FusionFusion er en proces hvor atomkerner smelter sammen ved meget høje temperaturer og danner et nyt stof/plasma. Samme proces finder sted inde i solen, hvor lette atomkerner af brint smelter sammen og bliver til helium. Sammensmeltningen udløser store mængder energi i form af varme og gammastråler.
Fusionskraft udnytter den energi fusion frembringer.
Menneskeskabt Fusion
Vi er endnu ikke nået frem til en måde hvorpå vi kan tæmme en fusionsproces, men videnskabsmænd arbejder på højtryk, da den teknologi ville gøre os i stand til at producere strøm ud af næsten ingenting. Vand består af 2/3 brint hvoraf et glas af det vil være istand til at forsyne danmark med energi i flere år. Det skal dog bemærkes at det ved temperaturer på ca. 1 million grader kun er brints tungere isotop deuterium, som kan anvendes. Derfor skal en stor mængde vand destilleres for at udvinde tungt vand, men der er stadig energioverskud selvom der anvendes energi til destillationen.
Der er bygget flere forsøgsreaktorer, men selv de nyeste kan kun lige producere en mægde energi, der svarer til det, der tilføres for at holde prosessen i gang. Der er et omfattende international prohjekt i gang med henblik på at bygge en reaktor, der kan producere et overskud af energi. Reaktoren, der kaldes ITER, vil dog ikke kunne levere nok energi til at anlægget kan bruges kommmercielt.
Dog har vi muligheden for at lave en fusionsproces, nemlig brintbomber som til forskel fra almindelige atombomber ikke benytter sig af fissionsteknologi. Desværre skal der en atombombe til at tænde en brintbombe, og dette sker ved flere millioner grader, og det har vi endnu ikke fundet noget der kan holde til.
Kold fusion
En måde at løse problemet med de ekstreme varmegrader er koldfusion som simpelthen prøver at opnå en sammensmeltning i rimelige varmeforhold.
Se også
- Fission
- Sonoluminescens
Eksterne henvisninger
- [http://www.fusion.org.uk/ JET-projektet] Om reaktorerne JET og ITER
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3735017.stm 23 May, 2004, BBC News: EU 'confident' of star power site] Citat: "...But the decision on whether the Iter project (International Thermonuclear Experimental Reactor) is built at Rokkasho-mura in Japan, or Cadarache in France, has been delayed several times...One kilogram of fusion fuel would produce the same amount of energy as 10,000,000 kg of fossil fuel..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/4/11 2004, CERN courier: Tabletop fusion claim is revisited] Citat: "...claim that they had found evidence for neutron emission and tritium production in chilled, deuterated acetone when blasted with sound to produce sonoluminescence...This time the researchers report a "large and statistically significant" emission of neutrons...Control experiments using normal acetone did not result in significant tritium activity or in neutron or gamma-ray emissions. Now it remains to be seen how the physics community will respond to these results..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050714010405.htm 2005-07-14, Sciencedaily: Purdue Findings Support Earlier Nuclear Fusion Experiments] Citat: "...The experiments also yielded a radioactive material called tritium, which is another product of fusion..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/4/15/1 27 April 2005, Physics Web: Fusion seen in table-top experiment] Citat: "...Physicists in the US have generated nuclear fusion in a simple, table-top device operating at room temperature...The device could have applications as a portable neutron generator or in the propulsion systems for miniature spacecraft, but will not be useful as an energy source because it consumes more energy than it produces..."
- [http://www.nature.com/news/2005/050425/full/050425-3.html 27 April 2005, Nature: Crystal creates table-top fusion] Citat: "...by allowing the crystal to heat up slowly, fusion can be sustained for as long as eight hours..."
Kategori:Fysik
Kategori:Energi
ja:原子核融合
Atomkerne
Atomkernen er samlingen af neutroner og protoner med en udstrækning af størrelsesordenen 10-15 meter i midten af et atom. Elektronerne er overlejret kernen som en kvantemekanisk stående tredimensional-bølge (nogle kalder det en sky) uden om og nogle gennem kernen med størstedelen af bølgen indenfor en radius på typisk 10-10 meter = 10 nm (med gammel enhed: 1 Ångstrøm). Elektronerne vejer kun en totusindedel af nukleonerne, så atomets masse er koncentreret i kernen.
