:: wikimiki.org ::

Grøn

Grøn

- Grøn kan være en elektromagnetisk bølge omkring en bølgelængde på 510 nanometer (5,1
- 10^-7m).
- Grøn har mange symbolske betydninger, se fx Grøn (symbolik)
- Grøn benyttes til at angive sundhed især i forbindelse med mad.
- Grøn Er Islams farve
- Grøn Er De Konservatives partifarve. Eksempler på toner af farven grøn:

Symbolik

Den grønne farve er håbets, det levende og vækstens farve. Det er hjertesidens farve. Den symboliserer tøbrud, genskabelse og genfødsel. Det er farven i midten, som er formidlende, beroligende, forfriskende, menneskelig, kontemplationens og opstandelsesforventningens farve. Det er de udvalgtes farve. I folkesproget kan den også symbolisere umodenhed, en grønskolling. Grøn betyder fri bane. I middelalderens kunst kunne grøn have negativ betydning og være djævelens farve, fx som dæmonernes grønne øjne. I Kina kan grøn symbolisere døden. I kinesisk tradition er grøn og hvid modsætningspar, dualiteterne. Den grønne drage i den kinesisk alkymi symboliserer urprincipper, yin. I europæisk alkymi symboliserer den grønne drage eller løve, opløsningsmidlet, kongevandet aqua regia. I islam er grøn profetens farve. I reformationen i 1500-tallet var grøn protestantismens farve. I nogle billedsymboler kan grøn symbolisere Mercurius (kviksølv). Kristi kors afbildes ofte som grønt som symbol på håb og frelse, og gralen er smaragdgrøn, ligesom verdensdommerens trone er grøn jaspis. Evangelisten Johannes afbildes ofte med grøn kappe. I kirken er grøn den liturgiske farve i Hellig tre kongers- samt trinitatistiden, hvor evangelieteksterne handler om Jesu barndom og opvækst. Hjerte-chakraets farve er grønt (der dog også sommetider kan være lyserød), der relaterer sig til højere følelser, kærlighed, medfølelse, omsorg, religiøsitet, vækst. For okkultister spiller det grønne lys en særlig rolle. Umådelige mængder af grønt i en drøm, kan betyde oversvømmelse af negative naturmagter. Stjernetegnene krebsens og skyttens farve er grøn, fiskens søgrøn.

Eksterne henvisninger

- [http://www.efg2.com/Lab/ScienceAndEngineering/Spectra.htm Meget teknisk om farver udfra bølgelængder (på engelsk)] Kategori:Farver ja:緑 simple:Green

Elektromagnetisme

Elektromagnetismen blev opdaget af H.C. Ørsted i 1820, og en teori, udviklet af James Clerk Maxwell i 1873, forklarer sammenhængen og vekselvirkningen mellem elektricitet og magnetisme. Den grundlæggende tanke i teorien er det elektromagnetiske felt. Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang elektromagnetisme i to avisartikler i byerne Trento og Rovereto i maj 1802, hvilket er 2 år efter at voltasøjlen første gang blev konstrueret. I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme med 18 år.

Se også

- Elektricitet
- Elektromagnetisk stråling
- almen relativitetsteori
- kvantemekanik
- Elektronik

Kilder/henvisninger

- [http://www.kosmologika.net/Scientists/Maxwell.html Om James Clerk Maxwell]
- [http://www.filosofico.net/romagnosi.htm Om Gian Domenico Romagnosi] Kategori:Fysik Kategori:Kvantemekanik ja:電磁気学 ko:전자기학

Bølge

Bølger er svingninger der forplanter sig. Bølger kan udbrede sig i vakuum (elektromagnetiske bølger), eller de kan udbrede sig i et medium eller en i faseovergang mellem 2 medier.

Bølgeegenskaber

Alle bølger har er 4 egenskaber til fælles. Dem kalder man bølgeegenskaberne:
- Bølger kan gå igennem hinanden.
- Bølger kan interferere.
- Bølger kan dreje om hjørner.
- Bølger kan reflekteres.

Bølgetyper

Bølger deles op i:
- Tværbølger (Transversalbølger) - Der vibrerer på tværs af udbredelsesretningen.
- Polarisation
- Linear
- Vandret (i forhold til Jorden)
- Lodret (i forhold til Jorden)
- Cirkulær
- Venstredrejet
- Højredrejet
- Længdebølger (Longitudinalbølger) - Der vibrerer i udbredelsesretningen.

Eksempler

- Transversalbølger:
- Havets bølger udbreder sig i faseovergangen mellem vand og luft og ca. 1 bølgelængde ned i vandet. Ubåde mærker ikke overfladebølgerne, når de f.eks. er 50...100 meter nede.
- Akustiske bølger i stof på Fast form:
- "Langsomme" men ødelæggende seismiske bølger - opstår ved jordskælv.
- elektromagnetiske bølger. F.eks. lys, radiobølger, røntgenstråler.
- Longitudinalbølger, trykbølger:
- Akustiske bølger i stof på gasform, væskeform eller fastform:
- Lydbølger.
- "Hurtige" og næsten ufarlige seismiske bølger, som normalt varsler, at de "langsomme" kraftige transversalbølger er på ved - opstår ved jordskælv. Mange vanddyr som f.eks. hvaler kommunikerer vha. svage trykbølger halvvejs rundt om jorden.

Se også

- Ekstrem havbølge
- Tsunami

Eksterne henvisninger

- [http://www.aip.org/enews/physnews/2002/split/602-3.html Number 602 #3, August 30, 2002, Physics News Update: A New Kind of Ocean Wave Has Been Discovered]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040721084137.htm 2004-07-21, Sciencedaily: Ship-sinking Monster Waves Revealed By ESA Satellites] Citat: "...Once dismissed as a nautical myth, freakish ocean waves that rise as tall as ten-storey apartment blocks have been accepted as a leading cause of large ship sinkings...Despite the relatively brief length of time the data covered, the MaxWave team identified more than ten individual giant waves around the globe above 25 metres in height. "Having proved they existed, in higher numbers than anyone expected, the next step is to analyse if they can be forecasted," Rosenthal added..."
- Billede af gigantbølge, lige før den vælter over et skib: [http://bell.mma.edu/~achase/NS-221-Big-Wave.html Maine Maritime Academy: G. A. Chase Home Page: Picture of an extreme wave about to hit a ship] Citat: "...We were on the wing of the bridge, with a height of eye of 56 feet [ca. 17 meter], and this wave broke over our heads..." __NOTOC__ Kategori:Fysik Kategori:Oceanografi ja:波動 ko:파동 ms:Gelombang simple:Wave

