:: wikimiki.org ::

Bi

Honningbier (Apis mellifera) er sociale insekter, der lever i familier med en kompliceret og effektiv, social struktur. Som hos andre sociale insekter styres samfundet af en "dronning", som dels er den eneste bi i hele boet der forsyner familien med afkom og dels styrer familien ved hjælp af de feromoner, som hun udskiller.

Bifamilien

Arbejdere

Bifamilien består næsten udelukkende af dronningens døtre - arbejderbierne. Deres trang til formering undertrykkes ved specielle feromoner, som dronningen udskiller. Da arbejderbierne samtidig i mange tilfælde er nærmere beslægtet med deres søstre end med evt. afkom arbejder de villigt for boet. Der findes fra få tusinde og op til 80.000 individer i en bifamilie. I bikuben (bistadet) findes mange opgaver. Arbejderbiernes jobs er bestemt af biens alder: # Rengøringsjobs, larvepasning, dronningeopvarter. Disse unge bier har bestemte fødekirtler. # Byggekonstruktørerne har vokskirtler. # Soldater og lagerarbejdere # Indsamlere, der mangler kirtlerne. Nogle bier fortsætter dog som soldater hele livet. Den aldersbestemte arbejdsfordeling styres af et bestemt ungdomshormon. Jo ældre bier bliver jo mere hormon. Hvis et nyt bo pludselig skal opbygges og der kun findes gamle bier - f.eks. efter en sværmning, falder hormonniveauet og de nødvendige kirtler begynder at udvikles.

Droner

Ud over arbejderbierne findes få hundrede droner - dvs. hanbier. De har tykkere kroppe og store øjne. Dronerne har ingen giftbrod og kan derfor ikke stikke. Deres opgave er udelukkende at befrugte en dronning - hvad kun enkelte af dem opnår. Til gengæld overlever en drone ikke en parring. Dronerne bidrager dog også til boets temperaturregulering sammen med arbejderbierne: Ventilerer med vingerne, når der er for varmt og producerer varme i vingemusklerne, når der er for koldt. Hannerne er haploide, da de er kommet fra et ubefrugtet æg. De har kun dronningens gener. Det betyder, at to arbejderbier, der har samme far har 50 - 100% af deres gener til fælles. Dronerne opsøger særlige dronepladser for at søge efter unge dronninger. Det er uvist, hvad der får droner og dronninger til at opsøge disse afgrænsede lokaliteter. Dronerne flyver op til 5 km fra boet. I modsætning til arbejderbierne kan dronerne frit flyve ind i fremmede bifamilier. Det reducerer formentlig risikoen for indavl,; men bidrager også til spredning af sygdomme og parasitter. I sensommeren bliver dronerne smidt ud. Arbejderbierne ophører med at fodre dem.

Dronning

genI en bifamilie findes normalt kun en enkelt dronning. Men hvis en gammel dronning dør eller bliver for svag, opfostres flere larver til nye dronninger. Dronningelarver opfostres i specielle store, lodrette celler i bikuben. Larven er ellers ikke anderledes end alle de andre larver, men føden den fodres med gør hele forskellen. Den første dronningelarve, der udklækkes vinder boet. De resterende dronninger dræbes ofte af den første dronning, så snart de klækkes eller mens de stadig ligger i cellen som pubbe. Bifamilien vil også opfostre dronningelarver, hvis bierne har for lidt plads. Dette er forberedelse til sværmning. En dronning parrer sig, når den er få dage gammel med op til 10 droner. Derefter parrer den sig aldrig mere. Parringen foregår i luften i stor højde på særlige "dronepladser", hvor droner fra mange bifamilier samles. Man ved ikke, hvordan droner og dronninger finder disse steder. En dronning kan blive op til 5-6 år og kan lægge op til 2000 æg i døgnet. Biavlere vil ofte skifte dronningen, når den er højst to år gammel. Dronninger, der er avlet, mærkes med en farvet plet, der er en international kode for fødeåret. Dronningen har en stikkebrod, men den bruger den kun til at dræbe andre dronninger med (se ovenfor).

Yngel

Dronningen er den eneste, der yngler. Hun kan lægge befrugtede æg, der bliver til hun-bier (arbejdere eller dronninger), og hun kan lægge ubefrugtede æg, der bliver til droner. Æggene lægges i vokstavlernes omtrent vandrette, seks-kantede celler. Bierne bygger droneceller lidt større end de almindelige celler. Når dronningen kommer til en dronecelle, lægger hun et ubefrugtet æg. Dronningeceller står lodret og er meget større end de almindelige celler. De bygges kun, når bierne har brug for dronninger (se ovenfor).

Udviklingstider for biyngel (døgn)

Overvintring

Om sommeren lever den enkelte arbejderbi ikke mange uger, men bier udklækket i september lever helt til foråret. Familien kan overleve i meget lang tid. Nye dronninger kan afløse de gamle, udslidte. Nyudklækkede dronninger overtager, mens gamle dronninger udvandrer, sværmer, med en del af familien, sådan at familien kan formere sig. sværmer Men det vigtigste virkemiddel til familiens overlevelse er dog honningen, som sikrer familien energi og varme under den lange, inaktive periode om vinteren eller i tørtiden. En bifamilie har brug for ca. 15 kilo honning i løbet af en vinter. Når vinteren sætter ind sætter bierne sig i en stor vinterklynge omkring dronningen i boet. Den inderste kerne af bier opretholder en konstant temperatur på 33 grader hele vinteren igennem. Dette er yngleområdet. I kolde områder som Danmark holder bierne dog yngelpause og dermed lavere temperatur det meste af vinteren. I området herudenfor findes en løsere kreds af bier der opretholder en temperatur på omkring 24 grader. Yderst sidder en kreds af tæt pakkede bier, der fungerer som en levende pels omkring resten af familien. I denne kreds er temperaturen omkring 15 grader. Bierne kan opretholde disse temperaturer selvom omgivelserne har minusgrader. En stor del af vinterfoderet bliver brugt i det tidlige forår, når temperaturen øges for at starte yngelen. I kolde perioder er bierne helt afhængig af, at sidde på foderet. Hele klyngen kan gradvist bevæge sig hen over foderrammerne, men de kan ikke forlade den tætte klynge uden at dø af kulde. Det kan derfor forekomme, at bifamilier dør af sult, mens der er masser af foder i nærheden.

Adfærd

Bierne har et meget kompliceret dansesprog, som de bruger, når de skal meddele hinanden hvor der er fundet god nektar. Således kan en enkelt bi overgive viden om en nyudsprunget rapsmark til resten af boet, så mange arbejdere kan flyve ud og via de oplyste koordinater finde og høste nektar på marken. Ved forsøg med placeringer af sukkervandsstationer rundt om bistader har man kunnet dechifrere en del af biernes sprog i denne dans. Honningbier har været efterstræbt for både honning og bivoks i årtusinder, og mennesker fandt tidligt på at holde bierne i særligt indrettede hjem, bikuber, senere bistader. Fordelen er, at bierne opholder sig på steder, hvor de er lette at komme til, og at man af samme grund kan skaffe sig honning på en forholdsvis let og hurtig måde. Før opfindelsen af erstatningsføde i form af sukkervand var man nødt til at nøjes med at fjerne en beskeden del af honninglageret. Bierne finder sig ikke frivilligt i at blive frarøvet frugterne af deres indsats, og de stikker rasende mod alt, der bevæger sig i nærheden af deres forstyrrede hjem. Det har gjort, at biavlere over århundreder har udviklet to strategier: Dels brugen af røg som aggressionsdæmper og dels udvælgelse af ungdronninger fra særligt fredelige familier. I nutiden har man indset, at bier er væsentlige ikke bare som honningproducenter, men også som bestøvere for økonomisk betydningsfulde afgrøder, raps og frugttræer først og fremmest. Biavlen har været i tilbagegang i en årrække, mest vel nok på grund af varroamiden, som gør biavl vanskelig. Bevidst avl med gener fra bier i varroamidens hjemland, Indien, lover dog godt for biavlens fremtid. De indiske bier nemlig selv kan befri sig for miderne og holde boet rent.