Antallet af protoner bestemmer hvilket grundstof, der er tale om, mens antallet af neutroner giver sig udtryk i forskellige isotoper af det pågældende grundstof.
Partiklerne i atomkernen holdes sammen af den stærke kernekraft.
Ernest Rutherford påviste eksistensen af atomkernen i 1911 ved forsøg med alfastråling.
Se også
- elementarpartikel
- nukleon
- kvark
Kategori:Kvantemekanik
Kategori:DK5 53.22
ja:原子核
ko:원자핵
th:นิวเคลียสอะตอม
Plasma
Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for en materie, hvis elektroner i yderste skal enten alle eller nogle er blevet adskilt fra atomet. Dette resulterer i en samling af ioner og elektroner, som ikke længere er bundet sammen.
Plasma er den 4. tilstandsform for atomer og molekyler, hvoraf den første er fast form (solid), den anden er flydende form/væske (liquid) og den tredje er gasform (gas).
Denne tilstand for materie blev først opdaget af Sir William Crookes i 1879 og blev navngivet "plasma" af Irving Langmuir.
Eksempler på apparater og naturfænomener med plasma
- Lyn
- Lysstofrør, Lavenergilampe
- Blitzrør
- Neonrør
- Kulbuelampe
Se også
- Blodplasma | fase (stof)
Eksterne henvisning
- [http://acclaimimages.com/_gallery/_pages/0018-0406-0305-3444.html Billeder af plasma-lamper (på engelsk)]
- [http://www.space.com/businesstechnology/technology/cold_plasma_000724.html Space.com-artikel om 'plasma-skjolde' (på engelsk)]
Kategori:Fysik
ja:プラズマ
ko:플라즈마
Brint
Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genos "slags") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
det periodiske system
Brint er luftformigt ved atmosfærisk tryk. Fri brint optræder som brintmolekyler, H2. Brint er brændbart.
Brint H har tre kendte isotoper:
#Det stabile protium ("almindelig hydrogen") (1H) med én nukleon; en proton.
#Det stabile deuterium D (2H) med to nukleoner; en proton og en neutron. Kaldes også tung brint.
#Det radioaktive tritium T (3H) med tre nukleoner; én proton og to neutroner. Kaldes supertung brint.
Brint er et af de få brændstoffer der har højere brændværdi end olie og benzin, og det bruges derfor som raketbrændstof i bl.a. de amerikanske rumfærgers interne hovedmotorer. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som olie og benzin består af. Ved forbrænding af brint dannes vand.
Det er blevet anslået, at brint udgør omkring 3/4 af universets masse. På Jorden findes brint primært bundet til andre grundstoffer som i vand og organisk materiale. Der findes en lille smule fri brint i jordens atmosfære (ca. 1 ppm efter volumen). Fri brint fremstilles bl.a. ved elektrolyse af vand.
Det danske navn brint er dannet i 1814 af H.C. Ørsted af ordet brænde, ældre og dial. også brinne (sammenlign ilt). Tidligere blev det kaldt vandstof, der ligesom tysk Wasserstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske hydrogenium.
Se også
- Brintpille, brændselscelle, energi, fusion, pH, zeppeliner, Hydrogenion, Grundstoffer efter atomnummer.
Eksterne henvisninger
- [http://www.hyweb.de/ HyWeb - hydrogen fuel cell energy information]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/08/040825094820.htm 2004-08-26, Sciencedaily: Vast New Energy Source Almost Here: Solar Hydrogen Fuel Dream Will Soon Be A Reality, Australian Scientists Predict] Citat: "...Using special titanium oxide ceramics that harvest sunlight and split water to produce hydrogen fuel..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040214081412.htm 2004-02-16, ScienceDaily: New Reactor Puts Hydrogen From Renewable Fuels Within Reach] Citat: "...The first reactor capable of producing hydrogen from a renewable fuel source - ethanol - efficiently enough to hold economic potential has been invented by University of Minnesota engineers. When coupled with a hydrogen fuel cell, the unit - small enough to hold in your hand - could generate one kilowatt of power, almost enough to supply an average home, the researchers said...if you used ethanol to make hydrogen for a fuel cell, you would get 60 percent efficiency..."
