:: wikimiki.org ::

Gregorianske Kalender (algoritme)

Gregorianske kalender (algoritme)

Skal man til at beregne ugedag, eller antal dage mellem to datoer i den gregorianske kalender, vil en algoritme kun give fornuftige data, såfremt man tager hensyn til hvilket land det drejer sig om, og datoen for den gregorianske kalenders indførelse, samt hvilken dato man foretog justeringen.

Opbygning af algoritmen

Det første, man opdager ved at se på kalenderen, er, at den er opbygget af år, måneder, og dage, hvor der ikke umiddelbart ser ud til at være nogen pæn lineær sammenhæng. Et brute force kodet program til ugedagsberegning vil derfor kunne komme til at bestå af mange "if/case" konstruktioner til at tage højde for de forskellige regler. For at undgå dette indser man at der må laves en anden skala, f.eks. antal dage siden et "fiktivt" år 0. Dette er meget nemmere at udregne, idet reglerne i den gregorianske kalender er meget klare. Så antallet af dage fra år 0 til den 0. januar kan så beregnes på følgende måde: /
- der benyttes heltals divison !
- / Faktor = 365
- ÅR + (ÅR-1)/4 - (ÅR-1)/100 + (ÅR-1)/400 ; Forkortes lidt fås: Faktor = 365
- ÅR + (ÅR-1)/4 - ((ÅR-1)/100)
- 3/4 ; Næste problem bliver februar, som kan være på enten 28 eller 29 dage. Alle andre måneder har et fast antal dage. Det nemmeste er at flytte årets start til marts, idet februar derved kommer sidst. Nu er det ikke nødvendigt at tages hensyn til, om det er skudår eller ej, når den aktuelle "faktor" skal udregnes for en given dato. Derefter mangler der kun at skabe en lineær sammenhæng mellem dag i året og aktuel måned og dag. Hvis man starter med at tælle fra marts, får man følgende tabel:

Måned	Antal dage	Dag i året-
marts	31	0
april	30	31
maj	31	61
juni	30	92
juli	31	122
august	31	153
september	30	184
oktober	31	214
november	30	245
december	31	275
januar	31	306
februar	28/29	337
I alt		365/366

Nu kunne en sådan tabelløsning være ideel, og de fleste ville nok kunne stille sig tilfreds her. Algoritmen ville komme til at se ud som følgende: /
- der benyttes heltals divison !
- / if (Måned < 3 ) else Tabellen kan forenkles noget. Tegner man tabellen på millimeterpapir, og gives januar og februar henholdsvis månedsnummeret 13 og 14, vil man opdage, at man (næsten) kan tegne en ret linje gennem de plottede punkter. Ved enten at aflæse eller ved at benytte lineær regression, kan man få hældningskoefficient (m) og skæring med Y-aksen (b): m = 30,6013986 , b = -91,77855478 . Ved beregningen fremkom korrelationskoefficienten 0,999996, som er et ganske godt resultat, da 1,00 ville være fuldkommen korrelation. Tabellen fra før kan derfor erstattes med: round ( Måned
- 30,60 - 91,78 ) = Int ( Måned
- 30,60 - 91,78 + 0,5 ) = Int ( Måned
- 30,60 - 91,28 ) For ikke at skulle benytte reelle tal (float), udregnes det hele i en heltal udgave, og samtidig forenkles beregningen ved januar og februar. Den færdige rutine bliver så: /
- ------------------- factor -----------------------------
- / #define LONGWORD unsigned int LONGWORD factor(RTCtime
- tm) Datastrukturen for RTCtime er lavet for at holde lidt styr på dag, måned og år.

Beregning af ugedag

Der er 7 dage i en uge, og dagene gentager sig hele tiden, så beregning af ugedag kan nemt gøres ved modulus 7. Ønskes derudover, at søndag er ugedag nr. 0, skal der først adderes 6 til faktoren. /
- ------------------- weekday ------------------------------
- / /
- returns weekday, sun=0, mon=1,..... :
- / int weekday(RTCtime
- tm)

Beregning af antal dage mellem to datoer

Denne kan gøres meget enkel med factor(): Dage = labs ( factor(Dato1) - factor(Dato2) ). C-funktionen labs() udregner den absolutte værdi.