Se også

- Brun bi
- Dræberbi
- Brodløs bi
- Humlebi
- Eneboerbi
- Gedehams (hveps)

Eksterne henvisninger

- [http://www.biavl.dk Danmarks Biavlerforening]
- [http://www.fundp.ac.be/~jvandyck/homage/books/FrAdam/breeding/partIII85en.html Brother Adam's online book]
- Noter fra undervisning på Odense Universitet. Lærer: Axel Michelsen.
- Lærebog i Biavl Kategori:Insekter Kategori:Biavl

Social

Social stammer fra det latinske ord socius. Som navneord betyder det f.eks.:
- allieret
- forretningspartner
- kammerat Som adjektiv betyder det f.eks.:
- bånd mellem mennesker, f.eks. venskab, ægteskab
- hyggelig, rar, omgængelig Som ordstamme eller præfiks ses des i utrolig mange sammenhænge, f.eks.
- socialantropologi
- socialcenter
- socialdemokraterne
- socialetik
- socialforskning
- socialforvaltning
- socialhygiejne
- socialindkomst
- socialisme
- socialistisk arbejderparti
- socialistisk folkeparti
- sociallovgivning
- socialmedicin
- socialministeriet
- socialpolitik
- socialrådgiver
- socialøkologi
- socialøkonomi
- (ingen nævnt, ingen glemt) Kategori:DK5 30.1

Insekt

Insekter er dyr og hører under leddyrene: I følge [http://tolweb.org/tree?group=Insecta&contgroup=Hexapoda Tree of Live web project: Insecta, Insects] og [http://eny3005.ifas.ufl.edu/lab1/index.htm Insect Orders and Common Families] er der følgende gruppering:
- Insekter (Insecta)
- Klippespringere Archaeognatha
- Børstehaler Thysanura (Sølvfisk, sølvkræ...)
- Pterygota (vingede insekter)
- Døgnfluer Ephemeroptera (vårfluer, døgnflue...)
- Guldsmede Odonata guldsmed, vandnymfer
- Neoptera
- Hemipteroid Assemblage (thrips, lus)
- Endopterygota
-
- Dobsonfluer og dovenfluer Megaloptera
-
- Næbmundede Hemiptera
-
- underorden Tæger Heteroptera
-
- Vandtæger Hydrocorisae (Skorpionstæge, rygsvømmer, bugsvømmer...)
-
- Damtæger Amphibiocorisae (Skøjteløber...)
-
- underorden Homoptera
-
- familie Cicadidae (Cikade...)
-
- Kamelhalsfluer Raphidioptera
-
- Netvinger Neuroptera (Guldøje, myreløve...)
-
- Biller Coleoptera (rovbille, mariehøne, skarnbasse, eghjort, vandkalv, skarabæ, oldenborre...)
-
- Viftevinger Strepsiptera
-
- Skorpionsfluer Mecoptera
-
- Lopper Siphonaptera
-
- Tovinger Diptera (fluer, myg, stankelben, spyflue, kødflue, Bananflue...)
-
- Vårfluer Trichoptera (vårflue...)
-
- Natsværmere og sommerfugle Sommerfugle Lepidoptera (møl, kålsommerfugl, dødningehoved...)
-
- Årevingede Hymenoptera (myrer, honningbi, humlebier, Brun bi, hvepse...)
- Slørvinger Plecoptera
- Embiidina
- Phasmida
- Retvinger Orthoptera (græshopper, fårekyllinger, katydids, markgræshoppe, løvgræshoppe, weta...)
- Mantophasmatodea
- Zorapterer Zoraptera
- Karkerlakker Dictyoptera (kakerlak, termitter, mantids...)
- Ørentviste Dermaptera (ørentvist alm. Forficula auricularia)
- Gletscherkravlere Grylloblattodea Ikke indplaceret:
- snerresværmer

Se også

- Flyvende insekter

Eksterne henvisninger

- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1937150.stm BBCNews, 18 April, 2002, New insect order discovered]
- [http://eny3005.ifas.ufl.edu/lab1/index.htm Insect Orders and Common Families]
- [http://sn2000.taxonomy.nl/Main/Classification/17192.htm Systema Naturae 2000: Insecta] (ikke indarbejdet)
- [http://tolweb.org/tree?group=Insecta&contgroup=Hexapoda Tree of Live web project: Insecta, Insects]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI Ing.dk, 03.07.2003: Insekter navigerer med polariseret lys] Citat: "...skarabæen, Scarabaeus Zambesianus der lever i Sydafrika, eftergør biers og vikingers trick blot under langt vanskeligere forhold - i månelys...."
- [http://jef.raskincenter.org/published/coanda_effect.html Jef Raskin: Coanda Effect: Understanding Why Wings Work] Citat: "...But, even as a child, I found that it presented me with a puzzle: how can a plane fly inverted (upside down). When I pressed my 6th grade science teacher on this question, he just got mad, denied that planes could fly inverted and tried to continue his lecture..."
- [http://www.news.cornell.edu/releases/March00/APS_Wang.hrs.html Bumblebees finally cleared for takeoff: Insect flight obeys aerodynamic rules, Cornell physicist proves] Citat: "..."Rapid oscillations pose one of the most difficult questions for fluid dynamics," Wang said. "Things become very messy."..."
- [http://www.physics.ohio-state.edu/~wilkins/writing/Assign/topics/fly/che.html July 2, 1999: A Berkeley Professor Uses Robotic Wings to Explain How Insects Fly] Citat: "...delayed stall would provide an insect with only enough lift to prevent it from falling to the ground..."
- [http://www.sciam.com/article.cfm?articleID=000DF125-5545-1C75-9B81809EC588EF21 June 28, 1999 Fly Like a Fly] Citat: "...wing curvature seems to play almost no role in insect flight; the wings are surprisingly rigid and flat, Dickinson notes... the hover fly, appears to use delayed stall very little, but makes great use of rotation circulation and wake capture..."
- [http://www.trnmag.com/Stories/2003/021203/Butterflies_offer_lessons_for_robots_021203.html February 12/19, 2003, trnmag: Butterflies offer lessons for robots] Citat: "...Free-flying butterflies "use all of the known mechanisms to enhance lift -- wake capture, leading-edge vortex, clap and fling, and active and inactive upstrokes -- as well as two mechanisms that had not been postulated, the leading-edge vortex during the upstrokes and the double leading-edge vortex," said Srygley..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/09/050929082253.htm 2005-09-29, Sciencedaily: It's A Bug's Life: MIT Team Tells Moving Tale] Citat: "...The solution? The creatures adopt special postures that create forces that pull them up the slope at speeds of almost 30 body lengths per second...For example, Hu and Bush found that two species of water treaders have retractable claws on their front and hind legs that allow them to "grasp" the surface of the water and pull it into a miniscule peak..." Kategori:Insekter Kategori:Entomologi ja:昆虫類 ko:곤충 ms:Serangga simple:Insect th:แมลง

Feromon

Et feromon er et stof, der udskilles fra organismer til omgivelserne i meget små mængder. Feromonernes betydning er at virke som eksterne signalstoffer overfor andre individer af samme art. Der er angstferomoner, fødevej-feromoner, sex-feromoner og mange andre. Feromonernes funktion blandt insekter er særligt grundigt undersøgt, selv om også hvirveldyr kommunikerer ved hjælp af feromoner. Det diskuteres stadigvæk, om udskillelse af feromoner finder sted hos mennesker. Hos pattedyr og krybdyr kan feromoner opfanges af det vomeronasale organ eller Jacobsons organ, der sidder mellem næsen og munden. Det er dette organ, man ser handyr bruge, når de ”flemer” efter et brunstigt hundyr med den karakteristiske, tilbagerullede overlæbe. Man ved ikke endnu, om feromoner kan have uerkendte virkninger på tilfældige individer af andre arter. Påvirker ejerens angst-feromon hunden, så den bliver aggressiv overfor den fremmede, som ejeren er bange for? Kategori:Biokemi ja:フェロモン

Afkom

Afkom er et samlebegreb for både børn og dyreunger. Det bruges i forbindelse med opstilling af stamtavler og ved forskning i genetik. Afkom kan betyde efterkommere i både første og de mange senere led.

