:: wikimiki.org ::

Færøsk (sprog)

Færøsk (sprog)

Færøsk (føroyskt mál [førist måal]) er et vestnordisk sprog, som tales på Færøerne og blandt færinger bosat i Danmark og andre steder. Der bor omkring 48.000 mennesker på Færøerne, og det er anslået at i alt omkring 80.000 mennesker taler færøsk. Det har sammen med islandsk sine rødder i det norrøne sprog, som blev talt i Skandinavien i vikingetiden. Færøsk har været officielt skolesprog på Færøerne siden 13. december 1938, hvor det afløste dansk. Færøsk har været kirkesprog siden 13. marts 1939 og siden 4. januar 1944 ligeberettiget retssprog. __TOC__ Indtil det 15. århundrede lignede det færøske skriftsprog islandsk og norsk. Efter reformationen forbød det danske styre brugen af færøsk (og norsk) i skoler, kirken og officielle dokumenter, og i omkring 300 år blev færøsk stort set kun brugt mundtligt. Til gengæld er der en rig skat af færøske folkeviser og kvad og sagn og eventyr, som er overleveret mundtligt gennem århundreder. Moderne færøsk blev genoplivet som skriftsprog, da Venceslaus Ulricus Hammershaimb i 1854 udgav en ny ortografi for færøsk. Hammershaimbs ortografi er ikke fonetisk, men bygger direkte på den oldnordiske tradition. Den er derfor blevet kritiseret for at være for kompliceret. Jakob Jakobsen har lavet en alternativ ortografi, som ligger tættere på det talte sprog, men den er ikke slået an. Der er fem hoveddialekter i færøsk sprog:
- Norderødialekt
- Østerødialekt (nord og syd) + Sundalagdialekt
- Vågødialekt
- Sydstrømødialekt (Tórshavn dialekt, havnarmálið)
- Søndenfjordsdialekt Søndenfjords betyder syd for Skopunarfjørður mellem Streymoy og Sandoy. Nordenfjords er også "tórshavnsk" og må ikke forveksles med Norderødialekten, som er lidt anderledes. Dertil er der ret store forskelle mellem dialekter i Sandoy og Suðuroy, og selv mellem dialekter i Suðuroy er der forskelle.

Alfabet

Alfabetet hedder stavraðið på færøsk, benytter latinske bogstaver og benytter 29 forskellige bogstaver. Bogstaverne Á, Í, Ú og Ý sorteres i dag efter henholdsvis A, I, U, og Y, mens de i tidligere ordbøger blev blandet ind mellem ord med disse bogstaver. F.eks. er rækkefølgen i Færøsk-dansk ordbog fra 1961: A, Á: [...] atreið, átrokandi, atsmakkur, átta, men idag sorterer man: A: [...] atreið, atsmakkur, [...], Á: átrokandi, átta. Bogstaverne Ð, ð forekommer aldrig ved begyndelsen af et ord. Derfor ses det store bogstave Ð kun, når alle bogstaver i et ord skrives stort, f.eks. på et landkort: SUÐUROY. Ø, ø overtog í 1891 Ö og ö's plads, men de ses stadig sommesteder, f.eks. i bryggerinavnet Föroya Bjór (oprettet 1888).

Lydlære

Efter V.U. Hammershaimb 1891.

Selvlydene og tvelydene

- a udtales som rent [a] i enhver kort stavelse samt i alle ubetonede endestavelser, f.eks. andi, ånde, ånd; marka, mærke. I en lang stavelse udtales det på Norderøerne og Eysturoy [æstroi] som dansk [æ], på de øvrige øer som et sammensmeltet [æa] (i én stavelse), dog således at a-lyden er den fremherskende, f.eks. flag, græstørv, hagi, udyrket mark, skarð, bjærgkløft, udtales: [flæa], [hæaji], [skæar].
- á udtales, når det står i en lang stavelse, på Norderøerne og i flere bygder på Eysturoy som et langtrukket [a:], f.eks. ár, år, bátur, båd; på de andre øer lyder det som et sammensmeltet [åa] (i en stavelse), dog med fremherskende a-lyd; på Vágar [våar] udtales denne lyd bredest: [åar], [båatur]. I en kort stavelse udtales det på Norderøerne og Eysturoy som et meget åbent [å] eller undertiden som [a] (der kan have en svag bilyd af [o] eller [u]) efter sig), men på de andre øer som rent [å], som átti, ejede, sátt, forlig.
- e er åbent [æ] i en kort stavelse, som errin, stolt, brestur, knald, lukket i en lang, f.eks. hevur, har, ferð [fer], en rejse.
- i lyder, når det er kort, som dansk [i] i "spinde", f.eks. sigla, sejle, stinga, stikke, men når det er langt, som dansk [i:] i "smile", f.eks. til [ti:l], til, skin [sji:n], skin. Som udlyd i ubetonede endestavelser er det mere åbent, nærmende sig noget til [e], f.eks. koddi, en pude, kravdi, krævede. Når á, æ eller ø står umiddelbart foran i, indskydes i udtalen et [j] foran [i] (jvf. udtalen af ð og g nedenfor); f.eks. smáir (læs: [småjir]), små; træið (læs: [træji]), træt; bøin (læs: [bøjin]), marken. På Suðuroy ([suwuroi] eller hurtigt: [su:ri]) høres dette indskudte [j] sjældent.
- í lyder i en lang stavelse som [yi] ([yj]) eller [ui], f.eks. hví [kvui], hvorfor, líva [luiva], beskærme. I en kort stavelse har det en mindre bred lyd, skírdi, døbte.
- o er åbent [å] i en kort stavelse, som tosti, tørst, smokka glide ned; lukket [o:] i en lang, som brot, et brud, et stykke, troka, trænge på.
- ó udtales i en lang stavelse som [ou] eller rettere [åu], men i Norderødialekten (samt på Vágar) som [öu], f.eks. ósi, en flodmunding, bjóða [bjouwa], byde. I en kort stavelse lyder det i Søndenfjordsdialekten (dialekten syd for Tórshavn ['toursjhaun], ['tåsjhaun]) som [å] eller [ou], f.eks. stórt, stort, dóttir, datter, læs: [stårt], [dåttir] eller [stourt], [douttir]; men derimod nordenfjords som [ö], altså [stört], [döttir]. Jf. Eivør Pálsdóttir [aivør pålsdöttir].
Som udlyd får det et gv efter sig, f.eks. klógv for "kló", en klo, sjógvur, sø; ligeledes når ordet ender på ov eller óg, som hógv for "hóv", mådehold, nógv for "nóg", meget; men kun på Suðuroy udtales dette ógv som ogv ([ougv]), på Sandoy og nordenfjords lyder det [egv] ([klegv], [sjegvur], [hegv], [negv]). Dette fænomen hedder skerping og er typisk færøsk.
- u lyd er som det danske u, enten det korte som i "hun", f.eks. upp, op, stuldur, tyveri, eller det lange, som i "hus", f.eks. duga, at du, hurð, en dør. I ubetonede endestavelser lyder det som [o] eller en mellemlyd mellem [o], [ö] og [ø], f.eks. flutu, de flød, gjóstur, tørrende blæst. Når á, æ eller ø står udmiddelbart foran u, indskydes i udtalen foran [u] et [v] (jvf. nedenfor udtalen af ð og g), f.eks. smáur (læs: [småvur]), liden, bøur (læs: bøvur), indmark; dette indskudte [v] høres ikke på Suðuroy.
- ú i lang stavelse lyder som norsk u med et efterslag af dansk u (eller som [yw]), f.eks. nú, nu, hús, hus. I en kort stavelse lyder ú almindelig som dansk åbent [y]. Som udlyd får det ofte, ligesom ó, et gv efter sig og har da en åben [i]-lyd, som: búgv [bigv], bo, trúgvur [trigvur], trofast, kúgv [kigv] (ikke [tsjigv]!), ko. Det er en anden udgave af skerping.
- y udtales ganske som i, f.eks. tyggja [tidsja], tygge; synir [sinir], sønner.
- ý udtales ganske som í, f.eks. krýndur [kruindur], kronet, mýs [muis], mus (flertal).
- æ udtales ganske som a (se ovenfor) og sammenblandes derfor med dette overalt, undtagen på Suðuroy hvor det lyder som [e] eller dansk [æ]; f.eks. klæðir [klæajir], klæder, rættur [rattur], rigtig. Det svarer til oldnorsk æ og é.
- ø er åbent i en kort stavelse, som snøggur, glathåret, lukket i en lang, som øl, øl. De egentlige tvelyde er: ei, ey og oy.
- ei lyder som [ai] på Sydstreymoy (Tórshavn dialekt), Vágar og de sydlige øer, på Suðuroy dog ikke fuldt så åbent; på Nordstreymoy, Eysturoy og Norderøerne udtales det som [oi] ([åi]), idet bein, et ben, her udtales [boin], men på den sydlige halvdel af Færøerne [bain] (som på tysk). Eksempelvis tveir [tvair], 2, leita [laita], lede, søge.
- ey udtales overalt på øerne som [ei] ([æi]) i en lang stavelse, f.eks. fleytir, flødeskum, heysur, et hoved. I en kort stavelse udelades ofte nordenfjords (især i Tórshavn dialekten) y-lyden ganske i udtalen, f.eks. leyst [lest], løst (af leysur [leisur]), steyrvongur [stervongur], en vingebrudt fugl. Denne tvelyd svarer til islandsk au.
- oy udtales overalt som [oi] ([åi]) og bliver derfor på de nordlige øer blandet med ei; eksempler er loysa (af leysur), at løse; goymsla, varetægt. I en kort stavelse høres stundom kun [o], dog kun foran [g] og [k] forbundet med en anden medlyd, f.eks. bláoygdur [blåaogdur], blåøjet. Men drejer det sig om færøske ønavne som Nólsoy udstødes y-lyden, så udtalen bliver [nølsi]. Det gælder også for Føroyar [førjar], Færøerne og føroyskt [førist], færøsk sprog. Øer i andre lande hedder altid oyggj [oidsj] eller oggjar [oidsjar] (flertal), f.eks. Orknoyggjar, Orkneyøerne.

