Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Glødelampe

Glødelampe

En modstand der afgiver lidt lys - glødepæren

En glødepære eller en glødelampe er faktisk en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500°C). Glødepærer omdanner elektrisk energi til elektromagnetisk energi. Den er derfor en transducer. Noget af den elektromagnetisk energi er synligt lys - ca. 3%. Resten er infrarød (IR) varmeenergi. Glødetråden er lavet af et stof som er elektrisk ledende og som kan tåle høje temperaturer; f.eks. grundstoffet wolfram (eng.tungsten). Glødetråden er indesluttet i en glaskolbe, der er pumpet delvis lufttom og fyldt med en inaktiv gasart som f.eks. Argon.

Glødepærevarianten - halogenpæren

En halogenpære eller en halogenlampe kan klare lidt højere glødetrådstemperatur og den afgiver op til 6% lys af den tilførte elektriske effekt.

Tidligere elektriske pærer

Elektrisk belysning var kendt før glødelampen, men det var den skærende lysbuelampe, der tillige var besværlig at have med at gøre, da dens kulelektroder gradvis blev ædt op af lysbuen.

Historisk

lysbue Glødelampen blev udviklet af flere opfindere i sidste halvdel af 1800-tallet, men det store problem var glødetrådens levetid. Man anvendte forskellige former for kultråde. Et tidligere patent blev opkøbt af Thomas Alva Edison og forbedret til en betydelig længere levetid ved at anvende metaltråde. Edison udtog adskillige patenter på glødelamper og tilbehør til disse, og var den første, der indlagde elektricitet i en lille bydel (på Manhattan i New York) med gadelygter og tilhørende elværk.

Sokkeltyper

Glødetrådens to ender føres ud gennem glaskolben til dens sokkel, der passer i en tilhørende fatning. Disse udformes på mange måder:
- bajonetfatning
- gevindfatning
  - E10-gevind (mignonfatning)
  - E14-gevind
  - E26-gevind
  - E27-gevind
- Pinollampe
- Telefonlampe

Glødepærevarianter

Glødelampen fremstilles i mange varianter - i spændinger fra ca. 1 volt til flere hundrede volt, og med en optagen effekt fra få milliwatt til flere kilowatt. Fælles for alle glødelamper er den ringe effektivitet, da langt størsteparten af energien omsættes til varme. Et andet minus ved glødelampen er at tråden på et vist tidspunkt brænder over. Det skyldes det forhold, at det tyndeste sted på tråden har den største elektriske modstand, og dermed afsættes der mere effekt lige der, så tråden bliver varmere, så der fordamper mere materiale, så den bliver tyndere osv... En del af denne fordampningseffekt forhindres i halogenlamperne, hvor glaskolben er fyldt med en passiv luftart. Det er så muligt at dimensionere glødetråden til en højere temperatur med større lysudbytte som følge. Af andre lampetyper findes:
- lysbuelamper
- lysdioder
- lysstofrør
- neonrør
- sparepærer

Eksterne henvisninger


- [http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=223155 25. december 2004, dr.dk: Risø og dansk firma udvikler superpære] Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer ja:電球

Elektrisk modstand (elektronisk komponent)

Kort forklaring

Den fysiske elektroniske komponent en elektrisk modstand er designet til at have en elektrisk modstand (fysisk størrelse i ohm), som er uafhængig af den elektriske strøm igennem modstanden og dens temperatur. Den fysiske komponent er påstemplet eller farvekodet med:
- Modstandens ohmske design mål - f.eks. 10 Kohm, 2,2 Kohm eller 82 ohm.
- Modstandens design tolerance - f.eks. ±5%, ±1% eller ±0,1%.
- Samt i visse tilfælde modstandens temperaturafhængighedsinterval - f.eks. ±100 ppm, ±50 ppm.... Herudover har en modstand følgende elektriske grænser:
- En modstand kan tåle en maksimal temperatur. Ved en omgivelsestemperatur på (20...25 °C) kan små modstande tåle en afsat effekt på f.eks. 0,25 watt eller 0,5 watt (laveffektmodstande).
- Almindelige laveffektmodstande kan normalt maksimalt tåle ca. 200 volt over sig.

Længere forklaring

Definition af ohmsk elektrisk modstand

En elektronisk komponent er ohmsk, hvis den har en elektrisk modstand (fysisk fænomen), som er uafhængig af den elektriske strøms størrelse igennem den og strømmens frekvens og retning.

Målekrav

Her er det underforstået at temperatur og andre fysiske størrelser, der måtte påvirke den elektriske modstand holdes konstant, mens den elektriske modstand måles.

Hvordan virker en modstand

En modstand omsætter elektrisk energi til elektromagnetisk energi f.eks. varme og evt. lys. En modstand opfører sig derfor som en transducer.

