Geocentrisk

Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (af græsk gaios, "jorden"). Det geocentriske verdensbillede (almindeligt antaget indtil ca. 1600) placerede Jorden i universets midtpunkt med månen, planeterne og solen kredsende rundt om. Rent videnskabeligt var der dog problemer med at forklare de epicykliske baner, nogle planeter foretager henover nattehimlen, for hvis jorden var i centrum burde de omkredsende planeter bevæge sig i jævne baner. I midten af 1500-tallet var astronomen og fysikeren Nicolaus Kopernicus den første til at fremkomme med påstanden om, at vores solsystem er heliocentrisk. Dette forklarede bl.a. planeternes epicykliske baner. Denne nye påstand faldt i god smag hos reformisterne, da det betød, at mennesket, og dermed Gud, ikke længere kunne anses som universets absolutte midtpunkt. Tycho Brahes verdensbillede var Geocentrisk, men med de andre planeter kredsende om solen. ja:天動説

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)

Min.	147 098 073 km
Max.	152 097 701 km
Halve storakse	149 597 887 km
Halve lilleakse	149 576 999 km
Excentricitet	0,01671022
Siderisk omløbstid	1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed Gnsn.	107.219 km/t
Omløbshastighed Min.	105.448 km/t
Omløbshastighed Max.	109.033 km/t
Banehældning	0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning	7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω	114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω	348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius	6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter	12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a	0,996647139
Fladtrykthed	0,003352861
Overfladeareal	5,1×10⁸ km²
Rumfang	1,08×10¹² km³
Masse	(5,972.23 ± 0,00008)×10²⁴ kg
Massefylde	5,515×10³ kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen	9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator	40 270 km/t
Rotationstid	23t 56m 3,091s
Aksehældning	23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension	-mangler-
Nordpolens deklination	90,000 °
Magnetfelt	30-60 μT
Albedo	36,7 %
Temperatur ved overfladen	Gnsn. 14 °C
Min. temperatur	-88 °C
Max. temperatur	+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa

Kvælstof:	77%
Ilt:	21%
Argon:	1%
Carbondioxid:	0,038%
Vand:	variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×10⁸) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×10⁹) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
- 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også

- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

Universet

Universet formodes at være begyndt for ca. 14,7 milliarder år siden. Big bang-teorien siger at det hele begyndte da ingenting eksploderede og blev til universet, eller også var det et gigantisk sort hul som eksploderede. Grundstofferne helium og brint var de eneste bestanddele af det nyfødte univers. Universet udvider sig stadig, ved at de tomme mellemrum mellem grupper af galaksehobe bliver større. Man ved ikke hvordan galakserne blev dannet men det må være sket "hurtigt" efter big bang. Stjernedannelse begyndte at foregå i skyer, der havde opnået masse nok til at trække sig sammen. På grund af det enorme tryk begynder en fusionsreaktion i stjernens indre. Et biprodukt af fusionsreaktionen er det periodiske systems andre grundstoffer. Ved slutningen af stjernens levetid eksploderer den i en nova/supernova og slynger sin masse ud i rummet. Dette kan føre til at andre gasskyer opnår kritisk masse og nye stjerner med planeter kan dannes. Gradvist opbruger en stjerne rummets helium og brint, da det ender som jern, så der vil en dag ikke være nok til at danne nye stjerner. Uanset hvordan det startede, vil universet enten lide varmedøden eller ende i et Big crunch og miste al struktur. Hvilken af disse muligheder, der vil blive realiseret, afhænger af mængden af stof i universet, hvilket er genstand for indgående undersøgelser. De nuværende skøn tyder på, at mængden er for lille til, at universet kan trække sig sammen igen.

