Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Fysiker

Fysiker

En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse. Fysikere er typisk uddannet indenfor fysik men kan også få deres viden til fysik fra deres uddannelse i andre naturvidenskabelige, ingeniørmæssige eller matematiske discipliner. Et typisk arbejdsområde for fysikere er at afprøve teorier gennem fysiske eksperimenter eller at overføre teoretisk viden til fysiske processer. For eksempel udviklingen af kvanteelektronmikroskopet eller laser-teknologien som først blev beskrevet i teorien. Eller målingen af lysets afbøjning når det passerer en masserig genstand såsom Solen, som støttede Einsteins teorier om tyngekraftens påvirkning på lysstråler. ja:物理学者

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Centrale teorier

:Klassisk mekanik - Termodynamik - Statistisk mekanik - Elektromagnetisme - Speciel relativitet - Almen relativitetsteori - Kvantemekanik - Kvantefeltteori - Standardmodellen

Foreslåede teorier

:Teorien om alting - Den store samlende teori - M-teori - Tolkning af kvantemekanikken

Begreber

:Stof - Antistof - Partikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) - Boson - Fermion :Symmetri - Bevarelseslove - Masse - Energi - Inerti - Vinkelhastighed - Spin :Tid - Rum - Dimension - Rumtid - Længde - Hastighed - Kraft - Bevægelsesmængde - Impuls :Bølge - Bølgefunktion - Harmonisk oscillator - Magnetisme - Elektricitet - Elektromagnetisk stråling - Temperatur - Entropi - Fysisk information

Naturkræfter

:Gravitation (Tyngdekraft) - Elektromagnetisme - Svag kernekraft - Stærk kernekraft

Partikler

:Atom - Proton - Neutron - Elektron - Kvark - Foton - Gluon - W-boson - Z-boson - Graviton - Neutrino - Partikelstråling

Tabeller

:Fysiske konstanter - Grundlæggende SI-enheder - afledte SI-enheder - SI-præfiks - Konvertering af enheder

Historie

:Fysikkens historie - Kendte fysikere - Nobelprisen i fysik - Alternativ fysik

Beslægtede områder

:Matematisk fysik - Astronomi - Astrofysik- Biofysik - Elektronik - Ingeniørvidenskab - Meteorologi

Uløste problemer

:Fysikkens uløste gåder

Eksterne henvisninger


- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Uddannelse

Uddannelse er et udtryk, der omfatter det at lære færdigheder, viden og holdninger. Det kan foregå på meget specifikke, målrettede områder, eller det kan være mere grundlæggende og mindre håndgribeligt: at få erfaring, god dømmekraft og visdom, eller med et andet ord almen dannelse. Uddannelsen begynder det øjeblik, et barn fødes og fortsætter hele livet. For nogle er kampene og triumferne i det daglige liv meget mere lærerige end en formel skolegang (Eller som Mark Twain siger: ”Jeg lader aldrig skolen komme i vejen for min uddannelse”). Familiemedlemmer har en stor uddannende indflydelse - ofte mere end de selv indser – selv om familiens uddannende indflydelse er meget uformel. Uddannelse består dels af personens egen læring og dels af den undervisning, man har modtaget. Læring vil ofte være tilfældig og interessebetonet, mens undervisning som regel er systematisk og bestemt af pligt. Det er en klassisk diskussion, om det ene eller det andet giver mest udbytte i form af et øget uddannelsesniveau, og her i landet har modsætningerne været sat op med den sorte skole på den ene side og Grundtvig og Kold på den anden. En formel uddannelse indledes, når samfundet forpligter sig til at uddanne folk, som regel de unge. Det sker som regel ved, at samfundet iværksætter et uddannelsessystem. En formel uddannelse har fordelen af at være rimeligt systematisk og grundig. Kritikere har altid fremhævet, at de, der sørger for uddannelsen, hvad enten det er kirken, staten eller en anden institution, næsten altid vil forsøge at danne de studerende efter egne idealer. Det er formentlig uundgåeligt, at uddannelse bliver vævet sammen med normer, men man kan kræve, at systemet vedstår sig de normer, som lægges ned i uddannelsen (i Danmark sker det f.eks. gennem skolelovens krav om opdragelse til en demokratisk holdning). I de senere år er livslang uddannelse ved at blive almindelig, og mange voksne har opgivet at tænke på skolen som et sted kun for børn. De seneste års teknologiske udvikling indenfor bærbare apparater har også gjort, at man ikke behøver befinde sig på skolebænken for at modtage undervisning. Ofte kan uddannelsen foregå online, lige præcis når vi behøver en viden om et eller andet specielt emne. Lignende emner.

