:: wikimiki.org ::
| Guillotine |
GuillotineGuillotinen har været kendt siden middelalderen - i mange lande under diverse navne. I Skotland hed den f.eks. Jomfruen.
Frankrig
Den fik sit nuværende navn efter den franske læge Joseph Ignace Guillotin, 1738-1814, der foreslog maskinel halshugning for at spare den franske revolutions ofre for dårligt bøddelhåndværk. Siden revolutionen i 1789 er i alt ca. 4.600 mennesker blevet guillotineret i Frankrig, heraf 23 i perioden 1956-77. Dødsstraffen blev afskaffet i 1981, og Frankrigs to guillotiner er opmagasineret i en aflåst hangar uden for Paris.
Tyskland
Under Napoleonskrigene indførtes guillotinen under navnet Fallbeil ("faldøkse") i de besatte dele af Tyskland. Fra da af og indtil 1949 var den i brug. Blandt andre blev Sophie og Hans Scholl henrettet med faldøkse. (I naziperioden var man meget omhyggelig med ikke at bruge det franske ord Guillotine.)
Guillotinen i Baden
I storhertugdømmet Baden blev mellem 1848 og 1932 dødsstraf fuldbyrdet på 37 mænd og 2 kvinder. Fra 1856 skete henrettelserne med en guillotine som var bygget af firmaet Mannhard i München for 1.000 gylden. Når guillotinen skulle transporteres til de forskellige fængsler i Baden, blev den skilt ad og nedpakket i kasser. Det kunne trods alle anstrengelser ikke undgås at monteringen gav genlyd i fængselsgården, hvad der naturligvis foruroligede fangerne. Efter at henrettelserne i 1933 blev henlagt til Stuttgart, kom den badensiske guillotine i 1937 til straffeanstalten Berlin-Plötzensee.
Danmark
Brugen af halshugning med økse og de dermed forbundne ufuldkommenheder førte omkring 1900 til at der i Rigsdagen blev fremsat lovforslag om at henrettelser fremover skulle ske "med Faldøkse i et lukket Rum". Dette blev imidlertid ikke vedtaget, og guillotinering har således aldrig været anvendt i Danmark.
Ekstern kilde/henvisning
- [http://www.metaphor.dk/guillotine The Guillotine Headquarters ved Jørn Fabricius (tekst og billeder)]
Kategori:Dødsstraf
ja:ギロチン
th:กิโยติน
Middelalder
Middelalderen (på latin: media ætas) betegner i europæisk historie perioden fra antikkens afslutning i folkevandringstiden til tidlig moderne tid eller renæssancen. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til 476-1453 med henholdsvis det vest- og østromerske riges fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. 500-1500.
Begrebet middelalder blev opfundet af italienske renæssancehumanister i første del af 1400-tallet. Indtil da (og relativ lang tid efter) delte man almindeligvis historien op i de seks verdensaldre med udgangspunkt i de bibelske seks skabelsesdage eller i de fire verdensmonarkier med udgangspunkt i Dan 2,40. De tidlige renæssancehistorikere (med Francesco Petrarca som den første) opererede i stedet med to perioder i historien: Antikken og "den mørke tid". I midten af 1400-tallet mente man, at historien nu var kommet ud af den mørke tid og ind i den moderne tid, hvilket gav grundlag for at beskrive tiden mellem antikken og den moderne tid som en mellemperiode, middelalderen. Så vidt vides var italieneren Giovanni Andrea Bussi den første til at bruge betegnelsen (media tempestas) i 1469. Denne tredeling af historien kom til at få langvarig betydning og danner i vidt omfang grundlaget for historikeres opdeling af historien den dag i dag. Man har dog i høj grad forladt renæssancens syn på middelalderen som en unyttig ventetid på antikkens genfødsel og taler i højere grad om kontinuitet mellem middelalderen og den moderne tid.
