:: wikimiki.org ::
| E-mail |
E-mailE-mail står for Electronic Mail (Elektronisk Post, E-post eller blot epost)
Det muliggør at man kan sende post til en anden person over internet, men der findes alternative standarder for afsendelse af e-mail, for eksempel X.400.
E-mail før internet
E-mail blev taget i brug før internettet blev oprettet.
E-mail startede i 1965, som en måde hvorpå en masse brugere på en hovedcomputer kunne kommunikere med hinanden. Senere blev det lavet, så man kunne sende beskeder mellem servere.
Fordi ikke alle computere på datanettet var koblet direkte op via internettet, blev e-mail sendt via en protokol kaldet UUCP. Og man var nødt til at bruge selve vejen til beskeden og den server den var på.
Ruten til selve beskeden blev kaldt bang path. Udtrykket bang path fordi hvert hop er adskilt med bang-tegnet "!".
Eksempelvis:
- !bigsite!foovax!barbox!me
- Henviser til serveren bigsite, til computeren forvax og til kontoen barbox
E-mail i dag
I dag bliver alle e-mail leveret direkte til host/serveren, ved brug af MX-post i DNS-systemet.
En moderne e-mail-adresse skrives for eksempel således jsmith@example.com og skal læses som jsmith på example.com.
- jsmith er brugernavn for brugeren på serveren
- example.com er serveren hvortil meddelelsen skal leveres.
Læg mærke til, at det såkaldte "snabel-a" (@) i virkeligheden er et sammenskrevet, engelsk ord, "at" = hos eller ved. Dette tegn er helt parallelt med &-tegnet, der er et sammenskrevet, latinsk "et" = og.
Formatet på en e-mail-adresse er beskrevet i [http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc2822.html RFC2822].
E-mail-adresser har normalt fire felter:
- Fra - Hvem der har sendt meddelelsen
- Til - Hvem der skal modtage meddelelsen
- Emne - Hvad meddelsen handler om
- Indhold - Hvad selve meddelsen indholder
Andre felter der kan udfyldes er:
- Cc - Kopi til anden
- Bcc - Modtagerene kan kun se sig selv som modtager, rykker op i Til når brevet sendes.
- Klips - En fil eller anden dokument vedlagt meddelelsen
- Dato - Dato for hvornår den er skrevet
- Indholdstype - Indeholder information om hvordan meddelelsen er blevet leveret. Via MIME-typen.
Modtagelse af e-mail
For at modtage e-mail benyttes oftest enten POP3- eller IMAP-datanetprotokollerne.
Afsendelse af e-mail
For at sende en e-mail, bruger man SMTP-protokollen. Da der kun kan sendes 7-bits data via email, skal andre data base64-kodes inden de sendes.
Proprietære e-mail-systemer
Hvor både POP3, IMAP og SMTP er internationale standarder specificeret i deres respektive RFC-dokumenter, findes der også proprietære systemer som for eksempel Microsft Exchange (server) og Microsoft Outlook (klient) og Lotus Notes.
Tegnsæt/format
Kommunikation går på tværs af landegrænser, derfor skal man være opmærksom på modtagerens tegnsæt - f.eks. er danske tegn ikke lige synlige uden for Danmark. Det mest normale tegnsæt var tidligere ASCII, men nu er ISO-8859 mere normalt, ligesom UTF-8 er på vej frem.
Tilsvarende gælder, at kodningen eller formatet af brevet kan volde problemer "i den anden ende". Det mest normale var tidligere almindelig "brødtekst", dvs. bogstaverne a-z (og måske æ, ø, å) samt tal og punktuation- og specialtegn. Det er også muligt at benytte HTML-formateret tekst, men så bør man aftale med modtagere, om dette er acceptabelt. Årsagen hertil er, at brevet kan vokse sig så stort, at modtagerens brevkasse fyldes op og nægter at modtage mere.
Se også
- Chat
- E-mail-klient
- Nyhedsgruppe
- Spam
- Webmail
Eksterne henvisninger
- [http://www.comon.dk/index.php?page=news:show,id=14746 6. august 2003, Comon.dk: SMS og e-mail ændrer sproget]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1234000/1234233.stm BBCNews, 22 March, 2001: Manners are lost in the net]
- [http://www.cs.cornell.edu/home/llee/extra/InternetSucks.html What's wrong with internet] [e-mail kritisk].
- Google: [http://directory.google.com/Top/Arts/Visual_Arts/ASCII_Art/Smileys/ Smileys]
Kategori:Internetteknologi
Kategori:Kontorteknik
ja:電子メール
ko:전자 우편
simple:Email
th:อีเมล
PostPost er et ord med flere betydninger:
- Post er breve eller pakker sendt med postvæsenet. Ordet benyttes også om personen, der omdeler posten, f.eks. en landpost.
- I jagtterminologi er en post det sted, en jæger bliver placeret under jagt, og hvorfra vildtet efterfølgende må skydes.
- For friluftsfolk som eksempelvis en spejder eller en orienteringsløber er en post det sted, en genstand eller en opgave placeres og som man søger efter.
- It-mennesker opfatter en post som en enhed for databehandling - på engelsk: record
- I regnskaber er en post (eller postering) en bogført indtægt, udgift, tilgodehavende eller gæld.