- [http://www.technologyreview.com/articles/rnb_052003_2.asp MIT, Technology Research News, May 20, 2003: Material Eases Hydrogen Storage]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/06/030610075242.htm ScienceDaily, 2003-06-10: Powering Fuel Cells: Oxide Materials May Facilitate Small-scale Hydrogen Production]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030529/MILJO/105300044 Ing.dk, 29.05.2003: Sverige satser på kunstig fotosyntese til brintproduktion]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030425&Kategori=MASKIN&Lopenr=104250027&Ref=AR 25.04.2003 ChevronTexaco klar til at teste nyt brintlager] Nyt brintlager, hvor brinten lagres i metalhydrid giver håb om forureningsfri transport.
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1727312.stm BBCNews: 24 December, 2001, Iceland launches energy revolution]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030424&Kategori=MILJO&Lopenr=104250026&Ref=AR 24.04.2003 Brinttank-station åbnet på Island] Verdens første brint-tanksted åbnet på en almindelig tankstation - som led i ambitiøst stor-skala pilot-projekt, som skal teste brint som energiforsyning til transportsektoren.
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3539.html Ing.dk, 20.03.2001, BMW´s brintbil kører 226 km/t]
- [http://www.shell.com/home/Framework?siteId=hydrogen-en Hydrogen-Based Sustainable Power For The 21st Century]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4191.html Ing.dk, 05.07.2001: Norge og Sverige satser på brint]
- [http://www.brintbiler.dk/ blad og forum om brint-/hybrid-biler]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2705607.stm 29 January, 2003, The long road for hydrogen]
- [http://unisci.com/stories/20014/1221013.htm 21-Dec-2001, UniSci: Hydrogen Atoms Transfer In Same Way As Electrons Do]
- [http://www.commondreams.org/headlines03/0625-09.htm June 25, 2003, Common Dreams: Wind Power Set to Become World's Leading Energy Source] Citat: "...in contrast to natural gas prices, which are highly volatile and can double in a matter of months, wind prices are declining....Wind power is now a viable, robust, fast-growing industry. Cheap electricity from wind makes it economical to electrolyze water and produce hydrogen...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/06/030626235144.htm Science Daily, 2003-06-30, New Catalyst Paves Way For Cheap, Renewable Hydrogen]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2002/split/611-1.html Number 611 #1, October 29, 2002, Physics News Update: The Internal States of Anti-Hydrogen]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040206085311.htm 2004-02-06, ScienceDaily: Seeing How Plants Split Water Could Provide Key To Our Future Energy Needs]
- [http://physicsweb.org/article/news/6/4/6 10 April 2002, PhysicsWeb: Hydrogen metal on the horizon] Citat: "...Now an experimental study of solid hydrogen at pressures up to 320 GPa predicts that it will become metallic at a pressure of 450 GPa - over four million times atmospheric pressure...."
Kategori:Grundstoffer
ja:水素
ko:수소
ms:Hidrogen
simple:Hydrogen
th:ไฮโดรเจน
Helium
Helium er et grundstof, der tilhører gruppen af ædelgasser.
Heliums eksistens blev konstateret første gang i 1868 af den engelske kemiker Frankland og den engelske astronom Lockyer. Under en total solformørkelse i Indien kiggede de på lyset fra solens korona gennem et spektroskop og så en spektrallinje som man ikke kendte fra noget grundstof på Jorden. Det nye grundstof kaldtes helium efter den græske solgud Helios. Helium er, næst efter brint, det mest almindelige grundstof i Universet. Helium isoleres fra naturgas, der altid indeholder en lille smule Helium.
naturgas
Kategori:Grundstoffer
ja:ヘリウム
ko:헬륨
ms:Helium
simple:Helium
th:ฮีเลียม
FusionskraftFusionskraft vil efter sigende kunne give verden alt den energi, den nogensinde vil få brug for.
