:: wikimiki.org ::

Drivhuseffekt

Drivhuseffekt

Ordet Drivhuseffekt bruges til at betegne tre forskellige fænomener som opgjort forneden.

Atmosfærisk drivhuseffekt

Den atmosfæriske drivhuseffekt kendetegnes ved at Jordens atmosfære tillader den kortbølgede solstråling (sollys: (lidt UVB), UVA, synligt lys og NIR (0,7–5 µm)) at passere på vej ned til overfladen, hvor den indfangede solstråling bliver omdannet til varmeenergi. Denne udsendes af jordens overflade i form af langbølget varmestråling MIR (5–30 µm) =termisk-IR. En del af atmosfæren, de såkaldte drivhusgasser, opfanger og tilbagestråler denne form for varmeenergi. Dermed bliver jordens overflade varmere, end den ville være uden en atmosfære med drivhusgasser. Typisk bliver der nævnt et tal på -18 °C uden drivhusgasser mod en global gennemsnitstemperatur på omtrent +15°C. Omtrent 66% af den samlede drivhuspåvirkning skyldes vanddamp, altså luftbåret vand og ikke vanddråber i skyerne.

Global opvarmning

I visse kredse bliver ordet drivhuseffekt brugt som synonym for den globale opvarmning, hvor årsagen er den øgede drivhuseffekt gennem den menneskeskabte drivhuseffekt. Drivhuseffekt og nedbrydningen af ozonlaget, det såkaldte ozonhul, bør ikke forveksles. Sammenhængen mellem begge er ikke umiddelbar.

Menneskeskabt drivhuseffekt

Ordet drivhuseffekt betyder, at glasfladerne i et drivhus tillader de kortbølgede af solens stråler at passere ind i det indre af drivhuset. Der rammer de blade, jord og murflader og bliver omdannet til langbølget varmeenergi. Da glasruderne ikke tillader varmestrålingen at passere, bliver resultatet altså, at drivhuset virker som en varmefælde. Det tilsvarende fænomen kan som nævnt iagttages i atmosfæren, hvor drivhusgasserne (først og fremmest vanddamp, CO₂ og metan, men også kunstigt fremstillede gasser) har samme funktion som glasset i drivhuset. Diskussionen har aldrig gået på om der er en drivhuseffekt i atmosfæren, men om der er en stigende drivhuseffekt og hvis der er om den er en menneskeskabte drivhuseffekt.

Se også

- Meteorologi
- Klimatologi
- Jordens atmosfære
- Menneskeskabt drivhuseffekt
- Global opvarmning
- Klima Kategori:Økologi ja:温室効果 ko:온실 효과 th:ปรากฏการณ์เรือนกระจก zh-min-nan:Un-sek hāu-èng

Jordens atmosfære

Tilbage til geografi, meteorologi eller økologi ---- Jordens atmosfære består af forskellige luftarter. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer. alge

Atmosfærens virkning

Atmosfæren beskytter livet på jorden ved at absorbere solens ultraviolette stråler (al UVC og næsten al UVB), forstøve meteorer, forstøve kometer, absorbere solvind og kosmisk stråling. Herudover reducerer atmosfæren temperaturforskellene mellem nat og dag samt udligner globalt set temperaturforskellene mellem områder med relativt indstrålingsoverskud, subtroperne og troperne, og områder med relativt indstrålingsunderskud, de polare egne arktis og antarktis. Dette kaldes den atmosfæriske cirkulation.

Atmosfærens opbygning

Temperaturen i jordens atmosfære varierer med højden over havoverfladen:
- Magnetosfære - ca. 5000 til mere end 60.000 km, regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med den såkaldte solvind. Magnetosfæren strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale væk fra solen. Geostationære satellitter befinder sig i ca. 36.000 km højde over ækvator.
- Ydre Van Allen strålingsbælte - ca. 10.000 - 65.000 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Exosfære - ca. 700 - 5000 km, hvor atmosfæren tynder ud til rummet.
- Indre Van Allen strålingsbælte - ca. 650 - 6.300 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Termosfære - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med højden.
- Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
- F₂-lag (>150 km)
- F₁-lag (>150 km)
- E-lag (95-150 km)
- D-lag (75-90 km)
- Mesopause - Regiongrænse.
- Mesosfære - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med højden.
- Stratopause - Regiongrænse.
- Stratosfære - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger typisk med højden på grund af opfangen ultraviolet stråling (al UVC og næsten al UVB) via stratosfærisk ozon.
- Ozonlaget - eller ozonosfæren, omkring 10 - 50 km, hvor ozon findes.
- Tropopause - Regiongrænse.
- Troposfære (en del af biosfæren) - Ved polerne: 0 - 7 km, ved ækvator 0 - 17 km, temperaturen falder typisk med højden (barometrisk højdeformel). Mere end 80% af atmosfærens masse er i troposfæren. Det er i troposfæren at der er turbulens. Det skyldes jordoverfladeujævnheder som f.eks. planter og selve overfladen. Herudover sker der opblanding på grund af lufttransport (vinde og jetstrømme), som forårsages af temperaturforskelle. Langt det meste nedbør er i denne region. Her befinder de fleste skyer sig.

Atmosfærens kemi

Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
- 78 % kvælstof (nitrogen)
- 21 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
- 1 % argon Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder. Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte.

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756.
- [http://scipp.ucsc.edu/outreach/balloon/atmos/The%20Earth.htm The Earth's Atmosphere]
- [http://ssdoo.gsfc.nasa.gov/education/lectures/magnetosphere/index.html The Magnetosphere. Dr. James L. Green]
- [http://www.nasm.si.edu/research/ceps/etp/earth/earth_mag.html Earth's Magnetosphere]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1124989201748B212 August 25 2005, iol: Meteor dust may affect climate - study] Citat: "...Friction with air molecules stripped away the rock, transforming it into a cloud of dust that trailed from 56 to 18 kilometres in altitude..."
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys ?]
- [http://www.cac.yorku.ca/general/intro.html Centre for Atmospheric Chemistry (CAC): What is Atmospheric Chemistry?]
- [http://www-as.harvard.edu/chemistry/trop/publications/jacob2000/text.html January 2000, Harvard University: The Oxidizing Power of the Atmosphere]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://sciencenow.sciencemag.org/cgi/content/full/2005/929/2 29 September 2005, Science Now: Breathing Easier Since the Jurassic] Citat: "...Atmospheric oxygen levels have fluctuated throughout Earth's history..."