- En post er oprindeligt en pæl eller stolpe, og herfra stammer f.eks. ordet vandpost.
- Post er et latinsk ord for efter; Bruges på dansk som forstavelse f. eks. postdatere - efterdatere.
ja:郵便
ko:편지
th:%E0%B9%84%E0%B8%9B%E0%B8%A3%E0%B8%A9%E0%B8%93%E0%B8%B5%E0%B8%A2%E0%B9%8C
Server
En server er en computer, som deler sine ressourcer såsom periferiudstyr og filer med andre computere, kaldet klienter, på et datanet. Det er muligt for en computer at være klient og server samtidig. Desuden kan det være et program, som modtager forespørgsler fra andre programmer og sender et svar tilbage.
Inden for første kategori findes mange forskellige grupper, blandt andet dataserver, som hovedsageligt udfører beregninger, og filserver, som hovedsageligt opbevarer filer.
En servers formål er at give et antal klienter adgang til regnekraft og/eller data. Et godt eksempel på dette er en webserver, der kan stille en HTML-side til rådighed for alle andre maskiner, som er tilsluttet world wide web.
Begreberne klient og server stammer fra 1970'ernes terminal- og mainframe-kultur.
Der kommer flere og flere ny servermuligheder i alle computer, som f.eks X-internet, webserver og Microsofts .Net. Disse tiltag gør det muligt for selv mindre computere at fungere som servere.
Kategori:Datalogi
Kategori:Kommunikation
Kategori:Computere
als:Server
ja:サーバ
ko:서버
simple:Server
th:เซิร์ฟเวอร์
ComputerEn computer eller en datamat er en maskine, der kan lave
automatiske beregninger.
Ordet datamat stammer fra 1960'erne, men er efterhånden blevet
fortrængt af ordet computer. Professor Peter Naur, der blev
tilbudt stillingen som den første danske professor i Datalogi,
spurgte på et møde, om der var nogen, der havde et forslag til et godt
dansk ord for det engelske computer. Per Brinch Hansen kom frem
til datamat på basis af laundromat/vascomat i et nærliggende
møntvaskeri.
Computerens historie
Tanken om programstyrede regnemaskiner har rødder tilbage til det
industrielle gennembrud i England omkring 1800. Den fremgår f.eks. af
Jacquards mønstervæv og Charles Babbages udviklingsarbejde.
Hulkortmaskinerne var også programmerbare.
Hollerith/IBM’s maskiner blev programmeret med
koblingstavler, mens Powers benyttede connectionboxe.
I slutningen af 1920 dukkede de første naturvidenskabelige
hulkortanvendelser op. De spillede ikke den store mængdemæssige rolle,
men var vigtige for den fortsatte tekniske udvikling. Der var tale om
analytisk statistik og udarbejdelse af astronomiske tabeller. Siden
fulgte en lang række andre opgaver. Disse stillede krav om maskiner
med stadig større programmer. Connectionboxenes manglende
fleksibilitet gjorde dem uegnede til dette formål, og alle
naturvidenskabelige beregninger blev derfor udført på
koblingstavleprogrammerede maskiner.
De tidlige computere (maskiner) 1949 – 1959
De første computere blev bygget i England og USA omkring 1950,
men deres forhistorie går tilbage til regnemaskineprojekter, der i
1930’erne blev udviklet i forskellige forskningsmiljøer. Under
anden verdenskrig blev en række regnemaskineprojekter anset for
krigsvigtige og derfor statsfinansierede. Efter krigen fortsatte den
offentlige finansiering af videnskabelige forsknings- og
udviklingsprojekter frem til begyndelsen af 1950’erne. Derfor
overtog industrien udvikling og bygningen af computere; og fra 1959
kom computernes gennembrud.
Om computer
En computer er en (normalt elektronisk) maskine som bearbejder
data, informationer, som den modtager fra brugeren
eller programmer. Hvis man går helt ned og kigger i cpu'en, består den
kun af 0- og 1-taller (Bit).
Den består grundlæggende af: Inputenhed på dansk en
indtastningsenhed eller forskellige indlæsningsenheder, en
bearbejdningsenhed, processoren (CPU) med
hukommelse (ram) til at gemme oplysningerne midlertidigt under
bearbejdelsen af dem, en harddisk til opbevaring af
styresystem, programmer og data f.eks. dokumenter efter at
computeren er slukket samt en enhed til visning af resultatet (kan
f.eks. være en skærm eller en printer).
Computere kan deles op i 2 hovedområder:
#Personlige computere (som regel kun en enkelt skærm med
kabinet der indeholder CPU - regneenheden, hukommelse, harddisk og
input (modtage info udefra) og output (sende info til f.eks. skærm,
printer, harddisk, brænde cd etc.).
#Store computersystemer (for håndtering af store mængder data i
firmaer/organisationer). Herunder hører også server og
mainframe.
Computertyper
Acorn BBC model B, Acorn Archimedes, Amiga, Amstrad,
Apple Macintosh, Commodore 64, Commodore PET,
Commodore VIC-20, PC, ZX80, ZX81,
ZX Spectrum.
De personlige computere skal bruge et styresystem for at kunne
virke.