Kategorier

:Klassisk uddannelse - Læsning - Matematik - Sprog - Videnskab - Etik - Fysisk uddannelse - Religiøs uddannelse

Formel uddannelse

:Folkeskolen - Friskole - Efterskole - Højskole - Teknisk skole - Gymnasium - Universitet - Voksen Undervisningscenter

Uddannelsespolitik

:Analfabet - Standardiserede test - Uddannelsesreform - Skolevalg - Skolebestyrelse

Uformel uddannelse

:Tidlig instruktion - Hjemmeskole - Voksen Specialundervisning

Teori og metoder

:Uddannelsesfilosofi - Uddannelsesmetoder - Læremetoder - EMU - Danmarks undervisningsportal

Se også


- Uddannelsesinstitution, aftenskole, akademi, handelsskole, elev, lektor, professor, dekan, adjunkt, rektor, institut, fakultet, lektorat, adjunktur, doktorat, doktor, doktorgrad, doktorafhandling, Ph.d., forskningslegat, legat, seminarium, skolar, læreanstalt, intelligens, intelligent Kategori:Uddannelse Kategori:Pædagogik Kategori:Anvendt videnskab Kategori:DK5 37.07 ja:教育 ko:교육 ms:Pendidikan simple:Education th:การศึกษา = Weblinks =
- [http://lists.repec.org/mailman/listinfo/nep-hrm New papers and articles on education and human Capital] a free Newsletter edited by the RePEc academic Project]

Naturvidenskab

Naturvidenskab er opbygning af naturvidenskabelige teorier. Naturvidenskabelige teorier har den egenskab at de er falsificerbare. Dvs. at de forudsiger konsekvenser der er objektivt observerbare, og at en modstrid mellem de forudsagte og faktisk observerede konsekvenser derfor betyder, at teorien kan konstateres at være fejlagtig. Ideelt set kan en naturvidenskabelig teori således falsificeres via forsøg. Visse naturvidenskabelige teorier beskæftiger sig dog med emner, hvis natur gør direkte forsøg vanskelige. Dette gælder f.eks. teorier som evolutionsteorien og teorien om kontinentalpladernes drift. I dette tilfælde lægges vægt på, at teorien forklarer alle observerede fakta. En naturvidenskabelig teori har form af en model (ofte matematisk), der tillader forudsigelser inden for teoriens gyldighedsområde. Naturvidenskaben beskæftiger sig således udelukkende med at beskrive konsekvensen af givne årsager. Naturvidenskabens mål er at reducere specifikke modeller til mere generelle modeller, dvs. at finde mere grundlæggende årsags-virknings sammenhænge. Naturvidenskaben søger således at give svar på hvordan verden er indrettet. Hvorfor verden er indrettet på denne måde ligger uden for naturvidenskabens område. Nogle mennesker søger svar på hvorfor-spørgsmålet gennem religion.

Se også


- biologi, datalogi, fysik, kemi, matematik, nanoteknologi, Danmarks kendte personer, Naturvidenskabsfolk.

Eksterne henvisninger


- [http://www.aktuelnat.au.dk/ Aktuel Naturvidenskab] Kategori:Videnskab Kategori:Naturvidenskab ja:自然科学 ko:자연과학 th:วิทยาศาสตร์ธรรมชาติ

Ingeniør

Ingeniør er en person, der beskæftiger sig med ingeniørvidenskab som konstruktion, planlægning og styring af proces, produktion og produkter. I Danmark er den højeste ingeniøruddannelse studiet til civilingeniør - cand.polyt. Det tager normeret 5 år og kan ske på henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. De 3½-årige ingeniøruddannelser til diplomingeniør (tidligere akademiingeniør og teknikumingeniør) kan ske på en lang række uddannelsesinstitutioner landet over. Herudover er der også eksportingeniør, levnedsmiddelingeniør, ortopædiingeniør samt skov- og landskabsingeniør. Ingeniører er generelt organiseret i Ingeniørforeningen i Danmark forkortet IDA. Kategori:Ingeniørvirksomhed Kategori:Ingeniører th:วิศวกร

Matematik

Matematik (Græsk mathema: videnskab, at lære; mathematikos: glad for at lære) er studiet af mønstre i mængde, struktur, ændringer og rummet.

Definition

I den moderne defintion er det undersøgelsen af aksiomatisk definerede abstrakte strukturer ved brug af logik som det fælles udgangspunkt. De specifikke strukturer der undersøges har ofte deres udgangspunkt i naturvidenskaben, oftest i fysikken, men matematikere definerer og undersøger også strukturer udelukkende for matematikkens egen skyld, for eksempel fordi de finder ud af at en struktur giver en samlende generalisering, eller at der findes et værktøj der kan hjælpe i flere forskellige grene af matematikken.

Historie

Historisk set er matematikken opstået ud fra behovet for at lave beregninger i handel, for at opmåle land og for at forudsige astronomiske begivenheder. Disse tre behov kan groft relateres til en bred underopdeling af matematikken i studiet af struktur, rum og ændring.

