:: wikimiki.org ::

Fluorescens

Fluorescens

Luminescens, også kaldet koldt lys, er en fællesbetegnelse for en række fysiske fænomener hvor lys udsendes ved andre mekanismer end varmestråling. I daglig tale kaldes den luminescerende genstand ofte selvlysende. Mekanismen bag luminescens er ofte komplicerede kvantemekaniske virkninger på atomar skala. I det følgende skal nogle få eksempler på luminescens kort beskrives.

Fosforescens

Fosforescens karakteriseres ved at materialet er i stand til at udsende lys et stykke tid efter at det selv er blevet belyst. Fosforescerende stoffer med meget lang forsinkelse mellem optagelsen af lyset og genudsendelsen af det kendes fra selvlysende ure.

Fluorescens

Fluorescens er når et materiale der belyses af lys ved én frekvens, genudsender energien som lys ved en anden (lavere) frekvens. Ofte er det absorberede lys ultraviolet, mens det udsendte lys er i den synlige område. Fænomenet kendes fx når visse hvide tekstiler lyser op i UV-belysning som anvendes på diskoteker. Fluorescens er også hemmeligheden bag optisk hvidt. "Lysstoffet" der findes på indersiden af lysstofrør (og energisparepærer) er også fluorescerende således at det ultraviolette lys der dannes inde i røret, kan omdannes til synligt lys fra lampen.

Triboluminescens

Visse materialer er afgiver et lysskær når de gnides eller rives itu, og dette kaldes triboluminescens ("trække-luminescens"). Fænoment kendes fra limen i mange typer selvlukkende konvolutter: Når de to sammenlimede papirflader trækkes fra hinanden, lyser limen op.

Bioluminescens

Bioluminescens er luminescens i levende organismer. Eksempelvis er der mange fisk og insekter (blandt andet ildfluer) der er selvlysende i mørke og på den måde forbedrer deres overlevelseschancer.

Sonoluminescens

: Se også særskilt artikel sonoluminescens Luminescens i forbindelse med lyd. Kategori:Fysik ja:ルミネセンス

Fysik
Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.
Centrale teorier
:Klassisk mekanik - Termodynamik - Statistisk mekanik - Elektromagnetisme - Speciel relativitet - Almen relativitetsteori - Kvantemekanik - Kvantefeltteori - Standardmodellen
Foreslåede teorier
:Teorien om alting - Den store samlende teori - M-teori - Tolkning af kvantemekanikken
Begreber
:Stof - Antistof - Partikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) - Boson - Fermion :Symmetri - Bevarelseslove - Masse - Energi - Inerti - Vinkelhastighed - Spin :Tid - Rum - Dimension - Rumtid - Længde - Hastighed - Kraft - Bevægelsesmængde - Impuls :Bølge - Bølgefunktion - Harmonisk oscillator - Magnetisme - Elektricitet - Elektromagnetisk stråling - Temperatur - Entropi - Fysisk information
Naturkræfter
:Gravitation (Tyngdekraft) - Elektromagnetisme - Svag kernekraft - Stærk kernekraft
Partikler
:Atom - Proton - Neutron - Elektron - Kvark - Foton - Gluon - W-boson - Z-boson - Graviton - Neutrino - Partikelstråling
Tabeller
:Fysiske konstanter - Grundlæggende SI-enheder - afledte SI-enheder - SI-præfiks - Konvertering af enheder
Historie
:Fysikkens historie - Kendte fysikere - Nobelprisen i fysik - Alternativ fysik
Beslægtede områder
:Matematisk fysik - Astronomi - Astrofysik- Biofysik - Elektronik - Ingeniørvidenskab - Meteorologi
Uløste problemer
:Fysikkens uløste gåder
Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Kvantemekanik

Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken som beskæftiger sig med stofs egenskaber på lille skala.