Medlydene

Medlydene (konsonanterne) er: b, d, ð, f, g, h, j, k, l, m, n, p, r, s, t og v., af hvilke kun de følgende har noget særegent ved udtalen:
- d udtales meget hårdt i enden af en stavelse, f.eks. skuld, skyld, rinda, betale. I begyndelsen af en stavelse lyder det som i dansk; dog antager dj i reglen den samme hviskende udtale som gj, f.eks. djarvur [dsjarvur], djærv.
- ð udtales allevegne undtagen på Suðuroy som [j] foran i (medmindre en u-lyd: u, ú eller ó kommer foran) samt efter i-lyd (i, í, y, ý, ei, ey, oy), f.eks. loðin [lojin], lådden, liður [lijur], et led, býður [buijur], byder, leiða [laija], lede, føre; ligeledes allevegne, undtagen på Suðuroy, som [v] foran u (når ingen i-lyd, se ovenfor, kommer foran), samt tildels eller oftest som [w] efter en u-lyd (u, ú, ó), f.eks. veður [vevur], vejr, muður [muwur], en mund, búðir [byuwir], boder, góðir [gouwir], gode. Talen er altså om i- eller u-områder, hvor ð bliver en glidevokal.
Mellem to selvlyde, af hvilke ingen hører til i- eller u-lyden (a- eller e-området), eller når det står i udlyd, udtales det ikke, hvilket ligeledes er tilfældet, når det står ved en anden medlyd, f.eks. vaða [væa], vade, í suðri [ui suri], i syd.
På Suðuroy er ð næsten ganske forsvundet i udtalen, undtagen i endelsen -aður, hvor de almindeligvis lyder som [v] og undertiden træffes hærdet til [d], f.eks. mánaður, en måned (læs [månavur], [månadur]).
På Norderøerne træffes ð enkelte steder hærdet til [d], som doydi ved siden af doyði, døde, ródu ved siden af róðu, roede. Datiderne hevði, havde, legði, lagde, og segði sagde, udtales overalt [hæiji], [læiji], [sæiji].
I nogle tilfælde udtales ðr som [gr], f.eks. í neðra [ui nægra], forneden, nedenunder, veðrur [vægrur], vædder, veðrið [vægri], vejret (bestemt form af veður [vevur]).
- ft bliver i nogle tilfælde assimileret til [tt], f.eks. aftan [attan], bag (ved), men: aftan [aftan], aften.
- g lyder hårdt foran a, á, í, o, ó, u, ú, ý, æ, ø, ei og ey, f.eks. gøðska [gøska], godhed, geiri [gairi], en klud, goysa [goisa], styrte frem. Foran e, i, y, ey udtales det omtrent som engelsk g eller j i George, joy, f.eks. genta [dsjenta], en pige, gima [dsjima] have afsmag (af kød af væderlammene i brunsttiden), gyrða [dsjira], omgjorde, Geyti [dsjeiti], Gauti; således også regelmæssigt foran et i, der tilhører endelsen, når der i den foregående stavelse før g findes en anden medlyd, som i: borgin [bordsjin], borgen, slottet, hyggin [hiddsjin], forsigtig, veingir [vaindsjir], vinger, undir fargi [undir fardsji], under pres. Den samme hvislelyd har gj foran en af hårde medlyde, f.eks. gjálvur [dsjålvur], oprørt sø, eggja [eddsja], opægge.
På Suðuroy og Sandoy høres ofte en mindre hvislende udtale af gj, som på den førstnævnte ø kan gå over til et fyldigt [j], som: [gjenta], [jenta].
Når et enkelt g kommer imellem to selvlyde, høres det ikke i udtalen, men der indskydes ved en i- eller u-lyd et [j] eller [v], undtagen på Suðuroy, ganske på samme måde som ved ð (se ovenfor).
I nogle enkelte bygder på Suðuroy har i sidste tilfælde g tildels bevaret sin gamle aspirerede lyd, f.eks. dagur, dag, i Sumba [dæghir].
Står et enkelt g i enden af et ord, høres det ikke (som trog, et trug), hvorimod det lyder meget hård foran visse medlyde, som dags [daks], dags (ejefald af dagur [dæawur]), Løgtingið [løktingi], Lagtinget.
Undertiden (som på Suðuroy) antager g, når det kommer foran n, en nasal udtale, f.eks. logn [longn], vindstille.
- h har kun noget ejendommeligt i udtalen, når det står foran j eller v, idet hj og hv udtales som [tsj] og [kv], f.eks. hjá [tsjåa], hos, hjó [tsjou], huggede (dog er det blevet stumt i ordene hjarta [jasjta], hjærte, hjálpa [jålpa], hjælpe); hvalur [kvæalur], hval, Hvalba [kvalba], "hvalbø".
- k udtales hårdt undtagen foran e, i, y og ey (jf. g ovenfor), hvor det lyder som ch i engelsk chance, f.eks. kelda [tsjelda], kilde, kistil [tsjistil], lille kasse, kyssa [tsjissa], kysse, keypa [tsjeipa], købe. Foran disse selvlyde udtales sk som engelsk sh, f.eks. skefta [sjefta], sætte skaft på, skip [sji:p], en skib. Den samme hvislende lyd har kj og skj foran de hårde selvlyde, som: kjaftur [tsjaftur], kæft, skjóta [tsjouta], skyde.
På Suðuroy træffes oftere en mindre hvislende udtale af k foran e, i, y, ey og af kj foran andre selvlyde.
- ll lyder som [ddl], f.eks. fjall [fjaddl], fjeld, kallur [kaddlur], (egtl. karlur) karl, mand, Nólsoyar Páll [nølsjar påddl], "Nolsøs-Poul" (nationalhelt).
- nn udtales efter en tvelyd som [ddn]: seinni [saiddni], senere, oynna og oynni [oiddna] og [oiddni], (gf. og hf. af oyggj, en ø, i den bestemte form); på Suðuroy også efter en lang selvlyd. Ellers lyder nn altid som [n:], f.eks. Anna (navnet).
- m udtales i den hyppige dativ-endelse -um altid [un]. F.eks. í Føroyum [ui førjun], i (på) Færøerne.
- r udtales med tungespidsen. Almindeligvis høres det færøske r ofte som engelsk r (men ikke amerikansk!) og foran [k], [p], [t] som [sj], f.eks. útvarp [yutvasjp], radio. Men rn udtales sædvanlig [ddn], f.eks. bjørn [bjøddn], en bjørn, orna [oddna], blive varm.
I enkelte ord udtales rn derimod som [rn]: ørn, en ørn, torn en tårn, Árni [årni], Arne; ligeledes overalt, hvor forbindelsen rn er opstået ved udstødelse af en selvlyd, der har stået immellem dem, f.eks. farnir, farne (flertal af farin). I flertallet af navneordene med det bestemte kendeord bortfalder r sædvanligvis i udtalen, f.eks. akrarnir [akranir], agrene, gøturnar [gøtunar], stierne. Dog høres det i flertalsendelsen ur af den stærke bøjning, når det bestemte kendeord sættes til, således i: bøkurnar, bøgerne, brøðurnir, brøderne, men almindeligvks foretages her en omsætning, således: bøkrinar, brøðrinir.
Efter de lange selvlyde udtales det her atter som [ddn], f.eks. kýrna [kuiddnar], køerne, idet den lange selvlyd forkortes i udtalen.
- tj og stj udtales sædvanligvis som kj og skj, f.eks. tjóð [tsjou], nation, folk, Tjørnuvík [tsjødnuvuik]. På Suðuroy og tildels på Eysturoy og Norderøerne er der endnu tydelig forskel på tj og kj, stj og skj.
- vn bliver foran en anden medlyd gerne til [mn] eller [m] i hurtig udtale som i ordene: javnt [jamt], jævnt, nevndur [nemdur], nævnet. Og nevnd, komité, kan udtales [neund] eller [nemd]. Som på dansk er havn dog [haun], navn [naun].