Se også

- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)

Eksterne henvisninger

- [http://www.gammel.rummet.dk/4_DanskIndsats/Cluster/Jordens_rummiljo/body_jordens_rummiljo.html Udforskning af Jordens rummiljø]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22P%E5+sporet+af+E.T.%27s+%E5nde%22 dr.dk: På sporet af E.T.'s ånde]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/jorden.shtm dk4: Jorden]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011205/timed.html Ingeniøren 05/12/2001: Atmosfærens øverste grænse udforskes]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 14.08.2003, Ing.dk: Ozonlaget får det bedre]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Atmospheric_Chemistry/ Atmospheric Chemistry]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/03/030320073502.htm ScienceDaily, 2003-03-20: Surprise! Lightning Has Big Effect On Atmospheric Chemistry]

Radiofoni og ionosfæren

- [http://mitglied.lycos.de/radargrundlagen/wellen/ew18-en.html Propagation of Electromagnetic Waves]
- [http://www.transworldradio.8m.com/tutorial/tech/T3/A.html T3A Line of Sight; Reflection of VHF/UHF Signals; Ionosphere]
- [http://www.hfradio.com/qst.pdf PDF: Radio Waves and the Ionosphere]
- [http://home.online.no/~polar-ps/telecom.htm Telecommunication in the Arctic (Page 2: Radio wave distribution and northern lights)] Kategori:Økologi Kategori:Meteorologi ja:大気 ko:대기권 ms:Atmosfera

Sollys

Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling. Sollysets opdeles af os naturligt i ultraviolet sollys; (lidt UVB), UVA, synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Sollys er kilden til al energi i økosystemerne. Den opfanges af klorofylmolekylerne og omdannes igennem fotosyntesen til kemisk energi, som er bundet i druesukker. Planterne bruger selv en betydelig del af den opsamlede energi i deres respiration, men en væsentlig del går ind i fødenettene via planteæderne. Entropien gør, at den omdannede solenergi går tabt som varmestråling i forbindelse med respiration i hvert enkelt trofisk niveau. Den samlede varmeopbygning udstråles fra kloden til verdensrummet, - hvis ellers ikke drivhusgasser lægger sig imellem. Under normale forhold vil energimængden i sollys svare til mængden af varmeudstråling til rummet, sådan at kloden hverken bliver varmere eller koldere. Drivhuseffekten gør, at der ophobes varme på kloden, og diskussionen går da på, om de målbare forandringer i klimaforholdene mest af alt skyldes naturlige udsving, eller om de hovedsageligt skyldes menneskeskabte ændringer i atmosfærens sammensætning.

Se også

- Lys
- Ultraviolet lys Kategori:Fysik ja:太陽光

UVA

Ultraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.

Ultraviolet lys bølgelængder

I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
- UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
- UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
- UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget). Herudover opdeles UV-lys i:
- nær UV, NUV (380–200 nm).
- ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).

Anvendelser/virkninger

UVA

Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere. UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe. Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning. Nogle dyr, som f.eks. bier, kan se UV lys. Formodentlig hjælper dette dyrene til at finde blomster, og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten. UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter; derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden for at dæmpe UVA lyset.

UVA og UVB

Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D₃-vitaminer. En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning. Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. ([http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?name=Pigmentforstyrrelser+&categoryId=559&article=1384 kilde sundhedsguiden.dk]). Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse. "Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO₂) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.

UVB og UVC

UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.

Kilder/referencer

- [http://www.epa.gov/sunwise/uvradiation.html EPA SunWise UV Radiation]
- [http://www.physlink.com/Education/AskExperts/ae300.cfm Question: What is the wavelength of UVa, UVb, and UVc light measured in nanometers, and frequency (in Hz)?]

Se også

- Sollys
- Solbruning
- Lysstofrør
- Ultraviolet lampe, Ultraviolet lysstofrør
- Ozonlag Kategori:Fysik ja:紫外線 ms:Ultraungu simple:Ultraviolet

NIR

Infrarød (IR) stråling er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling. Navnet infrarød betyder "under rød" (fra latin infra, "under"), rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Infrarød stråling spænder over 3 dekaders bølgelængder og er mellem ca. 700 nm og 1 mm. Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter infrarød stråling): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisation.

Forskellige infrarøde intervaller

IR bliver ofte underinddelt i:
- nær infrarød NIR, IR-A DIN, 0,7–1,4 µm i bølgelængde, defineret ved vanddamps absorption og almindeligt anvendt i optiske fibre til telekommunikation fordi de optiske fibres SiO₂ lysleder her har særlig lave tab.
- kortbølget IR SWIR, IR-B DIN, 1,4–3 µm Vanddamps absorption stiger væsentigt ved 1450 nm
- mellembølget IR MWIR, IR-C DIN, også eng. intermediate-IR (IIR), 3–8 µm
- langbølget IR, termisk-IR LWIR, IR-C DIN, 8–15 µm)
- far infrarød FIR, 15–1000 µm Men disse termer er ikke præcise og bliver anvendt forskelligt i forskellige undersøgelser f.eks.:
- NIR (0,7–5 µm)
- MIR, termisk-IR (5–30 µm)
- FIR (30–1000 µm). Jordens overflade absorberer stråling fra solen (primært synligt lys og nær infrarød stråling) og genudsender det meste af energien som termisk infrarød stråling tilbage til atmosfæren. Nogle af atmosfærens gasser - specielt vanddamp - absorberer den termisk infrarøde stråling og genudsender den i alle retninger inklusiv tilbage til jordens overflade. Dette, drivhuseffekten, holder atmosfæren og overfladen meget varmere, end hvis de infrarøde gasabsorbere ikke var der. Selvom om mennesker ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Isbjørnen er et af de varmblodede dyr som er bedst isoleret mht. varmestråling. Isbjørne er formidabelt isolerede; ved over 10°C bliver de for varme, og deres varmeisolation er så god at de næsten ikke kan ses med et termisk infrarødt kamera. Kun deres fodsåler udsender detekterbar varme.

Infrarød Spektroskopi

Molekylers vibrationer

Alle bindinger i et molekyle vibrerer. De simpleste former for vibration, som kan ses på et IR-spektrum kaldes stræk og bøj. Disse kan deles op i mere komplekse typer af stræk og bøj. Generelt kan det siges, at stræk vibrationer foregår på højere bølgetal end bøj vibrationer. Der findes to former for stræk, symmetrisk og asymmetrisk. For at der kan være symmetrisk eller asymmetrisk stræk, skal der være en gruppe på 3 eller flere atomer, hvoraf minimum to af dem er identiske. Eksempler på disse er –CH3, -CH2, -NO2, -NH2 samt anhydrider. Dette er særlig nyttigt, når man har med nitrogen indeholdende grupper, da for eksempel en primær amin vil have to toppe og en sekundær kun en top. Disse vibrationer kaldes fundamentale absorberinger. Disse kan dog være med til, at komplicere ens spektrum væsentligt, da ens spektrum så kan indeholde overtone bånd, kombinerede bånd, eller differens bånd. Overtone bånd skyldes en forøgelse af energien og dermed frekvensen af bølgetallet. Overtone bånd vil som regel ligge på to eller tre gange den oprindelige værdi af bølgetallet. Det vil sige, at har man en top, på for eksempel 600 cm-1, kan dette resultere i et bånd med en lavere intensitet på 1200 cm-1, og kan dermed gøre det vanskeligere at tilordne alle toppe i ens spektrum. To vibrerende frekvenser kan samtidig supplere hinanden, og ligger denne vibration i det infrarøde spektrum kan man få det, der kaldes et kombineret bånd. Dette bånd, er en sum af to bånd, som påvirker hinanden. Et differens bånd er i bund og grund det samme, dog skal man trække de to bånd fra hinanden. En anden faktor, der kan komplicere ens spektrum, er rotationel kobling. Dette viser sig gerne som et meget bredt bånd i ens spektrum, og kan derfor fjerne nogen toppe, som ligger i det interval. Denne kobling skyldes, at hele molekylet har mulighed for at rotere. Dette optages ikke på spektrometeret, men denne rotation kan koble med de forskellige stræk og bøj vibreringer, og dermed vise sig i spektret.

