:: wikimiki.org ::
| Gregorianske Kalender |
Gregorianske kalenderDen gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året.
At lave en kalender, der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det "tropiske år" er ikke på 365 døgn, men på 365,24219878 døgn. Da den overskydende del siden oldtiden har været erkendt til at være et kvart døgn, indførte Julius Cæsar efter forslag af grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. den julianske kalender. Ifølge den julianske kalender skulle år delelige med tallet fire være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor længden 365,25 dage.
Årslængden på 365,25 dage gjorde dog, at der i 1500 tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn. Dette problem blev løst i 1582, da pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender. Samtidig med indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage.
Det er bemærkelsesværdigt, at den gregorianske kalender blev fastlagt, medens det (fejlagtige) geocentriske verdensbillede endnu var det vedtagne.
Den gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skudår hvert fjerde år, men til gengæld er år delelige med 100 ikke skudår. Dog er disse hele hundredeår alligevel skudår, hvis de er delelige med 400. Denne sidste sjældne regel kom i anvendelse i år 2000, som var skudår.
Denne beregningsmetode giver en årslængde på i snit 365,2425 dage, meget tæt på det ønskede. Denne kalender giver kun en fejl på ca. 3 dage på 10.000 år. Så hvis man er perfektionist, burde år delelige med 3600 ikke være skudår.
Den gregorianske kalender blev desværre indført af paven lige efter Luther og reformationen, så mange protestantiske fyrstedømmer og lande indførte først den nye kalender meget senere. Man skulle jo nødigt give indrømmelser til fjenden.
I Danmark blev den gregorianske kalender indført den 1. marts 1700 efter forarbejde af Ole Rømer. Man stoppede med brug af den julianske kalender den 18. februar, (altså et spring i datoen på 11 dage). Mange mennesker var vrede over, at man "stjal" 11 dage af deres liv.
Den russisk-ortodokse kirke benytter stadig den gamle julianske kalender, og det er derfor man i Rusland fejrer jul omtrent på samme tidspunkt som vi fejrer Hellig tre konger.
Skal man til at beregne ugedag eller antal dage mellem to datoer, vil en algoritme derfor kun give fornuftige data, såfremt
man tager hensyn til, hvilket land det drejer sig om, og datoen for den gregorianske kalenders indførelse, samt hvilken dato, man foretog justeringen.
Datostandard
I Danmark har vi to valgmuligheder for at skrive en dato. Den traditionelle danske er dd-mm-åååå, hvilket vil sige at rækkefølgen er dag, måned og år. Et eksempel på dette kunne være 29-12-2005. Udover dette kan den internationale standard ISO-8601 også benyttes. Heraf fremgår det at datoer skrives som åååå-mm-dd, hvor et eksempel kunne være 2005-12-29. Hvis du skriver månedens navn ud, skal det skrives i rækkefølgen dag, måned og år. Med det samme eksempel vil det blive d. 29. december 2005.
Ugenumre
Det er torsdagen, der bestemmer, hvilket år en uge (se dette) tilhører. Derfor er ugen fra den 27. december 2004 til den 2. januar 2005 uge 2004-53: Torsdagen er i 2004.
Se også
- gregorianske kalender (algoritme) for en uddybende gennemgang af en algoritme til beregning af ugedage og datoer.
Kategori:DK5 52.2
als:Gregorianischer Kalender
ja:グレゴリオ暦
ko:그레고리력
ms:Kalendar Gregory
simple:Gregorian calendar
th:ปฏิทินเกรกอเรียน
KalenderEn kalender er et system, der kan holde styr på dagene i et år.
Ofte er året udover dage også inddelt i større perioder f.eks. uger, måneder og årstider.
Der har igennem tiderne være mange forskellige kalendere, som har afspejlet samfundets tekniske formåen samt religiøse opfattelser.
I dag er den mest udbredte kalender den gregorianske, som vi har benyttet i Danmark siden marts 1700. Før da benyttede Danmark den julianske kalender.
Se også: Almanakker
Kalendersystemer
- Aztekkalenderen
- Babylonske kalender
- Bahá'í kalender (også kaldet Badí kalenderen) -> Solkalender
- Byzantiske kalender
- Franske revolutionskalender
- Oldgræsk kalender
- Gregorianske kalender -> Solkalender
- Hinduiske kalender
- Julianske kalender -> Solkalender
- Jødiske kalender -> Lunisolar
- Kinesiske kalender -> Lunisolar
- Mayaernes kalender -> Solkalender
- Muslimske kalender (Hedjrikalenderen) -> Månekalender
- Persiske kalender
- Romerske kalender
- Sovjetiske revolutionskalender
- Vikingernes kalender
- Zoroastrisk kalender
- Solkalender
- Månekalender
Kategori:DK5 52.2
ja:暦
R
Tegnet R har mange betydninger:
- R er det 18. bogstav i det danske alfabet.
- R (eller rettere r-lyden) repræsenteres af Р i det kyrilliske alfabet. Se Kyrillisk alfabet.
- R er romertal for 80. Se R (romertal).
- R og r er forkortelse for store og lille radius. Se radius.
- R på et brev angiver, at det er sendt anbefalet (rekommanderet). Se anbefalet brev.
- R angives ved benyttelse af temperaturenheden Réaumur. Se Réaumur.
- R benyttes ved SMS-beskeder til at forkorte ordet er eller på engelsk are. Se R (SMS).
- R angiver ved sportsudsendelser i fjernsynet, at der er tale om langsom gengivelse. Se Langsom gengivelse.
- R er symbolet for gaskonstanten. Se Gaskonstanten.
- R var tidligere partibogstav for Kommunistik Arbejderparti. Se Kommunistik Arbejderparti.
- R er en ofte benyttet forkortelse for partiet Det Radikale Venstre. Se Det Radikale Venstre.
- R er en forkortelse for det engelske reverse (da. bakke) og angiver bakgearet på en gearstang. Se Bakgear.
I det fonetiske alfabet benyttes Romeo for R.
._. er morsekoden for R.
ja:R
simple:R
Julius Cæsar
Gajus Julius Cæsar (12. juli 100 f.Kr. - 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Hans erobring af Gallien i Frankrig udbredte det romerske imperium helt til Atlanterhavskysten, en bedrift hvis konsekvenser er tydelige helt op til i dag. Cæsars militære bedrifter er dog kun kendt fra hans egne rapporter til senatet. Rapporterne skulle begrunde, at han fortolkede sine ordrer meget bredt. Hans grundlæggelse af en regering under det første triumvirat endte den romerske republik. Han blev senere diktator på livstid og udarbejdede mange reformer, både sociale og politiske. Reformarbejdet blev brat stoppet da han blev myrdet. Mange af hans reformer blev senere ført ud i livet af kejser Augustus.