Opdelingen af historien i tre perioder blev introduceret i Danmark af kongelig historiograf Jon Jakobsen Venusinus i skriftet De historia dissertatio prima, qva ejus definitio et divisio comprehenditur fra 1604, hvor han skelner mellem ætas prisca, ætas media og ætas recentior. Så sent som i Ludvig Holbergs Synopsis Historiæ Universalis fra 1733 benyttes dog stadig opdelingen i de fire verdensmonarkier, men Holberg kendte og brugte også begrebet middelalder ("Middel Alder", "Middel-Alder", "middel Alderen") i lighed med de lidt yngre historikere Peter Friderich Suhm ("den midlere Historie") og Gerhard Schøning ("de saakaldte midlere Tider"). Ove Høegh-Guldberg benyttede i sin Verdens Historie (1768-1772) opdelingen i de seks verdensaldre.
Den latinske betegnelse blev først fastlagt som media ætas efter nogen tid, hvor flere forskellige betegnelser var i brug. Det drejer sig om entalstalsformerne (årstallet for første kendte brug er angivet i parentes) media tempestas (1469), media ætas (1518), media antiquitas (1519), medium ævum (1604) og medium sæculum (1625) samt flertalsformerne media tempora (1531) og media sæcula (1625). Denne vaklen er formodentlig årsag til, at betegnelsen for perioden på engelsk (Middle Ages), nederlandsk (Middeleeuwen), russisk (Средние века) og islandsk (miðaldir) har en flertalsform, mens den på de øvrige europæiske sprog har entalsform.
Det er almindeligt at opdele perioden i yderligere i tre perioder:
- Tidlig middelalder (ca. 500-1000)
- Højmiddelalder (ca. 1000-1300)
- Senmiddelalder (ca. 1300-1500)
Denne opdeling blev dominerende efter Første Verdenskrig gennem artikler og bøger af historikerne Henri Pirenne og Johan Huizinga.
Dansk middelalder
Johan Huizinga
Middelalderen betegner i dansk (og nordisk) sammenhæng en lidt anden periode end i det sydligere Europa. I almindelighed bruges begrebet middelalder om perioden fra ca. 1000 til 1536 og betegner således den periode, hvor den romersk-katolske kirke var den officielle kirke i Danmark. Det er dog også normalt først at regne middelalderens begyndelse i Danmark fra vikingetidens ophør omkring 1050 eller allerede fra kongemagtens overgang til kristendommen ca. 965. Ofte nævnes Svend 2. Estridsens regeringsperiode som tiden, der bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Det var bl.a. i denne periode, at Danmark kirkeligt blev delt ind i otte stifter.
Udover den katolske kirkes centrale position var perioden karakteriseret ved, at magten i samfundet til en hvis grad var delt mellem kongemagt, adel og kirke med skiftende styrke hos de tre grupper. Det kom bl.a. til udtryk ved institutioner som danehof og rigsråd. Ved reformationen i 1536 blev dette forhold ændret, da kirken mistede sin direkte politiske indflydelse. Derfor kaldes perioden efter reformationen og frem til enevældens indførelse i 1660 ofte adelsvælden.
Historikere bruger ofte en opdeling af den danske middelalder, der ser ca. sådan ud:
- Vikingetid (ca. 800-1050)
- Højmiddelalder (1050-1350)
- Senmiddelalder (1350-1536)
Skellet mellem højmiddelalder og senmiddelalder kan begrundes dels med de samfundsforandringer, som Den sorte Død medførte, og dels med den gensamling af riget, der satte ind, da Valdemar 4. Atterdag blev konge i 1340 og dermed afsluttede den kongeløse tid, hvor Danmark havde været pantsat til grev Johann og grev Gerhard.
Senmiddelalderen blev også Kalmarunionens tid (1397-1523). Kampen for at holde sammen på unionen eller genetablere den blev for flere danske konger et primært politisk mål, samtidig med at der foregik en kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske dominans ud fra principperne regimen regale og regimen politicum.
Videnskab regimen regale og regimen politicum
Før i tiden troede man, at middelalderen var en tilbagestående periode, hvor mennesker end ikke vidste, at Jorden er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet. Ydermere var de på alle områder teknologisk mere avancerede end i klassisk tid. Filosofisk blev de klassiske tanker videreudviklet (man udviklede middelalderlatin til formålet), og man oprettede universiteter rundt omkring i Europa. Universiteterne blev til i et kulturelt møde mellem katolikker og muslimer i Spanien og spredte sig derfra til resten af Europa.