Ordbøjning

Navneord og Tillægsord

Ligesom oldnordisk og islandsk kender færøsk tre køn.
- kallkyn (k.) - hankøn (maskulinum)
- kvennkyn (kv.) - hunkøn (femininum)
- hvørkikyn (h.) - intetkøn (neutrum) De bøjes i alle forholdsformer:
- hvørfall (hvrf.) - nominativ
- hvønnfall (hvnf.) - akkusativ
- hvørjumfall (hvmf.) - dativ
- hvørsfall (hvsf.) - genitiv Bemærk, at genitiven er sjælden i former som nedenfor, men den findes ofte i komposita. Bemærk også, at:
- hankøn kender 5 hovedklasser af nomina med 53 underklasser. Stort set adskiller de sig med to flertalendelser (hrvf. og hvnf.): enten -ar eller -ir;
- hunkøn kender 7 hovedklasser med 34 underklasser. Her findes tre forskellige flertalendelser (hrvf. og hvnf.): -ar, -ir eller -ur ;
- intetkøn ligner ofte hankøn, har derfor også 5 hovedklasser og 34 underklasser. Her findes -u(r) som flertalsendelse, når endelsen i ental er -a (som i hunkøn). Desuden har ord med en selvlyd på enden af roden ofte et -r i flertal. Her ses hyppige repræsentanter: Bátur (båd) er typisk med nominativendelsen -ur. Genta (pige) med endelsen -a. Barn (barn) uden endelse. Adjektiverne bøjes stærkt i ubestemt område og svagt i bestemt område. På disse tabeller ses samtidig de svarende artikler og spørgsmålsord (de er i bestemt form heldigvis identisk).
- ein stórur bátur [ain stourur båatur] - en stor båd
- ein vøkur genta [ain vøkur dsjenta] - en smuk pige
- eitt gott barn [aitt gott badn] - et god barn Bemærk, at alle udtalelseregler gælder, når færøske ord bøjes, altså lydes dativendelsen -um altid [-un].

Ubestemte former

Bestemte former

Udsagnsordene

I modsætning til dansk bøjes verber ved alle personer ental, men har en fælles form i flertal. Tygum er høflighedsformen "De", og kan godt bruges, når man begynder med at tale færøsk, fordi den benytter i nutid infinitivformen (at kalla - at kalde; tygum kalla - De kalder).

Den svage bøjningsmåde

Her findes fire klasser (med nogle underklasser). Eksempler er: #rodendelse -a, 2-3.pers.sg. -r - kalla! (imperativ), tú/hann kalla-r (du/han kalder) #2-3.pers.sg. -ur - tú/hann selur (du/han salger) #2-3.pers.sg. -ir - tú/hann dømir (du/han dømmer) #2. pers.sg. -rt - tú rørt (du ror). Her kan foregår en skerping når området tillader det: eg rógvi [e regvi], jeg ror; vs. eg róði [e rouwi], jeg roede.

Den stærke bøjningsmåde

Disse verber betegnes også som uregelmæssig, men faktisk findes der syv klasser. De sorteres efter den måde, hvordan rodevokaler forændrer sig. #í - ei - i- i; - at bíta - eg beit - vit bitu - vit hava bitið (bide) #ó/ú- ey - u- o; - at bróta - eg breyt - vit brutu - vit hava brotið (bryde, brække) #e/i/ø - a- u- o/u; - at svimja - eg svam - vit svumu - vit hava svomið (svimme) #e/o - a - ó - o; - at bera - eg bar - vit bóru - vit hava borið (bære) #
- o - o - o - o; - at koma - eg kom - vit komu - vit hava komið (komme) #e/i - a/á - ó - i; - at liggja - eg lá - vit lógu - vit hava ligið (ligge) #a - ó - ó - a; - at fara - eg fór - vit fóru - vit hava farið (bevæge sig, fare, gå - både egl. og overf.) #a/á - e - i - i; - at fáa - eg fekk - vit fingu - vit hava fingið (få)

Hjælpverber

- at vera - at være
- at hava - at have
- at verða - at blive, intræffe, ske; komme til at; forblive; blive til noget
- at blíva - at blive Bemærk, at der er ingen mulighed, at adskille fortidsformerne af vera fra verða i udtalelsen, fordi ð er her stumt.

Modalverber

- at kunna - at kunne, vide noget man har lært; forstår; formå
- at munna - at monne, ville, komme til at
- at mega - at måtte, kunne, formå, være i stand til
- at skula - at skulle, være skyldig til at gøre noget
- at vita - at vide, kende
- at vilja - at ville; ønske, attrå; komme til at

Førnutid, Førfortid, Fremtid og Eftertid

Førnutid og førfortid dannes af fortids tillægsformen med nutid og fortid af hava (ved nogle verber dog med vera). Tillægsformen sættes i intetkøn ental.
- eg havi bart - jeg har slået.
- eg hevði bart - jeg havde slået. Fremtid og efterdid dannes af navneform med nutid og fortid af vilja:
- eg vil berja - jeg vil slå.
- eg vildi berja - jeg vilde slå.

Miniparlør og talord

- Ja [jæa] - ja
- Nei [nai] eller [noi] - nej
- Jú [jyu] - jo, da vel
- Takk fyri [takk firi] - tak (for...)
- ...seinast [sainast] - ...sidst
- ...í kvøld [ui kvøld] - ...i aften
- ...vitjanina [vitsjanina] - ...besøget
- ...hjálpina [jålpina] - ...hjælpen
- ...lán [låan] - ...udlån
- Stóra tøkk [stoura tøkk] - mange tak
- Orsaka ['åsjæaka] - undskyld
- Eingin orsøk ['åndsjin 'åsjø:k] - ingen årsag
- Ger so væl,... [dsjesjo væal] - vær så venlig,... / værsgo
- Versgu [væsjgu] - værsgo
- Góðan morgun [gouwan morgun] - god morgen
- Góðan dag [gouwan dæa] - god dag
- Gott kvøld [gott kvøld] - god aften
- Hey [hei] - hej
- Halló [hallou] - hallo
- Væl gagnist [væal gaggnist] - velbekomme (svar på manga takk efter måltider, og bruges altid som hilsen, hvis man kommer ind et sted, hvor folk sidder og spiser)
- Hvussu gongur (gongst)? [kvussu gongur (gongst)] - hvordan har du / De / I det?
- Tað gongur væl, takk, og tygum / tær? [tæa gongur væal takk o tijun / tæar] - tak godt, og De / du?
- Hampiligt [hampilit] - ordentlig
- Farvæl - farvel (næsten som på dansk)
- Góða ferð [gouwa fer] - god rejse
- Vit síggjast [vit suddsjast] - vi ses
- Kanska [kanska] - måske
- Hvar er...? [kvæar er] - hvor er...?
- Kunnu tygum vísa mær tað á kortinum? [kunnu tijun vuisa mæar tæa åa kåsjtinun] - kan De vise mig det på kortet?
- Lat meg fáa hetta [læat me fåa hætta] - Lad mig få dette
- Eg vildi fegin havt... [e vildi fæjin haft] - Jeg vil gerne have...
- Hvussu nógv kostar hetta? [kvussu negv kåstar hætta] - Hvor meget koster det?
- Hvussu eita tygum / eitur tú? [kvussu aita tijun / aitur tyu] - Hvad hedder De /du?
- Eg eiti... [e aiti] - jeg hedder...
- Veðrið er ringt [vægri er ringt] - vejret er dårligt
- Tað er fitt [tæa er fitt] - det er meget godt, ordentligt, positivt
- Tað er í lagi [tæa er ui læaji] - det er i orden
- Tað veit eg ikki [tæa vait e ihtsj] - det véd jeg ikke
- Eg skilji ikki [e sjilji ihtsj] - jeg forstår ikke
- Hvat siga tygum? [kveat sija tijun] - hvad siger De?
- Ha? [ha:] - hvad? hvabehar? undskyld?
- Hvat heitur ... á føroyskum, donskum, enskum? [kvæat aitur ... åa føriskun, dånskun, ænskun] - hvad hedder ... på færøsk, dansk, engelsk?
- Eg eri úr Danmørk / Noregi / Svøríki [e eri yur danmørk / noregi / svøruitsji] - jeg er fra Danmark / Norge / Sverige
- Eg búgvi í Keypmannahavn [e bigvi ui tjeipmannahaun] - jeg bor i København
- Ert tú føroyingur? [esjt tyu føringur] - Er du færing?
- Eg tosi eitt sindur føroyskt [e tosi ait sindur førist] - jeg taler lidt færøsk
- Eg eri fyrstu (aðru, triðju, fjórðu, fimtu) ferð í Føroyum [e eri fistu (æaru, triju, fjouru, fimtu) fer ui førjun] - jeg er på Færøerne for første (anden, tredje, fjerde, femte) gang.
- Føroyskt er vakurt, men torført at læra (skilja) [førist er væakusjt mænn torføsjt æt læara (sjilja)] - Færøsk er smukt, men vanskeligt at lære (forstå)
- Føroyar dámar mær væl [førjar dåamar mæar væal] - Færøerne kan jeg godt lide Eksempler fra: Richard Kölbl: Färöisch Wort für Wort, 2004 (tysk sprogfører)

Forvekslinger ved oversættelse

Fadervor

Matthæusevangeliet 6:9-16, nyfærøsk efter Jacob Dahl og Kristian Osvald Viderø, 1961. :Faðir vár, tú sum ert í himlunum! Heilagt verði navn títt; :komi ríki títt, verði vilji tín :sum í himli so á jørð; :gev okkum í dag okkara dagliga breyð; :og fyrigev okkum skuldir okkara, :so sum vit fyrigeva skuldarum okkara; :og leið okkum ikki í freistingar; men frels okkum frá tí illa. :Tí at um tit fyrigeva monnum misgerðir teirra, :so skal himmalski faðir tykkara eisini fyrigeva tykkum; :men fyrigeva tit ikki monnum, :so skal faðir tykkara ikki heldur fyrigeva misgerðir tykkara. :Amen!
- Kilde: [http://www.bibelselskabet.dk/farbib/web/bibelen.htm bibelselskabet.dk]
- Se også: Fader vor

