:: wikimiki.org ::

Forsvar

Forsvar

Forsvar er en anden betegnelse for krigsmagt - de militære midler, lande bruger for at opretholde deres suverænitet. Et lands militære institutioner under et. Deles normalt op i 3 overordnede værn:
- Hær.
- Søværn.
- Flyvevåben.

Enkelte landes forsvar

- Danmarks militær
- USA's forsvar Kategori:Militær ja:防衛 simple:Defense

Stat

En stat er en organisation med egen regering, der har suverænitet over et geografisk mere eller mindre afgrænset område. Staten er et ofte anvendt udtryk for hele regeringsapparatet, men kan også adskilles herfra, idet regeringen og dens embedsmænd hele tiden skiftes ud, mens staten består. Ifølge sociologen Max Weber kan staten defineres som dén organisation, der i "et menneskeligt samfund succesfuldt gør krav på at have monopol på udøvelsen af legitim vold".

Statsdannelser

I den løbende debat hersker der en del forvirring om begreberne stat, delstat, nationalstat, statsforbund, forbundsstat, helstat, rige, land og nation. I den efterfølgende artikel skal det igennem definitioner og eksempler klargøres, hvad de forskellige begreber henviser eller kan henvise til. Begrebet om staten bør først adskilles fra 'nationen', hvor det sidste udelukkende refererer til folket og folkets kultur. Således kan det være, at kurderne fx udgør en nation, selvom de endnu ikke har deres egen stat (Kurdistan). 'Nationalstaten' betegner derimod sammenfaldet af nation og stat (en omstændighed, der ofte giver de bedste betingelser for nationalismen). Se mere nedenfor. Mht. 'rige' og 'land' bruges disse af og til synonym med enten nation eller stat. I Tyskland bruges ordet Land (plur. Länder) egentlig som en betegnelse for delstaterne. Mere specifikt kan 'land' betegne både staten og statens territorium, og 'rige' både statens territorium og territoriets befolkning (som kan udgøre én eller flere nationer og/eller grupperinger).

Statsforbund og forbundsstater

En stat kan være en sammenslutning af delstater i en forbundsstat med adskillige fælles funktioner såsom forsvar og udenrigspolitik. Derfor må en forbundsstat have en regering, til hvilken delstaternes regeringer har afgivet suverænitet. I forbundsstaten USA er en state ret beset en delstat. Hvis praktisk taget al suverænitet over delstaterne er koncentreret i en central regering, kan man tale om en helstat, men dette er nu mere et historisk begreb fra enevældens tid. Stater kan indgå i et endog meget tæt samarbejde og være enige om en lang række fælles regler indenfor økonomi, politik etc., uden at staterne afgiver en væsentlig grad af suverænitet. Så er der tale om et statsforbund, der altså ikke har en fælles regering, men derimod fælles organer til varetagelse af samarbejdet. Et statsforbund kaldes også en konføderation og en forbundsstat en føderation.

Stater og folk – nationalstater

En stat kan godt bebos af flere folk (nationer) som f.eks. angelsaksere og keltere i Storbritannien. En nationalstat er derimod en stat, der kun bebos af ét folk, bortset fra nogle ubetydelige mindretal af indbyggere, der måske nok regner sig som en del af statens befolkning, men som også er knyttet til et andet folk. Mindretal er som regel nationale mindretal, men kan også være begrundet i andre forhold – jøder i alle lande føler sig således knyttet til det jødiske folk. Den store samtidige indvandring til landene i Vesten har imidlertid til en vis grad udhulet begreberne, fordi mange indvandrere ikke ønsker eller kan assimileres ind i værtslandenes nation (se også integration).

Eksempler på statsdannelser

Der er mange flydende overgange mellem begreberne, så det er formålstjenligt at belyse disse med en række eksempler.