Marco Polo drog på opdagelsesrejse og besøgte Kina. Han er forløberen for de senere opdagelsesrejser i renæssancen, men har altså sit udgangspunkt i middelalderen.
Kunst og ideer
I middelalderen opstår den idé, at mænd og kvinder er født intellektuelt lige, og at kvinden derfor skal have lige rettigheder med manden. Dette begrundedes med, at hvis en ufri kvinde ikke har frihed til at synde, kan hun ikke angre og derved modtage nåden. Før middelalderen var tanken om lighed nærmest utænkelig. Da mennesker er lige overfor Gud sker der også en massebevægelse i retning af at frigive og frikøbe slaver. Slaveri opfattedes som en ukristelig foreteelse og blev gjort ulovligt i de fleste europæiske lande omkr. år 1000, selv om det forsatte med at eksistere frem til nutiden. Først i oplysningstiden genindføres slaveriet for alvor i den vestlige verden.
Giotto di Bondone (c. 1267–1337) opfandt det korrekte naturalistiske billede. Ideen kopieredes og masseproduceredes i renæssancen.
Dante Alighieri (1265-1321) skrev Den Guddommelige Komedie, som stadigvæk står som et af de allerstørste værker nogensinde i litteraturhistorien.
Se også
- Danmarks historie
- Dannebrogordenen
- Feudalisme
- Hede
- Kirkeret
- Liste over middelaldervåben
- Militær teknologi og udstyr
- Ridder
- Ridderskab
- Tidslinje for Tidlig Middelalder
Litteratur
- Robert Bartlett: The Making of Europe - Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350, Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 ISBN 0-14-015409-4)
- Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev (red.): Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gad:København 1999 ISBN 87-12-03370-7
- Fred C. Robinson: "Medieval, the Middle Ages" i Speculum 59:4 (1984), s. 745-56
- Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, Gyldendal:København 1999 ISBN 87-00-22888-5
Eksterne henvisninger
- [http://www.danskmiddelalder.dk/ www.danskmiddelalder.dk]
- [http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/ Bornholms Middelaldercenter]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm Nomos, Skræp: De ældste tider / Vikingetid/ Tidlig middelalder]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1200-1400.htm Nomos, Skræp: 1200-1400 tallet]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1500-1600.htm Nomos, Skræp: 1500-1600 tallet] (inkl. folkeviser)
- [http://www.middelalderinfo.dk/ MiddelalderInfo] - omfattende samling af information om middelalderen, arrangementer, middelaldergrupper, musik, bøger, instrumenter, mad opskrifter, aktører og meget andet. Bliver løbende ajourført med ny viden.
- [http://www.middelalderfestival.dk/ Europæisk Middelalder Festival i Horsens]
- [http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/ Venner og fjender omkring Østersøen] - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Et forsknings- og formidlingsprojekt i Storstrøms Amt]
- [http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Middelalderen/middelalderen.html DUDA om middelalderen]
- [http://www.middleages.dk/ Middleages.dk] (på dansk)
- [http://www.historie-nu.dk/historie-nu_links_portal.htm#middelalder1 historie-nu.dk: Middelalder]
- [http://www.roskildeskoler.dk/Kroenikke/Indledning.htm Roskildekrøniken] - citat: "...Roskilde Krønike er et resultat af alle Roskildes skolers samarbejde i anledning af, at byen fejrede sit 1000 års jubilæum. Den har hentet sin titel fra den ‘rigtige’ Roskilde Krønike - et håndskrift og en vigtig historisk kilde fra omkring 1140...Det er mest elevernes egen fantasi og indlevelse, der har formet krøniken..."
- [http://cunnan.sca.org.au/ Cunnan] - a Wiki collecting information for re-enactors of the Middle Ages and Renaissance with a heavy slant towards members of the SCA
- [http://www.ivh.au.dk/dvh/bog-udvikling.dk.htm Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet] - Dansk Videnskabs Historie: DVH-projektets firebindsværk (tekstudkast)
- [http://sunsite.berkeley.edu/OMACL/ The Online Medieval and Classical Library]
Kategori:Middelalder
Kategori:Tidsperioder
ja:中世
simple:Middle Ages
Joseph Ignace GuillotinDen franske læge og revolutionsmand Joseph Ignace Guillotin (28. maj 1738 - 1814) har lagt navn til guillotinen - ikke fordi han opfandt eller konstruerede den (lignende apparater havde i tidligere århundreder lejlighedsvis været brugt i både Tyskland og England), men fordi det var på hans initiativ at den blev indført i Frankrig.