Sundhed

Sundhed er et bredt begreb som dækker over aktiviteter vedrørende menneskets velvære - såvel fysisk som mental velvære. Feltet spænder fra etablerede lægevidenskabelige discipliner til alternative behandlingsmetoder. Begrebet kan også deles op i fysisk og psykisk sundhed. WHO definerede begrebet i 1970'erne og i forbindelse med programmet ”Sundhed for Alle år 2000”: ”Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende”. Man har indvendt imod den definition, at den lige så godt kunne være en forklaring af, hvad lykke er. Derfor er sundhed det nødvendige sammenligningsgrundlag for at forstå, hvad sygdom er. Kun på den baggrund er det muligt at skelne mellem ubehagelige sider af et sundt liv og egentlig sygdom. En økologisk måde at beskrive sundhed på kunne være følgende: Sundhed er på den ene side evnen til at fastholde krop og sind i homøostatisk balance over for omgivelserne, men på den anden side også evnen til at kunne skifte tilstand og etablere balance på et nyt grundlag. Begrebet helse anvendes som synonym for sundhed, men har til tider mere "alternative" konnotationer.

Se også

- Naturmedicin
- Medicin Kategori:Sundhed ja:健康 ms:Kesihatan simple:Health

Islam

Islam (الإسلام) er en religion, baseret på profeten Muhammeds åbenbaringer, der ifølge muslimerne blev nedskrevet som Koranen samtidig med at de blev åbenbaret. Koranen blev memoreret og videregivet mundtligt, som det var traditionen på det tidspunkt, men efter Profetens død blev Koranen nedskrevet som en samlet bog på arabisk, i den dialekt, den ifølge muslimerne var blevet åbenbaret på. Koranen opfattes som Guds ord, der er blevet bragt til Profeten Muhammed af ærkeenglen Gabriel. Islam betrager sig som en åbenbaringsreligion, dvs. at Gud har givet sig til kende gennem profeter, som har givet hans budskaber videre. Islam er en verdensreligion, som opstod i Mekka år 611 e.Kr. Udøvere af islam kaldes muslimer. Ordet 'muhammedaner' kan opfattes som skældsord og går imod muslimernes egne ønsker, idet ordet opfattes således, at muslimerne skulle tilbede profeten Muhammed, hvilket går imod deres principper, hvor kun Gud bør tilbedes. 'Muslim' betyder 'person der giver sig hen til Gud', og deres religion 'Islam' betyder ligeledes 'hengivelse' eller 'underkastelse' (til Gud). Hos muslimerne bliver børnene ikke døbt som i kristendommen, for Muhammed har sagt, at "ethvert barn fødes i islam." Alle mennesker fødes med andre ord som muslimer. og man behøver derfor ikke en særlig optagelsesceremoni som i kristendommen. Den nyfødte får straks et navn. Hvis man ikke er vokset op som muslim, kan man konvertere ved islam blot ved at fremsige den muslimske trosbekendelse (shahada) på arabisk: محمد رسول الله (la ilaha illa llah) لا اله إلا الله (muhammad rasulu llah) "Der er ikke anden Gud end Allah, og Muhammed er hans profet".

Forskrifter

Som troende muslim skal man udføre en række ritualer, hvoraf fx bøn og almisse er foreskrevet i Koranen. Disse handlingsaspekter, som de nuværende muslimer udfører, stammer fra trosapekter; troen på Muhammed, på Koranens rigtighed og vigtighed og ikke mindst på Allah og dommedag. Disse handlingsaspekter bygger på de fem søjler og i det hele taget regler for den generelle livsførelse. Udover bønner og andre ritualer (se link ovenfor) er det at sige trosbekendelse også en god ting at gøre; det kan ikke gøres for ofte. Det er vigtigt at gøre, hvad der er passende som henholdsvis en muslimsk mand og som en muslimsk kvinde. Der er mange opfattelser af, hvad man bør gøre som muslim, men der kræves selvfølgelig også overensstemmelse mellem ens levevis og holdningen til f.eks. bønnen. Der findes også forskellige personlige tilgange til det at være muslim når det f.eks. gælder ens aktivitetsniveau. Man snakker herunder om en kviatistisk, en aktivistisk og militant måde at være aktiv i sin religion på.

Hellige skrifter

De skriftlige grundværker i islam er, udover Koranen (Qur'an, Guds ord - egtl. læsning), også Hadith (beretninger om Profetens gerninger og udtalelser) hvorfra Sunna udledes. Islams lov udledes fra Koranen og Sunna, og ud fra de principper som udledes fra disse.

Gudsopfattelse

Den islamiske gudsopfattelse er monoteistisk, hvor mennesket er underkastet Gud, omtrent ligesom i jødedommen og kristendommen. Islam er ligesom jødedommen en lovreligion, hvorved den adskiller sig fra kristendommen.

Religiøs arkitektur

kristendom Bygninger hvor muslimer samles til bøn kaldes moskeer. Muslimernes mest religiøse sted er Mekka med den centrale Ka'ba, i hvilken sidder en sten der ifølge tradition stammer fra Paradis, og blev sort af menneskets synder (?). Af andre religiøse "hovedstæder", kan nævnes Medina, hvor Profeten Muhammed emigrerede til og hvor han er begravet samt Jerusalem.

Højtider

Ramadanen er en stor islamisk hellig tid, hvor de troende ikke må spise og drikke, eller have seksuel samkvem fra solopgang til solnedgang. Derudover er det en meget åndelig tid, med særlig fokus på tilbedelse og perfektion af karakter.

Hellige personer

Muslimer tror på alle de tidligere profeter, der er nævnt i det Ny og Gamle Testamente. En ældre profet i islam er således Jesus, på arabisk Isha. Muslimerne tror imidlertid ikke, at Jesus var Guds søn (endsige den inkarnerede Gud), og heller ikke, at Jesus døde på korset og herefter stod op af graven. Jesus var blot en betydningsfuld profet i en lang række af profeter, som Muhammed så var den sidste og endegyldige repræsentant for ("profeternes segl").

Religionens udbredelse

Jesus Ca. 1,3 mia. mennesker verden over er i dag muslimer. Islam er mest dominerende i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Indonesien. Der findes også betydelige muslimske befolkningsgrupper i Afrika, Indien og i Sydøsteuropa. I Europa er islam primært en mindretalsreligion.

