:: wikimiki.org ::

Geografi

Geografi

Geografi er studiet af jordens overflade. Ordet stammer fra de græske ord hê gê ("jorden") og graphein ("at skrive"). Geografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene undersøger man, hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det ikke er et andet sted. Dette bliver studeret både under naturlige forhold og under menneskelig påvirkning. Konsekvenserne af disse forskelle bliver også studeret.

Metoder

De rumlige sammenhænge er meget vigtige i geografien, og man bruger landkort som et vigtigt værktøj. Geografer bruger fire beslægtede fremgangsmåder:
- Systematisk - Grupperer geografisk viden ind i kategorier, der kan udforskes globalt.
- Regionalt - Undersøger systematiske sammenhænge mellem kategorier for en bestemt region på planeten.
- Beskrivende - Specificerer lokaliseringen af bestemte ting og befolkninger.
- Analytisk - Spørger hvorfor befinder bestemte ting og befolkninger sig i et bestemt geografisk område.

Fysisk geografi

Denne gren af geografi fokuserer på de naturligt forekommende ting på jorden og gør brug af biologi til at forstå mønstre i dyre- og planteliv, matematik og fysik for at forstå jordens bevægelse i sammenhæng med andre objekter i verdensrummet. Den dækker også landkort og navigation og omfatter økologisk geografi. atmosfære - halvø - by - kontinent - ørken - Bugt - ø - Sø - lagune - bjergkæde - hav - slette - flod - å - dal - økologi - klima - jord - meteorologi

Kulturgeografi

Den menneskelige eller politisk/kulturelle gren af geografi fokuserer på de sociale sammenhænge, de ikke-fysiske aspekter af, hvordan verden hænger sammen. Det undersøges, hvordan mennesker tilpasser sig til et landområde og til andre mennesker og de ændringer, det giver i verden. Den kan inddeles i disse brede kategorier: økonomisk geografi, politisk geografi, social geografi, økologisk geografi, kartografi og militær geografi. Verdens lande - nation - stat - union - provins - amt - kommune - by - forstad

Historisk geografi

Denne gren af geografi forsøger at bestemme, hvordan de fysiske og kulturelle udfoldelser opstod på jorden.

Byplanlægning og regional planlægning

Byplanlægning bruger den geografiske videnskab til at hjælpe med at bestemme, hvordan man skal udvikle (eller ikke udvikle) et landområde for at opnå nogle bestemte mål såsom sikkerhed, skønhed, økonomiske muligheder, bevarelse af bygninger og naturområder o.s.v. Planlægningen af by- og landområder kan ses som anvendt geografi, selv om det også trækker på viden fra for eksempel kunst og historie.

Se også

- geografiens historie, Geografiske InformationsSystemer, GIS

Eksterne henvisninger

- [http://www.geographyolympics.com/ The Geography Olympics]
- Web cam: [http://www.fat.co.uk/world/worldset20.html Your Window on the World] (kun 1/5 af web camene virker - tryk reload hvis tom) Kategori:Geografi Kategori:Akademiske discipliner als:Geografie ja:地理学 ko:지리학 ms:Geografi simple:Geography th:ภูมิศาสตร์

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)

Min.	147 098 073 km
Max.	152 097 701 km
Halve storakse	149 597 887 km
Halve lilleakse	149 576 999 km
Excentricitet	0,01671022
Siderisk omløbstid	1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed Gnsn.	107.219 km/t
Omløbshastighed Min.	105.448 km/t
Omløbshastighed Max.	109.033 km/t
Banehældning	0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning	7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω	114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω	348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius	6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter	12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a	0,996647139
Fladtrykthed	0,003352861
Overfladeareal	5,1×10⁸ km²
Rumfang	1,08×10¹² km³
Masse	(5,972.23 ± 0,00008)×10²⁴ kg
Massefylde	5,515×10³ kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen	9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator	40 270 km/t
Rotationstid	23t 56m 3,091s
Aksehældning	23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension	-mangler-
Nordpolens deklination	90,000 °
Magnetfelt	30-60 μT
Albedo	36,7 %
Temperatur ved overfladen	Gnsn. 14 °C
Min. temperatur	-88 °C
Max. temperatur	+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa

Kvælstof:	77%
Ilt:	21%
Argon:	1%
Carbondioxid:	0,038%
Vand:	variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×10⁸) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×10⁹) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
- 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også

- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

Landkort

Kort er en geografisk gengivelse af et landområde. De fleste kort er målfaste i et angivet målestoksforhold, f.eks. 1:100.000 som angiver at 1 cm på kortet modsvarer 100.000 cm (=1 km) i virkeligheden. Et sådant kort kaldes også et 1-centimeters kort, ligesom 1:25.000-kort kaldes 4-centimeters kort, da 1 km er 4 cm på kortet. Landkort laves til forskellige formål:
- Til orienteringsløb i skove er 1:10.000 og 1:15.000 bedst. Her er bl.a. veje, sten, grøfter, højdekurver og beplantningstætheder vist med forskellige kortsignaturer.
- Målebordsblade fås i 1:25.000 og opefter.
- Automobilkort er gerne omkring 1:100.000 og med rutenumre angivet.
- Søkort
- Atlasser Et uundgåeligt problem ved fremstilling af kort er, at Jorden er omtrent rund, mens kortet som regel skal være fladt. Dette problem har ført til udarbejdelsen af adskillige projektioner. En projektion kan være fladetro eller vinkeltro, men ikke begge dele.

Eksterne henvisninger

- [http://www.planiglobe.com/ planiglobe] Interactive mapserver with country and city search, offers vector versions for download
- [http://www.libs.uga.edu/maproom/ahtml/mchpcrm.html The University of Georgia 30602: Map Sites]
- [http://www.lib.utexas.edu/maps/map_sites/map_sites.html UT Library Online: Perry-Castañeda Library Map Collection: Maps on Other Web Sites]
- [http://openmapping.info OpenMapping.info: Åben kortlægning af Danmark]
- [http://www.henry-davis.com/MAPS/Ren/Ren1/carto.html Cartographic Images Home Page] Citat: "...maps from 6,000 B.C. to 400 A.D....Click here Early Medieval Cover Page to see an Index of 175 cartographic images...Click here Late Medieval Maps to see an Index of 175 cartographic images..." Kategori:Kartografi ja:地図

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer) på jorden.

Biologiens historie

Biologien kan føre sine rødder tilbage til det gamle Grækenland. Specielt Aristoteles (384 f.Kr. - 322 f.Kr.) gjorde mange iagttagelser om dyr og planters levevis og organiserede disse iagttagelser i teorier. Teorierne holdt sig i mere eller mindre uforandret form helt frem til 1400- og 1500-tallet. I 1600-tallet blev mikroskopet opfundet og banede dermed vej for en mindre revolution indenfor faget. Mikroskopet var med til at rykke kraftigt til diskussionen omkring livets oprindelse, og om hvorvidt liv kunne opstå spontant. En diskussion som fortsatte helt op til Louis Pasteurs forsøg i 1800-tallet og Charles Darwins udgivelse af Arternes oprindelse (The Origin of Species by Means of Nautral Selection) i 1859. Evolutionsteorien blev udviklet af Charles Darwin og var drivkraften i de fremskridt som blev gjort indenfor biologien i de følgende år. Wilhelm Johannsen “opfandt” navnet gen i begyndelsen af det 20. århundrede og dette sammen med opdagelsen af at arveegenskaberne ligger gemt i “kromosomerne” gjorde, at der blev gjort store fremskridt indenfor arvelighedslæren igennem den første del af det 20. århundrede. I 1953 fandt man ud af, at kromosomerne er en dobbeltspiral, som nu benævnes DNA.

