:: wikimiki.org ::
| Fladtrykthed |
FladtrykthedEn kugles fladtrykthed er et udtryk for, hvor meget den afviger fra en sædvanlige kugle (altså en ellipsoide, hvor alle tre akser er lige lange) og istedet har en kortere akse på den ene led.
For en planets vedkommende er fladtryktheden ikke så meget et spørgsmål om, hvor fladtrykt den faktisk er (ved polerne) – det er mere et spørgsmål om, hvor meget den buler ud (ved ækvator). Det sker grundet planeternes rotation.
Sædvanligvis vil tyngdekraften trække partikler ind i en perfekt kugle (eller sfære), da det giver den mindste mængde potentiel tyngdekraftsenergi. Grundet rotationen og centrifugalkraften vil partiklerne dog være mindre tilbøjelige at blive trukket ind omkring ækvator (hvor de bevæger sig hurtigst i forhold til rotationsaksen) end de vil omkring polerne (hvor de tilsvarende er langsommest).
Man kan sammenligne det med at man sidder på en kontorstol med tunge lodder i hænderne strakt ud fra kroppen. Stolen sættes i rotation. Under rotationen begynder man at trække lodderne ind mod sig. Dette vil give indsigt i to ting. Det ene er, at rotationen vil blive hurtigere (vinkelhastigheden øges grundet bevarelse af vinkelmomentet). Samtidig vil personen, der sidder på stolen, føle, hvorledes lodderne kræver større og større kraft for at blive trukket ind (grundet den øgede centrifugalkraft givet den øgede vinkelhastighed).
Dette er det samme for en planet. Når en planet dannes vil den i starten være en langsomt roterende, tynd skive af spredte partikler, der efterhånden bliver nok til at danne et centrum for tyngdekraft. Herefter vil tyngdekraften trække partiklerne ind i en ellipsoide og altså gøre skiven af partikler mindre i diameter og højere på midten. Dette forårsager så, at rotationen bliver hurtigere.
På et tidspunkt vil den energi, der frigives ved at trække partikler ind til en perfekt kugle for at minimere den potentielle tyngdekraftsenergi være mindre end den energi, det kræver at trække partikler ind mod midten for at modvirke centrifugalkraften – altså en balance mellem de to kræfter. På dette tidspunkt vil planeten opnå sin endelige (fladtrykte) form. Denne kan kun ændres, hvis planetens rotation eller masse ændres af eksterne faktorer. Som et lukket system vil formen aldrig ændre sig.
Matematisk set angives fladtrykthed som:
:
hvor er den ækvatoriale radius, er den polære radius og er forholdet i mellem de to. Ovenstående approksimation er gyldig for en planet bestående af flydende masse med en ensartet massefylde. Det er en funktion af gravitationskonstanten rotationstiden og massefylden .
Kategori:Astronomi
Kategori:Geometri
Kategori:Klassisk mekanik
KugleKugle er en tredimensional geometrisk figur, hvor uendelig mange sammenhængende punkter ligger i samme afstand fra et bestemt punkt kaldet centrum.
En kugles størrelse angives af dens radius r, som netop er afstanden mellem centrum og dens overflade. Afstanden fra et punkt på overfladen gennem centrum til et andet punkt på overfladen kaldes diameteren og har længden to gange radius.
Matematisk beskrivelse af kuglen
Udfra ovenstående oplysninger kan man matematisk vise kuglens ligning, hvilket som nævnt er en rummelig figur, dvs. at den er i tre dimensioner:
Dette skal forstås, således at kugleskallen kan beskrives som en punktmængde K. Denne punktmængde er defineret ved længden af en vektor , som altså udgør radius i kuglen.
Punktet C udgør altså centrum i kuglen, alt imens at P, er et såkaldt løbende punkt.
Vi kan endvidere tildele hver af de to punkter et koordinatsæt, som til sidst skal munde ud i kuglens ligning.
Kuglens centrum beskriver vi ved følgende tre koordinater i rummet:
Samtidig beskriver vi det løbende punkt ved følgende koordinatsæt:
Vi kan nu sammenfatte det til en vektor, som lyder således:
Ifølge reglerne omkring prikprodukt kan følgende omskrivning foretages:
Hvilket er kuglens (kugleskallens) ligning.
Se også
- Cirkel
- Ellipsoide
- Sfære
- Terning
Kategori:Geometri
PlanetEn planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter.
De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)
Se også
- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
Kategori:Astronomi
Kategori:DK5 52.43
als:Planet
ja:惑星
ko:행성
ms:Planet
simple:Planet
th:ดาวเคราะห์
zh-min-nan:He̍k-chheⁿ
RotationRotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt. Rotation i gasser og væsker forårsager turbulens. Fikspunktet kan være inde i legemet og så siges legemet at rotere om sig selv eller at det spinner. I det 3-dimensionelle rum er der for en given rotation, mere end et fikspunkt; disse udgør en linje, som også kendes som en rotationsakse.
Et objekt kan have rotation med hensyn til andre objekter ved hjælp af en eller flere hængsler - f.eks. døre, sakse.
Rotationens størrelse måles som en vinkelfrekvens, da det ikke giver mening at tale om en rotationshastighed, medmindre en afstand fra rotationsaksen er given.
Her er eksempler på legemer, der er designet til at rotere; hjul, propel, svinghjul, rotor.
Se også
- inertimoment, turbine, vindturbine, gyroskop, stator, svinge
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Klassisk mekanik
ja:自転
SfæreKugle, halvkugle, klode, virkefelt, åndelig horisont, virkekreds.
