:: wikimiki.org ::

Fosforescens

Fosforescens

Luminescens, også kaldet koldt lys, er en fællesbetegnelse for en række fysiske fænomener hvor lys udsendes ved andre mekanismer end varmestråling. I daglig tale kaldes den luminescerende genstand ofte selvlysende. Mekanismen bag luminescens er ofte komplicerede kvantemekaniske virkninger på atomar skala. I det følgende skal nogle få eksempler på luminescens kort beskrives.

Fosforescens

Fosforescens karakteriseres ved at materialet er i stand til at udsende lys et stykke tid efter at det selv er blevet belyst. Fosforescerende stoffer med meget lang forsinkelse mellem optagelsen af lyset og genudsendelsen af det kendes fra selvlysende ure.

Fluorescens

Fluorescens er når et materiale der belyses af lys ved én frekvens, genudsender energien som lys ved en anden (lavere) frekvens. Ofte er det absorberede lys ultraviolet, mens det udsendte lys er i den synlige område. Fænomenet kendes fx når visse hvide tekstiler lyser op i UV-belysning som anvendes på diskoteker. Fluorescens er også hemmeligheden bag optisk hvidt. "Lysstoffet" der findes på indersiden af lysstofrør (og energisparepærer) er også fluorescerende således at det ultraviolette lys der dannes inde i røret, kan omdannes til synligt lys fra lampen.

Triboluminescens

Visse materialer er afgiver et lysskær når de gnides eller rives itu, og dette kaldes triboluminescens ("trække-luminescens"). Fænoment kendes fra limen i mange typer selvlukkende konvolutter: Når de to sammenlimede papirflader trækkes fra hinanden, lyser limen op.

Bioluminescens

Bioluminescens er luminescens i levende organismer. Eksempelvis er der mange fisk og insekter (blandt andet ildfluer) der er selvlysende i mørke og på den måde forbedrer deres overlevelseschancer.

Sonoluminescens

: Se også særskilt artikel sonoluminescens Luminescens i forbindelse med lyd. Kategori:Fysik ja:ルミネセンス

Fysik
Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.
Centrale teorier
:Klassisk mekanik - Termodynamik - Statistisk mekanik - Elektromagnetisme - Speciel relativitet - Almen relativitetsteori - Kvantemekanik - Kvantefeltteori - Standardmodellen
Foreslåede teorier
:Teorien om alting - Den store samlende teori - M-teori - Tolkning af kvantemekanikken
Begreber
:Stof - Antistof - Partikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) - Boson - Fermion :Symmetri - Bevarelseslove - Masse - Energi - Inerti - Vinkelhastighed - Spin :Tid - Rum - Dimension - Rumtid - Længde - Hastighed - Kraft - Bevægelsesmængde - Impuls :Bølge - Bølgefunktion - Harmonisk oscillator - Magnetisme - Elektricitet - Elektromagnetisk stråling - Temperatur - Entropi - Fysisk information
Naturkræfter
:Gravitation (Tyngdekraft) - Elektromagnetisme - Svag kernekraft - Stærk kernekraft
Partikler
:Atom - Proton - Neutron - Elektron - Kvark - Foton - Gluon - W-boson - Z-boson - Graviton - Neutrino - Partikelstråling
Tabeller
:Fysiske konstanter - Grundlæggende SI-enheder - afledte SI-enheder - SI-præfiks - Konvertering af enheder
Historie
:Fysikkens historie - Kendte fysikere - Nobelprisen i fysik - Alternativ fysik
Beslægtede områder
:Matematisk fysik - Astronomi - Astrofysik- Biofysik - Elektronik - Ingeniørvidenskab - Meteorologi
Uløste problemer
:Fysikkens uløste gåder
Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Lys

For andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning ---- Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.

Lysets egenskaber

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering. Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens. Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:

farve	bølgelængdeinterval (målt i vakuum)	frekvensinterval
rød	~ 625-740 nm	~ 480-405 THz
orange	~ 590-625 nm	~ 510-480 THz
gul	~ 565-590 nm	~ 530-510 THz
grøn	~ 520-565 nm	~ 580-530 THz
cyan	~ 500-520 nm	~ 600-580 THz
blå	~ 450-500 nm	~ 670-600 THz
indigo	~ 430-450 nm	~ 700-670 THz
violet	~ 380-430 nm	~ 790-700 THz

Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR. Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c: c = 299.792.458 meter per sekund. Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret. Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.