Baggrund og tidlige år
Julius Cæsar blev født ind i en kendt og meget gammel aristokratisk familie i Rom, der ifølge overleveringen kunne spores helt tilbage til forfaderen Julius, søn af den trojanske prins Æneas, der ifølge myten var søn af Venus. I 45 f.v.t. byggede Julius Cæsar et tempel for Venus Genetrix i Rom, for at understrege sin egen mytiske forbindelse til guden.
Cæsars familie var dog ikke rig i forhold til Roms adelige, og ingen i familien havde i mands minde udrettet større ting. Cæsars far døde tidligt, men hans mor, Aurelia, sørgede godt for Cæsars uddannelse. Cæsar giftede sig i 84 f.v.t. med Cornelia, datter af Cinna. Det var et politisk ægteskab, der senere førte til mange problemer da diktatoren Sulla beordrede ham til at lade sig skille i 82 f.v.t. Cæsar nægtede og forlod klogt Rom for at tjene militæret i Asien og i Cilicia på sydøstkysten af nutidens Tyrkiet. Først i 78 f.v.t. vendte han tilbage da Sulla døde og begyndte da sin politiske karriere som anklager.
Cæsar rejste til Rhodos for at studere filosofi (naturvidenskab på den tid) og blev på vejen dertil kidnappet af pirater. Han lovede piraterne at han nok skulle sørge for at de blev fanget og henrettet. I fangenskabet overtalte han sine fangevogtere til at forhøje hans løsepenge, hvilket øgede hans prestige i Rom. Da han var blevet frigivet, organiserede han en flåde, fangede piraterne og lod dem blive korsfæstet nøgne.
Karrieren
Efter at have opnået positionen quaestor i Spanien i 69 f.v.t. blev Cæsar valgt til curule aedile i 65 f.v.t., til pontifex maximus i 63 f.v.t. og til praetor i 62 f.v.t. Hvis han havde en finger med i spillet i Catilinas sammensværgelse i år 63 f.v.t., efterlod det ingen varig skade på hans karriere.
Da Cæsars kone Cornelia døde i 68 f.v.t. giftede han sig med Pompeia, Sullas barnebarn, men måtte lade sig skille i 62 f.v.t. på grund af en skandale (en undskyldning?). I 61 f.v.t. arbejdede Cæsar som guvernør i provinsen Hispania Ulterior, og i 60 f.v.t. blev han valgt til konsul.
I 59 f.v.t. indgik Cæsar en alliance med to andre ledende politikere: Marcus Licinius Crassus og Gnæus Pompejus Magnus. Crassus var den rigeste mand i Rom, Pompejus var den mest succesrige hærfører. Cæsar bidrog i alliancen med sin politiske popularitet og sit drive. Pompejus giftede sig med Cæsars datter Julia Caesaris. Denne første uofficielle alliance er senere blevet kaldt "Det første triumvirat". Triumviratet signalerede som tidligere nævnt enden på den romerske republik.
De tre magtfulde mænd delte i 56 f.v.t. Romerriget imellem sig: Cæsar fik Gallien, Pompejus fik Spanien og Crassus fik Syrien.
Allerede i 58 f.v.t. blev Cæsar guvernør over Gallien. Som prokonsul i Gallien fra 58 til 49 f.v.t. førte han krig mod forskellige folk. Han besejrede helvetierne i 58 f.v.t., det belgiske forbund i 57 f.v.t., og i 55 f.v.t. forsøgte han at invadere England. I 52 f.v.t. besejrede han en union af gallere. Alle disse fremstød blev rapporteret til senatet, rapporter som er bevaret i afskrifter.
Crassus blev dræbt i 53 f.v.t. i kamp med partherne, og derefter udbrød en tvist mellem Cæsar og Pompejus, da Pompejus blev i Rom og fik mere og mere magt. I 50 f.v.t. blev Cæsar af senatet beordret til at opløse sin hær. Men Cæsar nægtede, og borgerkrig brød ud. Han krydsede floden Rubicon den 10. januar 49 f.v.t. med ordene "terningen er kastet" (latin: jacta est alea) og forfulgte derefter Pompejus til Brundisium, i håbet om at lappe sammen på deres ti år gamle aftale. Men Pompejus undgik ham, og han udførte en utrolig 27-dages march til Spanien, for at udradere Pompejus' folk der. Derefter vendte Cæsar tilbage østpå, for at udfordre Pompejus i Grækenland. Den 10. juli 48 f.v.t. undgik Cæsar med nød og næppe et katastrofalt nederlag til Pompejus. Men ved Farsalos i Grækenland lykkedes det ham at slå Pompejus. Cæsar blev konsul i 4 år, mens Pompejus flygtede til Ægypten, hvor han blev myrdet af en officer under Ptolemaios XIII af Ægypten.
Diktatortiden
Men Cæsar var ikke tilfreds. Han tog til Ægypten, hvor han støttede Kleopatra VII, der blev hans kone under ægyptisk lov (ikke under romersk lov).
Medens han med sine få tropper opholdt sig i Alexandria, udbrød der et oprør, hvorved Cæsar kom i den yderste fare og længe blev holdt indespærret
(alexandrinske krig oktober 48-marts 47). Først da der kom undsætning, slap Cæsar ud. Hans næste foretagende var at berolige Orienten, hvor Mithridates' søn Farnaces havde generobret sit fædrene rige Pontus. Cæsar tilendebragte felttoget i 5 Dage og meldte sejren til en ven i Rom med de ord: veni, vidi, vici, »jeg kom, så og sejrede« (august, 47). Cæsar fortsatte med at bekæmpe Pompejus' støtter i Afrika ved Thapsus i 46 f.v.t. og i Spanien ved Munda i 45 f.v.t.
I 46 f.v.t. blev Cæsar i en ti-års-periode diktator. I 44 f.v.t blev han erklæret diktator og konsul på livstid og blev kaldt Pater Patriae (Landsfader). Han tog også titlen Imperator. Hans kalenderreform byggede på solåret istedet for måneåret og er stadig grundlag for den kalender vi benytter idag. Måneden juli blev opkaldt efter ham og bærer hans navn den dag i dag. Han grundlagde over 20 kolonier i Gallien, Spanien og i Nordafrika og arrangerede kornuddeling til de fattige i Rom. Statuer af ham blev opstillet på linje med de oldgamle konger, og han havde en gylden trone i senatet og på tribunatet.