Modstandstyper

Modstande som er uafhængige af temperaturen

transducer De fleste anvendte elektriske modstande bliver designet til, at deres elektriske modstand i høj grad er uafhængig af alle fysiske almindeligt forekommende påvirkninger. De fleste modstande er lavet af kulstof (grafitfilm) eller metalfilm som er pålagt en porcelæn-cylinder/rør. grafit Modstande kan også være lavet af kantaltråd eller konstantantråd. Disse metal legeringer er designet til at være stort set uafhængige af temperaturen. Følgende elektriske apparater indeholder effektmodstande, der først og fremmest er designet til at afgive varme:
- Kaffemaskine
- Brødrister
- elektrisk-radiator, elradiator
- Dypkoger
- Vandkoger
- Espressomaskine
- Akvarievarmelegeme
- Varmetæppe
- Sædevarmer i f.eks. biler.
- Loddekolbe

Variable modstande

Loddekolbe Nogle modstande designes til at kunne have en variabel værdi, som funktion af drejning (potentiometer, trimmepotentiometer) eller forskydning (skydemodstand).

Temperaturafhængige modstande

Modstande, hvis elektriske modstand stiger med temperaturen, kaldes PTC (Positive Temperature Coefficient)-modstande. Der findes også NTC (Negative Temperature Coefficient)-modstande, hvis modstand falder med temperaturen.

Lysafhængige modstande

Modstande, hvis elektriske modstand er afhængig af belysning kaldes en LDR (Light Dependent Resistor)-modstand. LDR-modstande bliver designet til at reagere på lys i forskellige intervaller af det elektromagnetiske spektrum.

En modstand der afgiver lidt lys - glødepære

En glødepære eller en glødelampe er faktisk en modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500°C). Glødepærer omdanner elektrisk energi til elektromagnetisk energi. Noget af den elektromagnetisk energi er synligt lys - ca.3%. Resten er infrarød (IR) varme energi. Glødetråden er lavet af et stof som er elektrisk ledende og som kan tåle høje temperaturer; f.eks. grundstoffet wolfram (eng.tungsten). En halogenpære kan klare lidt højere glødetrådstemperatur og den afgiver op til 6% lys af den tilførte elektriske effekt.

Se også


- elektricitet, Elektrisk modstand (fysisk fænomen), Ohms lov

Eksterne henvisninger


- [http://home1.inet.tele.dk/ehh/elektronik/farvekode/farvekode.htm International Farvekode for Modstande], [http://home1.inet.tele.dk/ehh/elektronik/elektronik.htm Elektronik HjemmeSiden]
- [http://home1.inet.tele.dk/ehh/elektronik/formel/ohm/ohmslov.htm Elektronik HjemmeSiden: Ohm's lov; Online beregning]
- [http://tkhifi.homepage.dk/ohmslov/ohmslov.html Lidt om Ohm's lov og tal]
- [http://www.okaphone.nl/calc/modstand.shtml Hvordan var det man brugte farverne på modstandene? Sådan her...] Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer ja:抵抗器 ko:저항기 th:ตัวต้านทาน

Elektromagnetisk stråling

Elektromagnetisk stråling kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed og som formidler energi fra et sted til et andet. Lys er en form af elektromagnetisk stråling. Det teoretiske studium af elektromagnetisk stråling kaldes elektrodynamik og er et underemne af elektromagnetisme. Enhver elektrisk ladning som accelereres, udsender elektromagnetisk stråling. Når enhver ikke-ohmsk-afsluttet elektrisk ledning (eller andet ledende objekt som f.eks. en radioantenne) leder vekselstrømsenergi, udstråles elektromagnetisk stråling med samme fase og frekvens som vekselstrømmens. Afhængigt af omstændighederne, kan elektromagnetisk stråling opføre sig som bølger eller som partikler. Som en bølge karakteriseres elektromagnetisk stråling ved en hastighed, amplitude og frekvens (evt. bølgelængde). Når elektromagnetisk stråling betragtes som partikler, også kendt som fotoner, har hver foton en energi, som er relateret til bølgens frekvens og den er givet ved Plancks relation: E = hν, hvor
- E er fotonens energi.
- h er Plancks konstant: 6,626 × 10-34 J
- s.
- ν er bølgens frekvens. Senere opdaterede Albert Einstein denne formel til Efoton = hν. Generelt klassificeres elektromagnetisk stråling ved sin frekvens (bølgelængde) i: radio, mikrobølger, infrarødt lys, synligt lys, ultraviolet lys, røntgen- og gammastråler. Den detaljerede klassifikation er i artiklen: det elektromagnetiske spektrum.

Se også


- solenergi, X-enhed

Eksterne henvisninger


- [http://www.altair.org/ Exploring the electromagnetic spectrums] Kategori:Fysik ja:電磁波 ko:전자기파

Lys

For andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning ---- Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.