Historie

I år 1900 foreslog Max Planck at energi kan være kvantiseret. Denne ide opstod i et forsøg på at beskrive den observerede frekvensfordeling af energi udsendt fra et sort legeme. Einstein forklarede i 1905 den fotoelektriske effekt ved på tilsvarende vis at postulere at lysets energi er kvantiseret. I 1913 forklarede den danske fysiker Niels Bohr brintatomets spektrallinjer ved at antage kvantiserede energitilstande. Endeligt i 1924 fremførte Louis de Broglie sin teori for stoffets bølgenatur. Trods deres succes var disse teorier rent fænomenologiske: der var intet fundamentalt argument for kvantisering. Disse teorier kaldes overordnet for den gamle kvantemekanik. Den moderne kvantemekanik opstod i 1925 hvor Heisenberg udviklede matrix beskrivelsen, og hvor Schrödinger udviklede bølgebeskrivelsen og opstillede Schrödingerligningen. Schrödinger viste efterfølgende at de to tilgange er ækvivalente. Werner Heisenberg postulerede sit usikkerhedsprincip i 1927. Kvantemekanikken udvikler sig til det der kendes som "Københavnerfortolkningen". I 1927 bliver kvantemekanikken også forenet med den specielle relativitetsteori gennem Paul Dirac's arbejde. Paul Dirac udviklede ligeledes brugen af operatorteori i kvantemekanikken - specielt den indflydelsesrige bra-ket notation. I 1932 formulerede John von Neumann en streng matematisk basis for kvantemekanik formuleret som operatorteori. I 1940'erne blev kvanteelektrodynamikken (QED) udviklet at Richard Feynman, Freeman J. Dyson, Julian Schwinger og Shin-Ichiro Tomonaga. Hugh Everett III formulerede "mange-verden" fortolkningen i 1956. Kvantekromodynamikken (QCD) tager sin begyndelse i de tidlige 1960'ere. Teorien som vi kender den i dag blev formuleret af Polizter, Gross og Wilzcek i 1975. På baggrund af pionérarbejde af Schwinger, Higgs, Goldstone og andre blev det uafhængigt påvist af Glashow, Weinberg og Salam at den svage kernekraft og kvanteelektrodynamik kunne forenes i enkel elektrosvag kraft.

Se også

- Lene Vestergaard Hau
- atommodel (bølge)
- Kvantecomputer
- Kvantekemi
- Fotonisk krystal
- Nanoteknologi
- Kvantefysisk sammenfiltring
- kvanteteleportation
- Kvantemekanisk tunnelering
- kvanteø (=kvanteprik, nanokrystal, kvantepunkt, kunstigt atom (kvanteø), QD)

Eksterne henvisninger

- [http://dk.news.yahoo.com/030215/108/2sodg.html Lørdag 15. februar 2003, Det rene science fiction] Citat: "...Det er ikke stof, vi forsøger at flytte. Det, vi flytter, er kvante informationen om stof....Forstår du det ikke, kære læser, så fortvivl ikke. Kvantefysikkens far, vor egen Niels Bohr, sagde engang, at hvis man ikke kan blive svimmel ved at tænke over perspektiverne i kvantefysikken, så har man ikke forstået noget som helst...."
- [http://www.comon.dk/20/view.asp?ID=9499 27. september 2001 Dansk gennembrud i kvanteforskning] Citat: "...Kvantekommunikation og teleportation er rykket et skridt nærmere...Ph.d.-studerende Brian Julsgaard, forskningsadjunkt Alexander Kozhekin og professor Eugene Polzik har demonstreret det såkaldte "entanglement" af to objekter, som hver især består af omkring en trillion atomer....Dermed kan et objekts tilstand transporteres fra et sted til et andet - teleportation er en realitet, men endnu kun i lille målestok ..."
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/everett.htm 1957 Everett paper på dansk]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/winitzki.htm Serge A. Winitzki 1993: Bemærkninger til Mange-Verdener Tolkningen]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/shimony.htm Abner Shimony: Kvanteverdenens virkelighed] Citat: "...På intet område har resultaterne været så dramatiske, som indenfor kvantemekanik..."
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Physics/Quantum_Mechanics/ Quantum Mechanics], [http://dmoz.org/Science/Physics/Quantum_Mechanics/People/ Quantum Mechanics: People]
- [http://www.idmon.freeserve.co.uk/quant3.htm The Quantum World, EPR:- Spooky Connections (entanglement)] Citat: "...Quantum theory upset Einstein because it gave him nothing better to grapple with than frustrating probabilities. In 1936, he got together with Boris Podolsky and Nathan Rosen to create the "EPR paradox". It's ironic that the spooky EPR connection has now been used in the lab to teleport photons, because the original reason for inventing the EPR paradox was to show that one of the implications of quantum theory was so unacceptable that it must be wrong or incomplete in some respect...."
- [http://physicsweb.org/article/news/7/11/3 6 November 2003, PhysicsWeb: Mesons violate Bell’s inequality] Citat: "...The inequality was violated by three standard deviations in experiments with B mesons at the KEK laboratory in Japan - yet again confirming the predictions of quantum theory..."
- [http://edition.cnn.com/TECH/9712/10/beam.me.up.ap/ December 10, 1997 Science fact: Scientists achieve 'Star Trek'-like feat] Citat: "... If the notion of entanglement leaves your head spinning, don't feel bad. Zeilinger said he doesn't understand how it works either. "And you can quote me on that," he said. [http://www.quantum.univie.ac.at/zeilinger/ Prof. Anton Zeilinger]..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://rugth30.phys.rug.nl/quantummechanics/ Quantum mechanics]
- [http://unisci.com/stories/20014/1126013.htm UniSci, 26-Nov-2001 Holograms Based On 'Spooky Action At A Distance'] Citat: "...It's the interference of the possible paths that encodes the holographic image of the hidden object, which is very spooky indeed. ..."
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Physics/Quantum_Mechanics/Interpretations/ Quantum Mechanics Interpretations]
- [http://www.hedweb.com/everett/everett.htm The Everett Interpretation: many worlds FAQ]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/646-1.html Number 646 #1, July 16, 2003, AIP: Photonic Crystal Shifts Energy] Citat: "...Shawn Lin and his Sandia colleagues, in the course of their studies of photonic crystals, have seemed to challenge the venerable formulation, made by Max Planck a hundred years ago, of what kind of emission spectrum a body should have..." Kategori:Fysik
- ja:量子力学 ko:양자역학