Litteratur

Fader vor
- V.U. Hammershaimb: Færøsk Anthologi. København 1891, Tórshavn 1991, 2. bind. (Andet bind er bl.a. en ordsamling færøsk-dansk med 10.000 stikord ved Jakob Jakobsen. Anthologien kan stadig skaffes på Færøerne)
- W.B. Lockwood: An Introduction to Modern Faroese. Tórshavn 1977. (Standardværk på engelsk gennem årtierne)
- J. Henriksen: Kursus i Færøsk. Tórshavn 1983 (2 bind)
- Höskuldur Thráinsson, Hjalmar P. Petersen, Jógvan í Lon Jacobsen, Zakaris Svabo Hansen: Faroese. An Overview and Reference Grammar. Tórshavn 2004 ISBN 99918-41-85-7 (ny standardværk)

Ordbøger

- Hjalmar Petersen, Marius Staksberg: Donsk-føroysk orðabók. Tórshavn 2005. ISBN 99918-41-51-2 (Dansk-færøsk ordbog).
- M.A. Jacobsen, Christian Matras: Føroysk-donsk orðabók. Tórshavn 1961. (Færøsk-dansk ordbog).
- J.H.W. Poulsen et al.: Føroysk orðabók. Tórshavn 1998.
- ISBN 99918-41-52-0 (i 1 bind, hæftet).
- ISBN 99918-41-53-9 (i 2 bind, indbundet).
- ISBN 99918-41-54-7 (CD-ROM). :(den første ordbog færøsk-færøsk, omkr. 65.000 stikord, synonymer. Billeder ved Bárður Jákupsson).

Eksterne henvisninger

- [http://www.fmn.fo FMN.fo - Føroyska málnevndin] (Færøsk målråd. Under "Orðalistar" findes ordlister)
- [http://www.kurtmadsen.com KurtMadsen.com] (Færøsk-Dansk amatørordbog, som i øjeblikket indeholder ca. 2300 ord)
- [http://home.unilang.org/main/wiki2/wiki.phtml?title=Faroese Unilang.org - Faroese] (påbegyndt lærbog på engelsk)
- [http://www.bms.fo BMS.fo - Bókamiðsølan] (engroshandel for alle bøger på færøsk)
- [http://www.setur.fo Setur.fo - Fróðskaparsetur Føroya] (Færøernes Universitet. Det eneste sted med et fakultet for færøsk. Sommerkurser for udlændige på engelsk)
- [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=fa573947483704b93fa34bc8dd361850 Tjatsi.fo - Ordsprog] (færøske ordsprog med dansk oversættelse)

Hør færøsk på nettet

- [http://www.uf.fo UF.fo - Útvarp Føroya] (Færøernes Radio. Under "ÚF beinleiðis" på venstre findes en livestream)
- [http://www.svf.fo SvF.fo - Sjónvarp Føroya] (Færøernes Fjernsyn. Under "Sendingar á alnótini" findes dagens nyheder, debat og kulturnyhederne som WMF-videos til download)
- [http://heima.olivant.fo/~finnur Heimasíða við føroyskum tónleiki] (Hjemmeside med færøsk musik)

Diskuter på færøsk på nettet

- [http://www.kvinna.fo Kvinna.fo] (Kvinna, Færøernes eneste kvindetidskrift har et livlig "kjak")
- [http://www.kjak.fo Kjak.fo] (kjak.fo er andet stor forum på færøsk)
- [http://www.jesus.fo Jesus.fo] (Jesus.fo er et kristiligt forum på færøsk) Kategori:Germanske sprog Kategori:Færøerne ja:フェロー語

Norrønt

Norrønt eller oldnordisk er en betegnelse på det vestnordiske eller blot islandske sprog i perioden ca. 700-1350 e.Kr. Det er det sprog, som de islandske sagaer og den Ældre og Yngre Edda er skrevet på. Den misvisende betegnelse oldnordisk (ligeledes tysk altnordisch, engelsk Old Norse) stammer fra en tid, da man antog, at det norrøne sprog for at være stamsprog til alle de nordiske sprog. Selv om norrønt generelt er mere arkaisk end middelalderens dansk og svensk (gammeldansk og fornsvensk), så har sproget visse innovationer, som de østnordiske sprog ikke kender (f.eks. omlyd foran
- z > r: ker "kar"). Man vil i dag derfor snarere sige, at den fælles stamfader er urnordisk (selv om dette sprog også kender dialektforskelle). Norrønt er derimod det fælles vestnordiske sprog, der ad åre skulle viderudvikle sig til norsk, færøsk, islandsk og det uddøde norn.

Eksterne henvisninger

- [http://www.heimskringla.no «Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad»].
- [http://nenna.bebto.com/indexs.htm Forngutnisk Ordlista]
- [http://nenna.bebto.com/ Old Gutnish Wordlist]
- [http://www.hamar-katedral.vgs.no/skolen/personalet/mahlum/spraak/norron/ordliste.doc Norrøn ordliste (Word format)], hovedadresse: [http://www.hamar-katedral.vgs.no/skolen/personalet/mahlum/ Lars Mæhlums hjemmeside]
- Webarchive backup: [http://web.archive.org/web/20020820121914/www.melkstavik.no/norront/ord/ord.htm Ordliste] Kategori:Germanske sprog Kategori:Nordisk folkeminde Kategori:Vikingetid Kategori:Middelalder ja:古ノルド語 ko:고대 노르드어

Skandinavien

Skandinavien betegner et landområde i det nordlige Europa, som består af Danmark, Norge og Sverige. Disse lande deler deres skandinaviske sprog og i stor grad deres kultur og historie. skandinaviske sprog Internationalt kan »Skandinavien« også betyde den Skandinaviske halvø, altså Norge og Sverige, uden Danmark, men denne betydning bruges kun i streng geografisk forstand. Undertiden bruges udtrykket de nordiske lande fejlagtigt om Skandinavien, og omvendt.

Etymologi

Ordet nævnes første gang hos Plinius (23-79) i formen Scadinauia og er sandsynligvis dannet fra de oldgermanske ord 'skadin' (skade, (klippe-)skær) og 'auio' (ø). Denne oprindelige betegnelse har overlevet i stednavne som Skåne. Goteren Jordanes (ca 485-552) nævner, at Ptolemæus skriver om øen Scandza, at i den nordlige del bor til stadighed en stamme, der midt på sommeren i fyrretyve døgn i træk har dagslys og omvendt ved midtvinter i lige så lang tid intet dagslys ser. Ptolemæus havde sine oplysninger muligvis fra Grækeren Pytheas fra Massalia (Marseille). I Beovulf finder vi formen Skedeninge (Scedenigge).

Se også

- Verdens lande

Eksterne henvisninger

- [http://www.northvegr.org/lore/scansource/018.php northvegr.org: Jordanes om 'Scandza'] Kategori:Skandinavien Kategori:Norden als:Skandinavien ja:スカンディナヴィア ko:스칸디나비아 simple:Scandinavia zh-min-nan:Skandinavia

13. december

13. december er dag 347 i året i den gregorianske kalender (dag 348 i skudår). Der er 18 dage tilbage af året. Helgendag for Sankta Lucia også kendt som Luciadag Kategori:Dage i december ja:12月13日 ko:12월 13일 simple:December 13

1938

Begivenheder

- 3. januar - Franklin D. Roosevelt startede March of Dimes for at rejse midler til kampen mod polio.
- 10. november - Under Krystalnatten afbrænder nazisterne i Tyskland hundredvis af synagoger og ødelægger tusinder af jødiske beboelser og forretninger. Flere blev pryglet ihjel og cirka 26.000 blev fængslet.

Født

- 5. januar - Juan Carlos 1. - konge af Spanien 1975-
- 7. januar - Werner Wejp-Olsen alias WOW - tegner bag bl.a. Momsemor
- 27. januar - Poul Dissing, dansk sanger.
- 26. november - Tina Turner, amerikansk rockstjerne og filmskuespiller

Dødsfald

- 24. marts - Jørgen-Frantz Jacobsen, færøsk forfatter og journalist. 37 år.
- 25. december - Karel Čapek, tjekkisk forfatter. 48 år.

Nobelprisen

- Fysik - Enrico Fermi
- Kemi - Richard Kuhn
- Medicin - Corneille Jean François Heymans
- Litteratur - Pearl Buck
- Fred - Nansen International Office For Refugees, Geneve, Schweiz.

Sport

- Italien vinder verdensmesterskabet i fodbold

Musik

Film

- Alarm, dansk film.
- Balletten danser, dansk film.
- Blaavand melder storm, dansk film.
- Bolettes brudefærd, dansk film.
- Champagnegaloppen, dansk film.
- Den mandlige husassistent, dansk film.
- Kongen bød, dansk film.
- Livet på Hegnsgaard, dansk film.
- Under byens tage, dansk film.

Bøger

- 38 ja:1938年 ko:1938년 ms:1938 simple:1938 th:พ.ศ. 2481

1944

Begivenheder 2. verdenskrig

Januar

- 4. januar - Kaj Munk bliver dræbt af nazisympatisører.
- 6. januar - Sovjetiske tropper går ind i det tysk besatte Polen.
- 8. januar - Kaj Munk begraves på Vedersø kirkegård, under stor folkelig deltagelse.
- 10. januar - Den tyske besættelsesmagt i Danmark udfører den første kontrasabotage, da studenterforeningen i København sprænges i luften. Der er rejst tvivl herom - se Diskussion.
- 27. januar - Tyskernes 880 døgn lange belejring af Leningrad i Sovjetunionen afsluttes.
- 31. januar - Den tyske besættelsesmagt øver schalburgtage mod Palladiums filmatelier i Hellerup. Det skete blandt andet fordi danskerne demonstrativt boykottede biografer, der spillede tyske film.