Lysets egenskaber

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering. Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens. Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:
farve bølgelængdeinterval (målt i vakuum) frekvensinterval
rød ~ 625-740 nm ~ 480-405 THz
orange ~ 590-625 nm ~ 510-480 THz
gul ~ 565-590 nm ~ 530-510 THz
grøn ~ 520-565 nm ~ 580-530 THz
cyan ~ 500-520 nm ~ 600-580 THz
blå ~ 450-500 nm ~ 670-600 THz
indigo ~ 430-450 nm ~ 700-670 THz
violet ~ 380-430 nm ~ 790-700 THz
Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR. Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c: c = 299.792.458 meter per sekund. Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret. Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.

Måling af lys

Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)

Lyskilder


- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
  - glødelamper
  - Solens lys
  - glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
  - laser og maser (stimuleret emission)
  - lysdiode
  - gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
  - flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
  - cyklotronstråling
  - Bremsstrahlung-stråling
  - Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
  - katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation

Kilder


- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756

Se også


- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger


- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..." Kategori:Fysik Kategori:Elektromagnetisk spektrum Kategori:Økologi ja:光 ko:빛 ms:Cahaya simple:Light th:แสง

Wolfram

Wolfram er et grundstof der på visse sprog kaldes tungsten. Symbol i det periodiske system: W. det periodiske system Wolfram er et hårdt metal, beslægtet med krom, molybdæn og uran. Grundstoffet findes blandt andet i Kina, Colorado, Argentina og Portugal. Det har det højeste smeltepunkt af alle metaller og anvendes til glødetråde i ellamper og radiorør. Det er også korrosionsbestandigt og bruges i legeringer. Anvendes også til tig-svejsning
- Atm.: 183,85
- grundstof nr. 74
- valens: 2, 3, 4, 5 og 6
- Smeltepunkt: 3410°C
- Kogepunkt: 5900°C
- Massefylde: 19300 kg/m3
- CAS-nummer: 7440-33-7. Kategori:Grundstoffer ja:タングステン th:ทังสเตน

Argon

Argon er et grundstof (Ædelgas) med atomnummer 18 i det periodiske system. Symbol Ar. center Udgør ca. 1% af jordens atmosfære. Bruges bl.a. til svejsning og som isoleringsgas til dykning. Kategori:Grundstoffer ja:アルゴン ko:아르곤 ms:Argon simple:Argon th:อาร์กอน

Lysbue

Lysbue - Lysbuelampen Homphrey Davy opfandt det omkring 1810 Virkede ved at sende elektriskstrøm fra et batteri igennem 2000 pladepar gennem to tilspidsede trækulsstænger der berørte hinanden, dette gav et kraftigt lys Ideelt til gadelys, men for kraftigt til private Ulemperne var det var for dyrt og det var svært at få det til at brænde konstant

Patent

__NOTOC__ Patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse. Patentsystemet har et dobbelt formål: Opfinderen får en tidsbegrænset eneret til opfindelsen, men til gengæld skal opfindelsen offentliggøres, så den nye teknik bliver kendt for alle. Et patent er altså ikke kun en rettighed for opfinderen - det er samtidig en omfattende beskrivelse af et teknisk problem og løsningen på det, som er frit tilgængelig. Patent opnås ved en formaliseret registreringsprocedure, der kan være langvarig. Der er tre hovedbetingelser for, at en opfindelse kan patenteres. Opfindelsen skal være ny, have opfindelseshøjde og skal kunne udnyttes industrielt. Ved opfindelseshøjde forstås, at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra, hvad der er kendt teknik (state of the art). Opnås der en patentbeskyttelse, kan opfinderen forbyde andre at udnytte opfindelsen i 20 år fra indleveringen af ansøgningen. Når patentet er opnået kan dets gyldighed prøves i retten og ved en såkaldt administrativ omprøvning.

Internationalt patent

Patent er som udgangspunkt en national beskyttelse. Et dansk patent beskytter kun mod handlinger, der sker i Danmark. Der findes en række internationale konventioner, der dels ensretter de forskellige landes patentlovgivning, dels gør opnåelse af patent i flere lande lettere. Der findes ikke et egentligt verdenspatent - patent skal opnås i hvert enkelt land. I Europa kan der dog udstedes et fælles patent med virkning for en række europæiske lande (ikke kun EU).

Alternativer til patent

I Danmark kan opfindelser beskyttes som brugsmodel i stedet for patent. Brugsmodelbeskyttelsen minder om patentbeskyttelsen, men er nemmere at opnå og varer kortere. Nogle virksomheder vælger at offentliggøre opfindelser, som de er kommet frem til under deres forskning, men som ikke har afgørende betydning. Når opfindelsen er offentliggjort, er den ikke længere ny, og så kan ingen (hverken virksomheden selv eller andre) tage patent på den. Dette kaldes patentprofylakse. Endelig kan man forsøge at hemmeligholde opfindelsen. Herved er opfindelsen beskyttet, så længe hemmeligholdelsen er effektiv - altså uden den tidsbegrænsning, der ligger i et patent.