Strukturer

Studiet af struktur starter med tallene, i begyndelsen de velkendte naturlige tal og heltallene. De regler der gælder for aritmetiske operationer er optegnet i elementær algebra, og de dybere egenskaber ved heltallene studeres i talteorien. Undersøgelsen af metoder til at løse ligninger fører til studiet af abstrakt algebra. Det for fysikerne vigtige begreb vektorer, der er generaliseret til vektorrummet og studeret i lineær algebra, tilhører de to grene struktur og rum.

Geometri

Studiet af rummet starter med studiet af geometri, først den euklidiske geometri og trigonometri i det sædvanlige tredimensionale rum, men senere også generaliseret til ikke-euklidisk geometri som spiller en central rolle i den generelle relativitetsteori. De moderne områder differentialgeometri og algebraisk geometri generaliserer geometri i forskellige retninger: differentialgeometri fremhæver begreberne koordinatsystemer, glathed og retning, mens geometriske objekter i algebraisk geometri beskrives som løsninger til et sæt af ligninger. Gruppeteori undersøger på en abstrakt måde begrebet geometri og giver en sammenhæng mellem studiet af rum og struktur. Topologi giver en sammenhæng mellem studiet af rum og studiet af ændring ved at fokusere på begrebet kontinuitet.

Infinitesimalregning

At forstå og beskrive ændringer i målelige størrelser er det centrale emne i naturvidenskab, og infinitesimalregningen er udviklet som et særdeles brugbart værktøj til at gøre præcis det. Det centrale begreb man bruger til at beskrive en variabel der ændrer sig er en funktion. Mange problemer leder helt naturligt til relationen mellem mængde og størrelsen af dens ændring, og metoderne til at løse disse er studeret i emnet differentialligninger. Tallene man bruger til at repræsentere kontinuerlige mængder er de reelle tal, og det detaljerede studium af deres egenskaber er kendt som reel analyse. Af forskellige årsager er det bekvemt at generalisere til komplekse tal, som studeres i den kompleks analyse. Funktionalanalyse fokuserer på et (typisk uendeligt-dimensionalt) rum af funktioner, som danner basis for blandt andet kvantemekanik.

Computernes Indflydelse

For at tydeliggøre og undersøge matematikkens fundament, udviklede man områderne mængdeteori, matematisk logik og modelteori. Da computere i sin tid blev opfundet, blev flere omkringliggende problemer tacklet af matematikere, og det ledte til områderne beregnelighed og informationsteori. Mange af disse spørgsmål er nu undersøgt under teoretisk datalogi. Computere har også hjulpet til ved emner som kaosteori, som handler om at mange dynamiske systemer i naturen adlyder love der gør at deres adfærd bliver uforudsigelig i praksis, selvom det er deterministisk i teorien. Kaosteori er tæt forbundet med fraktal geometri.

Anvendt Matematik

Et vigtigt område i anvendt matematik er sandsynlighedsregning, som muliggør beskrivelse, analyse og forudsigelse af tilfældige fænomener og er brugt i alle videnskaber. Numerisk analyse undersøger metoder til at udføre beregninger på computer. Den følgende liste af emner repræsenterer én måde at organisere matematikkens grene på:

Emneoversigt

Herunder følger en detaljeret emneoversigt.

Mængde

: : Tal - Naturlige tal - Heltal - Rationale tal - Reelle tal - Komplekse tal - Kvaternioner - Okternioner - Sedenion - Hyperreelle tal - Surreelle tal - Ordinaltal - Kardinaltal - Heltalssekvens - Matematiske konstanter - Talnavne - Uendelig

Ændring

: : Infinitesimalregning - Vektoranalyse - Matematisk analyse - Differentialligninger - Dynamiske systemer - Kaosteori - Liste af funktioner

Struktur

: : Abstrakt algebra - Talteori - Algebraisk geometri - Gruppeteori - Matematisk analyse - Topologi - Lineær algebra - Grafteori - Universel algebra - Kategoriteori

Rum

: : Topologi - Geometri - Trigonometri - Algebraisk geometri - Differentialgeometri - Differentiel topologi - Algebraisk topologi - Lineær algebra

Diskret matematik

: : Kombinatorik - Mængdeteori - Sandsynlighedsregning - Statistik - Beregnelighed - Diskret matematik - Kryptologi - Grafteori - Spilteori