Retninger inden for islam

Muslimerne er delt i to hovedgrupper: Sunni og Shia. Begge grupper har stort set samme religiøse udøvelse, men visse teologiske og politiske anliggender deler dem. Den største gruppe er sunni-muslimerne (der udgør ca. 90 procent) mens shia-muslimerne udgør de resterende ti procent. Det afgørende for shia-muslimerne er, at der skal være en forbindelse til Muhammed gennem slægtsforhold. Shia betyder "parti", og det står her for Alis parti. Ali ibn Abi Talib var gift med Muhammeds datter, og han opfattes derfor af shia-muslimerne som den første rigtige kalif. Sunni-muslimerne mener, at forbindelsen til Muhammed skal hentes gennem handlemønstre. Fortællingerne om, hvad Muhammed sagde og gjorde, er blevet samlet i hadith-samlinger, hvilke fungerer som en slags grundlov, man henviser til. Af andre større grupper kan nævner wahhabi-islam, samt sufier/sufister, som er en form for mystikere. Ahmadiyya-bevægelsen, der har en moské i Hvidovre, betragtes almindeligvis ikke som værende muslimer, men ser sig selv som en del af islam.

Hellige genstande

Vers fra Koranen på skrift, såvel som Profeten Muhammeds hadith, og andre ting der har tilhørt Profeten betragtes som hellige genstande.

Se også

- Islamiske begreber
- Islamiske kalender
- Kalifat
- Islamisme

Eksterne henvisninger

- [http://islamisk.dk Islamisk.dk]
- [http://www.islam.dk Islam.dk]
- [http://wwwuser.gwdg.de/~mriexin/euroislam.html Links: Islam i Vest-Europa] Kategori:Religion Kategori:Islam Kategori:DK5 29.7 ja:イスラム教 ko:이슬람교 ms:Islam simple:Islam th:ศาสนาอิสลาม

Farve

Farve, ordet kommer af plattysk varwe, verwe, tysk farbe; det oprindelige nordiske ord er lød. I kortspil taler man om farver i to betydninger: dels om røde, henholdsvis sorte kort, dels om de fire kulører.

Rosa	#FF99CC
Lysegrøn	#99FF99
Brun	#660000
Mørkegul	#EEE000
Lilla	#6F3399
Lysegult	#FFFF99
Viol	#EE82EE (Eng: violet)
Mørkegrøn	#006600
Violet (på Dansk)	(Eng: purple) #800080
Abrikosfarve	#FF5544
Bronzefarve	#CC9966
Karmin	#CC0066
Karmesin	#FF3366
Rosenrød	#FF66BB
Turkisblå eller Azur	#00CCDD turquoise
Skarlagen	#FF1100
Ultramarinblå	#3300CC
Kobberfarve	#CC5511
Guld	#FFD700
Khaki	#F0E68C khaki
Beige	#F5F5DC beige
Indigo	#4B0082 indigo
Olivengrøn	#808000 olive
Laksefarve	#FA8072 salmon
Himmelblå	#87CEEB skyblue
ultramarinblå	#4100CC
Chokoladefarve	#D2691E chocolate
Magenta	#FF00FF magenta
Karmoisin	#DC143C
Cyan	#00FFFF cyan
Guld	#FD700 gold
Pink, Hudfarve	#FFC0CB pink
Kobber	#B87333 (copper)
Guld	#CD7F32 (gold)
Sølv	#E6E8FA (silver)
Grøn	green
Bordeaux	#993366

Se også

- Farve (symbolik)
- Farvesystem

Eksterne henvisninger

- [http://www.idamarie.dk/idamarie/Farvelaere/kompendium.htm Kompendium i farvelære / ved Ida-Marie Müller (Olsen)]
- [http://susanne.list.person.emu.dk/farvel.htm Farvelære]
- [http://www.knowware.dk/pubhtml/color.htm knowware.dk: Farvelære, Man skelner mellem fire forskellige farve-sammensætninger]
- [http://www.internetvejviseren.dk/viskat.asp?ID=197 internetvejviseren.dk: Farvelære]
- [http://kvint.dk/hanne/01.html Lys og farvers påvirkning af børn og voksne]
- [http://www.emu.dk/sem/fag/hnd/inspiration/farve.html Komposition & Farvelære (engelske eksterne referencer)]
- [http://www.tekstildesign.dk/login_epos/2000/internetguide/Farvelaere.html Farvelære & designprincipper]
- [http://www.danmarksmindsteforlag.dk/links/moenster.shtml Linksamlingen fra bogen "Form Farve Fantasi"] Kategori:Farver ja:色 ko:색 simple:Color

Tone

En tone er den menneskelige opfattelse af en lyds frekvens. Når toner sammensættes kaldes det musik. Toner frembringes for det meste af et stemt instrument, der enten bliver påvirket af slag, luft eller gnidninger. En systematisk sammensætning af toner er en række nærliggende toner, der er opsat i skalaer. Det er definitionen på de toner musikerne skal holde sig indenfor, for at musikken skal lyde godt iflg. den musiske stil. Tonerne bliver gerne spillet med en tilhørende rytme. I den vestlig musik bruges 12 toner som grundtoner.

Se også

- Lyd
- Node
- Toneinterval
- Grundtone Kategori:Musikteori ja:音高

Farve

Rosa	#FF99CC
Lysegrøn	#99FF99
Brun	#660000
Mørkegul	#EEE000
Lilla	#6F3399
Lysegult	#FFFF99
Viol	#EE82EE (Eng: violet)
Mørkegrøn	#006600
Violet (på Dansk)	(Eng: purple) #800080
Abrikosfarve	#FF5544
Bronzefarve	#CC9966
Karmin	#CC0066
Karmesin	#FF3366
Rosenrød	#FF66BB
Turkisblå eller Azur	#00CCDD turquoise
Skarlagen	#FF1100
Ultramarinblå	#3300CC
Kobberfarve	#CC5511
Guld	#FFD700
Khaki	#F0E68C khaki
Beige	#F5F5DC beige
Indigo	#4B0082 indigo
Olivengrøn	#808000 olive
Laksefarve	#FA8072 salmon
Himmelblå	#87CEEB skyblue
ultramarinblå	#4100CC
Chokoladefarve	#D2691E chocolate
Magenta	#FF00FF magenta
Karmoisin	#DC143C
Cyan	#00FFFF cyan
Guld	#FD700 gold
Pink, Hudfarve	#FFC0CB pink
Kobber	#B87333 (copper)
Guld	#CD7F32 (gold)
Sølv	#E6E8FA (silver)
Grøn	green
Bordeaux	#993366