Den dansk-norsk-slesvig-holstenske helstat

Mens den dansk-norsk-slesvig-holstenske helstat indtil 1814 eksisterede, bestod den af det danske folk, det norske folk og en del af det tyske folk. Det danske folk boede hovedsageligt i det daværende kongerige Danmark og i den nordlige del af hertugdømmet Slesvig, og det norske folk boede hovedsageligt i kongeriget Norge, mens en del af det tyske folk hovedsageligt boede i den sydlige del af hertugdømmet Slesvig samt i hertugdømmet Holsten. Dertil kom folkene i de norske bilande i Nordatlanten. Der var imidlertid tale om én og kun én stat, der regeredes af én fyrste. I Danmark og Norge var han konge, og i de to hertugdømmer var han hertug. Han regerede sine danske og norske undersåtter – inkl. dem i de norske bilande i Nordatlanten – via "Danske Kancelli" og sine undersåtter i de to hertugdømmer via "Tyske Kancelli" – uagtet at indbyggerne i den nordlige del af hertugdømmet Slesvig overvejende var dansksprogede. Begge kancellier fik deres navne efter det sprog, de anvendte, og havde begge til huse i "Den røde Bygning" på Slotsholmen i København.

Fra helstat til nationalstat

Norge blev afstået til Sverige i 1814 (som kompensation fik den danske konge svensk Forpommern, som senere blev mageskiftet med Preussen til gengæld for Lauenborg), og da den resterende helstat efter nederlaget i 1864 måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg, blev Danmark en nationalstat, der kun omfattede ét folk – nemlig det danske folk. Efter genforeningen i 1920 indgik et lille tysk mindretal i Sønderjylland i den danske befolkning. Landet havde dengang nogle kolonier i Nordatlanten. Disse nåede deres nuværende status i flere faser. I 1944 blev Island en helt selvstændig stat, og i 1948 fik Færøerne hjemmestyre med eget lagting og landsstyre, og i 1979 fik Grønland det samme med eget landsting og landsstyre. Begge områder vælger 2 medlemmer til det danske folketing. I dag omfatter Det Danske Rige således Danmark, Færøerne og Grønland, og det er en slags forbundsstat – kaldet et rigsfællesskab – der omfatter det danske folk med et tysk mindretal, det færøske folk og det grønlandske folk. De fremmede folkedele er imidlertid så små, at Det Danske Rige må betragtes som en nationalstat.

Det Tyske Forbund

Den tyske folkedel i Slesvig, Holsten og Lauenborg følte sig knyttet til det øvrige tyske folk, der dengang beboede de mange tyske stater, der fra 1815 var medlem af Det Tyske Forbund, som var et statsforbund. Det eksisterede frem til 1871 – fra 1866 dog som det preussisk dominerede Nordtyske Forbund. Efter den preussisk-østrigske krig i 1866 blev Østrig udelukket fra Det Tyske Forbund, og Østrigs allierede under krigen blev simpelthen annekteret af Preussen. Det drejede sig om Hannover, Nassau, Kurhessen og den frie rigsstad Frankfurt am Main. Nogle af forbundets medlemmer var helstater, der også omfattede andre folk end det tyske, og i visse tilfælde var det kun den tyske del, der var medlem af statsforbundet. F.eks. var den polske del af kongeriget Preussen og den ungarske del af det Østrigske Kejserrige ikke medlemmer af Det Tyske Forbund. Holsten og Lauenborg var medlemmer af forbundet, men ikke Slesvig. Böhmen og Mähren havde både et tysk og en tjekkisk befolkningsdel, men disse to var både medlemmer af det østrigske kejserrige og Det Tyske Forbund.