Cæsars arrogance og ambitioner om at blive en ny Alexander den Store gjorde ham upopulær, og hans ligemænd stolede ikke på ham. Han blev myrdet den 15. marts i 44 f.v.t. i Pompejus' Teater (hvor senatet mødtes efter at senatshuset var nedbrændt). Han blev stukket ned af en gruppe på godt 60 sammensvorne, der forsøgte at bevare den demokratiske republik i modsætning til Cæsars monarki. Imellem de sammensvorne var der ifølge en sen overlevering også Cæsars adopterede søn Marcus Junius Brutus som var efterkommer af den Brutus som dræbte den sidste romerske konge, og derved oprettede den romerske republik.
Cæsar faldt for fødderne af en statue af Pompejus og hans berømte sidste ord var: "Også du, min søn?".
Ifølge overleveringen havde Cæsars kone, Calpurnia, som han giftede sig med i 59 f.v.t., advaret ham aftenen før, men Cæsar havde svaret "Der er intet at frygte, ud over frygten selv".
Mere korrekt er det at sige, at ved at lade sig vælge som livsvarig diktator, kunne han kun afsættes ved at blive myrdet.
Efter Cæsars død udbrød en magtkrig mellem hans adopterede søn, den 18-årige Gajus Octavianus, kaldet Octavian, Cæsars medarbejder og medkonsul Marcus Antonius og Cæsars mordere sammen med Brutus og dennes svoger Gajus Cassius Longinus. Antonius besejrede Cæsars mordere, men faldt i unåde i Rom, da han allierede sig med Kleopatra. Octavian vandt derfor magtkampen i 31 f.v.t. og blev i 27 f.v.t. den første romerske kejser under navnet Augustus Cæsar.
Personlige oplysninger
Som én af oldtidens mægtigste mænd og mest alsidige begavelser har Cæsar altid vakt historikernes interesse. Han synes at have været en fremragende militærbegavelse, der kunne vise personligt mod, en dygtig og flersidet administrator og i det store hele en elskværdig og relativt human politiker – hvad der dog ikke udelukkede brutalitet og hensynsløshed under krige, f. eks. i Gallien. Derimod er det stadig ikke lykkedes at få et fast billede af hans politiske ideer. Her har han skiftevis stået som en ren opportunist, der tog enemagten under dække af ”demokratiske hensyn”, eller som en overklasseidealist der ville folkets vel gennem et diktatur.
Cæsar var kendt som en produktiv og energisk forfatter, mest af historiske og selvbiografiske værker. Hans hovedværk er Commentarii de Bello Gallico (da. Cæsars Gallerkrig), hvori han i tredje person fortæller om sin erobring af Gallien, den er et hovedværk i latinsk litteratur, stadig anvendt som lærebog i skolerne og en hovedkilde til periodens historie, selv om den naturligvis er subjektiv. Skønt velskrevet giver den ikke noget personligt indtryk af Cæsar. Desuden skrev han om borgerkrigen (Commentarii de Belli Civili), mens et par andre værker med dette emne er skrevet af andre og tillagt ham. Han vides at have skrevet flere digte og skrifter hvor han er talsmand for et smukt skriftsprog, mens hans mange taler er gået tabt.
Navnet Cæsar (egl. udtalt "kæsar") er bevaret på mange sprog som synonym for en leder. Den tyske titel Kaiser og den russiske titel zar kommer begge fra ordet Cæsar. På rosettastenen findes en ægyptisk cartouche, der er blevet oversat til k-e-s-r-s, og som skulle være i familie med det latinske ord. Man mener det latinske ord Cæsar er afledt af et persisk ord. Kejsersnit hedder på latin sectio caesarea, angiveligt opkaldt efter Cæsar, men det er nok en misforståelse.
Eksterne henvisninger/kilder
- Peter Ørsted: Gajus Julius Caesar. Politik og Moral i det Romerske Imperium, Kbh. 1994
- Erik Christiansen, Romersk historie, Århus, 1995, side 105-110.
- McKay, Hill og Buckler, A History of Western Society, Boston 1995, side 154-156.
- Povl Engelstoft i Hagerups illustrerede konversationsleksikon, København 1948, 2. bind, side 551-552.
- [http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0400.html Salmonsens konversationsleksikon/Cæsar]
Kategori:Antikken
Kategori:DK5 91.47
ja:ガイウス・ユリウス・カエサル
ko:율리우스 카이사르
simple:Julius Caesar
SosigenesSosigenes var fra Grækenland og en af Julius Cæsars rådgivere.
Han var en af ophavsmændene til den Julianske kalender i år 46 f.Kr.
Julianske kalenderDen julianske kalender blev indført af Julius Cæsar efter forslag af grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr.. Ifølge den julianske kalender skulle hvert fjerde år være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor gennemsnitlig længden 365,25 dage.
Årslængden på 365,25 dage gjorde dog at der i 1500-tallet var kommet
en afvigelse på ca. 10 døgn, så i 1582 indførte Pave Gregor 13.
den gregorianske kalender. Ved indførelsen af denne kalender
blev datoen rettet med 10 dage ved at gå direkte fra 4. oktober til 15.oktober.
I Danmark skiftede man fra den julianske kalender til den gregorianske kalender d. 1. marts 1700, som fulgte umiddelbart efter 18. februar. Dermed blev datoen rettet med 11 dage.
Se også
- Romersk kalender
- Romerriget
Kategori:Antikken
Kategori:DK5 52.2
ja:ユリウス暦
ko:율리우스력
zh-cn:儒略历
DøgnJordens rotation om sin egen akse er årsag til skiftet mellem nat og dag. I den periode, hvor et sted befinder sig på den belyste side af jorden, har man dag på stedet, mens man har nat i det tidsrum, hvor stedet er på skyggesiden af jorden.
Det tidspunkt, hvor solen står højest på himlen, kaldes sand middag, og tiden fra en sådan til den næste hedder et sandt soldøgn. Et sandt soldøgn har samme længde, men længden af henholdsvis den belyste og den skyggede periode (dag og nat) varierer med årstiderne, og i praksis regnes med et middelsoldøgn med en konstant længde.