Se også


- Softwarepatent
- Brugsmodel
- Immaterialret

Eksterne henvisninger


- [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]
- [http://www.epo.org/ Det Europæiske Patentkontor (EPO)] Kategori:Retsvidenskab Kategori:Immaterialret ja:特許 th:สิทธิบัตร

Thomas Alva Edison

Thomas Alva Edison (11. februar 1847 - 18. oktober, 1931) var en amerikansk opfinder og forretningsmand (opr. uddannet telegrafist) som udviklede en lang række vigtige forbrugsvarer. Blandt hans opfindelser var fonografen (1877), en forbedring af den elektriske glødelampe (1879) og diktafonen (1887). Edison, Thomas Edison, Thomas ja:トーマス・エジソン ms:Thomas Edison simple:Thomas Alva Edison th:โทมัส เอดิสัน

Elektricitet

Når elektroner flytter sig, fri af atomkernen, og når der er et nettoflow, kaldes dette flow for elektricitet (forkortelse el) eller en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan direkte måles med et elektrometer. Elektrisk strøm kan direkte måles med et galvanometer (amperemeter). Såkaldt "statisk elektricitet" er ikke en elektronstrøm. Det kaldes mere korrekt for "statisk ladning". Det skyldes et overskud eller underskud af elektroner i forhold til positive kernepartikler (protoner):
- Når der er et overskud af elektroner, siges objektet at være "negativt ladet".
- Når der er et underskud af elektroner, siges objektet at være "positivt ladet".
- Når antallet af elektroner og antallet af protoner er ens, siges objektet at være "elektrisk neutralt". Elektriske fænomener i naturen:
- Lyn
- Kuglelyn. Sandsynligvis induceret af elektricitet.
- Mange dyr som f.eks. næbdyret, hajer og maller er følsomme og har derfor en sans for elektriske felter. Denne sans anvendes til at finde byttedyr.
- Bioelektricitet. Nogle dyr kan også generere et stærkt elektrisk felt som f.eks. elektriske ål, Den afrikanske elektriske malle (Malapterurus electricus), elrokke. Elektricitet kan f.eks. genereres ved hjælp af følgende transducere: Elektrokemiske:
- akkumulatorcelle
- battericelle
- brændselscelle Elektromekaniske:
- dynamo
- piezoelektrisk keramik. Visse elektroniske lightere.
- piezoelektrisk kvarts
- Van de Graaff generator ([http://en.wikipedia.org/wiki/Van_de_Graaff_generator Van de Graaff generator]) Elektroakustiske:
- grammofon pick-up
- hydrofon
- højttaler
- mikrofon Elektromagnetiske (baseret primært på den fotoelektriske effekt):
- lysdiode. En lysdiode kan faktisk virke som en lille solcelle.
- radioantenne
- solcelle Elektrotermiske:
- Peltier element

Se også


- Elektronik
- energi
- Superleder
- Magnetisme
- Elektricitetens historie i Danmark

Eksterne henvisninger


- [http://www2000139.thinkquest.dk/ Thinkquest: elektricitet] Kategori:Fysik Kategori:Elektricitet Kategori:DK5 53.8 ja:電気 ko:전기 simple:Electricity

New York

New York
Billede:us-ny.jpg Billede:NewYorkstateseal.jpg
(New Yorks flag)
Statens kælenavn: Empire State

Hovedstad Albany
Areal
 - totalt
 - land
 - vand
 - % vand
141.205 km²
122.409 km²
18.795 km²
13,3%
Befolkning
 - totalt (2000)
 - befolkningstæthed		 Nummer 3
18.976.457
134/km²
Indtrædelse i unionen
 - som nummer
 - dato
11
25. juli, 1788
Tidszone Østlig: UTC-5/-4
Breddegrad
Længdegrad 		40°29'40"N til 45°0'42"N
71°47'25"W til 79°45'54"W
Bredde
Længde
Højde over havet
 - højest
 - middel
 - lavest 		455 km
530 km
 
1.629 meter
305 meter
0 meter
: Alternativ betydning: New York City New York er en delstat i det nordøstlige USA. New Yorks største by hedder også New York, som anvendes i daglig tale, byen er også kendt som New York City for at kunne skelnes fra delstaten. Delstaten New York har omkring 19 millioner indbyggere, hvilket gør den til den tredjestørste i USA.

Historie

New York koloniseredes i begyndelsen af 1600-tallet af hollændere og blev overtaget af englænderne i 1660'erne. New York var en af de tretten kolonier, som begyndte USA's uafhængighedskrig.