Store computersystemer
De store computersystemer har stor hukommelse og hurtige
regneenheder, processorer. Her bearbejdes
informationer som ville tage lang tid på en personlig computer.
En anden vigtig forskel er, at servere og især mainframes er designede
til at være tilgængelige hele tiden. Det betyder blandt andet at
hardware og software kan opgraderes mens systemet kører. Der vil også
ofte være redundante komponenter som f.eks. 2
strømforsyninger i maskinen.
Navne der bliver brugt om disse store computere er:
- Mainframe
- Server
- Supercomputer
Disse computere bruges f.eks. til bearbejdning af store datamængder:
- Banksystemer
- Cad-tegning
- grafiske processer med tekst og billeder (desktoppublishing, dtp)
- musikkomponering
- Statistik
- videoredigering
Se også
- Internet
- klyngecomputer
- indlejret system
- PC
- datanet
- datalogi
- Førstegenerationsdatamat
- Andengenerationsdatamat
- Tredjegenerationsdatamat
- Linux
- Microsoft
- mikrocontroller
Kilder og eksterne henvisninger
- [http://www.apple.com/dk Apple]
- [http://www.apple.com/dk/macosx/ Mac OS X]
- [http://www.dell.dk Dell]
- [http://www.hp.dk Hewlett Packard og Compaq]
- [http://www.ibm.dk IBM]
- [http://arxiv.org/PS_cache/nlin/pdf/0506/0506030.pdf "Chaos in
computer performance", Hugues Berry fra det franske forskningsinstitut
for information og automation, INRIA. (pdf)]
- Terminologiudvalget
- Kap.3, s.42: Learning from the masters 1963-66 i: A
Programmer's Story : The Life of a Computer Pioneer. - 2004 / Per
Brinch Hansen. 2004 (tilgængelig i åben digital udgave på Brinch
Hansens hjemmeside)
Kategori:Computere
ja:コンピュータ
ko:컴퓨터
ms:Komputer
nb:Datamaskin
simple:Computer
th:คอมพิวเตอร์
Datanet
Et datanet er lavet til at formidle/videresende data via netudstyr mellem to eller flere stykker datanet-vært.
Enhederne, som genererer eller er sidste modtager, kaldes datanet-værter.
Data sendes over et datakredsløb via et medium. Mediet kan være et elektrisk kabel (kobber - elektrisk energi), en optisk fiber (lys - elektromagnetiske bølger) eller et trådløst datanet (radio - elektromagnetiske bølger).
Datanet kategoriseret efter udstrækning
Datanet kan kategoriseres ved deres fysiske udstrækning:
- PAN (eng. Personal Area Network) - Dækker nogle få meter.
- trådløst PAN WPAN (eng. wireless Personal Area Network) - F.eks. fra en bærbar eller PDA til en printer via Bluetooth.
- LAN (lokalnet, hjemmenet, eng. Local Area Network) - Et LAN dækker typisk op til 5 km diameter (nogle bygninger).
- trådløst LAN WLAN (eng. Wireless Local Area Network). F.eks. Wi-Fi.
- MAN (eng. Metropolitan Area Network) - MAN dækker typisk mellem 5 og 50 km diameter (en by).
- WAN (eng. Wide Area Network) - WAN dækker typisk flere byer.
- IPN (eng. InterPlaNet, InterPlanetary Internet)
Datanet kategoriseret efter interaktion
Datanet anvendelser kan kategoriseres med hensyn til datanet-værternes funktionnelle interaktion:
- klient-server (eng. client-server)
- peer-to-peer
- multi-tier arkitektur
Datanet kategoriseret efter topologi
Datanet anvendelser kan kategoriseres med hensyn til det forbundne datanets topologi:
- Stjernenet (eng. star network)
- delvist forbundet datanet (eng. grid network)
- trænet (eng. tree network)
Generelt om datanet
Datanet udveksler data i henhold til datanetprotokoller. Disse kan med fordel kategoriseres i lag i henhold til OSI-modellen.
Et kredsløbskoblet datanet (eng. Circuit-Switched Network, CSN) formidler/tilvejebringer et datakredsløb mellem datanet-værter. Et analogt telefonsystem PSTN er et eksempel på et kredsløbskoblet datanet. En analog telefon er et stykke kredsløbskoblet datanet-vært.
Et pakkekoblede datanet (eng. Packet-Switched Network, PSN) er lavet til at formidle/videresende datapakker. PSDN er pakkekoblede datanet. En computer med ethernet netkort er et stykke pakkekoblet datanet-vært.
Inden en datastrøm eller datafil sendes ud gennem et pakkekoblet datanet, opdeles de i bidder kaldet datapakker.
Internettet er et WAN PSN, som benytter IP (OSI lag 3) som bæreprotokol til for eksempel TCP, UDP og IGMP (OSI lag 4). Eksempler på TCP baserede protokoller: FTP, HTTP, Telnet, NNTP (OSI lag 5).
Lokalnet (LAN) benytter typisk DIX ethernet II eller IEEE 802.3 (OSI lag 2) som bæreprotokol og ramme.