Ideen bag fusionskraft er at genskabe den proces, som finder sted inde i solens kerne. Processen skaber enorme mængder energi, men er kompliceret at genskabe; den omfatter at opvarme lette gasser såsom deuterium og tritium ved hjælp af en partikelaccelerator. Når temperaturerne er steget til over 100 millioner grader Celsius smelter gasserne sammen til et plasma og bliver til helium. Da temperaturerne er så enorme, er det nødvendigt at holde processen kørende ved hjælp af store magneter, som holder plasmaet i luften inde i doughnut/torus-formede kamre.
Forskere har arbejdet med fusionkraft i længere tid, men har ikke opnået de store gennembrud endnu. Det er kun lykkedes dem at få fusionen til at køre i meget kort tid.
Et kilogram materiale af det en fusion kræver, kan efter sigende skabe den samme mængde energi som 10.000.000 kilogram fossilt brændstof.
Deuterium findes i vand, og tritium fremstilles af metallet lithium, som findes overalt i verden.
USA, Japan, Rusland, Canada, Sydkorea og EU samarbejder i projektet International Thermonuclear Experimental Reactor (Iter, 2004). Projektets formål er at skabe den første fusionsreaktor.
Se også
- ITER
- Fissionsreaktor
Eksterne henvisninger
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3735017.stm 23 May, 2004, BBC News: EU 'confident' of star power site] Citat: "...But the decision on whether the Iter project (International Thermonuclear Experimental Reactor) is built at Rokkasho-mura in Japan, or Cadarache in France, has been delayed several times..."
th:ปฏิกิริยานิวเคลียร์ฟิวชัน
EnergiEnergi kommer fra græsk εν = "i" og εργον = "arbejde".
Begrebet energi betyder i hverdagssproget både legemlig og åndelig kraft, eller vitalitet. I fysikken er energi en betegnelse for evnen til at udføre arbejde. Den kan f.eks. opgives i den afledte SI-enhed joule (J). En anden lidt ældre energienhed er kalorie.
Elektrisk energi leveret fra elkraftværkerne måles i (kilo)watt-timer (Wh eller kWh). Én kWh er 3,6 MJ, da ét wattsekund (Ws) per definition er lig 1 joule.
Det kræver samme energi at hejse en spand vand op af en brønd, hvad enten man hejser spanden hurtigt eller langsomt op. Derfor er effekt somme tider et nyttigt begreb. Effekt er lig energi per tidsenhed og måles i watt.
Energi kan lagres til senere brug. Se f.eks. energilagring.
Kort om Energi
- Energi er evnen til at udføre arbejde eller lave varme.
- Energi kan ændres fra en form til en anden men aldrig forsvinde.
- Energien i universet er konstant.
----
Definition
Fra et fysisk synspunkt indeholder (eller lagrer) ethvert virkeligt system en mængde, som man kalder energi. Man kan ikke forestille sig energi som en fast enhed, og det er bedst at betragte den som noget, der gør det muligt at lave forudberegninger.
Energi er en måde at beskrive et legemes tilstand på, den såkaldte tilstandsstørrelse. Med tilstand kan der menes både temperatur, form, beliggenhed, bevægelsestilstand osv. Når legemet bliver udsat for et arbejde, stiger dets energi, men udretter legemet selv et arbejde, mindskes dets energi. Her fremkalder arbejdet altså en tilstandsændring f.eks. i form af en temperatur-, form-, placerings- eller hastighedsændring. Energi kan hverken skabes eller fjernes i fysiske processer, men kun omdannes til andre energityper, og arbejde findes ikke i et hvilende system.
Energi er knyttet til beregning af, hvor meget arbejde et fysisk system kan bringes til at udføre. Det kræver energi at arbejde, og derfor begrænser energibeholdningen i et system den mængde arbejde, som systemet kunne tænkes at udføre.