Måling af lys

Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)

Lyskilder

- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
- glødelamper
- Solens lys
- glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
- laser og maser (stimuleret emission)
- lysdiode
- gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
- flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
- cyklotronstråling
- Bremsstrahlung-stråling
- Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
- katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756

Se også

- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger

- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..." Kategori:Fysik Kategori:Elektromagnetisk spektrum Kategori:Økologi ja:光 ko:빛 ms:Cahaya simple:Light th:แสง

Atom

Et atom er den mindste bestanddel af et grundstof. Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
I dag ved man, at atomer består af elementarpartikler, men den græske antagelse er korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system) man kan have. Hvis man delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl. En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og salte. Der findes flere forskellige modeller der beskriver atomernes struktur blandt andet Bohr's atommodel og bølgemodellen.

Historie

Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om at verdenen består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han postulerede at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størelser og former. Denne teori fik stor modstand. Folk kunne ikke acceptere at alt bestod af atomer, også immaetrialistiske begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i teorien. Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om at verden bestod af de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket er grunden til at dette blev den dominerende teori. Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev meget integreret i religionen, så man blev betragtet som en kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demikrits teori gik i glemmebogen. Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori. I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, så at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassandi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori. I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til at danne bestemte molekyler.

Se også

- Fysik
- Partikelfysik
- Subatomar partikel
- Proton
- Neutron
- Elektron Kategori:Kvantemekanik Kategori:Grundstoffer Kategori:DK5 53.22 ja:原子 ko:원자 ms:Atom simple:Atom th:อะตอม

Skala

Skala betyder egentlig trappe, men bruges som et udtryk for:
- Skala (musik) - når betydningen er tonerække eller tonestige
- Målestok - for aflæsning af instrumenter
- Omfang
- Scala-operaen (Teatro alla Scala) - et af verdens førende operahuse, ligger i Milano, Italien.

Ur (kronometer)

Et ur eller kronometer er et mekanisk eller elektronisk apparat til visning af tiden. Historisk har uret haft stor betydning ved navigation (til bestemmelse af geografisk længde), og der findes et stjernebillede ved navn Uret.

Se også

- Ur for andre betydninger.
- Normaltid - Sommertid - Tidszoner
- radiour
- Armbåndsur
- Atomur
- Bornholmerur
- Jens Olsens Verdensur
- Kukur
- Kvartsur
- Lommeur
- Skakur
- Skibsur
- Solur
- Stopur
- Vandur

Kilder/henvisninger

- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1435488.stm 12 July, 2001, BBCNews: World's most precise clock developed] Kategori:DK5 52.2 Kategori:Klassisk mekanik Kategori:Maskiner Kategori:Måleinstrumenter Kategori:Navigation ja:時計

Frekvens

Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer. Begrebet bruges ofte til at beskrive hvor hurtigt f.eks. bølge- eller svingnings-fænomener forløber, men mere generelt også om f.eks. bog- og bladudgivelser. Den fysiske dimension for frekvens er (tid)^-1, og da SI-enheden for tid er sekund (s), bliver den tilsvarende SI-enhed for frekvens (sekund)^-1 (s^-1). Denne enhed kaldes også hertz (opkaldt efter tyskeren Heinrich Rudolf Hertz, og forkortes Hz. Angives en frekvens f.eks. til 35 Hz, skal det således tolkes sådan at det beskrevne fænomen gentager sig selv regelmæssigt 35 gange hvert sekund. En svingnings frekvens kan beregnes som 1/svingningstiden.

Se også

- bærebølge, radiofoni, frekvensbånd, signal, signalbehandling, transmission
- dagblad, ugeblad, årbog)

Reference

- [http://www.atis.org/tg2k/_frequency.html American National Standard for Telecommunications - Telecom Glossary 2000, T1.523-2001: frequency], [http://www.atis.org/tg2k/ hoved adresse] Kategori:Signalbehandling Kategori:Matematik Kategori:Datalogi ja:周波数 ko:진동수 th:ความถี่

Absorbere

Absorption er opsugning eller optagelse af vand, luftarter eller andre stoffer ved aktive eller passive mekanismer. Absorption betegner også optagelse af energi fra solstrålingen. Ved at måle lyset fra fjerne stjerner kan astronomer finde ud af hvilke grundstoffer disse indeholder. På grund af absorption, vil visse bølgelængder af lyset blive opsuget, og disse "opsugninger" ses som sorte streger i et spektogram. Dette kaldes spektografi.