Se også

- Farve (symbolik)
- Farvesystem

Eksterne henvisninger

Middelalder

Middelalderen (på latin: media ætas) betegner i europæisk historie perioden fra antikkens afslutning i folkevandringstiden til tidlig moderne tid eller renæssancen. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til 476-1453 med henholdsvis det vest- og østromerske riges fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. 500-1500. Begrebet middelalder blev opfundet af italienske renæssancehumanister i første del af 1400-tallet. Indtil da (og relativ lang tid efter) delte man almindeligvis historien op i de seks verdensaldre med udgangspunkt i de bibelske seks skabelsesdage eller i de fire verdensmonarkier med udgangspunkt i Dan 2,40. De tidlige renæssancehistorikere (med Francesco Petrarca som den første) opererede i stedet med to perioder i historien: Antikken og "den mørke tid". I midten af 1400-tallet mente man, at historien nu var kommet ud af den mørke tid og ind i den moderne tid, hvilket gav grundlag for at beskrive tiden mellem antikken og den moderne tid som en mellemperiode, middelalderen. Så vidt vides var italieneren Giovanni Andrea Bussi den første til at bruge betegnelsen (media tempestas) i 1469. Denne tredeling af historien kom til at få langvarig betydning og danner i vidt omfang grundlaget for historikeres opdeling af historien den dag i dag. Man har dog i høj grad forladt renæssancens syn på middelalderen som en unyttig ventetid på antikkens genfødsel og taler i højere grad om kontinuitet mellem middelalderen og den moderne tid. Opdelingen af historien i tre perioder blev introduceret i Danmark af kongelig historiograf Jon Jakobsen Venusinus i skriftet De historia dissertatio prima, qva ejus definitio et divisio comprehenditur fra 1604, hvor han skelner mellem ætas prisca, ætas media og ætas recentior. Så sent som i Ludvig Holbergs Synopsis Historiæ Universalis fra 1733 benyttes dog stadig opdelingen i de fire verdensmonarkier, men Holberg kendte og brugte også begrebet middelalder ("Middel Alder", "Middel-Alder", "middel Alderen") i lighed med de lidt yngre historikere Peter Friderich Suhm ("den midlere Historie") og Gerhard Schøning ("de saakaldte midlere Tider"). Ove Høegh-Guldberg benyttede i sin Verdens Historie (1768-1772) opdelingen i de seks verdensaldre. Den latinske betegnelse blev først fastlagt som media ætas efter nogen tid, hvor flere forskellige betegnelser var i brug. Det drejer sig om entalstalsformerne (årstallet for første kendte brug er angivet i parentes) media tempestas (1469), media ætas (1518), media antiquitas (1519), medium ævum (1604) og medium sæculum (1625) samt flertalsformerne media tempora (1531) og media sæcula (1625). Denne vaklen er formodentlig årsag til, at betegnelsen for perioden på engelsk (Middle Ages), nederlandsk (Middeleeuwen), russisk (Средние века) og islandsk (miðaldir) har en flertalsform, mens den på de øvrige europæiske sprog har entalsform. Det er almindeligt at opdele perioden i yderligere i tre perioder:
- Tidlig middelalder (ca. 500-1000)
- Højmiddelalder (ca. 1000-1300)
- Senmiddelalder (ca. 1300-1500) Denne opdeling blev dominerende efter Første Verdenskrig gennem artikler og bøger af historikerne Henri Pirenne og Johan Huizinga.

Dansk middelalder

Johan Huizinga Middelalderen betegner i dansk (og nordisk) sammenhæng en lidt anden periode end i det sydligere Europa. I almindelighed bruges begrebet middelalder om perioden fra ca. 1000 til 1536 og betegner således den periode, hvor den romersk-katolske kirke var den officielle kirke i Danmark. Det er dog også normalt først at regne middelalderens begyndelse i Danmark fra vikingetidens ophør omkring 1050 eller allerede fra kongemagtens overgang til kristendommen ca. 965. Ofte nævnes Svend 2. Estridsens regeringsperiode som tiden, der bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Det var bl.a. i denne periode, at Danmark kirkeligt blev delt ind i otte stifter. Udover den katolske kirkes centrale position var perioden karakteriseret ved, at magten i samfundet til en hvis grad var delt mellem kongemagt, adel og kirke med skiftende styrke hos de tre grupper. Det kom bl.a. til udtryk ved institutioner som danehof og rigsråd. Ved reformationen i 1536 blev dette forhold ændret, da kirken mistede sin direkte politiske indflydelse. Derfor kaldes perioden efter reformationen og frem til enevældens indførelse i 1660 ofte adelsvælden. Historikere bruger ofte en opdeling af den danske middelalder, der ser ca. sådan ud:
- Vikingetid (ca. 800-1050)
- Højmiddelalder (1050-1350)
- Senmiddelalder (1350-1536) Skellet mellem højmiddelalder og senmiddelalder kan begrundes dels med de samfundsforandringer, som Den sorte Død medførte, og dels med den gensamling af riget, der satte ind, da Valdemar 4. Atterdag blev konge i 1340 og dermed afsluttede den kongeløse tid, hvor Danmark havde været pantsat til grev Johann og grev Gerhard. Senmiddelalderen blev også Kalmarunionens tid (1397-1523). Kampen for at holde sammen på unionen eller genetablere den blev for flere danske konger et primært politisk mål, samtidig med at der foregik en kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske dominans ud fra principperne regimen regale og regimen politicum.

Videnskab

regimen regale og regimen politicum Før i tiden troede man, at middelalderen var en tilbagestående periode, hvor mennesker end ikke vidste, at Jorden er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet. Ydermere var de på alle områder teknologisk mere avancerede end i klassisk tid. Filosofisk blev de klassiske tanker videreudviklet (man udviklede middelalderlatin til formålet), og man oprettede universiteter rundt omkring i Europa. Universiteterne blev til i et kulturelt møde mellem katolikker og muslimer i Spanien og spredte sig derfra til resten af Europa. Marco Polo drog på opdagelsesrejse og besøgte Kina. Han er forløberen for de senere opdagelsesrejser i renæssancen, men har altså sit udgangspunkt i middelalderen.

Kunst og ideer

I middelalderen opstår den idé, at mænd og kvinder er født intellektuelt lige, og at kvinden derfor skal have lige rettigheder med manden. Dette begrundedes med, at hvis en ufri kvinde ikke har frihed til at synde, kan hun ikke angre og derved modtage nåden. Før middelalderen var tanken om lighed nærmest utænkelig. Da mennesker er lige overfor Gud sker der også en massebevægelse i retning af at frigive og frikøbe slaver. Slaveri opfattedes som en ukristelig foreteelse og blev gjort ulovligt i de fleste europæiske lande omkr. år 1000, selv om det forsatte med at eksistere frem til nutiden. Først i oplysningstiden genindføres slaveriet for alvor i den vestlige verden. Giotto di Bondone (c. 1267–1337) opfandt det korrekte naturalistiske billede. Ideen kopieredes og masseproduceredes i renæssancen. Dante Alighieri (1265-1321) skrev Den Guddommelige Komedie, som stadigvæk står som et af de allerstørste værker nogensinde i litteraturhistorien.