Byer


- Albany
- Binghamton
- Buffalo
- Elmira
- New York City
- Rochester
- Schenectady
- Syracuse
- Utica
- Yonkers

Øvrige steder


- Adirondack-bjergene
- Amsterdam
- Hyde Park
- Poughkeepsie
- Kingston
- West Point
- Woodstock

Seværdigheder


- Niagaravandfaldet
- Hyde Park Franklin D. Roosevelts hjem Kategori:Delstater i USA ja:ニューヨーク州 simple:New York

Spænding

Elektrisk spænding

Volt

Volt (V) er en måleenhed for den elektriske spænding. Volt er opkaldt efter den italienske fysiker Alessandro Volta. Volt er defineret som det elektriske potentiale over en leder med en strøm på en ampere (A) der bruger en watt (W). Volt er en SI-enhed afledt af enhederne for energi (J for joule) og elektrisk ladning (C for coulomb). : \mathrm=\frac =\frac =\frac Kategori:Afledte SI-enheder ja:ボルト (単位) ko:볼트 th:โวลต์

Effekt (fysik)

Effekt er et udtryk for belastning. Effekt er ikke noget, der kan forbruges. Effekt bliver almindeligvis målt i den afledte SI-enhed watt. Hestekræfter, HK, er også en måleenhed for effekt. Udover watt kan effekt f.eks. opgives i følgende enheder: J/s, A
- V, Nm/s, kWh/h.

Fysisk effekt generelt (Mekanisk, atomar og elektrisk...)

Effekt er bl.a. defineret som energiændring per tidsenhed. 1 W = 1 J/(1 s), hvor den ændrede energi er 1 joule (J) over et tidsinterval på 1 sekund (s). 1 watt her er den gennemsnitlige effekt over det angivne 1 sekunds tidsinterval. Vi har ingen viden om effekten i mindre tidsintervaller eller tider, medmindre vi har energien målt i flere intervaller eller har energien målt kontinuert som funktion af tiden. Faktisk er det et specialtilfælde af matematisk differentiering med hensyn til tid. Den "rigtige" formel for effekt med energi og tid er: :P(t)=\frac hvor
- P(t) er effekten i (watt, W) som funktion af tiden t.
- E(t) er energien i (joule, J) som funktion af tiden t.
- t er tiden i (sekunder, s).

Effekt i elektriske kredsløb

Effekt er også defineret som jævnspænding gange jævnstrøm, hvor effekt, spænding og strøm er øjebliksværdier eller middelværdier: :P=U\times I hvor
- P er øjeblikseffekten i (watt, W)
- U er øjebliksspændingen i (volt, V)
- I er øjebliksstrømmen i (ampere, A). Effekt af sinusformet vekselspænding gange vekselstrøm, hvor effekten og måleværdierne af spænding og strøm er root mean square (RMS): :P=U\times I\times cos(phi). hvor
- P er middeleffekten i (watt, W)
- U er root mean square (RMS)-spændingen i (volt, V)
- I er root mean square (RMS)-strømmen i (ampere, A).
- Phi er fasevinklen mellem spænding og strøm sinusfunktionerne. Effekt af 2 funktioner; vekselspænding gange vekselstrøm og hvor resultatet er en funktion for effekten: :P=U\times I, P, U, I er komplekse funktioner. hvor
- P er effekten i (watt, W)
- U er spændingen i (volt, V)
- I er strømmen i (ampere, A). Kategori:Klassisk mekanik ja:仕事率 ms:Kuasa (fizik)

Milliwatt

Effekt er et udtryk for belastning. Effekt er ikke noget, der kan forbruges. Effekt bliver almindeligvis målt i den afledte SI-enhed watt. Hestekræfter, HK, er også en måleenhed for effekt. Udover watt kan effekt f.eks. opgives i følgende enheder: J/s, A
- V, Nm/s, kWh/h.

Fysisk effekt generelt (Mekanisk, atomar og elektrisk...)

Effekt er bl.a. defineret som energiændring per tidsenhed. 1 W = 1 J/(1 s), hvor den ændrede energi er 1 joule (J) over et tidsinterval på 1 sekund (s). 1 watt her er den gennemsnitlige effekt over det angivne 1 sekunds tidsinterval. Vi har ingen viden om effekten i mindre tidsintervaller eller tider, medmindre vi har energien målt i flere intervaller eller har energien målt kontinuert som funktion af tiden. Faktisk er det et specialtilfælde af matematisk differentiering med hensyn til tid. Den "rigtige" formel for effekt med energi og tid er: :P(t)=\frac hvor
- P(t) er effekten i (watt, W) som funktion af tiden t.
- E(t) er energien i (joule, J) som funktion af tiden t.
- t er tiden i (sekunder, s).