Se også

Adsorption og sorption.

Kilder/Referencer

- Lexopen Kategori:Fysik

Hvid

Hvid er en farve (eller rettere fraværet af farve). Den er den lyseste af alle farver, og er sorgens farve i Kina og Spanien.

Symbolik

Sprogligt er hvid opstået af begrebet 'lys': leukos (græsk), candidus, albus (latin), candra (sanskrit). Kan forstås som en fuldkommen forening af alle lysspektrets farver. Hvidt er noget absolut. Den hvide farve symboliserer renheden, lyset, glæden, ærligheden, sanddruhed, visdom, velsignelse, godhed. Ære, uskyld, kyskhed, jomfruelighed (hvid brud). Symbolet på det endnu upåvirkede, det endelige mål for lutrede mennesker. Nådens, troens og opstandelsens farve. Hvid kan symbolisere kvinden (rød symboliserer manden). Negativt symboliserer hvidt følelseskulde, goldhed, ensomhed, fortvivlelse og dødens bleghed. I drømme kan hvidt symboliserer en forudanelse om døden (fx hvid hest) samt renheden hinsides livet. Spøgelser vises næsten altid i hvide gevandter. Brugt i mange kulturer som farve på præstedragter. Pavens hvide dragt er symbol på forklarelse, herlighed, den himmelske vej. I Matthæus evangeliet 17.2 hedder det om Jesus, ”at hans klæder blev hvide som lyset”. Jomfru Marias attribut er den hvide lilje. Hvide offerdyr var tiltænkt himmelske guder. Helligånden symboliseres ved hvid due. Pythagoras anbefalede dem, der sang hellige hymner, at bære hvide klæder. Kelternes druider var klædt i hvidt. I Kina er hvid alderens, efterårets, vestens, sorgens og ulykkens farve. Også i slaviske lande er hvidt sorgens farve. I alkymien symboliserer hvid (albedo) at materien befinder sig på vej mod de vises sten. I græsk, keltisk, tysk og romersk kultur var hellige heste hvide. Vikingerne brugte hvide skjolde som tegn på venskab og fred. En romer der var opstillet til offentligt embede, optrådte i hvid toga. Hvidt flag angiver overgivelse, kapitulation, våbenstilstand. I kirken var den liturgiske farve oprindelig udelukkende hvid, knyttet til dåbshandlingen og Jesu opstandelse. Benyttes bl.a. skærtorsdag, de to påskedage, Kristi himmelfartsdag, allehelgensdag og til jul. Krone-chakraet er hvidt (med rosa, gult, blåt, gyldent). Sæde for intuitionen, kontaktcenter for andre sjæle, rækker ud over det bevidste og den fysiske verden. I auraen tydes hvidt som uselvisk kærlighed. Stjernetegnet jomfruens farve er hvid. Kategori:Farver ja:白 nb:Hvit

Optisk hvidt

Blånelse eller optisk hvidt bruges i vaskemidler for at modvirke den gule farve, tekstiler får med alderen. Den gule farve skyldes, at de absorberer blåt lys i højere grad end de andre bølgelængder. Hvis der tilsættes lidt blå farve, der absorberer blåt lys mindst, bliver resultatet i stedet en meget lys grå, som er svær at skelne fra hvid. Og hvis der endda tilsættes et stof, der lyser blåt, kompenserer dette for absorptionen, og tøjet ser hvidt ud. Optisk hvidt er et fluorescent stof og fungerer således ved at optage ultraviolet lys og udsende energien igen som synligt blåt og violet lys. Dette resulterer i, at lyse tekstiler, der er vasket med optisk hvidt, lyser blå-violet under UV-lys. Denne kemiske opbygning af optisk hvidt kan variere meget. Men de former for optisk hvidt der anvendes i vaskemidler, er stoffer der er svært nedbrydelige i naturen, og de udgør derfor en belastning for miljøet. For at et vaskemiddel kan mærkes som miljøvenligt (se miljømærkning), kræves det derfor ofte at det ikke indeholder optisk hvidt. Optisk hvidt bruges også til at få papir til at se mere hvidt ud. Også i kosmetikprodukter kan optisk hvidt forekomme. Blånelse er en ældre betegnelse end optisk hvidt.

