Fysik

Centrale teorier

Foreslåede teorier

Begreber

Naturkræfter

Partikler

Tabeller

Historie

Beslægtede områder

Uløste problemer

Eksterne henvisninger

Græsk (sprog)

Oldgræsk og nygræsk

Det græsk, som blev brugt i antikken, kaldes oldgræsk. På grund af oldgræsks store betydning er det dog almindeligt, at man slet og ret kalder det græsk, hvorimod det moderne sprog normalt må præciseres nygræsk.

Forskellen mellem oldgræsk og nygræsk er så betydelig, at man ikke uden videre kan forstå det ene, fordi man har lært det andet. Retstavningen har ikke ændret sig så meget, men udtalen er vidt forskellig. Mange af ordene er stadig de samme, selv om der har været en vis udskiftning. Grammatikken er noget anderledes. Det utal af bøjningsformer, der kendetegner oldgræsk, er blevet indskrænket kraftigt i nygræsk (futurum, optativ og infinitiv er forsvundet som selvstændige bøjninger; dativen er ligeledes forsvundet).

Folkenavnet

Grækenland, græsk og grækere er det almindelige navn for landet, sproget og folket i Europa og stammer fra latin (Graecia, Graecus). Grækerne kaldte sig derimod i oldtiden hellenere (Ἕλληνες) og landet for Hellas (Ἑλλάς). Dette navn blev genoptaget, da den moderne græske stat blev dannet i det 19. århundrede.
I mellemtiden havde de kaldt sig romæere (Ρωμαῖοι ell. Ρωμιοί), egtl. "romere", fordi de var efterkommere af det Østromerske (Byzantinske) Riges græsktalende befolkning.
Homer bruger ikke hellenernavnet, men kalder grækerne for achaier, argeier eller danaer.

Slægtskab og forhistorie

Inddeling

Forskellige perioder havde forskellige former for græsk:

Udtale

Oldgræsk og nygræsk skrives med det samme alfabet, og den klassiske ortografi er stort set bevaret indtil i dag, men udtalen er vidt forskellig. Sprogvidenskaben har dannet sig et ganske godt billede af, hvordan klassisk attisk græsk har været udtalt. I den nedenstående tabel er de to udtaler sammenstillet: Kategori:Indoeuropæiske sprog als:Griechische Sprache ja:ギリシア語 ko:그리스어 ms:Bahasa Greek simple:Greek language th:ภาษากรีก

Fysiker

En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse. Fysikere er typisk uddannet indenfor fysik men kan også få deres viden til fysik fra deres uddannelse i andre naturvidenskabelige, ingeniørmæssige eller matematiske discipliner. Et typisk arbejdsområde for fysikere er at afprøve teorier gennem fysiske eksperimenter eller at overføre teoretisk viden til fysiske processer. For eksempel udviklingen af kvanteelektronmikroskopet eller laser-teknologien som først blev beskrevet i teorien. Eller målingen af lysets afbøjning når det passerer en masserig genstand såsom Solen, som støttede Einsteins teorier om tyngekraftens påvirkning på lysstråler. ja:物理学者

Ørum

Ørum kan henvise til flere stednavne i Danmark:
- Ørum (Dronninglund) – en bebyggelse og et ejerlav i Dronninglund Sogn
- Ørum (Ferring Sogn) – en bebyggelse i Ferring Sogn
- Ørum (Hedensted Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Hedensted Sogn
- Ørum (Nørre Djurs Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Nørre Djurs Sogn
- Ørum (Sydthy Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Sydthy Sogn
- Ørum (Sønderlyng) – en bebyggelse og et ejerlav i Tjele Sogn Kategori:Flertydige stednavne

Tid

Tid et fællesgermansk ord, senere oldnordisk. Det kommer (tror sprogforskere) af et indoeuropæisk ord,
- di-t- = "afsnit". Det er senere blevet et germansk ord,
- tiði = "tidsafsnit". På oldnordisk hed ordet tið. Der lå altså fra vores sprogs begyndelse noget med opdeling i forståelsen af tiden. Dette stiller os i modsætning til andre folkeslag, f.eks. de ute-aztekisk-talende Hopi'er, der opfatter tiden som en glidende, ubrudt bevægelse. Man kan sige, at en begivenhed sker efter en anden, og man kan måle "afstanden" mellem de to begivenheder. Den udmålte "afstand" svarer til mængden af "tid", der ligger mellem de to begivenheder. Hvis man vil definere begrebet "efter", kan man bygge på antagelsen af kausalitet. Det har været en afgørende forudsætning for de videnskabelige opdagelser, at menneskeheden har gjort en samlet indsats for at øge forståelsen af tidens natur og forbedre målemetoderne. Det er bl.a. sket gennem arbejdet med at fremstille og forbedre kalendere og ure. Tillægsordet temporal betyder 'vedrørende tid'.

Måling af tid

Standardenheden for tidsmåling er SI-enheden sekund. Ud fra den fastlægges de store enheder som minuttet, timen, døgnet, ugen, måneden, året og århundredet. Det betyder, at man stadig bruger sumerernes 60-talsystem til tidsangivelse og ikke decimalsystemet. Først med enheden "år" kan den moderne tællemåde bruges. Tilsvarende er der intet fastlagt forhold mellem sekund, minut, tid, døgn og uge på den ene side og måned og år på den anden. Minuttet, timen og døgnet er officielle "ikke-SI enheder, der accepteres til anvendelse sammen med det internationale system". ([http://www1.bipm.org/utils/en/pdf/si-brochure.pdf Se denne brochure om tidsangivelser i pdf-format]) Tid kan måles ligesom andre fysiske dimensioner. Apparater til tidsmåling hedder ure. Meget præcise ure kaldes ofte kronometre. De allermest præcise ure er atomure. Der findes adskillige tidsskalaer: Universaltid, International Atom Tid (TAI), der er basis for andre tidsskalaer, Koordineret Universaltid (UTC), der er basis for civil tid, Centraleuropæisk Tid (CET), der er standardtid i Midteuropa osv. Desuden har mennesker opfundet kalendere til registrering af døgn, uger, måneder og år. Babylonerne antog, at året havde 360 dage. Det viste sig hurtigt at være unøjagtigt og med den julianske kalender og indførelsen af skudår hvert 4. år, kom kalenderåret i meget bedre overensstemmelse med solåret. Heller ikke det er dog nøjagtigt nok, og kalenderen kom langsomt ud af trit med virkeligheden, selv om der gik århundreder, før det blev rigtigt mærkbart. Til sidst måtte der gøres noget, og man reviderede skudårssystemet, sådan at der kun skal være skudår i hele århundreder, hvis deres årstal er deleligt med 400. Den nye kalender blev opkaldt efter paven og kom til at hedde den gregorianske kalender.