Individ

I jagtterminologi er et individ det enkelte stykke vildt. ---- Ved et individ (lat.: udelt, udeleligt) forstår man et levende væsen med bevidsthed, ønsker, behov og rettigheder. Overvejelser om individets rettigheder og pligter udgør en stor del af faget/emnet filosofi. Kategori:Filosofi ja:個人

Bistade

Et bistade er en menneskeskabt bolig for honningbifamilien. Honningbien er meget tolerant med hensyn til form og indretning, så udformningen tilgodeser i høj grad biavlerens ønsker. biavler I Danmark er to grundmodeller fremherskende: Trugstadet og opstablingsstadet. Opstablingsstadet, der består af flere ens kasser, der kan stables, er næsten enerådende blandt erhvervsbiavlere; mens trugstadet pga. sit mere tiltalende udseende stadig er populært hos hobbybiavlerne. Trugstadet rummer typisk 18 rammer i nederste etage (truget) og kan udvides med to magasiner med hver otte rammer i 2. etage. I et bistade tilskyndes bierne til at bygge deres vokstavler i flytbare rammer. Biavleren forsyner rammerne med en vokstavle med den sekskantede form, bierne selv benytter, præget på begge sider. Bierne bygger deres celler udfra dette prægede mønster. Derved kan biavleren styre, hvor bierne bygger. Gamle vokstavler bliver fjernet og smeltet om for at begrænse sygdomme. Voksen bruges til nye vokstavler. Overskud kan bl. a. anvendes til vokslys. Biavleren kan tilsætte eller fjerne rammer efter bifamiliens størrelse, ligesom han fjerner rammer fyldt med honning. Honningen slynges ud af rammerne i en honningslynge. Bierne bruger vokstavler dels til opfostring af yngel, dels til oplagring af pollen og honning. Ofte bruger biavleren dronningegitre til at adskille yngelområde og honninglager. Et dronningegitter har spalter, som arbejderbier netop kan passere, men som dronningen ikke kan passere. Selv om bierne kan klare vinteren i en uisoleret kasse, er bistader normalt isolerede. Derved nedsættes biernes foderforbrug i løbet af vinteren.

Haploid

Haploid kommer af græsk haploos = "enkelt". Ordet bruges om de kønsceller, som kun har ét enkelt kromosomsæt.

Se også

- Diploid
- Polyploid Kategori:Cellebiologi Kategori:Biologi

Gen

Et gen er hele koden for et bestemt polypeptid eller strukturelt RNA såsom rRNA eller tRNA. Gener består af DNA det vil sige koden er skrevet med DNA alfabetet. Lidt forenklet kan man sige, at et gen er en biologisk information, der bestemmer fremstillingen af et bestemt protein eller strukturelt RNA. Et gen kan for eksempel indeholde information om fremstilling af et enzym, der er et protein, som indgår i nedbrydningen af fødevarer for at omsætte dem til energi. Forskellige organismer har ikke det samme antal gener. Encellede bakteriers arvemasse har cirka 4.000 gener, en gærcelle har 6.000 gener, planter har et meget varierende antal gener, og dyr har mellem 50-100.000 gener. Mennesket har cirka 35.000 gener. Generne består af DNA og er anbragt på cellens kromosomer. Ordet gen indførtes i 1909 af den danske biolog Wilhelm Johannsen.

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Se også

- Genetik
- Genteknologi
- Arv (genetisk) ja:遺伝子 ko:유전자 simple:Gene th:หน่วยพันธุกรรม

Bisværm

Honningbien danner nye familier ved sværmning. Hen ved halvdelen af bierne forlader bifamilien sammen med den gamle dronning. Mens sværmen søger efter en passende hule at bo i, samler biene sig omkring dronningen i en klump i et træ, en busk eller lignende.Honningbi Spejderbier søger efter en bolig. Finder de noget interessant, udfører de deres dans på biklumpens overflade på samme måde, som de normalt gør det på bistadets tavler. Hvis sværmen hænger i en passende højde, kan denne spændende adfærd bekvemt iagttages. Hvis sværmen får lov til at hænge, men ikke har fundet en permanent bolig, vil den ofte flyve til et anden midlertidigt sted, ofte i lidt større højde. Bierne vil efter nogle dage begynde at bygge vokstavler, men da de ikke kan bygge tag, kan de ikke vedvarende bo under åben himmel. Der er dog eksempler på, at en sværm kan klare sig i et par måneder i et træ. En bisværm kan variere meget i størrelse, men kan bestå af omkring 20000 arbejderbier, et par hundrede droner (hanner) og én dronning. Den vejer omkring 3,5 kg. Da det er den gamle dronning, der forlader moderfamilien, er hun parret og kan begynde at lægge æg kort efter, at sværmen har fundet en bolig. Der kan dog blive udklækket flere dronninger i moderfamilien indenfor få dage. Derfor kan der også afgå flere sværme fra familien. Senere sværme vil være mindre og dronningen vil ikke være parret. Derfor vil sådan en sværm være længere om at begynde at yngle.

Indfangning

Ofte vil en biavler søge at indfange sværmen. Dette kan ske fx. ved at ryste bierne ned foran en kasse eller bikube anbragt under sværmen. Hvis bierne finder, at der er tale om en passende bolig, vil særlige spejderbier stille sig op ved indgangen med bagkroppen i vejret og med vingerne blæse luft ud mod de øvrige bier. De udskiller samtidig duftstoffer fra kirtler på bagkroppen. Når de øvrige bier mærker duften, følger de den og marcherer i samlet flok ind i kuben eller kassen. Hvis dronningen ikke er blandt de bier, der er gået ind i kuben, vil bierne dog efter nogen tid forlade den igen og atter klumpe sig sammen omkring dronningen. Da bier i sværmtilstand er meget fredelige, kan denne adfærd i ro og mag iagttages på nært hold. Bier i en bisværm har "glemt" hvor de kommer fra. De flyver derfor ikke tilbage til stadet, hvor de kommer fra. Bierne vil orientere sig på ny, og det er derfor, i modsætning til en etableret bifamilie, muligt at flytte en bisværm over både korte og lange afstande. Kategori:Entomologi

Energi

Energi kommer fra græsk εν = "i" og εργον = "arbejde". Begrebet energi betyder i hverdagssproget både legemlig og åndelig kraft, eller vitalitet. I fysikken er energi en betegnelse for evnen til at udføre arbejde. Den kan f.eks. opgives i den afledte SI-enhed joule (J). En anden lidt ældre energienhed er kalorie. Elektrisk energi leveret fra elkraftværkerne måles i (kilo)watt-timer (Wh eller kWh). Én kWh er 3,6 MJ, da ét wattsekund (Ws) per definition er lig 1 joule. Det kræver samme energi at hejse en spand vand op af en brønd, hvad enten man hejser spanden hurtigt eller langsomt op. Derfor er effekt somme tider et nyttigt begreb. Effekt er lig energi per tidsenhed og måles i watt. Energi kan lagres til senere brug. Se f.eks. energilagring.