Efter eksperimenter på lig fra et hospital sættes den første maskine op i Paris, Frankrig i 1792.
Den benævnes først le louison (længe inden halshugningen af Louis XVI). Først senere får den navnet la guillotine.
Guillotin, Joseph Ignace
1738Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede
Årtier: 1680'erne 1690'erne 1700'erne 1710'erne 1720'erne - 1730'erne - 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne 1780'erne
År: 1733 1734 1735 1736 1737 - 1738 - 1739 1740 1741 1742 1743
----
Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746
----
Begivenheder
- William Champion tager patent på en metode til produktion af metallisk zink ved destillation af kalamin og trækul.
Født
- 15. november - William Herschel, tyskfødt astronom, Han opdagede bl.a. Uranus og som den første gav han en korrekt beskrivelse af vores mælkevej; død 1822.
Dødsfald
-
38
ko:1738년
ms:1738
1814Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne - 1810'erne - 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne
År: 1809 1810 1811 1812 1813 - 1814 - 1815 1816 1817 1818 1819
----
Konge i Danmark: Frederik 6. - 1808-1839
----
Begivenheder
- Wienerkongressen
- Skolelov indfører tvungen skolegang fra det 7. til det 14. år, og de første lærerseminarier oprettes.
- 14. januar - Freden i Kiel hvor Danmark tvinges til at afstå Norge til svenskerne.
- 13. maj - Kong Frederik 6. begrænser trykkefriheden i Danmark kraftigt.
- 17. maj - Eidsvoll-forfatningen i Norge - Dagen er Norges nationaldag.
- 29. november - The Times i London, der begyndte at udkomme i 1785, tager som den første avis dampmaskinen i brug ved trykningen.
Født
-
Dødsfald
-
Bøger
14
ko:1814년
ms:1814
simple:1814
th:พ.ศ. 2357
1789Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede
Årtier: 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne - 1780'erne - 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne
Årstal: 1784 1785 1786 1787 1788 - 1789 - 1790 1791 1792 1793 1794
----
Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808
----
Begivenheder
- 7. januar - De første nationale valg i USA. George Washington vælges til præsident.
- 17. juni Den franske revolution indledes med at den franske tredjestand sprænger generalstændernes møde, og erklærer sig for Nationalforsamling.
- 14. juli - Stormen på Bastillen, Paris, Frankrig
- 21. november - North Carolina bliver optaget som USA's 12. stat.
- Den amerikanske forfatning træder i kraft.
Født
- 15. oktober - William Christopher Zeise, dansk kemiker.
Dødsfald
-
89
ko:1789년
ms:1789
simple:1789
Sophie SchollSophie Scholl ( - 9. maj 1921 † 22. februar 1943).
Sammen med broderen Hans Scholl medlem af den tyske modstandsgruppe Weisse Rose. Arresteret af Gestapo 18. februar 1943.
Dømt til døden i München den 22. februar 1943 og guillotineret samme dag tillige med broderen og Christoph Probst.
Hans SchollHans Scholl (22. september 1918 - 22. februar 1943) var sammen med søsteren Sophie Scholl medlem af den tyske modstandsgruppe Weisse Rose.
Han blev tillige med søsteren og Christoph Probst dødsdømt i München den 22. februar 1943. Samme dag blev alle tre halshugget med guillotinen.
Scholl, Hans
1848Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne - 1840'erne - 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne
Årstal: 1843 1844 1845 1846 1847 - 1848 - 1849 1850 1851 1852 1853
----
Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 -- Frederik 7. 1848-1863
----
Begivenheder
- 2. februar - Den amerikansk-mexicanske krig afsluttes med freden i Guadelupe-Hidalgo; Mexico afstår alt land nord for Rio Grande.
- 23. februar Studenter og arbejdere bygger barrikader i gaderne i Paris. Kongen, Louis-Philippe forsøger forgæves at skabe ro ved at afskedige regeringen, men Februarrevolutionen er i fuld gang.