Døgnets inddeling i 24 timer stammer fra antikken, hvor man fulgte er tolvtalssystem, som var opfundet af sumererne (jf. minutter, sekunder, månedsantal, grader)
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Tidsenheder
1582Århundreder: 15. århundrede - 16. århundrede - 17. århundrede
Årtier: 1530'erne 1540'erne 1550'erne 1560'erne 1570'erne - 1580'erne - 1590'erne 1600'erne 1610'erne 1620'erne 1630'erne
År: 1577 1578 1579 1580 1581 - 1582 - 1583 1584 1585 1586 1587
----
Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588
----
Begivenheder
- 15. januar - Rusland overgiver Livonien og Estland til Polen.
- 19. juni - Frederik 2.s ægteskabsforordning fastsætter blandt andet, at kirkelige vielse er den eneste lovlige ægteskabsstiftende handling.
- ? - Lyksborg Slot bliver påbegyndt.
Født
-
Dødsfald
-
Bøger
81
ko:1582년
simple:1582
GeocentriskGeocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (af græsk gaios, "jorden"). Det geocentriske verdensbillede (almindeligt antaget indtil ca. 1600) placerede Jorden i universets midtpunkt med månen, planeterne og solen kredsende rundt om.
Rent videnskabeligt var der dog problemer med at forklare de epicykliske baner, nogle planeter foretager henover nattehimlen, for hvis jorden var i centrum burde de omkredsende planeter bevæge sig i jævne baner.
I midten af 1500-tallet var astronomen og fysikeren Nicolaus Kopernicus den første til at fremkomme med påstanden om, at vores solsystem er heliocentrisk. Dette forklarede bl.a. planeternes epicykliske baner.
Denne nye påstand faldt i god smag hos reformisterne, da det betød, at mennesket, og dermed Gud, ikke længere kunne anses som universets absolutte midtpunkt.
Tycho Brahes verdensbillede var Geocentrisk, men med de andre planeter kredsende om solen.
ja:天動説
Luther
Martin Luther (10. november 1483 - 18. februar 1546) var en tysk kristen teolog og augustinsk munk der inspirerede den lutherske reformation og havde en dyb indflydelse på de protestantiske doktriner og andre kristne traditioner.
Martin Luther - der var søn af Hans Luther - var fra 13. juni 1525 gift med den tidligere nonne Katharina von Bora, der sammen med fem andre nonner havde forladt sit kloster Nimbschen syd for Leipzig i 1523, hvorefter de henvendte sig til Martin Luther i Wittenberg for at få hjælp.
Luthers genopdagelse af evangeliet
Gennem studier af bibelen og især Romerbrevet, opdager Luther, at det, der ikke rigtig lykkes for ham, det har Gud klaret for ham. Alt det, Jesus udrettede lige fra sin fødsel til døden på korset, skete netop for at hjælpe os. Det, der ikke lykkes for os, det lykkedes for Jesus. Og det skænker han os som ren gave. At modtage denne gave og regne med at den er nok, det er at tro.
Det var denne forståelse af evangeliet, der pludselig gik op for Luther. Hans gudsforhold var ordnet af en anden. Denne tryghed og vished gav Luther ro og glæde, og samtidig ny energi og lyst til at hjælpe og tjene andre mennesker. Men denne tjeneste og gode gerninger var nu ikke længere noget, der skulle gøres for at fortjene en plads i himlen, men udsprang tværtimod af glæden over allerede at have fået en plads i himlen som en fri gave.
Denne nyopdagelse af evangeliet er det helt centrale punkt i reformationen og historien om Martin Luther. Det er budskabet om frelsen som en gave, Jesus har vundet til os. Og det er dette budskab, der er det specielt lutherske og kendetegnet på at være evangelisk-luthersk.
Luther sætter selv sit religiøse gennembrud til 1519, men nogle eksperter mener, at det måske er et år eller to tidligere.
Med sit teologiske ståsted hos Paulus, var Luther stærkt antijødisk. Han offentliggjorde i 1543 skriftet Om Jøderne og deres løgne, bl.a. med syv anvisninger på udøvelse af skarp barmhjertighed overfor jøderne.
Martin Luther var i øvrigt opkaldt efter Den hellige Martin, som døde den 11. november og som siden gav navn til Mortensaften.
Kilder /henvisninger
- [http://www.lutherdansk.dk/ Luthers skrifter på dansk m.m.]
- [http://www.martinluther.dk Mange Luther-skrifter på originalsproget og på dansk. Biografier m.m.]
Kategori:Protestantisme
Kategori:Religionskrigene
Luther, Martin
Kategori:DK5 99.327
Kategori:Dagens artikel
ja:マルティン・ルター
ko:마르틴 루터
ms:Martin Luther
simple:Martin Luther
Reformationen
Reformationen i Danmark
Reformationsbevægelsen tog udgangspunkt i Wittenberg i Tyskland , hvor munken Martin Luther i 1517 rejste en voldsom kritik og opslog 95 teser på kirkedøren. Allerede samme år udtrykte danske Poul Helgesen stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk.
Blandt hans tilhørere på Københavns Universitet var Hans Tausen (johannitermunk, 1494 - 1561) , der senere, med udgangspunkt i Viborg, blev hovedkraften i reformationen i Danmark.
De startede i 1525 med at sætte sig i besiddelse af Viborgs to klosterkirker og Domkirken, mens 12 "overflødige" kirker blev revet ned.
Malmø spillede også en vigtig rolle i den danske reformation. Malmø-borgmesteren Hans Mikkelsen oversatte i 1524 sammen med den i samme by bosatte lunde-kannik Christiern Pedersen Det nye testamente til dansk, og Malmø-præsten Claus Mortensen Tøndebinder udgav i 1528 den første danske salmebog, "Malmø-Salmebogen".
Allerede i 1530 havde reformationen sejret i alle vigtige købstæder, dels fordi Frederik_1. (1523-1533) beskyttede den folkelige bevægelse, dels på grund af et opsparet had i befolkningen mod kirkens priviliger - de havde dels skattefrihed, dels ret til selv at opkræve tiende og derudover en omfattende afladshandel m.m.
Christian 2. forbød den danske kirke at have kontakt med Rom. Og dette forbud blev overholdt, det kan man se i Vatikanets arkiver, da brevstrømme fra Danmark stopper.
Ved kongevalget af Christian 3. i 1534 gik statsmagten ind, og i 1536 blev det katolske bispegods overtaget af staten, og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning.
Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter.
Da kirken således var blevet en statskirke, fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi.