Eksterne henvisninger

- [http://www.forbrug.dk/raad/arkiv0/familiearkiv/1/rengoering/indholdsstoffer/optisk-hvidt/ Optisk hvidt], fra Forbrugerstyrelsen
- [http://www2.dmu.dk/1_om_DMU/2_akt-proj/ordspec.asp?ID=10824 Optisk hvidt], fra miljøordbog hos Danmarks Miljøundersøgelser

Fisk

Fisk (latin Pisces) er en klasse af hvirveldyr, som lever i vand (ferskvand, saltvand, brakvand). Dette er den ældre måde at klassificere fisk på. Den nye er under hvirveldyr. Nervøse fisk bliver blege.
- Strålefinnede fisk Ordener:
- Rundmundede
- Tværmundede
- Ganoider
- Lungefisk
- Benfisk

Se også

- Vandlevende pattedyr
- Vandlevende fugle
- Vandlevende krybdyr
- Vandlevende dinosaurer

Eksterne henvisninger/kilder

- [http://www.fishbase.org/search.html Fishbase search] ( 27,315 Species, 76,410 Synonyms, 137,515 Common names, 34,720 Pictures, 29,525 References, 930 Collaborators, 6.2 million Hits/month) (3/2003). Kategori:Fisk ja:魚類 ko:물고기 ms:Ikan simple:Fish th:ปลา zh-min-nan:Hî

Ildflue

Curtos
Cyphonocerus
Drilaster
Ellychnia
Hotaria
Lampyris
Lucidina
Luciola
Photinus
Photuris
Pristolycus
Pyractomena
Pyrocoelia
Stenocladius Ildfluer (Lampyridae) er en familie af biller. To af familiens arter findes i Danmark, sankthansorm og lille sankthansorm. Kategori:Biller ja:ホタル zh-min-nan:Hóe-kim-ko·

Sonoluminescens

Sonoluminescens er udsendelsen af korte lyspulser under imploderende gasbobler i en væske, når væsken exciteres med ultralyd.

Historie

Sonoluminescens-effekten blev opdaget ved Køln-Universitetet i 1934 som et resultat af arbejde med sonar. H. Frenzel og H. Schultes lagde ultralydstransducer i en balje med fotografisk fremkaldervæske. De håbede at det ville fremskynde fremkaldeprocessen. Men i stedet opdagede de små prikker på filmen efter fremkaldelsen og opdagede herved, at gasboblerne i væsken udsendte lys, når ultralyden blev tændt. Mere end 50 år senere, i 1989, blev sonoluminescens-forskningen bragt et stort skridt videre af Felipe Gaitan (eller Felip Caitan) og Lawrence Crum. Nogle sonoluminescens fakta:
- Lysglimtene fra boblerne er meget korte - mellem omkring 35 og nogle få hundrede pikosekunder lange.
- Boblerne er meget små, når de udsender lyset - omkring 1 µm i diameter.
- Enkeltboble-sonoluminescens-pulser kan have meget stabile tidsperioder og positioner. Faktisk er lyspulsernes frekvens mere stabil end lydoscillatorstabiliteten, som driver sonoluminescensen.
- Af ukendte årsager vil tilførslen af en lille smule ædelgas (som f.eks. helium, argon eller xenon) gøre, at lysintensiteten stiger meget. Det udsendte lys har meget korte bølgelængder; det optiske spektrum kan nå ind i det ultraviolette lys. Det ser ud som om, at boblernes implosion skaber temperaturer på mindst 10.000 kelvin og måske helt op til og måske over én megakelvin. Nogle anslår, at der er helt op til én gigakelvin [http://www.sonoluminescence.com/intro.html]. Denne sidste formodning er baseret på modeller som i øjeblikket ikke kan testes og de kan inkludere for mange idealiseringer.

Rejeluminescens

Pistolrejer også kaldet knipserejer producerer sonoluminescens fra deres klosakse.