Effekt i elektriske kredsløb

Effekt er også defineret som jævnspænding gange jævnstrøm, hvor effekt, spænding og strøm er øjebliksværdier eller middelværdier: :P=U\times I hvor
- P er øjeblikseffekten i (watt, W)
- U er øjebliksspændingen i (volt, V)
- I er øjebliksstrømmen i (ampere, A). Effekt af sinusformet vekselspænding gange vekselstrøm, hvor effekten og måleværdierne af spænding og strøm er root mean square (RMS): :P=U\times I\times cos(phi). hvor
- P er middeleffekten i (watt, W)
- U er root mean square (RMS)-spændingen i (volt, V)
- I er root mean square (RMS)-strømmen i (ampere, A).
- Phi er fasevinklen mellem spænding og strøm sinusfunktionerne. Effekt af 2 funktioner; vekselspænding gange vekselstrøm og hvor resultatet er en funktion for effekten: :P=U\times I, P, U, I er komplekse funktioner. hvor
- P er effekten i (watt, W)
- U er spændingen i (volt, V)
- I er strømmen i (ampere, A). Kategori:Klassisk mekanik ja:仕事率 ms:Kuasa (fizik)

Energi

Energi kommer fra græsk εν = "i" og εργον = "arbejde". Begrebet energi betyder i hverdagssproget både legemlig og åndelig kraft, eller vitalitet. I fysikken er energi en betegnelse for evnen til at udføre arbejde. Den kan f.eks. opgives i den afledte SI-enhed joule (J). En anden lidt ældre energienhed er kalorie. Elektrisk energi leveret fra elkraftværkerne måles i (kilo)watt-timer (Wh eller kWh). Én kWh er 3,6 MJ, da ét wattsekund (Ws) per definition er lig 1 joule. Det kræver samme energi at hejse en spand vand op af en brønd, hvad enten man hejser spanden hurtigt eller langsomt op. Derfor er effekt somme tider et nyttigt begreb. Effekt er lig energi per tidsenhed og måles i watt. Energi kan lagres til senere brug. Se f.eks. energilagring.

Kort om Energi


- Energi er evnen til at udføre arbejde eller lave varme.
- Energi kan ændres fra en form til en anden men aldrig forsvinde.
- Energien i universet er konstant. ----

Definition

Fra et fysisk synspunkt indeholder (eller lagrer) ethvert virkeligt system en mængde, som man kalder energi. Man kan ikke forestille sig energi som en fast enhed, og det er bedst at betragte den som noget, der gør det muligt at lave forudberegninger. Energi er en måde at beskrive et legemes tilstand på, den såkaldte tilstandsstørrelse. Med tilstand kan der menes både temperatur, form, beliggenhed, bevægelsestilstand osv. Når legemet bliver udsat for et arbejde, stiger dets energi, men udretter legemet selv et arbejde, mindskes dets energi. Her fremkalder arbejdet altså en tilstandsændring f.eks. i form af en temperatur-, form-, placerings- eller hastighedsændring. Energi kan hverken skabes eller fjernes i fysiske processer, men kun omdannes til andre energityper, og arbejde findes ikke i et hvilende system. Energi er knyttet til beregning af, hvor meget arbejde et fysisk system kan bringes til at udføre. Det kræver energi at arbejde, og derfor begrænser energibeholdningen i et system den mængde arbejde, som systemet kunne tænkes at udføre. Det bør bemærkes, at det ikke er al energien i et system, der er opbevaret på en måde, så det kan udføre arbejde. Derfor kan det i praksis være en meget mere begrænset mængde energi, der er til rådighed, end den totale mængde i systemet. Energibegrebet gør det også muligt at lave tværfaglige forudberegninger. Hvis man f.eks. antager, at man er i et lukket system (dvs. i et system, hvor loven om energiens konstans gælder), kan man forudsige hvor hurtigt et hvilende legeme kan bringes til at bevæge sig, hvis en præcis mængde varme blev fuldstændig omdannet til bevægelse i legemet (Altså: hvor langt vil kanonkuglen nå ud, når man bruget 1 kg krudtladning?) Tilsvarende kan man beregne, hvor meget varme der vil komme ud af at ophæve nogle bestemte, kemiske bindinger. (Altså: hvor meget varme vil det give, hvis gæren slår 100 g sukker i stykker?)

Formler


- E = m \cdot g \cdot h Beliggenhedsenergi er lig med masse gange tyngdeacceleration gange højde.
- E = U \cdot I \cdot tElektrisk energi er lig med spænding gange strømstyrke gange tid
- E = m \cdot c^2 Energien i en partikel er lig med masse gange lystets hastighed i 2.
- E = h \cdot \nu Kvanteenergi er lig med det Planckske virkningskvant gange frekvensen (betegnes med det græske bogstav "nu") SI-enheden for bade energi og arbejde er joule (J). Den er opkaldt efter James Prescott Joule til ære for hans eksperimenter over forholdet mellem mekanik og varme. I lidt mere simple begreber er 1 joule lig med 1 newton meter, eller udtrykt i grundlæggende SI-enheder: 1 J = 1 kg m2/s2. I cgs-enheder er 1 erg = 1 g cm2/s2.