Atom

Et atom er den mindste bestanddel af et grundstof. Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
I dag ved man, at atomer består af elementarpartikler, men den græske antagelse er korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system) man kan have. Hvis man delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl. En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og salte. Der findes flere forskellige modeller der beskriver atomernes struktur blandt andet Bohr's atommodel og bølgemodellen.

Historie

Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om at verdenen består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han postulerede at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størelser og former. Denne teori fik stor modstand. Folk kunne ikke acceptere at alt bestod af atomer, også immaetrialistiske begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i teorien. Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om at verden bestod af de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket er grunden til at dette blev den dominerende teori. Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev meget integreret i religionen, så man blev betragtet som en kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demikrits teori gik i glemmebogen. Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori. I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, så at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassandi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori. I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til at danne bestemte molekyler.

Se også

- Fysik
- Partikelfysik
- Subatomar partikel
- Proton
- Neutron
- Elektron Kategori:Kvantemekanik Kategori:Grundstoffer Kategori:DK5 53.22 ja:原子 ko:원자 ms:Atom simple:Atom th:อะตอม

Materiale

:Denne artikel omhandler marteriale inden for konstruktionens verden. Opslagsordet kan også betyde materiale, som i betydningen brochure, se Materiale (brochure). Et materiale er et element i en konstruktion inden for håndværkens verden. Det kan også blive kaldt for stof eller råemne. Kategori:Materialer ja:材料 simple:Material

Frekvens

Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer. Begrebet bruges ofte til at beskrive hvor hurtigt f.eks. bølge- eller svingnings-fænomener forløber, men mere generelt også om f.eks. bog- og bladudgivelser. Den fysiske dimension for frekvens er (tid)^-1, og da SI-enheden for tid er sekund (s), bliver den tilsvarende SI-enhed for frekvens (sekund)^-1 (s^-1). Denne enhed kaldes også hertz (opkaldt efter tyskeren Heinrich Rudolf Hertz, og forkortes Hz. Angives en frekvens f.eks. til 35 Hz, skal det således tolkes sådan at det beskrevne fænomen gentager sig selv regelmæssigt 35 gange hvert sekund. En svingnings frekvens kan beregnes som 1/svingningstiden.

Se også

- bærebølge, radiofoni, frekvensbånd, signal, signalbehandling, transmission
- dagblad, ugeblad, årbog)

Reference

- [http://www.atis.org/tg2k/_frequency.html American National Standard for Telecommunications - Telecom Glossary 2000, T1.523-2001: frequency], [http://www.atis.org/tg2k/ hoved adresse] Kategori:Signalbehandling Kategori:Matematik Kategori:Datalogi ja:周波数 ko:진동수 th:ความถี่

Absorbere

Absorption er opsugning eller optagelse af vand, luftarter eller andre stoffer ved aktive eller passive mekanismer. Absorption betegner også optagelse af energi fra solstrålingen. Ved at måle lyset fra fjerne stjerner kan astronomer finde ud af hvilke grundstoffer disse indeholder. På grund af absorption, vil visse bølgelængder af lyset blive opsuget, og disse "opsugninger" ses som sorte streger i et spektogram. Dette kaldes spektografi.