Februar

- 15. februar - Benediktinerklostret Monte Cassino (grundlagt 529) bliver totalt ødelagt af amerikanske bombefly.

Marts

- 4. marts - Første bombninger af Berlin ved dagslys.
- 11. marts - Medlemmerne af Hvidstengruppen arresteres.
- 15. marts - Andet forsøg på at tage Monte Cassino begynder.
- 17. marts - Aalborg Stiftstidende rammes af schalburgtage.
- 18. marts - Englænderne smider 3000 tons bomber under et luftangreb på Hamborg.

April

Maj

Juni

- 4. juni - De allieredes styrker går ind i Italiens hovedstad Rom, der forinden var blevet erklæret for "åben by".
- 6. juni - D-dagen og dermed starten på Vesteuropas befrielse indledes i Normandiet.
- 10. juni - Landsbyen Oradour-sur-Glane bliver udslettet af SS-enheder. 642 indbyggere myrdes.
- 12. juni - Den første V1 bombe affyres af Tyskland mod Storbritannien. Frem til august affyres ialt 2.400. Storbritannien har ikke noget forsvar mod disse raketter.
- 22. juni - Det lykkes sabotagegrupperne BOPA, Holger Danske og Korps Aagesen at sprænge Danmarks eneste våbenfabrik, Riffelsyndikatet (Dansk Industri Syndikat), i luften. 120 mand forklædt som arbejdere bragte 400 kg trotyl forbi 60-70 vagter til fabrikken i Københavns Frihavn. Tyskerne blev rasende og henrettede ved skydning 8 tidligere arresterede sabotører. Fabrikken kom ikke i brug igen under krigen.
- 24. juni - Den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen" ødelægger om aftenen Tivoli, som et modsvar til blandt andet bombningen af Riffelsyndikatet tidligere på måneden. Som vanligt (det var formålet) blev skylden lagt på danske modstandsgrupper. Befolkningen troede dog aldrig på det.
- 25. juni - Den tyske Rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, indfører spærretid og mødeforbud mellem kl. 20.00 og 05.00. Det var mere end københavnerne ville finde sig i, og førte snart til Folkestrejken.
- 29. juni - Otte medlemmer af modstandsgruppen Hvidsten-gruppen henrettes i Ryvangen i København af den tyske besættelsesmagt.

Juli

- 1. juli - 44 lande deltager i Bretton Woods konferencen, USA for at skabe grundlag for den økomomiske udvikling efter 2. verdenskrig.
- 20. juli - Attentat på Adolf Hitler i førerhovedkvarteret i Rastenburg.

August

- 4. august - Anne Frank bliver fundet af Gestapo i sit skjul i Amsterdam.
- 25. august - De tyske besættelsestropper i Paris overgiver sig.
- 26. august - General Charles de Gaulle holder sit indtog i det befriede Paris.

September

- 4. september - Allierede styrker befrier de belgiske byer Antwerpen og Bruxelles.
- 8. september - Sovjetiske styrker besætter Bulgarien uden at møde modstand.
- 8. september - Den forbedrede V2 raket affyres fra området omkring Haag mod London for første gang.
- 19. september - Tyskerne arresterer det danske politi. Cirka 2.000 betjente sendes til koncentrationslejren Buchenwald ved Weimar i Tyskland. Kampe på Amalienborg Slotsplads mellem dansk politi og tyske marinere. Palæforvalter kaptajn C.O. Schlichtkrull bliver såret.

Oktober

- 8. oktober - Den tyske terrorgruppe Petergruppen begår et bombeattentat mod Jyllandsekspressen nord for Hobro. 10 blev dræbt og 40 såret.
- 20. oktober - Beograd bliver befriet af partisaner og sovjetiske styrker.
- 31. oktober - Royal Air Force bomber (med 24 Mosquito-fly) Gestapohovedkvarteret i Århus. Gestapohovedkvarteret blev fuldstændigt ødelagt ved denne præcisionsbombning. De fleste arkiver brændte, og cirka 100 tyskere og nogle få danskere blev dræbt.

November

- 9. november - Forretningsstrøget Vestergade i Odense ødelægges ved sprængning af den tyske Petergruppen. Denne terrorgruppe havde en forkærlighed for forretningsstrøg i de større danske provinsbyer.
- 11. november - Den tyske terrorgruppe Petergruppen raserer forretningsgaden Bispensgade i Aalborg ved flere sprængninger.
- 12. november - Det tyske slagskib Tirpitz sænkes.
- 17. november - Med stor koldblodighed stjæler en gruppe sabotører 1.000 maskinpistoler fra Hærens Geværfabrik på Amager, og bringer dem væk i lastbiler. De undslap tyskerne efter at Langebro gik op bag dem.
- 28. november - De første allierede forsyninger når frem til Antwerpen ad søvejen.

December

- 16. december - Den tyske Ardenneroffensiven mislykkes.

Begivenheder øvrige

- 2. maj - En nyudviklet nødration til skibbrudne, bestående udelukkende af tabletter, præsenteres af den amerikanske flådes forskningsinstitut.
- 8. juni - Howard Walter Florey meddeler, at man i USA og Storbritannien har gjort forsøg med kunstig fremstilling af penicillin.
- 17. juni - Efter en folkeafstemning proklameres Republikken Island. Island havde dermed ophævet Forbundsloven, og gjort sig selv selvstændig. Dagen fejres i Island som nationaldag.
- 7. august - Howard Hathaway Aiken tager Mark I i anvendelse på Harvard Universitet. Mark I blev forløberen for de senere EDB-anlæg.
- 25. september - Alexandria-protokollen om arabisk enhed vedtages i Alexandria mellem Irak, Transjordanien, Syrien, Libanon, Ægypten, Saudi Arabien og Yemen.
- 18. december - Fonden bag Cavling-prisen indstiftes.

Født

- 1. januar - Daimi Gentle - sangerinde og komedienne fra Esbjerg.
- 9. januar - Jimmy Page, engelsk bluesrock-guitarist.
- 10. januar - Helle Ryslinge, filminstruktør.
- 12. januar - Joe Frazier - amerikansk sværvægtsbokser.
- 8. februar - Aage Haugland, operasanger.
- 16. februar - Ole Thisted, journalist.
- 22. februar - Benny Hansen, dansk skuespiller. Død 1998.
- 23. februar - John Sandford, amerikansk journalist og spændingsforfatter.
- 1. marts - Roger Daltrey, sanger - The Who 1964-84, i Hammersmith, England.
- 1. marts - Tróndur Patursson, maler og billedhugger.
- 2. marts - Leif Segerstam, komponist og dirigent.
- 6. marts - Kiri Te Kanawa, newzealandsk sopran.
- 6. marts - David Glimour, medlem af 'Pink Floyd'.
- 26. marts - Diana Ross, amerikansk sanger (The Supremes).
- 4. juni - Eddie Skoller, entertainer.
- 21. juni - Ray Davies, sanger og sangskriver (The Kinks).
- 24. juni - Jeff Beck (Geoff Arnold Beck), guitarist, sanger - blandt andet The Yardbirds og The Honeydrippers, i Surrey, England.
- 12. september - Barry White amerikansk producer og sanger.
- 13. september - Peter Cetera, sanger og sangskriver - medlem af "Chicago" 1967-85), i Chicago, USA.
- 25. september - Michael Douglas, skuespiller i New Brunswick, New Jersey, USA.
- 29. oktober - Vita Andersen, forfatterinde.
- 31. oktober - Kirsten Vaupel, sangerinde.
- 13. november - Jesper Klein, skuespiller.
- 17. november - Danny DeVito, skuespiller.
- 18. november - Suzanne Brøgger, forfatter.

Dødsfald

- 4. januar - Kaj Munk, digter, falder som offer for et tysk "clearing-mord".
- 23. januar - Edvard Munch, norsk maler. 80 år.
- 31. juli - Antoine de Saint-Exupéry, fransk forfatter (Den lille prins).
- 5. marts - Rudolf Harbig, tysk verdensrekordløber falder under kampene ved Kijev.
- Glenn Miller, født 1904, amerikansk orkesterleder og musiker; han dør ved en flyulykke.

Nobelprisen

- Fysik - Isidor Isaac Rabi
- Kemi - Otto Hahn
- Medicin - Joseph Erlanger, Herbert Spencer Gasser
- Litteratur - Johannes V. Jensen
- Fred - Det Internationale Røde Kors (tildelt efterfølgende i 1945).

Sport

- 12. februar - William Smith sætter ny verdensrekord i 200 meter crawl (svømning) i tiden 2:06,2.
- 13. april - Alan Ford sætter ny verdensrekord i 100 meter crawl i tiden 55,9 sekunder.
- 23. april - Gisela Grass forbedrer sin tidligere verdensrekord i 100 meter brystsvømning med tiden 1:19,4.
- 7. juli - Gunder Hägg sætter verdensrekord i 1.500 meter løb med tiden 3:43,0 minutter.
- 14. august - Nina Dumbadse sætter ny verdensrekord i diskokast med en længde på 49,88 meter.
- 25. august - Viljo Heino sætter ny verdensrekord i 10.000 meter løb med tiden 29:35,4.
- Danmarksmestre, fodbold, herrer: BK Frem.
- Vinder af det årlige Ermelundsløb bliver Alf Olesen, KIF.