Personer med væsentlig indflydelse på biologiens historie

- Aristoteles
- Anton van Leeuwenhoek
- Francesco Redi
- Paul Henri Thierry Holbach
- Charles Darwin
- Louis Pasteur
- Johann Gregor Mendel
- James Watson
- Francis Crick Biologer studerer generelle principper for hvordan levende ting virker og er organiseret:
- Fra bunden af skalaen på molekyleplan i molekylærbiologi, biokemi og genetik.
- På det mikroskopiske plan i cellebiologi og fysiologi
- Archea - Arkebakterier
- Monera - Bakterier
- Protista - Mere komplekse encellede organismer og alger
- Fungi - Svampe, gærceller
- Plantae - Planter
- Botanik
- Animalia - Dyr, inklusive mennesker
- Zoologi
- Entomologi
- Zoopatologi
- Adfærd
- Etologi
- Kryptozoologi
- På individ plan i anatomi og etnologi
- Til toppen af skalaen på populationsniveau med økologi
- Skatologi
- Humanbiologi Ifølge nyere forskning; bl.a. [http://tolweb.org/tree?group=Life Tree of Life web project: Life on Earth] bliver organismer klassificeret på en nyere måde - se i artiklerne organisme og organisme klassifikationsmetoder. Et af de centrale emner indenfor biologi er evolution, som er en teori der oprindeligt blev foreslået af Charles Darwin. En organismes evolution kan studeres ved hjælp af molekylærbiologi, hvor man analyserer gener og proteiner. Evolution kan også studeres som palæontologer gør det, ved at studere gamle fossiler. Svenskeren Carl von Linné var den første der forsøgte at opdele alt levende i en systematik, hans systema naturae bruges stadig (med lidt ændringer) den dag i dag.

Se også

- biolog
- kemi
- naturvidenskab
- økologi
- Glykobiologi

Eksterne adresser

- [http://www2.biocentrum.dtu.dk/uddannelse/ Bioteknologi ved DTU] Introduktion til uddannelserne og forskningen ved Danmarks Tekniske Universitet.
- [http://www.bioweb.dk/ BIOWEB - Lær biologi på internettet]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/10/031031063656.htm Science Daily: 2003-10-31, Scientists Find Evolution Of Life Helped Keep Earth Habitable]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3321819.stm 17 December, 2003, BBCNews: Oldest evidence of photosynthesis] Citat: "...If their findings are correct, life was very sophisticated, very early on in Earth history," said Buick...But life may be older and more robust than we thought..."
- Vejvisere:
- [http://science.nhmccd.edu/biol/bio1.html Biology I Reference Sites]
- [http://science.nhmccd.edu/biol/animal.html Animalia Kingdom Reference Sites]
- [http://science.nhmccd.edu/biol/bio2.html Plant Kingdom Reference Sites]
- [http://science.nhmccd.edu/biol/microbio.html Microbiology Web Sites] Kategori:Naturvidenskab Kategori:Biologi Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 56 als:Biologie ja:生物学 ko:생물학 ms:Biologi simple:Biology th:ชีววิทยา

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Navigation

At navigere vil sige at fastslå hvor man (geografisk) befinder sig, og hvordan man kommer frem til sit bestemmelsessted.

Se også

- Alpha Navigation System – sovjetisk radionavigationssystem udviklet til luftfart.
- Decca Navigator System – engelsk radionavigationssystem.
- Galileo position system – EU satellit navigationssystem under udvikling.
- Glonass – russisk satellit navigationssystem.
- GPS (Global Positioning System) - udviklet af det amerikanske forsvarsministerium.
- Kompas
- Land- eller søkort.
- Loran – amerikansk radionavigationssystem.
- Omega Navigation System – amerikansk radionavigationssystem udviklet til luftfart.
- Sekstant.
- Transport. Kategori:Navigation ja:航海 zh-min-nan:Tō-hâng

Jordens atmosfære

Tilbage til geografi, meteorologi eller økologi ---- Jordens atmosfære består af forskellige luftarter. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer. alge

Atmosfærens virkning

Atmosfæren beskytter livet på jorden ved at absorbere solens ultraviolette stråler (al UVC og næsten al UVB), forstøve meteorer, forstøve kometer, absorbere solvind og kosmisk stråling. Herudover reducerer atmosfæren temperaturforskellene mellem nat og dag samt udligner globalt set temperaturforskellene mellem områder med relativt indstrålingsoverskud, subtroperne og troperne, og områder med relativt indstrålingsunderskud, de polare egne arktis og antarktis. Dette kaldes den atmosfæriske cirkulation.

Atmosfærens opbygning

Temperaturen i jordens atmosfære varierer med højden over havoverfladen:
- Magnetosfære - ca. 5000 til mere end 60.000 km, regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med den såkaldte solvind. Magnetosfæren strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale væk fra solen. Geostationære satellitter befinder sig i ca. 36.000 km højde over ækvator.
- Ydre Van Allen strålingsbælte - ca. 10.000 - 65.000 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Exosfære - ca. 700 - 5000 km, hvor atmosfæren tynder ud til rummet.
- Indre Van Allen strålingsbælte - ca. 650 - 6.300 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Termosfære - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med højden.
- Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
- F₂-lag (>150 km)
- F₁-lag (>150 km)
- E-lag (95-150 km)
- D-lag (75-90 km)
- Mesopause - Regiongrænse.
- Mesosfære - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med højden.
- Stratopause - Regiongrænse.
- Stratosfære - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger typisk med højden på grund af opfangen ultraviolet stråling (al UVC og næsten al UVB) via stratosfærisk ozon.
- Ozonlaget - eller ozonosfæren, omkring 10 - 50 km, hvor ozon findes.
- Tropopause - Regiongrænse.
- Troposfære (en del af biosfæren) - Ved polerne: 0 - 7 km, ved ækvator 0 - 17 km, temperaturen falder typisk med højden (barometrisk højdeformel). Mere end 80% af atmosfærens masse er i troposfæren. Det er i troposfæren at der er turbulens. Det skyldes jordoverfladeujævnheder som f.eks. planter og selve overfladen. Herudover sker der opblanding på grund af lufttransport (vinde og jetstrømme), som forårsages af temperaturforskelle. Langt det meste nedbør er i denne region. Her befinder de fleste skyer sig.

Atmosfærens kemi

Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
- 78 % kvælstof (nitrogen)
- 21 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
- 1 % argon Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder. Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte.

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756.
- [http://scipp.ucsc.edu/outreach/balloon/atmos/The%20Earth.htm The Earth's Atmosphere]
- [http://ssdoo.gsfc.nasa.gov/education/lectures/magnetosphere/index.html The Magnetosphere. Dr. James L. Green]
- [http://www.nasm.si.edu/research/ceps/etp/earth/earth_mag.html Earth's Magnetosphere]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1124989201748B212 August 25 2005, iol: Meteor dust may affect climate - study] Citat: "...Friction with air molecules stripped away the rock, transforming it into a cloud of dust that trailed from 56 to 18 kilometres in altitude..."
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys ?]
- [http://www.cac.yorku.ca/general/intro.html Centre for Atmospheric Chemistry (CAC): What is Atmospheric Chemistry?]
- [http://www-as.harvard.edu/chemistry/trop/publications/jacob2000/text.html January 2000, Harvard University: The Oxidizing Power of the Atmosphere]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://sciencenow.sciencemag.org/cgi/content/full/2005/929/2 29 September 2005, Science Now: Breathing Easier Since the Jurassic] Citat: "...Atmospheric oxygen levels have fluctuated throughout Earth's history..."

