane)
- [http://www.mhi.co.jp/kobe/wakamaru/know/spec/index.html teknikaj detaloj] (japane)
Kategorio:robotoj
Kategorio:hejmaj robotoj
narty w szwajcarii Online Casino darmowe statystyki ebay mieszne gry
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Cosmos
- Le Cosmos peut désigner l'Univers
- Le Cosmos peut désigner une fleur
Chez les Grecs, on ne parle pas d'univers mais de cosmos (monde ordonné en grec): un monde clos qui a un ordre. On ne parle pas non plus de création ex nihilo.
Interprétation socratique de la notion de cosmos:
Socrate: "A ce qu’assurent les doctes [pythagoriciens], Calliclès, le ciel et la terre, les Dieux et l
|
Baruch Gottlieb
Gottlieb, Baruch
Gottlieb, Baruch
Baruch Bruce Edward Gottlieb, est un artiste pan-médiatique canadien, né le 27 mai 1966 à Montréal.
Ses travaux portent le plus souvent sur les rapports entre pouvoir, argent et amour, en utilisant pour cela des images, techniques et p
|
Cerfop
Catégorie:Association ou organisme français
Le Cercle d'études et de recherches sur la formation professionnelle ou Cerfop est une association loi de 1901 qui édite une revue et organise un colloque annuel pour les personnes intéressées par les questions relevant de l'adaptation et de l'intégration scolaires (AIS).
Son site Internet propose un certain nombre de dossiers thématiques dans le domaine de l'AIS. Sans prétention d'exhaustivité, ce
|
Villeneuve-le-Roi
Catégorie:Commune du Val-de-Marne
Villeneuve-le-Roi est une ville de France, dans la banlieue est de Paris.
Située à 15 km au sud-est de Paris, la ville est bordée par la Seine à l’est et par l’aéroport d’Orly à l’ouest.
Du plateau sur lequel est situé l’aéroport, la ville s’éti
|
Constructivisme (mathématiques)
Le constructivisme est un courant des mathématiques. Il consiste en l'idée que l'on ne peut considérer que ce que l'on peut construire de façon effective et explicite.
En particulier, les membres de ce courant, les constructivistes, refusent l'axiome du choix, car ce dernier fournit énormément de résultats, certes, (et c'est la raison pour laquelle la plupart des mathématiciens l'utilisent), mais il fournit l'existence d'objets qui ont de bonnes propriétés, sans les donner ex
|
Constructivisme (art)
Le constructivisme est un courant artistique du , qui privilégie une construction plus ou moins géométrique des formes.
Russe à l'origine, le constructivisme est de nature spirituelle et esthétique chez les frères Gabo et Pevsner, auteurs du Manifeste réaliste de
|
Constructivisme (politique)
Le constructivisme est un courant politique qui proclame que les choix publics doivent être guidés par la volonté de construire un certain type de société, et non par le bien-être immédiat des individus.
Il a marqué les tout débuts de la Révolution russe. et un écho en est évoqué dans la toute dernière scène du film Le docteur Jivago. On remarque en particulier que dans les films réalisés à cette période en Russie, il n
|
Organisation du traité de coopération amazonienne
L’Organisation du traité de coopération amazonienne est une organisation regroupant huit États américains ayant en commun la forêt amazonienne.
Les huit pays membres sont : Bolivie, Brésil, Colombie, Équateur, Guyana, Naruto sous la forme :
:Numéro de Piste. Titre - Interprète
Naruto OST vol.1
:01. ROCKS - Hound Dog
:02. I Said I'm Naruto - Toshiro Masuda
:03. Nine Tail Demon Fox - Toshiro Masuda
:04. Morning - Toshiro Masuda
:05. Naruto's Daily Life -
|
Franz Ritter von Hauer
Franz Ritter von Hauer (30 janvier 1822-20 mars 1899) est un géologue autrichien.
Il naît à Vienne, fils de Joseph von Hauer (1778-1863) économiste et paléo
|
|