Bølgetal, frekvens og lysets hastighed

Vi kender fra fysikkens verden til hastigheden af lys, samt egenskaber for bølger. Dette kan vi bruge til tydning af IR-spektre. Lys bevæger sig med en hastighed på 3 • 108 m/s, som kaldes c. Disse bølger udsendes med en frekvens kaldet f, og har enheden [s-1], da frekvensen er defineret som antal svingninger pr. sekund. Det vides også fra fysikken, at bølger udsendes med en længde, kaldet λ, eller bølgelængden. Dennes størrelse fortæller i hvilket område man befinder sig, altså om det er i det infrarøde, synlige eller mikrobølge osv. Grundet molekylers vibration ses der på den vibrerende del af det infrarøde spektrum, som ligger mellem 2,5 og 25 μm. Der er den sammenhæng mellem frekvensen og bølgelængden, at disse er omvendt proportionale. Kender man først frekvensen kan man også beregne den energi bølgen udsendes med, da disse er proportionale med hinanden, og proportionalitets konstanten er Plancks Konstant, kaldet h: En binding mellem 2 forskellige molekyler, kan på et simpelt plan betragtes som en fjeder. Blandt andet fordi, at der foregår en konstant vibration mellem disse to molekyler, hvor bindingens længde vil variere. På grund af dette, kan man benytte Hooke’s Lov. Det fremgår af Hooke’s lov, at jo højere en binding det er, f.eks. trippel, des højere område ses den på, i ens spektrum, det vil sige, dens bølgetal er blevet større. Desuden ses det, at molekyler med en høj masse vibrerer i den lave ende af spektret, det vil sige, dens bølgetal er mindre. C-H stræk findes ved højere bølgetal, end C-H bøj. Dette skyldes, at kraftkonstanten er større for en stræk-vibration end bøj. Desuden er kraftkonstanten afhængig af bindingens hybridisering. Resonansformer påvirker også kraftkonstanten. Dette skyldes, at en resonansform kan påvirke længden samt styrken af den binding. Man kan også sige, at dobbeltbindingen noget af tiden vil ligne en enkeltbinding, og derfor være svagere. Man kan bruge ovennævnte information til at beregne inden for hvilket område på ens spektrum, man kan forvente at finde et bånd, hvis man da ved hvordan ens molekyle ser ud.

Generelt om IR-spektrometeret

Et IR-spektrometer kaldes også et spektrofotometer. Der findes to slags IR-spektrometre, det ene kaldes et spredende, og det andet et Fourier Transform (FT), hvor sidstnævnte er det nyeste. Jeg vil først gennemgå det spredende. Det spredende spektrometer Spektrometeret danner en infrarød stråle, ved hjælp af en varm tråd, som sendes ind i spektrometeret, hvor et spejl deler den. Den ene stråle bruges blot som reference, så man får en baggrundsstråling, der bruges når det færdige spektrum skal laves. Den anden stråle belyser vores prøve. Herefter rammer strålen en såkaldt monochromator, som deler strålen op i et kontinuert spektrum af infrarødt lys, som har forskellige frekvenser. Monochromatoren består af en roterende del, kaldet en beam chopper. Denne leder de to stråler hen til et diffraktionsgitter. Dette gitter roterer med en mindre hastighed, hvilket bevirker, at de forskellige frekvenser kommer igennem, dog kun en ad gangen. Lyset rammer derefter en detektor, der sammenholder det lys der gik gennem prøven og det som blev brugt til reference. Herefter går lyset gennem en forstærker, hvorefter spektret bliver optaget. Dette tager et stykke tid, da der kun optages én frekvens ad gangen, da diffraktionsgitteret kun sender en frekvens igennem. Optageren måler så, hvor stor en procentdel af referenceintensiteten er kommet igennem, i forhold til referenceintensiteten. Det vil sige, vises der en intensitet på 100 % har der ikke været nogen absorption. Det betyder så også, at når der er en absorption, vises det som et minimum på spektret. På trods af dette, kaldes det dog stadig en top. Et eventuelt opløsningsmiddel til prøvestoffet, placeres blot i reference strålen, hvorefter det blot trækkes fra resultatet, da stoffet er i begge stråler.

Fourier Transform spektrometer

Denne type fungerer lidt anderledes end et spredende spektrometer. Her udnytter man det optiske lys, som også indeholder det infrarøde område. Dette signal kaldes et interferogram, som faktisk er data af intensitet mod tid. Dette kan dog omregnes til intensitet mod frekvens, hvilket er mere brugbart for kemikere. Denne matematiske metode kaldes Fourier Transform, deraf navnet. Fordelen ved FT er hastigheden. Det tager ikke meget længere end et sekund at optage et spektrum identisk med et, som man optager med et spredende spektrometer. Dette gør, at man kan optage adskille spektre af det samme stof, og derved få et mere præcist spektrum, da man har flere data at beregne absorptionen ud fra. Man starter med at måle baggrundsabsorptionen, så evt. gasser i luften ikke måles med. Derefter måler man på sit stof, og computeren trækker så baggrundsabsorptionen fra.

Se også

- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111181146.htm 2005-01-14, Sciencedaily: World's Most Powerful Infrared Camera Opens Its Eyes On The Heavens] Citat: "...It [Wide Field Camera (WFCAM)] will survey large regions of the sky at infrared wavelengths and is expected to discover both the nearest objects outside our Solar System and the farthest known objects in the Universe..." Kategori:Fysik Kategori:Elektromagnetisk spektrum ja:赤外線

Drivhusgas

En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader den største del af den kortbølgede solstråling at passere.
- Langbølget betyder i denne sammenhæng stråling med en bølgelængde på 3 til 100 µm (mikrometer).
- Kortbølget betyder i denne sammenhæng stråling med en bølgelængde på ca. 290 til 3000 nm (nanometer). Til en sammenligning omfatter det synlige lys ca 350 til 700 nm. Omtrent 99% af solens energi ligger indenfor et spektralområde på mellem 290 og 1400 nm, maksimum af indstrålingsintensitet ligger ved 474 nm (svarende til en grøngul farve). Måles den af jorden og dens atmosfære udsendte varmestråling der når ud til verdensrummet, så ligger dette maksimum ved omtrent 10 µm. Sættes den af solen ankomne stråling ved atmosfærens yderkant til 100, så opfanger jordens overflade 50% deraf og udsender kun 6% af de 100% (altså 12% af de 50%) uhindret igennem atmosfæren og ud i verdensrummet, hvilket skyldes drivhusgassernes evne til at opfange varmestrålingen. De vigtigste tørre drivhusgasser er:
- Kultveilte eller kuldioxid (CO₂)
- Metan (CH₄)
- Lattergas (N₂O)
- Halogeniserede kulbrinter (CFCer) En vigtig, men varierende, bestanddel af den normale atmosfære er vanddamp:
- Vanddamp (H₂O) Der er opdaget en stingning i koncentrationen af drivhusgasserne i atmosfæren. Denne stigning har påbegyndt for omkring 300 år siden. Da drivhusgasserne opfanger varmestråling, øges dermed den tørre drivhuseffekt. Denne menneskeskabte drivhuseffekt anses for at medføre en global opvarmning. For at mildne den forventede globale opvarmning forsøges at bringe udslippene af drivhusgasserne ned gennem politiske tiltag, såsom Kyotoprotokollen. kategori:forurening ja:温室効果ガス ko:온실가스