Se også

- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)

Eksterne henvisninger

- [http://www.gammel.rummet.dk/4_DanskIndsats/Cluster/Jordens_rummiljo/body_jordens_rummiljo.html Udforskning af Jordens rummiljø]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22P%E5+sporet+af+E.T.%27s+%E5nde%22 dr.dk: På sporet af E.T.'s ånde]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/jorden.shtm dk4: Jorden]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011205/timed.html Ingeniøren 05/12/2001: Atmosfærens øverste grænse udforskes]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 14.08.2003, Ing.dk: Ozonlaget får det bedre]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Atmospheric_Chemistry/ Atmospheric Chemistry]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/03/030320073502.htm ScienceDaily, 2003-03-20: Surprise! Lightning Has Big Effect On Atmospheric Chemistry]

Radiofoni og ionosfæren

- [http://mitglied.lycos.de/radargrundlagen/wellen/ew18-en.html Propagation of Electromagnetic Waves]
- [http://www.transworldradio.8m.com/tutorial/tech/T3/A.html T3A Line of Sight; Reflection of VHF/UHF Signals; Ionosphere]
- [http://www.hfradio.com/qst.pdf PDF: Radio Waves and the Ionosphere]
- [http://home.online.no/~polar-ps/telecom.htm Telecommunication in the Arctic (Page 2: Radio wave distribution and northern lights)] Kategori:Økologi Kategori:Meteorologi ja:大気 ko:대기권 ms:Atmosfera

By

By er (efter Danmarks Statistiks definition) en bebyggelse med mindst 200 indbyggere.

Byernes fremvækst i Danmark

I Danmark opstår byerne i løbet af vikingetiden som centrum for handel, de fleste med direkte adgang til havet. Der er arkæologiske belæg for byer i 700-tallet, Hedeby, Ribe - og formentlig lidt senere - Århus og Viborg. De skriftlige kilder nævner Hedeby i 804. Ikke alle byerne kan med sikkerhed tidsfæstes til en så tidlig periode. Bebyggelsen i Ribe kan som nævnt føres tilbage til 700-tallet og blev i 948 bispesæde. Århus kan føres tilbage til før 900 og blev ligesom Slesvig også i 948 bispesæde. København grundlægges omkring år 1000, og på valdemartiden omkring 1200 er der formentlig godt et halvt hundrede byer i Danmark. I 1050-1241 byggedes omkring 2000 kirker i Danmark, der ofte blev anlagt som eller udviklede sig til centrum for en større eller mindre bydannelse. I middelalderen var det konger, fyrster og biskopper, der udøvede myndigheden over byerne. Mange af købstæderne blev i middelalderen kraftigt befæstet. Erik af Pommeren støttede i 1400-årene en udvikling af stærke købstæder. Målet var at samle håndværk og handel i byerne. Denne politik bevaredes helt op til næringsloven af 1857, hvor købstædernes eneret på handel og håndværk blev ophævet. I byerne samledes handlen og håndværket i gilder og lav . Efterhånden fik byerne et betydeligt selvstyre, hvor de mest formuende borgere valgte råd og borgmestre. Christian 4. anlagde mange byer, der også skulle være fæstninger: Bl.a. Christiansstad, Christiania, Glückstadt og Christianshavn. Udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet betød en opbrydning af mange landsbyer og spredte bebyggelsen i det danske landskab. Industrialiseringen, befolkningstilvækst og afvandringen fra landbruget betød, at de store byer voksede kraftigt i indbyggertal efter 1850. Københavns folketal (incl. omegnskommunerne) voksede fra 126.000 i 1840 til 1.217.000 i 1950. I 1960-erne voksede beskæftigelsen i byerhvervene kraftigt på bekostning af landbruget.

Se også

- byplanlægning, landsby, bygd, storby, købstad, stationsby, hovedstad

Eksterne henvisninger

- [http://www.heavens-above.com/selecttown.asp?CountryID=DA Select Town(s) in] Siden giver længdegrader og breddegrader for danske byer.
- [http://www.byhistorie.dk/ Dansk byhistorie] Kategori:Menneskesamfund Kategori:Byer simple:Town zh-cn:城镇

Kontinent

Verdensdel

Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele:
- Afrika
- Antarktis
- Asien
- Europa
- Nordamerika
- Oceanien
- Sydamerika Nogle gange regnes Nordamerika og Sydamerika for én enkelt verdensdel: Amerika. Asien og Europa regnes også nogle gange for samhørende: Eurasien.

Kontinent

Ordet kontinent bruges dels som et synonym til verdensdel, dels som et synonym til fastland om Jordens største sammenhængende landmasser, eventuelt uden omliggende øer: I så fald vil man ofte regne med 5 kontinenter:
- Antarktis
- Asien-Europa-Afrika
- Australien
- Nordamerika
- Sydamerika Billede:Jordens_overflade.jpg Jordens overflade

Se også

- Hav
- Havstrømme
- Nordpolen
- Pladetektonik
- Ocean
- Sydpolen
- Verdens lande
- Ækvator
- Kategori:Geofysik Kategori:Pladetektonik ja:大陸 ko:대륙 ms:Benua simple:Continent th:ทวีป zh-min-nan:Tāi-lio̍k

Bugt

Når en kystlinje krummer konkavt, opstår der en bugt. Det gælder, uanset om der er tale om Søer eller have. En bugt kan også kaldes for en vig. Bliver en havkystlinje så konkav, at vandet omsluttes af land på tre sider, er der tale om en fjord. Bugter har gerne forholdsvist roligt vand. Begge dele begunstiger livet i vandet, og derfor er de som regel gode fiskevande. I ældre tid var små havbugter eftertragtede som ankerpladser, mens de store (Biskayen f.eks.) var frygtet, fordi man let mistede landkendingen. Det kan diskuteres, om Middelhavet og Østersøen er have eller bare store bugter på Atlanterhavet. Under alle omstændigheder har det været Europas held, at havet skærer sig så langt ind i kontinentet. Dels har det betydet en mildning af klimaet, og dels har det lettet transporten i løbet af de årtusinder, hvor veje var noget, man stort set selv måtte skabe.

Se også

- Adenbugten
- Køge bugt
- Halvø
- Kap
- Odde
- Holm
- Lagune Kategori:Geografi ja:湾 ko:만

Lagune

Strandsø.