Musik

Film

- 23. januar - Den danske film Biskoppen instrueret af Emanuel Gregers og med Ib Schønberg i hovedrollen har premiere.
- 23. september - Den amerikanske film Arsenik og gamle kniplinger instrueret af Frank Capra og med Gary Grant i hovedrollen har premiere.
- 15. december - Helmut Käutners film Grosse Freiheit, som er forbudt i Tyskland, har premiere i Prag.
- Bedstemor går amok, dansk film.
- Besættelse, dansk film.
- Biskoppen, dansk film. (Se under 23. januar).
- De tre skolekammerater, dansk film.
- Det bødes der for, dansk film.
- Det kære København, dansk film.
- Det store ansvar, dansk film.
- Elly Petersen, dansk film.
- Familien Gelinde, dansk film.
- Frihed, lighed og Louise, dansk film.
- Guds mærkelige veje, dansk film.
- Lev livet let, dansk film.
- Mit liv er musik, dansk film.
- Mordets melodi, dansk film.
- Otte akkorder, dansk film.
- Spurve under taget, dansk film.
- Teatertosset, dansk film.
- To som elsker hinanden, dansk film.

Bøger

Øvrig Kunst

- 18. marts - I Schweiz bliver udstillingen i Basel Konkret kunst årets vigtigste kunstbegivenhed.
- 26. december - Tennessee Williams har sin første store teatersucces med stykket Glasmenageriet opført på Civic Theatre i Chicago. 44 ja:1944年 ko:1944년 ms:1944 simple:1944 th:พ.ศ. 2487

15. århundrede

14. århundrede - 15. århundrede - 16. århundrede - andre århundreder ---- ----

1400'erne		1401	1402	1403	1404	1405	1406	1407	1408	1409
1410'erne	1410	1411	1412	1413	1414	1415	1416	1417	1418	1419
1420'erne	1420	1421	1422	1423	1424	1425	1426	1427	1428	1429
1430'erne	1430	1431	1432	1433	1434	1435	1436	1437	1438	1439
1440'erne	1440	1441	1442	1443	1444	1445	1446	1447	1448	1449
1450'erne	1450	1451	1452	1453	1454	1455	1456	1457	1458	1459
1460'erne	1460	1461	1462	1463	1464	1465	1466	1467	1468	1469
1470'erne	1470	1471	1472	1473	1474	1475	1476	1477	1478	1479
1480'erne	1480	1481	1482	1483	1484	1485	1486	1487	1488	1489
1490'erne	1490	1491	1492	1493	1494	1495	1496	1497	1498	1499
1500'erne	1500

---- Det 15. århundrede består af årene 1401 til 1500, det er ofte forvekslet med 1400-tallet som består af årene 1400 til 1499. å ja:15世紀 ko:15세기 simple:15th century th:คริสต์ศตวรรษที่ 15

Norsk (sprog)

Norsk er et nordgermansk sprog og har to officielle former: bokmål og nynorsk. Bokmål (bogmål), med den nu uofficielle form riksmål (rigsmål), der er mere konservativt, er et dansk, østskandinavisk (kontinentalt) sprog af den germanske sprogfamilie, stærkt påvirket af nedertysk. Nynorsk regnes til trods for stor påvirkning fra dansk som et vestskandinavisk sprog. Omkring 80 procent af nordmændene skriver bokmål eller riksmål. Indtil begyndelsen af det tyvende århundrede var riksmål næsten helt identisk med dansk. Forskellen mellem bokmål/riksmål og dansk er i dag meget lille og ret overfladisk - f.eks. hårde konsonanter i stedet for bløde, d som i blød > t som i bløt, b som i tabe > p som i tape. Der skal bemærkes, at mange ordformer, der ikke er officielle i Norge, alligevel er gangbare i norsk, da de bruges af mange konservative rigsmålstalende. F.eks. sprog, efter, nu, hård, sne osv. I det flade Østlandet (landsdelen omkring Oslo) og i de øvrige store byer, samt ikke mindst i de højere samfundslag, tales det mest dansknære sprog i sin mest konsekvente form, nemlig riksmål, der forbindes med Norges traditionelle danskkulturelle overklasse. Sprogstriden gennem hele 1900-tallet mellem det riksmålstalende borgerskab og den nationalromantiske bondebevægelse, baseret fortrinsvis i de vestlige provinser, har i Norge været meget bitter. Det officielle norske sprog har i perioder ligget milevidt fra det faktisk anvendte skriftsprog. Det specielle er, at det var den økonomiske elites sprog, der blev undertrykt af myndighederne. De senere år har bokmål bevæget sig langt tilbage mod det dansknære riksmål. Kategori:Germanske sprog Kategori:Norge ja:ノルウェー語 ko:노르웨이어 zh-min-nan:Norge-gí

Reformationen

Reformationen i Danmark

Reformationsbevægelsen tog udgangspunkt i Wittenberg i Tyskland , hvor munken Martin Luther i 1517 rejste en voldsom kritik og opslog 95 teser på kirkedøren. Allerede samme år udtrykte danske Poul Helgesen stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk. Blandt hans tilhørere på Københavns Universitet var Hans Tausen (johannitermunk, 1494 - 1561) , der senere, med udgangspunkt i Viborg, blev hovedkraften i reformationen i Danmark. De startede i 1525 med at sætte sig i besiddelse af Viborgs to klosterkirker og Domkirken, mens 12 "overflødige" kirker blev revet ned. Malmø spillede også en vigtig rolle i den danske reformation. Malmø-borgmesteren Hans Mikkelsen oversatte i 1524 sammen med den i samme by bosatte lunde-kannik Christiern Pedersen Det nye testamente til dansk, og Malmø-præsten Claus Mortensen Tøndebinder udgav i 1528 den første danske salmebog, "Malmø-Salmebogen". Allerede i 1530 havde reformationen sejret i alle vigtige købstæder, dels fordi Frederik_1. (1523-1533) beskyttede den folkelige bevægelse, dels på grund af et opsparet had i befolkningen mod kirkens priviliger - de havde dels skattefrihed, dels ret til selv at opkræve tiende og derudover en omfattende afladshandel m.m. Christian 2. forbød den danske kirke at have kontakt med Rom. Og dette forbud blev overholdt, det kan man se i Vatikanets arkiver, da brevstrømme fra Danmark stopper. Ved kongevalget af Christian 3. i 1534 gik statsmagten ind, og i 1536 blev det katolske bispegods overtaget af staten, og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning. Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter. Da kirken således var blevet en statskirke, fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi. Langt de fleste munke og nonner fik lov at blive i deres klostre, og præsterne fik lov at beholde deres kirker til de døde; først da den sidste munk eller nonne var død, blev klosteret lagt sammen med krongodset, og kirkesognene sammenlagt. En meget blød og vattet reformation.

Reformationen i resten af Europa

Modreformationen

Kategori:Kristendom Kategori:Danmarks historie Kategori:Religionskrigene Kategori:Europas historie

1854

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne - 1850'erne - 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne År: 1849 1850 1851 1852 1853 - 1854 - 1855 1856 1857 1858 1859 ---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ----

Begivenheder

- Den første, danske tyendelov bliver vedtaget.
-

Født

- 6. januar - Forskere er nået frem til, at Conan Doyles berømte romandetektiv Sherlock Holmes er født denne dag.
- 3. juli - Leoš Janácek, tjekkisk komponist.
- 29. juli - Georg Michael Kerschensteiner, tysk erfaringspædagog
- 16. oktober - Oscar Wilde , irsk forfatter. Han dør den 20. november 1900
- 16. december - Andreas Sophus Schack Steenberg - ophav til de danske folkebiblioteker
- William Pitt Leleiôhoku, Hawaiiansk musiker

Dødsfald

- 54 ko:1854년 ms:1854 simple:1854 th:พ.ศ. 2397

Dialekt

En dialekt (græsk dialektos phōnē / διάλεκτος φωνή "talt sprog") er en underinddeling af et sprog. Et sprog kan bestå af flere dialekter, der almindeligvis er regionalt forankret. En socialt forankret dialekt kaldes sociolekt. Et enkelt individs sprog kaldes idiolekt. Grænsen mellem begreberne dialekt og sprog er flydende, se artiklen sprog eller dialekt. Kategori:Sprogforskning als:Dialekt ja:方言 ko:방언

Tórshavn

Thorshavn (færøsk: Tórshavn, eller kort: Havn) er Færøernes hovedstad og er med 19.282 indbyggere (2005 i kommunen) landets største by. Tórshavn er beliggende på østkysten af Streymoy med udsigt til Nólsoy.

Byens historie

Nólsoy Tórshavn er vokset op omkring Tinganes, hvor vikingerne oprettede det første ting omkring år 900. Altinget er med sit nuværende navn, Lagtinget, verdens ældste lovgivende forsamling. Altinget mødtes om sommeren på den lille halvø Tinganes ved Tórshavn, der dengang kun bestod af to bondegårde. Stedet ligger centralt for hele Færøerne. Tórshavn ligger i læ af øen Nólsoy, og byen Tórshavn blev med tiden udbygget til landingssted. Siden 1271 blev det kongelige handelsmonopol etableret med Tórshavn som handelsplads, hvor flere embedsmænd slog sig ned. Til forsvar mod vererne byggede Magnus Heinason 1580 skansen (Skansin). Under Gabeltiden blev Tinganes 1673 hjemsøgt af en brand. Gamle færøske optegnelser blev sammen med Gabels dokumenter ødelagt. Tórshavns udvikling til en rigtig by skete i den sidste del af 1700-tallet, da Niels Ryberg kontrollerede monopolhandelen. 1856 blev monopolhandelen på Færøerne ophævet. Tórshavns byråd etablerede sig 1866, og 1909 blev Tórshavn købstad. Siden 1927 har Tórshavn et helt moderne havneanlæg.