Anvendt matematik

: Mekanik - Numerisk analyse - Optimering - Sandsynlighed - Statistik

Se også


- matematisk sætning
- andengradsligning og tredjegradsligning
- matematiker

Yderligere litteratur


- Davis, Philip J.; Hersh, Reuben: The Mathematical Experience. Birkhäuser, Boston, Mass., 1980. En skånsom introduktion til matematikkens verden.
- Rusin, Dave: The Mathematical Atlas, http://www.math-atlas.org. En tur gennem de forskellige grene i moderne matematik.
- Weisstein, Eric: World of Mathematics, http://www.mathworld.com. En online encyklopædi om matematik.
- Planet Math, http://planetmath.org. En online encyklopædi om matematik under konstruktion. Bruger GNU Free Documentation License, så det tillader importering til Wikipedia. Bruger TeX markup.
- Mathematical Society of Japan: Encyclopedic Dictionary of Mathematics, 2nd ed.. MIT Press, Cambridge, Mass., 1993. Definitioner, teoremer og referencer.
- Michiel Hazewinkel (ed.): Encyclopaedia of Mathematics. Kluwer Academic Publishers 2000. En oversat og udvidet version af den sovjetiske matematik encyklopædi, i ti (store) bøger, det mest komplette og autoritative værk der er tilgængeligt. Også som paperback og på CD-ROM.
- Gullberg, Jan: Mathematics--From the Birth of Numbers. W.W. Norton, 1996. Et encyklopædisk overblik over matematikken i et nutidigt og simpelt sprog

Eksterne henvisninger


- [http://www.matematiksider.dk/ matematiksider.dk: For gymnasiet og for matematik interesserede]
- [http://ga.randers-hf-vuc.dk/matlex/index.html VUC: MatLex]
- Information
  - [http://planetmath.org/ PlanetMath] Citat: "...Math for the people, by the people..."
  - [http://www.math-atlas.org/ Mathematical Atlas: A gateway to Mathematics], [http://www.math.niu.edu/~rusin/known-math/ alternativ adresse]
  - [http://mathworld.wolfram.com/ Wolfram: Eric Weisstein's World of Mathematics]
  - Google.com: [http://directory.google.com/Top/Science/Math/Publications/Online_Texts/ Math On-line texts]
  - [http://plato.stanford.edu/entries/principia-mathematica/ Stanford: Principia Mathematica]
  - [http://math.furman.edu/~mwoodard/mquot.html Mathematical Quotations Server]
  - [http://www-groups.dcs.st-and.ac.uk/~history/ History of Mathematics archive]
  - [http://math.twoday.net/ Mathematische Kleinigkeiten]
  - [http://www.research.att.com/~njas/sequences/ On-Line Encyclopedia of Integer Sequences (Look-Up)]
  - [http://www.utm.edu/research/primes/ The Prime Pages (prime number research, records and resources)]
  - [http://www2.vo.lu/homepages/armand/index.html Aesthetics of the Prime Sequence]
  - [http://www.mathpuzzle.com/ MathPuzzle.com]
- [http://www.math.tamu.edu/~don.allen/history/egypt/egypt.html Egyptian Mathematics] Kategori:Gymnasiefag Kategori:Naturvidenskab Kategori:Matematik Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 51 ja:数学 ko:수학 ms:Matematik simple:Mathematics th:คณิตศาสตร์ zh-min-nan:Sò·-ha̍k

Eksperiment

Eksperimentet indgår i den videnskabelig metode, og består af et sæt af handlinger og observationer, som udføres for at afgøre gyldigheden af en hypotese eller undersøge kausale forhold mellem fænomener. Eksperimentet er hjørnestenen i den empiriske tilgang til viden ja:実験 simple:Experiment

Laser

En laser er en indretning, som skaber lys eller anden elektromagnetisk stråling med ganske særlige egenskaber, ved hjælp af kvantemekaniske effekter. Navnet er et akronym for de engelske ord "Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation" - på dansk: "Lys-forstærkning ved stimuleret udsendelse af stråling".
Lyset fra en helt idéel laser udmærker sig på fire måder:
- Lyset har én ganske bestemt bølgelængde - synlige laserstråler vil altid have en klar farve; de kan aldrig være f.eks. helt hvide.
- Alle bølger bevæger sig i præcis samme retning: I stedet for en lyskegle danner laseren en tynd, snorlige stråle, hvilket ses tydeligt hvis strålen går igennem røg, tåge, støv eller lignende.
- Alle bølger svinger i takt, så energien i hver bølge adderes ved konstruktiv interferens. Intensiteten indenfor selve strålen er derfor særdeles høj.
- Alle bølger i laserstrålen er polariseret i en entydig retning, dvs. den elektriske hhv. den magnetiske del af hver bølge er orienteret i samme retning.

Praktiske anvendelser

Den første laser blev demonstreret i 1960, og blev i begyndelsen betragtet som en kuriositet uden nogen praktiske anvendelser. Men i dag bruges lasere til en lang række forskellige formål, f.eks.:
- Industriel bearbejdning: Stærke laserstråler med bølgelængder i det infrarøde område, styret af robotter, kan skære emner ud i f.eks. stål.
- Kommunikation: En moderne laserteknologi er de såkaldte laserdioder, som skaber lys med laserens egenskaber, herunder den høje intensitet. Disse dioder kan moduleres med et informations-bærende elektrisk signal, og dermed viderebringe informationen ad optisk vej, f.eks. igennem en lysleder.
- Medicinske anvendelser: Med præcist anvendt laserlys kan man behandle en række lidelser i øjet, og ved hjælp af endoskoper og laserlys fremført via lysledere kan kirurger arbejde på snævre og utilgængelige steder i patientens krop gennem naturlige kropsåbinger eller minimale snit (såkaldt keyhole-kirurgi).
- Måling: Laserlys bruges til at måle en lang række fysiske størrelser, f.eks. afstand (og deraf også hastighed og acceleration), rotation samt optiske og kemiske egenskaber. De fleste af disse målemetoder går ud på at sende en laserstråle af moderat styrke ind imod eller igennem det der skal måles på, og derefter undersøge den stråling der passerer eller kastes tilbage.