Eksterne adresser

- [http://www.anzwers.org/free/universe/ Richard Powell: An Atlas of the Universe] A series of images at various scales, with explanations.
- [http://www.wordwizz.com/pwrsof10.htm Bruce Bryson: Quarks to Quasars, Powers of Ten] (Klik på billedet).
- [http://www.wordwizz.com/10exp25.htm Bruce Bryson: Near The Limit of Our Knowledge] Scale: 10²⁵ meters = 10 Ym = 10 yottameters (~10⁹ light years).
- [http://micro.magnet.fsu.edu/primer/java/scienceopticsu/powersof10/ Molecular Expressions: Science, Optics and You - Powers Of 10: Interactive Java Tutorial]
- [http://humber.northnet.org/weeks/TorusGames/html/IntroToTorus.html Develop your intuition for a flat, unbounded, finite universe (games :)]
- [http://www.space.com/scienceastronomy/age_universe_030103.html Age of the Universe at Space.Com]
- [http://panisse.lbl.gov/public/ Home Page of the Supernova Cosmology Project]
- [http://www.nersc.gov/research/annrep97/perlmutter.html 1997: NERSC and the Fate of the Universe]
- [http://supernova.lbl.gov/~evlinder/sci.html Resource Book on Dark Energy]
- [http://unisci.com/stories/20021/0308023.htm Repainting The Universe: Now It's Beige. Maybe...]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1861000/1861957.stm BBC News, 8 March, 2002: Universe is off colour]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1951000/1951406.stm BBC News, 25 April, 2002, Universe in 'endless cycle']
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/727073.stm BBC News 26 April, 2000: Universe proven flat]
- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/5 8 October 2003, PhysicsWeb: Is the universe a dodecahedron?]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3732157.stm 20 May, 2004, BBC News: Cosmos 'a billion years older'] ja:宇宙 ko:우주 ms:Alam Semesta simple:Universe

Planet

En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter. De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)

Se også

- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen

Eksterne henvisninger

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter] Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.43 als:Planet ja:惑星 ko:행성 ms:Planet simple:Planet th:ดาวเคราะห์ zh-min-nan:He̍k-chheⁿ

1500-tallet

Hundrede-tal: 1400-tallet - 1500-tallet - 1600-tallet ----

1500'erne	1500	1501	1502	1503	1504	1505	1506	1507	1508	1509
1510'erne	1510	1511	1512	1513	1514	1515	1516	1517	1518	1519
1520'erne	1520	1521	1522	1523	1524	1525	1526	1527	1528	1529
1530'erne	1530	1531	1532	1533	1534	1535	1536	1537	1538	1539
1540'erne	1540	1541	1542	1543	1544	1545	1546	1547	1548	1549
1550'erne	1550	1551	1552	1553	1554	1555	1556	1557	1558	1559
1560'erne	1560	1561	1562	1563	1564	1565	1566	1567	1568	1569
1570'erne	1570	1571	1572	1573	1574	1575	1576	1577	1578	1579
1580'erne	1580	1581	1582	1583	1584	1585	1586	1587	1588	1589
1590'erne	1590	1591	1592	1593	1594	1595	1596	1597	1598	1599

----- 1500-tallet består af årene 1500 til 1599, der ofte forveksles med 16. århundrede bestående af årene 1501 til 1600. å