Se også

- Lakune

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Geografi Kategori:Vådområde ja:ラグーン

Bjergkæde

En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang) der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener. For eksempel er Himalaya i Asien resultatet af at den indiske plade rammer ind i den asiatiske plade. __NOTOC__

Bjergkæder

Afrika

- Ahaggar
- Atlasbjergene

Antarktis

Asien

- Altai
- Himalaya
- Kaukasus
- Pontiske bjerge (Tyrkiet)
- Taurus

Australien

- Australske alper
- Great Dividing Range
- Blue Mountains
- Musgrave Range
- New England Range

Europa

- Alperne (Frankrig, Italien, Schweiz, Østrig, Slovenien)
- Jurabjergene
- Appenninerne (Italien)
- Harzen (Tyskland)
- Karpaterne
- Pyrenæerne (Frankrig, Spanien)
- Taunus (Tyskland)
- Vogeserne (Frankrig)

Nordamerika

- Rocky Mountains (vestlige USA og Canada)
- Macdonnell Ranges (British Columbia i Canada)

Mellemamerika

Sydamerika

- Andesbjergene

Månen

- Appenninerne

Mars

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/06/050630062724.htm 2005-07-06, Sciencedaily: Mountain-building Process Much Faster -- And Cooler -- Than Previously Thought, Say Queen's Geologists] Citat: "..."We were excited to be able to show, for the first time, that the duration of an orogenic' cycle [burying, then bringing rocks to the surface] is much shorter than was previously believed -- only 13 million years in this case," say Drs. Camacho and Lee..." Kategori:Pladetektonik Kategori:Geologiske formationer Kategori:Bjerge ja:山脈

Økologi

Økologi er den gren af videnskaben, som studerer de levende organismers levesteder og den gensidige påvirkning mellem de levende væsner og miljøet. Begrebet blev skabt i 1866 af den tyske biolog Ernst Haeckel ud fra de græske ord oikos (som betyder "hus" eller "husholdning") og logos (der betyder "kundskab om" eller "videnskab om"). Miljøet omfatter både de livløse omgivelser - klima, jordbundsforhold, geologi - og den levende del af omgivelserne -planter, dyr og mikroorganismer - En stor del af den økologiske forskning drejer sig om biodiversitet og antal af arter, og hvordan de påvirkes af forhold i miljøet: levende væsner påvirker deres miljø, og miljøet påvirker de levende væsner.

Se også

- Økologiportal

Eksterne henvisninger

- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=588&art_id=qw1105073464966B252 January 07 2005, iol: Pollution-eating bugs found in sewage sludge] Citat: "...Different strains break down perchloroethylene or PCE, a chlorinated solvent used for dry cleaning; trichloroethylene, used to clean metal parts; chlorobenzenes, used to produce the now-banned pesticide DDT; and polychlorinated biphenyls or PCBs, compounds that were once used as coolants and lubricants in transformers..."
- [http://www.eurekalert.org/pub_releases/2002-11/uoma-mac111302.php eurekalert.org: Microorganisms are cleaning up Boston Harbor, UMass study finds] Citat: "...the self-purification capacity of the harbor is much greater than previously recognized...these microorganisms can oxidize PAHs and their other food sources with sulfate..." Kategori:Biologi Kategori:Økologi Kategori:DK5 50.1 Kategori:Økologi als:Ökologie ja:生態学 ko:생태학 ms:Ekologi simple:Ecology th:นิเวศวิทยา

Jord

Jord dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk set. Som alt på planeten jorden er materialerne oprindelig rester fra stjerner. Råjord incl. sand, sten, ler eller andre silikater^- kan være gammel nedbrudt lava og i mindre mængder alt, hvad er faldet ned fra himlen. Råjord incl. sand, sten, ler eller kalksten og andre karbonater kan også være gammel havbund, som er blevet presset op over havoverfladen. Når mikroskopiske (mikrober) og makroskopiske organismer har boltret eller stadig boltrer sig i råjorden, blandes den med organismeaffald og døde organismer, som resulterer i f.eks. muld, humus og tørvemos altså i dannelse af overjord.

- I ganske få tilfælde består vulkansk materiale af karbonater, sådan at det er basisk.

Se også

- Sten og jordtyper

Menneske

, primat, højere primat, østabe, menneskeabe, abemenneske. ---- abemenneske Ifølge biologer er mennesket (Homo sapiens) et pattedyr og én af de mest succesfulde dyre-arter Jorden endnu har oplevet. Kun visse insektarter af f.eks. myrer er næsten lige så udbredte. Den store udbredelse skyldes blandt andet menneskets store tilpasningsevne der gør at arten kan leve og formere sig på alle kontinenter undtagen det antarktiske kontinent. Til det skal der dog siges at alle dyr på jorden er lige primitive alle er udviklet lige meget, men i forskellige retninger!

Mennesket i tal

Mennesket har ca. 1,8 m² hud, ca. 400 muskler, ca. 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår.

Kriterier adskillelse mellem dyr og mennesker

Ud fra et religiøst synspunkt, er det der gør mennesket særligt, at det ifølge 1.Mosebog er skabt i Guds billede, hvilket ikke siges om noget andet levende her på jorden. Man har længe forsøgt videnskabeligt at definere mennesket ved at adskiller det fra dyrene. Men indtil nu er alle teorierne kommet mere eller mindre til kort, da man hele tiden kan finde dyr, der har noget der ligner menneskelige egenskaber. Eneste holdbare kriterium er, så vidt vides, at mennesker kan alle tingene på en gang. Eksempler:

Følelser

Nogle mener, at det der gør mennesker specielle er, at vi kan have følelser, andre ville argumentere med, at andre dyr også kan have følelser.

Værktøj

En anden teori er menneskets evne til at tilvirke og benytte værktøj (hvilket vi heller ikke er ene om, chimpanser kan f.eks. fange myrer ved hjælp af tilvirkede græsstrå). Andre pattedyr kan også bruge en slags værtøj, odderen bruger for eksempel en sten til at ødelægge skallen på muslinger med.

Abstrakt tænkning

Evnen til at tænke abstrakt (det kan diskuteres, både om vi er de eneste, der kan det, og om vi virkeligt kan gøre det).

Sprog

Evnen til at have et talesprog (Papegøjer kan faktisk lære at kommunikere med enkle sætninger, hvor grammatikken er korrekt). Evnen til problemfrit at skifte det abstrakte tankeunivers fra sætning til sætning, samt at udtrykke de samme abstrakte ideer gennem forskellige symbolske systemer, f.eks. det talte sprog, det skrevne sprog, ideogrammer, tegnsprog, osv, afhængig af tid, sted og kontekst er også en måde at karakterisere mennesket på. Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog. Genet ses også hos mus og chimpanser, men ikke i hel samme variation. Det er anslået at den menneskelig genvariation er opstået for mindre end 200.000 år siden, dvs. sammenfaldende med opståen af det moderne menneske (moderne Homo sapiens).

Lang barndom

Ingen dyrearter har så lang en ufrugtbar periode inden de bliver voksne. Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er desuden normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp fra de er omkring 9 år gamle. Selv om en gris er lige så stor som et menneske, så er den voksen på et år. Den lange barndom menes have den funktion, at de mindre børn kan lære af de større børn. Lang barndom (og ungdom) kan også forbindes med menneskets komplekse samfund og kultur der kræver lang tid at tilegne sig.

Tobenet gang

Man har ment, at mennesket, sammen med fuglen, var enestående ved den tobende gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobende dinosaurer var beslægtede med nutidens fugle. På Sicilien har der engang, efter at rovdyrene på øen uddøde, levet en stor tobenet jordlevende gibbon, da gibbonerne har ret nemt ved at gå på to ben, selvom de gør det mere i trækronerne end på jorden. Også den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde en tobenet gang, de store menneskeaber har bare videreudviklet den tobende gang til en knogang, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

Stor hjerne

Mennesket har en stor hjerne, - dog ikke den største i blandt dyrene, f.eks. har en elefant og en blåhval betydelig større hjerner. Normaliserer man med kroppens større til den såkaldt encefaliseringskoefficient får man dog at mennesket har en meget stor hjerne. Delfiner og dødningehovedaber har dog forholdmæssigt også store hjerne.