Se også

- Danmarks historie
- Dannebrogordenen
- Feudalisme
- Hede
- Kirkeret
- Liste over middelaldervåben
- Militær teknologi og udstyr
- Ridder
- Ridderskab
- Tidslinje for Tidlig Middelalder

Litteratur

- Robert Bartlett: The Making of Europe - Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350, Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 ISBN 0-14-015409-4)
- Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev (red.): Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gad:København 1999 ISBN 87-12-03370-7
- Fred C. Robinson: "Medieval, the Middle Ages" i Speculum 59:4 (1984), s. 745-56
- Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, Gyldendal:København 1999 ISBN 87-00-22888-5

Eksterne henvisninger

- [http://www.danskmiddelalder.dk/ www.danskmiddelalder.dk]
- [http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/ Bornholms Middelaldercenter]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm Nomos, Skræp: De ældste tider / Vikingetid/ Tidlig middelalder]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1200-1400.htm Nomos, Skræp: 1200-1400 tallet]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1500-1600.htm Nomos, Skræp: 1500-1600 tallet] (inkl. folkeviser)
- [http://www.middelalderinfo.dk/ MiddelalderInfo] - omfattende samling af information om middelalderen, arrangementer, middelaldergrupper, musik, bøger, instrumenter, mad opskrifter, aktører og meget andet. Bliver løbende ajourført med ny viden.
- [http://www.middelalderfestival.dk/ Europæisk Middelalder Festival i Horsens]
- [http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/ Venner og fjender omkring Østersøen] - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Et forsknings- og formidlingsprojekt i Storstrøms Amt]
- [http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Middelalderen/middelalderen.html DUDA om middelalderen]
- [http://www.middleages.dk/ Middleages.dk] (på dansk)
- [http://www.historie-nu.dk/historie-nu_links_portal.htm#middelalder1 historie-nu.dk: Middelalder]
- [http://www.roskildeskoler.dk/Kroenikke/Indledning.htm Roskildekrøniken] - citat: "...Roskilde Krønike er et resultat af alle Roskildes skolers samarbejde i anledning af, at byen fejrede sit 1000 års jubilæum. Den har hentet sin titel fra den ‘rigtige’ Roskilde Krønike - et håndskrift og en vigtig historisk kilde fra omkring 1140...Det er mest elevernes egen fantasi og indlevelse, der har formet krøniken..."
- [http://cunnan.sca.org.au/ Cunnan] - a Wiki collecting information for re-enactors of the Middle Ages and Renaissance with a heavy slant towards members of the SCA
- [http://www.ivh.au.dk/dvh/bog-udvikling.dk.htm Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet] - Dansk Videnskabs Historie: DVH-projektets firebindsværk (tekstudkast)
- [http://sunsite.berkeley.edu/OMACL/ The Online Medieval and Classical Library] Kategori:Middelalder Kategori:Tidsperioder ja:中世 simple:Middle Ages

Dæmon

(ond) ånd, vætte.

Se også

- Vættelys
- Liste af spirituelt relaterede emner

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Død

Død er betegnelsen for afslutningen på alle former for liv. I Danmark opererer man med hjertedød og hjernedød, når man taler om menneskelige dødskriterier. Pludselig død indtræder ved svære læsioner: fald, skudsår, knusning, ved visse hjertesygdomme osv. Overgangen fra liv til død sker i almindelighed jævnt, undertiden gennem en dødskamp (agoni), hvor navnlig åndedrætsbesværligheder er det mest fremtrædende. Dødsrallen er det rallende åndedræt, som i regelen høres mod slutningen af livet. Døden er indtrådt, når respirationen og hjerteslaget er standset. Sikre dødstegn er den 4 til 12 timer efter døden opståede stivhed i musklerne (rigor), hvorved bevægelighed i leddene umuliggøres. Dødsstivheden indtræder først i nakken, derefter i underkæbens muskler. Kort efter døden optræder også ligpletter (livornes), mørke pletter på de dele af liget, som ligger lavest: som regel ryggen og undersiden af benene. Ved omhyggelig iagttagelse af disse symptomer kan døden konstateres sikkert. Et utvivlsomt dødstegn er indtrådt forrådnelse. En række tilstande kan ligne død mere eller mindre: koma, vegetativt stadie, "Minimally Conscious State", locked-in syndrom og skindød.

Døden i kulturen

skindød Døden ses ofte personificeret som manden med leen - en skeletmand i kutte og udstyret med en le.

Kilder/Henvisninger

- http://dmoz.org/World/Dansk/Samfund/D%f8den/
- [http://bernielomax.com/leksikon/dod/ Illustreret Konversationsleksikon, red. Fr. Winkel Horn 1892]

Se også

- Nærdøds-oplevelser Kategori:Biologi
- ja:死 ms:Ajal simple:Death

Hvid

Hvid er en farve (eller rettere fraværet af farve). Den er den lyseste af alle farver, og er sorgens farve i Kina og Spanien.

Symbolik

Sprogligt er hvid opstået af begrebet 'lys': leukos (græsk), candidus, albus (latin), candra (sanskrit). Kan forstås som en fuldkommen forening af alle lysspektrets farver. Hvidt er noget absolut. Den hvide farve symboliserer renheden, lyset, glæden, ærligheden, sanddruhed, visdom, velsignelse, godhed. Ære, uskyld, kyskhed, jomfruelighed (hvid brud). Symbolet på det endnu upåvirkede, det endelige mål for lutrede mennesker. Nådens, troens og opstandelsens farve. Hvid kan symbolisere kvinden (rød symboliserer manden). Negativt symboliserer hvidt følelseskulde, goldhed, ensomhed, fortvivlelse og dødens bleghed. I drømme kan hvidt symboliserer en forudanelse om døden (fx hvid hest) samt renheden hinsides livet. Spøgelser vises næsten altid i hvide gevandter. Brugt i mange kulturer som farve på præstedragter. Pavens hvide dragt er symbol på forklarelse, herlighed, den himmelske vej. I Matthæus evangeliet 17.2 hedder det om Jesus, ”at hans klæder blev hvide som lyset”. Jomfru Marias attribut er den hvide lilje. Hvide offerdyr var tiltænkt himmelske guder. Helligånden symboliseres ved hvid due. Pythagoras anbefalede dem, der sang hellige hymner, at bære hvide klæder. Kelternes druider var klædt i hvidt. I Kina er hvid alderens, efterårets, vestens, sorgens og ulykkens farve. Også i slaviske lande er hvidt sorgens farve. I alkymien symboliserer hvid (albedo) at materien befinder sig på vej mod de vises sten. I græsk, keltisk, tysk og romersk kultur var hellige heste hvide. Vikingerne brugte hvide skjolde som tegn på venskab og fred. En romer der var opstillet til offentligt embede, optrådte i hvid toga. Hvidt flag angiver overgivelse, kapitulation, våbenstilstand. I kirken var den liturgiske farve oprindelig udelukkende hvid, knyttet til dåbshandlingen og Jesu opstandelse. Benyttes bl.a. skærtorsdag, de to påskedage, Kristi himmelfartsdag, allehelgensdag og til jul. Krone-chakraet er hvidt (med rosa, gult, blåt, gyldent). Sæde for intuitionen, kontaktcenter for andre sjæle, rækker ud over det bevidste og den fysiske verden. I auraen tydes hvidt som uselvisk kærlighed. Stjernetegnet jomfruens farve er hvid. Kategori:Farver ja:白 nb:Hvit