Se også
- Trådløst datanet
- Frie radionet
- Selvkonfigurerende radionet
Eksterne henvisninger
- [http://www.erg.abdn.ac.uk/users/gorry/course/intro-pages/lan.html LAN, Local Area Network]
- [http://www.erg.abdn.ac.uk/users/gorry/course/intro-pages/man.html MAN, Metropolitan Area Networks]
- [http://www.erg.abdn.ac.uk/users/gorry/course/intro-pages/wan.html WAN, Wide Area Networks]
- [http://www.informatik.uni-mannheim.de/informatik/pi4/lectures/RN/CN-Title/form/basclase.htm Computer Networks - Basics: Classification]
- [http://net-faq.dk Ofte stillede spørgsmål om netværk (på dansk)]
- [http://www.cs.ucl.ac.uk/staff/S.Bhatti/D51-notes/node1.html Introduction and Overview of Communication Systems]
- [http://www.ipnsig.org/ Interplanetary Internet (IPN)]
- [http://www.spaceref.com/focuson/ipn/ SpaceRef Focus On: The InterPlanetary Internet (IPN)]
- [http://www.gcn.com/vol18_no34/snapshot/771-1.html October 11, 1999; Vol. 18 No. 34, NASA project calls for taking the Internet to Mars]
Kategori:Datalogi
Kategori:Kommunikation
ja:コンピュータ・ネットワーク
simple:Computer network
th:เครือข่ายคอมพิวเตอร์
zh-min-nan:Tiān-náu bāng-lō·
DNS
DNS er en forkortelse for Domain Name System. En domænenavnsserver eller navne-server er en server placeret på et IP-baseret datanet, der tager sig af oversættelsen af de navne man normalt arbejder med på Internet.
Kommunikation over et IP-baseret datanet kan kun foregå ved hjælp af disse IP-adresser, der kan minde om telefonnumre. Lige som DNS-serverens kan ligne en telefonbog med et alfabetisk register.
Navne-serverens arbejde er at oversætte de navne, mennesker har lettere ved at huske til de éntydige IP-adresser, der er nødvendige for netværket funktionalitet. For eksempel indtastes et dns-navn i en browser's adressefelt - eller det skrives bagved @-tegnet i en epost-adresse.
Domænenavnet: wikipedia.org har IP-nummer 207.142.131.236 - og skriver man dette i en browser's adressefelt, ledes man direkte til wikipedia.org uden brug af en navneserver.
Tidligere kunne man kun anvende det engelsk/amerikanske tegnsæt ved definition af domænenavne, det er nu ændret i 2004 således, at bl.a. danske tegn er tilladte - f.eks. er det lidt lettere at huske: værløse.dk i stedet for vaerloese.dk
Uddelegering og administration af domænenavne administreres i Danmark af DK Hostmaster A/S. Det var tidligere gratis, men der opkræves nu et mindre årligt gebyr for leje af et domænenavn.
Det er alt sammen beskrevet i regelsættet: RFC, se eksterne henvisninger.
DNS anvender IP-port 53 via IP-dataprotokollerne TCP og UDP.
DNS-servere
DNS-servere løser to opgaver. En DNS-server kan oversætte mellem IP-adresser og domænenavne for et begrænset antal domæner eller den kan kan kontakte andre servere for at få oversat en vilkårlig adresse.
autoritative servere
En server, der står for oversættelse kaldes en autoritativ server. For at sikre mod udfald skal en server have mindst en sekundær server, der kan tage over. Den sekundære server bliver ikke opdateret direkte, men den kontakter med jævne mellemrum den primære server for at finde ud af, om der er sket ændringer. Set fra klientprogrammets synspunkt er det underordnet om det er den primære server, der bliver kontaktet.
De autoritative navneservere er organiserede i et hieraki. I toppen er en række rod-servere. De opbevarer oplysninger om hvilke servere, der kender til topniveaudomæner som dk og com. På næste nuveau er de servere, som har oplysninger om et topniveaudomæne. Navneservere, som kender til et topniveaudomæne vil som rodserverne stille videre til servere, der har mere konkret information. Serverne på dette niveau er typisk styrede af en organisation eller et firma, og de har oplysninger om, hvilken adresse, der skal bruges for at nå en bestemt maskine. PÅ dette lave niveau er der også registreret, hvordan e-mail sendes til den rette modtager.
IP-adresserne er også registreret i et omvendt hierali, der gør det muligt, at oversætte fra en IP-adresse til et domænenavn. Opslag af denne type kan for eksempel bruges, hvis en webserver har registreret forespørgsler med IP-adresser og man gerne vil se, hvilke navne de dækker over.
Cache-navneservere
En cache-navneserver har en liste over rod-navneservre og med udgangspunkt i denne liste kan den oversætte ethvert domænenavn til en IP-adresse. Den kan også klare den omvendte operation. Hvis serveren lige er startet og derfor ikke har noget på lager, kan et opslag, lidt forenklet, forløbe sådan her:
# En klient spørger efter www.firma.dk.
# Da navneserveren ikke kender noget til adressen kontaktes en rod-server fra listen.
# Rod-serveren giver en liste over servere, som kender til dk-domæner.
# Navneserveren kontakter en af serverne på listen.
# Den valgte server giver en liste over servere, som kender til firma.dk.
# Navne serveren kontakter en server på listen.
# Serveren, som kender til firma.dk, sender IP-adressen på www.firma.dk.
Cache-navneserveren gemmer alle svar undervejs, så hvis der spørges efter et nyt dk-domæne kort tid efter, vil serveren kontakte en af de kendte servere for dk-domænet direkte. De fleste internetudbydere stiller sådanne cache-navneservere til rådighed for deres kunder.