Vanddamp

Damp er vand i gasform. Damp består af mange fritsvævende vandmolekyler H₂O som vibrerer kraftigt. Det er hydrogenatomerne som vibrerer op og ned i forhold til oxygenet. Samtidigt drejer vandmolekylet om sine egne akser. Damp er en farveløs gas (helt usynlig), men ordet bruges udenfor fagkredse også (ukorrekt) om fx de vanddråber der ses når vanddampen fortættes over en keddeltud.

Se også

- Tilstandsform
- Dampmaskine Kategori:fysik ja:水蒸気

Synonym

Et synonym er et ord med samme eller næsten samme (nærsynonym) betydning som et andet. I ældre dansk sprog blev ordet samnavn også brugt som betegnelse for et synonym. Det modsatte af et antonym.

Eksempler

Synonymer for hus kunne være bebyggelse, bolig, bygning, ejendom, villa.

Se også

- Anagram, akronym, forkortelse, homonym, palindrom, tesaurus Kategori:Sprogforskning Kategori:Sprog ja:類義語 simple:Synonym

Menneskeskabt drivhuseffekt

Den menneskeskabt drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er øgningen af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter. Drivhusteorien går på, at der bliver sendt mere drivhusgas ud i atmosfæren ved menneskeligt aktivitet, end der optages af jordens grønne planter og havets plankton. Drivhusgassernes øgning i atmosfæren medfører ifølge klimamodellerne en øget middeltemperatur på jorden. Hvor stor den effekt er nu og vil være i fremtiden, er der uenighed og usikkerhed om. De gasser som indvirker på drivhuseffekten, er vist på følgende figur: [http://svs.gsfc.nasa.gov/stories/greenhouse_20020103/images/figure1m.gif NASA: Graphics for Press Release - Estimated Climate Forcings Today Compared With 150 Years Ago], [http://svs.gsfc.nasa.gov/stories/greenhouse_20020103/ hovedadresse: An Alternate Scenario for Climate Change]. I 2004 er der stor usikkerhed om, hvor stor den menneskeskabte drivhuseffekt er, og nogle klimaskeptikere påstår at den er opspind eller overdreven. Årsagerne til usikkerheden er mangfoldige:
- Man har ikke styr på jordens globale CO₂-regnskab. Der "forsvinder" mere CO₂ fra atmosfæren end der burde, i følge den hidtidige geologiske og biologiske viden (før 2003). Se [http://www.ldeo.columbia.edu/dees/V1003/lectures/global_carbon_cycle/ Columbia University, Science and Society: The Global Carbon Cycle (Unidentified sink)] (dec 2004: [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041203095938.htm 2004-12-06, Sciencedaily: Northeastern Researcher Finds Missing Atmospheric Carbon Dioxide]).
- Vejret kan såvidt vides ikke forudsiges mere end 30 dage frem i tiden, på grund af vejrets fraktale natur. Med de vejrdata og den computerkraft vi har til rådighed i dag, kan vi forudsige vejret ca. 5-7 dage frem i tiden.
- Verdenshavenes vand dækker ca. 70% af vores planet og har en stor varme buffervirkning.
- Der er regionale og globale naturlige klimarytmer; f.eks. El Niño, La Niña.
- Solens udstrålingsvariation har en effekt: [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1045327.stm BBCNews, 28 November, 2000, Sun's warming influence 'under-estimated'].
- Kosmisk stråling fra solen og verdensrummet har en større eller mindre effekt på skydannelse: [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2333133.stm BBCNews, 19 October, 2002, Cosmic rays 'linked to clouds'].