Kontrol af om en dato er ok

Ved indtastning af datoer er der ofte behov for at kontrollere om datoen er gyldig, så f.eks. datoer som d. 29. februar 1995 eller 31. april ikke accepteres. Året kontrolleres på sædvanlig vis, evt. suppleret med, at det for Danmark skal være fra og med marts 1700. Måneden er nem at kontrollere, idet det selvfølgelig er et tal fra 1 til 12. Antallet af dage i måneden kan med factor() let beregnes, idet den fremgår som antallet af dage mellem den første i den aktuelle måned og den 1. i næste måned. En simpel procedure til at foretage en sådan kontrol er date_ok(). /
- ------------------- date_ok ------------------------------
- / int date_ok(RTCtime
- t) /
- returns 0 if date not ok, else days in month is returned
- /

Adder N dage til en dato, og udregn den nye dato

Det nemmeste er at udregne factor() for datoen og addere de N dage: F = factor(dato) + N ; Derefter divideres med 365.2425, og det fremkomne tal skulle gerne være årstallet: ÅR= F
- 10000UL / 3652425UL; Som kontrol udregnes F1 = factor( 1.jan.ÅR), og F2 = factor( 1.jan.(ÅR+1). Hvis der på grund af afrundingsfejl ikke gælder uligheden: F1 <= F < F2 Må ÅR korrigeres med +/- 1. Måneden findes lettes ved at udregne Fm = factor(1.MD.ÅR) for alle måneder startende med MD=1, indtil Fm > F. Dagen kan så findes som differencen mellem Fm og F.

Litteraturhenvisning

- TI Programmerbar 58/59, Standardbibliotek, 1977, (manual).
- Nordisk Konversations Leksikon. Focus, 1972, Gjellerup.
- Databog i fysik og kemi. F&K forlaget. ISBN 87-87229-09-9 .
- http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/gregory.html
- http://www.mayland.dk/leksikon.htm

Gregorianske kalender

Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender, der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det "tropiske år" er ikke på 365 døgn, men på 365,24219878 døgn. Da den overskydende del siden oldtiden har været erkendt til at være et kvart døgn, indførte Julius Cæsar efter forslag af grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. den julianske kalender. Ifølge den julianske kalender skulle år delelige med tallet fire være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor længden 365,25 dage. Årslængden på 365,25 dage gjorde dog, at der i 1500 tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn. Dette problem blev løst i 1582, da pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender. Samtidig med indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage. Det er bemærkelsesværdigt, at den gregorianske kalender blev fastlagt, medens det (fejlagtige) geocentriske verdensbillede endnu var det vedtagne. Den gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skudår hvert fjerde år, men til gengæld er år delelige med 100 ikke skudår. Dog er disse hele hundredeår alligevel skudår, hvis de er delelige med 400. Denne sidste sjældne regel kom i anvendelse i år 2000, som var skudår. Denne beregningsmetode giver en årslængde på i snit 365,2425 dage, meget tæt på det ønskede. Denne kalender giver kun en fejl på ca. 3 dage på 10.000 år. Så hvis man er perfektionist, burde år delelige med 3600 ikke være skudår. Den gregorianske kalender blev desværre indført af paven lige efter Luther og reformationen, så mange protestantiske fyrstedømmer og lande indførte først den nye kalender meget senere. Man skulle jo nødigt give indrømmelser til fjenden. I Danmark blev den gregorianske kalender indført den 1. marts 1700 efter forarbejde af Ole Rømer. Man stoppede med brug af den julianske kalender den 18. februar, (altså et spring i datoen på 11 dage). Mange mennesker var vrede over, at man "stjal" 11 dage af deres liv. Den russisk-ortodokse kirke benytter stadig den gamle julianske kalender, og det er derfor man i Rusland fejrer jul omtrent på samme tidspunkt som vi fejrer Hellig tre konger. Skal man til at beregne ugedag eller antal dage mellem to datoer, vil en algoritme derfor kun give fornuftige data, såfremt man tager hensyn til, hvilket land det drejer sig om, og datoen for den gregorianske kalenders indførelse, samt hvilken dato, man foretog justeringen.