Se også

Adsorption og sorption.

Kilder/Referencer

- Lexopen Kategori:Fysik

Ultraviolet

Ultraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.

Ultraviolet lys bølgelængder

I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
- UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
- UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
- UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget). Herudover opdeles UV-lys i:
- nær UV, NUV (380–200 nm).
- ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).

Anvendelser/virkninger

UVA

Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere. UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe. Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning. Nogle dyr, som f.eks. bier, kan se UV lys. Formodentlig hjælper dette dyrene til at finde blomster, og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten. UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter; derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden for at dæmpe UVA lyset.

UVA og UVB

Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D₃-vitaminer. En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning. Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. ([http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?name=Pigmentforstyrrelser+&categoryId=559&article=1384 kilde sundhedsguiden.dk]). Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse. "Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO₂) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.

UVB og UVC

UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.

Kilder/referencer

- [http://www.epa.gov/sunwise/uvradiation.html EPA SunWise UV Radiation]
- [http://www.physlink.com/Education/AskExperts/ae300.cfm Question: What is the wavelength of UVa, UVb, and UVc light measured in nanometers, and frequency (in Hz)?]

Se også

- Sollys
- Solbruning
- Lysstofrør
- Ultraviolet lampe, Ultraviolet lysstofrør
- Ozonlag Kategori:Fysik ja:紫外線 ms:Ultraungu simple:Ultraviolet

Hvid

Hvid er en farve (eller rettere fraværet af farve). Den er den lyseste af alle farver, og er sorgens farve i Kina og Spanien.

Symbolik

Sprogligt er hvid opstået af begrebet 'lys': leukos (græsk), candidus, albus (latin), candra (sanskrit). Kan forstås som en fuldkommen forening af alle lysspektrets farver. Hvidt er noget absolut. Den hvide farve symboliserer renheden, lyset, glæden, ærligheden, sanddruhed, visdom, velsignelse, godhed. Ære, uskyld, kyskhed, jomfruelighed (hvid brud). Symbolet på det endnu upåvirkede, det endelige mål for lutrede mennesker. Nådens, troens og opstandelsens farve. Hvid kan symbolisere kvinden (rød symboliserer manden). Negativt symboliserer hvidt følelseskulde, goldhed, ensomhed, fortvivlelse og dødens bleghed. I drømme kan hvidt symboliserer en forudanelse om døden (fx hvid hest) samt renheden hinsides livet. Spøgelser vises næsten altid i hvide gevandter. Brugt i mange kulturer som farve på præstedragter. Pavens hvide dragt er symbol på forklarelse, herlighed, den himmelske vej. I Matthæus evangeliet 17.2 hedder det om Jesus, ”at hans klæder blev hvide som lyset”. Jomfru Marias attribut er den hvide lilje. Hvide offerdyr var tiltænkt himmelske guder. Helligånden symboliseres ved hvid due. Pythagoras anbefalede dem, der sang hellige hymner, at bære hvide klæder. Kelternes druider var klædt i hvidt. I Kina er hvid alderens, efterårets, vestens, sorgens og ulykkens farve. Også i slaviske lande er hvidt sorgens farve. I alkymien symboliserer hvid (albedo) at materien befinder sig på vej mod de vises sten. I græsk, keltisk, tysk og romersk kultur var hellige heste hvide. Vikingerne brugte hvide skjolde som tegn på venskab og fred. En romer der var opstillet til offentligt embede, optrådte i hvid toga. Hvidt flag angiver overgivelse, kapitulation, våbenstilstand. I kirken var den liturgiske farve oprindelig udelukkende hvid, knyttet til dåbshandlingen og Jesu opstandelse. Benyttes bl.a. skærtorsdag, de to påskedage, Kristi himmelfartsdag, allehelgensdag og til jul. Krone-chakraet er hvidt (med rosa, gult, blåt, gyldent). Sæde for intuitionen, kontaktcenter for andre sjæle, rækker ud over det bevidste og den fysiske verden. I auraen tydes hvidt som uselvisk kærlighed. Stjernetegnet jomfruens farve er hvid. Kategori:Farver ja:白 nb:Hvit