Langt de fleste munke og nonner fik lov at blive i deres klostre, og præsterne fik lov at beholde deres kirker til de døde; først da den sidste munk eller nonne var død, blev klosteret lagt sammen med krongodset, og kirkesognene sammenlagt. En meget blød og vattet reformation.
Reformationen i resten af Europa
Modreformationen
Kategori:Kristendom
Kategori:Danmarks historie
Kategori:Religionskrigene
Kategori:Europas historie
Ole Rømer
Ole Rømer (25. september 1644 - 19. september 1710) var en dansk astronom, ingeniør og politidirektør.
I 1675 påviste Rømer – som den første – at lyset ikke, som det hidtil var formodet, udbreder sig øjeblikkeligt, men med en endelig hastighed, og han målte denne hastighed med rimelig nøjagtighed.
Generel biografi
Ole Rømer blev født i Århus i 1644. I 1662 blev han elev af videnskabsmanden og lægen Rasmus Bartholin på Københavns Universitet. I 1671 assisterede han den franske astronom Jean Picard med at finde Tycho Brahes observatorium på Hven - et arbejde der skulle hjælpe til at fortolke Brahes observationer mere nøjagtigt.
I 1672 rejste han samme med Picard til Paris hvor han de kommende 9 år var beskæftiget med observationer på det nye kongelige observatorium, og som ansat af Louis XVI til at undervise tronarvingen (le dauphin). Han assisterede også ved udarbejdelsen af fontænesystemerne på Versailles og Many. Det var i denne periode han kom frem til sit resultat om lysets hastighed; det beskrives nærmere nedenfor.
I 1681 vendte han tilbage til Danmark hvor han blev udnævnt til professor i astronomi ved Københavns Universitet. Han var samtidig en aktiv på universitetets observatorium som lå på toppen af Rundetårn hvor han bl.a. brugte instrumenter som han selv havde opfundet eller forbedret. Desværre gik alle hans observationer tabt ved branden i 1728.
Ud over det astronomiske arbejde gjorde han også forarbejdet ved indførelsen af den gregorianske kalender i Danmark-Norge i 1700 (dele af Nordtyskland foretog kalenderskiftet samtidig). Et andet indsatsområde var hans metrologiske arbejde (fastlæggelse af mål og vægt) hvor han ledte indførslen et nationalt system som trådte i kraft 1. maj 1683. Det var baseret på Rhinske fod men det blev dog lavet om i 1698 efter Rømer havde opdaget at denne basisenhed fandtes med forskellige mål. I kraft af sin astronomiske baggrund søgte han at definere mål og vægt enheder som var baseret på astronomiske konstanter; det gav sig blandt andet udslag i hans definition af en dansk mil som blev sat til 24000 fod svarende til 4 geografiske bueminutter. Også temperaturskalaen søgte han at standardisere og hans Rømerskala dannede senere grundlag for Fahrenheitskalaen.
Ole Rømer fik tilbudt mange job af kongen, herunder jobbet som politidirektør i København hvilket nærmest svarende til vore dages stadsingeniør. I den position udstak han bygningsregulativer, etablerede kloaker, m.v. Han opfandt de første gadebelysninger med olielamper og lagde kimen til senere socialreformer ved at skabe fokus på byens tiggere og prostituerede.
Bestemmelse af lysets hastighed
Selvom Rømer var et enestående multi-talent som udrettede meget i sin levetid, så er hans opdagelse af lysets endelige hastighed dog den bedrift som han især huskes for.
Rømers metode gik ud på at observere Jupiters måne Io i mere end et år. Io har en rotationstid omkring Jupiter på omkring 42½ time, og logisk set burde man altid måle denne tid. Men Rømer fandt ud af, at Io nogle gange dukkede frem for tidligt og andre gange dukkede op for sent i forhold til de forventede tidspunkter.
Dette forhold tilskrev han Jordens rotation omkring Solen. De gange, han målte en for tidlig opdukken, måtte Jorden være tættere på Jupiter, og de gange, han målte en for sen opdukken, måtte Jorden være længere væk fra Jupiter.
Han foretog disse observationer i perioden 1666-68 på Hven sammen med Picard. I Paris var Giovanni Domenico Cassini optaget af nogle tilsvarende observationer og i 1672 tog Rømer til Paris for at assistere Cassini. I et samtidigt skrift skrev Cassini:
:Cette seconde inégalité paraît venir de ce que la lumière emploie quelques temps à venir du satellite jusqu'à nous, et qu'elle met environ dix à onze minutes à parcourir un espace égal au demi-diamètre de l'orbite terrestre.
- hvilket kan oversættes til:
:Denne anden forskel synes at skyldes at lyset tager en vis tid om at nå os fra satellitten; lyset synes at tage omkring ti til elleve minutter om at tilbagelægge en distance på halvdelen af jordes rotationsdiameter..
Mærkværdigvis forlod Cassini denne teori mens Rømer tog den til sig og snart kunne han fremlægge overbevisende observationer til at støtte den. Han fandt frem til at det tager lyset 22 minutter at tilbagelægge jordbanens diameter; det korrekte tal er senere fundet til 16 minutter og 40 sekunder.
Hans opdagelse blev præsenteret for Académie Royale des Sciences og kort tid efter i en kort artikel i Journal des Savants den 7. december 1676 med titlen Démonstration touchant le mouvement de la lumière trouvé par M. Roemer de l'Académie des sciences.
Rømer var dog ikke i stand til at måle lysets hastighed ud disse data, idet han ikke kendte jordbanens diameter, men Christiaan Huygens brugte senere Rømers data til at bestemme lysets hastighed til at være omkring 2,3 · 108 m/s.
Landobservatoriet
I 1704 opførte Rømer et landobservatorium i Vridsløsemagle, langt fra Københavns forstyrrende rystelser.
Kort efter Rømers død forfaldt observatoriet dog, og dets præcise placering gik snart i glemmebogen. Adskillige eftersøgninger efter stedet både i 1700-tallet og i 1900-tallet slog fejl. Først i 1978 lykkedes det Claus Thykier at fastslå den rette position. Stedet er i dag fredet, og der er indrettet museum på den nærliggende gård Kroppedal.
Eksterne henvisninger
- [http://www.oleroemer.dk/ Ole Rømers Venner]
- [http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/indledning.htm Fysikeren Ole Rømer]
- [http://runeberg.org/dbl/14/0492.html Dansk Biografisk Leksikon]
- [http://kroppedal.dk/ Kroppedal]
- [http://web.archive.org/web/20010412214942/http://www.oleroemer.dk/dansk/folder/index.html Historien om landobservatoriet], kopi opbevaret af Internet Archive (archive.org).