Kort om Energi

- Energi er evnen til at udføre arbejde eller lave varme.
- Energi kan ændres fra en form til en anden men aldrig forsvinde.
- Energien i universet er konstant. ----

Definition

Fra et fysisk synspunkt indeholder (eller lagrer) ethvert virkeligt system en mængde, som man kalder energi. Man kan ikke forestille sig energi som en fast enhed, og det er bedst at betragte den som noget, der gør det muligt at lave forudberegninger. Energi er en måde at beskrive et legemes tilstand på, den såkaldte tilstandsstørrelse. Med tilstand kan der menes både temperatur, form, beliggenhed, bevægelsestilstand osv. Når legemet bliver udsat for et arbejde, stiger dets energi, men udretter legemet selv et arbejde, mindskes dets energi. Her fremkalder arbejdet altså en tilstandsændring f.eks. i form af en temperatur-, form-, placerings- eller hastighedsændring. Energi kan hverken skabes eller fjernes i fysiske processer, men kun omdannes til andre energityper, og arbejde findes ikke i et hvilende system. Energi er knyttet til beregning af, hvor meget arbejde et fysisk system kan bringes til at udføre. Det kræver energi at arbejde, og derfor begrænser energibeholdningen i et system den mængde arbejde, som systemet kunne tænkes at udføre. Det bør bemærkes, at det ikke er al energien i et system, der er opbevaret på en måde, så det kan udføre arbejde. Derfor kan det i praksis være en meget mere begrænset mængde energi, der er til rådighed, end den totale mængde i systemet. Energibegrebet gør det også muligt at lave tværfaglige forudberegninger. Hvis man f.eks. antager, at man er i et lukket system (dvs. i et system, hvor loven om energiens konstans gælder), kan man forudsige hvor hurtigt et hvilende legeme kan bringes til at bevæge sig, hvis en præcis mængde varme blev fuldstændig omdannet til bevægelse i legemet (Altså: hvor langt vil kanonkuglen nå ud, når man bruget 1 kg krudtladning?) Tilsvarende kan man beregne, hvor meget varme der vil komme ud af at ophæve nogle bestemte, kemiske bindinger. (Altså: hvor meget varme vil det give, hvis gæren slår 100 g sukker i stykker?)

Formler

E = m \cdot g \cdot h

Beliggenhedsenergi er lig med masse gange tyngdeacceleration gange højde.
-

E = U \cdot I \cdot t

Elektrisk energi er lig med spænding gange strømstyrke gange tid
-

E = m \cdot c^2

Energien i en partikel er lig med masse gange lystets hastighed i 2.
-

E = h \cdot \nu

Kvanteenergi er lig med det Planckske virkningskvant gange frekvensen (betegnes med det græske bogstav "nu") SI-enheden for bade energi og arbejde er joule (J). Den er opkaldt efter James Prescott Joule til ære for hans eksperimenter over forholdet mellem mekanik og varme. I lidt mere simple begreber er 1 joule lig med 1 newton meter, eller udtrykt i grundlæggende SI-enheder: 1 J = 1 kg m²/s². I cgs-enheder er 1 erg = 1 g cm²/s².

Energiformer

Energi kan omdannes til forskellige typer. Man skelner mellem følgende:
- Mekanisk energi
- Bevægelsesenergi: Energi, som befinder sig i en genstand, der er i bevægelse (i forhold til et miljø, der bevæger sig anderledes). Bevægelsesenergi er den energiform, som er knyttet til legemers bevægelse. (Altså: hvor meget mere energi er der i en bil, der kører 60 km/t end i en, der overholder trafikbestemmelserne?)
- Potentiel energi: Energien i en genstand, der befinder sig i et potentiale, f.eks. Jordens tyngdefelt. Potentiel energi er energi, der er knyttet til muligheden for at overgå til en lavere energitilstand. En masse, der bliver sluppet over jorden, har en potentiel energi, der skyldes at trækket fra jordens tyngdekraft omsættes til bevægelsesenergi. (Altså: hvor dybt skal vandet være, hvis jeg vil overleve at lave hovedspring fra 3 m højde?)
- Elektrisk energi F.eks. en elektron i et elektrisk felt.
- Kemisk energi: Egentlig potentiel energi på det atomare plan. Under kemiske reaktioner bliver denne energi forvandlet til andre. Kemisk energi er egentlig en form for potential energi, der hænger sammen med danne eller bride kemiske bindinger. (Altså: hvor meget sukker kan planten danne, når den har opfanget 10 fotoner i bølgelængden 470 nm?)
- Strålingsenergi: Potentiel energi på det subatomare plan. Se elektromagnetisk stråling.
- Varmeenergi (begrebet termisk energi er bedre, for varme er en processtørrelse, mens energi er en tilstandstørrelse): Bevægelse hos molekyler og atomer i alle stoffer ud over den temperaturgivne, termiske energi. Varme er knyttet til den indre bevægelsesenergi i en masse, ’’men den er ikke en egentlig energiform’’. Varmen har mere med arbejde at gøre, for den er et udtryk for energiskift. Når man siger, at varme repræsenterer et skift henviser præcist til den energi, så er udtrykket forbundet med den tilfældige bevægelse ved faseskift hos atomer og molekyler i en kendt masse. Den konstante mængde af varme og arbejde i et lukket system udtrykkes i termodynamikkens 1. lov. (Altså: når drinken bliver ved med at være 0 grader varm, så længe der er en stump af isterningen tilbage, så skyldes det energiforbruget ved vandmolekylernes overgang fra fast fase til flydende fase).

Masse

Efter Albert Einstein ved man, at masse og energi kann omveksles til hinanden efter den berømte formel: :

E = m \cdot c^2

hvor c er lysets hastighed. Ligningen viser, at masse yder et bidrag til energien i et system. Når man ser bort fra kernespaltning ved fusionskraftværkerne, og de forskellige eksperimenter vedrørende kvantefysik, er masseforskellen i forbindelse med energiforandringer dog langt under målenøjagtigheden.

Energiforbrug i hverdagen

- Opvarmning som kemisk energi, der bliver forvandlet fra brændstoffets kemiske energi til termisk energi og frigivet fra systemet som varme.
- Elektrisk strøm som transporteret elektrisk energi.
- Brændstof som bærer af kemisk energi, der bruges til fremdrift efter forvandling til bl.a. bevægelsesenergi.

Energireserver

Fossile energistoffer

- Kul (Stenkul, Brunkul)
- Tørv
- Mineralolie
- Oliesand/Olieskifer
- Naturgas

Kerneenergi

- Uran
- Thorium

Vedvarende energikilder

- Bioenergi er kemisk energi
- Geotermisk energi er termisk energi
- Tidevandskraft er for det meste potentiel energi
- Solenergi er også strålingsenergi
- Vandkraft er for det meste potentiel energi
- Bølgeenergi er potentiel energi
- Vindenergi er bevægelsesenergi Alle stoffer har kemisk energi, som bliver forandret i de kemiske reaktioner.

Målestokke

De følgende opstillinger skal hjælpe til at få en fornemmelse af de størrelsesforhold i forbindelse med energi (værdierne er ikke nøjagtige): ; 10⁰ J = 1 J = 1 Ws = 1Nm : potentiel energi, som bliver oplagret i et stykke chokolade (ca. 100 g), når man løfter det ca. 1 m. ; 2,5
- 10⁶ J = 2500 kJ : et menneskes daglige energibehov. ; 3,6
- 10⁶ J = 3600 kJ = 3600 kWs = 1kWh : Afregningsenhed for strøm/gas osv.

Se også

atomkraft brændselscelle bølgeenergi distribueret elproduktion dynamo dæmning elektricitet Entropi Enthalpi energilagring energioverførsel fotosyntese saltkraft solcelle solenergi solvarme Termodynamik tidevandsenergi transducer turbine vandkraft vandmølle vindenergi vindmølle

Eksterne henvisninger

- Robert P Crease, "What does energi really mean?", Physics World, July 2002
- Online version: http://www.physicsweb.org/article/world/15/7/2
- [http://www.zero.no/fakta/20030216.php 16/02-2003, zero.no: De fornybare energikildene - Zero Emission Resource Organisation]
- http://www.energycamp.dk/

Litteratur

- Feynman, Richard. Six Easy Pieces: Essentials of Physics Explained by Its Most Brilliant Teacher. Helix Book. See the chapter "conservation of energi" for Feynman's explanation of what energi is, and how to think about it.
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756 Kategori:Fysik Kategori:Klassisk mekanik Kategori:Energi Kategori:Økologi ja:エネルギー ko:에너지 ms:Tenaga simple:Energy th:พลังงาน

Varme

Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi. I det følgende drejer det sig om varme i den snævre betydning. Varme er ligesom arbejde bundet til transport, så den er altså en hændelses- eller procesmængde. Varme bliver ikke udvekslet, kun transporteret i én retning. I termodynamiske ligevægtstilstande, hvor der ikke foregår nogen processer, lader varmen sig ikke definere direkte, men kun som en rest ifølge termodynamikkens 1. lov. Når det drejer sig om varmetransportprocesser, kan tætheden i varmestrømmen defineres ved hjælp af en temperaturgradient.