Tid i ingeniørkunst og anvendt fysik

I fysikken defineres tid som afstanden mellem begivenheder ud ad den fjerde akse i rumtidsystemet. Den specielle relativitetsteori viste os, at tid kun kan forstås som en koordinat i rumtid, som er en 4D-kombination af rum og tid. Afstanden mellem begivenheder afhænger da af iagttagernes relative hastighed i forhold til begivenhederne og hinanden. Den generelle relativitetsteori ændrede tidsopfattelsen yderligere ved at indføre ideen om den krumme rumtid. En vigtig tidsenhed i den teoretiske fysik er "Plancktid". (Se Planck enheder.)

Tid i filosofi og teoretisk fysik

Væsentlige spørgsmål i den filosofiske beskæftigelse med emnet “tid”: Er tiden absolut eller bare relativ? Er det umuligt at forestille sig tid uden ændringer eller har tanken mere for sig? "Går" tiden, eller er begreberne fortid, nutid og fremtid fuldstændigt subjektive beskrivelser af vore sansers bedrag? Zenons paradoks ændrede fuldstændig oldtidens opfattelse af tid, og det gav en begrundelse for at udvikle matematikken. Et diskussionsemne for Newton og Leibniz bestod i spørgsmålet om absolut tid: Newton mente, at tiden er en beholder for begivenheder ligesom rummet, mens Leibniz opfattede tiden i modsætning til rummet som et begrebsapparat til beskrivelse af forhold mellem begivenheder. McTaggart believed, rather eccentrically and on the basis of a very shaky argument, that tid and change are illusions. Læs også Jorge Luis Borges: "A Refutation of Time". Immanuel Kant betragtede tid og rum som transcendentale erkendelsesbetingelser, der går forud for enhver erkendelse, men hvis eksistens vi ikke kan udtale os om. Einsteins relativitetsteori forbandt tid og rum til én samlet rumtid på en måde, som også fik filosofiske konsekvenser. Den gjorde nemlig begrebet bloktid mere sandsynligt og påvirkede derved også begreberne om fri vilje og kausalitet.

Relativitetsteori

Tidsdimensionen har en række af egenskaber, som den deler med rumdimensionen, hvad der især stod klart efter opstillingen af relativitetsteorien. Tiden begynder med Big Bang samtidig med den begyndende udvidelse af rummet. Relativitetsteorien siger, at der ikke findes absolut tid. Genstande, der bevæger sig med forskellig hastighed, har hver deres opfattelse af tiden, som man kalder egentid, og som er uafhængig af en tænkt, absolut hastighed. I den sammenhæng er tyngdekraften snævert forbundet med begrebet tid. Præcise atomure viser, at et tyngdefelt gør tiden mere langsom.

Kvantemekanik

I dag går man som regel ud fra, at tiden forløber kontinuerligt. Hvis det er tilfældet, kan man opdele ethvert tidsinterval i mindre stykker. Men i visse generelle, fysiske teorier (f.eks. Kvantegravitation, den store teori om alt, M-teorien har man overvejet, om der findes en såkaldt Plancktid, som er så kort, at man ikke kan finde nye begivenheder ved at opdele den. Hvis det er tilfældet, går tiden i (uendeligt korte), adskilte spring.

Tiden er irreversibel

Mens man kan bevæge sig gennem rummet i enhver retning, så tillader tiden kun bevægelse i én retning, nemlig fra fortiden via nutiden ind i fremtiden. Man formoder, at der findes en dybere sammenhæng mellem tidens irreversibilitet og termodynamikkens 2. lov, som siger, at entropien tiltager uafbrudt i et lukket system. Se også: Tidspil.

Astronomi

I astronomien er måling af tid én af de ældste discipliner. Der skelner man mellem soltid og stjernetid (som adskiller sig fra hinanden med et døgn pr. år). Soltiden svarer ikke nøjagtigt til SI-sekundet, så derfor har man været nødt til at indføre skudsekunder. Disse problemer har man søgt at løse ved indførelse af forskellige tidsskalaer:
- TCB ist solsystemets egentid målt ud fra dets centrum af dets tyngdefelt.
- TCG angiver egentid du fra Jordens centrum.

I litteraturen

I litteraturen og særligt i science fiction behandler man afvigelser fra tidens normale forløb. Ligesom i fysikken er tiden her afstand mellem begivenheder, men det er en subjektivt oplevet afstand, og tiden bliver ikke behandlet som noget, der strømmer kontinuerligt i én retning. Det klassiske og mest kendte værk er H.G. Wells, Tidsmaskinen, hvor man kan manipulere tidens ensrettede strøm ved hjælp af en ikke nærmere beskrevet teknik. Litteratur af denne type tematiserer dermed kausaliteten.

Hverdagssprog

Man udtrykker ubevidst mange af tidsbegrebets filosofiske konsekvenser i hverdagssproget.
- (ikke) have tid
- tiden forgår (ikke)
- (ikke)tage sig tid
- vinde / tabe tid
- slå tiden ihjel Disse formuleringer udtrykker den subjektive tidsfornemmelse og gør brug af henvisninger til de begivenheder, der bestemmer tidens strøm. Samtidig giver man i dagligdags sprogbrug udtryk for en vurdering af begivenheder, tilstande og ens egen person. Tiden bliver til et mellemmenneskeligt referencesystem ved indførelse af ure. Som et vedtaget neutralt referencegrundlag får tid samme karakter som penge.