Rømer, Ole
Rømer, Ole
als:Ole Rømer
ja:オーレ・レーマー
Jul
Julen er den mest traditionsrige højtid i Danmark. Højtiden er en blanding af hedenske skikke og den kristne fejring af Jesu fødsel med det medfølgende julebudskab.
Den hedenske del af julen var før i tiden den eneste del af julen. Dengang fejrede man midvinteren, ligesom man stadig i dag fejre midsommeren ved Sankt Hans. Oprindeligt blev festen holdt i januar, og gik under navnet yule eller jol. Ordet er sandsynligvis sammensat af det germanske jara=år og alu=øl, hvilket samlet betyder årsøl.
Da den kristne kirke skulle få folk til at fejre Jesu fødsel, så samlede de fejringen af midvinteren og fødslen til en og samme dag. I dag finder historikere det mere sandsynligt at Jesus må have været født om sommeren, da hyrderne ikke sover ude på marken i december. Hvad evangelisten Lukas skriver om hyrderne anses imidlertid i dag af mange for legendarisk/opbyggeligt snarere end historisk.
Jul fejres Danmark i dagene omkring juleaftensdag den 24. december. Dvs. lille juleaften (23. december), 1. juledag (25. december) og 2. juledag (26. december). Dertil bliver samtlige dage i december brugt til at tælle ned til den store dag.
Historie
Julen går helt tilbage til oldtiden, hvor man holdt en række fester om vinteren imens landbruget lå stille. Festerne startede omkring den 15. januar, hvor dagene bliver længere.
Senere lagde de kristne Jesu fødselsdag på natten inden den 25. december og rykkede julen frem. Se også Sol Invictus og Mithras.
Tidligere blev lovovertrædelser og ufred straffet hårdere fra ca. juleaften og 3 uger frem. Denne periode blev kaldt julefred.
Juletraditioner
Der er mange juletraditioner, som er forskellige fra land til land, fra region til region - nogle gange endda fra familie til familie, samt fra tid til tid.
Lille juleaften
Lille juleaften eller lillejuleaften (23. december) er aftenen før juleaften, to dage før juledag.
Mange danske familier har traditioner for lille juleaften f.eks.:
- Pyntning af juletræet
- Stege and til juleaften.
- Spise risengrød, da det alligevel skal laves til juleaftens risalamande.
- Drikke mørkt hvidtøl eller saftevand til risengrøden
Juleaften
Juleaften (24. december) er aftenen før juledag.
Mange danske familier har traditioner for juleaften f.eks.:
- Danse omkring et juletræ mens der synges julesalmer og andre julesange
- Dele gaver ud som har ligget under juletræet
- Spise stegt and eller måske flæskesteg
- Spise risalamande til dessert og i den forbindelse uddele en mandelgave
- Man ifører sig nissehuer, hvilket er en måde at hylde sine aner på, idet nisser er forfædrenes ånder; hjemmets tidligere beboere, såvel som man bloter til dem ved at stille grød frem.
Juledag
Juledag er 25. december.
I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne uddeles om julemorgen (juledags morgen).
I Danmark er juledag den store familie-julefrokostdag.
Anden juledag
Anden juledag er 26. december. I Danmark er det traditionelt den anden største familie-julefrokostdag, kun overgået af juledag.
Andre juletraditioner
Religion/tradition
- Alf
- Advent (strengt taget ikke en juletradition, men begyndelsen på kirkeåret).
- De tre vise mænd (strengt taget ikke en juletradition, men helligtrekonger).
- Fe, Julebudskabet, Juleevangeliet, Julefest, Julefred, Julegave, Julegilde, Julegudstjeneste, Julehistorie, Julehygge, Julehøjtid, Julehøjtidelighed, Julekalender, Julekoncert, Julelege, Julemanden, Julemarked, Julemærke (folketro), Julesalme, Julesange, Julestjernen, Krybbespil, Helligtrekongerslys
Julepynt/tradition
- Engle, Fehår, Flagguirlande, Guirlande, Julebuk, Juledekoration, Julehjerter, Julekalender, Julekort, Julelys, Julemærke (frimærke), Julenisse, Julepapir, Julepynt, Julerose, Julesange, Julestads, Julestjerne (Euphorbia pulcherrima), Juletræ, Juletræspynt, Juleudstilling, Kalenderlys, Krans, Kravlenisse, Kræmmerhuse, Mistelten (Viscum album)
Grantræ; siden oldtiden er man blevet facineret af dette stedsegrønne træ, og har samlet sig og festet omkring det, hvilket ses på adskillige helleristninger fra bronzealderen.
Julemad/juleslik/juledrik
- Brunkager, Gløgg, Honningkage, Julebagning, Julebryg, Juledrømme, Julefrokost, Julegris, Julegås, Juleknas, Julemiddag, Julesalat, Jødekager, Klejner, Pebernødder, Risalamande, Nisseøl
Andet
- Juleferie, Juleflue, Julehilsen, Juleindkøb, Julestress
- Luciaoptog (strengt taget ikke en juletradition, men Skt. Lucia)
- Mandelgave, Peters Jul, Rensdyret Rudolf
Se også
- Juleøen, Klejnehjul, Mærkedag, Fødselsdag, Religion, Nytår, Nytårsaften, Nytårsdag, Sne, Snemand
Eksterne henvisninger
- Google: [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/H%C3%B8jtider_og_m%C3%A6rkedage/Jul/ Jul]
- dmoz: [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/H%C3%B8jtider_og_m%C3%A6rkedage/Jul/Sange_og_salmer/ Sange og salmer]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20031221/NATUR/101090066 21.12.2003, Ing.dk: Julestemning skabes med stearinlys, julesange og kanel] Citat: "...hvad der får os til at føle os mest »julede«, hvor termen er »Christmassy« på engelsk. Det var kombinationen » stearinlys, julesange og kanel«, der blev topscorer i forsøgene..."
- [http://www.dr.dk/Videnskab/viden_om/Programmer/138jul/Julemysterier.htm dr.dk, Viden om: Julemysterier - 09.12.2003]
- [http://www.bornholmsmuseum.dk/julesider/hedensk.htm Bornholms Museum: Hedensk jul] Citat: "...Den dag i dag er de flestes julefejring en blanding af hedenske og kristne skikke...Ordet jul kan også spores tilbage til oldnordisk...En del af de hedenske skikke som stadig hører julen til er dyrene - julebukken og julegrisen...De gamle nisser kunne bo på gårdene og være "gårdboerne" eller leve i gravhøjene og være alfer eller underjordiske..."