Energiformer

Energi kan omdannes til forskellige typer. Man skelner mellem følgende:
- Mekanisk energi
  - Bevægelsesenergi: Energi, som befinder sig i en genstand, der er i bevægelse (i forhold til et miljø, der bevæger sig anderledes). Bevægelsesenergi er den energiform, som er knyttet til legemers bevægelse. (Altså: hvor meget mere energi er der i en bil, der kører 60 km/t end i en, der overholder trafikbestemmelserne?)
  - Potentiel energi: Energien i en genstand, der befinder sig i et potentiale, f.eks. Jordens tyngdefelt. Potentiel energi er energi, der er knyttet til muligheden for at overgå til en lavere energitilstand. En masse, der bliver sluppet over jorden, har en potentiel energi, der skyldes at trækket fra jordens tyngdekraft omsættes til bevægelsesenergi. (Altså: hvor dybt skal vandet være, hvis jeg vil overleve at lave hovedspring fra 3 m højde?)
- Elektrisk energi F.eks. en elektron i et elektrisk felt.
- Kemisk energi: Egentlig potentiel energi på det atomare plan. Under kemiske reaktioner bliver denne energi forvandlet til andre. Kemisk energi er egentlig en form for potential energi, der hænger sammen med danne eller bride kemiske bindinger. (Altså: hvor meget sukker kan planten danne, når den har opfanget 10 fotoner i bølgelængden 470 nm?)
- Strålingsenergi: Potentiel energi på det subatomare plan. Se elektromagnetisk stråling.
- Varmeenergi (begrebet termisk energi er bedre, for varme er en processtørrelse, mens energi er en tilstandstørrelse): Bevægelse hos molekyler og atomer i alle stoffer ud over den temperaturgivne, termiske energi. Varme er knyttet til den indre bevægelsesenergi i en masse, ’’men den er ikke en egentlig energiform’’. Varmen har mere med arbejde at gøre, for den er et udtryk for energiskift. Når man siger, at varme repræsenterer et skift henviser præcist til den energi, så er udtrykket forbundet med den tilfældige bevægelse ved faseskift hos atomer og molekyler i en kendt masse. Den konstante mængde af varme og arbejde i et lukket system udtrykkes i termodynamikkens 1. lov. (Altså: når drinken bliver ved med at være 0 grader varm, så længe der er en stump af isterningen tilbage, så skyldes det energiforbruget ved vandmolekylernes overgang fra fast fase til flydende fase).

Masse

Efter Albert Einstein ved man, at masse og energi kann omveksles til hinanden efter den berømte formel: : E = m \cdot c^2 hvor c er lysets hastighed. Ligningen viser, at masse yder et bidrag til energien i et system. Når man ser bort fra kernespaltning ved fusionskraftværkerne, og de forskellige eksperimenter vedrørende kvantefysik, er masseforskellen i forbindelse med energiforandringer dog langt under målenøjagtigheden.

Energiforbrug i hverdagen


- Opvarmning som kemisk energi, der bliver forvandlet fra brændstoffets kemiske energi til termisk energi og frigivet fra systemet som varme.
- Elektrisk strøm som transporteret elektrisk energi.
- Brændstof som bærer af kemisk energi, der bruges til fremdrift efter forvandling til bl.a. bevægelsesenergi.

Energireserver

Fossile energistoffer


- Kul (Stenkul, Brunkul)
- Tørv
- Mineralolie
- Oliesand/Olieskifer
- Naturgas

Kerneenergi


- Uran
- Thorium

Vedvarende energikilder


- Bioenergi er kemisk energi
- Geotermisk energi er termisk energi
- Tidevandskraft er for det meste potentiel energi
- Solenergi er også strålingsenergi
- Vandkraft er for det meste potentiel energi
- Bølgeenergi er potentiel energi
- Vindenergi er bevægelsesenergi Alle stoffer har kemisk energi, som bliver forandret i de kemiske reaktioner.

Målestokke

De følgende opstillinger skal hjælpe til at få en fornemmelse af de størrelsesforhold i forbindelse med energi (værdierne er ikke nøjagtige): ; 100 J = 1 J = 1 Ws = 1Nm : potentiel energi, som bliver oplagret i et stykke chokolade (ca. 100 g), når man løfter det ca. 1 m. ; 2,5
- 106 J = 2500 kJ : et menneskes daglige energibehov. ; 3,6
- 106 J = 3600 kJ = 3600 kWs = 1kWh : Afregningsenhed for strøm/gas osv.

Se også

atomkraft brændselscelle bølgeenergi distribueret elproduktion dynamo dæmning elektricitet Entropi Enthalpi energilagring energioverførsel fotosyntese saltkraft solcelle solenergi solvarme Termodynamik tidevandsenergi transducer turbine vandkraft vandmølle vindenergi vindmølle

Eksterne henvisninger


- Robert P Crease, "What does energi really mean?", Physics World, July 2002
  - Online version: http://www.physicsweb.org/article/world/15/7/2
- [http://www.zero.no/fakta/20030216.php 16/02-2003, zero.no: De fornybare energikildene - Zero Emission Resource Organisation]
- http://www.energycamp.dk/