Tidsopfattelse

Man kan have den opfattelse, at tiden går hurtigt ("tiden flyver"), og dermed mener man, varigheden føles kortere end den faktisk er; Det kan opleves som en fordel:
- i tilfælde af, at noget med en bestemt varighed er forholdsvis ubehageligt, som f.eks.:
  - arbejde (måske ikke så behageligt som fritid, men pengene er nødvendige)
  - rejse (hvis man ikke rejser for rejsens skyld, men for at nå frem)
  - ventetid, kedsomhed Det kan også opleves som en ulempe:
- i tilfælde af, at noget med en bestemt varighed er forholdsvis behageligt, som f.eks.:
  - fritid, ferie :(omvendt betyder det, at tiden er fløjet afsted ofte, at der er sket noget behageligt)
- hvis man har meget, der skal nås
- i en længere målestok, at “man bliver gammel for hurtigt” Tiden synes også at gå hurtigt, mens man sover, så det kan være en fordel at sove i et tog eller som passager i en bil. Mange vil også forsøge at sove længe, hvis man keder sig, mens det føles som spildt tid at sove længe på en ferie.

Citat

"Tiden er en illusion, og frokost er det i dobbelt forstand" – Douglas Adams: Håndbog for vakse galakseblaffere

Se også

Tidsskalaer
- Sommertid, Kalender, Koordineret Universaltid (UTC), Geologisk tidsskala, Greenwich Mean Tid, International Atomtid (TAI), Metrisk tid, Stjernetid, Soltid, Synkronisering, Tidszone, Ugenummer, Universaltid Måleinstrumenter
- Kronometer, Ur, Atomur, Pendulur, Kvartsur, Timeglas, Solur, Horologi Måleenheder
- Sekund, Minut, Kvarter, Glas, Time, Døgn, Måned, År, Generation, Århundrede, Dateringsteknik
- Radiometri, Kulstof-14 metoden, Dendrokronologi, Periodisering
- Øjeblik, Uge, Kvartal, Årtusinde, Periode, Æra, Epoke, Olympiade, Årstid, Exponentiel tid, Reaktionstid, Søgetid, Halveringstid, Levetid, Varighed, Evighed, Stilperiode Historie
- En kort historie om tiden, Tidsmålingens teknologi Tiden i bred forstand
- Bloktid, ISO 8601, Kvalitetstid, Real-tid, Rumtid, Timeløn, Tidsmaskine, Frekvens, Tidskode, Tidstyring, Tidsrejse, Undervisningstime, Jordens alder, Målestok (tid), Evighed, Tidskapsel

Litteratur

- Einstein's Watches and Poincaré's Maps: Empires of Time. Af Peter Galison. W.W. Norton; 256 sider

Eksterne henvisninger

- [http://www.visdomsnettet.dk/artikel/48/ Filosofisk artikel om tidens eksistens]
- [http://ai.fri.uni-lj.si/xaigor/slo/znanclanki/Bierman.pdf Forskning i forudanelse; kan man opdage ting, før de sker?]
- [http://physics.nist.gov/GenInt/Tid/world.html En vandring gennem tiden]
- [http://pages.britishlibrary.net/lobster/tmx Tidsrejser og mangedimensionalitet]
- [http://arxiv.org/abs/physics/0310055 En afhandling om tid af] Peter Lynds
- [http://cogprints.ecs.soton.ac.uk/archive/00003125/ En afhandling om bevidsthed og tidsopfattelse af] Peter Lynds Kategori:Fysik Kategori:Metafysik Kategori:Klassisk mekanik Kategori:DK5 52.2 ja:時間 ko:시간 simple:Time

Teori

En teori er et forsøg på at konstruere en forenklet sproglig model af et område af virkeligheden. Dermed adskiller en nye teorier sig fra teorier, som er blevet accepteret og derfor blevet ophøjet til det man anser for love eller simpelthen sandhed. Teori adskiller sig desuden fra praksis, idet teorien jævnfør dens forsimpling nødvendigvis må overse detaljer og undtagelser. Hvis en maskine, handling el.lign. omtales som teoretisk, menes der, at maskinen eller handlingen er fysisk mulig, men i praksis for besværlig eller dyr at realisere (jvf. hypotetisk).

Den videnskabelige teori

En teori i videnskabelig forstand adskiller sig væsentligt fra brugen af teori i almindelig sprogbrug. Hvor der i almindeligt dagligsprog ofte er tale om et gæt eller en hypotese, er en videnskabelig teori langt bedre funderet. Her er en teori en del af et veletableret paradigme, der forklarer de fleste eller alle observationer. Tillige skal teorien kunne give en række forudsigelser der kan efterprøves. En videnskabelig teori kan derimod ikke bevises, da man hele tiden får ny og forbedret viden. Derfor er en videnskabelig teori kun brugbar så længe den endnu ikke er blevet modsagt af observationer af virkeligheden. Hvis eller når det sker, vil teorien så blive omformuleret, så den bedre passer med de nye observationer. Der kan også af og til ske et paradigmeskift, hvor en mere eller mindre grundlæggende antagelse pludseligt betvivles. Dette vil almindeligvis resultere i at en række teorier forkastes fuldstændigt og en helt ny type af teorier opstår. Dette skete for eksempel i 1960'erne, da kontinentaldriften pludselig blev alment accepteret, fordi man fik nye målinger af havbunden. En videnskabelig teori repræsenterer altså hverken et gæt eller en urokkelig sandhed. Den er derimod til stadighed den model der bedst beskriver de observationer der gøres.

Svagheden

Svagheden ved de fleste videnskabelige terorier er at observationer af virkeligheden påvirkes af den som ser, eller at man ubevidst eller systematisk kan udvælge målinger, som passer med teorien; og at man kan have observationer med en ukendt usikkerhed. Det vil sige, at man kan opbygge terorier som bygger på et løst grundlag. Man kan også risikere at møde teorier der er farvet af et politisk eller en religøst budskab, da videnskabsfolk jo også er subjektive mennesker og en del af det samfund som lønner dem.