Optisk hvidt

Blånelse eller optisk hvidt bruges i vaskemidler for at modvirke den gule farve, tekstiler får med alderen. Den gule farve skyldes, at de absorberer blåt lys i højere grad end de andre bølgelængder. Hvis der tilsættes lidt blå farve, der absorberer blåt lys mindst, bliver resultatet i stedet en meget lys grå, som er svær at skelne fra hvid. Og hvis der endda tilsættes et stof, der lyser blåt, kompenserer dette for absorptionen, og tøjet ser hvidt ud. Optisk hvidt er et fluorescent stof og fungerer således ved at optage ultraviolet lys og udsende energien igen som synligt blåt og violet lys. Dette resulterer i, at lyse tekstiler, der er vasket med optisk hvidt, lyser blå-violet under UV-lys. Denne kemiske opbygning af optisk hvidt kan variere meget. Men de former for optisk hvidt der anvendes i vaskemidler, er stoffer der er svært nedbrydelige i naturen, og de udgør derfor en belastning for miljøet. For at et vaskemiddel kan mærkes som miljøvenligt (se miljømærkning), kræves det derfor ofte at det ikke indeholder optisk hvidt. Optisk hvidt bruges også til at få papir til at se mere hvidt ud. Også i kosmetikprodukter kan optisk hvidt forekomme. Blånelse er en ældre betegnelse end optisk hvidt.

Eksterne henvisninger

- [http://www.forbrug.dk/raad/arkiv0/familiearkiv/1/rengoering/indholdsstoffer/optisk-hvidt/ Optisk hvidt], fra Forbrugerstyrelsen
- [http://www2.dmu.dk/1_om_DMU/2_akt-proj/ordspec.asp?ID=10824 Optisk hvidt], fra miljøordbog hos Danmarks Miljøundersøgelser

Insekt

Insekter er dyr og hører under leddyrene: I følge [http://tolweb.org/tree?group=Insecta&contgroup=Hexapoda Tree of Live web project: Insecta, Insects] og [http://eny3005.ifas.ufl.edu/lab1/index.htm Insect Orders and Common Families] er der følgende gruppering:
- Insekter (Insecta)
- Klippespringere Archaeognatha
- Børstehaler Thysanura (Sølvfisk, sølvkræ...)
- Pterygota (vingede insekter)
- Døgnfluer Ephemeroptera (vårfluer, døgnflue...)
- Guldsmede Odonata guldsmed, vandnymfer
- Neoptera
- Hemipteroid Assemblage (thrips, lus)
- Endopterygota
-
- Dobsonfluer og dovenfluer Megaloptera
-
- Næbmundede Hemiptera
-
- underorden Tæger Heteroptera
-
- Vandtæger Hydrocorisae (Skorpionstæge, rygsvømmer, bugsvømmer...)
-
- Damtæger Amphibiocorisae (Skøjteløber...)
-
- underorden Homoptera
-
- familie Cicadidae (Cikade...)
-
- Kamelhalsfluer Raphidioptera
-
- Netvinger Neuroptera (Guldøje, myreløve...)
-
- Biller Coleoptera (rovbille, mariehøne, skarnbasse, eghjort, vandkalv, skarabæ, oldenborre...)
-
- Viftevinger Strepsiptera
-
- Skorpionsfluer Mecoptera
-
- Lopper Siphonaptera
-
- Tovinger Diptera (fluer, myg, stankelben, spyflue, kødflue, Bananflue...)
-
- Vårfluer Trichoptera (vårflue...)
-
- Natsværmere og sommerfugle Sommerfugle Lepidoptera (møl, kålsommerfugl, dødningehoved...)
-
- Årevingede Hymenoptera (myrer, honningbi, humlebier, Brun bi, hvepse...)
- Slørvinger Plecoptera
- Embiidina
- Phasmida
- Retvinger Orthoptera (græshopper, fårekyllinger, katydids, markgræshoppe, løvgræshoppe, weta...)
- Mantophasmatodea
- Zorapterer Zoraptera
- Karkerlakker Dictyoptera (kakerlak, termitter, mantids...)
- Ørentviste Dermaptera (ørentvist alm. Forficula auricularia)
- Gletscherkravlere Grylloblattodea Ikke indplaceret:
- snerresværmer