Princippet i laseren

Elektronerne i et atom kan bevæge sig i ganske bestemte baner i forhold til atomkernen, og hver af disse baner repræsenterer et vist kvantum energi. Modtager en elektron en energimængde svarende til forskellen mellem dens nuværende bane og en mere energirig bane, absorberer elektronen energien og bruger den til at springe til den nye bane - elektronen siges nu at være exciteret. Omvendt kan en exciteret elektron henfalde ved at springe tilbage til en bane der repræsenterer mindre energi; ved den lejlighed "tilbagebetaler" elektronen energiforskellen ved at udsende en foton; et lyskvant svarende til en bølgelængde der afhænger af den frigivne mængde energi. Normalt er det en minoritet af elektronerne i et materiale der er exciteret på denne måde, men i en laser påvirker man et materiale, det såkaldte lasermedium på en måde så de fleste elektroner der kan exciteres, bliver det. Man taler da om en populations-inversion i lasermediet.
Umiddelbart efter begynder de første exciterede elektroner at henfalde spontant og udsender derved fotoner (lys) med en bestemt bølgelængde: Når disse fotoner passerer en exciteret elektron som besidder et tilsvarende energioverskud, stimuleres denne elektron til at henfalde og derved udsende en foton med samme bølgelængde, og i samme fase og retning som den oprindelige foton. Disse fotoner fortsætter samlet, og stimulerer flere exciterede elektroner til at henfalde og derved bidrage med yderligere fotoner. I hver ende af lasermediet er anbragt et spejl, hvoraf det ene reflekterer alt lyset og sender det tilbage gennem lasermediet, mens det andet lader en lille smule af lyset "undslippe": Det meste lys sendes således frem og tilbage gennem lasermediet mange gange og udløser endnu flere fotoner, mens det lys der forlader laseren igennem sidstnævnte spejl danner laserstrålen.

Eksterne henvisninger


- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040106082752.htm 2004-01-06, Sciencedaily: New Light-emitting Transistor Could Revolutionize Electronics Industry] Citat: "..."We have demonstrated light emission from the base layer of a heterojunction bipolar transistor, and showed that the light intensity can be controlled by varying the base current," said Holonyak..."
  - [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/09/050929083527.htm 2005-09-30, Sciencedaily: Room-temperature Transistor Laser Is Step Closer To Commercialization] Kategori:Kvantemekanik Kategori:Optiske apparater ja:レーザー ko:레이저 ms:Laser

Teknologi

Teknologi er det område, som anvender videnskab til at løse problemer med et industrielt eller kommercielt mål for øje.

Tidlige eller præhistoriske fremskridt i teknologi eller fundamentalt værktøj


- Astronomi
- Dyrehold
- Hjul
- Ild
- Kile (gear)
- Kvægavl
- Landbrug
- Lertøj
- Løftestang (Fysisk kraftudveksling - gear)
- Madlavning
- Metaludvinding
- Tøj
- Skriftsprog
- Skrue
- Skråplan
- Trisse
- Våben Nyere værktøj som er fundamentale for moderne teknologi:
- Kompas
- Sekstant
- Ur

Større moderne teknologiområder


- Videnskaber som beskæftiger sig med levende organismer:
  - Landbrug
  - Bioteknologi
  - Genspejsning
- Lydteknologi
  - Akustik
  - Analog optagelse
  - Digital optagelse
  - Lydreproduktion
  - Musikteknologi
- Datalogi
- Kryptologi
- Kryptografi
- Husholdningsudstyr
- Uddannelse
- Elektricitet
  - Fundamental elektrisk teknologi:
    - Elektrisk modstand
    - Elektrisk spole
    - Elektrisk kondensator
  - Elektrisk energi
    - Elektricitetsværker
    - Elektricitetsoverførsel
    - Effektstyring
    - Elmotor
    - Glødelampe, elektrisk belysning
- Elektronik
  - Klystronrør
  - Relæ
  - Radiorør
  - Halvleder
    - Diode
    - Transistor
    - Integrerede kredsløb eller IC
      - Very Large System Integration eller VLSI integration, (ASICS)
      - System-på-en-chip
- Energilagring
- Miljøteknologi
  - Affald
  - Vandbehandling
  - Rensningsanlæg
- Instrumentering
- Materialer
  - Metallurgi
- Mikrobølgeanvendelser
- Vedligeholdelse
- Fabrikation
- Måleinstrumenter
- Mikroteknologi
  - Væskemekanik
  - Fotonik
- Maskinel
- Molekulær biologi
- Nanoteknologi
- Plastteknologi
- Atomreaktor
- Rumteknologi
- Sprogteknologi
  - Dialogsystemer
  - Maskinoversættelse
  - Talesyntese
  - Talegenkendelse
- Transport
- Telecommunikation
  - Telegrafi
  - Telefon
  - Radiofoni
  - Television
  - Undersøisk kabel
  - Kommunikationssatellit
  - Internet
- Telemetri
- Atomteknologi
  - Atomenergi
    - Fission
    - Fusion
    - Antistof
  - Atomvåben
  - Røntgenstråling
- Våben
  - Atomvåben
  - Biologiske våben
  - Kemiske våben
  - konventionelle våben
- Billedteknologi
  - Fotografi
  - Udskrivning
  - Video