Se også

- Verifikation
- Falsifikation
- Aksiom ja:理論

Naturvidenskab

Naturvidenskab er opbygning af naturvidenskabelige teorier. Naturvidenskabelige teorier har den egenskab at de er falsificerbare. Dvs. at de forudsiger konsekvenser der er objektivt observerbare, og at en modstrid mellem de forudsagte og faktisk observerede konsekvenser derfor betyder, at teorien kan konstateres at være fejlagtig. Ideelt set kan en naturvidenskabelig teori således falsificeres via forsøg. Visse naturvidenskabelige teorier beskæftiger sig dog med emner, hvis natur gør direkte forsøg vanskelige. Dette gælder f.eks. teorier som evolutionsteorien og teorien om kontinentalpladernes drift. I dette tilfælde lægges vægt på, at teorien forklarer alle observerede fakta. En naturvidenskabelig teori har form af en model (ofte matematisk), der tillader forudsigelser inden for teoriens gyldighedsområde. Naturvidenskaben beskæftiger sig således udelukkende med at beskrive konsekvensen af givne årsager. Naturvidenskabens mål er at reducere specifikke modeller til mere generelle modeller, dvs. at finde mere grundlæggende årsags-virknings sammenhænge. Naturvidenskaben søger således at give svar på hvordan verden er indrettet. Hvorfor verden er indrettet på denne måde ligger uden for naturvidenskabens område. Nogle mennesker søger svar på hvorfor-spørgsmålet gennem religion.

Se også

- biologi, datalogi, fysik, kemi, matematik, nanoteknologi, Danmarks kendte personer, Naturvidenskabsfolk.

Eksterne henvisninger

- [http://www.aktuelnat.au.dk/ Aktuel Naturvidenskab] Kategori:Videnskab Kategori:Naturvidenskab ja:自然科学 ko:자연과학 th:วิทยาศาสตร์ธรรมชาติ

Molekyle

I kemi er et molekyle en sammensætning af to eller flere atomer. For eksempel er vand (H₂O) et molekyle, der består af 2 hydrogenatomer og 1 oxygenatom. Et molekyle er karakteriseret ved, at alle atomerne i molekylet er bundet sammen ved hjælp af kovalente bindinger, dvs. at atomerne deler et eller flere elektronpar imellem sig, i modsætning til salte, der kun hænger sammen ved hjælp af elektrostatiske kræfter (ion-ion-tiltrækning). Kategori:Kemi als:Molekül ja:分子 ko:분자 simple:Molecule th:โมเลกุล

Kvantemekanik

Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken som beskæftiger sig med stofs egenskaber på lille skala.

Historie

I år 1900 foreslog Max Planck at energi kan være kvantiseret. Denne ide opstod i et forsøg på at beskrive den observerede frekvensfordeling af energi udsendt fra et sort legeme. Einstein forklarede i 1905 den fotoelektriske effekt ved på tilsvarende vis at postulere at lysets energi er kvantiseret. I 1913 forklarede den danske fysiker Niels Bohr brintatomets spektrallinjer ved at antage kvantiserede energitilstande. Endeligt i 1924 fremførte Louis de Broglie sin teori for stoffets bølgenatur. Trods deres succes var disse teorier rent fænomenologiske: der var intet fundamentalt argument for kvantisering. Disse teorier kaldes overordnet for den gamle kvantemekanik. Den moderne kvantemekanik opstod i 1925 hvor Heisenberg udviklede matrix beskrivelsen, og hvor Schrödinger udviklede bølgebeskrivelsen og opstillede Schrödingerligningen. Schrödinger viste efterfølgende at de to tilgange er ækvivalente. Werner Heisenberg postulerede sit usikkerhedsprincip i 1927. Kvantemekanikken udvikler sig til det der kendes som "Københavnerfortolkningen". I 1927 bliver kvantemekanikken også forenet med den specielle relativitetsteori gennem Paul Dirac's arbejde. Paul Dirac udviklede ligeledes brugen af operatorteori i kvantemekanikken - specielt den indflydelsesrige bra-ket notation. I 1932 formulerede John von Neumann en streng matematisk basis for kvantemekanik formuleret som operatorteori. I 1940'erne blev kvanteelektrodynamikken (QED) udviklet at Richard Feynman, Freeman J. Dyson, Julian Schwinger og Shin-Ichiro Tomonaga. Hugh Everett III formulerede "mange-verden" fortolkningen i 1956. Kvantekromodynamikken (QCD) tager sin begyndelse i de tidlige 1960'ere. Teorien som vi kender den i dag blev formuleret af Polizter, Gross og Wilzcek i 1975. På baggrund af pionérarbejde af Schwinger, Higgs, Goldstone og andre blev det uafhængigt påvist af Glashow, Weinberg og Salam at den svage kernekraft og kvanteelektrodynamik kunne forenes i enkel elektrosvag kraft.

Se også

- Lene Vestergaard Hau
- atommodel (bølge)
- Kvantecomputer
- Kvantekemi
- Fotonisk krystal
- Nanoteknologi
- Kvantefysisk sammenfiltring
- kvanteteleportation
- Kvantemekanisk tunnelering
- kvanteø (=kvanteprik, nanokrystal, kvantepunkt, kunstigt atom (kvanteø), QD)