- 24. februar - Louis-Philippe abdicerer og flygter, Frankrig er atter republik.
- 13. marts - Fyrst Metternich styrtes som østrigsk regeringschef.
- Slesvigholstenerne kræver fri forfatning for hertugdømmerne, og at Slesvig optages i det tyske forbund.
- 22. marts - Folketoget til Christiansborg, den danske enevælde afskaffes.
- Treårskrigen bryder ud
- 9. april - Slaget ved Bov
- 23. april - Slaget ved Slesvig
- 29. maj - Wisconsin bliver optaget som USA's 30. stat.
- 3. juli - Slaveriet på De dansk vestindiske øer bliver ophævet (officielt bekræftet 22. september).
- 23. oktober - Den grundlovgivende Rigsforsamling træder sammen på Christiansborg i København.
- 2. december - Den østrigske kejser Ferdinand 1. træder tilbage og afløses af Franz Joseph 1., der forbliver på tronen indtil 1916.
- 10. december - Prins Louis Napoleon (Napoleon III) vælges til fransk præsident.
Født
- 28. november - Christopher Hage, dansk politiker.
Dødsfald
- 20. januar - Kong Christian 8.
- 23. februar - John Quincy Adams, tidl. amerikansk præsident.
- 26. marts - Steen Steensen Blicher, forfatter og digter, født 1772 i Vium, Jylland.
- 4. juli - Francois-René de Chateaubriand, fransk forfatter og politiker.
- 12. august - George Stephenson, engelsk jernbanepionér.
- 19. december - Emily Brontë, engelsk forfatter, som dør af tuberkulose.
Sport
-
Musik
-
Bøger
- Alexandre Dumas: Vicomte de Bragelonne (da. Musketerernes sidste bedrifter).
- Frederik Paludan-Müller: Adam Homo (2. del)
48
ms:1848
simple:1848
1856Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne - 1850'erne - 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne
År: 1851 1852 1853 1854 1855 - 1856 - 1857 1858 1859 1860 1861
----
Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863
----
Begivenheder
- Skeletresterne af et neandertal-menneske findes i Feldhofer Grotte, Neandertal.
- 16. april - Parisdeklarationen om søkrigsret bliver undertegnet.
Født
- 26. juli - Den irske skuespilforfatter og Nobelpristager George Bernard Shaw
- 21. november -Den senere konseilspræsident og venstrefører J. C. Christensen
- 18. december - Sir Joseph John Thomson, engelsk fysiker. Modtog nobelprisen i fysik i 1906.
Dødsfald
- 21. juli - Emil Aarestrup, dansk forfatter
56
ko:1856년
ms:1856
simple:1856
th:พ.ศ. 2399
StuttgartStuttgart er hovedstaden i delstaten Baden-Württemberg i Tyskland. Byen ligger i centrum af regionen Mittlerer Neckarraum og har cirka 600.000 indbyggere.
Byen har en betydelig industri, bl.a. findes her bilfabrikken: Mercedes-Benz, et Teknisk universitet med et verdensberømt botanisk institut og et kunstakademi.
Bygningsværker
- Stiftskirche (sengotisk kirke)
- Altes Schloss (italiensk renæssancestil, opført 1553-78)
- Neues Schloss (opført i det 18. århundrede)
- Mercedes-Benz Museum
Kategori:Tyske_byer
als:Stuttgart
ja:シュトゥットガルト
ko:슈투트가르트
simple:Stuttgart
Kategori:DødsstrafKategori:Politik
Denne kategori indeholder artikler der diskuterer emner relateret til dødsstraf, samt metoder til at eksekvere samme.
ja:Category:死刑
ko:분류:사형
The rating system of the Royal Navy
:There are six rating articles (1st, 2nd, 3rd, 4th, 5th, 6th) in the rating system of the Royal Navy.
The rating system of the Royal Navy was used by the Royal Navy between the 1670s and early 19th century to categorise sailing warships according to their ability to stand in a line of battle and according to their number of guns. Cannon (large, smooth-bored, muzzle-loading guns) were counted, but not carronades (short guns which were half the weight of equivalent long guns), although rated ships could carry up to twelve 24- or 32-pounder carronades. During the Napoleonic Wars the correlation between formal gun rating and actual number of long guns or carronades carried by any individual ship was theoretical at best.