Teknologibegreber


- Teknologisk Singularitet
- Teknologistrategi
- Emergent filosofi
- Transhumanisme
- Posthumanisme Se også:
- Teknologievaluering
- Opfindelsestidslinje
- Teknologi konvergens

Eksterne henvisninger


- [http://fagteori.dk/ fagteori.dk] Kategori:Teknologi Kategori:DK5 60-69 ja:工業 ko:기술 ms:Teknologi th:เทคโนโลยี

Solen

med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]] Solen er stjernen i vores solsystem, som jorden og andre planeter kredser omkring i henhold til Einsteins almene relativitetsteori.
Solen
almene relativitetsteori
Observationsdata
Gnsnt. afstand fra Jorden 149.600.000 km
Lysstyrke (V) -26,8m
Absolute magnitude 4,8m
Karakteristika: Fysik
Diameter 1.392.000 km
Relativ diameter (dS/dE) 109
Overfladeareal 6,09 × 1012 km2
Volume 1,41 × 1027 m3
Masse (1,988.43 ± 0,000.03) × 1030 kg
Masse relateret til Jorden 333.400
Massefylde 1411 kg m-3
Massefylde relateret til Jorden 0,26
Massefylde relateret til vand 1,409
Tyngdeacc. ved overfladen 274 m s-2
Relative surface gravity 27,9 g
Overfladetemperatur 5780 K
Temperatur i korona 5 × 106 K
Luminositet (LS) 3,827 × 1026 J s-1
Karakteristika: Banedata
Omdrejningstid:  
Ved ækvator: 27dage 6timer 36minutter
Ved 30° breddegrad: 28dage 4timer 48minutter
Ved 60° breddegrad: 30dage 19timer 12minutter
Ved 75° breddegrad: 31dage 19timer 12minutter
Omløbstid omkring galaksens centrum 2,2 × 108 år
Karakteristika: Fotosfæren
Hydrogen 73,46 %
Helium 24,85 %
Oxygen 0,77 %
Carbon 0,29 %
Jern 0,16 %
Neon 0,12 %
Nitrogen 0,09 %
Silicium 0,07 %
Magnesium 0,05 %
Svovl 0,04 %
Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden. Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm. Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.

Se også


- tidevand
- solplet
- Bisol
- Halo

Kilder/referencer


- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
  - [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..." Kategori:Astronomi Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.42 als:Sonne ja:太陽 ko:태양 ms:Matahari simple:Sun th:ดวงอาทิตย์ zh-min-nan:Ji̍t-thâu

Albert Einstein

Albert Einstein (14. marts 1879-18. april 1955) var den fysiker og matematiker, som først fremførte relativitetsteorien. Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt. Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd. Derudover var Einstein vegetar. Einstein var af jødisk afstamning og blev født i byen Ulm, hvor hans far havde en mindre virksomhed. Einstein voksede op i München og senere i Italien og fik sin højere uddannelse i Schweiz. Som 17-årig gav han afkald på sit tyske statsborgerskab, og i 1901 blev han schweizisk statsborger. Han giftede sig med sin første kone, Mileva Maric i 1903, som forlod ham efter fem måneders ægteskab. Den 2. juni 1919 giftede han sig med sin kusine Elsa Löwenthal, født Einstein. Efternavnet havde hun fra sin mand af første ægteskab. Elsa var tre år ældre end Albert. Fra dette ægteskab var der ingen børn. Der er uvist, hvad der skete med Albert og Milevas første barn, datteren Lieserl, der blev født, før de blev gift. Nogle mener, hun døde som spæd, andre at hun blev bortadopteret. De to andre børn var drenge. Den yngste blev sendt på institution for skizofreni og døde på en anstalt. Den ældste, Hans Albert, flyttede til Californien, blev universitetslærer og havde ikke megen kontakt med sin far.