Nærmeste slægtninge

Menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget er chimpanser, bonoboer, gibboner, orangutanger og gorillaer. Mennesket deler 99% af vores genetiske materiale (DNA) med de afrikanske aber - chimpansen og gorillaen. Mennesket, deler tillige 60% genetisk materiale med ærteplanten og høns - og 80% med encellede organismer. Ved undersøgelser af de biologiske molekyler har biologerne opdaget at alt peger i retning af at de tre arter, de afrikanske "menneskeaber" samt mennesket havde fælles stamtræ for ca. 5 millioner år siden. Arten Homo sapiens bliver sædvanligvis underdelt i tre underarter: Fortidsmenneskerne "arkaisk Homo sapiens" og neandertaler (Homo neanderthalensis) og nutidsmennesket Homo sapiens sapiens.

Menstruation

De fleste dyrearter har en kort løbetid hvor de parrer sig, men ikke mennesket, der i teorien er frugtbart konstant. Hos en bavianart uden løbetid mener man at formålet ved ikke at have løbetid er den, at en ny førerhan for flokken, kan parre sig med alle hunnerne uden at skulle slå alle ungerne ihjel først, for at få hunnerne i brunst. Hos nogen få monogame abearter har paringen den vigtige sociale funktion, at få hannen til at blive og passe ungene. Hos bonoboen har parringen vigtig social funktion, også for hunnerne indbyrdes. Istedet for regelmæssig løbetid har kvinder regelmæssig menstruation. Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere i mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen har bygget op for at være klar til en eventuelt graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation. Så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

Kristendom

Ifølge Bibelen er manden skabt i Guds billede, og var derfor som udgangspunkt nærmest et guddommeligt væsen, som er herre over dyrene og kvinderne. Ved syndefaldet mistede mennesket denne guddommelige status. Det særlige ved mennesket er i denne religion:
- Mennesket har en udødelig sjæl, i modsætning til dyrene, som er ubesjælede ligesom sten.
- Fødselssmerter og menstruation anses for Guds straf til Eva for at have forført Adam til at spise et æble fra Kundskabens træ.

Mytologi

I følge bl.a. den nordiske mytologi og andre tilsvarende mytologier så er mennesket skabt af guderne. Mennesket har en sjæl, ligesom alt andet er besjælet. Både åer og sten har magtfulde viljer. De to køn har hver deres arbejdsopgaver, kønsroller, og derfor i princippet ligestillet.

Se også

- Artefakt
- The missing link
- Læren om kroppen er samlet i faget fysiologi (anatomi).

Eksterne henvisninger

- [http://www.ing.dk/arkiv/001110/europa.html Ing.dk, 10.11.2000: Europa har ti forfædre]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/2554.html Ing.dk, 26.04.2000: Europa har syv mødre]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/2810.html Ing.dk, 05.12.2000, Ældste menneske-aber fundet]
- [http://www.ing.dk/arkiv/011118/sved.html Ing.dk: Sved bekæmper bakterier på huden]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041118104010.htm 2004-11-18, Sciencedaily: New Evidence Puts Man In North America 50,000 Years Ago] Citat: "...However, other early sites in Brazil and Chile, as well as a site in Oklahoma also suggest that humans were in the Western Hemisphere as early as 30,000 years ago to perhaps 60,000..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723091648.htm 2004-07-23, Sciencedaily: Good Bacteria Trigger Proteins To Protect The Gut]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723093056.htm 2004-07-23, Sciencedaily: Researchers Uncover Surprising Degree Of Large-scale Variation In The Human Genome]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/08/040801230935.htm 2004-08-02, Sciencedaily: Research Reveals Reveals Gains Or Losses Of Large Segments Of DNA In Healthy People] Citat: "...These large-scale copy variations, or LCVs, frequently overlap with genes and could explain why people are different," said Dr. Stephen Scherer..."
- [http://www.theosophy-nw.org/theosnw/human/hu-selec.htm Theosophical Topics in Depth: What Is a Human Being?]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041208230523.htm 2004-12-10, Sciencedaily: Researchers Compare Chicken, Human Genomes: Analysis Of First Avian Genome Uncovers Differences Between Birds And Mammals]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111170714.htm 2005-01-15, Sciencedaily: University Of Chicago Researchers Discovered That Humans Are A 'Privileged' Evolutionary Lineage] Citat: "...The genes that regulate brain development and function evolved much more rapidly in humans than in nonhuman primates and other mammals because of natural selection processes unique to the human lineage..."Our study offers the first genetic evidence that humans occupy a unique position in the tree of life. Simply put, evolution has been working very hard to produce us humans."..."
- Kontroversiel: [http://www.world-mysteries.com/sar_6.htm World Mysteries - Mystery Skulls] Citat: "... Many strangely "deformed" hominoid skulls have been discovered in Mexico and Peru. One of them, the Starchild skull found in Mexico, is currently the subject of scientific scrutiny and DNA testing...This skull’s symmetry was astonishing, even more so than the average human...the volume of the child's skull is 1600 cc, which is 200 cc beyond the average for adult humans...In paleoanthropology (the study of ancient animals) a 200 cc increase in brain capacity of a human type creature warrants the naming of an entirely new species..."
- [http://www.theness.com/articles/starchild-nejs0301.html The Starchild Project. Anatomy of a Pseudoscience] Citat: "...The cranial cavity of this skull is grotesquely enlarged, and the other features appear human, but in a distorted form. The media dub the skull the “starchild,” and speculate freely about the creature to whom it once belonged...Conservative scientists are convinced that the skull represents a severe congenital abnormality, but require more thorough examination before they can be more specific..."
- [http://www.starchildproject.com/ Welcome to the starchild project]
- [http://www.virtuallystrange.net/ufo/updates/2004/nov/m25-019.shtml "Re: Serious 'Starchild' Problem - Balaskas"] Citat: "...Dr. Pearlman was prepared to allocate a full-time researcher for at least half-a-year to the analysis of the skull, the findings of which would be suitable for publication in a top refereed scientific journal. Nothing further happened and the skull (or a replica of it) continues on its fund raising world tour..."
- [http://paranormal.about.com/library/weekly/aa051500a.htm Weird Skeletons in Mankind's Closet], [http://paranormal.about.com/library/weekly/aa051500b.htm side 2] Kategori:Primater Kategori:Menneske ja:人間 ko:사람

Nation

En nation (fra lat. nat|io, -onis, f) er betegnelsen for en gruppe mennesker med en følelse af identitet på grundlag af f.eks. etnisk, historisk, kulturel eller sproglig samhørighed. I dagligdags sprogbrug kan grænserne være uklare mellem begreber som folk, nation og stat m.fl.. Akademisk skelnes der dog mellem en nation, forstået som en gruppe mennesker med fælles national identitet, og en stat, forstået som et sæt institutioner med myndighed indenfor et territorium. Ordet nation har haft skiftende betydninger gennem historien. Det latinske ord natio anvendtes i betydningen afstamning eller race (bogstaveligt kan natio oversættes som "det, der er blevet født"). Formen nation menes at være opstået i 1300-tallets Frankrig, på universitetet i Paris, som betegnelse for grupper af studerende med samme sprog og samme hjemland. Gennem middelalderen, renæssancen og oplysningstiden anvendtes nation i flæng om både folk, race, land og stat, og først i løbet af 1800-tallet begyndte orbogsdefinitioner at definere nation som et særskilt begreb i forhold til stat og land. __NOTOC__