Tycho Brahe

Tycho Brahe (Tyge Ottesen Brahe) (1546-1601), et af de store navne i dansk videnskabs historie, grundlagde den moderne observerende astronomi. Tycho er en latinisering af hans oprindelige danske navn Tyge. Han blev født på Knudstrup (Knutstorp) slot uden for Landscrone (Landskrona) i det danske Skåne og døde i Prag, hvor han er begravet i Teyn-kirken. Han døde af blyforgiftning og ikke som mange tror, som diplomat ved det russiske hof. Allerede i oldtiden havde astronomerne observeret, men Tychos mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at man behøvede instrumenter med den størst opnåelige nøjagtighed. Med dette program lykkedes det ham at gennemføre sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg på Hveen (Ven) i Øresund. Indtil da havde man mest tænkt sig frem til forklaringerne på alting. At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Da det siden oldtiden havde været en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at det var et eller andet i jordens atmosfære. Tycho Brahe beviste ved nøjagtige målinger, at dette var urigtigt, og han udgav i 1573 en bog herom, De nova stella. Herfra stammer betegnelsen en nova for en pludseligt opflammende stjerne. (I dag ved vi, at stjernen i 1572 var en supernova). Han fastslog også, at kometerne var længere væk end månen. Indtil da havde man ment, at de måtte være noget i jordens atmosfære. På grundlag af sine målinger fastslog han, at solen måtte gå i en bane om jorden, da han ellers ville kunne måle, at stjernerne flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle et kvart lysår, og den nærmeste stjerne er fire lysår væk. I flere generationer kæmpede videnskabsfolk med at bevise, at Tycho Brahe havde uret, og først i 1828 lykkedes det. I mellemtiden havde man opfundet mikroskopet, oprindeligt til at afprøve kikkertlinser. Og grundlagt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger. Tycho Brahe var også hof-astrolog og beregnede sig frem til 32 dage, som ville være yderst uheldige at foretage sig noget på. Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag, når alting går én imod. Desuden regnede han sig frem til, at der var fire særdeles heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni. De uheldige dage er:
- Januar: 1., 2., 4., 6., 11., 12. og 20..
- Februar: 11., 17. og 18..
- Marts: 1., 4., 14. og 15..
- April: 10., 17. og 18..
- Maj: 7. og 18..
- Juni: 6..
- Juli: 17. og 21..
- August: 20. og 21..
- September: 10. og 18..
- Oktober: 6..
- November: 6. og 18..
- December: 6., 11. og 18.. Tycho Brahe skrev ikke blot sine astronomiske værker på latin; han digtede også på dette sprog. Se et par af hans digte i [http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=brahe Kalliope]. Det var ikke kun astronomi, der optog Tycho. Sammen med sin morbror Steen Bille byggede han f. eks. Danmarks første papirmølle på Herrevad i Skåne og havde sit eget bogtrykkeri. Tycho Brahe blev i 1999 i en stor afstemning udråbt til årtusindets skåning.

Henvisninger

- "[http://runeberg.org/dbl/2/0608.html Tyge Brahe]" i Dansk biografisk Lexikon, 1888
- "[http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0865.html Tyge Brahe]" i Salmonsens konversationsleksikon, 1915
- "[http://runeberg.org/dalihist/0173.html Tyge Brahe]" i Fr. Winkel Horn, Den danske Literaturs Historie, 1881
- "[http://runeberg.org/ildalihi/1/0403.html Tyge Brahe]" i P. Hansen, Illustreret dansk Litteraturhistorie, 1902
- Wittendorff, Alex: Tyge Brahe (Gad, 1994) 327 sider, ISBN 87-12-02272-1
- Helge Kragh: [http://www.ifa.au.dk/ivh/pdf/dvh/b1-k4_astronomi.pdf&e=9797 Astronomi, matematik, kartografi (1539-1730)] Brahe, Tycho Brahe, Tycho Brahe, Tycho Brahe, Tycho Brahe, Tycho ja:ティコ・ブラーエ ko:튀코 브라헤

Openbaar onderwijs

Een openbare school is een school die door de overheid wordt opgericht en onderhouden, zonder godsdienstige of ideologische achtergrond. De toelatingseisen zijn uitsluitend gebaseerd op criteria als leeftijd en vooropleiding, er zijn geen beperkingen ten aanzien van etniciteit, religie, levensbeschouwing en dergelijke. Het openbaar onderwijs bestaat in Nederland naast het bijzonder onderwijs, scholen die vanuit een bepaalde religieuze of levensbeschouwelijke stroming worden ingericht. ---- Het Gemeenschapsonderwijs is de Vlaamse tegenhanger van de Nederlandse openbare school. Vrij onderwijs komt overeen met het Nederlandse bijzonder onderwijs. De verwarring wordt nog groter omdat veel Vlamingen van "bijzonder onderwijs" spreken, waar ze de juiste term "buitengewoon onderwijs" moeten gebruiken. Dit is dan weer de Vlaamse term voor het Nederlandse "speciaal onderwijs". Categorie:Onderwijs

online slots Baby names Randki Sepsa realplayer

:: RELATED NEWS ::