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
CentrifugalkraftCentrifugalkraft er en tilsyneladende kraft der synes at påvirke legemer når man betragter dem i et koordinatsystem der roterer i forhold til et inertialsystem.
Hvis et legeme bevæger sig i en jævn cirkelbevægelse i forhold til et inertialsystem, må cirkelbevægelsen skyldes en kraft der får legemet til at ændre sin hastighed. Denne kraft centripetalkraften er en virkelig kraft og kan for eksempel være spændingen i en snor som man svinger en sten rundt i, tyngdekraften mellem en planet og solen, eller friktion mellem et bilsæde og en passager der af friktionen tvinges til at følge med bilen rundt i et sving. (Bemærk at centripetalkraften er årsag til cirkelbevægelsen og ikke omvendt).
Hvis vi betragter situationen i et koordinatsystem der roterer sammen med den jævne cirkelbevægelse, står legemet stille. Da centripetalkraften er en virkelig kraft, findes den stadig selvom vi betragter situationen anderledes. Newtons anden lov virker derfor ikke i det roterende koordinatsystem: Legemet er påvirket af centripetalkraften, men accelererer alligevel ikke. For at redde loven kan vi indføre et korrektionsled som udligner centripetalkraften og lader os sige at den resulterende kraft er 0. Dette er centrifugalkraften, som har modsat retning og samme størrelse af centripetalkraften; dens formel er
:
hvor m er legetmets, masse, er rotationens
vinkelhastighed (som vektor) og r er en vektor der forbinder et punkt på koordinatsystemets rotationsakse med det legeme vi betragter.
Centrifugalkraften er kun nok til at redde Newtons anden lov når det legeme vi ser på, står stille i det roterende koordinatsystem. Hvis det har en hastighed i forhold til det roterende koordinatsystem, skal centrifugalkraften suppleres med en Corioliskraft med formlen
:
hvor v er legemets hastighed i forhold til det roterende koordinatsystem. Den samlede tilsyneladende kraft i det almindelige tilfælde er altså
:
Se også
Centripetalkraft
Kategori:Klassisk mekanik
ja:遠心力
ko:원심력
Pol (geografisk)En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter. Jordens geografiske poler hedder Nordpolen og Sydpolen.
Kategori:Geografi
VinkelhastighedVinkelhastighed er for et legeme som roterer om en akse den vinkel, som legemet drejer sig i en tidsenhed. I matematiske og fysiske formler betegnes en vinkelhastighed typisk med det græske bogstav ω (lille omega).
I tre dimensioner angives vinkelhastigheden ofte som en vektor hvis størrelse er den vinkel legemet drejer sig i en tidsenhed og hvis retning angiver rotationsaksens retning i rummet. Vektorformen af vinkelhastigheden noteres Ω eller ω.
ÆkvatorÆkvator har flere betydninger:
- Geografisk ækvator
- Magnetisk ækvator – kurven gennem de steder på jorden, hvor en magnetnåls inklination er nul
- Himlens ækvator – storcirklen på himlen, vinkelret på verdensaksen
Pol (geografisk)En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter. Jordens geografiske poler hedder Nordpolen og Sydpolen.
Kategori:Geografi
MassefyldeMassefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang.
Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³.
Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra vands overfladespænding.
Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.
Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser
Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:
Astronomiske massefylder
Se også
- Gramvægt
- Massetæthed
Kilder/referencer
- [http://www.duffieldtimber.com/glossary.html Duffield Timber - wood importer and sawmiller]
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- [http://www.lenntech.com/Chem-physical-resistance-data-fibres.htm Chemical & Physical Resistance Data for Fibres]
- [http://hypertextbook.com/facts/ The Physics Factbook] f.eks.:
- [http://hypertextbook.com/facts/1999/KatrinaJones.shtml Density of Concrete]
- [http://hypertextbook.com/facts/2000/ShirleyLam.shtml Density of Wood]
- [http://www.natural-stone.com/stonesearch.html natural-stone.com], [http://www.natural-stone.com/stonetips.htm Stonetips]
- [http://www.moerchscan.dk/tekspec.htm Lava Pimpsten]
- [http://www.norrareal.stockholm.se/anslagstavla/instiutioner/kemi/grundamne.htm Norra Real Kemi Institutionen: Grundämnen] (størrelsesordensfejl for gasformerne)
- [http://www.cet.sunderland.ac.uk/webedit/allweb/news/Philosophy_of_Science/PIRT2002/londres2002-2.doc COLLAPSING STARS (doc)] Atomkernemassefylde.
- [http://www.geocentricity.com/geocentricity/nieto.html Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede.] Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- [http://www.periodic-table.org.uk/element-radon.htm The Element Radon]
- [http://www.alulight.com/english/products/sound.htm Sound Absorption. alulight international] Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- [http://www.fc-beton.dk/showcontent.asp?DocumentID=23 fc-beton.dk: Leca]
Ekstern henvisning
- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen]
Kategori:Klassisk mekanik
ms:Ketumpatan
ja:密度
Kategori:Astronomi
Kategori:Akademiske discipliner
Kategori:Natur
Kategori:Naturvidenskab
Kategori:Fysik
Kategori:DK5 52
ja:Category:天文学
ko:분류:천문학
ms:Category:Astronomi
simple:Category:Astronomy
th:Category:ดาราศาสตร์
zh-min-nan:Category:Thian-bûn-ha̍k
Kategori:Klassisk mekanik
Kategori:Fysik
ja:Category:%E5%8A%9B%E5%AD%A6
Kategori:Kematian 1616
wagi elektroniczne slots pozycjonowanie gry zrcznociowe darmowe statystyki
|
|
|
|