Nationers hovedtyper

- Etnisk nation
- Kulturel nation
- Politisk bestemt (stats)nation
- Territorialt afgrænset nation
- Religiøs nation

Nationsbegreber

Den tyske historiker Friedrich Meinecke var en af de første, der forsøgte sig med en akademisk begrebsafklaring af fænomenet "nation". I hans tysklandshistorie Weltbürgertum und Nationalstaat. Studien zur Genesis das deutschen Nationalstaats fra 1907 skelnede Meinecke mellem to nationstyper: Kulturnationen og statsnationen. Kulturnationen var kendetegnet ved nogle almene kulturelle fællestræk, og statsnationen ved nogle fælles politiske grundværdier. Senere nationalismeforskning har i nogen udstrækning bygget på Meineckes opdeling, som til tider kaldes "den tyske" og "den franske" nationstype, eller "den østlige" og "den vestlige" type (Hans Kohn). Den "franske" nationstype har rødder i Den Franske Revolution, hvor fælles værdier omkring "frihed, lighed og broderskab" og liberale politiske grundholdninger definerede de, der hørte til den nye, franske nation. Religion, kulturelle normer og sprog var mindre afgørende - enhver kunne i princippet regnes som franskmand, blot han sluttede op bag de fælles politiske grundholdninger, som den franske republik byggede på. Også den amerikanske nation kan siges at være af den "franske" type, idet fælles grundværdier omkring frihed, demokrati og "life, liberty and the pursuit of happines" historisk set har været mere afgørende for amerikansk national identitet end sprog og bestemte kulturelle fællestræk. I den "tyske" nationstype er nationen baseret på tilstedeværelsen af en fælles kultur, særligt et fælles sprog og en fælles historie. Kun vanskeligt kan man blive en del af nationen, hvis ikke man er født og opvokset indenfor den pågældende kultur. Særligt nationale reaktioner mod Napoleons imperiebygning samt overnational, oplyst enevælde benyttede sig af sådanne argumenter om folkeegenart og kulturbestemt national identitet.

Se også

- Folkeslag
- Nationalisme
- folk, kaste, klasse, slægt, stamme,
- imperium, land, rige, samfund, stat Kategori:Menneskesamfund ja:国民 simple:Nation zh-cn:民族 zh-tw:國家

Stat

En stat er en organisation med egen regering, der har suverænitet over et geografisk mere eller mindre afgrænset område. Staten er et ofte anvendt udtryk for hele regeringsapparatet, men kan også adskilles herfra, idet regeringen og dens embedsmænd hele tiden skiftes ud, mens staten består. Ifølge sociologen Max Weber kan staten defineres som dén organisation, der i "et menneskeligt samfund succesfuldt gør krav på at have monopol på udøvelsen af legitim vold".

Statsdannelser

I den løbende debat hersker der en del forvirring om begreberne stat, delstat, nationalstat, statsforbund, forbundsstat, helstat, rige, land og nation. I den efterfølgende artikel skal det igennem definitioner og eksempler klargøres, hvad de forskellige begreber henviser eller kan henvise til. Begrebet om staten bør først adskilles fra 'nationen', hvor det sidste udelukkende refererer til folket og folkets kultur. Således kan det være, at kurderne fx udgør en nation, selvom de endnu ikke har deres egen stat (Kurdistan). 'Nationalstaten' betegner derimod sammenfaldet af nation og stat (en omstændighed, der ofte giver de bedste betingelser for nationalismen). Se mere nedenfor. Mht. 'rige' og 'land' bruges disse af og til synonym med enten nation eller stat. I Tyskland bruges ordet Land (plur. Länder) egentlig som en betegnelse for delstaterne. Mere specifikt kan 'land' betegne både staten og statens territorium, og 'rige' både statens territorium og territoriets befolkning (som kan udgøre én eller flere nationer og/eller grupperinger).

Statsforbund og forbundsstater

En stat kan være en sammenslutning af delstater i en forbundsstat med adskillige fælles funktioner såsom forsvar og udenrigspolitik. Derfor må en forbundsstat have en regering, til hvilken delstaternes regeringer har afgivet suverænitet. I forbundsstaten USA er en state ret beset en delstat. Hvis praktisk taget al suverænitet over delstaterne er koncentreret i en central regering, kan man tale om en helstat, men dette er nu mere et historisk begreb fra enevældens tid. Stater kan indgå i et endog meget tæt samarbejde og være enige om en lang række fælles regler indenfor økonomi, politik etc., uden at staterne afgiver en væsentlig grad af suverænitet. Så er der tale om et statsforbund, der altså ikke har en fælles regering, men derimod fælles organer til varetagelse af samarbejdet. Et statsforbund kaldes også en konføderation og en forbundsstat en føderation.

Stater og folk – nationalstater

En stat kan godt bebos af flere folk (nationer) som f.eks. angelsaksere og keltere i Storbritannien. En nationalstat er derimod en stat, der kun bebos af ét folk, bortset fra nogle ubetydelige mindretal af indbyggere, der måske nok regner sig som en del af statens befolkning, men som også er knyttet til et andet folk. Mindretal er som regel nationale mindretal, men kan også være begrundet i andre forhold – jøder i alle lande føler sig således knyttet til det jødiske folk. Den store samtidige indvandring til landene i Vesten har imidlertid til en vis grad udhulet begreberne, fordi mange indvandrere ikke ønsker eller kan assimileres ind i værtslandenes nation (se også integration).

Eksempler på statsdannelser

Der er mange flydende overgange mellem begreberne, så det er formålstjenligt at belyse disse med en række eksempler.

Den dansk-norsk-slesvig-holstenske helstat

Mens den dansk-norsk-slesvig-holstenske helstat indtil 1814 eksisterede, bestod den af det danske folk, det norske folk og en del af det tyske folk. Det danske folk boede hovedsageligt i det daværende kongerige Danmark og i den nordlige del af hertugdømmet Slesvig, og det norske folk boede hovedsageligt i kongeriget Norge, mens en del af det tyske folk hovedsageligt boede i den sydlige del af hertugdømmet Slesvig samt i hertugdømmet Holsten. Dertil kom folkene i de norske bilande i Nordatlanten. Der var imidlertid tale om én og kun én stat, der regeredes af én fyrste. I Danmark og Norge var han konge, og i de to hertugdømmer var han hertug. Han regerede sine danske og norske undersåtter – inkl. dem i de norske bilande i Nordatlanten – via "Danske Kancelli" og sine undersåtter i de to hertugdømmer via "Tyske Kancelli" – uagtet at indbyggerne i den nordlige del af hertugdømmet Slesvig overvejende var dansksprogede. Begge kancellier fik deres navne efter det sprog, de anvendte, og havde begge til huse i "Den røde Bygning" på Slotsholmen i København.