Se også

- Meteorologi
- Jordens atmosfære
- Global opvarmning
- Klima
- Drivhuseffekt

Eksterne henvisninger

Her er vejvisere til artikler med information om og holdninger til drivhuseffekten og den formodede globale opvarmning:
- Sidste nyt fra et officielt anerkendt organ:
- [http://www.wmo.ch/ World Meteorological Organization]
- [http://www.wmo.ch/web/Press/Press.html#pr WMO: Press Releases]
- [http://www.wmo.ch/web/Press/Press695.doc July 2, 2003 - WMO-No 695, According to the World Meteorological Organization, extreme weather events might increase (Word-format)] Citat: "...The influence of El Niño and La Niña on these extreme events is in general undefined..."
- Formodede positive effekter eller støtter drivhuseffekten:
- [http://www.thestar.com/NASApp/cs/ContentServer?pagename=thestar/Layout/Article_Type1&c=Article&cid=1095891011063&call_pageid=968332188774&col=968350116467 Sep. 23, 2004, : Tundra test stuns scientists. Carbon dioxide could be dumped into atmosphere] Citat: "...But if all the carbon currently stored as peat, moss and other ancient vegetation in the top metre of tundra decomposed, that would boost global atmospheric levels of carbon dioxide by roughly 25 per cent, says Paul Grogan, a Queen's University expert in northern ecosystems..."
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20021214&Kategori=MILJO&Lopenr=112200012&Ref=AR Ing.dk, 14.12.2002 Otte grader varmere om 100 år]. Voldsomme klimaændringer på vej i Nordøstgrønland, viser nye beregninger fra danske forskere. Kommentar: Med hensyn til global opvarmning skal man huske at tage højde for en naturlig klimarytme med en periode på ca. 70 år: [http://www.vision.net.au/~daly/stations/angmaggs.gif Godthaab & Angmagssalik, Greenland. Annual Mean Temperature (°C) 1866-1999].
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Viden+om%22+%22Isen+ved+Gr%F8nland%22 DR.DK, VidenOm: Isen ved Grønland]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2558319.stm BBCNews, 9 December, 2002, Record ice loss in Arctic]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2496293.stm BBCNews, 20 November, 2002, Stanford seeks greenhouse solutions] Citat: "...The oil company ExxonMobil is giving $100m to Stanford University in California, US, to find technical solutions to global warming..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2413375.stm BBCNews, 7 November, 2002, Wildfires blamed for greenhouse gas rise]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2490725.stm BBCNews, 19 November, 2002, Climate threat to English gardens]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2233949.stm BBCNews, 4 September, 2002, Seasons 'becoming muddled']
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020706&Kategori=NATUR&Lopenr=207020001&Ref=AR Ing.dk, 06.07.2002: Sommerfugle viser klimaforandringer] Flere sommerfugle viser sig tidligere på året, og det tyder på, at klimaet er blevet varmere, [http://www.ananova.com/news/story/sm_619166.html ananova]
- Formodede negative effekter eller nedtoning af drivhuseffekten:
- [http://www.dmi.dk/vejr/aktuelt/200307221400/sol.html DMI: Jordens atmosfære reagerer på Solens aktivitet] Nye resultater fra arbejde ved DMI viser nu klart, at Jordens atmosfære reagerer på Solens variable indflydelse.
- [http://unisci.com/stories/20014/1212012.htm BBCNews, 12-Dec-2001 Forests Storing 700 Million Tons Of Carbon Per Year]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041203095938.htm 2004-12-06, Sciencedaily: Northeastern Researcher Finds Missing Atmospheric Carbon Dioxide] Citat: "... A Northeastern University researcher today announced that he has found that the soil below oak trees exposed to elevated levels of carbon dioxide had significantly higher carbon levels than those exposed to ambient carbon levels...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2333133.stm BBCNews, 19 October, 2002, Cosmic rays 'linked to clouds']
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1045327.stm BBCNews, 28 November, 2000, Sun's warming influence 'under-estimated']
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2179845.stm BBCNews, 8 August, 2002, Planes' vapour trails affect weather]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020526&Kategori=MILJO&Lopenr=105240011&Ref=AR Ing.dk, 26.05.2002 Kondensstriber fra fly påvirker klimaet]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020825&Kategori=NATUR&Lopenr=208230005&Ref=AR Ing.dk, 25.08.2002: Mere havis ved Antarktis] Nye data fra forsvarets meteorologiske satellitter viser at til trods for planetens opvarmning, så vokser mængden af havis omkring Antarktis.
- [http://www.dpc.dk/polarfrontenDPC/1_02/udfordring.html DPC: En udfordring til klimamodellerne] Dansk klimaforsker påviser, at temperaturerne i Antarktis er faldet de seneste ti år.
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020816&Kategori=MILJO&Lopenr=208150007&Ref=AR Ing.dk, 16.08.2002 Alger bekæmper drivhuseffekt] Fytoplankton i havet producerer jod-dampe med negativ drivhuseffekt, viser EU-projekt.
- [http://svs.gsfc.nasa.gov/stories/greenhouse_20020103/ NASA, Goddard Space Flight Center: January 14, 2002: An alternate scenario for climate change] Citat: "...A new NASA-funded study shows that the rate of growth of greenhouse gas emissions has slowed since its peak in 1980, due in part to international cooperation that led to reduced chlorofluorocarbon use, slower growth of methane, and a steady rate of carbon dioxide emissions...."
- Drivhuseffekten er "opspind", ikke menneskeskabt eller overdrevent:
- [http://www.dsri.dk/~hsv/html_Carls_solartikel.htm Solens indflydelse på jordens klima. Henrik Svensmark og Nigel D. Marsh, Dansk Rumforsknings Institut]
- [http://www.sovereignty.net/p/clim/warming97.htm What you never hear about greenhouse warming By Hugh W. Ellsaesser, Ph.D] Citat: "...Until global climate change models improve significantly, we do not know whether we have a serious threat to our planet, no threat, or even a beneficial outcome due to manmade greenhouse gas emissions...."
- [http://www.news.scotsman.com/topics.cfm?id=540302003&tid=52 The Scotsman, 12 May 2003: Humanity may not be to blame for global warming after all]
- [http://www.clearlight.com/~mhieb/WVFossils/greenhouse_contrib.html Andelen af vanddamp i drivhuseffekten]
- "Neutral" i forhold til drivhuseffekten:
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Environment/Global_Change/ Global Change]
- [http://www4.nationalacademies.org/onpi/webextra.nsf/web/climate?OpenDocument 2003, A Closer Look at Global Warming]
- [http://www.ldeo.columbia.edu/dees/V1003/lectures/global_carbon_cycle/ Columbia University, Science and Society: The Global Carbon Cycle] The ins and outs of carbon - reservoirs and fluxes. Bemærk "Sizes (in 1015 g)" skal fortolkes som: "Sizes (in 10¹⁵ g)".
- [http://www.geo.cornell.edu/geology/classes/Geo101/graphics/c_cycle.jpg Cornell University: The Carbon Cycle], [http://www.geo.cornell.edu/geology/classes/Geo101/101week9_s03.html Introduction to Geological Sciences Week 9]
- [http://www.columbia.edu/~vjd1/carbon.htm The Carbon Cycle and Earth's Climate] Citat: "...The Climate Buffer. Because of the role of CO2 in climate, feedbacks in the carbon cycle act to maintain global temperatures within certain bounds so that the climate never gets too hot or too cold to support life on Earth. The process is a large-scale example of LeChatelier's Principle....some examples:..."
- [http://www.geo.cornell.edu/geology/classes/Geo101/graphics/graph_of_death.jpg Cornell University: CO2 koncentration fra nu til ca. 500.000 år tilbage], [http://www.geo.cornell.edu/geology/classes/Geo101/101week9_s03.html Introduction to Geological Sciences Week 9]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20021230&Kategori=MILJO&Lopenr=112270017&Ref=AR Ing.dk, 30.12.2002 Årets klima gav ny næring til klimaspekulationer] Ingeniøren tager temperaturen på klimaet i 2002 og spørger: Hva' foregår der?, [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/skabeloner/forstorre.pbs&Avis=IG&Dato=20021230&Kategori=MILJO&Lopenr=112270017&Ref=V3&NoCache=1 Ing.dk, kilde DMI: Global temperaturudvikling 1856-2002]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20010421&Kategori=ARKIV&Lopenr=104217684&Ref=AR Ing.dk, 21.04.2001: Danmark Klima 2000 som e-bog]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20021019&Kategori=RUMFART&Lopenr=210180003&Ref=AR Ing.dk, 19.10.2002 Forurening kan skabe naturkatastrofer] Nye resultater af klimastudier fra NASA peger på, at store mængder sodpartikler og anden forurening er en medvirkende årsag til ændringer i nedbør og temperaturer over Kina.
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2290098.stm BBCNews, 1 October, 2002, Land use 'alters climate'] Citat: "... He said: "Our work suggests that the impacts of human-caused landcover changes on climate are at least as important and quite possibly more important than those of carbon dioxide. ..."
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=15785 Computerworld, 21. aug. 2002, Dansk software forudser oversvømmelser]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2190585.stm BBCNews, 13 August, 2002, What's behind the weather?]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030114/RUMFART/301140001 BBCNews, 14.01.2003: Ny satellit holder øje med polernes iskapper]
- Ting der påvirker kulstof (primært CO₂) indholdet i atmosfæren:
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/040618065651.htm 2004-06-18, Sciencedaily: CO2 Fertilization May Be Slowing Global Warming] Citat: "...A Boston College scientist has published new research introducing the concept of a CO2 fertilization factor for soil carbon, a way to measure an ecosystem's ability to store carbon in response to increased carbon dioxide in the atmosphere...I have determined a CO2 fertilization factor of 1.18 for a white oak ecosystem using soil carbon and radiocarbon measurements..."
- [http://www.sciam.com/article.cfm?chanID=sa003&articleID=000A3F82-EFAB-1E19-8B3B809EC588EEDF SciAm, January 07, 2003, Snow Algae Absorb Greenhouse Gas (CO2)] Citat: "...Although the findings are preliminary, they suggest that photosynthesis in a square meter of snow could soak up five grams of carbon each year, and that "summer snowfields can be surprisingly productive..."
- [http://unisci.com/stories/20013/0925011.htm UniSci, 25-Sep-2001: Vegetation Increasing At 40-70 Degrees North Latitude]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2785403.stm BBCNews, 24 February, 2003, Rainforest tree eats up pollution]
- [http://unisci.com/stories/20014/1212012.htm BBCNews, 12-Dec-2001 Forests Storing 700 Million Tons Of Carbon Per Year]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1643000/1643156.stm BBCNews, 7 November, 2001, Forests 'only temporary carbon absorbers'] Citat: "...Growing trees absorb net quantities of CO2, and the higher levels of CO2 and nitrogen in the atmosphere are themselves stimulating tree and plant growth. But the researchers expect these effects to reach saturation point and cease to have an effect [Men først efter ca. 200 år!]..."
- [http://unisci.com/stories/20014/1109012.htm UniSci, 09-Nov-2001: Land-Based Ecosystems Won't Head Off Global Warming]
- Relateret "Gaia-teori" information:
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/artikkel?SearchID=73139555431054&Avis=IG&Dato=20011111&Kategori=ARKIV&Lopenr=112040026&Ref=AR Ing.dk, 11.11.2001, Naturens egen vaskemaskine] Citat: "...Organisk og uorganisk forurening, der ofte findes som aflejringer i floder, fjernes af sig selv fra Hudsonfloden i staten New York..."
- [http://www.columbia.edu/~vjd1/carbon.htm The Carbon Cycle and Earth's Climate] Citat: "...The Climate Buffer. Because of the role of CO2 in climate, feedbacks in the carbon cycle act to maintain global temperatures within certain bounds so that the climate never gets too hot or too cold to support life on Earth. The process is a large-scale example of Le Chatelier's Principle....some examples:..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040713081108.htm 2004-07-14, Sciencedaily: When Sun's Too Strong, Plankton Make Clouds] Citat: "..."There is the potential that this cycle could slow global warming," said Siegel. "But right now we have no idea of the size of it or even what it means."..."