Liste over DNS-serverprogrammer:
- Open source:
- [http://www.isc.org/products/BIND/ Internet Software Consortium - BIND] (Berkeley Internet Name Domain), den mest almindelige navnedæmon på internettet. Der bliver fra tid til anden fundet sårbarheder i BIND: [http://www.isc.org/products/BIND/bind-security.html BIND Vulnerabilities]. Det er derfor vigtigt at opgradere når de opdages.
- [http://cr.yp.to/djbdns.html DJBDNS] (Dan J. Bernstein's DNS implementation). En sikker DNS-server, men er efter sigende svær at sætte op. [http://cr.yp.to/djbdns/guarantee.html The djbdns security guarantee].
- [http://www.maradns.org/ MaraDNS]
- [http://www.nlnetlabs.nl/nsd/ NSD] (Name Server Daemon)
- Kommerciel:
- [http://www.microsoft.com/ Microsoft DNS Server]
Eksterne henvisninger
- http://www.dk-hostmaster.dk
- DNS & BIND Resources: http://www.bind9.net/
- DNS Security Extensions (DNSSEC): http://www.dnssec.net/
- http://www.root-servers.org/
- [http://ietf.org/rfc/rfc0882 RFC 882], [http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc882.html Dk Sunsite RFC0882]
- [http://ietf.org/rfc/rfc0883 RFC 883], [http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc883.html Dk Sunsite RFC0883]
- [http://ietf.org/rfc/rfc1034 RFC 1034], [http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc1034.html Dk Sunsite RFC1034]
- [http://ietf.org/rfc/rfc1035 RFC 1035], [http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc1035.html Dk Sunsite RFC1035]
Kategori:Internetteknologi
ja:Domain Name System
ko:DNS
ms:Sistem Nama Domain
E-mail-adresseE-mail-adresse (også: e-post-adresse) er adressen på en elektronisk postkasse. Formatet er fastlagt ved forskrifterne i RFC 2822.
Eksempel på brug: På mange internetsider bliver man bedt om at indtaste f.eks. sit navn eller sin e-mailadresse, og her sparer man tid og besvær. [Politiken, 25. marts 1999]
Note: e-mailadresse skrevet med kun én bindestreg er ikke korrekt ifølge Retskrivningsordbogen, § 63.7.a.
Se også
- snabel-a
Kilder/henvisninger
- Terminologiudvalget
- [http://www.faqs.org/rfcs/rfc2822.html RFC 2822]
Kategori:Internetteknologi
ja:メールアドレス
Snabel-aright
Snabel-a er den danske betegnelse for tegnet @. Da Ray Tomlinson i 1971 fandt på at sende e-mail mellem to computere på arpanet, og skulle vælge en måde at skrive e-mail-adressen på, havde han brug for et tegn til at skille personavnet fra computerens (eller stedets) navn. Behovet var et tegn som ikke indgår i et personnavn, firma eller stednavn, og som findes på et normalt tastatur.
På amerikansk udtales @ som "at", altså ved, på eller hos. E-mail-adressen bill@example.com betyder med andre ord "Bill hos Example".
I et andet tidligt computersystem anvendtes @ til at lave linjeskift, fordi tegnet ikke blev brugt som et normalt tegn.
Snabel-a menes at være opstået som en ligatur for det latinske ord ad. Sammenlign med tegnet &, der er en sammenskrivning af det latinske et (som betyder "og"). Papir/pergament var kostbart, så derfor havde man mange forkortelser i middelalderen.
Et andet forslag baserer sig på et middelalderligt håndskrift fra 1536, hvor det menes at repræsentere en amfora og brugt som vægt- og rumfangsenhed.
I det engelske sprog er tegnet kommet til at betyde "til stykpris af", svarende til det danske a (som i "4 æbler a 2 kr.").
Snabel-A blev godkendt af ITU 3. maj 2004 som morsetegn i morsealfabet og er koden for A og C som ét tegn (.--.-.).
@ på andre sprog
- Afrikaans, aapstert ("abehale").
- Engelsk, commercial at, at symbol, at sign eller bare at ("hos, ved").
- Esperanto, ĉe ("hos, ved") eller heliko ("snegl")
- Finsk, ät-merkki, kissanhäntä, ("kattehale") og miukumauku ("mijavtegnet").
- Fransk, arobase (afled af spansk/portugisisk) eller escargot ("snegl")
- Færøsk, Kurla.
- Grønlandsk, Snabel-a eller a-nagguaatsulik ("a med elefantsnabel").
- Græsk, To pap’aki’ ("Den lille and").
- Hebræisk, i hverdagssprog Strudel (שטרודל) eller (officielt) krukhit (כרוכית) (det hebræiske ord for strudel).
- Hollandsk, apenstaartje ("lille abe-hale").
- Italiensk, chiocciola ("snegl").