Det Tysk-romerske Rige

Forgængeren for Det Tyske Forbund var det Tysk-romerske Rige, der egentlig hed Das heilige Römische Reich deutscher Nation, og som eksisterede fra 962 til 1806. De betydeligste tyske staters fyrster – herunder de såkaldte fyrstbiskopper – kårede (derfor "kurfyrster") en fællestysk konge, og han blev af paven i Rom, der gerne ville beskyttes af en mægtig, verdslig fyrste, kronet til tysk-romersk kejser og overtog den verdslige magt i Kirkestaten. Det Tysk-romerske Rige var blot et statsforbund, hvis enkelte medlemmer sågar kunne finde på at føre krig mod hinanden. Det omfattede også Østrig – det var et såkaldt "stortysk" rige – eller rettere: forbund. Man sagde dengang, at det hverken var et rige, romersk eller helligt! Det Tysk-romerske Rige blev opløst under Napoleonskrigene i 1806.

Det Tyske Kejserrige

Efterfølgeren for Det Tyske Forbund – fra 1866 Det Nordtyske Forbund – var Det Tyske Rige – kejserriget fra 1871 til 1918, men det omfattede ikke Østrig – det var et såkaldt "lilletysk" rige. Den preussiske konge blev udråbt til tysk kejser, og stod som sådan over de øvrige tyske fyrster, men det nye tyske kejserrige havde mange fælles funktioner – f.eks. de væbnede styrker, udenrigspolitik, pengevæsen og højesteret – og var derfor en forbundsstat med en central regering, der bestod af delstater med et vist selvstyre og egen fyrste. Den lovgivende forsamling for riget var rigsdagen, og de lovgivende forsamlinger for delstaterne var landdagene. De gamle hertugdømmer i den danske helstat, Slesvig, Holsten og Lauenborg var blevet erobret af Preussen og Østrig i 1864 og var i 1866 blevet indlemmet som provinser i kongeriget Preussen og indgik som sådanne i det tyske kejserrige. De dansktalende og dansksindede indbyggere i Slesvig blev således borgere i den preussiske delstat i det tyske kejserrige, men de følte sig også knyttet til det danske folk. På samme måde var indbyggerne i den vestlige del af Polen og indbyggerne i Elsass-Lothringen ikke en del af det tyske folk, og man kan derfor ikke sige, at det tyske kejserrige før Første Verdenskrig var en nationalstat. Der var betydelige nationale mindretal inden for riget.

Mindretallene ved den dansk-tyske grænse

Efter folkeafstemningerne i Slesvig i 1920 blev dette delt ved den nuværende dansk-tyske grænse i det tyske Schleswig og det danske Sønderjylland. Derved aftog mindretalsproblemerne, men der var stadig indbyggere i Schleswig, som var borgere i Tyskland, men som også følte sig knyttet til det danske folk. De kaldte landsdelen for Sydslesvig. På samme måde var der mennesker i Sønderjylland, der var borgere i Danmark, men som også følte sig knyttet til det tyske folk. De kaldte Sønderjylland for Nordslesvig – på tysk Nordschleswig.

Weimarrepublik og Nazirige

Det Tyske Rige blev efter Første Verdenskrig i 1918 til en republik, og udover Nordslesvig måtte det afstå Elsass-Lothringen og områderne i det vestlige Polen. Riget – fra 1933 Naziriget eller "Det Tredje Rige" – var frem til Anden Verdenskrigs udbrud i 1939 en nationalstat, da det kun husede ubetydelige mindretal. Naziriget var en central enhedsstat. De tidligere delstater var frataget ethvert selvstyre og var reduceret til administrative enheder. I 1938 indlemmedes Østrig – det blev til Ostmark – i "Det Tredje Rige", som derfor atter kunne kalde sig et "stortysk" rige. Den bombastiske betegnelse "stortysk" er altså ikke – som mange tror – en nazistisk opfindelse. Naziriget brød sammen i 1945, og Tyskland og Østrig styredes frem til 1949 af besættelsesmagterne.

Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik

Den nye vesttyske forbundsstat blev grundlagt i 1949. Den kom til at hedde Forbundsrepublikken Tyskland (BRD), og blev udvidet ved den tyske genforening i 1990, da områderne i den sovjetisk dominerede Tyske Demokratiske Republik (DDR) blev optaget som nye delstater i BRD. DDR var i lighed med Naziriget en central enhedsstat. Forbundsrepublikken Tyskland omfatter i dag 16 delstater, hvoraf 3 er bystater. Den har kun få nationale mindretal og må derfor betegnes som en nationalstat. Det samme gælder Østrig, der både er en forbundsstat og en nationalstat med kun få og ubetydelige nationale mindretal – f.eks. Kärntenslovenierne.

Andre eksempler på forbundsstater

Andre eksempler på forbundsstater er USA, Canada og Australien. At medlemmerne af forbundsstaten USA kalder sig States, skal man ikke lade sig forvirre af. De er rettelig delstater eller provinser, og den sidstnævnte betegnelse anvendes da også i Canada og Australien. I alle tre forbundsstater har delstaterne eller provinserne et udpræget selvstyre, men der er i enhver forbundsstat altid politisk uenighed om fordelingen af magt og kompetence mellem forbundsstaternes centrale regeringer og delstaternes regeringer. I USA går det ene store parti (Demokraterne) ind for mere magt til forbundsregeringen i Washington DC, hvorimod det andet store parti (Republikanerne) går ind for det modsatte. Alle tre forbundsstater er udprægede indvandrerlande. Om de kan betegnes som nationalstater i den europæiske betydning er tvivlsomt, men at man for USA's vedkommende i dag godt kan tale om et amerikansk folk og en amerikansk nation er hævet over al tvivl. Dette forhold kan imidlertid ændre sig, hvis den store indvandring fra Latinamerika, Østasien og Mellemøsten fortsætter, da de nye indvandrere ofte ønsker at bevare deres sprog og sædvaner og at bosætte sig sammen med deres racefæller og landsmænd. Dette var ikke tilfældet med den tidlige indvandring fra Nord- og Vesteuropa og kun til en vis grad tilfældet med den noget senere indvandring fra Syd- og Østeuropa. Man taler om, at USA for tiden ændrer sig fra at være en folkelig smeltedigel til et folkeligt kludetæppe. Det forenede Kongerige eller UK (England, Wales, Skotland og Nordirland) samt Spanien og Italien er forbundsstater med visse problemer – f.eks. med selvstændighedsbevægelserne i Skotland, Baskerlandet, Catalonien og Lombardiet. UK og Spanien bebos hver for sig af flere folk såsom englændere, walisere, skotter, baskere, catalanere, castilianere, andalusiere m.v. og er altså ikke nationalstater. Derimod må Italien betegnes som en nationalstat med et østrigsk mindretal i Sydtyrol.

Hvad med Frankrig?

Frankrig vil helst opfatte sig selv som en nationalstat. Derfor fortrænges det forhold, at der inden for staten findes mange mindretal – f.eks. korsikanere, italienere, bretonere, alsacere, lorrainere, flamlændere, catalanere, baskere og provencalere. Langt op i det 20. århundrede blev mindretallene søgt forfransket og i et vist omfang undertrykt.

Den Europæiske Union

EU er en besynderlig blanding af et statsforbund og en forbundsstat. Ordet "forfatningstraktat" er et slående udtryk for forvirringen – et statsforbund bygger på en traktat mellem forbundets medlemmer, mens en forbundsstat har en forfatning.

Se også

- amt, kommune, region, kongerige,
- baroni, grevskab, herred, len,
- delstat, føderation, kronkoloni, koloni, protektorat, territorium,
- imperium, land, nation, rige, samfund,
- embedsstat, hofstat

Litteratur

Statsteori

Historisk

- Platon (427 f.Kr.-347 f.Kr.): Staten
- Thomas More (1478-1535): Utopia (udkommet i 1516)
- Niccoló Macchiavelli (1469-1527): Fyrsten (udkommet i 1532)
- Thomas Hobbes (1588-1679): Leviathan (udkommet i 1651)
- Jean-Jacques Rousseau (1712-1778): Du Contrat social (udkommet i 1762)
- USA's forfatning (1789)
- Karl Marx og Friedrich Engels: Det kommunistiske manifest (udkommet i 1848)
- Mikhail Bakunin (1814-1876): Gud og staten (udkommet i 1871) Kategori:Menneskesamfund ja:国家