Et eksempel til forklaring

Når jordoverfladen er udækket på en stjerneklar nat, har vi to systemer med forskelligt indhold af termisk energi. På den ene side systemet (jordoverfladen, bilruden, æbleblomsten) med meget energi efter en solvarm dag, og på den anden side systemet (verdensrummet) med en ekstremt lav energi. Den kulde, som vi oplever sådan en nat, er altså en sansemæssig erfaring af, at varmetransporten går én vej, nemlig fra jorden til verdensrummet. Transportens voldsomhed, "temperaturgradienten", kan ses af, at der dannes rim på jorden og is på bilruden, mens æbleblomsten visner. Det samme kan beskrives i tal ved at måle temperaturfaldet. Hvor absurd det end lyder i daglig tale, så er nattefrosten altså et udtryk for varme, ganske vist en varme, som bliver flyttet bort fra os.

Se også

- Varmeenergi Kategori:Fysik Kategori:DK5 53.5 ja:熱

Vinter

:Denne side handler om årstiden vinter. For asen, se Vinter (nordisk mytologi) Vinter (nordisk mytologi) Vinter (nordisk mytologi) Vinter er den del af året, hvor den nordlige halvkugle på grund af Jordens hældning vender bort fra solen. Det giver korte dage og lange nætter og dermed nedsat indstråling og opvarmning. Solen står lavt på himlen, og dens stråler skal derfor gennemtrænge en tykkere del af atmosfæren, hvilket bevirker, at varmeeffekten nedsættes.. Ofte møder man den forestilling, at solen er længere væk om vinteren, men det forholder sig faktisk omvendt. Solen er lidt nærmere Jorden om vinteren, fordi Jordens bane omkring solen er elliptisk. Med vinter forbinder man på vore breddegrader også muligheden for snefald. Snevejr med snestorm og snefygning kan forekomme. Vi har begreber som snemand og vintersange som f. eks. Jeppe Aakjærs Sneflokke kommer vrimlende. [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=aakjaer2000042205] Det kolde vejr giver mulighed for vintersport, f.eks. skiløb og skihop, selv om en hel del vinteraktiviteter afholdes indendørs i idrætshaller, f.eks. ishockey. Trafikken kan gå i stå, når frosten sætter ind og gør vejene isglatte og i snevejr måske ufremkommelige. Farvandene fryser til i de koldeste isvintre og isbrydere må sikre gennemsejlingen. Nogle vinterbader, og andre følger trækfuglene sydpå for at undgå kulden og måske vinterdepression. Ingen officiel meteorologisk definition; men for Danmark er foreslået perioden, hvor minimumstemperaturen ligger under 0 °C (ca. 1. december til ca. 24. marts). Man kan også beskrive vinteren ved at kalde den perioden mellem efterår og forår. Kalendermæssigt regnes vinteren for at være perioden fra 1. december til 1. marts. På den sydlige halvkugle har man sommer, når vi har vinter.

Se også

- Vinter (flertydig) - for andre betydninger.
- Årstid Kategori:DK5 55.8 ja:冬 simple:Winter

Temperatur

Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder. Temperatur kan måles på forskellige måder, men generelt kaldes et instrument til måling af temperatur for et termometer. Gennem tiderne er der blevet brugt en lang række forskellige temperaturskalaer, hvoraf man i Danmark og det meste af Europa kender og primært anvender Celsius-skalaen. Dertil findes fahrenheit-skalaen, som bruges i engelsktalende lande, samt Réaumur- og Rankine-skalaerne. I mange teknisk-videnskabelige sammenhænge anvendes den såkaldte kelvin-skala - en temperatur udtrykt i Kelvin-grader omtales også som absolut temperatur.

Termisk energi i stoffet

Hvis en stofansamling rummer en vis mængde termisk energi, vil stoffets atomer eller molekyler bevæge sig - jo højere temperetur, desto mere bevægelse. Da atomerne/molekylerne ikke kan "sidde mere stille" end det at være helt ubevægelige, findes der en nedre grænse for temperatur: Denne grænse kaldes for det absolutte nulpunkt, og udtrykt på Celsiusskalaen ligger dette punkt ved -273,15°. I gasser er temperaturen direkte proportional med de enkelte atomers/molekylers gennemsnitlige bevægelsesenergi. Læren om temperaturs egenskaber kaldes termodynamik.

Strålingstemperatur

Legemer ved alt andet end det absolutte nulpunkt udsender elektromagnetisk stråling i et spektrum som er karakteristisk for legemets temperatur; dette giver mulighed for at bestemme et legemets overfladetemperatur fra afstand, uden at berøre legemet med et termometer - for eksempel har man på denne måde fastslået overfladetemperaturerne for stjerner der befinder sig snesevis af lysår fra Jorden.

Praktiske betragtninger

Celsius-skalaen går fra 0°C (frysepunktet) til 100°C (kogepunktet).
Dividér Celsius-temperaturen med 5, gang med 9 og slut af med at addere 32, så har du temperaturen i Fahrenheit. Eksempel: 25°C = 77°F Fahrenheit-skalaen går tilsvarende fra 32°F til 212°F.
Træk 32 grader fra Fahrenheit-temperaturen, dividér med 9 og gang med 5 - så får du temperaturen i Celsius. Eksempel: 100°F = 37,5°C

Se også

- Centrumtemperatur
- Feber
- Kropstemperatur
- Stuetemperatur
- Stegetemperatur

Eksterne henvisninger

- Kirstine Meyer, Temperaturbegrebets udvikling gennem tiderne samt dets sammenhæng med vexlende forestillinger om varmens natur (disputats), 1909.
- [http://www.chemie.fu-berlin.de/chemistry/general/units_en.html#temp Celsius, Fahrenheit, Kelvin, Réaumur, and Rankine Temperature Conversion]
- [http://www.dmi.dk Vejr for enhver handler om temperaturen målt i grader (notation: °)] Kategori:Termodynamik Kategori:DK5 53.5 ja:温度 ko:온도 th:อุณหภูมิ

Pels

Pels er den tætte behåring som nogle pattedyr har.

Se også

- Tøj (Beklædningsgenstande)

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041220005004.htm 2004-12-30, Sciencedaily: After Combing The Scientific Literature, Researchers Conclude Head Hair And Fur Aren't The Same]

Koordinat

Koordinat er angivelse af et punkts placering i et givent koordinatsystem. Kategori:Grafer

Biernes sprog

Biernes sprog er overraskende kompliceret. Biens antenner virker som kemoreceptorer, dvs. som vores lugtesans. Men da antennerne sidder et stykke fra hinanden kan bierne retningsbestemme en lugt, antennerne benyttes også til at føle små trykforskelle, f.eks. til når bierne kommunikerer via bevægelser. Biens øjne er som hos alle andre insekter sammensatte. De kan ikke afstandsbedømme eller se rødt lys, men kan til gengæld se ultraviolet lys. Mange blomster har smukke ultraviolette mønstre til at lokke bierne til deres nektar. En stor del af biernes kommunikation foregår via dufte - feromoner, som bierne udsender via kirtler på bagkroppen og spreder ved at svirre med vingerne. Specielt dronningen benytter sig af feromoner til at holde alle arbejderbierne under kontrol. Men også vibrationer, lyde og mønstre benyttes til kommunikation mellem bierne. Mest speciel er indsamlerbiernes måde at dirigere kolleger til gode indsamlingssteder. indsamlerbierne benytter en helt standardiseret dans til at kommunikere koordinater og afstande med. Biernes dans kaldes svansedansen.