- Koreansk, golbaeng-i (골뱅이) dialektal variation af daseulgi (다슬기) som er navnet på en lille ferskvandssnegl uden tentakler.
- Kinesisk (mandarin), xiao laoshu (小老鼠) (lille mus) eller laoshu hao (老鼠號) ("musetegn").
- Norsk, alfakrøll eller krøllalfa.
- Polsk, officielt atka, men i dagligtale małpa ("abe") eller małpka ("lille abe").
- Russisk, sobaka (собака) ("hund").
- Slovensk, afna (lille abe).
- Spansk og Portugisisk, arroba.
- Svensk, snabel-a eller kanelbulle.
- Tjekkisk, zavináč som er betegnelsen for en slags sammenrullet spegesild.
- Tyrkisk, gul ("rose") eller kulak ("øre").
- Tysk Klammeraffe ("edderkoppeabe") eller kaufmännisches A (pendant til engelsk "commercial A").
- Ungarsk, kukac ("orm" eller "maddike").
Eksterne henvisninger
- [http://www.pcworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=5059 19. apr. 2004, PcWorld: Morsealfabetet får snabel-a]
Kategori:Datalogi
Kategori:Tegnsætning
ja:アットマーク
ko:아트
POP3
POP3 stå for Post Office Protocol version 3
(Post Kontor Protokol version 3)
POP3 bruges til at hente post fra en e-mail server til ens egen computer gennem TCP/IP-protokollen. At hente post på denne måde kaldes populært at poppe sin konto.
POP3, SMTP og IMAP virker alle gennem en internet-forbindelse.
POP3 er en hent-protokol (klienten henter data fra serveren), hvorimod SMTP er en send-protokol (klienten sender data til serveren uden at blive forespurgt).
En stor forskel mellem SMTP og POP3 er, at SMTP ikke kræver nogen form for identifikation såsom brugernavn og kodeord. Dette gør SMTP ubrugelig til at hente beskeder.
POP3 virker over TCP-porten 110.
Eksterne henvisninger
- [http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc1939.html Post Office Protocol - Version 3], [http://www.ietf.org/rfc/rfc1939.txt original RFC1939]
Kategori:Internetteknologi
ja:Post Office Protocol
ko:POP3
Datanetprotokol
En samling regler, som beskriver hvordan dataterminaludstyr og netudstyr udveksler, sender eller modtager data. Eksempler: IP, TCP, UDP, DIX ethernet II, ATM, V.34, V.90 og V.42bis.
Eksempel på en IETF-protokoldefinition:
[http://www.ietf.org/rfc/rfc791.txt
RFC791 Internet Protocol, IP]
Data protokol standardiseringsorganer: IETF, ISO, ITU-T, IEC, IEEE.
Se også
- OSI-model
Eksterne henvisninger
- [http://www.cse.scu.edu/courses/coen177/OSweek9a/index.htm Communication in Distributed Systems].
Kategori:Datalogi
Kategori:Kommunikation
ja:通信プロトコル
Base64Base64 er et begreb fra Datalogi, som anvendes til at formidle binær 8-bit (= 1 byte) formede data gennem en e-mail. Alle postprogrammer incl. internettets første kan formidle kodningsformen. Kodningsformen er designet så kodningen uden problemer kan formidles af 7-bit systemer smtp oprindeligt kun kunne håndtere.
Base64 bliver anvendt i internetstandarden MIME (Multipurpose Internet Mail Extensions) og anvendes til at indlejre et eller flere bilag (eng. attachment) i selve mailen.
Til kodningen anvendes tegnene A-Z, a-z, 0-9, + og / og desuden = til at signalere slut. Da disse tegn også repræsenteres i EBCDIC (dog med andre kodepositioner), kan bilag også formidles via EBCDIC.
Grafisk visning af hvordan byte(binær)-data opdeles til 6 bit blokke, hvilket er en del af Base64 kodningsopskriften.
Som det ses skal der anvendes 4 6 bit blokke for hver 3 byte. Hver 6 bit blok omsættes til et Base64-tegn via følgende tabel:
RFC 3548 beskriver kodningen.
Eksempel
Hätten Hüte ein ß im Namen, wären sie möglicherweise keine Hüte mehr,
sondern Hüße.
Her ses ovenstående 2 linier kodet som Base64 i vist i ASCII:
SMOkdHRlbiBIw7x0ZSBlaW4gw58gaW0gTmFtZW4sIHfDpHJlbiBzaWUgbcO2Z2xpY2hlcndlaXNl
IGtlaW5lIEjDvHRlIG1laHIsDQpzb25kZXJuIEjDvMOfZS4NCg
Som det ses er Base64 kodet tekst ikke læsbart, hvilket quoted-printable-kodningen delvis er.
Se ogsåEksterne henvisninger
- http://www.faqs.org/rfcs/rfc1421.html
- http://www.faqs.org/rfcs/rfc1521.html
- http://www.faqs.org/rfcs/rfc3548.html
- [http://www.4mhz.de/ Base64 kodere til Windows]
Kategori:Dataformater
Kategori:Tegnsæt
TegnsætTegnsæt er af en kodning af tegn. Resultatet kan f.eks. vises i en tabel med tegnet eller symbolet i den første kolonne og kode- eller talværdien i den næste.