Militær

Et militær bliver dannet for at forsvare eller kontrollere et territorium eller økonomiske resurser - og/eller for offensive formål som f.eks. at besætte territorium fra en anden entitet. En nations millitære magt kan også spille en central indenrigspolitisk rolle. Enten ved at overtage magten på eget initiativ ved et millitærkup, eller ved at bevare magten på den siddende regerings hænder, uden om en demokratisk proces i et millitærdiktatur. Se:
- Danmarks militær
- Sveriges militær
- Militær enhed

Se også

- Forsvar
- Angreb
- Krig
- Våben
- Russiske specialstyrker (Spetsnaz) Kategori:Militær ja:軍隊 simple:Military zh-cn:武装力量

Søværn

Søværnet (Flåden) er en del af det danske forsvar og har ansvaret for farvandsovervågning og forsvaret til søs. Desuden har søværnet ansvar for søredning og forureningsbekæmpelse i de danske farvande. Søværnet består af Søværnets Operative Kommando (SOK), Søværnets Materiel Kommando (SMK), Grønlands Kommando (GLK), Færøernes kommando (FRK), en række skibe fordelt på fire eskadrer: 1. Eskadre: Inspektionsskibe, isbrydere 2. Eskadre: Korvetter, patruljefartøjer 3. Eskadre: Minelæggere, minerydningsfartøjer, miljøskibene, sejlkuttere og Kongeskibet Dannebrog 5. Eskadre: Undervandsbåde, frømandskorpset Samt to flådestationer, Flådestation Frederikshavn og Flådestation Korsør. Desuden har søværnet fem skoler: Taktik- og våbenskolen (TVS), Søværnets teknikskole (TKS), Søværnets officersskole (SOS), sergent og reserveofficersskolen (SRS) samt Søværnets eksercerskole (SES - Auderød).

Kommandoerne

Færøernes Kommando

Færøernes Kommando er direkte underlagt Forsvarskommandoen, og er beliggende i Mjørkadal på Færøerne. Færøernes Kommando har først og fremmest til opgave at varetage rigsfællesskabets suverænitet. Dette gøres gennem overvågning af farvandene og luftrummet omkring Færøerne. Herudover deltager Færøernes Kommando i løsningen af mange andre opgaver så som fiskeriinspektion, søredningstjeneste samt andre opgaver af samfundsmæssig karakter (f.eks. patienttransport).

Grønlands Kommando

Grønlands kommando (GLK) er beliggende i sydvest Grønland ved Asukfjorden. GLK har operativ kontrol over følgende myndigheder:
- Sirius-patruljen
- Luftgruppe Vest
- Forbindelsesofficeren for Thule Air Base (FO TAB) er Forsvarets forbindelsesled til USA's militære repræsentation på Grønland.

Søværnets Materielkommando

Søværnets Materielkommando (SMK), udgør den materielle og logistiske del af søværnet. SMK's opgave er at forny og vedligeholde søværnets materiel samt yde støtte til udførelse af de operative opgaver, der påhviler søværnet. SMK består af:
- Centralledelsen i København
- To flådestationer i henholdsvis Frederikshavn og Korsør
- En marinestation på Nyholm i København (HOLMEN)
- Forsvarets Boligforvaltning i Nyboder.

Flådestationerne

Det er flådestationernes opgave at yde logistisk støtte til søværnets skibe, hvilket vil sige udruste, vedligeholde og reparere de enheder, som har base i Korsør eller Frederikshavn. Derudover ydes der støtte til andre militære og civile myndigheder, samt til allierede enheder. Støtten ydes primært inden for flådestationens geografiske støtteområde, der for Flådestation Kørsør omfatter Sjælland, Fyn, Bornholm samt de omliggende farvande og for flådestation Frederikshavn, Jylland, Grønland og Færøerne. Desuden ydes der støtte til de danske enheder, som deltager i internationale operationer såvel i fredstid og kriseperioder som i krig.