Datostandard

I Danmark har vi to valgmuligheder for at skrive en dato. Den traditionelle danske er dd-mm-åååå, hvilket vil sige at rækkefølgen er dag, måned og år. Et eksempel på dette kunne være 29-12-2005. Udover dette kan den internationale standard ISO-8601 også benyttes. Heraf fremgår det at datoer skrives som åååå-mm-dd, hvor et eksempel kunne være 2005-12-29. Hvis du skriver månedens navn ud, skal det skrives i rækkefølgen dag, måned og år. Med det samme eksempel vil det blive d. 29. december 2005.

Ugenumre

Det er torsdagen, der bestemmer, hvilket år en uge (se dette) tilhører. Derfor er ugen fra den 27. december 2004 til den 2. januar 2005 uge 2004-53: Torsdagen er i 2004.

Se også

- gregorianske kalender (algoritme) for en uddybende gennemgang af en algoritme til beregning af ugedage og datoer. Kategori:DK5 52.2 als:Gregorianischer Kalender ja:グレゴリオ暦 ko:그레고리력 ms:Kalendar Gregory simple:Gregorian calendar th:ปฏิทินเกรกอเรียน

R

Tegnet R har mange betydninger:
- R er det 18. bogstav i det danske alfabet.
- R (eller rettere r-lyden) repræsenteres af Р i det kyrilliske alfabet. Se Kyrillisk alfabet.
- R er romertal for 80. Se R (romertal).
- R og r er forkortelse for store og lille radius. Se radius.
- R på et brev angiver, at det er sendt anbefalet (rekommanderet). Se anbefalet brev.
- R angives ved benyttelse af temperaturenheden Réaumur. Se Réaumur.
- R benyttes ved SMS-beskeder til at forkorte ordet er eller på engelsk are. Se R (SMS).
- R angiver ved sportsudsendelser i fjernsynet, at der er tale om langsom gengivelse. Se Langsom gengivelse.
- R er symbolet for gaskonstanten. Se Gaskonstanten.
- R var tidligere partibogstav for Kommunistik Arbejderparti. Se Kommunistik Arbejderparti.
- R er en ofte benyttet forkortelse for partiet Det Radikale Venstre. Se Det Radikale Venstre.
- R er en forkortelse for det engelske reverse (da. bakke) og angiver bakgearet på en gearstang. Se Bakgear. I det fonetiske alfabet benyttes Romeo for R. ._. er morsekoden for R. ja:R simple:R

Måned

Det tidsrum, månen er om at bevæge sig en omgang omkring jorden, kaldes en astronomisk måned. Alt efter udgangspunktet kan en måned have 5 forskellige længder, de 4 har 27 dage + et timeantal mellem 7 og 13 timer. Den sidste, kaldet den synodiske, er tiden fra én nymåne til den næste og er på 29 døgn, 12 timer, 44 minutter og 2,8 sekunder, forskellen på de ca. 2 døgn skyldes at jorden i mellemtiden har flyttet sig i forhold til solen. 12 sådanne måneder dannede i oldtiden basis for et frit måneår. Dette korrigeredes i flere lande ved indskydelse af skuddage og skudmåneder til et bundet måneår. Efter overgang til solåret som tidsmåler indførtes kalendermåneder med fra 28 til 31 dage. ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen ja:月 (暦) simple:Month