Det bør bemærkes, at det ikke er al energien i et system, der er opbevaret på en måde, så det kan udføre arbejde. Derfor kan det i praksis være en meget mere begrænset mængde energi, der er til rådighed, end den totale mængde i systemet.
Energibegrebet gør det også muligt at lave tværfaglige forudberegninger. Hvis man f.eks. antager, at man er i et lukket system (dvs. i et system, hvor loven om energiens konstans gælder), kan man forudsige hvor hurtigt et hvilende legeme kan bringes til at bevæge sig, hvis en præcis mængde varme blev fuldstændig omdannet til bevægelse i legemet (Altså: hvor langt vil kanonkuglen nå ud, når man bruget 1 kg krudtladning?) Tilsvarende kan man beregne, hvor meget varme der vil komme ud af at ophæve nogle bestemte, kemiske bindinger. (Altså: hvor meget varme vil det give, hvis gæren slår 100 g sukker i stykker?)
Formler
- Beliggenhedsenergi er lig med masse gange tyngdeacceleration gange højde.
- Elektrisk energi er lig med spænding gange strømstyrke gange tid
- Energien i en partikel er lig med masse gange lystets hastighed i 2.
- Kvanteenergi er lig med det Planckske virkningskvant gange frekvensen (betegnes med det græske bogstav "nu")
SI-enheden for bade energi og arbejde er joule (J). Den er opkaldt efter James Prescott Joule til ære for hans eksperimenter over forholdet mellem mekanik og varme. I lidt mere simple begreber er 1 joule lig med 1 newton meter, eller udtrykt i grundlæggende SI-enheder: 1 J = 1 kg m2/s2. I cgs-enheder er 1 erg = 1 g cm2/s2.
Energiformer
Energi kan omdannes til forskellige typer. Man skelner mellem følgende:
- Mekanisk energi
- Bevægelsesenergi: Energi, som befinder sig i en genstand, der er i bevægelse (i forhold til et miljø, der bevæger sig anderledes). Bevægelsesenergi er den energiform, som er knyttet til legemers bevægelse. (Altså: hvor meget mere energi er der i en bil, der kører 60 km/t end i en, der overholder trafikbestemmelserne?)
- Potentiel energi: Energien i en genstand, der befinder sig i et potentiale, f.eks. Jordens tyngdefelt. Potentiel energi er energi, der er knyttet til muligheden for at overgå til en lavere energitilstand. En masse, der bliver sluppet over jorden, har en potentiel energi, der skyldes at trækket fra jordens tyngdekraft omsættes til bevægelsesenergi. (Altså: hvor dybt skal vandet være, hvis jeg vil overleve at lave hovedspring fra 3 m højde?)
- Elektrisk energi F.eks. en elektron i et elektrisk felt.
- Kemisk energi: Egentlig potentiel energi på det atomare plan. Under kemiske reaktioner bliver denne energi forvandlet til andre. Kemisk energi er egentlig en form for potential energi, der hænger sammen med danne eller bride kemiske bindinger. (Altså: hvor meget sukker kan planten danne, når den har opfanget 10 fotoner i bølgelængden 470 nm?)
- Strålingsenergi: Potentiel energi på det subatomare plan. Se elektromagnetisk stråling.
- Varmeenergi (begrebet termisk energi er bedre, for varme er en processtørrelse, mens energi er en tilstandstørrelse): Bevægelse hos molekyler og atomer i alle stoffer ud over den temperaturgivne, termiske energi. Varme er knyttet til den indre bevægelsesenergi i en masse, ’’men den er ikke en egentlig energiform’’. Varmen har mere med arbejde at gøre, for den er et udtryk for energiskift. Når man siger, at varme repræsenterer et skift henviser præcist til den energi, så er udtrykket forbundet med den tilfældige bevægelse ved faseskift hos atomer og molekyler i en kendt masse. Den konstante mængde af varme og arbejde i et lukket system udtrykkes i termodynamikkens 1. lov. (Altså: når drinken bliver ved med at være 0 grader varm, så længe der er en stump af isterningen tilbage, så skyldes det energiforbruget ved vandmolekylernes overgang fra fast fase til flydende fase).