Man tilknytter med andre ord et tal til et tegn eller symbol, så det gøres muligt at lagre informationen digitalt f.eks. på en pc.
Bogstaverne er måske de mest benyttede tegn. Det kaldes for de alfabetiske tegn. Hertil kommer tallene, som kaldes de numeriske tegn. Kombinationen af bogstaver og tal kaldes også for alfanumeriske tegn.
Endelig følger "resten" eller alt andet, herunder specialtegn. Sammen med de to forrige grupper kaldes de for alfameriske tegn.
Tegnsæt har været kendt længe før den moderne informationsteknologi. De oprindelige amerikanere udvekslede oplysninger via røgsinaler. Morse-koden anvendtes bl.a. til at sende radiotelegrammer og er et tegnsæt repræsenteret ved korte og lange tryk på en telegrafnøgle. Telex-kommunikation handler om forbundne elektriske skrivemaskiner, hvor et tastetryk på afsenderen medførte en udskrift af det samme symbol på modtageren papir.
Det blev til de første digitale tegnsæt, der bestod af mindst 6 bit, hvilket giver 64 tegnmuligheder - til bogstaver, tal og andre tegn. Senere øgede man til 7 bit eller 128 varianter, så både store og små bogstaver blev muligt. Endelig skulle der også være plads til specielle bogstaver og symboler for enkelte lande, da elektronisk post blev hverdag, og så øgede man til 8 bit eller 256 tegn.
Det er ikke nok, hvis alle verdens sprog skal integreres i et og samme internationale tegnsæt, så derved så Unicode dagens lys med op til hele 32 bit, så kinesiske og japanske symboler også fandt en plads.
Eksempler på tegnsæt:
- 6-bit FIELDDATA fra Univac
- 7-bit ASCII i flere varianter, herunder US-ASCII
- 8-bit EBCDIC IBM's oprindelige tegnsæt
- 31-bit Unicode i flere indkodninger, herunder UTF-8 inden for Linux, UTF-16 inden for Windows
kategori:tegnsæt
ja:文字コード
UTF-8UTF-8 (Unicode Transformation Format 8-bit) er en tabsfri indkodning med tegn af variabel længde af Unicode-tegnsættet. Det blev udviklet af Ken Thompson og Rob Pike den 2. september 1992 i New Jersey, USA.
UTF-8 anvender grupper af 8-bit bytes til at repræsentere Unicode-standarden for verdens mange forskellige alfabeter. UTF-8 er især anvendelig ved transport af e-post i 8-bits postsystemer.
Det bruger 1 - 6 bytes (eller 8 til 48 bit) per tegn) - afhængig af Unicode-symbolet. Eksempelvis kræves kun én byte for at kunne kode alle 128 ASCII-tegn i Unicode intervallet: U+0000 to U+007F.
Eksterne henvisninger
- [http://www.cl.cam.ac.uk/~mgk25/unicode.html UTF-8 and Unicode FAQ for Unix/Linux]
kategori:tegnsæt
ja:UTF-8
ko:UTF-8
ChatChat er i it-terminologi betegnelsen for en diskussion eller snak mellem flere personer eller robotter via et datanet i sand tid (det vil sige uden mærkbar tidsforsinkelse), i modsætning til diskussion via e-mail eller nyhedsgrupper.
Populære deciderede chatklienter/-tjenester på internet er blandt andre AIM, ICQ, Jabber, MSN Messenger og Yahoo! Messenger.
En anden udbredt form for chat er Internet Relay Chat (IRC). På Wikipedias IRC-kanal kan man eksempelvis træffe andre af encyklopædiens brugere fra hele verden.
Se også
- Emoticon
- Internet-jargon
- Smiley
Kilder/eksterne henvisninger
- Terminologiudvalget
- Google: [http://directory.google.com/Top/Arts/Visual_Arts/ASCII_Art/Smileys/ Smileys]
- [http://www.stevegrossman.com/jargpge.htm#Jargon Chatter's Jargon Dictionary: Forklaring af "
- GG
- SS
- LOL
- ROFL
- "]
-
ja:チャット
ko:채팅
simple:Chat
SpamSpam er en betegnelse for uønskede reklamer sendt via e-mail eller i nyhedsgrupper.
Hvor stammer ordet fra?
SPAM er en amerikansk betegnelse fra 1930'erne for en blandingsfødevare bestående af Spiced Pork and hAM, som fremstilles af Hormel Foods Corporation. Produktet er dåsemad som består af svineflæsk og skinke, og er en art billig erstatning for "rigtigt" kød. Under 2. verdenskrig fik soldaterne i felten dette serveret og kom hurtigt til at hade det. Ordet blev derfor anvendt i negativ sammenhæng.
Komikerne Monty Python anvendte i 1970 ordet i deres SPAM-sketch. Sketchen foregår i en café, hvor alt på menuen indholder SPAM. En kunde ønsker mad uden SPAM, hvorefter tjeneren tager menukortet og der kommer en håndfuld vikinger ind, som synger "SPAM SPAM - dejlig SPAM, lækker SPAM" gentagne gange. Ordet SPAM bliver nævnt 120 gange.
I 1980'erne begyndte man at bruge begrebet i MUD-spil, hvor teksten ruller over skærmen hele tiden (begrebet blev i MUD-kredse siden ændret til flooding).