Svansedansen

En indsamlerbi, der har fundet et godt indsamlingssted for nektar, pollen eller vand kan kommunikere både afstanden fra boet og kompasretningen i forhold til solen. Dansen udføres som et løb i en ottetalsformet bane. I midten af banen udføres svanseløbet, hvor bien svinger hele kroppen fra side til side og svirrer med vingerne. Svansedansen udføres på de lodrette tavler inde i bikuben. Vinklen som svanseløbet udføres i, i forhold til lodret, svarer meget nøjagtigt til kompasretningen i forhold til solen hen til indsamlingsstedet. Omdrejningshastigheden i ottetalsbanen angiver afstanden til indsamlingsstedet. Interesserede indsamlerbier flokkes om den kommunikerende bi. Indsamlerbierne udstøder små korte Uh!-lyde, der får den dansende bi til at stoppe op og uddele smagsprøver. Dansen bruges også af en bisværm til a finde et egnet bo. bisværm Biernes solkompas er meget nøjagtigt. Indsamlerbierne skal ud over at decifrere svansedansen også korrigere svanseløbets vinkel, da solens bane over himlen har ændret sig i forhold til tidspunktet hvor den dansende bi indsamlede. bierne har dertil et indre ur der passer med ca. et kvarters nøjagtighed. Den dansende bi korrigerer rent faktisk sin dans derefter. I totalt overskyet vejr, hvor solen ikke er til at se er det kun de gamle erfarne bier, der indsamler. De flyver efter landemærker i stedet for efter solen. Ved let overskyet vejr kan bierne udnytte en sans, der gør dem i stand til at se polariseret lys, dvs. de kan se lysets retning og derudfra beregne hvor solen står på himlen. Skal bierne signalere, at det interessante sted med fx. nye blomster er lige i nærheden, bruger de en cirkeldans i stedet. Retningen har da ingen betydning.

Kilder/Henvisninger

- Noter fra undervisningen på Odense Universitet. Underviser: Axel Michelsen Kategori:Sprog Kategori:Entomologi

Bivoks

Bivoks produceres af bier i kirtler på bagkroppen og ses som små skæl, der vokser ud mellem leddene i biens bagkrop. Voksen bruges af bierne til at bygge de vokstavler, som hele boet består af. Tavlerne består af omtrent vandretliggende, sekskantede celler til begge sider. Biavleren vil tilskynde bierne til at bygge indenfor flytbare rammer. Det gør han ved at forsyne rammerne med en voksplade, hvor det sekskantede mønster er præget på begge sider (kunsttavler). Voksen får biavleren ved omsmeltning af gamle vokstavler. Der kan kun anvendes ren bivoks til dette formål, da bierne vil ikke bygge på andet. Det kan dog også lade sig gøre at bruge plader af plastic. Der vil i biavlen normalt opstå et overskud af voks, der kan anvendes til en lang række formål bl. a. lys, kosmetik, salver. En støbeteknik, voksudsmeltningsstøbning (à cire perdue) anvendes til bronzestøbning. Bierne bruger omkring 8 gram honning for at producere et gram voks. Kategori:DK5 63.8

Bistade

Biavler

En biavler er en person der holder honningbier. I modsætning til andre dyr, der avles af mennesker, er bierne ikke under avlerens fulde kontrol. Bierne holdes ikke indespærret. Biavleren har normalt heller ikke avlen under fuld kontrol. Biavleren tilbyder efter bedste evne bifamilierne de optimale bolig- og leveforhold. Han høster deres indsamlede vinterforråd (honning) og giver som erstatning sukker. De fleste danske biavlere er organiseret i Danmarks Biavlerforening

Eksterne henvisninger

- [http://www.biavl.dk/ Danmarks Biavlerforening] simple:Apiculture

Bestøvning

Hvad er bestøvning?

Bestøvning er i første omgang overførsel af pollen fra én plante til en anden. Nøjere betragtet sker bestøvningen dog først, når pollenkornet har ført sædcellen frem til ægcellen via det pollenrør, den danner ved spiring ned gennem griflen. Bestøvning er altså egentlig det samme som befrugtning. Undersøgelser af bestøvning samler mange videnområder som f.eks. botanik, havebrug, entomologi og økologi.

Bestøvningsmetoder

Sporebærende planter og nåletræerne baserer deres succes i bestøvningen på massevirkning, hvor millioner af sporer eller pollenkorn spredes og føres vidt omkring med vinden. Først da blomsterplanterne opstod, og samvirket med insekterne blev skabt, opnåede planterne en mere præcis bestøvning. Bestøvning er vigtig for planterne, for det er på den måde, den næste generation bliver dannet. Både planter og insekter har i løbet af de mange millioner år forfinet samarbejdet, sådan at der skal præsteres færre og færre pollenkorn for at få gennemført en vellykket bestøvning. Den seneste udvikling ad denne vej ses hos orkidéerne, som nu ofte er knyttet til en enkelt insektart. orkidé]

Bestøvertyper

- Entomofili: bestøvning ved insekter
- Bibestøvning på Solsikke (Helianthus)
- Bestøvning af orkidéer på Madagaskar kræver natsværmere med en 30 cm lang tunge.
- Biller bestøver Palmebregne (Cycas)
- Zoofili: bestøvning ved store dyr som fugle eller flagermus
- Kolibri
- Anemofili: bestøvning ved vind
- Meget almindelig hos græsser
- Ægte Kastanje (Castanea sativa)
- Nåletræer
- Hydrofili: bestøvning ved vand
- Ålegræs (Zostera)

Specielle bestøvningsformer

For at tiltrække bestøvere har nogle blomster som f.eks. Solsikke en mørkere midte, der kun kan opdages under ultraviolet lys, som insekterne kan se. Der kan også være mønstre i kronbladene, såkaldte nektarlinjer. Visse grupper af blomsterplanter har dog udviklet sig bort fra insektbestøvningen og er gået tilbage til vind- eller vandbestøvning. Som eksempler kan nævnes græsserne (jf. Almindelig Rug (Secale cereale), der drær) eller rakleplanterne (Pil (Salix), Poppel (Populus), Bøg (Fagus), Hassel (Corylus) osv.)

Selvbestøvning

Bestøvningen er et led i den kønnede formering, og planterne har udviklet mange mekanismer til at forhindre selvbestøvning:
- forskudt dannelse af hanlige og hunlige dele af blomsten
- dannelse af to racer med forskellig længde på de hanlige og hunlige dele
- men mest af alt: kemisk eller fysisk forhindring af, at eget pollen spirer ned gennem griflen. Disse arrangementer skaber en øget sikkerhed for, at der hele tiden sker en ny opblanding i arvematerialet, så planterne undgår problemer ved indavl. Omvendt giver det besvær i forbindelse med frugtavl, hvor langt de fleste sorter af æbler, pærer, blommer osv. er fremmedbestøvede. Der må altså plantes mindst to forskellige sorter inden for insekternes flyveradius på ca. 50 m.

Miljøproblemer

Bestøvning af afgrøder er blevet en miljøsag på grund af to modsatrettede udviklingsforløb. Tendensen til at dyrke monokulturer betyder, at der kræves et større antal af bestøvere i blomstringstiden end nogensinde før, og dog er området fattigt på næring eller ligefrem livsfarligt for bier resten af sæsonen. Den anden tendens er nedgangen i bestøvernes antal på grund af forkert eller overdreven brug af pesticider, nye sygdomme og snyltere hos bier, skovrydning, nedgang i antallet af biavlere, urbanisering, nedlæggelse af levende hegn og andre biotoper i landskabet og folks skræk for ”bier” (der som oftest er hvepse). Omfattende flysprøjtning mod myg på grund af faren for malaria har fremskyndet tabet af bestøvere.