Yin

Yin og yang-symbolet stammer fra den kinesiske filosofi og viser et billede af, hvordan alt fungerer. Den ydre cirkel repræsenterer "altet/det univserselle" (Tai Chi). Det kan føres tilbage til det kinesiske koncept under Chu-Hsi (1130-1200 e.Kr.). Det mørke symbol (yin) repræsenterer det feminine, passive princip og symboliserer nord, kulde, skygge, jord og fugtighed. Det lyse symbol (yang) repræsenterer det maskuline, aktive princip, og symboliserer himmel, syd, tørhed og kejseren. Ofte ses det afbildet som sort-hvidt, mens det oprindeligt er rødt-hvidt. Det samlede begreb bruges ofte i overført betydning om objekter eller begreber, der er dualistiske modsætninger eller hænger uløseligt sammen. Yin-yang svarer til det japanske begreb in-yo. Kategori:Østerlandsk filosofi Kategori:Begrebspar ja:陰陽思想

Kongevand

Kongevand eller aqua regia er en 3/1 v/v blanding af konc. saltsyre og konc. salpetersyre. Navnet kongevand kommer af at blandingen er i stand til at opløse metallernes konge, guld. kategori:kemi

Profet

En profet er en person, som menes at kunne formidle og åbenbare et religiøst budskab fra en højere magt eller en gud. Profeter omtales i bl.a. Det Gamle Testamente. Profeti kendes også fra Egypten, Mari og kanaanæisk religion. Andre profeter
- Báb og Bahá'u'lláh
- Johannes Døberen
- Mani
- Muhammed
- Zarathustra

Kommentarer

En del synkretistiske religioner vil også lægge Buddha til profetlisten. Dette er historisk forkert. Profetbegrebet hører hjemme i en teistisk tanketradition, og buddhismen er ateistisk. Buddha troede ikke på Gud. Krishna hører hjemme i indisk tradition og betragtes i hinduismen som gud og inkarnation - ikke profet. Profetbegrebet hører hjemme i Mellemøstens religioner, ikke i Indiens. Selv de religioner, som har profetbegrebet, er uenige om, hvem der skal regnes for profeter. Ingen af de større religioner accepterer hele den ovenstående liste i sin helhed. Ifølge islam var de to sidste profeter Jesus og Muhammed, og herefter kan der ikke komme flere. Ifølge kristendommen var den sidste profet Johannes Døberen (Jesus selv betragtes i kristendommen som Gud, ikke profet).

Profeter udenfor religionerne

I ikke-religiøs sammenhæng kaldes folk, der hævdes at kunne se ind i fremtiden, også profeter. Et eksempel på en sådan profet er Nostradamus. Kategori:Teologi
- ja:預言者

Protestant

Protestantisme er en en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som omfatter bl.a. den evangelisk-lutherske og den reformerte kirke foruden utallige andre grupperinger. Protestantismen regnes ofte sammen med katolicismen og de ortodokse kirker for en af de tre hovedstrømninger inden for kristendommen. Den danske Folkekirke er protestantisk, mere specifikt evangelisk-luthersk.

Se også

- Religion
- Martin Luther
- Jean Calvin Kategori:Protestantisme ja:プロテスタント ko:개신교 ms:Protestan

Gral

Ordet gral er ikke fuldstændigt forklaret, etymologisk set, men man er nået så langt, at det må være det occitanske grazal eller tidligt franske graal, der begge betyder "kar" eller "fad". Det er mere usikkert, om man kan gå længere tilbage og lade det stamme fra græsk krater = "vinblandingskar", som så over latin cratalis/gradalis = "kar", "fad" eller "bæger" kan være nået til de franske lande. Den hellige gral er et magisk bæger, der ifølge legenden blev brugt af Jesus Kristus ved den sidste nadver og senere til at opsamle hans blod i under korsfæstelsen. I sagnkredsen om Kong Arthur er gralen den genstand, som ridderne af det runde bord stræber efter at finde. Jagten på den hellige gral kan muligvis ses som et litterært billede på kristen stræben, eller ligefrem på korstogene. Samtidig har gralen tydelige hedenske forbilleder i kelternes hellige kar, hvoraf Gundestrupkarret der er fundet her i Danmark, er det smukkeste eksempel. Kelterne brugte hellige kar i religiøse ceremonier helt tilbage i bronzealderen.

Gralen i moderne litteratur

Gralsmotivet er benyttet i adskillige bøger, således senest i Dan Browns Da Vinci Mysteriet.

Se også

- Religion | Emma Jung

Eksterne henvisninger

- [http://home6.inet.tele.dk/hon/gral/kronik.htm Parzival og den hellige gral]
- [http://www.usao.edu/~facshaferi/GRAIL.HTML The Holy Grail] Kategori:Middelalder Kategori:Mytologi ja:聖杯

Jaspis

Agat er en halvædelsten. Agat er typebetegnelse for mikrokrystallinsk kvarts. Af varietetsnavne bruges sardonyx om rød-hvide, onyx om sort-hvide og jaspis om grønne varianter. Agater anvendes som smykkesten.

Sardonyx

Onyx

Jaspis

Uigennemsigtig, grøn, gulbrun eller rød sten. En varietet af kvarts, farvet af jernforbindelser. Kategori:Ædelsten ja:メノウ

Johannes

Johannes drengenavn - af Hebraisk Gud har handlet nådigt. Af bibelske personer med navnet må nævnes Johannes Døberen og apostlen Johannes. Almindeligste fornavn i Danmark gennem middelalderen. Se også de afledte former:
- Hans
- Jens
- John
- Johan
- Jon
- Jonas Kategori:Drengenavne

Trinitatis

Trinitatis er latin: genitiv af Trinitas som betyder "trehed" (treenighed eller trefoldighed). I Kristendommen er treenigheden et udtryk for de tre personer i Guds væsen. I det danske kirkeår er trinitatis søndag søndagen efter pinse. Den afslutter kirkeårets første halvår, hvor alle de store kirkelige højtider er placeret. Søndagene efter trinitatis søndag er fortløbende nummereret, så de omtales som 1. søndag efter trinitatis osv. Denne betegnelse benyttes i folkekirkens tekstrækker, som er de bibeltekster, der foreskrives læst ved hver enkelt gudstjeneste på søndage og helligdage. Kategori:Kristendom

Jesus

Jesus fra Nazaret er en historisk person, der levede i Israel fra ca. 7-4 før vor tidsregning til år ca. 30-33. Ifølge Det Nye Testamente er han Guds søn, og kristne kalder ham også for Jesus Kristus.