Efter flere tilfælde af masseudsendelse af uønskede reklamer til alle nyhedsgrupper på Usenet i 1990'erne, blandt andre udsendt af advokaterne Canter og Siegel, fik udtrykket sin nuværende store udbredelse.
Nogle har også betegnet spam som Shit Posing As Mail.
For personer som lever af at udsende spam, er det en lukrativ forretning. Dette er den primære årsag til at uønskede reklamer i stigende grad fortsat udsendes. Det koster kun få kroner, at udsende millioner af e-mails og hvis bare én person for hver udsendt million reklamer køber produktet, kan forretningen løbe rundt.
Spam-filtre
Der findes mange forskellige måder til bortfiltrering af spam, en af de mest vidtgående er SPEWS, som er en sortliste til systemadministratorer. SPEWS og tilsvarende tjenester har listen over spamrelaterede IP-adresser indsamlet på forskellig vis og til forskellige formål.
Klager over modtagen spam
Man kan anmelde spam hos eksempelvis Spamcop. Desuden kan man på Forbrugerombudsmandens hjemmeside klage over spam; dette har størst effekt hvis der er tale om spam rettet mod danskere eller sendt fra danske mailservere.
Eksterne henvisninger
- [http://www.forbrug.dk/markedsforing/net-tjek/spam/ Forbrugerombudsmandens sider om spam]
- [http://spamcop.net/ Reporting Spam] (på engelsk)
- [http://www.templetons.com/brad/spamterm.html Om hvordan SPAM blev til et ord for netmisbrug] (på engelsk)
- [http://www.spamfaq.net/ Ofte stillede spørgsmål om spam] (på engelsk)
- [http://www.spamhaus.org/ The Spamhaus Project] (på engelsk) holder øje med spammere og spamvenlige Internet-udbydere
- [http://www.pcworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=3859&SegmentID=13453 Artikel på PCworld om at undgå spam] (fra 12. november 2002)
- [http://www.samspade.org/ssw Sam Spades spamkontrolværktøjer til Windows] (på engelsk)
- [http://rr.sans.org/email/spam_battle.php The Spam Battle 2002] (PDF-fil på engelsk)
ja:スパム (メール)
ko:스팸 (메시지)
simple:Spamming
th:สแปม
WebmailWebmail gør det muligt for en bruger at læse og skrive e-mail gennem en webbrowser.
Webmail bliver typisk tilbudt af internet-baserede firmaer, som evt. bruger ens information til markedsføring.
De fleste webmail-tjenester tilbyder følgende muligheder:
- Oprettelse af mapper.
- Filtrering af e-post til forskellige mapper.
- Papirkurv - til at slette e-mail.
- Adressebog - til at gemme oplysninger om venner og bekendte.
Nogle webmail-tjenester tilbyder desuden følgende:
- Beskyttelse mod spammail.
- Posthentning med POP3.
- Beskyttelse mod virus.
- Ordbog til opslag når man skriver en meddelelse.
Efterhånden er det blevet standard, at også almindelige udbydere af e-mail konti tilbyder et webmail-interface udover det sædvanlige POP3-interface, således at man har adgang til sin mail i situationer, hvor man ikke kan benytte sit almindelige mailprogram.
Fordele ved webmail
- E-mail kan læses og skrives overalt i verden hvor der er en netlæser.
- Meddelelser behøver ikke at blive hentet ned på maskinen, men forbliver på serveren.
Ulemper ved webmail
- Brugeren er nødt til at forblive tilsluttet internettet indtil han/hun er færdig.
- Der er typisk kun en begrænset mængde plads til meddelelserne.
- Kan være langsomt på en sløv internet-forbindelse.
Den første webmail var Hotmail. Hotmail blev meget hurtigt populær og blev siden opkøbt af Microsoft. Den kendes nu under navnet MSN Hotmail og tilbyder stadig gratis e-mail konti, men har nu også åbnet for yderligere faciliteter (mere plads til meddelelser, spamfilter etc.) mod betaling.
Der er for tiden nogen konkurrence på området, idet visse udbydere nu som modtræk tilbyder gratis webmail-løsninger med ekstraordinært meget plads. En sådant tilbud er bl.a. fornylig lanceret af firmaet bag søgemaskinen Google under navnet gmail, hvor der tilbydes en datalagringskapacitet pr. mail-konto på 2 Gb.
Eksterne links
- [http://www.hotmail.com/ Hotmail]
- [http://gmail.google.com Gmail]
Kategori:Internet
ja:Webメール
Kategori:Internetteknologi
Kategori:DK5 19.639
Kategori:Internet
Kategori:Datalogi
Catégorie:Naissance en 1757
reykjavik hotels Kwiaciarnia d Doda i Virgin seo Sepsa
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Matrei am Brenner
Matrei am Brenner is een gemeente in het district Innsbruck Land van de Oostenrijkse deelstaat Tirol.
- Inwoneraantal: 1004 (2003)
- Oppervlakte: 0,4 km²
- Ligging: 992 m boven zeeniveau
Matrei ligt in het noordelijke deel van het Wipptal, ongeveer 17 kilometer ten zuiden van
|
|
|
|
|