Eskadrene

1. Eskadre

1. Eskadre (tidligere Inspektionsskibseskadren) består af skibe til inspektionstjeneste, herunder fiskeriinspektion i Nord-Atlanten og isbrydning. Eskadren har base på Flådestation Frederikshavn og består af skibe af følgende typer:
- Thetis-klassen
- Agdlek-klassen
- Isbrydere

2. Eskadre

2. Eskadre (tidligere Fregateksadren) er opbygget af korvetter, Flyvefisken-klassen, orlogskuttere, Den Mobile Base og Den Mobile Logistike Enhed. Eskadren har base på Flådestation Korsør og består af skibe af følgende typer:
- Niels Juel-klassen
- Flyvefisken-klassen
- Barsø-klassen

3. Eskadre

3. Eskadre (tidligere Mineskibseskadren)er primært opbygget af mine- og miljøskibe. Eskadren har base på Flådestation Frederikshavn og består af skibe af følgende typer:
- Falster-klassen (Udfaset 2005)
- Lindormen-klassen (Udfaset 2005)
- Flyvefisken-klassen (MCM)
- Minerydnings-fartøjer
- Miljøskibe
- Sleipner
- Kongeskibet Dannebrog
- Sejlkuttere

5. Eskadre

(Nedlagt december 2004 som konsekvens af forsvarsforliget 2004).
5. Eskadre (tidligere Ubådseskadren) er opbygget af undervandsbåde og Frømandskorpset (base på Sjælland). Eskadren har base på Flådestation Frederikshavn og består af skibe af følgende typer:
- Narhvalen-klassen
- Tumleren-klassen
- Kronborg-klassen

Søværnets skoler

Søværnets skoler der er underlagt Søværnets Operative Kommando er indelt i hovedskoler og specialskoler. Hovedskolerne er følgende:
- Søværnets Officersskole (SOS)
- Søværnets Sergent- og reserveofficersskole (SRS)
- Søværnets Grundskole (SRS) Specialskolerne er følgende:
- Søværnets Specialskole (SPS)
- Taktikkursus (TAK)
- Undervands- fjernkendings- og signalkursus (UFS)
- Artillerikursus, Sjællands Odde (ASO)
- Søværnets Teknikkursus (TKS)
- Havarikursus (SHS)
- Dykkerkursus (SDS)

Søværnets Taktik- og Våbenskole (TVS)

Nedlagt ved forsvarsforliget 2004. (Søværnets Taktik og våbenskole blev sammenlagt med Søværnets teknikskole og blev til Søværnets Specialskole.
Søværnets Taktik- og Våbenskole bestod af en stab, der lå på Holmen, og tre selvstændige skoler (kurser): Artillerikursus Sjællands Odde (ASO), Kampinformationskursus i Frederikshavn (AIS) og Undervands-, Fjernkendings- og Signalkursus (UFS) på Holmen. Ved de tre kurser uddannes specialister til søværnet indenfor artilleri, missiler, kampinformation, taktik, søredning, miner og minerydning, torpedoer, kommunikation og fjernkending. De fleste elever på kurserne er værnepligtige, stampersonel, befalingsmænd og officerer fra søværnet. På visse kurser optages også civile, militært personel fra hæren og flyvevåbnet, eller fra andre lande.