Kilder/referencer

- Putterman, S. J. "Sonoluminescence: Sound into Light," Scientific American, Feb. 1995, p.46. [http://www.physics.ucla.edu/Sonoluminescence/sono.pdf (Available Online)]
- H. Frenzel and H. Schultes, Z. Phys. Chem. B27, 421 (1934)
- D. F. Gaitan, L. A. Crum, R. A. Roy, and C. C. Church, J. Acoust. Soc. Am. 91, 3166 (1992)
- M. Brenner, S. Hilgenfeldt, and D. Lohse, "Single bubble sonoluminescence", Rev. Mod. Phys., April (2002).
- R. P. Taleyarkhan, C. D. West, J. S. Cho, R. T. Lahey, Jr. R. Nigmatulin, and R. C. Block, "Evidence for Nuclear Emissions During Acoustic Cavitation," Science 295, 1868 (2002). (see bubble fusion article for direct link)
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/3/3/1 3 March 2005, PhysicsWeb: Bubbles feel the heat] Citat: "...By analysing the light emitted from a single bubble, Suslick and Flannigan were able to measure the temperature at its surface. To their surprise, they found temperatures could reach as high as 20,000 K..."Our results are in such a different set of experimental parameters that they can neither confirm or deny Taleyarkhan’s claims to fusion," Suslick told PhysicsWeb. "A plasma is a prerequisite but certainly not a sufficient condition for fusion."..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050714010405.htm 2005-07-14, Sciencedaily: Purdue Findings Support Earlier Nuclear Fusion Experiments] Citat: "...The experiments also yielded a radioactive material called tritium, which is another product of fusion..."

Se også

- Luminescens
- Kold fusion eller boblefusion

Eksterne henvisninger

- Buzzacchi, Matteo, E. Del Giudice, and G. Preparata, "[http://xxx.lanl.gov/abs/quant-ph/9804006 Sonoluminescence Unveiled]?" Quantum Physics, abstract (quant-ph/9804006). Thu, 2 Apr 1998 [ed. Single Bubble Sonoluminescence (SBSL)phenomenology.]
- [http://www.sciam.com/askexpert_question.cfm?articleID=000950E3-6815-1C71-9EB7809EC588F2D7&ref=sciam Discussion of some different theories of sonoluminescence]
- [http://www.physik3.gwdg.de/~rgeisle/nld/sbsl-howto.html A how-to guide to setting up a sonoluminescence experiment]
- [http://www.techmind.org/sl/ Another detailed description of a sonoluminescence experiment]
- [http://www.geocities.com/hbomb41ca/sono.html A description of the effect and experiment, with a diagram of the apparatus]
- [http://www.scs.uiuc.edu/suslick/images/matula.singlebubble.2cycles.mpg An mpg video of the collapsing bubble (934 KB)]
- [http://stilton.tnw.utwente.nl/shrimp/ Shrimpoluminescence] Nyere forskningspapirer udelukker stort vakuum energi forklaringen:
- [http://arxiv.org/abs/quant-ph/9904013 quant-ph/9904013 S. Liberati, M. Visser, F. Belgiorno, D. Sciama:Sonoluminescence as a QED vacuum effect]
- [http://arxiv.org/abs/hep-th/9811174 hep-th/9811174 K. A. Milton: Sonoluminescence and the Dynamical Casimir Effect] Kategori:Fysik

Lyd

Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft i frekvensområdet fra 20 Hz til cirka 20000 Hz. Man kan lagre lyd elektronisk - i tonefilmens barndom gjorde man det ved hjælp af lys - grammofonplader lagrede lyd på lakplader - senere anvendtes magnetiske materialer i forbindelse med en båndoptager. Kendte lagringsmedier er båndoptager, videobåndoptager og tilbehør til datamater, f.eks. disketter, fastdiske, CD-ROM mv. Lyd kan komprimeres, så det ikke fylder så meget. En Audio CD kan rumme ca. 60 min. lyd i HiFi-kvalitet - hvis man komprimerer ved hjælp af MP3-metoden, kan man lagre ca. 15 gange så meget. Dog tabes der altid kvalitet ved kompression, men der forskes meget i metoder, der går videre end MP3, f.eks. Ogg Vorbis

Se også

- Høresans
- Auditiv perception
- Akustik Kategori:Akustik ja:音 ko:소리 simple:Sound th:เสียง

Kategori:Fysik

Kategori:Natur Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner als:Kategorie:Physik ja:Category:物理学 ko:분류:물리학 ms:Kategori:Fizik th:Category:ฟิสิกส์