Byens bydele

Ved kommunesammenlægning kom 1974 Kaldbak, 1978 Hoyvík og Hvítanes, 1997 Argir, 2001 Kollafjørður og endelig 2005 Kirkjubøur, Hestur og Nólsoy til Tórshavnar kommuna. Men kun Hoyvík i nord og Argir i syd kan betragtes som egentlige bydele. Tinganes udgør stadig den gamle bydel med sine charmerende træhuse med græstage.

Attraktioner

Tórshavnar kommuna
- Tinganes, den gamle bydel.
- Tórshavn Domkirke, landets anden ældste kirke.
- Tórshavn havn med sin 2 km kajplads.
- Skansin med sine gamle kanoner og fyret.
- Niels Finsens gøta, Færøernes eneste gågade. Ved bunden ligger torvet Vaglið med H.N. Jacobsens Boghandel og Lagtingshuset.
- SMS indkøbscenter med 28 foretninger.
- Tórsvøllur, Færøernes nationalstadion.
- Viðarlundin, Færøernes eneste rigtige skov.
- Listasavn Føroya, Færøernes kunstmuseum ved siden af skoven.
- Mariukirkjan, den katolske kirke, er også smukt beliggende ved skoven.
- Nordens Hus, Færøernes kulturcentrum med sin spændende arkitektur.
- Færøernes Nationalmuseum i Hoyvík med alle sine skatte.
- Udflugt til Kirkjubøur, Færøernes vigtigste historiske sted. Hertil fører også en let vandresti (7 km fra Hotel Føroyar).
- Udflugt til Nólsøen med sin maleriske bygd og rige fugleliv. Færgen sejler flere gange om dagen.
- Udflugt til Kaldbak med dens gamle trækirke fra 1835.

Institutioner i Tórshavn

- Lagtinget og Færøernes Landsstyre er Færøernes parlament og regering med alle deres nationale institutioner.
- Tórshavn Byråd
- Sjónvarp Føroya og Útvarp Føroya er det offentlige fjernsyn og radio.
- Færøernes Universitet og Færøernes folkehøjskole ved siden af navigationsskolen, lærerseminaret, osv.
- Postverk Føroya er berømt for sine frimærker.
- Rigsombudet på Færøerne og Færøernes kommando er danske institutioner.
- 12 lande har konsulater i Tórshavn: Brasilien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Norge, Rusland, Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Befolkningstal

Tórshavns befolkningstal siden 1801:

Se også

- Vikingetiden på Færøerne

Litteratur

- William Heinesen og John Davidsen: Tann deiliga Havn. Tegninger ved Ingálvur av Reyni. Tórshavn: H.N. Jacobsens Bokahandil, 1953; 2. opl. 1986 (på færøsk, 78 sider)
- William Heinesen: Fortællinger fra Thorshavn / i udvalg og med forord af Erik Vagn Jensen. København: Gyldendal, 1974 (2. opl., 267 s.) ISBN 87-00-78402-8.
- Jákup Pauli Gregoriussen: Tórshavn vár miðstøð og borg II: tekningar úr Havn. Velbastað: Forlagið í Støplum, 2000. ISBN 99918-914-4-7 (104 s., tegninger fra Tórshavn, anden bind. Sammenfatning på dansk og engelsk)
- Jens Pauli A. Nolsøe: Havnar søga 1. Tórshavn: Tórshavnar Býráð, 2004. (byhistorie bind 1, 348 sider, billeder) ISBN 99918-62-01-3.
- Jens Pauli A. Nolsøe: Havnar søga 2. Tórshavn: Tórshavnar Býráð, 2004. (byhistorie bind 2, 301 sider, billeder) ISBN 99918-62-02-1 :Nolsøes værk fra 2004 på færøsk er ikke kun standardværken om byen, men også en bestseller på Færøerne.

Ekstern henvisning

- [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/TorshavnIndex.htm Faroeislands.dk: Tórshavn] (dansk)
- [http://www.psp-info.dk/faroe/TORSHAVN.HTM psp-info.dk/faroe: Tórshavn] (dansk)
- [http://www.torshavn.fo torshavn.fo - Byens homepage] (færøsk og engelsk)
- [http://www.visittorshavn.fo visittorshavn.fo] (færøsk, engelsk og dansk) Kategori:Hovedstæder Kategori:Færøske byer
-

Sandoy

Sandoy er en færøsk ø. Kategori:Færøske øer

Suðuroy

Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste færøske ø. Omkring år 625 mener man, at irske og skotske eneboermunke var de første, der bosatte sig fast på Suðuroy. Myterne fortæller, at de havde marker og husdyr og tilbad Gud i ensomhed. Der findes flere spor af de fromme munke på Suðuroy, der kom i skindbåde fra Nordengland og Shetlandsøerne. Der er fundet spor fra munkene ved Akraberg i form af højryggede agre. Der er også fundet spor i Sumba, Mýrubyrgi, Hov, Froðba og ved Hvalba. Sagnet fortæller, at Froðba er den ældste bygd på Færøerne. Efter et togt til Irland kom kong Frode ud af kurs under hjemrejsen til Danmark. I tæt tåge fik de øje på Froðbiarnípa. Frode var den første, der gik i land på det ukendte sted. Han landsatte de medbragte husdyr og byggede en gård i Á Laði i Froðba, opkaldt efter kong Frode. Fra ca. år 700 bosatte nordmændene sig mere eller mindre permanent på Suðuroy. Nogen forskere sætter spørgsmålstegn ved, om munkene har været på Suðuroy og det øvrige Færøerne. Agersporene kan muligvis også stamme fra nordboerne. Fra år 795 blev munkene fordrevet og flygtede. De første vikinger på Suðuroy kom formodentlig fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Man. Stednavne som Hørg i Sumba og Hov peger på, at de hører til den første Landnamstid. (dem der tog land) Bygdenavnene Hvalba, Sumba og Froðba tyder på, at de er blandt de første stormandsgårde og bebyggelser, selv om stederne ikke er nævnt i de færøske sagaer. I 1005 overfaldt Trónður í Gøtu Sigmundur Brestisson på Lítla Dímun, men Sigmundur undslap. Senere besejrede Sigmundur Tronður,men lod ham gå fri. Sidst på året overrumplede Tronður med 60 mand Sigmundur på dennes gård på Skúvoy. Sigmundur forsøgte sammen med to andre at svømme til Stóra Dímun. Strømmen førte dem forbi øen og mod Suðuroy. Kun Sigmundur kom stærkt udmattet i land på stranden i Sandvík og myrdedes af Sandvíkbonden Tórgrimmur Illi. (se mindestenen i Sandvík) For at skabe forlig lod Trónður i Gøta Tórgrimmur dømme ved Altinget til hængning. Efter henrettelsen af Tórgrimmur Illi fortæller sagnet, at Sandvík blev affolket og først bebygget igen 1816. Andre forskere mener, at bygden først uddøde under Den sorte Død i 1349. I protest mod den katolske kirkes udbytning af de fattige ved bla. at fratage dem deres jord udbrød der oprør i landets sydligere dele. 1349 hærgede Den Sorte Død også på Suðuroy, en bylde- og lungepestepidemi. Sagnet fortæller, at den frisiske bygd på Akraberg, Víkarbyrgi uddøde, og kun en fjerdedel af Suðuroys indbyggere overlevede. I 1383 blev nordmanden Greip Ivarssøn sysselmand på Suðuroy. I 1399 pantsatte Greip Ivarssøn sine ejendomme som sikkerhed for et handelsskib. Pantet indløstes aldrig, da skibet forliste. Det var et af de allersidste større færøske skibe i 400 år. Lagmand Dagfinnn Halvdansen skriver 1400 i Lagtingets dagbog, "Kongsbókin", at et medlem fra det sydlige Suðuroy skal have værdien af 20 alen vadmel, mens et medlem fra Stremoy må nøjes med 8 alen vadmel, da han har en kortere og mindre farefuld vej til Lagtinget. Broder Andrass blev Suðuroys første evangeliske præst. Prædikenen skulle foregå på fremmedsproget dansk. Suðuroy blev omkring 1600 udsat for gentagne sørøveroverfald, så der opstod hungersnød, og mange af øens indbyggere døde af sult, deriblandt øens præst, Ismail Nielsen. Den 20. maj 1615 blev det sørøverplagede Hvalba undsat af to danske orlogsfartøjer. Sørøverne, der brugte Hvalba som en slags basishavn, var desværre afsejlet 14 dage før den danske eskadres ankomst. Sørøverne havde blandt andet tortureret Suðuroys præst, Rasmus Sørensen, så han tog skade på sin forstand. Senere lykkedes det eskadren ved Norge at overmande sørøveren Mandus, der tidligere på året havde hærget i Hvalba. Mulighederne for kommerciel udnyttelse af Suðuroys kul undersøgtes i 1626, men kulminedrift blev dog opgivet, da kullene var for vanskeligt tilgængelige. Suðuroys præst, Poul Rasmussen, fik 1630 sin afsked på grund af de sindsforstyrrelser efter torturskader, han fik under sin flugt fra sørøverne året før, hvor sørøverne dræbte hans søn. Folk fra Hvalba og Vágur fik tiltalefrafald for at have handlet med et hollandsk skib, idet handelen skønnedes at være sket som en følge af hungersnøden på Suðuroy.
- Kilde: Færøernes hvornår skete det