Eksternt link

[http://hjem.get2net.dk/finnch/biplantekalender%20.PDF Biplantekalender 1999 fra Dansk Biavlerforening]

Kilder/Litteratur

- Finn Christensen: Biplanteflora, ISBN 8787905221
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt: Munksgaards Økologiatlas, ISBN 8716107756
- Eigil Holm: Bestøvningsbiologi, 1978 ("Natur og Museum"-serien) Kategori:Økologi ja:受粉

Biavl

Ved biavl forstås både det at holde honningbier i bistader med henblik på at høste honning og avlsarbejdet, der ved udvælgelse og krydsning sigter mod at fremme ønskede egenskaber hos bierne. Mennesker har holdt bier i årtusinder. Udnyttelsen af biernes produkter: honning, bivoks og propolis har traditionelt været den vigtigste årsag til biavl; men i dag er bestøvning af landbrugsafgrøder og frugttræer den økonomisk set vigtigste side af erhvervsbiavlen. Mens der i Danmark igennem mange år har været konstant tilbagegang iblandt erhvervsbiavlere, er hobbybiavlen i de senere år blevet mere populær. Mens en erhvervsbiavler har flere hundrede bistader, har et stigende antal parcelhus- og kolonihaveejere et eller to bistader i haven. Placeres staderne med omhu, generer bierne ikke naboer eller folk, der færdes i haven. Efter invasionen af Varroamider i 1980'erne har det ikke været muligt for honningbier at overleve vildt i store dele af Europa. Biernes overlevelse er afhængig af biavlerens aktive bekæmpelse af miderne. simple:Apiculture

Gen

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Se også

- Genetik
- Genteknologi
- Arv (genetisk) ja:遺伝子 ko:유전자 simple:Gene th:หน่วยพันธุกรรม