Se også

- Flyvende insekter

Eksterne henvisninger

- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1937150.stm BBCNews, 18 April, 2002, New insect order discovered]
- [http://eny3005.ifas.ufl.edu/lab1/index.htm Insect Orders and Common Families]
- [http://sn2000.taxonomy.nl/Main/Classification/17192.htm Systema Naturae 2000: Insecta] (ikke indarbejdet)
- [http://tolweb.org/tree?group=Insecta&contgroup=Hexapoda Tree of Live web project: Insecta, Insects]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI Ing.dk, 03.07.2003: Insekter navigerer med polariseret lys] Citat: "...skarabæen, Scarabaeus Zambesianus der lever i Sydafrika, eftergør biers og vikingers trick blot under langt vanskeligere forhold - i månelys...."
- [http://jef.raskincenter.org/published/coanda_effect.html Jef Raskin: Coanda Effect: Understanding Why Wings Work] Citat: "...But, even as a child, I found that it presented me with a puzzle: how can a plane fly inverted (upside down). When I pressed my 6th grade science teacher on this question, he just got mad, denied that planes could fly inverted and tried to continue his lecture..."
- [http://www.news.cornell.edu/releases/March00/APS_Wang.hrs.html Bumblebees finally cleared for takeoff: Insect flight obeys aerodynamic rules, Cornell physicist proves] Citat: "..."Rapid oscillations pose one of the most difficult questions for fluid dynamics," Wang said. "Things become very messy."..."
- [http://www.physics.ohio-state.edu/~wilkins/writing/Assign/topics/fly/che.html July 2, 1999: A Berkeley Professor Uses Robotic Wings to Explain How Insects Fly] Citat: "...delayed stall would provide an insect with only enough lift to prevent it from falling to the ground..."
- [http://www.sciam.com/article.cfm?articleID=000DF125-5545-1C75-9B81809EC588EF21 June 28, 1999 Fly Like a Fly] Citat: "...wing curvature seems to play almost no role in insect flight; the wings are surprisingly rigid and flat, Dickinson notes... the hover fly, appears to use delayed stall very little, but makes great use of rotation circulation and wake capture..."
- [http://www.trnmag.com/Stories/2003/021203/Butterflies_offer_lessons_for_robots_021203.html February 12/19, 2003, trnmag: Butterflies offer lessons for robots] Citat: "...Free-flying butterflies "use all of the known mechanisms to enhance lift -- wake capture, leading-edge vortex, clap and fling, and active and inactive upstrokes -- as well as two mechanisms that had not been postulated, the leading-edge vortex during the upstrokes and the double leading-edge vortex," said Srygley..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/09/050929082253.htm 2005-09-29, Sciencedaily: It's A Bug's Life: MIT Team Tells Moving Tale] Citat: "...The solution? The creatures adopt special postures that create forces that pull them up the slope at speeds of almost 30 body lengths per second...For example, Hu and Bush found that two species of water treaders have retractable claws on their front and hind legs that allow them to "grasp" the surface of the water and pull it into a miniscule peak..." Kategori:Insekter Kategori:Entomologi ja:昆虫類 ko:곤충 ms:Serangga simple:Insect th:แมลง

Sonoluminescens

Sonoluminescens er udsendelsen af korte lyspulser under imploderende gasbobler i en væske, når væsken exciteres med ultralyd.

Historie

Sonoluminescens-effekten blev opdaget ved Køln-Universitetet i 1934 som et resultat af arbejde med sonar. H. Frenzel og H. Schultes lagde ultralydstransducer i en balje med fotografisk fremkaldervæske. De håbede at det ville fremskynde fremkaldeprocessen. Men i stedet opdagede de små prikker på filmen efter fremkaldelsen og opdagede herved, at gasboblerne i væsken udsendte lys, når ultralyden blev tændt. Mere end 50 år senere, i 1989, blev sonoluminescens-forskningen bragt et stort skridt videre af Felipe Gaitan (eller Felip Caitan) og Lawrence Crum. Nogle sonoluminescens fakta:
- Lysglimtene fra boblerne er meget korte - mellem omkring 35 og nogle få hundrede pikosekunder lange.
- Boblerne er meget små, når de udsender lyset - omkring 1 µm i diameter.
- Enkeltboble-sonoluminescens-pulser kan have meget stabile tidsperioder og positioner. Faktisk er lyspulsernes frekvens mere stabil end lydoscillatorstabiliteten, som driver sonoluminescensen.
- Af ukendte årsager vil tilførslen af en lille smule ædelgas (som f.eks. helium, argon eller xenon) gøre, at lysintensiteten stiger meget. Det udsendte lys har meget korte bølgelængder; det optiske spektrum kan nå ind i det ultraviolette lys. Det ser ud som om, at boblernes implosion skaber temperaturer på mindst 10.000 kelvin og måske helt op til og måske over én megakelvin. Nogle anslår, at der er helt op til én gigakelvin [http://www.sonoluminescence.com/intro.html]. Denne sidste formodning er baseret på modeller som i øjeblikket ikke kan testes og de kan inkludere for mange idealiseringer.