Glas

Glas er et amorft materiale, som hovedsageligt består af kvarts, der kan anvendes til vinduer, drikkeglas samt andre anvendelser, hvor dets evne til at lade lys passere, hårdhed og varmebestandighed udnyttes. Gennemsnitsmassefylden for glas er 2.300 kg/m³. Glas er i skibsterminologi en tidsenhed på en halv time. Det kommer af at man vendte timeglasset hver halve time. Man slog da slag på skibsklokken; det hed "at slå glas". En vandrehistorie siger at glas er en tyktflydende væske, og at dette er årsagen til at hvis man ser en rigtig gammel vinduesrude, så er den tykkest forneden, fordi glasset er sunket. Sandheden er at i gamle dage blev vinduesruder lavet af håndkraft-trukket glas som var fuldt af skævheder. Og traditionen sagde at man skulle vende den tykke ende nedad på glasset når man satte det i rammen, fordi det så holdt bedre. Moderne glas er såkaldt float-glas, der laves ved at flydende glas størkner oven på smeltet metal.

Genbrug

Glas kan genbruges, og i Danmark opstiller kommunerne containere til indsamling af glas. Det er dog ikke alle typer glas der er velegnet til genbrug. Glas som en kommune gerne vil have er f.eks vinflasker (uden korkprop) og konservesglas, mens de frabeder sig f.eks. vinduesglas, drikkeglas og apoteksglas [http://www.ltk.dk/composite(1412).htm].

Se også

- Glasrude
- Vindue
- Drivhuseffekt

Eksterne henvisninger

- [http://www.beepworld.de/members4/gold/floatglas.htm Floatglas (på tysk)]
- [http://math.ucr.edu/home/baez/physics/General/Glass/glass.html Is glass liquid or solid?]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=588&art_id=qw1118986025793R131 June 17 2005, iol: Ancient glassmaking site found in Egypt] Citat: "...found an ancient glassworks in Egypt, believed to date back to around 1250 BC..." Kategori:Materialer ja:ガラス ms:Kaca simple:Glass th:กระจก

Solen

med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]] Solen er stjernen i vores solsystem, som jorden og andre planeter kredser omkring i henhold til Einsteins almene relativitetsteori.

Solen
Observationsdata
almene relativitetsteori

Gnsnt. afstand fra Jorden	149.600.000 km
Lysstyrke (V)	-26,8^m
Absolute magnitude	4,8^m
Karakteristika: Fysik
Diameter	1.392.000 km
Relativ diameter (d_S/d_E)	109
Overfladeareal	6,09 × 10¹² km²
Volume	1,41 × 10²⁷ m³
Masse	(1,988.43 ± 0,000.03) × 10³⁰ kg
Masse relateret til Jorden	333.400
Massefylde	1411 kg m^-3
Massefylde relateret til Jorden	0,26
Massefylde relateret til vand	1,409
Tyngdeacc. ved overfladen	274 m s^-2
Relative surface gravity	27,9 g
Overfladetemperatur	5780 K
Temperatur i korona	5 × 10⁶K
Luminositet (L_S)	3,827 × 10²⁶ J s^-1
Karakteristika: Banedata
Omdrejningstid:
Ved ækvator:	27dage 6timer 36minutter
Ved 30° breddegrad:	28dage 4timer 48minutter
Ved 60° breddegrad:	30dage 19timer 12minutter
Ved 75° breddegrad:	31dage 19timer 12minutter
Omløbstid omkring galaksens centrum	2,2 × 10⁸ år
Karakteristika: Fotosfæren
Hydrogen	73,46 %
Helium	24,85 %
Oxygen	0,77 %
Carbon	0,29 %
Jern	0,16 %
Neon	0,12 %
Nitrogen	0,09 %
Silicium	0,07 %
Magnesium	0,05 %
Svovl	0,04 %

Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden. Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm. Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.

Se også

- tidevand
- solplet
- Bisol
- Halo

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..." Kategori:Astronomi Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.42 als:Sonne ja:太陽 ko:태양 ms:Matahari simple:Sun th:ดวงอาทิตย์ zh-min-nan:Ji̍t-thâu

Vanddamp

Se også

- Tilstandsform
- Dampmaskine Kategori:fysik ja:水蒸気

Kuldioxid

Det kemiske stof carbondioxid, CO₂ (tidligere kaldet kuldioxyd eller kultveilte) er en atmosfærisk luftart, som består af molekyler, der hver igen består af ét carbonatom og 2 oxygenatomer. Kemisk gælder: C + O₂ <=> CO₂ + 386 kJ Ved atmosfærisk tryk kan carbondioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas og, ved temperaturer under -78,5 ° celsius, et fast stof der ligner fint, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste carbondioxid som tøris. Carbondioxid kommer fra afbrænding af såkaldt organisk materiale, altså materiale der indeholder kulstof, når der er tilstrækkelig ilt oxygen tilstede. Er der kun en ringe mængde ilt, så dannes der kulmonoxid. Carbondioxid dannes også ved mikroorganismers fermentation og bliver som oxidationsprodukt udåndet af dyr og mennesker. Planter absorberer carbondioxid ved fotosyntese og planterne anvender både carbon og oxygen til at danne kulhydrater. Carbondioxid er tilstede i Jordens atmosfære i en koncentration på ca. 0,037% (370 ppm) i den tørrede luft. Luftens indhold varierer med årstiden, overlejret er der en tydelig anstigende trend. Luftarten virker som en drivhusgas.