Eksterne henvisninger

- [http://dk.news.yahoo.com/030215/108/2sodg.html Lørdag 15. februar 2003, Det rene science fiction] Citat: "...Det er ikke stof, vi forsøger at flytte. Det, vi flytter, er kvante informationen om stof....Forstår du det ikke, kære læser, så fortvivl ikke. Kvantefysikkens far, vor egen Niels Bohr, sagde engang, at hvis man ikke kan blive svimmel ved at tænke over perspektiverne i kvantefysikken, så har man ikke forstået noget som helst...."
- [http://www.comon.dk/20/view.asp?ID=9499 27. september 2001 Dansk gennembrud i kvanteforskning] Citat: "...Kvantekommunikation og teleportation er rykket et skridt nærmere...Ph.d.-studerende Brian Julsgaard, forskningsadjunkt Alexander Kozhekin og professor Eugene Polzik har demonstreret det såkaldte "entanglement" af to objekter, som hver især består af omkring en trillion atomer....Dermed kan et objekts tilstand transporteres fra et sted til et andet - teleportation er en realitet, men endnu kun i lille målestok ..."
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/everett.htm 1957 Everett paper på dansk]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/winitzki.htm Serge A. Winitzki 1993: Bemærkninger til Mange-Verdener Tolkningen]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/shimony.htm Abner Shimony: Kvanteverdenens virkelighed] Citat: "...På intet område har resultaterne været så dramatiske, som indenfor kvantemekanik..."
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Physics/Quantum_Mechanics/ Quantum Mechanics], [http://dmoz.org/Science/Physics/Quantum_Mechanics/People/ Quantum Mechanics: People]
- [http://www.idmon.freeserve.co.uk/quant3.htm The Quantum World, EPR:- Spooky Connections (entanglement)] Citat: "...Quantum theory upset Einstein because it gave him nothing better to grapple with than frustrating probabilities. In 1936, he got together with Boris Podolsky and Nathan Rosen to create the "EPR paradox". It's ironic that the spooky EPR connection has now been used in the lab to teleport photons, because the original reason for inventing the EPR paradox was to show that one of the implications of quantum theory was so unacceptable that it must be wrong or incomplete in some respect...."
  - [http://physicsweb.org/article/news/7/11/3 6 November 2003, PhysicsWeb: Mesons violate Bell’s inequality] Citat: "...The inequality was violated by three standard deviations in experiments with B mesons at the KEK laboratory in Japan - yet again confirming the predictions of quantum theory..."
  - [http://edition.cnn.com/TECH/9712/10/beam.me.up.ap/ December 10, 1997 Science fact: Scientists achieve 'Star Trek'-like feat] Citat: "... If the notion of entanglement leaves your head spinning, don't feel bad. Zeilinger said he doesn't understand how it works either. "And you can quote me on that," he said. [http://www.quantum.univie.ac.at/zeilinger/ Prof. Anton Zeilinger]..."
  - [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://rugth30.phys.rug.nl/quantummechanics/ Quantum mechanics]
- [http://unisci.com/stories/20014/1126013.htm UniSci, 26-Nov-2001 Holograms Based On 'Spooky Action At A Distance'] Citat: "...It's the interference of the possible paths that encodes the holographic image of the hidden object, which is very spooky indeed. ..."
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Physics/Quantum_Mechanics/Interpretations/ Quantum Mechanics Interpretations]
  - [http://www.hedweb.com/everett/everett.htm The Everett Interpretation: many worlds FAQ]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/646-1.html Number 646 #1, July 16, 2003, AIP: Photonic Crystal Shifts Energy] Citat: "...Shawn Lin and his Sandia colleagues, in the course of their studies of photonic crystals, have seemed to challenge the venerable formulation, made by Max Planck a hundred years ago, of what kind of emission spectrum a body should have..." Kategori:Fysik
- ja:量子力学 ko:양자역학

Elektromagnetisme

Elektromagnetismen blev opdaget af H.C. Ørsted i 1820, og en teori, udviklet af James Clerk Maxwell i 1873, forklarer sammenhængen og vekselvirkningen mellem elektricitet og magnetisme. Den grundlæggende tanke i teorien er det elektromagnetiske felt. Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang elektromagnetisme i to avisartikler i byerne Trento og Rovereto i maj 1802, hvilket er 2 år efter at voltasøjlen første gang blev konstrueret. I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme med 18 år.

Se også

- Elektricitet
- Elektromagnetisk stråling
- almen relativitetsteori
- kvantemekanik
- Elektronik

Kilder/henvisninger

- [http://www.kosmologika.net/Scientists/Maxwell.html Om James Clerk Maxwell]
- [http://www.filosofico.net/romagnosi.htm Om Gian Domenico Romagnosi] Kategori:Fysik Kategori:Kvantemekanik ja:電磁気学 ko:전자기학

Termodynamik

Definition

Termodynamik (Termo = varme , dynamik = bevægelse) er læren om hvordan temperaturer, tryk og lignende har indflydelse på forskellige legemer, væsker, osv.

Grundlæggende love for termodynamikken

- Termodynamikkens 0. lov om termodynamisk ligevægt.
- Termodynamikkens 1. lov om energiens konstans.
- Termodynamikkens 2. lov om entropi.
- Termodynamikkens 3. lov om det absolutte 0-nulpunkt

Introduktion til termodynamikken

Som allerede nævnt beskriver termodynamikken varme i bevægelse eller mere overordnet energi i transit. Lad os starte med et par eksempler: Vi har et glas med vand, hvor vandet er ved det vi kalder stuetemperatur. I hånden har vi en isterning, som vi umiddelbart kun kan beskrive som værende kold.
- Første ting man kunne spørge sig selv om, er hvad man egentlig finder frem til, når finder temperaturen.
- Derudover ved vi at både glassets indhold, samt isterningen består af vand. Hvad er egentlig forskellen på disse to ting?
- Hvis man nu kommer isterningen ned i glasset, vil der unægtelig ske en ændring i temperaturen. Hvordan denne temperaturændring udvikler sig, med hensyn til isterningen, vandet og glasset er også et godt spørgsmål.
- Hvis man til sidst stiller glasset med vand på en kogeplade, ved vi at vandet vil stige i temperatur og til sidst vil begynde at koge. Nu kender vi altså til tre forskellige tilstandsformer for vand, men hvad sker der med vandet når det skifter tilstand? Og hvordan adskiller kogende vand sig fra de to andre former, udover at det mærkes varmere? Alle disse ting der er stillet spørgsmål ved, er blot et lille udsnit af de ting som termodynamikken beskæftiger sig med.

Kredsprocesser og delprocesser

Indenfor termodynamikken bruger man ofte kredsprocesser og derunder delprocesser til at beskrive forskellige ting, samt gøre det muligt at regne på disse ting. Et klassisk eksempel derpå er at beskrive gassen i en Stirlingmotor. Alt efter hvordan stemplerne bevæger sig, og dermed hvordan gassen forholder sig til dette med hensyn til volumen, temperatur eller tryk kan man altså beskrive dette med forskellige delprocesser.