Litteratur


- Feynman, Richard. Six Easy Pieces: Essentials of Physics Explained by Its Most Brilliant Teacher. Helix Book. See the chapter "conservation of energi" for Feynman's explanation of what energi is, and how to think about it.
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756 Kategori:Fysik Kategori:Klassisk mekanik Kategori:Energi Kategori:Økologi ja:エネルギー ko:에너지 ms:Tenaga simple:Energy th:พลังงาน

Elektrisk modstand (fysisk begreb)

Elektrisk modstand eller resistans er en egenskab ved elektriske ledere, som forårsager et vist tab af elektrisk energi, i form af varmeudvikling, når man sender en elektrisk strøm igennem dem. Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (Ω), og afhænger af tre ting for en leder med konstant tværsnitsareal hen langs lederen:
- Lederens længde; jo længere leder, desto større modstand.
- Lederens tværsnitsareal; jo større areal, desto mindre modstand.
- En materialeegenskab, kaldet resistiviteten, for det stof lederen er lavet af. Med undtagelse af såkaldte superledere besidder alle elektriske ledere en vis elektrisk modstand større end 0 Ω. Den elektriske modstand i ohm er pr. definition den multiplikative inverse af den elektriske ledningsevne i siemens.

Modstandskarakteristik

En modstandskarakteristik er en matematisk graf, hvor der enten måles strømmen som funktion af spændingen - eller spændingen som funktion af strømmen. Her er det underforstået at temperatur og andre fysiske størrelser, der måtte påvirke holdes konstant, mens målingerne står på.

Dynamisk eller differentiel modstand - og statisk modstand

En komponents eller et kredsløbs statiske modstand er defineret ved: R=U/I, hvor R er den statiske modstand, U er spændingen over komponenten og I er strømmen gennem komponenten. Der findes ingen simpel komponent, som har statisk negativ modstand. En komponents eller et kredsløbs dynamiske modstand eller differentielle modstand er defineret ved: R(I)=dU/dI eller R(U)=dU/dI, hvor R er den dynamiske modstand ved hhv. strømmen I eller spændingen U, U er spændingen over komponenten og I er strømmen gennem komponenten. Der findes simple komponenter, som har negativ differentiel modstand på visse dele af deres modstandskarakteristik.

Lineær modstand

En komponent, hvis statiske modstand er uafhængig af strømmen (herunder polaritet) gennem komponenten, er lineær. Komponenten en modstand er valgt/designet til at være lineær (og temperaturuafhængig). Selvom en komponent har en temperaturafhængig modstand, kan den stadig være lineær. Glødepærer, LDR-modstand, PTC-modstande og NTC-modstande er lineære og temperaturafhængige modstande.

Ikke-lineær modstand

Der findes mange komponenter som udviser ikke-lineær modstand. Næsten alle halvlederkomponenter udviser ulineær modstand. En VDR-modstand er også ulineær - dens modstand afhænger per definition af spændingen. Selvom en komponent er ikke-lineær, kan den godt have strøm-/spændings-intervaller, hvor den er lineær. Et simpelt eksempel er en parallelforbindelse af en diode og en modstand. Ved "lave" strømme (hvis spændingen er 0-0,1 volt) i diodens lederetning, vil man kun registrere modstanden, men ved "middelhøje" strømme vil dioden lede og her vil det samlede kredsløb udvise ulinearitet.

Se også


- Ohms lov
- Impedans
- Reaktans
- komplekse tal
- admittans
- Elektrisk isolator Kategori:Elektroniske begreber og fænomener Kategori:Fysik ja:電気抵抗 ko:전기저항

Halogen

Følgende grundstoffer er indeholdt under betegnelsen halogener (saltdannere):
- Fluor
- Klor
- Brom
- Jod
- Astat De fem grundstoffer udgør 7. hovedgruppe i det periodiske system.

Se også


- Kemi Kategori:Grundstoffer ja:第17族元素 ko:할로젠 ms:Halogen th:แฮโลเจน

Kategori:Transducer

Transducer eller Batteri (elektricitet) Kategori:DK5 62.31 Kategori:Fysik

Musée des Arts et Métiers

The Musée des Arts et Métiers is a museum in Paris that houses the collection of the Conservatoire National des Arts et Métiers, which was founded in 1794 as a depository for the preservation of scientific instruments and inventions. Since its foundation, the museum has been housed in the deserted priory of Saint-Martin-des-Champs on Rue Réaumur in the 3rd arrondissement of Paris. Among its collection is an original version of the Foucault pendulum. The museum appears in literature as the scene of the climax of the novel Foucault's Pendulum by Umberto Eco.

External link


- [http://www.arts-et-metiers.net/ Official site (fr)] Category:Art museums and galleries in Paris Arts et Métiers

online casinos narty szwajcaria odywki jednorki bandyta Ksigarnia Internetowa










































:: RELATED NEWS ::
James B. Francis
James Bicheno Francis (May 18 1815 – September 18 1892) was a British-American engineer. He was born in Southleigh, Oxfordshire in England and emigrated to the United States at age 18. In 1834 he got a job at the
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org