Se også

- Respiration
- Sodavand
- Lunge
- Gælle
- Tøris
- Blad (organ)
- Autotrof
- Heterotrof

Eksterne henvisninger

- [http://www.dryiceinfo.com/science.htm Dry Ice information]
- Bassam Z. Shakhashiri: [http://scifun.chem.wisc.edu/chemweek/CO2/CO2.html Chemical of the Week: Carbon Dioxide]
- Keeling, C.D. and T.P. Whorf: [http://cdiac.esd.ornl.gov/trends/co2/sio-mlo.htm Atmospheric carbon dioxide record from Mauna Loa], 2002
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050705232102.htm 2005-07-06, Sciencedaily: NASA Satellite Data Capture A Big Climate Effect On Tiny Ocean Life] Citat: "...El Niño and La Niña play with the populations of microscopic ocean plants called phytoplankton. That's what scientists have found using NASA satellite data and a computer model...Surprisingly, this study found that this transfer of carbon to the deep ocean increased by a factor of eight due to the large phytoplankton blooms that can occur during a La Niña..." Kategori:Økologi ja:二酸化炭素 ko:이산화 탄소 ms:Karbon dioksida simple:Carbon dioxide th:คาร์บอนไดออกไซด์

Menneskeskabt drivhuseffekt

Se også

- Meteorologi
- Jordens atmosfære
- Global opvarmning
- Klima
- Drivhuseffekt

Eksterne henvisninger

Klimatologi

Klimatologi er læren om klimaet. Kategori:Meteorologi Kategori:Klima

Jordens atmosfære

Atmosfærens virkning

Atmosfærens opbygning

Atmosfærens kemi

Kilder

Se også

- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)

Eksterne henvisninger

Radiofoni og ionosfæren

Global opvarmning

Den globale opvarmning er navnet for den globale temperaturstigning, som Jorden har oplevet i de seneste årtier efter industrialiseringen. Menneskelige aktiviteter har et medansvar for opvarmningen, men spørgsmålet om hvor stort det er, kan ikke besvares med fuldstændig sikkerhed endnu. Dertil er Jordens klimasystem så komplekst, at der ikke kan drages nogen endelig konklusion endnu. Klimaforskere er nu overbevist om, at menneskeskabte forhold fremkalder klimaændringer. Klimaændringerne medfører flere tilfælde af ekstrem varme, ekstreme storme, ekstreme tørkeperioder, ekstreme oversvømmelser, ekstrem nedbør og hyppigere tilfælde af det fænomen, som kaldes El Niño, og som indebærer ændrede temperaturer i havoverfladen i Stillehavet og deraf følgende ændrede klimaforhold i et bælte hele vejen rundt om midten på Jorden. En række øsamfund er truet af højere vandstand fordi højere temperatur får havene til at udvide sig, og fordi højere temperatur flytter ferskvand (herunder is) til havene. Naturen har allerede reageret på klimaændringerne. Det gælder både dyr, planter og insekter. Udbredelsesområder er flyttet, vækstsæsoner er forrykket, forplantningstidspunkter er ændret. Nogle organismer er bedre til at flytte sig eller ændre sig end andre. Træer kan f.eks. ikke lige ændre voksested. Det betyder, at der skabes ubalance i de økologiske systemer. Havene er også berørt. Varmere have og øget tilskud af kuldioxid til havvandet har betydning for bl.a. vandets temperatur og dets surhedsgrad. Det kan få meget store konsekvenser, og nogle ændringer er allerede sket. Nogle fiskearter har f.eks. ændret deres udbredelsesområde. Koralrevene, der ikke bare kan flytte sig, er særlig udsatte. Både på land og i havet er der risiko for uddøen på grund af globale klimaændringer. De globale klimaændringer sker nu hurtigere end det tidligere er sket, måske bortset fra de katastrofale uddøen-perioder, hvor 60-90% af Jordens liv uddøde i forskellige perioder tilbage i Jordens fortid. Den globale opvarmning medfører risiko for at varme havstrømme som Golfstrømmen kan ændre sig eller ophøre. Isen på Antarktis, Grønland og høje bjerge kan smelte, og der er tegn på at det sker. Global opvarmning kan medføre problemer med at finde ferskvand mange steder i verden. Mulighederne for kunstvanding kan forringes. Jordbunden kan komme til at lide af vandstress. Det kan få negative følger for mulighederne for at skaffe fødevarer nok til den voksende befolkning. Undersøgelser af tidligere tiders klimaskift, hvilket kan studeres ved at studere boreprøver af Grønlands og Antarktis' indlandsis, viser at globale klimaændringer kan ske forbavsende hurtigt, inden for en menneskealder eller endnu hurtigere. Solen har indflydelse på Jordens klima. Den globale klimaændring, som er konstateret, kan ikke forklares med indflydelse fra solen, men solens aktivitet kan medføre, at en menneskeskabt klimaændring bliver mere skadelig, hvis der samtidig sker klimaændringer på grund af øget solindstråling, som bl.a. afhænger af forhold på solen. Der er tegn på, at visse forhold, bl.a. skyer over den nordlige halvkugle og luftforurening, bremser den globale opvarmning, og hvis disse faktorer ændres vil den globale opvarmning derfor kunne ske endnu hurtigere. Udsendelse af kuldioxid og - indirekte på grund af den globale opvarmning - også udsendelse af methan, samt en række andre gasser, øger drivhuseffekten, som forhindrer varmestråling fra landjordens og havenes overflade at forsvinde væk fra Jorden til universet. En række tilbagekoblingsfænomener, såkaldte feed back mekanismer, øger tendenserne mod global opvarmning. Nogle feed back mekanismer er yderst kraftigt virkende og kan overraske, da man i flere tilfælde ikke kan beregne dem med sikkerhed. Skydannelser er en faktor, som er meget betydningsfuld, og som er meget vanskelig at beregne. Risikoen for udløsning af kolossale methanholdige lagre i havbunden er en anden faktor, som er vanskelig at forudsige. Der er internationale politiske diskussioner om at begrænse bl.a. kuldioxidudslippet, men landene har vanskeligt ved at blive enige herom, og selv ændringer, som ud fra en global klimaopvarmnings betragtning er meget små, er der ikke generel politisk vilje til at gennemføre.