Kredsprocesser

Stirlingmotor En kredsproces, hvis vi holder os til eksemplet med motoren, er beskrivelsen af en hel omdrejning for stemplet i motoren. Jeg vil nok engang henlede opmærksomheden på Stirlingmotoren, og specielt billedserien som viser de fire faser. Disse fire faser, svarer som sagt til en kredsproces. Karakteristisk for en kredsproces er blandt andet at ændringen i den indre energi (u) er lig nul. $dU\_\; =\; 0$ Dette er egentlig også helt intuitivt når det kommer til stykket. Konsekvensen af at ændringen i den indre energi ville være forskellig fra nul, ville være at man fik mere energi ud af motoren, end man tilførte den. Hvis fortegnet skulle være negativt, ville man blot kunne vende processen, og dermed stadig udnytte den overskydende energi. En kredsproces optegnes i et koordinatsystem med volumen ud af x-aksen, og tryk ud af y-aksen. På billedet til højre ses en sammensætning af delprocesser som ender i samme punkt hvor den starter, altså en kredsproces. Kredsprocesserne der bliver vist er som følger:
- Rød: Isokor
- Blå: Isobar
- Grøn: Isoterm

Delprocesser

Til beskrivelse af forskellige tilstande, findes der forskellige typer af kurver:
- Isokor - konstant volumen
- Isobar - konstant tryk
- Isoterm - konstant temperatur
- Adiabatisk (også kaldet isentropisk) - Varmetilførslen er lig nul
- Isentalpisk - konstant entalpi Kategori:Fysik Kategori:Fysisk kemi Kategori:Termodynamik Kategori:DK5 53.5 ja:熱力学 ko:열역학 th:อุณหพลศาสตร์

Speciel relativitet

Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein. Den erstattede den Newtonske opfattelse af tid og rum og inddrog elektromagnetisme i form af Maxwells ligninger. Teorien kaldes 'speciel', fordi den er et specialtilfælde af den mere generelle relativitetsteori, hvori ser bort fra gravitation (tyngdekraft). Ti år senere publicerede Einstein en almen relativitetsteori, som omfatter tyngdekraft.

Konsekvenser

Nogle af de mærkbare konsekvenser, der der kunne udledes fra den specielle relativitetsteori, og som senere er blevet bekræftet eksperimentelt, er bl.a.
- Det er umuligt at vide om man bevæger sig med konstant hastighed eller står stille; faktisk kan man kun bevæge sig med en hastighed relativt til noget andet. Derfor giver det i princippet ikke mening at tale om at "stå stille", men formuleringen benyttes ofte (bl.a. i denne artikel) for at øge læsevenligheden.
- Jo hurtigere man bevæger sig, desto langsommere går tiden, set fra en observatør, der ikke bevæger sig.
- Lysets hastighed i vakuum er den højeste hastighed i universet og kan ikke overskrides. Denne hastighed er den samme i forhold til en selv, uanset hvor hurtigt man bevæger sig.
- Jo hurtigere man bevæger sig, desto mere vejer man, målt af en observatør, der ikke bevæger sig. Der er dog tale om ting, der ikke har indvirkning på den almene dagligdag. Hvis man eksempelvis ser på den sidste konsekvens, er der tale om, at hvis man vejer ca. 70 kilogram og bevæger sig med halvdelen af lysets hastighed (ca. 150.000 kilometer i sekundet), vil ens masse være på ca. 80 kilogram.

Eksterne links

- [http://www.fourmilab.ch/etexts/einstein/specrel/www/ Einsteins artikel fra 1905] Kategori:Fysik ja:特殊相対性理論 ko:특수 상대성 이론 simple:Special relativity

Almen relativitetsteori

I 1916 udvidede Einstein sin specielle relativitetsteori fra 1905 så den også dækkede effekten af tyngdekraften på rum og tid. tid Teorien - der blev kendt som Einsteins almene eller generelle relativitetsteori - forudsiger at alle masser (planeter, solen, stjerner og golfkugler) krummer rummet omkring sig. For et plant snit (to dimensioner) igennem rummet og massen, kan man få en fornemmelse af fænomenet ved at forestille sig et tredimensionelt billede med en billardkugle i midten af et udspændt, elastisk gummiklæde. Den trejde dimensions hensigt er at illustrere rumdeformationens/"tyngdekraftens" styrke som følge af massen i omegnen. Jo større fordybning af gummiklædet i et givent punkt i det todimensionelle rumudsnit, jo større deformation. Samme mentale billede viser også hvordan en mindre kugle (en golfbold f.eks.) der droppes et sted på gummiklædet vil komme tættere og tættere på billardkuglen; ikke fordi de er tiltrukket af hinanden, men fordi rummet ’går ned ad bakke’. Denne illustration har naturligvis mange begrænsninger. Einsteins rumtid består af fire dimensioner hvoraf tiden er én. Alligevel kan det give en intuitiv forståelse af nogle af de fænomener, der beskrives i den generelle relativitetsteori. Et andet basalt postulat i Einsteins 1916 artikel, er det såkaldte ækvivalensprincip, ifølge hvilket naturlovene er de samme i et tyngdefelt (som vi finder det på jordoverfladen) og i et jævnt accelereret system. Effekten er, at man ikke kan måle sig til om man befinder sig på en planet med en tyngdeacceleration på ca. 9,82 m/sec2 eller om man befinder sig i et rumskib, der accelererer med 9,82 m/sec2. Har man siddet i et tog og kigget på et andet tog som dækker det meste af sit synsfelt ud af togvognen og der jævnt og langsomt sætter i gang på sporet ved siden af, så har man en fornemmelse af hvad dette postulat indebærer. Er det dem eller os der kører? Einstein brugte også idéerne fra den almene relativitetsteori på Universet som helhed. På den måde nåede han frem til muligheden for at Universet - i kraft af rumtidskrumningen - kunne være endeligt uden at være afgrænset, ligesom jordoverfladen der - netop i kraft af krumningen - har et endeligt areal, men ingen grænser. I årene efter publiceringen i 1916, blev der eksperimenteret med generel relativitet i stor stil. Det førte til eftervisningen af en del af Einsteins postulater, men nu næsten 100 år senere mangler der stadig evidens for nogle af de mere bizarre konsekvenser af den almene relativitetsteori; blandt andet tyngdebølger og sorte huller. = Krumme koordinatsystemer =

Ækvivalensprincip

Einsteins ækvivalensprincip er en hypotese, der siger, at et system i et tyngdefelt er lokalt ækvivalent med et jævnt accelererede system.

Vektorer i krumme koordinatsystemer

Kovariante og kontravariante vektorer

Kovariant differentiation og Christoffel-symboler

Metriktensor

Den metriske tensor spiller en afgørende rolle i forståelsen af relativitetsteori, idet den definerer alle afstande.