Masse
Efter Albert Einstein ved man, at masse og energi kann omveksles til hinanden efter den berømte formel:
:
hvor c er lysets hastighed. Ligningen viser, at masse yder et bidrag til energien i et system.
Når man ser bort fra kernespaltning ved fusionskraftværkerne, og de forskellige eksperimenter vedrørende kvantefysik, er masseforskellen i forbindelse med energiforandringer dog langt under målenøjagtigheden.
Energiforbrug i hverdagen
- Opvarmning som kemisk energi, der bliver forvandlet fra brændstoffets kemiske energi til termisk energi og frigivet fra systemet som varme.
- Elektrisk strøm som transporteret elektrisk energi.
- Brændstof som bærer af kemisk energi, der bruges til fremdrift efter forvandling til bl.a. bevægelsesenergi.
Energireserver
Fossile energistoffer
- Kul (Stenkul, Brunkul)
- Tørv
- Mineralolie
- Oliesand/Olieskifer
- Naturgas
- Uran
- Thorium
Vedvarende energikilder
- Bioenergi er kemisk energi
- Geotermisk energi er termisk energi
- Tidevandskraft er for det meste potentiel energi
- Solenergi er også strålingsenergi
- Vandkraft er for det meste potentiel energi
- Bølgeenergi er potentiel energi
- Vindenergi er bevægelsesenergi
Alle stoffer har kemisk energi, som bliver forandret i de kemiske reaktioner.
Målestokke
De følgende opstillinger skal hjælpe til at få en fornemmelse af de størrelsesforhold i forbindelse med energi (værdierne er ikke nøjagtige):
; 100 J = 1 J = 1 Ws = 1Nm : potentiel energi, som bliver oplagret i et stykke chokolade (ca. 100 g), når man løfter det ca. 1 m.
; 2,5
- 106 J = 2500 kJ : et menneskes daglige energibehov.
; 3,6
- 106 J = 3600 kJ = 3600 kWs = 1kWh : Afregningsenhed for strøm/gas osv.
Se også
atomkraft
brændselscelle
bølgeenergi
distribueret elproduktion
dynamo
dæmning
elektricitet
Entropi
Enthalpi
energilagring
energioverførsel
fotosyntese
saltkraft
solcelle
solenergi
solvarme
Termodynamik
tidevandsenergi
transducer
turbine
vandkraft
vandmølle
vindenergi
vindmølle
Eksterne henvisninger
- Robert P Crease, "What does energi really mean?", Physics World, July 2002
- Online version: http://www.physicsweb.org/article/world/15/7/2
- [http://www.zero.no/fakta/20030216.php 16/02-2003, zero.no: De fornybare energikildene - Zero Emission Resource Organisation]
- http://www.energycamp.dk/
Litteratur
- Feynman, Richard. Six Easy Pieces: Essentials of Physics Explained by Its Most Brilliant Teacher. Helix Book. See the chapter "conservation of energi" for Feynman's explanation of what energi is, and how to think about it.
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
Kategori:Fysik
Kategori:Klassisk mekanik
Kategori:Energi
Kategori:Økologi
ja:エネルギー
ko:에너지
ms:Tenaga
simple:Energy
th:พลังงาน
DeuteriumDeuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Deuterium består populært sagt af én neutron, én proton og én elektron. Dermed er deuterium tungere end 1H = H, da deuterium 2H = D har en neutron mere.
Se også
- Tritium
Kategori:Grundstoffer
ja:重水素
ko:중수소
ms:Deuterium
th:ดิวเทอเรียม
Tungt vandTungt vand er vand, der har fået erstattet en eller begge brintatomer H med det tungere stabile isotop 2H = D, D for Deuterium. F.eks. DHO eller D2O.
Deuterium består populært sagt af én neutron, én proton og én elektron. Dermed er deuterium tungere end 1H = H, da deuterium har en neutron mere.