Einstein og Hitler

Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev Einstein beskyldt af nazisterne for at udvikle "jødisk fysik". Einstein flygtede derfor til USA, hvor han fik en stilling ved Institute of Advanced Study ved Princeton University i New Jersey. Han fik statsborgerskab i USA i 1940. Han brugte de sidste tyve år af sit liv, stadig mere ensomt, på at forsøge at udvikle en fælles teori for den generelle relativitet og kvantemekanikken. Forsøget mislykkedes, og han døde i Princeton i 1955. Einstein gik oprindeligt ind for udviklingen af atombomben for at sikre, at Hitler ikke kom først med et sådant våben. Allerede 2. august 1939 før udbruddet af 2. verdenskrig sendte han et brev til præsident Franklin D. Roosevelt, i hvilket Einstein opfordrede Roosevelt til at igangsætte et program, der skulle munde ud i produktionen af atomvåben. Men efter verdenskrigens afslutning gik han ind for atomvåben-nedrustning og skabelsen af en verdensregering.

Israel og Einstein

Franklin D. Roosevelt Einstein blev tilbudt at blive staten Israels første præsident, men afslog. Hans religiøse overbevisning lå nærmere Spinozas panteisme. Han mente at gud viste sig gennem naturlovenes hellige harmoni og afviste eksistensen af en personlig gud, der skulle være i stand til at interagere med mennesker. Blandt de store religioner foretrak han buddhismen.

Einsteins artikler

Einstein var ansat som forskningsmedarbejder ved det schweiziske patentkontor fra 1902 til 1905 og fik sin doktorgrad i 1905. Samme år skrev han de fire artikler, der blev grundstenene for den moderne fysik og som samtidig udgjorde et radikalt paradigmeskift i forhold til den klassiske fysik. Hans første artikel handlede om Brownsk bevægelse, og var en bevisførelse for eksistensen af atomer. Indtil da havde atomet været betragtet som et værdifuldt begreb, samtidig med at fysikere og kemikere førte heftige debatter om, hvorvidt det var reelt eksisterende. Einsteins statistiske diskussion af atomets opførsel gav imidlertid eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer i mikroskoper. I 1924 skrev han tre artikler om statistisk kvantemekanik. Disse artikler var noget af det sidste, han rigtigt bidrog til fysikken med, selvom han fortsatte med at udgive artikler, indtil han døde. Nogle år senere begyndte han på den berømte dialog med Niels Bohr. Denne dialog, som handlede om kvantemekanik, varede indtil Einsteins død. Einsteins formel på energi: E = mc² Energi (E) er lig med masse (m) gange lysets hastighed² (c²). Med formlen fra 1905 viste Einstein massens umådelige energiindhold, sidenhen demonstreret af a-bomben i 1945 bl.a. over den japanske storby Hiroshima.

Citater

"Hvis min teori er korrekt, vil franskmændene sige, at jeg er en stor videnskabsmand, og tyskerne vil sige, at jeg er en stor tysker. Hvis min teori er forkert, vil franskmændene sige, at jeg er en beskidt tysker, og tyskerne vil sige, at jeg er en beskidt jøde." "Fantasi er vigtigere end viden." "Enhver tid er behersket af en mode, og det på en måde, så de fleste mennesker end ikke får lov til at se tyrannerne, der hersker over dem." ”Intet vil være så godt for menneskehedens helbreds-tilstand, og forøge chancerne for livets overlevelse her på Jorden så meget som overgangen til en vegetarisk kost.” Einsteins lov om ægteskab A: Du vil sørge for følgende: #at mine klæder og linned er holdt rene og i orden, #at jeg får serveret tre regulære måltider hver dag i mit rum, #at mit soveværelse og arbejdsværelse altid er holdt i pæn stand, og at intet på mit skrivebord bliver rørt af andre end mig. B: Du vil afstå fra alle personlige forhold til mig, undtagen dem der er nødvendige for opretholdelse af sociale omgangsformer. Du vil ganske særligt ikke forlange: #at jeg sidder sammen med dig hjemme, #at jeg går ud med dig eller rejser sammen med dig, C: Du lover nøje at bemærke dig følgende punkter: #Du vil ikke forvente nogen hengivenhed fra mig, og du vil ikke bebrejde mig dette, #Du må svare mig straks, når jeg taler til dig, #Du må forlade mit soveværelse og mit arbejdsværelse straks og uden protester, når jeg beder dig gå, #Du vil love ikke at bagtale mig over for mine børn, hverken med ord eller handling. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, 24. november 1996

Ekstern henvisning


- [http://www.alberteinstein.info/ Einstein Archives Online]
- [http://www.dnlb.dk/frame.php?side=ressource2.php?id=8894 Beskrivelse af 1905-artiklerne fra DNLB]--Bertil 9. apr 2005 kl. 17:10 (CEST)
- [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=391 Albert Einstein] Udvalgte artikler af/om Einstein, sites, bøger mm om Einsteins holdning til den verden han levede i. (Tidsskriftcentret.dk) Einstein, Albert Einstein, Albert Einstein, Albert Einstein, Albert Einstein, Albert ja:アルベルト・アインシュタイン ko:알베르트 아인슈타인 ms:Albert Einstein simple:Albert Einstein th:อัลเบิร์ต ไอน์สไตน์