Dag

En dag er en målenhed til at måle tid. Længden af en dag er afledt af SI-enheden sekund. Der går 60 sekunder på et minut, 60 minutter på en time og 24 timer på en dag. Det giver i alt 86.400 sekunder på en dag. I praksis er en "dag" ofte det samme som et døgn, altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Der er 7 dage på en uge. Nogle af ugens dage opkaldt efter de gamle guder i Nordisk mytologi.
- Tyr = tirsdag
- Odin = onsdag
- Thor = torsdag
- Freja = fredag
- Sol = søndag
- Måne = mandag Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig
- Badning = lørdag (oprindelig løver-dag <- oldnordisk laugardagr = vaske- eller badedag) Kategori:Tidsenheder Kategori:Dage ja:日 simple:Day

Brute force

Brute force er et metode indenfor datalogi til at cracke. Ved at systematisk forsøge alle mulige løsninger på et irreversibelt problem, vil man på et eller andet tidspunkt nå frem til en funktionsdygtig løsning. Det kan i praksis for eksempel bruges til at cracke et kodeord eller en hash

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud. Ældre dansk navn Tordmåned.

Normaltal for marts

- Gennemsnitstemperatur 2,1 grad
- Nedbør 46 mm
- Soltimer 110

Vejrrekorder for marts måned

- 1942 - Den koldeste marts i Danmark noteres med en gennemsnitstemperatur på -3,5 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på hhv. 12,4 og -24,0 grader.
- 1943 - Marts 1943 er den solrigeste vi har haft med 200 soltimer.
- 1963 - Marts 1963 er den solfattigste i Danmark, med blot 50 soltimer.
- 1969 - I hele marts faldt der kun 7 mm nedbør, hvilket er mindsterekorden for måneden i dansk vejrhistorie. Rekorden skal dog deles med 1918, hvor der også kun faldt 7 mm.
- 1978 - Den vådeste marts noteres med hele 100 mm nedbør.
- 1990 - To vejrrekorder er marts 1990 noteret for. Det er den varmeste med en gennemsnitstemperatur på 6,1 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på hhv. 22,2 og -5,4 grader. De 22,2 grader er det varmeste nogensinde målt i Danmark i marts, hvilket er den anden rekord for måneden i 1990.
- Både januar, februar og marts 1990 noteres i øvrigt for de højeste maximumtemperaturer nogensinde målt. Januar lød på 12,0, februar på 15,8 og marts som nævnt på 22,2 grader. Det er dog ikke den varmeste vinter vi har haft. Det er vinteren 1989.

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- Dagen i Dag ja:3月 ko:3월 ms:Mac simple:March th:มีนาคม

Maj

Maj måned er opkaldt efter Maja, Merkurs moder. Ældre dansk navn majmåned.

Normaltal for maj

- Gennemsnitstemperatur 10,8 grader
- Nedbør 48 mm
- Soltimer 209

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen ja:5月 ko:5월 ms:Mei simple:May th:พฤษภาคม

Juni

Juni er årets sjette måned. Den er opkaldt efter Jupiters hustru, Juno. Hun var ægteskabslykkens gudinde. Hun blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Ældre dansk navn: Skærsommer.

Normaltal for juni

- Gennemsnitstemperatur 14,3 grader
- Nedbør 55 mm
- Soltimer 209

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen ja:6月 ko:6월 ms:Jun simple:June th:มิถุนายน

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser. Ældre dansk navn Høstmåned. Det er netop kejser Augustus som er skyld i, at august har 31 dage. Han tog nemlig en dag fra februar og placerede den i august måned. Dette gjorde han fordi han ikke ville have at august skulle være kortere end juli, altså måneden opkaldt efter kejser Julius Cæsar.

Normaltal for august

- Gennemsnitstemperatur 15,7 grader
- Nedbør 67 mm
- Soltimer 186

Se også

- August (navn)
- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december als:August ja:8月 ko:8월 ms:Ogos simple:August th:สิงหาคม

September

September er den niende måned. Det ældre danske navn for måneden var fiskemåned. Måneden har navn efter det latinske ord septem (der betyder syv), da september var den syvende måned i den romerske kalender.

Normaltal for september

- Gennemsnitstemperatur 12,7 grader
- Nedbør 73 mm
- Soltimer 126

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december ja:9月 ko:9월 simple:September

Oktober

Oktober måned er opkaldt efter octo, latin for otte. Ældre dansk navn: Sædemåned.