Geodætiske kurver

Bevægelse af legemer i et gravitationsfelt

Maxwells ligninger i et gravitationsfelt

= Einsteins gravitationsfeltsligninger =

Riemann tensor

Invariant volumelement

Materiens energi-impuls tensor

Hilbert-Einsteins gravitationsfeltsvirkning

Einsteins ligninger

= Løsninger til gravitationsfeltsligninger =

Den Newtonske grænse

Vi ved fra den klassiske mekanik, hvordan masser opfører sig i svage tyngdefelter. Denne teori er testet på så forskellige objekter som æbler og planeter, og en god overensstemmelse er opnået. Når så en teori som almen relativitetsteori konstrueres, må vi kræve at der er overensstemmelse mellem de to teorier i den grænse hvor vi forventer at Newtons teori gælder. D.v.s. hvor alle tyngdefelter er svage og alle bevægelser er langsomme.

Gravitationsbølger

Schwarzschilds løsning

Schwarzschilds løsning er en statisk sfærisk symmetrisk løsning til vakuum Einsteins ligninger ($R\_=0$) $ds^=\; \backslash Bigg(1-\backslash frac\backslash Bigg)dt^\; -\backslash Bigg(\backslash frac\backslash Bigg)dr^\; -r^(d\backslash theta^+\backslash sin^\backslash thetad\backslash phi^),$ hvor $r\_=2GM/c^$ kaldes gravitations eller Schwarzschilds radius. = Eksperimentel bekræftelse af den almene relativitetsteori =

Merkurbanens perihelbevægelse

Lysafbøjning

Den almene relativitetsteori fik sin første empiriske bekræftelse i 1919. En engelsk ekspedition til Vestafrika og Brasilien iagttog dette år en lille afbøjning af lyset fra stjerner i retninger nær solskivens rand under en total solformørkelse. En stjerne nær den formørkede sols rand blev observeret i en anden position på himlen, end der hvor den normalt befandt sig. Solens gravitation viste sig altså at krumme rumtiden og dermed bøje lysstrålen fra stjernen.

Rødforskydning

Gravitationsstråling

= Relativistisk kosmologi = = Relaterede sider= :Speciel relativitetsteori :Fysik

Eksterne henvisninger

- [http://www.nbi.dk/~lautrup/artikler/relativitet.html Relativitetsteorien. Benny Lautrup. Niels Bohr Institutet]
- [http://scienceworld.wolfram.com/physics/topics/RelativityTheory.html Relativity Theory -- from Eric Weisstein's World of Physics] Kategori:Fysik ja:一般相対性理論 ko:일반 상대성 이론 simple:General relativity th:ทฤษฎีสัมพัทธภาพทั่วไป

Kvantefeltteori

Kvantefeltteori er en grundlæggende teori som beskriver mikroverdenen af elementære partikler - elektroner, fotoner og andre. Kvantefeltteori generaliserer kvantemekanik for at omfatte relativistiske (meget hurtige) effekter, som opstår ved bevægelse med stor hastighed (næsten lige så stor som den største hastighed - lysets hastighed $c$). Kvantefeltteori generaliserer også den klassiske feltteori, elektrodynamik, for at beskrive kvante (mikro) effekter, dvs. effekter der viser sig når virkningen er meget lille (næsten lige så lille som den mindste virkning -- Plancks virkningskvant h). Kategori:Kvantemekanik ja:場の量子論 ko:양자 마당 이론

Stof (fysik)

Den moderne synsvinkel på stof er, at det er alle videnskabelige observerbare entiteter. Almindeligvis er stofs definition begrænset til den der forskes i fysikkens. Stof kan opfattes som materiale, der består af subatomare partikler, der er fermioner og som derfor respekterer Paulis udelukkelsesprincip.

Se også

- Stof for andre betydninger.
- Antistof
- Fysik
- Materie
- Materiale
- Masse

Eksterne henvisninger

- [http://www.leksikon.org/art.php?n=4779 Lexikon: Standardmodellen] Citat: "...Bosoner har et heltals spin og følger ikke Paulis udelukkelsesprincip..."
- [http://ntserv.fys.ku.dk/nysyn/node15.html Fysik KU: Kvanteverdenen, Mange identiske partikler] Citat: "...Hvis to ens partikler starter på forskellige steder med hver deres hastighed, så vil man ifølge den klassiske fysik kunne beregne deres fremtidige position helt entydigt, og man vil i princippet aldrig være i tvivl om, hvilken partikel man har med at gøre. I kvantemekanikken må situationen være helt anderledes..." Kategori:Fysik ja:物質 ko:물질 ms:Jirim simple:Matter

Partikelfysik

Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning). Strengt taget er partikel en forkert benævnelse. Objekterne, som studeres i partikelfysik, opfylder de kvantemekaniske principper. Derfor opfylder de bølge-partikel dualiteten, dvs. objekterne udviser partikellignende egenskaber i visse eksperimenter og bølgelignende egenskaber i andre. Teoretisk kan objekterne hverken beskrives som bølger eller partikler, men de modelleres i dag som en tilstandsvektor i et abstrakt matematisk Hilbertrum. I "gamle dage" var "elementarpartikler" de bestanddele et atom bestod af.

Liste over objekter

- Proton
- Neutron
- Elektron
- Neutrino

Se også

- Subatomar partikel
- Stof
- partikelaccelerator

Eksterne henvisninger

- [http://ung.nbi.dk/ Niels Bohr Instituttet], [http://ung.nbi.dk/nuctheo/nuctheo.htm Teoretisk Kernefysik ved Niels Bohr Instituttet]
- [http://www.sciencenews.org/20031018/fob5.asp Science News Online, Oct. 18, 2003: New Quarktet: Subatomic oddity hints at pentaparticle family]
- [http://particleadventure.org/ particleadventure.org] Kategori:Kvantemekanik ja:素粒子物理学 ko:입자물리학

Subatomar partikel

Partikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

I fysikken kan partikler have følgende 4 fundamentale vekselvirkningsegenskaber i partikelfysikkens Standardmodel. Det skal bemærkes at gravitation er selvstændig, da den ikke er indeholdt i Standardmodellen (kilde: [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]):
- Egenskaber
  - Elektromagnetisme. (Teori: QED). Påvirker partikler med ladning - vekselvirkningskvant; foton.
  - Svage kernekraft. Påvirker partikler med Flavor - vekselvirkningskvanter; W og Z bosoner.
  - Stærke kernekraft. (Teori: QCD).
    - Fundamentale stærke kernekraft. Påvirker partikler med farveladning; kvarker og gluoner - vekselvirkningskvant; gluon.
    - Residuelle stærke kernekraft. Påvirker partikler med ??; hadroner - vekselvirkningskvant; meson.
  - Gravitation. Påvirker alt med en masse eller energi (dvs. alle subatomare partikler) - vekselvirkningskvant; graviton (som endnu ikke er eksperimentelt påvist).