Etymologi og grammmatik

Kristus er den latinske form af græsk Christos som betyder 'den salvede', og som er en oversættelse af det hebræiske ord Messias, er det tilnavn eller den titel, som Jesus er givet for at markere hans specielle status. På dansk er det stadig almideligt at bruge de græske genitivformer af navnene Jesus og Kristus (indtil det 19. århundrede skrevet med Ch-): f.eks. Kristi fødsel eller Jesu navn. I salmebogen møder man endog vokativ: Mægtigste Kriste. Tidligere var også akkusativerne Jesum og Christum almindelige. Da Kristus ikke kan tage den bestemte artikel, brugte ældre danske bibeloversættelser formen den Christus. Nu om dage opfattes Kristus nærmest som et egennavn, som ikke behøver nogen artikel.

Jesu fødsel

Vores tidsregning er baseret på hans formodede fødselsår, som år 1. Der er de problemer: at verden blev skrevet i mandtal år 4 e.Kr., og at hans forældre måtte flygte til Ægypten med ham år 4 f.Kr.. År 0 findes ikke (eftersom årstallene egentlig er ordenstal). Året før år 1 er derfor år 1 f.Kr.

Jesu søskende

- Mange kristne mener at Jesus fra Nazaret var enebarn,
- Mange andre mener at han havde halvbrødre, hvor af en bliver den første biskop i Jerusalem.
- Andre mener at han havde mindst fire brødre og mindst to søstre. (Markusevangeliet 6.3).

Jesus i Det Nye Testamente

I Bibelen findes Jesu historie i Det Nye Testamente som bl.a. består af de fire evangelier Matthæusevangeliet, Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Johannesevangeliet. Johannesevangeliet At Jesus var født i Betlehem, erfarer vi i Matthæus- og Lukasevangeliet. Disse to synoptiske evangelister (som skrev uafhængigt af hinanden) har altså kendt en tradition herom, og de har været opmærksomme på det påfaldende i at Jesus ikke desto mindre voksede op i Nazaret. De har forklaret denne ejendommelighed hver på sin måde: Lukas, som lader Josef og Maria have deres hjem i Nazaret (hvor bebudelsen finder sted), motiverer flytningen til Betlehem med den af kejser Augustus beordrede folketælling. Matthæus antyder ikke noget om at familien rejste til Betlehem; man får indtryk af at denne by var deres hjem. Først efter flugten til Egypten (foranlediget af Herodes' massakre på de uskyldige børn - en episode som Lukas ikke kender) lader Matthæus familien flytte til Nazaret. Af disse og andre grunde må man slutte at de to evangelisters beretninger om Jesu fødsel ikke begge kan være historiske i alle enkeltheder. Det er bemærkelsesværdigt, men ofte overset, at Paulus, til trods for den centrale plads som Jesus har i hans breve (som er skrevet inden Paulus' død i 60'erne), intet beretter om Jesu liv eller virksomhed forud for den sidste nadver. Om Jesu fødsel hører vi kun at "da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven" (Gal.4,4). Paulus siger således intet om at Jesus var født af en jomfru. Enten har han ikke kendt denne tradition (som ikke er bevidnet før i slutningen af 1. århundrede), eller han har misbilliget den fordi den mindede ham om hedenske religioner. I hvert fald må hans forældre så have været gift, og ikke kun trolovet. Der findes desuden nogle senere evangelier, som ikke er optaget i biblen bl.a. Thomas-evangeliet, som godt nok er nedskrevet senere end de fire første, men som til gengæld er mindre redigeret og derfor følger den mundtlige tradition, som ligger til grund for evangelierne, mere ordret.

Billeder af Jesus

Den største statue af Kristus kan ses i Rio de Janeiro. Men der findes ingen samtidige billeder og figurer af ham, da jøderne havde billedforbud. Kategori:Kristendom Kategori:Religion Kategori:Bibelske personer Kategori:Profeter Kategori:Religionsstiftere Kategori:Antikken Kategori:Jul ko:예수 그리스도 ms:Yesus Kristus ja:イエス・キリスト simple:Jesus th:เยซู คริสต์ zh-cn:耶穌基督 zh-tw:耶穌基督

Stjernetegn

I vestlig astrologi er et år inddelt i 12 perioder som er tilknyttet et såkaldt stjernetegn. En person som er født i en bestemt periode siges at tilhøre et bestemt stjernetegn. De 12 stjernetegn er
- Vandmanden (Aquarius)
- Fiskene (Pisces)
- Vædderen (Aries)
- Tyren (Taurus)
- Tvillingerne (Gemini)
- Krebsen (Cancer)
- Løven (Leo)
- Jomfruen (Virgo)
- Vægten (Libra)
- Skorpionen (Scorpio)
- Skytten (Sagittarius)
- Stenbukken (Capricorn)

Se også

- Biorytmer, Numerologi, Dyrekreds
- Stjernebillede

Eksterne henvisninger

- http://www.stjernetegn.com Kategori:Astronomi Kategori:Astrologi
- ja:十二宮

H.M.S. Beagle

HMS Beagle was a Cherokee-class 10 gun brig of the Royal Navy, named after the beagle, a breed of dog. She was launched on 11 May 1820 from the Woolwich Dockyard on the River Thames, at a cost of £7,803. In July of that year she took part in a naval review celebrating the coronation of King George IV of the United Kingdom in which she was the first ship to sail under the new London Bridge. After that there was no immediate need for Beagle so she was kept in reserve for five years and "lay in ordinary", moored afloat but manned. She was then adapted as a survey bark and took part in three expeditions. On the second survey voyage the young naturalist Charles Darwin was on board, and his work would eventually make the Beagle one of the most famous ships in history. See HMS Beagle (disambiguation) for other ships of this name.