Normaltal for oktober

- Gennemsnitstemperatur 9,1 grad
- Nedbør 76 mm
- Soltimer 67

Vejrrekorder for oktober måned

- 1905 - Den koldeste oktober nogensinde målt, med en gennemsnitstemperatur på blot 5,2 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne i måneden var på henholdsvis 14,6 og -8,9 grader.
- 1907 - Den varmeste oktober nogensinde målt, med en gennemsnitstemperatur på 11,3 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på 21,0 og -1,1 grader.
- 1922 - En usædvanlig kold, tør og solrig oktober med to vejrrekorder. Mindsterekord i nedbør (blot 12 mm) og flest soltimer - 162 timer.
- 1967 - Den vådeste oktober med 177 mm nedbør.
- 1976 - Den solfattigste oktober med blot 29 soltimer på hele måneden.

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- Dagen i dag ja:10月 ko:10월 ms:Oktober simple:October th:ตุลาคม

November

November måned er opkaldt efter novem, latin for "9" (idet marts i sin tid var årets første måned). Ældre dansk navn slagtemåned.

Normaltal for november

- Gennemsnitstemperatur 4,7 grader
- Nedbør 79 mm
- Soltimer 55

Vejrrekorder for november måned

- 1902 - November 1902 er den tørreste i dansk vejrhistorie, da der blot faldt 13 mm nedbør i månedens løb.
- 1919 - I 1919 målte man den koldeste november nogensinde i Danmark, med en gennemsnitstemperatur på 0,7 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på henholdsvis 10,1 og -16,1 grader.
- 1938 - Den varmeste november noteres i Danmark med en gennemsnitstemperatur på 7,7 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på henholdsvis 15,4 og -4,6 grader.
- 1969 - November 1969 er den nedbørrigeste vi har haft med 155 mm nedbør i månedens løb.
- 1989 - November 1989 satte toprekord i antal soltimer for november, med 92 soltimer i løbet af måneden.
- 1993 - November 1993 er den solfattigste målt i Danmark, med blot 21 soltimer i månedens løb.

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- Dagen i dag als:November ja:11月 ko:11월 ms:November simple:November th:พฤศจิกายน

December

December måned er opkaldt efter decem, latin for "10". Ældre dansk navn Kristmåned.

Normaltal for december

- Gennemsnitstemperatur 1,6 grader
- Nedbør 66 mm
- Soltimer 43

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december als:Dezember ja:12月 ko:12월 ms:Disember simple:December th:ธันวาคม

Januar

Januar måned er opkaldt efter Janus, romersk gud. Ældre dansk navn glugmåned.

Normaltal for januar

- Gennemsnitstemperatur 0,0 grader
- Nedbør 57 mm
- Soltimer 43

Vejrrekorder for januar måned

- 1942 - Den koldeste januar i dansk vejrhistorie med en gennemsnitstemperatur på -6,6 grader. Maximum- og minimum temperaturerne var på henholdsvis 7,8 og -31,0 grader.
- 1963 - Den solrigeste med 82 soltimer.
- 1969 - Med kun 12 soltimer er januar 1969 den solfattigste i dansk vejrhistorie.
- 1988 - Den nedbørsrigeste januar noteres i dansk vejrhistorie med 113 mm nedbør i månedens løb - mest som regn.
- 1989 - Den varmeste januar i dansk vejrhistorie noteres med en gennemsnitstemperatur på 4,9 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på henholdsvis 10,8 og -4,1 grader. Vinteren 1989 er da også den varmeste nogensinde i Danmark.
- 1997 - Den tørreste januar nogensinde med blot 5 mm nedbør.

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- Dagen i dag ja:1月 ko:1월 ms:Januari simple:January th:มกราคม

Februar

Februar måned er opkaldt efter Februus, etruskisk gud. Ældre dansk navn Blidemåned.