Fra helstat til nationalstat

Norge blev afstået til Sverige i 1814 (som kompensation fik den danske konge svensk Forpommern, som senere blev mageskiftet med Preussen til gengæld for Lauenborg), og da den resterende helstat efter nederlaget i 1864 måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg, blev Danmark en nationalstat, der kun omfattede ét folk – nemlig det danske folk. Efter genforeningen i 1920 indgik et lille tysk mindretal i Sønderjylland i den danske befolkning. Landet havde dengang nogle kolonier i Nordatlanten. Disse nåede deres nuværende status i flere faser. I 1944 blev Island en helt selvstændig stat, og i 1948 fik Færøerne hjemmestyre med eget lagting og landsstyre, og i 1979 fik Grønland det samme med eget landsting og landsstyre. Begge områder vælger 2 medlemmer til det danske folketing. I dag omfatter Det Danske Rige således Danmark, Færøerne og Grønland, og det er en slags forbundsstat – kaldet et rigsfællesskab – der omfatter det danske folk med et tysk mindretal, det færøske folk og det grønlandske folk. De fremmede folkedele er imidlertid så små, at Det Danske Rige må betragtes som en nationalstat.

Det Tyske Forbund

Den tyske folkedel i Slesvig, Holsten og Lauenborg følte sig knyttet til det øvrige tyske folk, der dengang beboede de mange tyske stater, der fra 1815 var medlem af Det Tyske Forbund, som var et statsforbund. Det eksisterede frem til 1871 – fra 1866 dog som det preussisk dominerede Nordtyske Forbund. Efter den preussisk-østrigske krig i 1866 blev Østrig udelukket fra Det Tyske Forbund, og Østrigs allierede under krigen blev simpelthen annekteret af Preussen. Det drejede sig om Hannover, Nassau, Kurhessen og den frie rigsstad Frankfurt am Main. Nogle af forbundets medlemmer var helstater, der også omfattede andre folk end det tyske, og i visse tilfælde var det kun den tyske del, der var medlem af statsforbundet. F.eks. var den polske del af kongeriget Preussen og den ungarske del af det Østrigske Kejserrige ikke medlemmer af Det Tyske Forbund. Holsten og Lauenborg var medlemmer af forbundet, men ikke Slesvig. Böhmen og Mähren havde både et tysk og en tjekkisk befolkningsdel, men disse to var både medlemmer af det østrigske kejserrige og Det Tyske Forbund.

Det Tysk-romerske Rige

Forgængeren for Det Tyske Forbund var det Tysk-romerske Rige, der egentlig hed Das heilige Römische Reich deutscher Nation, og som eksisterede fra 962 til 1806. De betydeligste tyske staters fyrster – herunder de såkaldte fyrstbiskopper – kårede (derfor "kurfyrster") en fællestysk konge, og han blev af paven i Rom, der gerne ville beskyttes af en mægtig, verdslig fyrste, kronet til tysk-romersk kejser og overtog den verdslige magt i Kirkestaten. Det Tysk-romerske Rige var blot et statsforbund, hvis enkelte medlemmer sågar kunne finde på at føre krig mod hinanden. Det omfattede også Østrig – det var et såkaldt "stortysk" rige – eller rettere: forbund. Man sagde dengang, at det hverken var et rige, romersk eller helligt! Det Tysk-romerske Rige blev opløst under Napoleonskrigene i 1806.

Det Tyske Kejserrige

Efterfølgeren for Det Tyske Forbund – fra 1866 Det Nordtyske Forbund – var Det Tyske Rige – kejserriget fra 1871 til 1918, men det omfattede ikke Østrig – det var et såkaldt "lilletysk" rige. Den preussiske konge blev udråbt til tysk kejser, og stod som sådan over de øvrige tyske fyrster, men det nye tyske kejserrige havde mange fælles funktioner – f.eks. de væbnede styrker, udenrigspolitik, pengevæsen og højesteret – og var derfor en forbundsstat med en central regering, der bestod af delstater med et vist selvstyre og egen fyrste. Den lovgivende forsamling for riget var rigsdagen, og de lovgivende forsamlinger for delstaterne var landdagene. De gamle hertugdømmer i den danske helstat, Slesvig, Holsten og Lauenborg var blevet erobret af Preussen og Østrig i 1864 og var i 1866 blevet indlemmet som provinser i kongeriget Preussen og indgik som sådanne i det tyske kejserrige. De dansktalende og dansksindede indbyggere i Slesvig blev således borgere i den preussiske delstat i det tyske kejserrige, men de følte sig også knyttet til det danske folk. På samme måde var indbyggerne i den vestlige del af Polen og indbyggerne i Elsass-Lothringen ikke en del af det tyske folk, og man kan derfor ikke sige, at det tyske kejserrige før Første Verdenskrig var en nationalstat. Der var betydelige nationale mindretal inden for riget.

Mindretallene ved den dansk-tyske grænse

Efter folkeafstemningerne i Slesvig i 1920 blev dette delt ved den nuværende dansk-tyske grænse i det tyske Schleswig og det danske Sønderjylland. Derved aftog mindretalsproblemerne, men der var stadig indbyggere i Schleswig, som var borgere i Tyskland, men som også følte sig knyttet til det danske folk. De kaldte landsdelen for Sydslesvig. På samme måde var der mennesker i Sønderjylland, der var borgere i Danmark, men som også følte sig knyttet til det tyske folk. De kaldte Sønderjylland for Nordslesvig – på tysk Nordschleswig.

Weimarrepublik og Nazirige

Det Tyske Rige blev efter Første Verdenskrig i 1918 til en republik, og udover Nordslesvig måtte det afstå Elsass-Lothringen og områderne i det vestlige Polen. Riget – fra 1933 Naziriget eller "Det Tredje Rige" – var frem til Anden Verdenskrigs udbrud i 1939 en nationalstat, da det kun husede ubetydelige mindretal. Naziriget var en central enhedsstat. De tidligere delstater var frataget ethvert selvstyre og var reduceret til administrative enheder. I 1938 indlemmedes Østrig – det blev til Ostmark – i "Det Tredje Rige", som derfor atter kunne kalde sig et "stortysk" rige. Den bombastiske betegnelse "stortysk" er altså ikke – som mange tror – en nazistisk opfindelse. Naziriget brød sammen i 1945, og Tyskland og Østrig styredes frem til 1949 af besættelsesmagterne.

Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik

Den nye vesttyske forbundsstat blev grundlagt i 1949. Den kom til at hedde Forbundsrepublikken Tyskland (BRD), og blev udvidet ved den tyske genforening i 1990, da områderne i den sovjetisk dominerede Tyske Demokratiske Republik (DDR) blev optaget som nye delstater i BRD. DDR var i lighed med Naziriget en central enhedsstat. Forbundsrepublikken Tyskland omfatter i dag 16 delstater, hvoraf 3 er bystater. Den har kun få nationale mindretal og må derfor betegnes som en nationalstat. Det samme gælder Østrig, der både er en forbundsstat og en nationalstat med kun få og ubetydelige nationale mindretal – f.eks. Kärntenslovenierne.