Personel

Søværnet er opdelt i en række personelkategorier alt efter deres funktion i søværnet:
- Chefniveau: Kommandørkaptajn til admiral

- Lederniveau: Løjtnant til orlogskaptajn

- Mellemlederniveau: Sergentgruppen

- Manuelt niveau: Menige

Grader i søværnet:

- Militært ansatte
- Officerer (Operative eller tekniske), Søofficerer
- Admiral
- Viceadmiral
- Kontreadmiral
- Flotilleadmiral
- Kommandør
- Kommandørkaptajn
- Orlogskaptajn
- Kaptajnløjtnant
- Premierløjtnant
- Løjtnant
- Sergenter
- Chefsergent
- Seniorsergent
- Oversergent
- Sergent
- Menige
- Marinespecialist
- Marineoverkonstabel
- Marinekonstabel
- Marineelev
- Værnepligtige
- Civilt ansatte

Ekstern henvisning

- [http://www.svn.dk Søværnets informations-server] Kategori:Danmarks militær

Flyvevåben

Et flyvevåben er den del af et lands forsvar, der tager sig af luftbårne krigsoperationer med angrebsfly, bombefly, jagerfly og helikoptere. I mange lande findes også militærfly i både hær og søværn, uden at disse eskadriller hører til flyvevåbnet. Det danske flyvevåben hedder: Flyvevåbnet Det amerikanske flyvevåben hedder: US Air Force (USAF) Kategori:DK5 35.55 Kategori:Militær ja:空軍

USA's forsvar

USA's forsvar består af fem forskelige værn. De fire første er underlagt Det amerikanske forsvarsministerium, mens kystvagten i fredstid er underlagt Det amerikanske sikkerhedsministerum.
- Hær (US Army), USA
- Flåde (USN), USA
- Marinekorps (USMC), USA
- Flyvevåben (USAF), USA
- Kystvagt (USCG), USA Kategori:Militær Kategori:USA ja:アメリカ軍 ko:미국의 군사

Kategori:Militær

Kategori:Krig ja:Category:軍事 ko:분류:군사 zh-min-nan:Category:Kun-sū

Further education

Further education is post-secondary education (in addition to that received at secondary school). It may be at the same level, at a higher level, or at a lower level than secondary education, anything from basic training to Higher National and Foundation Degree. Higher education (also known as tertiary education), is education at a higher level than further education. In the United Kingdom, further education (often abbreviated FE) is taken to mean education for people over 16, usually excluding universities. This is primarily taught in FE colleges (which are similar in concept to US community colleges, and indeed often use "community college" in their title), work based learning, and adult and community learning institutions. This includes post-16 courses similar to those taught at schools and sub-degree courses similar to those taught at higher education (HE) colleges (which also teach degree-level courses) and at some universities. Since 2001, further education in England has been managed by the Learning and Skills Council (LSC), the largest government agency funding education provision. The LSC has a budget of some £7 billion and is organised on a regional basis through around 47 local councils. The LSC has a particular mission to improve and expand further education provision, driven by the UK government's desire to increase standards in post-16 student retention and achievement, particularly in skills-based vocational provision in FE colleges. Recent government-driven LSC and Department for Education and Skills (DfES) policies, such as Success for All and the Skills Strategy, articulate this vision.

Forsvar

Enkelte landes forsvar

Stat

Statsdannelser

Statsforbund og forbundsstater

Stater og folk – nationalstater

Eksempler på statsdannelser

Den dansk-norsk-slesvig-holstenske helstat

Fra helstat til nationalstat

Det Tyske Forbund

Det Tysk-romerske Rige

Det Tyske Kejserrige

Mindretallene ved den dansk-tyske grænse

Weimarrepublik og Nazirige

Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik

Andre eksempler på forbundsstater

Hvad med Frankrig?

Den Europæiske Union

Se også

Litteratur

Statsteori

Historisk

Militær

Se også

Søværn

Kommandoerne

Færøernes Kommando

Grønlands Kommando

Søværnets Materielkommando

Flådestationerne

Eskadrene

1. Eskadre

2. Eskadre

3. Eskadre

5. Eskadre

Søværnets skoler

Søværnets Taktik- og Våbenskole (TVS)

Personel

Grader i søværnet:

Ekstern henvisning

Flyvevåben

USA's forsvar

Kategori:Militær

Further education

See also