Computably isomorphic

In computability theory two sets A and B are computably isomorphic or recursively isomorphic if there exists a bijective computable function f with f(A) = B. Two numberings \nu and \mu are called computably isomorphic if there exists a bijective computable function f so that :\nu = \mu \circ f Computably isomorphic numberings induce the same notion of computability on a set. Category:Theory of computation Category:Recursion theory

download sitemap programy online slots spalanie kalorii nauka










































:: RELATED NEWS ::
Mamelukken
Mamluken (alte Transkription Mamelucken; v. arabisch mamluk "jemandem gehörend = Sklave") waren ursprünglich Militärsklaven an orientalischen Höfen. Sie waren die herrschende Schicht in Ägypten (1250-1517) und Syrien (1260-1516), im Irak und Teilen Indiens Sulfide gehöriges bronzefarbenes Mineral der Härte 3, das im kubischen Kristallsystem kristallisiert. Seine chemische Zusammensetzung ist Cu5FeS4. Bornit ist ein relativ dichtes und sprödes Mineral, das sich nur verhältnismäßig in kristalliner Form findet. Es kommt in Pegmatit und
Numerale
Das Numerale (lat., Plural: Numeralien, manchmal auch Numeralia) wird in der Sprachwissenschaft manchmal als eigene Wortart angesetzt und bezeichnet Zahlwörter.

Grundzahlwörter (Kardinalzahlen)

Grundzahlwörter stellen, wie der Name vermuten lässt, die grundlegenden Zahlwörter dar.
- Beispiele: eins, zwei, zw
Dazit
Dazit gehört zu den magmatischen Gesteinen. Es ist eher feinkörnig und hat eine blassgraue bis braune Farbe. Es handelt sich um ein vulkanisches Gestein, dass zu etwa 65 Gewichtsprozent aus Siliziumdioxid besteht. Dazit bildet sich durch schnelle Abkühlung von zähflüssigem Magma, das bei
Callboy
Als Callboys werden traditionell männliche Prostituierte bezeichnet, die ihre Dienste in eigenen Räumen oder in "Houses of Boys" anbieten. Da sich in den letzten Jahren das Sexualverhalten der Deutschen signifikant gelockert hat, gibt es immer weniger Nachfrage nach jungen relativ unerfahrenen Boys, sondern zunehmend auch nach Männern, die aufgrund ihrer Erfahrung ausgefeiltere Sexualpraktiken anbieten. Diese oft nicht mehr ganz jungen Männer bezeichnen sich zunehmend als "Escort" oder
Ninive
Ninive (Ninua) war eine altmesopotamische Stadt am Tigris, dem heutigen Irak, heute die Tells von Kujundschik und Nebi Jenus am linken Ufer des Tigris gegenüber der Stadt Mossul. Der Name der Stadt ist sumerischen Ursprungs.

Stadtgeschichte

Spuren von fünf Siedlungen aus der Zeit zwischen Computerspiel von David Fox, der auch schon an Maniac Mansion mitgewirkt hat. Es ist 1988 für PC, und diverse Heimcomputer (u. a. C64) erschienen ist. Es war das zweite Spiel, das die SCU
John Guare
John Guare (
- 5. Februar 1938 in New York) ist ein US-amerikanischer Bühnenautor. Sein erstes Stück schrieb er mit elf Jahren. Im Laufe der Zeit entwickelte Guare eine Abneigung gegen die so genannten "kitchen-sink-dramas", traditionelle, realistische Theaterstücke. Für ihn sollte das Theater mehr innere Wahrheit vermitteln und nicht nur pure Realität. Einer seiner Aussprüche war zum Beispiel "The theater is a place of dreams were you lay out
Gelegenheitsprostitution
Unter Gelegenheitsprostitution wird die nicht gewerbsmäßige, sondern spontan aus bestimmten Situationen entstehende weibliche oder männliche Prostitution verstanden. Die Anbahnung von Gelegenheitsprostitution findet häufig abends oder nachts beim oder nach Besuch von Diskotheken, Bars oder Saunen oder in deren Umgebung statt. Einige Freier ge
Kinderbuch
Das literarische Genre der Kinder- und Jugendliteratur umfasst die im Wesentlichen für Kinder oder Jugendliche geschriebenen Bücher. Es gilt die Faustregel, dass der gedachte Leser ein bis drei Jahre jünger als der Protagonist ist. Sie sollen eine altersgerechte Wahrnehmung ihrer Umgebung (allgemein: der Welt) ermöglichen.

Typischerweise enthalten sie einen an das Verstän
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org