Andre eksempler på forbundsstater

Andre eksempler på forbundsstater er USA, Canada og Australien. At medlemmerne af forbundsstaten USA kalder sig States, skal man ikke lade sig forvirre af. De er rettelig delstater eller provinser, og den sidstnævnte betegnelse anvendes da også i Canada og Australien. I alle tre forbundsstater har delstaterne eller provinserne et udpræget selvstyre, men der er i enhver forbundsstat altid politisk uenighed om fordelingen af magt og kompetence mellem forbundsstaternes centrale regeringer og delstaternes regeringer. I USA går det ene store parti (Demokraterne) ind for mere magt til forbundsregeringen i Washington DC, hvorimod det andet store parti (Republikanerne) går ind for det modsatte. Alle tre forbundsstater er udprægede indvandrerlande. Om de kan betegnes som nationalstater i den europæiske betydning er tvivlsomt, men at man for USA's vedkommende i dag godt kan tale om et amerikansk folk og en amerikansk nation er hævet over al tvivl. Dette forhold kan imidlertid ændre sig, hvis den store indvandring fra Latinamerika, Østasien og Mellemøsten fortsætter, da de nye indvandrere ofte ønsker at bevare deres sprog og sædvaner og at bosætte sig sammen med deres racefæller og landsmænd. Dette var ikke tilfældet med den tidlige indvandring fra Nord- og Vesteuropa og kun til en vis grad tilfældet med den noget senere indvandring fra Syd- og Østeuropa. Man taler om, at USA for tiden ændrer sig fra at være en folkelig smeltedigel til et folkeligt kludetæppe. Det forenede Kongerige eller UK (England, Wales, Skotland og Nordirland) samt Spanien og Italien er forbundsstater med visse problemer – f.eks. med selvstændighedsbevægelserne i Skotland, Baskerlandet, Catalonien og Lombardiet. UK og Spanien bebos hver for sig af flere folk såsom englændere, walisere, skotter, baskere, catalanere, castilianere, andalusiere m.v. og er altså ikke nationalstater. Derimod må Italien betegnes som en nationalstat med et østrigsk mindretal i Sydtyrol.

Hvad med Frankrig?

Frankrig vil helst opfatte sig selv som en nationalstat. Derfor fortrænges det forhold, at der inden for staten findes mange mindretal – f.eks. korsikanere, italienere, bretonere, alsacere, lorrainere, flamlændere, catalanere, baskere og provencalere. Langt op i det 20. århundrede blev mindretallene søgt forfransket og i et vist omfang undertrykt.

Den Europæiske Union

EU er en besynderlig blanding af et statsforbund og en forbundsstat. Ordet "forfatningstraktat" er et slående udtryk for forvirringen – et statsforbund bygger på en traktat mellem forbundets medlemmer, mens en forbundsstat har en forfatning.

Se også

- amt, kommune, region, kongerige,
- baroni, grevskab, herred, len,
- delstat, føderation, kronkoloni, koloni, protektorat, territorium,
- imperium, land, nation, rige, samfund,
- embedsstat, hofstat

Litteratur

Statsteori

Historisk

- Platon (427 f.Kr.-347 f.Kr.): Staten
- Thomas More (1478-1535): Utopia (udkommet i 1516)
- Niccoló Macchiavelli (1469-1527): Fyrsten (udkommet i 1532)
- Thomas Hobbes (1588-1679): Leviathan (udkommet i 1651)
- Jean-Jacques Rousseau (1712-1778): Du Contrat social (udkommet i 1762)
- USA's forfatning (1789)
- Karl Marx og Friedrich Engels: Det kommunistiske manifest (udkommet i 1848)
- Mikhail Bakunin (1814-1876): Gud og staten (udkommet i 1871) Kategori:Menneskesamfund ja:国家

Neoattycyzm

Neoattycyzm – styl w architekturze i rzeźbie starożytnego Rzymu występujący od I w. p.n.e. do II w. n.e. Nazwa nawiązuje do Aten a ściślej do Attyki, gdzie rozpoczęto kopiowanie dzieł greckich mistrzów (np. Fidiasza). Kolejne ośrodki sztuki neoattyckiej powstawały w innych miastach Azji Mniejszej oraz w Italii. Określenie stosowano do dzieł naśladujących elementy sztuki starożytnej Grecji. Kategoria:Sztuka starożytnego Rzymu Kategoria:Historia architektury

Parkiet spielautomaten gry zr�czno�ciowe hmb zycie

:: RELATED NEWS ::

1944
1943 1945

Fechos

- -

Nacencies

- 19 de xunu - Chico Buarque, músicu y escritor brasileñu.

Muertes

- - Category:Sieglu XX ja:1944年<

1945
1944 1946

Fechos

- 17 de xineru - Los soviéticos ocupen Varsovia.

Nacencies

- 6 de mayu - Xosé Lluis García Arias, filólogu asturianu.

Muertes

- 11 d'avientu - Charles Fabry, físicu fran

1946
1945 1947 Abreviatures ° : fecha de nacencia † : fecha de la muerte

Fechos

- 11 d'avientu - Les Naciones Uníes creen la Unicef.

Nacencies

- 6 de xineru - Roger Keith Barret, músicu inglés, cofundador del grupu

1947
1946 1948 Abreviatures ° : fecha de nacencia † : fecha de la muerte

Fechos

- -

Nacencies

- 8 de xineru - Londres: David Robert Jones, conocíu como David Bowie, cantante británicu.
- 11 d'avientu - 1947 1949 Abreviatures ° : fecha de nacencia † : fecha de la muerte

Fechos

- 10 d'avientu - La ONU asoleya la Declaración Universal de los Drechos Humanos.

Nacencies

- -

Muertes

- 30

1949
1948 1950 Abreviatures ° : fecha de nacencia † : fecha de la muerte

Fechos

- 23 de mayu - Fundación de la República Federal Alemana.

Nacencies

- 1 de febreru - Xuan Xosé Sánchez Vicente, políticu, escritor y ensayista asturianu.
- 1949 1951

Fechos

- -

Nacencies

- -

Muertes

- 21 de xineru - George Orwell, escritor británicu. Category:Sieglu XX

1951
1950 1952

Fechos

- -

Nacencies

- 24 d'agostu - Orson Scott Card, escritor estaunidense de ciencia ficción.

Muertes

- - Category:Sieglu XX

1952
1951 1953

Fechos

- -

Nacencies

- -

Muertes

- - Category:Sieglu XX ja:1952年 ko:1952년

1953
1952 1954

Fechos

- -

Geografi

Metoder

Fysisk geografi

Kulturgeografi

Historisk geografi

Byplanlægning og regional planlægning

Se også

Eksterne henvisninger

Jorden

Kredsløb om solen

Fysiske egenskaber

Atmosfære

Struktur

Jordens Indre

Indre varme

Struktur

Se også

Kilder/referencer

Eksterne henvisninger

Landkort

Eksterne henvisninger

Biologi

Biologiens historie

Personer med væsentlig indflydelse på biologiens historie

Se også

Eksterne adresser

Fysik

Centrale teorier

Foreslåede teorier

Begreber

Tabeller

Historie

Beslægtede områder

Uløste problemer

Eksterne henvisninger

Navigation

Se også

Jordens atmosfære

Atmosfærens virkning

Atmosfærens opbygning

Atmosfærens kemi

Kilder

Se også

Eksterne henvisninger

Radiofoni og ionosfæren

By

Byernes fremvækst i Danmark

Se også

Eksterne henvisninger

Kontinent

Verdensdel

Kontinent

Se også

Bugt

Se også

Lagune

Se også

Kilder/henvisninger

Bjergkæde

Bjergkæder

Eksterne henvisninger

Økologi

Se også

Eksterne henvisninger

Jord

Se også

Menneske

Mennesket i tal

Kriterier adskillelse mellem dyr og mennesker

Følelser

Værktøj

Abstrakt tænkning

Sprog

Lang barndom

Tobenet gang

Stor hjerne

Nærmeste slægtninge

Menstruation

Kristendom

Mytologi