Se også

- Meteorologi
- Jordens atmosfære
- Menneskeskabt drivhuseffekt
- Klima
- Drivhuseffekt

Eksterne henvisninger

- [http://www.bionyt.dk/klima/ BioNyt - Videnskabens Verden: ] Besvarelse af talrige spørgsmål om global opvarmning
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4636115.stm 5 July, 2005, BBC News: Stalagmite fuels climate debate] Citat: "...Several factors enabled the team to use SPA-12 to reconstruct the Alpine climate over the past two millennia..." Kategori:Økologi ja:地球温暖化

Kategori:Økologi

Kategori:Akademiske discipliner Kategori:Natur Kategori:Biologi ja:Category:生態学 ko:분류:생태학

Planing (sailing)

A planing boat's hull skims across the surface of the water rather than pushing through the water in the way a traditional displacement hull works. In the U.S. the term Hydroplaning is sometimes used instead of planing, but primarily to describe racing motorboats which plane. Hydroplaning is also an important concern in car safety (see Hydroplaning (car)). Planing allows the boat to go faster by using its speed and hull shape to lift the front part of the hull out of the water. The boat travels on top of the water, greatly reducing the hydrodynamic drag on the vessel. The increase in aerodynamic drag is small by comparison, and can be compensated for by the increased power from the sails due to the faster speed of the craft, and by the crew trimming the sails. Planing is usually a sailing term, but other watercraft are designed to plane to some extent including most small and some medium size powered boats. A rigid-hulled inflatable boat is an example of a powered hydroplaning craft. Hydroplane is sometimes used as a noun synonym for a hydrofoil, a motorized boat designed to hydroplane on special wings attached to the keel. The principle of a keel wing to lift heavier boats out of the water more efficiently has recently been translated into a surf board model whose wing-shaped skeg allows planing at very low speeds (about 4 knots according to one talk-show enthusiast).

History

The earliest documented planing sailboat was a proa built in 1898 by Commodore Ralph Munroe; it was capable of speeds of more than twice the hull speed. Planing a sailing dinghy was first popularised by Uffa Fox in Britain. In 1928 Uffa Fox introduced planing to the racing world in his International 14 dinghy, the Avenger. It had been designed with a hull shape which permitted planing. He gained 52 first places, two seconds and three third places out of 57 race starts that year. Obviously this performance had an impact: other designers took on his ideas and developed them. Over the years, most dinghies have acquired some ability to plane, and there are now many high-performance dinghies (usually called skiffs, [http://www.18footer.org/ see these examples], or these in [http://www.skiff.org.nz/]), which will plane even in light winds, at all points of sail.

How planing works

Normally a non-planing, displacement, hull is restricted in its maximum speed by a formula related to its overall length

HSPD = \sqrt - 1.34

, where HSPD (in knots) is maximum hull speed, and LWL is the hull length at waterline. This speed is maximised when the boat sits between the bow and stern waves, with no intervening self-caused waves along its length. At low speeds, a hydroplaning hull acts as a displacement hull. But, when the speed increases the hull begins acting as a planing hull. However, when the boat begins to plane the formula becomes irrelevant since the boat is climbing its own bow-wave. The bow rises slightly as it starts by mounting its own bow wave. When it reaches the speed where it overtakes the bow wave, the bow resumes its normal attitude. The boat can often be seen to leave its stern-wave some distance behind it. The hull is now planing. Beginning to plane is the aquatic, and less dramatic, equivalent of an aeroplane breaking the sound barrier. The aeroplane at Mach 1 begins to pierce and go beyond its own 'bow wave', i.e. the compressed layers of air on its front surfaces and ahead of it. A hydroplaning hull travels faster and more efficiently than a displacement hull of comparable size due to two factors: # less area of the hull is in contact with the water. This reduces the friction on the hull caused by water. # the hull is displacing less water from its path. Water is relatively heavy and a displacing hull must displace its own weight of water. The characteristics of a planing hull are that it is narrow at the prow, with a broader beam towards the rear. The shape of the underneath of the rear of a larger, planing, powerboat is often V shaped. To plane, the power to weight ratio must be high; sailing boats need a good sail area and powerboats need a highly powered engine. Note that under some high wind conditions, very light craft (such as windsurfers and kitesurfers) can actually be pulled up onto the surface of the water, or into the air, by the upward lift of the sail alone. Although this certainly reduces water resistance, it is probably better described as flying, rather than hydroplaning, which requires forward velocity to exploit the shape of the hull.

How to plane in a sailing boat

Planing can happen in a suitably designed boat in moderate to strong winds if the crew do some or all of the following:
- Sail on a reach or broad reach to begin
- Slacken the jib
- Raise the centreboard
- Increase the speed
- Keep the hull level, trapeze if necessary
- Observe the wake until it is smooth and fast
- Move the crew weight increasingly towards the rear to begin and to sustain planing
- Sheet in as speed increases, and apparent wind correspondingly moves forward
- Keep the boat flat and level
- Bear away to maintain speed as necessary
- Flick or pump the sails (although there are restrictions on doing this in a race) While planing, keep control of the waves and steer through them, avoiding to increase speed to collide with the wave in front. Also, in dinghies, keep good control of the sail power. A small change in wind direction can easily cause a capsize, watch also out for gybes. Boat control becomes easier as planing begins, but fast reactions are often needed to get there, to keep the speed up and to keep the boat level. Crew balance and trim are vital, as are sail trimming and minimal centreboard.

External links

- [http://www.boatbuilding.com/content/ratios.html Information on boat design]
- [http://www.ukwindsurfing.com/pics_n_vids/ Some videos of planing sailboards]
- [http://naca.larc.nasa.gov/reports/1958/naca-report-1355/ Seminal 1958 NACA technical report on hydroplaning] Category:Sailing manoeuvres

sitemap.html pharmacy tablice tani sylwester darmowe mp3

:: RELATED NEWS ::

Drivhuseffekt

Atmosfærisk drivhuseffekt

Global opvarmning

Menneskeskabt drivhuseffekt

Se også

Jordens atmosfære

Atmosfærens virkning

Atmosfærens opbygning

Atmosfærens kemi

Kilder

Se også

Eksterne henvisninger

Radiofoni og ionosfæren

Sollys

Se også

UVA

Ultraviolet lys bølgelængder

Anvendelser/virkninger

UVA

UVA og UVB

UVB og UVC

Kilder/referencer

Se også

NIR

Forskellige infrarøde intervaller

Infrarød Spektroskopi

Molekylers vibrationer

Bølgetal, frekvens og lysets hastighed

Generelt om IR-spektrometeret

Fourier Transform spektrometer

Se også

Eksterne henvisninger

Drivhusgas

Vanddamp

Se også

Synonym

Eksempler

Se også

Menneskeskabt drivhuseffekt

Se også

Eksterne henvisninger

Glas

Genbrug

Se også

Eksterne henvisninger

Solen

Se også

Kilder/referencer

Eksterne henvisninger

Vanddamp

Se også

Kuldioxid

Se også

Eksterne henvisninger

Menneskeskabt drivhuseffekt

Se også

Eksterne henvisninger

Klimatologi

Jordens atmosfære

Atmosfærens virkning

Atmosfærens opbygning

Atmosfærens kemi

Kilder

Se også

Eksterne henvisninger

Radiofoni og ionosfæren

Global opvarmning

Se også

Eksterne henvisninger

Kategori:Økologi

Planing (sailing)

History

How planing works

How to plane in a sailing boat

See also

External links