When first established, first-rates were ships of exactly 100 guns, second-rates 90 guns, third-rates 70 guns, and fourth-rates 54–60 guns. As time passed, and different ships were built with greater or fewer numbers of guns, the term was expanded to include the ranges listed below.
Although the rating system was only used by the Royal Navy, British authors might still use "first-rate" when referring to the largest ships of other nations or "third-rate" to speak of a French seventy-four. By the end of the 18th century, the rating system had mostly fallen out of common use, ships of the line usually being characterized directly by their nominal number of guns, the numbers even being used as the name of the type, as in "a squadron of three seventy-fours".
The rating system did not handle ships smaller than the sixth rate, the remainder simply being "unrated". The larger of the unrated vessels were generally called sloops (but be warned that nomenclature is quite confusing for unrated vessels, especially when dealing with the finer points of "brig", "sloop-of-war", "corvette" and "post-ship" and whether any particular vessel is one, the other, or several of these at once). Sixth-rate ships were generally useful as convoy escorts, for blockade duties and the carrying of dispatches; their small size made them a bit unsuited for the general cruising tasks the fifth-rate frigates did so well.
Rating system
In 1817, the Royal Navy introduced a new rating system which included carronades in the count.
The rating system was again modified later based more on the size of the crew.
Other uses
The term first-rate has passed into general usage, as an adjective used to mean something of the best or highest quality available. Second-rate and Third-rate are also used as adjectives to mean that something is of inferior quality.
References
- Michael Philips, [http://www.cronab.demon.co.uk/gen1.htm Notes on Sailing Warships], 2000.
- Military Heritage did a feature on frigates and included the British Rating System (John D. Gresham, Military Heritage, February 2002, Volume 3, No.4, pp. 12 to 17 and p. 87).
Category:Royal Navy
free poker wycieczki szkolne zakady sportowe pociel narty austria
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Nicky line
right
The Nicky Line (also sometimes spelled Nickey Line) is the local nickname for the railway that once linked the towns of Hemel Hempstead and Harpenden via Redbourn. Today the course of most of the railway has been redeveloped as a cycle and walking path, and is part of the National Cycle Network (the
|
HMAS Hobart (1939)
The HMAS Hobart was a Leander class light cruiser which served in the Royal Australian Navy during World War II.
Description
The Hobart was the second of its class to be modified for Australian service, and the first to be named after the city of Hobart in Tasmania. Originally built for the Perth class guided missile armed destroyer of the Royal Australian Navy. She was laid down by Defoe Shipbuilding Company at Bay City, Michigan, USA, on 26 October
|
Primal scream therapy
Primal therapy is a trauma-based psychotherapy developed and popularized by Arthur Janov, Ph.D. During therapy the patient is encouraged to cry, scream, and beat objects to express childhood, perinatal and prenatal feelings. Janov claimed that in primal therapy patients would find their real needs and feelings after experiencing all their accumulated pain. The absence of peer-reviewed outcome studies
|
Kingcroaker
See text.
The kingcroakers (formerly "kingfish") are a genus Menticirrhus of the family Sciaenidae.
Menticirrhus americanus - Southern Kingfish: This species grows to 20 inches (51 cm) in length. Seven to eight dark bands mark the sides which shade from dusky above to almost white on the belly. They are found from the Western genus Menticirrhus of the family Sciaenidae.
Menticirrhus americanus - Southern Kingfish: This species grows to 20 inches (51 cm) in length. Seven to eight dark bands mark the sides which shade from dusky above to almost white on the belly. They are found from the Western Polish for National Security Corps, short PKB) was a Polish underground police force organized by the Armia Krajowa and Delegate's Office under German occupation during World War II. It was trained as the core of
|
|
Governor of the Bank of Canada
The Governor of the Bank of Canada is chief executive officer and the chairman of the board of directors of the Bank of Canada. The current Governor is David A. Dodge, since 2001. The governor is appointed by the Prime Minister of Canada, but once in office is intended to be independent.
|
|