Normaltal for februar

- Gennemsnitstemperatur 0,0 grader
- Nedbør 38 mm
- Soltimer 70

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december ja:2月 ko:2월 ms:Februari simple:February th:กุมภาพันธ์

Reelle tal

De reelle tal, der skrives

\mathbb

, er alle tal, der kan skrives som en uendelig decimalbrøk, altså

q,d_1d_2d_3\ldots

, hvor

q

er et heltal, og decimalerne,

d_1,d_2,\ldots

er et af cifrene,

0,1,2,\ldots,9

. De reelle tal kan repræsenteres ved en kontinuert linje. Alle hele tal og alle brøker (rationale tal) er reelle tal, da de ligger et eller andet sted på den reelle tallinje. De reelle tal kan konstrueres ved at man ser på ækvivalensklasser af Cauchyfølger af rationale tal; altså ved en fuldstændiggørelse af de rationale tal. En anden måde er ved at se på Dedekindsnit. Vi kalder mængden af tal, som er i de reelle tal, men ikke i de rationale tal, for de irrationale tal. De reelle tal kan således deles op i to disjunkte mængder: de rationale tal og de irrationale tal. Hvis vi med

\mathbb

betegner mængden af alle de tal der er rødder i et polynomium, så har vi en anden disjunkt opdeling af de reelle tal, nemlig som de algebraiske tal,

\mathbb

, og de transcendente tal. ja:実数 ko:실수 th:จำนวนจริง

Speeltuin

Een speeltuin is een plek waar kinderen kunnen spelen en die is voorzien van speeltoestellen of speeltuigen, zoals:
- draaimolen
- glijbaan
- schommel
- wipwap
- wipkip
- zandbak Speeltuinen zijn op veel plaatsen te vinden, met name in stedelijke, kinderrijke gebieden. Speeltuinen zijn ook vaak gemaakt om toeristen (met name dagjesmensen) te trekken, zoals bij wegcafés en uitspanningen. Worden de attracties groter, zoals een achtbaan, en wordt er entree gevraagd, dan spreekt men van een pretpark. Categorie:recreatie Categorie:Spel

Sklep w�dkarski edinburgh hotel Aloes �mieszne zdj�cia Pozycjonowanie

:: RELATED NEWS ::

1983
1983 (MCMLXXXIII) is a common year starting on Saturday of the Gregorian calendar.

Events

January

- January 2 - The musical Annie is performed for the last time after 2,377 shows (Uris Theatre on Broadway, New York City).
- January 8 - Riot in th

1982
1982 (MCMLXXXII) is a common year starting on Friday of the Gregorian calendar.

Events

January

- January 6 - William Bonin is convicted of being the "freeway killer".
- January 8 - AT&T agrees to divest itself into twenty-two subdivisions.
-

1573

Events

- January - articles of Warsaw Confederation signed, sanctioning religious freedom in Poland.
- July 6 - Córdoba, Argentina is founded by Jerónimo Luis de Cabrera.
- July 12 - Spanish forces under the April 14 - Battle of Mookerheyde. Spanish forces under Sancho de Avila defeat the rebel forces of Louis of Nassau. Louis is killed.
- May 30 - On the death of King Charles IX of France, he is succeeded by his brother King Henry of Poland, who become

1987
1987 (MCMLXXXVII) is a common year starting on Thursday of the Gregorian calendar.

Events

January

- January 1 - Frobisher Bay, Northwest Territories, changes its name to Iqaluit. In 1999, it will b

1986
1986 (MCMLXXXVI) is a common year starting on Wednesday of the Gregorian calendar.

Events

January

Gregorian calendar
- January 1 - Spain and Portugal enter the European Community
-

1857
1857 was a common year starting on Thursday (see link for calendar).

Events

- January 9 - Earthquake at Fort Tejon, California with an estimated magnitude of 7.9
- February 16 - The National Deaf Mute College (later renamed Gallaudet University

1875
1875 was a common year starting on Friday (see link for calendar). In the ISO 8601 calendar, 1875 is defined as the year the Convention du Mètre was originally signed, by way of a reference year.

Events

January - April

- January 12 - Kwang-su becomes emper