First Voyage

On 27 September 1825 Beagle docked at Woolwich for repairs and fitted out for her new duties at a total cost of £5,913. Her guns were reduced from ten cannons to six and a mizzenmast was added to improve her manoeuvrability, thereby changing her from a brig to a bark (or barque). Beagle set sail on 22 May 1826 for her first voyage, under the command of Captain Pringle Stokes. The mission was to accompany the larger ship HMS Adventure (380 tons) on a hydrographic survey of Patagonia and Tierra del Fuego, under the overall command of the Australian Captain Philip Parker King. Faced with the more difficult part of the survey in the desolate waters of Tierra del Fuego, Captain Pringle Stokes fell into a deep depression. At Port Famine on the Beagle Channel he locked himself in his cabin for 14 days, then (in August 1828) shot himself and died in delirium 11 days later. Captain Parker King then replaced Stokes with the Executive Officer of the Beagle, Lieutenant W.G. Skyring. They sailed to Rio de Janeiro where on 15 December 1828 Rear Admiral Sir Robert Otway, commander in chief of the South American station aboard HMS Ganges, named as (temporary) Captain of the Beagle his aide, Flag Lieutenant Robert FitzRoy. The 23 year old aristocrat FitzRoy proved an able commander and meticulous surveyor. In one incident a group of Fuegians stole a ships boat, and FitzRoy took their families on board as hostages. Eventually he held two men, a girl and a boy who was given the name of Jemmy Button, and these four native Fuegians were taken back with them when the Beagle returned to Plymouth, England on 14 October 1830.

Second voyage

For more detail see The Voyage of the Beagle. The Voyage of the Beagle who became ship's artist in 1833.]] It was originally intended that Chanticleer would make the second South American Survey, but due to her poor condition Beagle was substituted for the voyage. FitzRoy had been considering how to return the Fuegians who had trained as missionaries, and on 25 June 1831 he was re-appointed as commander. The Beagle was commissioned on 4 July 1831 under the command of Captain Robert FitzRoy. She was immediately taken into dock for extensive rebuilding and refitting. As she required a new deck, FitzRoy had the upper-deck raised considerably, by 8 inches (200 mm) aft and 12 inches (300 mm) forward. The Cherokee class ships had the reputation of being "coffin brigs", which handled badly and were prone to sinking. By helping the decks to drain more quickly with less water collecting in the gunnels, the raised deck gave the Beagle better handling and made her less liable to become top-heavy and capsize. Additional sheathing added to the hull added about 7 tons to her displacement. FitzRoy spared no expense in her fitting out, which included 22 chronometers and 5 of a kind of barometer he had invented. FitzRoy was concerned about the lonely position of a captain at that time, prevented by custom and position from dining with his officers. He asked his friend and superior, Captain Francis Beaufort, to seek a gentleman passenger who would act as a companion as well as having opportunities as a naturalist. This led to Charles Darwin joining the voyage. Beagle was originally scheduled to leave on October 24, 1831 but because of delays in her preparations the departure was delayed until December. She attempted to depart on 10 December but ran into bad weather. Finally, on December 27 at 2:00 pm, the Beagle left Plymouth harbour on what was to become a groundbreaking scientific expedition. After completing extensive surveys in South America she returned via New Zealand to Falmouth, Cornwall, England on 2 October 1836.

Third voyage

Six months later, Beagle set off in 1837 to survey large parts of the coast of Australia under the command of Commander John Clements Wickham, with assistant surveyor Lieutenant John Lort Stokes who had been a Midshipman on the first voyage of the Beagle, then mate and assistant surveyor on the second voyage (no relation to Pringle Stokes). They started with the western coast between the Swan River (modern Perth, Australia) and the Fitzroy River, Western Australia, then surveyed both shores of the Bass Strait at the southeast corner of the continent. In May 1839 they sailed north to survey the shores of the Arafura Sea opposite Timor. Wickham named the Beagle Gulf and Port Darwin, which was first sighted by Stokes and which later gave its name to the city of Darwin, Australia. When Wickham fell ill and resigned, the command was taken over in March 1841 by Lieutenant John Lort Stokes who continued the survey. The third voyage was completed in 1843.

Final years

In 1845 the Beagle was refitted as a static coastguard watch vessel and transferred to Customs and Excise to control smuggling on the Essex coast to the north bank of the Thames estuary. She was moored mid-river on the River Roach which forms part of a maze of waterways in the marshes south of Burnham-on-Crouch. In 1851 oyster companies and traders petitioned for her to be removed as she was obstructing the river, and the 1851 Navy List dated 25 May showed her renamed as Southend "W.V. No. 7" at Paglesham. In 1870, she was sold to local scrap merchants "Murray and Trainer" for breaking up. Investigations started in 2000 by a team led by Dr Robert Prescott of the University of St Andrews found documents confirming that "W.V. 7" was the Beagle, and noted a vessel matching her size shown midstream on the 1847 hydrographic survey chart. A later chart showed a nearby indentation to the north bank which could have been a dock for the Beagle. Site investigations found an area of marshy ground some 15 ft (5 m) deep matching this chart position, with many fragments of pottery of the correct period. An atomic dielectric resonance survey carried out in November 2003 found traces of timbers forming the size and shape of the lower hull, indicating a substantial amount of timbers from below the waterline still in place. An old anchor of 1841 pattern was excavated. It was also found that the 1871 census recorded a new farmhouse in the name of William Murray and Thomas Rainer, leading to speculation that the merchant's name was a misprint for T. Rainer. The farmhouse was demolished in the 1940s, but a nearby boathouse incorporated timbers matching knee timbers used in the Beagle. Further investigations are proposed. Their investigations featured in a BBC Television programme which showed how each watch ship would have accommodated 7 coastguard officers, drawn from other areas to minimise collusion with the locals. Each officer had about 3 rooms to house their family, forming a small community. They would use small boats to intercept smugglers, and the investigators found a causeway giving access at low tide across the soft mud of the river bank. Apparently the next coastguard station along was the Kangaroo, a sister ship of the Beagle.

External links

- [http://www.caphorniers.cl/Fitz%20Roy/relato%20ing/testimony01.htm Visit and Testimony of Captain Fitz-Roy]
- [http://www.portcities.org.uk/london/server/show/ConFactFile.64/HMS-Beagle.html HMS Beagle - Port Cities]
- [http://www.asap.unimelb.edu.au/bsparcs/covingto/chap_1.htm The Journal of Syms Covington - Chapter 1.]
- [http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/3490564.stm BBC News - Darwin's Beagle ship 'found']
- [http://observer.guardian.co.uk/uk_news/story/0,6903,1148523,00.html The Observer - Evolution of radar points to HMS Beagle's resting place.]

Source

- Voyage of the Beagle, Charles Darwin (including FitzRoy's commentary on refitting the Beagle from his account of the voyage), Penguin Books, London 1989 ISBN 0-14-043268-X

C

Read More...

Darfur
Darfur (en árabe دار فور, que significa "hogar de los Fur") es una región en el oeste de Sudán, que limita con la República Centroafricana y Chad. Está dividida en tres estados federados dentro de Sudán,