Lord North

Frederick North, 2. Earl of Guilford, bekannt unter dem Höflichkeitstitel Lord North (
- 13. April 1732 † 5. August 1792 in London) war Premierminister von Großbritannien und einer der Hauptakteure der Amerikanischen Unabhängigkeitsbewegung. Lord North wurde am Eton College und in Oxford am Trinity College ausgebildet. Er war von 1754 bis 1790 Mitglied des Parlaments und war erstmals als junior Lord of the Treasury seit dem 2. Juni 1759 in der Newcastle-Pitt-Koalition an der Regierung beteiligt. Im Dezember 1767 wurde er Nachfolger von Charles Townshend als Schatzkanzler. Als der Duke of Grafton als Premierminister zurücktrat, bildete North am 28. Januar 1770 eine neue Regierung. Er trat am 27. März 1782 als Premierminister infolge der britischen Niederlage bei der Schlacht von Yorktown ein Jahr zuvor zurück. Das Schwergewicht seiner Regierungszeit lag zunächst auf den wachsenden Problemen in den amerikanischen Kolonien und später auf dem amerikanischen Unabhängigkeitskrieg. Im April 1783 kehrte North als Innenminister in der ungleichen Koalition mit dem radikalen Whig-Führer Charles James Fox unter der offiziellen Führung des Duke of Portland an die Macht zurück. König George III., der Fox verabscheute, verzieh diesen beabsichtigen Verrrat nie und North war nicht wieder in der Regierung tätig, nachdem er im Dezember 1783 aus ihr ausgeschieden war. Er gab seinen Sitz im Parlament 1790 auf, nachdem er erblindet war. Später trat er die Nachfolge seines Vaters als 2. Earl of Guilford an und verbrachte seine letzten Lebensjahre im House of Lords. Er starb am 5. August 1792 in London. North, Frederick North, Frederick Guilford, Frederick North, 2. Earl of North, Frederick North, Frederick North, Frederick North, Frederick

metal szko�y policealne online spielautomaten metal Doda i Virgin

:: RELATED NEWS ::

Textus receptus
De Textus receptus is de Latijnse vertaling van het Nieuwe Testament uit het Grieks door Desiderius Erasmus in 1516. De naam Textus receptus is Latijn en betekent 'ontvangen tekst'. De vertaling fungeerde als uitgangspunt voor de nationale vertalingen, waaronder de Lutherse bijbel (1521) in het Duits, de

EICTA
De European Information, Communications and Consumer Electronics Technology Industry Associations (beter gekend in de afkorting EICTA) is een Europese handelsorganisatie gevestigd in Brussel. Ze groepeert bedrijven in de elektronica- en telecommunicatiesector.

Geschiedenis

De European Information & Communications Technology Industry Association is opgericht in november 1999. EICTA vindt zijn oor

Changchub Dorje
Changchub Dorje (1703-1732), ook Chanchub Dorje, was de twaalfde Gyalwa Karmapa, hoofd van de Kagyu school van het Tibetaans boeddhisme. Changchub Dorje werd in Chile Chakhor geboren in het koninkrijk Derge in Kham. Naar verluid zei hij toen hij twee maanden oud was: "Ik ben de Karmapa." Hij werd ontdekt door een zo

Boeddhistische bedevaartstocht
Tijdens een bedevaart in het boeddhisme kunnen verschillende devotionele activiteiten ondernomen worden. De meest bekende bedevaartsplaatsen liggen veelal in India, maar ook de diverse boeddhistische landen hebben vaak hun eigen bedevaartsplaatsen.

Devotionele activiteiten op de plaats van bedevaart

Op de plaats van bedevaart kunnen de volgende devotionele activiteiten ondernomen worden:
- het betuigen van respect aan de

Jaïns

---- Het meest heilige Jain symbool is de rechtswijzende swastika of svastika, zoals hierboven afgebeeld.

Jain gelovigen zijn gewoon van losse rijstkorrels svastika symbolen te maken rond het altaar van hun tempel.

Linkswijzende swastika's worden in de Jain religie niet gebruikt.

Jaïnisme, dat traditioneel als Jain Dharma bekend staat, is een oude

European Information, Communications and Consumer Electronics Technology Industry Associations
De European Information, Communications and Consumer Electronics Technology Industry Associations (beter gekend in de afkorting EICTA) is een Europese handelsorganisatie gevestigd in Brussel. Ze groepeert bedrijven in de elektronica- en telecommunicatiesector.

Geschiedenis

De European Information & Communications Technology Industry Association is opgericht in november 1999. EICTA vindt zijn oor