Tung is lavet af frossent tungt vand D2O (massefylde 1,108 g/cm3), synker i almindeligt vand.
Anvendelse
D2O anvendes i nogle typer atomreaktorer som neutron-moderator.
Eksterne henvisninger
- [http://www.fas.org/nuke/intro/nuke/heavy.htm Federation of American Scientists article] on the production of heavy water
- [http://www.cns-snc.ca/Bulletin/A_Miller_Heavy_Water.pdf Heavy Water: A Manufacturers Guide for the Hydrogen Century] (PDF file)
- [http://www.straightdope.com/mailbag/mheavywater.html Straight Dope Staff Report: Is "heavy water" dangerous?]
ja:重水
FissionFission bruges om noget der adskilles:
- Fission (fysik) – et begreb oftest brugt om atomkerner, der spaltes; en funktion, der bl.a. benyttes i en atombombe og i atomkraftværker
- Fission (erhversliv) – et samarbejde mellem virksomheder der ophører
SonoluminescensSonoluminescens er udsendelsen af korte lyspulser under imploderende gasbobler i en væske, når væsken exciteres med ultralyd.
Historie
Sonoluminescens-effekten blev opdaget ved Køln-Universitetet i 1934 som et resultat af arbejde med sonar. H. Frenzel og H. Schultes lagde ultralydstransducer i en balje med fotografisk fremkaldervæske. De håbede at det ville fremskynde fremkaldeprocessen. Men i stedet opdagede de små prikker på filmen efter fremkaldelsen og opdagede herved, at gasboblerne i væsken udsendte lys, når ultralyden blev tændt.
Mere end 50 år senere, i 1989, blev sonoluminescens-forskningen bragt et stort skridt videre af Felipe Gaitan (eller Felip Caitan) og Lawrence Crum.
Nogle sonoluminescens fakta:
- Lysglimtene fra boblerne er meget korte - mellem omkring 35 og nogle få hundrede pikosekunder lange.
- Boblerne er meget små, når de udsender lyset - omkring 1 µm i diameter.
- Enkeltboble-sonoluminescens-pulser kan have meget stabile tidsperioder og positioner. Faktisk er lyspulsernes frekvens mere stabil end lydoscillatorstabiliteten, som driver sonoluminescensen.
- Af ukendte årsager vil tilførslen af en lille smule ædelgas (som f.eks. helium, argon eller xenon) gøre, at lysintensiteten stiger meget.
Det udsendte lys har meget korte bølgelængder; det optiske spektrum kan nå ind i det ultraviolette lys. Det ser ud som om, at boblernes implosion skaber temperaturer på mindst 10.000 kelvin og måske helt op til og måske over én megakelvin. Nogle anslår, at der er helt op til én gigakelvin [http://www.sonoluminescence.com/intro.html]. Denne sidste formodning er baseret på modeller som i øjeblikket ikke kan testes og de kan inkludere for mange idealiseringer.
Rejeluminescens
Pistolrejer også kaldet knipserejer producerer sonoluminescens fra deres klosakse.
Kilder/referencer
- Putterman, S. J. "Sonoluminescence: Sound into Light," Scientific American, Feb. 1995, p.46. [http://www.physics.ucla.edu/Sonoluminescence/sono.pdf (Available Online)]
- H. Frenzel and H. Schultes, Z. Phys. Chem. B27, 421 (1934)
- D. F. Gaitan, L. A. Crum, R. A. Roy, and C. C. Church, J. Acoust. Soc. Am. 91, 3166 (1992)
- M. Brenner, S. Hilgenfeldt, and D. Lohse, "Single bubble sonoluminescence", Rev. Mod. Phys., April (2002).