- [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=311 Jul - andre sider af julen] Alternative julesange og -digte, Artikler og sites på dansk/skandinavisk & engelsk. (Tidsskriftcentret.dk)
- [http://www.mindat.org/loc-30649.html mindat.org: Christmas Valley, Lake Co., Oregon, USA]
- Ukendt troværdighed: [http://www.fynhistorie.dk/nye/aserne/aserne19.htm fynhistorie.dk, Flemming Rickfors: Ase-folkets vandring - 19. Jólablót - juleceremonien] Citat: "...Vi har tidligere hørt at vintersolhverv begyndte den 20/21. december hvor denne aften kaldtes Moders Nat. Her begyndte så den fest der blev kaldt Jólablót eller juleceremonien....Vi har kilder der nævner 3 dage medens andre siger helt op til 12 dage...julevisit (jólavist)...julefrokost (jólaboð)...fredfyldt (jólafriðr)...Juleaften (jólaaptann) d. 21.-24. december...Jólnir - julemanden...Jólnir var et heite, dvs. dæknavn, for Odin og betyder "Julens herre."...gavegivning (jólagjöf) af julemanden..."
- [http://people.howstuffworks.com/christmas.htm How Christmas Works by Marshall Brain]
Kategori:Danske_traditioner
Kategori:Jul
Kategori:Religion
Kategori:DK5 39.55
ja:クリスマス
ms:Krismas
simple:Christmas
ISOInternational Organization for Standardization (ISO) er en international standardiseringsorganisation der udgiver standarder inden for en lang række områder.
Liste over ISO-standarder
- ISO 3166-2 - Underindelinger af lande
- ISO 4217 - Standard for valutakoder
- ISO 9000 - Kvalitetsstyring
- ISO 9660 - Filsystem for cd-rom
- ISO 14772 - Virtual Reality Modeling Language, et filformat til beskrivelse af tredimensionel grafik
- ISO 8859 - Standard for nationale tegnsæt
- ISO 8859-1 - Standard for vesteuropæiske sprog, herunder dansk
Eksterne henvisninger
- [http://www.iso.ch/ International Organization for Standardization, ISO]
Kategori:Standardiseringsorganer
ja:国際標準化機構
ko:국제 표준화 기구
zh-min-nan:ISO
Gregorianske kalender (algoritme)Skal man til at beregne ugedag, eller antal dage mellem
to datoer i den gregorianske kalender, vil en algoritme kun give fornuftige data, såfremt
man tager hensyn til hvilket land det drejer sig om, og datoen
for den gregorianske kalenders indførelse, samt hvilken dato
man foretog justeringen.
Opbygning af algoritmen
Det første, man opdager ved at se på kalenderen, er, at den er opbygget
af år, måneder, og dage, hvor der ikke umiddelbart ser ud til
at være nogen pæn lineær sammenhæng. Et brute force kodet program til
ugedagsberegning vil derfor kunne komme til at bestå af mange "if/case"
konstruktioner til at tage højde for de forskellige regler.
For at undgå dette indser man at der må laves en anden skala, f.eks.
antal dage siden et "fiktivt" år 0. Dette er meget nemmere at udregne,
idet reglerne i den gregorianske kalender er meget klare.
Så antallet af dage fra år 0 til den 0. januar kan så beregnes
på følgende måde:
/
- der benyttes heltals divison !
- /
Faktor = 365
- ÅR + (ÅR-1)/4 - (ÅR-1)/100 + (ÅR-1)/400 ;
Forkortes lidt fås:
Faktor = 365
- ÅR + (ÅR-1)/4 - ((ÅR-1)/100)
- 3/4 ;
Næste problem bliver februar, som kan være på enten 28 eller 29 dage.
Alle andre måneder har et fast antal dage. Det nemmeste er
at flytte årets start til marts, idet februar derved kommer sidst.
Nu er det ikke nødvendigt at tages hensyn til, om det er skudår eller
ej, når den aktuelle "faktor" skal udregnes for en given dato.
Derefter mangler der kun at skabe en lineær sammenhæng mellem
dag i året og aktuel måned og dag. Hvis man starter med at tælle
fra marts, får man følgende tabel:
Nu kunne en sådan tabelløsning være ideel, og de fleste ville nok kunne
stille sig tilfreds her. Algoritmen ville komme til at se ud som
følgende:
/
- der benyttes heltals divison !
- /
if (Måned < 3 ) else
Tabellen kan forenkles noget. Tegner man tabellen på millimeterpapir,
og gives januar og februar henholdsvis månedsnummeret 13 og 14, vil man opdage,
at man (næsten) kan tegne en ret linje gennem de plottede punkter.
Ved enten at aflæse eller ved at benytte lineær regression,
kan man få hældningskoefficient (m) og skæring med Y-aksen (b):
m = 30,6013986 , b = -91,77855478 .
Ved beregningen fremkom korrelationskoefficienten 0,999996, som er
et ganske godt resultat, da 1,00 ville være fuldkommen korrelation.
Tabellen fra før kan derfor erstattes med:
round ( Måned
- 30,60 - 91,78 )
= Int ( Måned
- 30,60 - 91,78 + 0,5 )
= Int ( Måned
- 30,60 - 91,28 )
For ikke at skulle benytte reelle tal (float), udregnes det hele
i en heltal udgave, og samtidig forenkles beregningen ved januar
og februar. Den færdige rutine bliver så:
/
- ------------------- factor -----------------------------
- /
#define LONGWORD unsigned int
LONGWORD factor(RTCtime
- tm)
Datastrukturen for RTCtime er lavet for at holde lidt styr på
dag, måned og år.
Beregning af ugedag
Der er 7 dage i en uge, og dagene gentager sig hele tiden, så
beregning af ugedag kan nemt gøres ved modulus 7. Ønskes derudover,
at søndag er ugedag nr. 0, skal der først adderes 6 til faktoren.
/
- ------------------- weekday ------------------------------
- /
/
- returns weekday, sun=0, mon=1,..... :
- /
int weekday(RTCtime
- tm)
Beregning af antal dage mellem to datoer
Denne kan gøres meget enkel med factor():
Dage = labs ( factor(Dato1) - factor(Dato2) ).
C-funktionen labs() udregner den absolutte værdi.