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

I fysikken forsøger man bl.a. at finde ud af om nogle af de kendte 4 fundamentalkrafter kan forenes, med det formål at finde en bedre samlet teori. Det er lykkedes for elektromagnetismen og den svage kernekraft, at få dem samlet i den fælles elektrosvage vekselvirkning. De 2 resterende teorier teorien om alting og den store samlende teori er ikke realiseret endnu.
- Egenskaber
  - (Formodet teori: Teorien om alting)
    - (Formodet teori: Den store samlende teori, GUT)
      - Elektrosvage vekselvirkning. (Accepteret teori: GSW)
      -
- Elektromagnetisme
      -
- Svage kernekraft
      - Stærke kernekraft
      -
- Fundamentale stærke kernekraft
      -
- Residuelle stærke kernekraft
    - Gravitation

Partikelklassifikation

Stofs subatomare partikler består af elementarpartikler og de subatomare partikler kan klassificeres i:
- Subatomar partikel
  - Stof
    - Fermioner, (stofpartikler der har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
      - Baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft) f.eks. hadroner dvs. protoner og neutroner.
      -
- Kvarker: u-kvark, d-kvark, c-kvark, s-kvark, t-kvark, b-kvark og deres antipartikler.
      - leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft): elektroner, myoner, tauoner, elektronneutrinoer, myonneutrinoer, tauonneutrinoer og deres antipartikler.
    - Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
      - (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner)

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

Mykensk græsk	1500-1200 f.Kr.	Mykensk er overleveret i tekster (fortrinsvis lertavler) skrevet i stavelsesskriften Linear B og fundet i Mykene, Pylos, Knossos og Theben. Sprogforskere regner gerne med, at græsk var delt op i to dialekter, en sydlig og en nordlig. Fra sydgræsk, som mykensk repræsenterer, stammer de klassiske dialekter arkadisk-kyprisk og attisk-ionisk. Fra nordgræsk, der ikke er overleveret i skriftlige kilder fra det 2. årt. f.Kr., stammer dorisk og (til dels) æolisk.
Klassisk græsk	800-320 f.Kr.	Dette sprog var opsplittet i forskellige dialekter: attisk-ionisk (Attika, Euboia, ægæiske øer og det sydvestlige Lilleasien), arkadisk-kyprisk (det indre Peloponnes og Cypern), æolisk (Thessalien, Boiotien, Lesbos og det nordvestlige Lilleasien) og dorisk eller vestgræsk (det meste av Peloponnes og Mellemgrækenland, Kreta og Rhodos). Men disse dialekter har været indbyrdes forståelige, hvorfor man ikke taler om forskellige sprog.
Hellenistisk græsk	320-31 f.Kr.	I det 4. århundrede f.Kr. begynder de klassiske dialekter at forsvinde til fordel for en fælles dialekt, koiné (græsk: κοινή "fælles"), der ligger sig tættest op af attisk. Takket være Alexander den Stores erobringer blev koiné et verdenssprog i hele det østlige Middelhavsområde. Ny Testamente er skrevet på koiné.
Kejsertidens græsk	31 f.Kr.-330 e.Kr.	Koiné var fortsat det almindelige sprog, men en del forfattere vælger at skrive på klassisk attisk (atticisme).
Byzantinsk græsk	330-1453 e.Kr.	Folkesproget lå halvvejs mellem oldgræsk og nygræsk, men de fleste litterære tekster blev fortsat skrevet på en form for oldgræsk.
Nygræsk	1453 e.Kr.-	I lang tid fortsatte man med at skrive på en form for oldgræsk, og da man begyndte at skrive på nygræsk, var det med et stærkt oldgræsk islæt, katharévusa (nygræsk καθαρεύουσα "rensende (sprog)"). Folkesproget, dimotikí (nygræsk δημοτική "folkelig") vandt dog frem til sidst og er i dag landets officielle sprog.

Partikel		Kvarker	Masse·c2	Halveringstid	el.lad./|e|	strangeness	Antipartikel
Positiv pion	π+	ud	139 MeV	2,6 - 10-8s	+ 1	0	Negativ pion
Negativ pion	π-	ud			- 1	0	Positiv pion
Neutral pion	π0	uu+dd	135 MeV	8,3 - 10-17s	0	0
Positiv kaon	K+	us	494 MeV	1,2 - 10-8s	+ 1	+ 1	Negativ kaon
Negativ kaon	K-	us			- 1	- 1	Positiv kaon
Neutral kaon	K0	ds	498 MeV	5,2 - 10-8s og 8,9 - 10-11s	0	+ 1	Anti-kaon
Anti-kaon	K0	ds			0	- 1	Neutral kaon
Jot-Psi	J/Ψ	cc	3097 MeV	0,8 - 10-20s	0	0
Y(3940)	Y(3940)	cc	3940 MeV
Ypsilon	Y	bb	9460 MeV	1,3 - 10-20s	0	0

I tabellen er symbolet for anti-kaonen vist med understregning. I litteratur anvender man overstregning, men det har HTML endnu ikke mulighed for. Den neutrale kaon og anti-kaon findes i to forskellige versioner med forskellig halveringstid. De neutrale pioner, jot-psi og ypsilon er deres egne antipartikler. I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget nye partikler, som består af 2 kvarker:
- [http://physicsweb.org/article/news/8/6/11 18 June 2004, PhysicsWeb: New particle baffles physicists]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/5/11/1 18 May 2005, PhysicsWeb: Particle physicists discover new meson] Citat: "...the first "hybrid meson"..."

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

Se også

Eksterne henvisninger

Fermion

Se også

Eksterne henvisninger

Symmetri

Bevarelseslove

Masse fysik

Se også

Eksterne henvisninger

Liste der Bischöfe von Paderborn