List of subgroups of the order Coleoptera

This article classifies the subgroups of the order Coleoptera (beetles) down to the level of families, following the system in American Beetles. A few subfamilies, tribes and synonyms are shown here where a family has been reclassified. Order Coleoptera (beetles)
- Suborder Adephaga Schellenberg 1806
- Amphizoidae LeConte 1853 (trout-stream beetles)
- Carabidae Latreille 1802 (ground beetles)
- Cicindelinae, formerly Cicindelidae Latreille 1802 (tiger beetles)
- Paussinae, formerly Paussidae Latreille 1807
- Dytiscidae Leach 1815 (predacious diving beetles)predacious diving beetle]
- Gyrinidae Latreille 1802 (whirligig beetles)
- Haliplidae Aube 1836 (crawling water beetles)
- Hygrobiidae Régimbart 1878 (1837)
- Noteridae C.G. Thomson 1860 (burrowing water beetles)
- Rhysodidae Laporte 1840 (wrinkled bark beetles)
- Trachypachidae C.G. Thomson 1857(false ground beetles)
- Suborder Archostemata Kolbe 1908
- Crowsonellidae Iablokoff-Khnzorian 1983
- Cupedidae Laporte 1836 (reticulated beetles)
- Micromalthidae Barber 1983 (telephone-pole beetles)
- Ommatidae Sharp and Muir 1912
- Suborder Myxophaga Crowson 1955
- Hydroscaphidae LeConte 1874 (skiff beetles)
- Lepiceridae Hinton 1936
- Sphaeriusidae Erichson 1845 (minute bog beetles) (= Microsporidae: Bulletin of Zoological Nomenclature 57(3): 182-184.)
- Torridincolidae Steffan 1964
- Suborder Polyphaga Emery 1886
- Infraorder Bostrichiformia Forbes 1926
- Superfamily Bostrichoidea Latreille 1802
- Anobiidae Fleming 1821 (death watch beetles)
-
- Ptininae, formerly Ptinidae Latreille 1802 (spider beetles)
- Bostrichidae Latreille 1802 (horned powder-post beetles)
-
- Lyctinae, formerly Lyctidae Billberg 1820 (powder post beetles)
-
- Endecatominae, formerly Endecatomidae LeConte 1861
- Dermestidae Latreille 1804 (skin beetles)skin beetle]
-
- Thorictinae, formerly Thorictidae Agassiz 1846
- Jacobsoniidae Heller 1926 (Jacobson's beetles)
- Nosodendridae Erichson 1846 (wounded-tree beetles)
- Superfamily Derodontoidea LeConte 1861
- Derodontidae LeConte 1861 (tooth-necked fungus beetles)
- Infraorder Cucujiformia Lameere 1938
- Superfamily Chrysomeloidea Latreille 1802
- Bruchidae Latreille 1802 (pea and bean weevils)
- Cerambycidae Latreille 1802 (long-horned beetles)
- Chrysomelidae Latreille 1802 (leaf beetles)leaf beetle]]
-
- Cassidinae (tortoise beetles subfamily)
- Megalopodidae Latreille 1802
- Orsodacnidae C. G. Thomson 1869
- Superfamily Cleroidea Latreille 1802
- Acanthocnemidae Crowson 1964
- Chaerosomatidae Crowson 1952
- Cleridae Latreille 1802 (checkered beetles)
- Melyridae Leach 1815 (soft-winged flower beetles)
- Phloiophilidae Kiesenwetter 1863
- Phycosecidae Crowson 1952
- Prionoceridae Lacordaire 1857
- Trogossitidae Latreille 1802 (bark-gnawing beetles)
- Superfamily Cucujoidea Latreille 1802
- Alexiidae Imhoff 1856
- Biphyllidae LeConte 1861 (false skin beetles)
- Boganiidae Sen Gupta and Crowson 1966
- Bothrideridae Erichson 1845 (dry bark beetles)
- Byturidae Jacquelin du Val 1858 (fruitworm beetles)
- Cavognathidae Sen Gupta and Crowson 1966
- Cerylonidae Billberg 1820 (minute bark beetles)
- Coccinellidae Latreille 1807 (lady beetles)lady beetle
- Corylophidae LeConte 1852 (minute fungus beetles)
- Cryptophagidae Kirby 1937 (silken fungus beetles)
- Cucujidae Latreille 1802 (flat bark beetles)
- Discolomatidae Horn 1878
- Endomychidae Leach 1815 (handsome fungus beetles)
-
- Merophysiinae, formerly Merophysiidae Seidlitz, 1872
- Erotylidae Latreille 1802 (pleasing fungus beetles)
- Helotidae Reitter 1876
- Hobartiidae Sen Gupta and Crowson 1966
- Kateretidae Erichson in Agassiz 1846 (short-winged flower beetles) (= Brachypteridae. ICZN Op. 1916, 1999).
- Laemophloeidae Ganglbauer 1899 (lined flat bark beetles)
- Lamingtoniidae Sen Gupta and Crowson 1966
- Languriidae Crotch , 1873 (lizard beetles)
- Latridiidae Erichson 1842 (minute brown scavenger beetles)
- Monotomidae Laporte 1840 (root-eating beetles)
-
- Rhizophaginae, formerly Rhizophagidae Redtenbacher 1845
- Nitidulidae Latreille 1802 (sap-feeding beetles)
- Passandridae Erichson 1845 (parasitic flat bark beetles)
- Phalacridae Leach 1815 (shining flower beetles)
- Phloeostichidae Reitter 1911
- Propalticidae Crowson 1952
- Protocucujidae Crowson 1954
- Silvanidae Kirby 1937 (silvanid flat bark beetles)
- Smicripidae Horn 1879 (palmetto beetles)
- Sphindidae Jacquelin du Val 1860 (dry-fungus beetles)
- Superfamily Curculionoidea Latreille 1802
- Anthribidae Billberg 1820 (fungus weevils)
- Attelabidae Billberg 1820 (tooth-nosed snout beetles)
- Belidae Schönherr 1826 (primitive weevils)
-
- Aglycyderinae, formerly Aglycyderidae Wollaston 1864
-
- Oxycoryninae, formerly Oxycorynidae Schönherr 1840
- Brentidae Billberg 1820 (straight-snouted weevils)
-
- Apioninae, formerly Apionidae Schönherr, 1823
- Caridae Thompson 1992
- Curculionidae Latreille 1802 (snout beetles and true weevils)true weevil
-
- Scolytinae, formerly Scolytidae Latreille 1807 (typical bark beetles)
- Ithyceridae Schönherr 1823 (New York weevils)
- Nemonychidae Bedel 1882 (pine-flower snout beetles)
- Superfamily Lymexyloidea Fleming 1821
- Lymexylidae Fleming 1821 (ship-timber beetles)
- Superfamily Tenebrionoidea Latreille 1802
- Aderidae Winkler 1927 (antlike leaf beetles)
- Anthicidae Latreille 1819 (antlike flower beetles)
- Archeocrypticidae Kaszab 1964
- Boridae C. G. Thomson 1859 (conifer bark beetles)
- Chalcodryidae Watt 1974
- Ciidae Leach 1819 (minute tree-fungus beetles) (= Cisidae)
- Colydiidae Erichson 1842 (cylindrical bark beetles)
- Melandryidae Leach 1815 (false darkling beetles)
- Meloidae Gyllenhal 1810 (blister beetles)blister beetle]
- Monommatidae Blanchard 1845 (opossum beetles)
- Mordellidae Latreille 1802 (tumbling flower beetles)
- Mycetophagidae Leach 1815 (hairy fungus beetles)
- Mycteridae Blanchard 1845 (palm and flower beetles)
-
- Hemipeplinae, formerly Hemipeplidae Lacordaire, 1854
- Oedemeridae Latreille 1810 (pollen-feeding beetles)
- Perimylopidae St. George 1939
- Prostomidae C. G. Thomson 1859 (jugular-horned beetles)
- Pterogeniidae Crowson 1953
- Pyrochroidae Latreille 1807 (fire-colored beetles)
-
- Cononotini or Cononotidae
-
- Pedilinae, formerly Pedilidae Lacordaire 1859
- Pythidae Solier 1834 (dead log bark beetles)
- Rhiphiphoridae Gemminger and Harold 1870 (wedge-shaped beetles)
- Salpingidae Leach 1815 (narrow-waisted bark beetles)
-
- Elacatini or Elacatidae
-
- Inopeplinae, formerly Inopeplidae Grouvelle 1908
- Scraptiidae Mulsant 1856 (false flower beetles)
- Stenotrachelidae C. G. Thomson 1859 (false long-horned beetles)
-
- Cephaloinae, formerly Cephaloidae LeConte 1852
- Synchroidae Lacordaire 1859
- Tenebrionidae Latreille 1802 (darkling beetles)
-
- Alleculinae, formerly Alleculidae Laporte 1840
-
- Lagriinae, formerly Lagriidae Latreille 1825
-
- Nilionini or Nilionidae Lacordaire 1859
-
- Petriini or Petriidae
- Tetratomidae Billberg 1820 (polypore fungus beetles)
- Trachelostenidae Lacordaire 1859
- Trictenotomidae Blanchard 1845
- Ulodidae Pascoe 1869
- Zopheridae Solier 1834 (ironclad beetles)
- Infraorder Elateriformia Crowson 1960
- Superfamily Buprestoidea Leach 1815
- Buprestidae Leach 1815 (metallic wood-boring beetles)
- Schizopodidae LeConte 1861
- Superfamily Byrrhoidea Latreille 1804
- Byrrhidae Latreille 1804 (pill beetles)
- Callirhipidae Emden 1924 (cedar beetles)
- Chelonariidae Blanchard 1845 (turtle beetles)
- Cneoglossidae Champion 1897
- Dryopidae Billberg 1820 (long-toed water beetles)
- Elmidae Curtis 1830 (riffle beetles)
- Eulichadidae Crowson 1973
- Heteroceridae MacLeay 1825 (variegated marsh-loving beetles)
- Limnichidae Erichson 1846 (minute marsh-loving beetles)
- Lutrochidae Kasap and Crowson 1975 (robust marsh-loving beetles)
- Psephenidae Lacordaire 1854 (water penny beetles)
- Ptilodactylidae Laporte 1836 (toe-winged beetles)
- Superfamily Dascilloidea Guerin-Meneville 1843
- Dascillidae Guérin-Méneville 1843 (1834) (soft-bodied plant beetles)
- Rhipiceridae Latreille 1834 (cicada parasite beetles)
- Superfamily Elateroidea Leach 1815
- Artematopodidae Lacordaire 1857 (soft-bodied plant beetles) = (Eurypogonidae)
- Brachypsectridae Leconte and Horn 1883 (Texas beetles)
- Cantharidae Imhoff 1856 (soldier beetles)
- Cerophytidae Latreille 1834 (rare click beetles)
- Drilidae Blanchard 1845
- Elateridae Leach 1815 (click beetles)click beetle]
-
- Cebrioninae, formerly Cebrionidae Latreille 1802
- Eucnemidae Eschscholtz 1829 (false click beetles)
- Lampyridae Latreille 1817 (firefly beetles)
- Lycidae Laporte 1836 (net-winged beetles)
- Omalisidae Lacordaire 1857
- Omethidae LeConte 1861 (false firefly beetles)
- Phengodidae LeConte 1861 (glowworm beetles)
- Plastoceridae Crowson 1972
- Podabrocephalidae Pic 1930
- Rhinorhipidae Lawrence 1988
- Telegeusidae Leng 1920 (long-lipped beetles)
- Throscidae Laporte 1840 (false metallic wood-boring beetles) = (Trixagidae)
- Superfamily Scirtoidea Fleming 1821
- Clambidae Fischer 1821 (minute beetles)
- Decliniidae Nikitsky et al 1994
- Eucinetidae Lacordaire 1857 (plate-thigh beetles)
- Scirtidae Fleming 1821 (marsh beetles) (= Helodidae)
- Infraorder Scarabaeiformia Crowson 1960
- Superfamily Scarabaeoidea Latreille 1802
- Belohinidae Paulian 1959
- Bolboceratidae Laporte de Castelnau 1840
- Ceratocanthidae White 1842 (= Acanthoceridae)
- Diphyllostomatidae Holloway 1972 (false stag beetles)
- Geotrupidae Latreille 1802 (earth-boring dung beetles)
- Glaphyridae MacLeay 1819 (bumble bee scarab beetles)
- Glaresidae Semenov-Tian-Shanskii and Medvedev 1932 (enigmatic scarab beetles)
- Hybosoridae Erichson 1847 (hybosorid scarab beetles)
- Lucanidae Latreille 1804 (stag beetles)stag beetle]
- Ochodaeidae Mulsant and Rey 1871 (ochodaeid scarab beetles)
- Passalidae Leach 1815 (bess beetles)
- Pleocomidae LeConte 1861 (rain beetles)
- Scarabaeidae Latreille 1802 (scarab beetles)
-
- Dynastinae, formerly Dynastidae MacLeay 1819 (rhinoceros beetles)
- Trogidae MacLeay 1819 (hide beetles)
- Infraorder Staphyliniformia Lameere 1900
- Superfamily Histeroidea Gyllenhal 1808
- Histeridae Gyllenhal 1808 (clown beetles)
- Sphaeritidae Schuckard 1839 (false clown beetles)
- Synteliidae Lewis 1882
- Superfamily Hydrophiloidea Latreille 1802
- Hydrophilidae Latreille 1802 (water scavenger beetles)
-
- Georyssinae, formerly Georyssidae Laporte 1840
- Superfamily Staphylinoidea Latreille 1802
- Agyrtidae C.G. Thomson 1859
- Hydraenidae Mulsant 1844
- Leiodidae Fleming 1821 (round fungus beetles) = (Anisotomidae)
-
- Platypsyllinae Ritsema 1869 or Leptinidae
- Ptiliidae Erichson 1845 (feather-winged beetles) Ptiliidae]]
-
- Cephaloplectinae, formerly Limulodidae Sharp 1883 (horse-shoe crab beetles)
- Scydmaenidae Leach 1815 (antlike stone beetles)
- Silphidae Latreille 1807 (carrion beetles)
- Staphylinidae Latreille 1802 (rove beetles)
-
- Scaphidiinae, formerly Scaphidiidae Latreille 1807
-
- Pselaphinae, formerly Pselaphidae Latreille 1802

References

- Ross H. Arnett, Jr. and Michael C. Thomas, American Beetles (CRC Press, 2001–2002) Category:Beetles

BIELIZNA online spielautomaten Odzyskiwanie danych poker spielautomaten

:: RELATED NEWS ::

TULIP
The University of London Institute in Paris (often abbreviated ULIP, or, unofficially, TULIP) is a remote college of the University of London located in Paris. The institute was founded in Paris with the help of the British Ambassador in 1894, and became the British Institute in Paris shortly after the First World War. It left its