Rejeluminescens

Pistolrejer også kaldet knipserejer producerer sonoluminescens fra deres klosakse.

Kilder/referencer

- Putterman, S. J. "Sonoluminescence: Sound into Light," Scientific American, Feb. 1995, p.46. [http://www.physics.ucla.edu/Sonoluminescence/sono.pdf (Available Online)]
- H. Frenzel and H. Schultes, Z. Phys. Chem. B27, 421 (1934)
- D. F. Gaitan, L. A. Crum, R. A. Roy, and C. C. Church, J. Acoust. Soc. Am. 91, 3166 (1992)
- M. Brenner, S. Hilgenfeldt, and D. Lohse, "Single bubble sonoluminescence", Rev. Mod. Phys., April (2002).
- R. P. Taleyarkhan, C. D. West, J. S. Cho, R. T. Lahey, Jr. R. Nigmatulin, and R. C. Block, "Evidence for Nuclear Emissions During Acoustic Cavitation," Science 295, 1868 (2002). (see bubble fusion article for direct link)
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/3/3/1 3 March 2005, PhysicsWeb: Bubbles feel the heat] Citat: "...By analysing the light emitted from a single bubble, Suslick and Flannigan were able to measure the temperature at its surface. To their surprise, they found temperatures could reach as high as 20,000 K..."Our results are in such a different set of experimental parameters that they can neither confirm or deny Taleyarkhan’s claims to fusion," Suslick told PhysicsWeb. "A plasma is a prerequisite but certainly not a sufficient condition for fusion."..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050714010405.htm 2005-07-14, Sciencedaily: Purdue Findings Support Earlier Nuclear Fusion Experiments] Citat: "...The experiments also yielded a radioactive material called tritium, which is another product of fusion..."

Se også

- Luminescens
- Kold fusion eller boblefusion

Eksterne henvisninger

- Buzzacchi, Matteo, E. Del Giudice, and G. Preparata, "[http://xxx.lanl.gov/abs/quant-ph/9804006 Sonoluminescence Unveiled]?" Quantum Physics, abstract (quant-ph/9804006). Thu, 2 Apr 1998 [ed. Single Bubble Sonoluminescence (SBSL)phenomenology.]
- [http://www.sciam.com/askexpert_question.cfm?articleID=000950E3-6815-1C71-9EB7809EC588F2D7&ref=sciam Discussion of some different theories of sonoluminescence]
- [http://www.physik3.gwdg.de/~rgeisle/nld/sbsl-howto.html A how-to guide to setting up a sonoluminescence experiment]
- [http://www.techmind.org/sl/ Another detailed description of a sonoluminescence experiment]
- [http://www.geocities.com/hbomb41ca/sono.html A description of the effect and experiment, with a diagram of the apparatus]
- [http://www.scs.uiuc.edu/suslick/images/matula.singlebubble.2cycles.mpg An mpg video of the collapsing bubble (934 KB)]
- [http://stilton.tnw.utwente.nl/shrimp/ Shrimpoluminescence] Nyere forskningspapirer udelukker stort vakuum energi forklaringen:
- [http://arxiv.org/abs/quant-ph/9904013 quant-ph/9904013 S. Liberati, M. Visser, F. Belgiorno, D. Sciama:Sonoluminescence as a QED vacuum effect]
- [http://arxiv.org/abs/hep-th/9811174 hep-th/9811174 K. A. Milton: Sonoluminescence and the Dynamical Casimir Effect] Kategori:Fysik

Lyd

Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft i frekvensområdet fra 20 Hz til cirka 20000 Hz. Man kan lagre lyd elektronisk - i tonefilmens barndom gjorde man det ved hjælp af lys - grammofonplader lagrede lyd på lakplader - senere anvendtes magnetiske materialer i forbindelse med en båndoptager. Kendte lagringsmedier er båndoptager, videobåndoptager og tilbehør til datamater, f.eks. disketter, fastdiske, CD-ROM mv. Lyd kan komprimeres, så det ikke fylder så meget. En Audio CD kan rumme ca. 60 min. lyd i HiFi-kvalitet - hvis man komprimerer ved hjælp af MP3-metoden, kan man lagre ca. 15 gange så meget. Dog tabes der altid kvalitet ved kompression, men der forskes meget i metoder, der går videre end MP3, f.eks. Ogg Vorbis