- R. P. Taleyarkhan, C. D. West, J. S. Cho, R. T. Lahey, Jr. R. Nigmatulin, and R. C. Block, "Evidence for Nuclear Emissions During Acoustic Cavitation," Science 295, 1868 (2002). (see bubble fusion article for direct link)
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/3/3/1 3 March 2005, PhysicsWeb: Bubbles feel the heat] Citat: "...By analysing the light emitted from a single bubble, Suslick and Flannigan were able to measure the temperature at its surface. To their surprise, they found temperatures could reach as high as 20,000 K..."Our results are in such a different set of experimental parameters that they can neither confirm or deny Taleyarkhan’s claims to fusion," Suslick told PhysicsWeb. "A plasma is a prerequisite but certainly not a sufficient condition for fusion."..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050714010405.htm 2005-07-14, Sciencedaily: Purdue Findings Support Earlier Nuclear Fusion Experiments] Citat: "...The experiments also yielded a radioactive material called tritium, which is another product of fusion..."
Se også
- Luminescens
- Kold fusion eller boblefusion
Eksterne henvisninger
- Buzzacchi, Matteo, E. Del Giudice, and G. Preparata, "[http://xxx.lanl.gov/abs/quant-ph/9804006 Sonoluminescence Unveiled]?" Quantum Physics, abstract (quant-ph/9804006). Thu, 2 Apr 1998 [ed. Single Bubble Sonoluminescence (SBSL)phenomenology.]
- [http://www.sciam.com/askexpert_question.cfm?articleID=000950E3-6815-1C71-9EB7809EC588F2D7&ref=sciam Discussion of some different theories of sonoluminescence]
- [http://www.physik3.gwdg.de/~rgeisle/nld/sbsl-howto.html A how-to guide to setting up a sonoluminescence experiment]
- [http://www.techmind.org/sl/ Another detailed description of a sonoluminescence experiment]
- [http://www.geocities.com/hbomb41ca/sono.html A description of the effect and experiment, with a diagram of the apparatus]
- [http://www.scs.uiuc.edu/suslick/images/matula.singlebubble.2cycles.mpg An mpg video of the collapsing bubble (934 KB)]
- [http://stilton.tnw.utwente.nl/shrimp/ Shrimpoluminescence]
Nyere forskningspapirer udelukker stort vakuum energi forklaringen:
- [http://arxiv.org/abs/quant-ph/9904013 quant-ph/9904013 S. Liberati, M. Visser, F. Belgiorno, D. Sciama:Sonoluminescence as a QED vacuum effect]
- [http://arxiv.org/abs/hep-th/9811174 hep-th/9811174 K. A. Milton: Sonoluminescence and the Dynamical Casimir Effect]
Kategori:Fysik
Acetone
Acetone er den simpleste mulige keton, og bruges bl.a. som et opløsningsmiddel for lakker og harpikser. Neglelakfjerner består hovedsageligt af acetone.
Acetone er farveløst og brændbart. Det har med god grund fået et dårligt ry, fordi det medfører alvorlige, kroniske hjerneskader ved længere tids påvirkning. Stoffet virker affedtende, så ved hudkontakt kan det medføre eksem eller revnedannelse.
Acetone dannes ved insulinmangel i kroppen, som det ses ved sukkerforgiftning (diabetisk coma), som en metabolit i fedtforbrændingen.
Denatureret sprit, eller kogesprit, er sprit som er gjort udrikkelig ved tilsætning af bl.a. acetone.
sprit
Kategori:Kemi
ja:アセトン
Kategori:EnergiKategori:Fysik ಪುಣೆ ಮಹಾರಾಷ್ಟ್ರದ ಸಾಂಸ್ಕೃತಿಕ ರಾಜಧಾನಿಯೆಂದೇ ಗುರುತಿಸಲ್ಪಡುವುದು ಪುಣೆ ನಗರ. ಪುಣೆಯನ್ನು ದಖ್ಖನ್ನಿನ ರಾಣಿಯೆಂದು ಕರೆಯಲಾಗಿದೆ. ಮುಂಬಯಿಯಿಂದ ಅಗ್ನೇಯಕ್ಕೆ ೧೬೩ ಕಿ.ಮೀ ಗಳ ದೂರದಲ್ಲಿದೆ ಈ ನಗರ.
ja:プネー
wycieczki szkolne eba hoteles en berlin elitarne.info narty austria
|