Kontrol af om en dato er ok
Ved indtastning af datoer er der ofte behov for at kontrollere
om datoen er gyldig, så f.eks. datoer som d. 29. februar 1995 eller
31. april ikke accepteres. Året kontrolleres på sædvanlig vis, evt.
suppleret med, at det for Danmark skal være fra og med marts 1700.
Måneden er nem at kontrollere, idet det selvfølgelig er et tal
fra 1 til 12. Antallet af dage i måneden kan med factor() let
beregnes, idet den fremgår som antallet af dage mellem den første
i den aktuelle måned og den 1. i næste måned. En simpel procedure
til at foretage en sådan kontrol er date_ok().
/
- ------------------- date_ok ------------------------------
- /
int date_ok(RTCtime
- t)
/
- returns 0 if date not ok, else days in month is returned
- /
Adder N dage til en dato, og udregn den nye dato
Det nemmeste er at udregne factor() for datoen og addere de N dage:
F = factor(dato) + N ;
Derefter divideres med 365.2425, og det fremkomne tal skulle gerne være
årstallet:
ÅR= F
- 10000UL / 3652425UL;
Som kontrol udregnes F1 = factor( 1.jan.ÅR), og F2 = factor( 1.jan.(ÅR+1).
Hvis der på grund af afrundingsfejl ikke gælder uligheden:
F1 <= F < F2
Må ÅR korrigeres med +/- 1.
Måneden findes lettes ved at udregne Fm = factor(1.MD.ÅR) for alle
måneder startende med MD=1, indtil Fm > F. Dagen kan så findes
som differencen mellem Fm og F.
Litteraturhenvisning
- TI Programmerbar 58/59, Standardbibliotek, 1977, (manual).
- Nordisk Konversations Leksikon. Focus, 1972, Gjellerup.
- Databog i fysik og kemi. F&K forlaget. ISBN 87-87229-09-9 .
- http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/gregory.html
- http://www.mayland.dk/leksikon.htm Piotr KubatkinPiotr (Nikołajewicz) Kubatkin (ur. 1907, zm. 1950 roku), generał lejtnant, oficer (funkcjonariusz) radzieckich organów bezpieczeństwa i wywiadu, m.in. od czerwca do września 1946 roku naczelnik I Zarządu (wywiad zagraniczny) Ministerstwa Bezpieczeństwa Państwowego ZSRR.
Zanim wstąpił do organów bezpieczeństwa, od 1921 do 1927 roku pracował w kopalni, następnie od 1927 do 1929 roku działał w Komsomole. Do organów bezpieczeństwa wstąpił we wrześniu 1929 r. i do 1932 r. służył w pogranicznych wojskach (PO) przy Zjednoczonym Państwowym Zarządzie Politycznym (OGPU). Następnie od 1932 do 1937 roku służył w oddziałach wojsk OGPU (od 1934 roku GUGB/NKWD) obwodu odeskiego. W 1937 roku ukończył główną szkołę Ludowego Komisariatu Spraw Wewnętrznych i rozpoczął pracę w centralnych organach NKWD ZSRR. W 1939 roku sekretarz Głównego Zarządu Bezpieczeństwa Państwowego NKWD, a w latach 1939 - 1941 stał na czele zarządu bezpieczeństwa państwowego obwodu moskiewskiego, a od sierpnia 1941 do 1946 roku, obwodu leningradzkiego (GUGB-NKGB). Następnie w lipcu 1946 r. zastąpił na stanowisku naczelnika I Zarządu (wywiad) Ministerstwa Bezpieczeństwa Państwowego, majora bezpieczeństwa państwowego Pawła Fitina. Od września 1946 do 1949 roku pełnił służbę naczelnika MGB obwodu charkowskiego.
23 lipca 1949 roku aresztowany w związku z tzw. Sprawą Leningradzką, i 27 listopada 1950 roku rostrzelany.
- Odznaczenia
- Order Lenina
- Medal za długoletnią służbę w NKWD
- Order Czerwonej Gwiazdy (2-razy)
Kubatkin, Piotr
gry zrcznociowe sylwester w grach ebay sluby Rolety
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Mandayona (Guadalajara)
Mandayona es un pueblo de la provincia de Guadalajara (España) situado al norte de la misma, entre la Alcarria y la sierra. Pertenece a la influencia de Sigüenza. Tiene casas rurales y establecimientos hosteleros, muy cerca del parque natural del cañón del río Dulce.
Localidad en la Ruta de Lana<
|
Realidad Virtual
La realidad virtual es un sistema o interfaz informático que genera entornos sintéticos en tiempo real, representación de las cosas a través de medios electrónicos o representaciones de la realidad, una realidad ilusoria, pues se trata de una realidad perc
|
Parágrafo 175
El parágrafo 175 del código penal alemán (§ 175 StGB-Deutschland) existió del 15 de mayo de 1871 hasta el 11 de junio de 1994. Penaba actos sexuales entre personas de sexo masculino. Hasta 1969 también penaba "bus de 32 bits creado por Video Electronics Standards Association (VESA). Permite conectar directamente la tarjeta de vídeo al procesador, evitando así el retraso que implica la circulación a través del bus ISA.
Este bus es compatible con el bus ISA, pero mejora la respuesta gráfica, y solía incorporarse en las placas con procesadores 486, aunque en la actualidad ha desaparecido frente al PCI
|
Riesgo ambiental
En las ciencias ambientales se denomina riesgo a la posibilidad de que se produzca un daño o catástrofe en el medio ambiente natural o social por causa de un fenómeno natural o una acción humana. El riesgo ambiental representa un campo particular dentro del más amplio de los riesgos colectivos que pueden ser evaluados y prevenidos.
Factores generales
La peligrosidad o amenaza de un riesgo resulta del producto de dos factores:
- Probabilidad. La probabilidad puede ser muy baja, próxima a 0, o muy alta, próxima a 1 (una probabilid
|
Alejo I Comneno
Alejo I Comneno (1048 - 15 de agosto de 1118), emperador bizantino entre 1081 y 1118),
Fue el tercer hijo de Juan Comneno, sobrino a su vez de Isaac I Comn
|
|
Tomas Berdych
Tomas Berdych es un jugador profesional de tenis nacido el 17 de septiembre de 1985 en Valasske Mezirici, en lo que es hoy la República Checa. Empezó a participar en el circuito profesional en 2002, y logró cierto renombre al derrotar al por entonces número 1 del mundo
|
|