Se også

- Høresans
- Auditiv perception
- Akustik Kategori:Akustik ja:音 ko:소리 simple:Sound th:เสียง

Jacques de Vaucanson

Jacques de Vaucanson (ur. 24 lutego 1709 w Grenoble, Francja - zm. 21 listopada 1782 w Paryżu) - wynalazca francuski; syn rękawicznika; symbol nowoczesnego inżyniera wieku Oświecenia. Wywarł znaczny wpływ na fizykę i nauki przyrodnicze. Ukończył szkołę Jezuitów, następnie wstąpił do zakonu Franciszkanów. W 1738 roku przedstawił publicznie Akademii Nauk swój pierwszy automat - "Flecistę". Później skonstruował "Gracza na tamburynie" oraz słynną "Kaczkę" (wszystkie trzy sprzedał w roku 1743; "Flecista" i "Gracz na tamburynie" zostały zniszczone w toku rewolucji francuskiej, "Kaczka" trafiła do Niemiec). Dokonał też wielu innych znaczących wynalazków - m. in. wynalazł giętką rurę z indyjskiego kauczuku. W roku 1741 rozpoczął pracę jako inspektor francuskiego przemysłu jedwabniczego, który całkowicie zreorganizował, i to w warunkach silnej konkurencji ze strony Anglii i Szkocji. Udoskonalił sam proces produkcyjny, a także usprawnił używane maszyny. Używał kart dziurkowanych M. Falcona do automatyzacji produkcji; zastąpił je później specjalnie przygotowanym walcem metalowym, którego użycie umożliwiło cykliczne wykonywanie pewnych operacji. W roku 1746 został członkiem Francuskiej Akademii Nauk. Jest uważany za jednego z ojców nowoczesnego tkactwa. Jego konstrukcje (automaty, programowanie warsztatów tkackich) należą także do historii informatyki. Źródła [http://www.vaucanson.org/lettres/divers/bio_vaucanson.htm Biografia Vaucansona (fr.)] [http://www.automates.info/bibliotheque/articles/vaucanson.htm Witryna poświęcona automatom (fr)] [http://www.swarthmore.edu/Humanities/pschmid1/essays/pynchon/vaucanson.html Witryna Swarthmore College (ang.)] Vaucanson Jacques

gry Kwiaciarnia ��d� Zam�wienia publiczne gry zr�czno�ciowe programy

:: RELATED NEWS ::

Баксан (юханшыв)
Баксан, — Çурçĕр Кавказра юхакан юханшыв. Малка юханшывăн юппи. Юханшыв тăршшĕ 173 çухрăм, бассейн лаптăкĕ 6800 км². Элб

Коса чĕлхи
Коса чĕлхи, — банту чĕлхисем шутне кĕрекен чĕлхе. Çыруллăхĕ латиница çинче никĕсленет. Коса чĕлхи çинче коса халăхĕ калаçать.

Çемçе уçă сасăсем
Çемçе уçă сасăсем, — малти ретри уçă сасăсем (и,э,ĕ,ӳ). Çак термин чăваш чĕлхине вĕрентмелли шкул учебникĕсенче çирĕпленнĕ. Çемçе уçă сасăсен артикуляцийĕнче чĕлхе пĕтĕм калăпăшĕпе малалла туртăнни тĕп вырăн йышăнать. Ăна, тĕслĕхрен, а тата э сасăсене умлă-хыçлă каланине сă�

Ç
Çç, — чăваш алфавитĕнчи çирĕм иккĕмĕш сас палли. Унăн ячĕ — «çă». Кивĕ çырулăх палăкĕсенче тĕл пулмасть. Çĕнĕ чăваш çырулăхне И.Я.Яковлев кĕртнĕ (1871). Чăва

Уçă сасăсем
Уçă сасă, — сывлăш юхăмĕ çăвар хăвăлĕпе ирĕккĕн, нимĕнле чăрмавсăр тухнипе пулакан сасă. Вăл сыпăк тăвакан сасă, çавăнпа та ăна сыпăк тĕвви теççĕ. Чăваш сăмахĕнче миçе уçă сасă, çав

Хытă уçă сасăсем
Хытă уçă сасăсем, — кайри ретри уçă сасăсем (а, ă, ы, у). Ку термин шкул практикинче тата чăваш чĕлхи методикипе çырнă ĕçсенче çирĕпленнĕ. Хытă уçă сасăсем каланă чух чĕлхе хăйĕн пĕтĕм калăпăшĕпе хыçалалла туртăнать, çакн