Turisme

Vágur Suðuroy har et veludbygget vejnet. Brug bilen som udgangspunkt til korte vandreture. Vejret kan skifte flere gange daglig. Planlæg ikke for meget i forvejen, men kør hen hvor vejret er bedst. Tag omgående ud i naturen, når vejret tillader det. Et godt råd: Følg fårestierne parallelt med kysterne, særlig vestkysten er attraktiv til korte vandreture. Hold dig mindst 2 meter fra afgrunden. Akraberg området med det smukke hvide fyrtårn fra 1909 (fyrpasseren viser gerne rundt) er et naturskønt område, hvor man kan se søpapegøjerne komme ind fra havet ved 21-tiden. Gå en tur fra Suduroys sydligste punkt. (ved tågehornet) Følg højdedraget parallelt med østkysten 2-3 km nordpå. Sumba 400 indb. smukt beliggende på sydvest siden, ud til det åbne Atlanterhav, beskyttet af Sumbiarhólmur. Bygden er kendt for at have sine egne specielle færøske kædedanse. Besøg den lile idylliske naturhavn. Er vejret stille og klart, spørg de lokale om mulighederne for en sejltur på eget ansvar til Fuglebjergene. (Beinisvørð) En oplevelse man sent vil glemme. En meget smuk vandretur er at følge vestkysten fra Sumba mod nord til fuglefjeldet Beinisvørð 470 m. Fra Sumba kan man følge fjeldvejen til Lopra. Parker ved antennen i nærheden af Beinisvørð, følg fårestierne i god afstand fra afgrunden. På toppen føler man sig omtrent som på verdens tag. Udsigten er et panorama uden lige. Se fugle svæveflyve og lande på fjeldsiderne, se når tågen stille svæver ind fra havet, se solen gå ned. Giv jer tid til at nyde Beinisvørð området. Ved en vig syd for Vágsfjørður ligger bygderne Vikarsbyrgi og Hamrabyrgi. Fra 1980'erne har der ikke været nogen fast beboelse. Se de mange tomter og gamle stengærder fra middelalderen, særlig i nærheden af elven. Følg fjordens sydkyst ud til holmen Baglahólmur, og nyd panoramaudsigten.

Eksterne henvisninger

- [http://www.suduroy.com/ Suduroy.com - Hjemmeside] (dansk, engelsk, færøsk)
- [http://www.visit-faroeislands.com/ew/media/Files/pdf.files/suduroy_dk.pdf Suðuroy-brochure PDF-Download] (på dansk)
- [http://www.suduroy.com/index.php?id=481&L=1 Suðuroy portal] Generel information om overnatning, begivenheder, seværdigheder osv. Kategori:Færøske øer
-

Föroya Bjór

Föroya Bjór betyder Færøernes øl. Bryggeriet ligger i Klaksvík og er landets største. Øllet findes egentlig kun på Færøerne, men der sælges dog fire steder i Danmark, København/Frederiksberg og Vejle. Navnet er lidt ejendommeligt: Øl hedder almindeligvis også øl på færøsk, mens bjór er sjældent. Og bogstavet ö i Føroya (genitiv af Føroyar - Færøerne) bruges sædvanligvis kun i festlig, gammeldags stil. Denne stil understreges også ved, at bryggeriet selv skriver Klakksvík med kk - den ældre form. Bryggeriet blev grundlagt i 1888 af Símun í Vági (1863-1935). Símuns søn Einar Fróvin Waag (1894-1989) blev efterfølger, og nu er det hans sønner Einar (den yngre) og Heini som leder firmaet, som er et af Færøernes ældste. Selvom Föroya Bjór næsten kun kan købes på Færøerne, regnes det dog blandt verdens bedste øl. Det udtaler i hvert fald Alfred Jørgensen Gæringsfysiologisk Laboratorium i Danmark. Det skyldes bl.a. det rene færøske fjeldvand. Föroya Bjór leverer omkring 70% af al pilsnerøl og ca. 60% af al guldøl på Færøerne. Ved siden af øl producerer firmaet også sodavand, som har en markedsandel på 50%. 35 mennesker arbejder for bryggeriet, som har salgsfilialer i Tórshavn, Leirvík, Skálavík og Tvøroyri. I Klaksvík arbejder der 19 mennesker.

Eksterne henvisninger

- [http://www.foroya-bjor.fo foroya-bjor.fo - officell hjemmeside] (på færøsk)
- [http://www.ratebeer.com/Ratings/Beer/ShowBrewer.asp?BrewerID=1442 Ratebeer.com - Föroya Bjór] Kategori:Færøske virksomheder Kategori:Klaksvík

Norderøerne

Norðoyar eller Norðoyggjar (dansk Norderøerne) er en region på Færøerne. Det drejer sig om de seks øer Kalsoy, Kunoy, Borðoy, Viðoy, Svínoy og Fugloy.
- Befolking: ca. 6000
- Areal: 241 km² Norderøerne har de fleste af de højeste fjelde på Færøerne. Hovedstaden er Klaksvík med ca. 5000 indbyggere. Mellem Borðoy, Kunoy og Viðoy er der vejdæmminger, mens forbindelsen med Kalsoy, Svínoy og Fugloy foregår med skib eller, mellem de to sidstnævnte, også med helikopter. I august 2006 åbner der en undersøisk tunnel mellem Klaksvík og Eysturoy. Denne tunnel bliver med 6,2 km landets længste, se: Norðoyatunnilin. Tunnelen medfører ophør af den nuværende færgeforbindelse mellem Leirvík og Klaksvík. På Noderøerne tales en egen færøsk dialekt, som kan adskilles fra de øvrige, når man hører, hvordan lyden for /å/ udtales. Her siger man [a:] (f.eks. ved præpositionen á = på, læs [åa], men her [a:]). Typisk for alle de nordlige øer (samt Nord-Streymoy og Eysturoy) er også udtalen [oi], hvor der i skriftsproget står ei, altså: noi i stedet for nei.

Frimærkegalleri

Postverk Føroya 1999: Frimærkerne FR 348-353. Billede:Kalsoy Faroe stamp 348.jpg|Kalsoy fra syd. Billede:faroe stamp 349 vidoy.jpg|Viðoy fra øst. Billede:svinoy-frimærke 1999.jpg|Svínoy fra øst. Billede:faroe stamp 351 fugloy.jpg|Fugloy fra syd. Billede:faroe stamp 352 kunoy.jpg|Kunoy fra syd. Billede:faroe stamp 353 bordoy.jpg|Borðoy fra syd. Kategori:Færøerne

Eysturoy

Eysturoy (dansk Østerø) er Færøernes andenstørste ø. Som navnet antyder, ligger den øst fra hovedøen Streymoy. Sundet mellem dem hedder Sundnini og er Færøernes længste.
- Areal: 286,3 km² (rang 2)
- Indbyggere: 10.586 (rang 2, 31. december 2002)
- Pr. km²: 37,0/km²
- Højeste fjeld: Slættaratindur, 882 m (samtidig landets højeste)
- Antal fjelde: 66
- Markatal: 496-09-11 mk.gl.sk. (Færøernes største) Eysturoy har en indskåren kyst med lange fjorde, hvoraf Skálafjørður i syd er Færøernes længste. Her findes det tæt bebyggede og udstrakte område Runavík og Toftir/Nes, mens Fuglafjørður på østkysten er øens største enkelte by. Over sundet fører en bro, som kaldes den eneste bro over Atlanterhavet. Tidligere var der også en færge fra Tórshavn til Toftir og Strendur, men den er nu indstillet, så man er tvunget til at køre de 63 km på landvejen fra hovedstaden til Toftir med bus eller bil. Havnen i Runavík har nu en anden betydning som færgehavn: Når store passagerskibe som Norrøna ikke kan anløbe Tórshavn på grund af sø og vejr, så er der som regel bedre læ i Runavík havn. En anden vigtig havn, ved siden af Fuglafjørðurs fiskerihavn, er Leirvíks færgehavn, hvor M/F Dúgvan sejler til Klaksvík og derved forbinder Norderøerne med resten af Færøerne. Turistattraktioner er Eiði i nord samt klipperne Risin og Kellingin, Gjógv på østkysten og Gøta. Varmakelda (Færøernes eneste varme kilde med 20 °C) ved Fuglafjørður er en særlig attraktion, og her afholdes hvert andet år en folkefest. Rinkusteinar ved Oyndarfjørður er interessante rokkesten, og overalt på Eysturoy findes gamle vandrestier for enhver smag. Kategori:Norden Kategori:Færøske øer
-

Vágar

] Vágar er en færøsk ø. Kategori:Færøske øer
-

Tórshavn

Byens historie

Byens bydele

Attraktioner

Institutioner i Tórshavn

Befolkningstal

Tórshavns befolkningstal siden 1801:

Se også

- Vikingetiden på Færøerne

Litteratur

Ekstern henvisning

Eivør Pálsdóttir

Eivør Pálsdóttir (født 21. juli 1983 i Syðrugøta på Færøerne) er en færøsk sangerinde og komponist. Hun blev kåret til ársins føroyingur 2004 (årets færing 2004) den